Samling

20120913 09:27:01
Svarnotat-1

Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at iværksætte en undersøgelse der har til formål at afdække, hvorvidt der kan etableres en grønlandsk fiskeribank, der i fremtiden kan være med til at formindske det offentliges engagement i og långivning til fiskerierhvervet.


(Landstingsmedlem Jensine Berthelsen, Atassut)



Svarnotat


1. behandling


(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)


Der pågår allerede i dag undersøgelser med henblik på at afdække mulighederne for samt afdække fordele og ulemper ved at gennemføre en erhvervsstøttereform, hvori også spørgsmålet om finansie­ring af fremtidige nybygninger til fiskeriet indgår.


Specielt har det kystnære rejefiskeri et investeringsbehov, som skønnes at være på ca. 20 moderne ståltrawlere i løbet af de kommende 10 år, men også en opgradering af hellefiskefiskeriet fra joller til egentlige fiskefartøjer kræver et større investeringsbehov uden at dette behov på nuværende tidspunkt er nærmere defineret.


Men selv dette investeringsvolumen anses ikke for stort nok til at danne baggrund for etablering af en selvstændig fiskeribank. Det skal samtidig bemærkes, at det generelle renteniveau i dag er så lavt, at det for så vidt ikke er nødvendigt med særlige renteordninger for finansiering af fiskeriet.


Landsstyret finder det derfor mere attraktivt at forsøge at skaffe finansiering af nybygninger til fiskeriet gennem samarbejde med allerede eksisterende kreditinstitutioner med erfaring og viden om finansiering og fiskeri.


På denne baggrund har der været ført sonderende drøftelser med Fiskeribanken i Danmark, som har udvist interesse for at deltage mere aktivt i finansieringen af fiskeriet her i landet.


Fiskeribanken i Danmark er et statsligt, obligationsudstedende kreditinstitut og den daglige admini­stration varetages af Finansstyrelsen.


Banken er ikke omfattet af Finanstilsynets bestemmelser, men agerer i det store og hele i øvrigt på de præmisser, som er gældende for pengeinstitutter i Danmark.


Fiskeribanken har alene på grundlag af bestyrelsesbeslutninger mulighed for at satse indenfor sine økonomiske rammer, hvor de nedre grænser for lån er 50.000 kr., og der er i princippet ingen øvre grænser udover de begrænsninger, der ligger i Fiskeribankens økonomiske formåen.


Ved nybygninger er den normale finansieringsgrænse 70% af den samlede investering.


Fiskeribanken er umiddelbart interesseret i at samarbejde med henblik på at animere til erhvervs­investeringer fra andre dele af det grønlandske samfund  end de direkte aktører i erhvervet, gen­nem obligationsudstedelse.


Herudover finder Fiskeribanken interesse i at medvirke til udvikling af en finansieringspakke, som kan gøre det attraktivt for de grønlandske fiskere at investere i udvikling og ny teknologi, for eksempel igennem et standardiseret trawlerprogram.


På denne baggrund ser Landsstyret ingen umiddelbar grund til at gå i gang med en undersøgelse omkring etableringen af en selvstændig grønlandsk fiskeribank, da det findes urealistisk, at der kan etableres en sådan uden et ganske betydeligt offentligt kapitalindskud, som skal dække den tabsrisiko, som altid vil være til stede i forbindelse med finansieringsvirksomhed. Således vil det offentliges finansielle engagement i fiskeriet fortsat være ganske betydeligt og sandsynligvis større end i forbindelse med den eksisterende erhvervsstøtteordning.


Landsstyret vil naturligvis ikke på forhånd udelukke nogle muligheder i forbindelse med de fremtidige finansieringsformer for fiskeriet, men ønsker dog at disse muligheder skal passes ind i en samlet revision af erhvervsstøtteordningen. Landsstyret forventer, at kunne fremkomme med en redegørelse herfor til Landstinget i 2004, således at en nyordning vil kunne iværksættes i 2005. I den forbindelse har Landsstyret også igangsat et arbejde omkring en fiskeriudviklingsordning, som blandt andet afspejler sig på FFL 2004 og i overslagsårene.


Forslagsstilleren fremkommer afslutningsvis i sit forslag med en bemærkning til administrationen af erhvervsstøtte til landbrugsområdet.


Landsstyret vurderer, at forslag om at udlægge administrationen af landbrugsstøtten til Konsulent­tjenesten for landbrugserhvervet forudsætter en ændring af erhvervsstøtteforordningen. Men det kan oplyses, at dette spørgsmål allerede indgår i de foreløbige overvejelser omkring revision af lands­tingsforordning om erhvervsstøtte.


Landsstyret skal med disse bemærkninger indstille beslutningsforslaget til forkastelse.


Akissuteqaat-1

30. oktober 2003                                                                                                               UKA 2003/70



Kalaallit Nunaanni aalisarnermut aningaaseriviliortoqarsinnaanera, taamaaliornikkut pisortat aalisarnermut aningaasalersueqataanerannik millisaanissaq siunertaralugu Naalakkersuisut qulaajaanissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Jensine Berthelsen)



Akissuteqaat

Siullermeerineq


(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)



Inuutissarsiutinut tapersiisarnerup iluarsaateqqinnissaata ingerlanissaanut periarfissat qulaajarneqarnissaat kiisalu pitsaaqutit pitsaanngequtillu qulaajarneqarnissaannut periarfissat siunertaralugit misissuinerit ingerlanneqalereerput, matumanittaaq siunissami aalisarnermut  nutaanik pilersitsinissanut aningaasalersuinissamut apeqqut ilaatinneqareerluni.



Pingaartumik sinerissamut qanittumi raajarniartut aningaasalersuiffigineqarnissamut pisariaqartitsipput, tamatumani ukiut aggersut qulit ingerlaneranni kilisaatit sisaasut nutaaliaasullu 20-t missaanniissangatinneqarlutik, aammattaarli umiatsiaararsorluni qaleralinniarnerup aalisariutivinnut piorsaaviginissaa amerlanerusunik aningaasalersuinissamik pisariaqartitsiffiuvoq, taamatut pisariaqartitsineq maannamut erseqqinnerusumik nassuiarneqanngikkaluartoq.



Aningaasalersuissutissalli taakku aalisarnermut aningaaserivimmik immikkoortumik pilersitsinissamut tunngavissatut naammassorinanngillat. Tamatumunnga peqatigitillugu oqaatigineqassaaq ataatsimut isigalugu erniat ullumikkut ima appasitsigimmata aalisarnermut aningaasalersuissutit immikkut ernialersuinikkut aaqqissuussiviginissaat pisariaqarsorinarani.



Taamaattumik taarsigassarsiniartarfiit pioreersut aningaasalersuinermik aalisarnermillu misilittagaqartut ilisimasaqartullu suleqatiginerisigut aalisarnermut nutaanik pilersitsinissanut aningaasalersuissutissarsiortarnissaq pilerinarnerusoq Naalakkersuisut isumaqarput.



Tamanna tunngavigalugu Danmarkimi Fiskeribanken maani Nunatsinni aalisarnerup aningaasalersuiffiginissaani uummaarissumik peqataanissaminik soqutiginninnerminik ersersitsisoq paasiniaalluni oqaloqatigineqareerpoq.



Danmarkimi Fiskeribanken taarsigassarsiniartarfiuvoq akiitsunut ernialersukkanut uppernarsaatissiisartoq naalagaaffimmit pigineqartoq ulluninnarnilu aqunneqarnera Finansstyrelsenimit isumagineqartoq.



Aningaaserivik Aningaasaqarnermut Nakkutilliisoqarfiup aalajangersagaani pineqartunut ilaatinneqanngilaq, Danmarkimili aningaaserivinnut piumasaqaatit atuuttut ataatsimut isigalugu assinginik atugassaqartitaalluni.



_________________


UKA 2003/70


APNP j. nr. 61.00.01



Fiskeribanken aningaasaqarnikkut pisinnaassutsimi killingisa iluanni siulersuisut aalajangiineri kisiisa tunngavigalugit aningaasalersuinissaminut periarfissaqarpoq, taarsigassarsiarineqarsinnaasut ikinnerpaaffigaat 50.000 kr.-it, Fiskeribankenip aningaasaqarnikkut pisinnaassusiata saniatigut allanik tunngaviatigut qummut killiliissuteqanngilaq. Nutaanik pilersitsinissanut aningaasalersuissutissat tamarmiusut 70%-ii aningaasalersuissutissanut killiliunneqartarneri nalinginnaavoq.



Fiskeribanken aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermi toqqaannartumik ingerlatseqataasut saniatigut Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinut allanut akiitsunut ernialersukkanut uppernarsaatissiisarnikkut aningaasalersuinissamut kajuminnerulernissaq siunertaralugu suleqataanissaminut aamma soqutiginnippoq.



Taakku saniatigut ineriartortitsinissamut aammalu teknologiimut nutaamut aningaasalersuinissanut, assersuutigalugu kilisaatit eqqarsaatigalugit assigiiaartumik pilersaarutit aqqutigalugit, kalaallit aalisartuinut pilerinerulersitsissutaasinnaasumik aningaasalersuinikkut ataatsimoortumik ineriartortitseqataanissani Fiskeribankenip soqutiginartippaa.



Tamanna tunngavigalugu aalisarnermut nunatsinni aningaaserivimmik immikkoortumik pilersitsinissap misissuiffigalugu aallartinneqarnissaa Naalakkersuisut tunngavissaqarsorinngikkallarpaat isumaqaramik aningaaseriviup taamaattup, aningaasalersuinermik ingerlatsinermut atatillugu annaasaqaataaratarsinnaasunut matussusiisinnaasup, pilersinnissaa aallarniutissanut pisortanit annertuumik aningaasalersuiffiusussaq piviusorsiortuunngitsoq. Taamaattumik aalisarnermut pisortat aningaasalersueqataanerat suli annertoorujussuujuassaaq qularnanngitsumillu inuutissarsiutitigut tapersiisssarnermik aaqqissuussinermut pioreersumut atatillugu suli annetunerulertussaalluni.



Siunissami aalisarnermut aningaasalersueriaasissanut atatillugu periarfissanik maannangaaq Naalakkersuisut soorunami mattussinianngillat, taamaattorli kissaatigalugu periarfissat tamakkua inuutissarsiutitigut tapersiisarnermik aaqqissuussinerup ataatsimoortumik iluarsaateqqinnissaanut naleqqussarneqassasut. Tamanna pillugu 2004-mi Inatsisartunut nassuiaammik Naalakkersuisut saqqummiussinissartik naatsorsuutigaat, taamaalilluni nutaamik aaqqissuussinissaq 2005-imi aallartinnneqarniassammat. Tamatumunnga atatillugu aalisarnerup ineriartortinnissaanik aaqqissuussinermik suliaq Naalakersuisut aallartippaat, tamanna ilaatigut AIS 2004-mi ukiunilu missingersuusiorfiusuni ersersinneqareerpoq.



Siunnersuuteqartup siunnersuumminut naggasiullugu nunalerinermut tapersiisarnerup allaffissornertaa oqaaseqarfigaa.



Nunalerinermut tapersiisarnerup allaffissornertaata Nunalerinermut Siunnersorteqarfimmut nuunneqarnissaanik siunnersut inuutissarsiutitigut tapersiisarnermik aaqqissuussinerup allanngortinneqarnissaanik pisariaqartitsisoq Naalakkersuisut naliliipput. Oqaatigineqarsinnaavoq apeqqut taanna inuutissarsiutitigut tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata iluarsaateqqinnissaa pillugu isumaliutersuutaagallartunut ilanngunneqareersoq.



Taamatut oqaaseqarlutik Naalakkersuisut inassutigissavaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut itigartinneqassasoq.