Samling

20120913 09:27:01
Svarnotat-1

8. november 2003                                                                                                      EM 2003 / 68


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fastholde priserne i bygderne og yderdistrikterne, således at disse ikke alene skal forsynes af byerne hvor der er KNI Pilersuisoq.


(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Attaviittut Kattusseqatigiit)


 





Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)



1.  behandling


Den nugældende servicekontrakt med KNI Pilersuisoq, nu KNI A/S, om vareforsyning i bygderne koster årligt Landskassen 57,6 mio. kr. Derudover har hjemmestyret kontrakter om bankforsyning, skibs- og lufttrafik, skindindhandling og indhandlingsanlæg. Disse ydelser er lige som vareforsyningen med til at sikre bygdebefolkningen acceptable levevilkår.


Alle disse ydelser koster penge, men det er penge Landsstyret åbent går ind for at bruge, fordi vi har valgt at prioritere solidariteten med bygder og yderdistrikter højt - også når det gælder varepriserne.


Problemet med at finansiere bygdebutikkerne gennem enspris på varerne har været, at den omfordeling der skete fra bybutikkerne til bygdebutikkerne ikke var socialt retfærdig. Også i byerne er der mange mindrebemidlede mennesker, der mærker de høje varepriser som en stor belastning. Omfordeling bør derfor ske gennem direkte og åben politisk prioritering, så det sikres at omfordelingen i samfundet er socialt retfærdig.


Priserne i Pilersuisoqs bygdebutikker er ganske rigtigt lidt højere end priserne i Pisiffik og Brugsen, men de er faktisk lavere end priserne hos de fleste private købmandsbutikker. Hvis Landstinget prioriterer yderligere støtte til sænkning af priserne i KNI Pilersuisoq, vil dette kunne medføre et urimeligt konkurrencepres over for de privatejede butikker.


-------------------------


EM 2003 / 68


DfELA j.nr. 77.31.03


Landsstyret har et ønske om at sikre, at prisstigninger ikke belaster bygderne uforholdsmæssigt mere end resten af Grønland. Der er derfor i den nugældende servicekontrakt indbygget en prisstigningsklausul. 


Udviklingen i KNI A/S priser på dagligvarer må gennemsnitligt ikke overstige udviklingen i det grønlandske forbrugerprisindeks for de relevante varegrupper med mere end 0,2 procentpoint, med mindre særlige forhold har gjort sig gældende.


Prissammenligningen sker på baggrund af en opgørelse af de 500 mest solgte dagligvarer i KNI A/S og selskabet udarbejder halvårlig opgørelser pr. januar og juli måned af prisudviklingen for disse varer, vægtet efter KNI A/S omsætning af de pågældende varer.


Den procentuelle udvikling sammenlignes med udvikling i det grønlandske forbrugerprisindeks for følgende varegrupper: Fødevarer, drikkevarer, medicin og tobaksvarer, vægtet med de af Grønlands Statistik anvendte vægte. Varer, der i halvårsperioden er udgået eller indmeldt i KNI A/S’s sortiment, medtages ikke i KNI A/S’s beregning.



I den forløbne del af kontraktperioden har KNI A/S dokumenteret, at den gennemsnitlige prisudvikling for hver opgørelsesperiode har været under den aftalte grænse.


Den nuværende måde at indrette prisfastsættelsen i KNI’s bygdebutikker på virker rimelig og er forholdsvis nem at administrere. Vi skal passe på med ikke at erstatte den med en mere administrativt belastende fremgangsmåde, hvis der ikke er andre meget åbenlyse fordele ved at gøre det. Der skal indgås en ny aftale om vareforsyningen med virkning fra 1. januar 2005. I forbindelse med servicekontraktforhandlingerne med KNI A/S herom, vil der naturligvis ske en drøftelse af, om der bør foretages ændringer i serviceniveauet i vareforsyningsaftalen også på dette punkt.


Jeg vil i øvrigt gerne på Landsstyrets vegne tilkendegive at vi mener at KNI A/S faktisk gør en meget fin indsats i forhold til den svære opgave det er at sikre en stabil forsyning på så mange forskellige steder, og ofte under vanskelige klimatiske vilkår.


Landsstyret er helt enige i forslagsstillerens ønske om solidaritet med de mindrebemidlede i bygderne, men skal af ovennævnte grunde anbefale at beslutningsforslaget ikke imødekommes.


Akissuteqaat-1

8. november 2003                                                                                                      UKA 2003 / 68


Isorliunerusuni nunaqarfinnilu nioqqutissat akii qaffatsaaliniarlugit illoqarfiit KNI Pilersuisumik pisiniarfeqartut taamaallaat isumagineqarnerisa allanngortinnissaa pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Attaviittut Kattusseqatigiit)


 




Akissuteqaat


(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)



Siullermeernera


Nunaqarfinni nioqqutissanik pilersuinermut KNI Pilersuisumit, maannakkut KNI A/S-imit, kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq ukiumut Nunatta Karsianut 57,6 mio. kroninik akeqarpoq. Tamatuma saniatigut aningaaseriveqarnikkut pilersuineq, umiarsuarnik timmisartunillu angallanneq, amernik tunisisitsisarneq aamma tunitsiveqartitsineq pillugit Namminersor­nerullutik Oqartussat isumaqatigiissuteqarput. Sullissinerit tamakku nioqqutissanik pilersuineq assigalugu nunaqarfimmiut inuuniarnikkut akuersaarneqarsinnaasunik atugassaqartitaanissaannik qularnaarinneqataasuupput.


Sullissinerit tamakku tamarmik aningaasanik naleqarput, aningaasaappulli Naalakkersuisut atussallugit ammaffigisaat, qinersimagatsigumi nunaqarfinnik isorliunerusunillu nammaqatigiinnissap annertuumik pingaarnerutinneqarnissaa – aamma nioqqutissat akiinut tunngatillugu.


Illoqarfiit pisiniarfiinit nunaqarfiit pisiniarfiinut agguaasseqqittarnerup inuuniarnikkut naapertuilluartuunnginnera pissutigalugu nioqqutissat assigiinnik akeqartitsiviginerisigut nunaqarfiit pisiniarfiisa aningaasalersuiviginissaat ajornartorsiutaavoq. Aamma illoqarfinni inuppassuit akissakinnerusut nioqqutissat akii qaffasissut annertuumik nanertuutitut malugisarpaat. Taamaattumik agguaasseqqittarneq toqqaannartumik ammasumillu naalakkersuinikkut pingaarnersiuineq atorlugu ingerlanneqartariaqarpoq, taamaasilluni inuiaqatigiinni agguaasseqqittarnerup inuuniarnikkut naapertuilluartuunissaa qularnaarneqarniassammat.


Pilersuisup nunaqarfinni pisiniarfiini akit Pisiffimmi aamma Brugsenimi akininngarnit qaffasinnerulaarmata ilumoortumik, kisiannili namminersorlutik niuertarfiutillit pisiniarfiini akiningarnit appasinnerungaatsiarput. KNI Pilersuisumi akit appartinniarlugit amerlanerusunik tapersiissuteqarnissaq Inatsisartut pingaarnerutissappassuk, tamatuma nassatarisinnaassavaa naapertuilluanngitsumik unammilleqatigiinnikkut pisiniarfinnut namminersortunut tatisineq.


Akinik qaffaanerit Kalaallit Nunaata sinneranut naleqqiullugu nunaqarfinnik annertuallaamik artorsiinnginnissaat qularnaassallugu Naalakkersuisut kissaatigaat. Taamaattumik kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissut maannakkut atuuttoq akit qaffakkiartunnginnissaannik piumasaqaatitaqarpoq.


Nioqqutissanut nalinginnaasunut KNI A/S-ip akigititaasa qaffakkiartornerisa nioqqutissaqarfinnut attuumassuteqartunut Kalaallit Nunaanni atuisartunut akit naleqqersuutaasa qaffakkiartornerat agguaqatigiissillugu 0,2 procentpoint sinnerlugu qaangertassanngilaat, tassa pissutsit immikkut illuinnartut atuussimanngikkaangata.


Akitigut sanilliussineq ingerlanneqarpoq ulluinnarni nioqqutissat KNI A/S-ip tuninerpaasagai 500-t naatsorsuiffigineqarsimanerat tunngavigalugu, nioqqutissallu taakku akiisa qaffakkiartornerat, nioqqutissanik pineqartunik KNI A/S-ip kaaviiaartitsinera oqimaalutaralugu, ingerlatseqatigiiffimmit ukiup affakkaartumik januarip aamma julip qaammataani naatsorsorneqartarpoq.


Procentinngorlugu qaffakkiartorneq Kalaallit Nunaanni atuisartunut akinut naleqqersuummi nioqqutissaqarfinnut tulliuttunut sanilliunneqartassaaq: Nioqqutissat inuussutissat, nioqqutissat imerpalasut, nakorsaatit aamma tupat, Naatsorsueqqissaartarfimmi oqimaaluttat atorneqartut oqimaluutaralugit. Nioqqutissat ukiup affaata ingerlanerani KNI A/S-ip nioqqutissaataani ilaajunnaarsimasut ilanngunneqarsimasulluunniit KNI A/S-ip naatsorsuineranut ilaatinneqartanngillat.



Piffissap isumaqatigiissuteqarfiusup ingerlavigisaani agguaqatigiissillugu akit qaffakkiartornerat piffissani naatsorsuiviusuni tamani killissarititatut isumaqatigiissutaasup ataaniittarsimanerat KNI A/S-imit uppernarsarneqarsimavoq.


Nunaqarfiit pisiniarfiini KNI-p akinik maannakkut aalajangersaariaasia naammaginartutut aqukkuminartutullu isumaqarfiginarpoq. Mianersuutissavarpullu allaffissornikkut artornarnersiornarnerusumik periutsimik taarsissannginnatsigu, taamaasiornissami allanik imaasiallaannaq iluaqutaasinnaasoqanngippat. Nioqqutissanik pilersuineq pillugu januar 2005-miit nutaamik isumaqatigiissuteqartoqartussaavoq. Tamanna pillugu KNI A/S-imit kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutissap isumaqatigiinniutigineranut atatillugu soorunami oqallisigissavarput tamatumani aamma nioqqutissanik pilersuinissamik isumaqatigiissummi kiffartuussinissap pitsaassusissaani allannguisoqartariaqarnersoq.


Ilanngullugu Naalakkersuisut sinnerlugit oqaatigerusuppara isumaqaratta suliassap ajornakusoortuunera eqqarsaatigalugu KNI A/S ajunngilluinnartumik sullissisoq sumiiffinnullu assigiinngitsorpassuarnut silamik ilungersunartumik atugassaqartitaasaraluarluni akuttunngitsumik aalajaatsumillu pilersuinermik qularnaarinninniartuusoq.


Siunnersuuteqartup nunaqarfinni akissakinnerusut nammaqatigineqarnissaannik kissaataa Naalakkersuisuni isumaqatigilluinnarparput, qulaanili tunngavilersuutit tunngavigalugit kaammattuutigissallugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut taperserneqassanngitsoq.