Samling

20120913 09:27:02
03EM/01.25.01-09 Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.(Udskrivelse af nyvalg.. (Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut)

16. oktober 2003 EM 2003/9



Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret. (Udskrivelse af nyvalg eller dannelse af nyt landsstyre som følge af landsstyrets eller landsstyremedlemmers fritagelse eller som følge af en landsstyrekoalitions sammenbrud)


(Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut)


§ 1.


I Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret som senest ændret ved Landstingslov nr. 3 af 15. april 2003 foretages følgende ændringer:


1. § 5, stk. 5-6 affattes således:


“  Stk. 5.  Landsstyreformanden kan, hvis landstinget har fritaget landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem, straks udskrive nyvalg til landstinget. Det samme gælder, hvis et koalitionspartis formand eller et kandidatforbunds talsmand meddeler landsstyreformanden og landstingets formand, at det pågældende parti eller kandidatforbund ønsker at udtræde af landsstyret.


  Stk. 6. Hvis landsstyreformanden ikke benytter muligheden for straks at udskrive nyvalg i henhold til stk. 5, undersøger landstingets formand, hvorvidt der er grundlag for, at et nyt landsstyre kan dannes af ét eller flere partier og kandidatforbund i landstinget. Landstingets formand meddeler inden 10 dage landsstyreformanden, hvorvidt et nyt landsstyre vil kunne dannes. Såfremt et nyt landsstyre efter landstingets formands skøn ikke vil kunne dannes, udskriver landsstyreformanden nyvalg.”


§ 2.


Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2004.


Grønlands Hjemmestyre den xx. november 2003


Hans Enoksen


/


Kaj Kleist


Almindelige bemærkninger


De gældende regler vedr. Landsstyreformandens valgudskrivelsesret og undersøgelse af  muligheden for dannelse af et nyt landsstyre har på enkelte punkter vist sig uhensigtsmæssige.


Efter de gældende regler har landsstyreformanden mulighed for at udskrive nyvalg, hvis Landstinget har fritaget Landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem. Landsstyreformanden kan imidlertid i stedet vælge at sondere mulighederne for dannelse af et nyt Landsstyre. Kun hvis Landsstyreformanden konstaterer, at et nyt landsstyre ikke kan dannes, har Landsstyreformanden pligt til at udskrive nyvalg.


Det har såvel i den juridiske teori som i praksis givet anledning til problemer, at de gældende regler ikke (udtrykkeligt) tager højde for en situation, hvor en landsstyrekoalition opløses. Dette skaber usikkerhed m.h.t., hvorvidt Landsstyreformanden tilsvarende har mulighed for at udskrive nyvalg i denne situation.


Hvis man antager (hvilket man i praksis synes at have gjort), at Landsstyreformanden også ved et koalitionssammenbrud har ret til at udskrive nyvalg, opstår et nyt fortolkningsproblem: Bevarer Landsstyreformanden  sin valgudskrivelsesret, efter at Landsstyreformanden har indledt sonderinger vedr. muligheden for dannelse af et nyt Landsstyre, eller kan der på dette punkt i forløbet kun udskrives valg, hvis Landsstyreformanden konstaterer, at et nyt Landsstyre ikke kan dannes.


I praksis synes det at have været forudsat, at Landsstyreformanden, også efter at sonderinger vedr. ny regeringsdannelse er indledt, har mulighed for at udskrive nyvalg. Dette indebærer, at  Landsstyreformanden kan udskrive nyvalg, hvis det viser sig umuligt at sikre flertal bag et Landsstyre, som indbefatter Landsstyreformandens eget parti. Landsstyreformanden vil således ved at udskrive nyvalg kunne afskære et alternativt flertal fra at danne Landsstyre, selv i en situation, hvor det må forekomme tvivlsomt, om et nyvalg er i landets interesse.


Der har fra politisk hold været rejst kritik af, at de gældende regler ikke i tilstrækkelig grad giver et flertal uden om Landsstyreformandens parti mulighed for at danne Landsstyre.


Dette har ført til politiske overvejelser om helt at afskære Landsstyreformanden muligheden for at udskrive nyvalg. En sådan løsning vil dog afgørende forrykke den balance mellem Landsting og Landsstyre, som er en grundsten i landets parlamentariske model. Landstingets ret til at afsætte det siddende Landsstyre modsvares i denne model af Landsstyreformandens ret til at udskrive nyvalg og dermed opløse Landstinget og underkaste dets medlemmer vælgernes dom. 


Afskæres Landsstyreformandens adgang til at udskrive nyvalg fuldstændig, vil et landstingsflertal  kunne vælte et siddende Landsstyre uden risiko for (umiddelbart) at skulle stå til ansvar for vælgerne. Dette vil i praksis kunne mindske den politiske stabilitet.


Nærværende forslag indskrænker Landsstyreformandens mulighed for at udskrive nyvalg, uden at denne mulighed dog fuldstændig fratages Landsstyreformanden.


Landsstyreformanden vil således fortsat kunne udskrive nyvalg, hvis Landstinget fritager Landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem. Landsstyreformanden vil ligeledes kunne udskrive nyvalg, hvis en landsstyrekoalition lider sammenbrud. Hvis Landsstyreformanden ønsker at udskrive nyvalg som reaktion på afsættelse af Landsstyret eller et landsstyremedlem eller som reaktion på et koalitionssammenbrud, skal dette dog ske straks, i umiddelbar forlængelse af mistillidsafstemningen eller koalitionssammenbruddet.  Benyttes denne mulighed ikke, overlades det til Landstingets formand at undersøge mulighederne for dannelse af en ny regering. Landstingets formand varetager denne opgave på vegne af Landstinget - ikke på vegne af det parti, som Landstingets formand tilhører. Dette indebærer, at enhver mulighed for landsstyredannelse skal undersøges, også muligheder for landsstyredannelse uden om Landsstyreformandens eller Landstingsformandens parti. Landstingsformandens sonderinger skal være afsluttet inden 10 dage. Landstingets formand meddeler Landsstyreformanden, hvorvidt et Landsstyre vil kunne dannes. Vil et nyt Landsstyre efter Landstingsformandens skøn ikke kunne dannes, udskriver Landsstyreformanden nyvalg.


Med forslaget vil en (direkte eller uudtalt) trussel om udskrivning af valg ikke kunne påvirke  forhandlingerne om dannelse af nyt Landsstyre. Samtidig overdrages undersøgelsen af mulighederne for ny regeringsdannelse til Landstingets formand, som varetager denne opgave uden partipolitisk skelen. Et alternativt flertal vil således, i modsæt­ning til tidligere, have en reel mulighed for at danne Landsstyre. Dette forringer dog ikke landsstyreformandspartiets muligheder for at forhandle sig frem til en koalitionsaftale i en sådan grad, at forslaget må forventes at medføre en øget anvendelse af valgudskrivelsesretten.


Samtidig bevares den parlamentariske stabilitet, og den grundlæggende balance mellem Landsting og Landsstyre, som følge af at Landsstyreformandens adgang til at udskrive nyvalg ikke fuldstæn­dig afskæres, om end den underkastes snævre tidsmæssige rammer.


Høring:


Da forslaget alene vedrører samspillet mellem Landsting og Landsstyre, har det ikke været relevant at udsende forslaget i høring.


Økonomiske og administrative konsekvenser:


Forslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.


Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser


Til § 1


Med den foreslåede affattelse af § 5, stk. 5, gives Landsstyreformanden som hidtil mulighed for at udskrive nyvalg, hvis Landstinget fritager (d.v.s. afsætter) Landsstyret eller enkelte Landsstyremedlemmer. I modsætning til tidligere fastsættes det udtrykkeligt, at denne mulighed, dersom den ønskes udnyttet, skal bringes i anvendelse “straks”. Derved forstås, at nyvalg skal udskrives i umiddelbar forlængelse af det mistillidsvotum, hvorved Landsstyret eller det pgl. Landsstyremedlem afsættes.


Som noget nyt indeholder bestemmelsen endvidere en (udtrykkelig) regulering af Landsstyreformandens ret til at udskrive nyvalg i forbindelse med opløsning af en landsstyrekoalition.


Det bestemmes, at Landsstyreformanden kan udskrive nyvalg, hvis et koalitionspartis formand eller et kandidatforbunds talsmand meddeler Landsstyreformanden og Landstingets formand, at det pågældende parti eller kandidatforbund ønsker at udtræde af Landsstyret. Også her gælder det, at nyvalg skal udskrives straks, hvis Landsstyreformanden ønsker at benytte muligheden for udskrivelse af nyvalg. “Straks” indebærer også her, at udskrivelse af nyvalg må ske i umiddelbar forlængelse af meddelelsen om koalitionspartnerens ønske om udtræden af Landsstyret. Da en sådan meddelelse imidlertid kan indløbe uden for et landstingsmøde, og hvor Landsstyreformanden af den ene eller anden årsag er forhindret i øjeblikkeligt at reagere på meddelelsen, må en vis forsinkelse accepteres. Dog må det kunne forlanges, at Landsstyreformanden  inden for et døgn meddeler Landstingets Formand, hvorvidt han ønsker at udskrive nyvalg. 


Meddelelse om, at en koalitionspartner ønsker at udtræde af Landsstyret, skal gives til både Landsstyreformanden og Landstingets formand. Meddelelsen skal gives af det pågældende partis formand, eller, i tilfælde af at der er tale om et kandidatforbund, af de indvalgte medlemmers talsmand. (Bestemmelsen indebærer således indirekte et krav om, at partier og kandidatforbund, som er del af en Landsstyrekoalition, har udpeget  en formand hhv. en talsmand, som om fornødent vil kunne give meddelelse om det pågældende parti eller kandidatforbunds udtræden af koalitionssamarbejdet).


Med den foreslåede affattelse af § 5, stk. 6, overlades det til Landstingets formand at undersøge mulighederne for dannelse af et nyt Landsstyre, såfremt Landsstyreformanden ikke i de omhandlede situationer udskriver nyvalg. Landstingets formand varetager denne opgave på det samlede Landstings vegne og skal undersøge enhver mulighed for dannelse af et nyt Landsstyre, herunder også muligheder for dannelse af et Landsstyre uden om Landsstyreformandens (eller Landstingsformandens eget) parti.


Landstingsformandens undersøgelse skal være afsluttet inden 10 dage fra det tidspunkt, hvor Landsstyreformanden har tilkendegivet, at han ikke ønsker at udskrive nyvalg. Landstingsformanden skal således inden 10 dage meddele Landsstyreformanden, hvorvidt et Landsstyre vil kunne dannes. Hvis et nyt Landsstyre efter Landstingsformandens skøn ikke vil kunne dannes, skal Landsstyreformanden udskrive nyvalg.


De to bestemmelser (§ 5, stk. 5 og stk. 6) regulerer sammen med § 5, stk. 7 udtømmende Landsstyreformandens pligt til og mulighed for udskrivelse af nyvalg.  Landsstyreformanden vil således f.eks. ikke kunne udskrive nyvalg som reaktion på, at Landsstyret taber en afstemning vedr. et lovforslag eller lignende.


Til § 2


Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2004. Loven får dermed virkning i forhold til mistillidsvota og koalitionssammenbrud, som måtte opstå fra nævnte dato.


03EM/01.25.01-09 Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut.. (Inatsisartuni ilaasortaq Augusta Salling, Atassut)

16. oktober 2003         UKA 2003/9




Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut  siunnersuut.  (Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortat atuukkunnaarnerisa imaluunniit Naalakkersuisooqatigiit avissaarnerisa Naalakkersuisunillunniit nutaanik pilersitsinerup kingunerisaanik qinersinissamik nalunaarutiginninneq.)


(Inatsisartuni ilaasortaq Augusta Salling, Atassut)


§ 1.


Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11-imi, 20. oktober 1988-imeersumi kingullermik Inatsisartut inatsisaatigut nr. 3, 15. april 2003-imeersukkut allanngortinneqartumi makkua allannguutigitinneqassapput:


 


1. § 5-imi imm. 5-6 ima allanngortinneqassapput:


Imm. 5. Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortaq ataaseq Inatsisartunit atuukkunnaarsinneqarsimappata Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut qinersisitsinissaq ingerlaannartumik nalunaarutigisinnaavaa. Tamannattaaq atuutissaaq partiip naalakkersuisooqataasup siu-littaasua kattusseqatigiilluunniit oqaaseqartartuat partiip kattusseqatigiilluunniit pineqartup Naalakkersuisunit tunuarnissamik kissaateqarnera Naalakkersuisut siulittaasuannut Inatsisartulluunniit siulittaasuannut nalunaarutigippagu.


  Imm. 6. Naalakkersuisut siulitttaasuata imm. 5 naapertorlugu qinersisitsinissamik ingerlannartumik nalunaarutiginninnissamut periarfissaq atunngippagu, Inatsisartut siulittaasuata misissussavaa Inatsisartuni partii ataaseq arlallilluunniit imaluunniit kattusseqatigiit tunuliaqutaralugit Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut tunngavissaqarnersoq. Inatsisartut siulittaasuata Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanersoq ullut qulit qaangiutsinnagit Naalakkersuisut siulittaasuannut nalunaarutigissavaa. Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq naliliippat Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamik nalu-naarutiginnissaaq.


 


§ 2.


Inatsisartut inatsisaat 1. januar 2004 atuutilerpoq.


Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. november 2003


Hans Enoksen


/


Kaj Kleist


Nalinginnaasumik nassuiaatit


Naalakkersuisut siulittaasuata qinersititsisinnaannermut Naalakkersuisunillu nutaanik pilersitsinissamik misissuinissamut periarfissai pillugit maleruagassat atuuttut ataasiakkatigut naleqqutinngitsut paasinarsisimavoq.


Maleruagassat atuuttut naapertorlugit Inatsisartut Naalakkersuisunik Naalakkersuisuniluunniit ilaasortamik ataatsimik atuukkunnaarsimappata Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamut periarfissaqarpoq. Tassunga taarsiullugu Naalakkersuisuni siulittaasup Naalakkersuisunik nutaa-nik pilersitsisinnaanermut periarfissat misissornissaat toqqarsinnaavaa. Aatsaalli Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq paasippagu, Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamut pisussaaffeqarpoq.


Naalakkersuisooqatigiit atorunnaarsinnaanerisa maleruagassani atuuttuni (erseqqilluinnartumik) sillimaffigineqarsimannginnera inatsiseqarnikkut taakkuninngalu atuutsitsinermi ajornartorsiutinik pilersitsisarsimavoq. Taama pisoqartillugu Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamik nalunaaruteqarnissamut  tamatuma peqatigisaanik periarfissaqarnersoq nalornisoorutaasarsimavoq.


Naalakkersuisooqatigiinnerup isasoornerani Naalakkersuisut siulittaasuat qinersititsisinnaanermut aamma pisinnaaffeqartoq (atuutsitsinermi taamaaliortarsimasorinartutut) isumaqaraanni, inatsisinik paasinninnermi ajornartorsiut nutaaq una pilissaaq: Naalakkersuisut siulittaasuata Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuinini aallartereerlugu qiner-sititsisinnaanermut piginnaatitaaffini pigiinnassavaa imaluunniit pisut taamaalineranni  Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissaqanngitsoq Naalakkersuisut siulittaasuata paa-siguniuk aatsaat qinersititsisinnaava.


Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuinerit aallartinneqareernerisa kingorna Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamut suli periarfissaqartutut isigineqarnera atuutsitsinermi tunngavissaatinneqartarsimasorinarpoq. Naalakkersuisut siulittaasuata nammineq parteerisaata peqataaffigisaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut amerlanerussuteqarnissaq qulakkeerneqarsinnaanngitsoq paasinarsippat, tamatuma kingunerisaanik Naalakkersuisut siulit-taasuat qinersititsisinnaavoq. Taamaalilluni Naalakkersuisut siulittaasuata qinersisitsinermigut amerlanersussuteqartut allat Naalakkersuisunngortitsisinnaanermik mattussinnaavai, naak qiner-sisitsineq innuttaasut soqutigisaannut akerliusorinaraluartoq.


Amerlanerussuteqartut Naalakkersuisut siulittaasuata parteerisaa avaqqullugu Naalakkersuisun-ngortitsisinnaanerannik maleruagassat atuuttut naammattumik periarfissiisuunnginnerat naalakkersuinermik ingerlaqartut tungaannit uparuaatigineqartarpoq.


Tamatuma kingunerisimavaa Naalakkersuisut siulittaasuata qinersitsisinnaanerminik mattunneqarluinnarsinnaanera naalakkersuinikkut isumaliutersuuteqalersimammat. Taamatulli aaqqiinikkut Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni oqimaaqatigiinneq, nunatsinni inatsisartoqarnermut tunngaviusut ilagisaat, kalluarneqarluinnassaaq. Taama periuseqarnermi Inatsisartut Naalakkersuisuusunik atorunnaarsitsisinnaatitaanerat Naalakkersuisut siulittaasuata qinersisitsisinnaaneranik illuatungilerneqarpoq, taamaaliornikkullu Inatsisartut atorunnaarsinneqartarput ilaasortallu qinersisartunit nalivigisassanngortinneqartarlutik.


Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsisinnaanerminik mattunneqarluinnarpat Inatsisartuni amerlanerussuteqartut qinersisartunit (ingerlaannartumik) naliliivigineqarnissaminnik ersissuteqaratik Naalakkersuisuusunik uppisitsisinnaassapput. Tamanna naalakkersuinikkut ingerlatsinerup patajaatsuuneranik annikillisitsisinnaavoq.


Siunnersuutikkut matumuunakkut Naalakkersuisut siulittaasuata qinersitsisinnaanermut periarfissai annikillisinneqassapput, taamatulli periarfissaqarneranik matussinerulluinnarani.


Taamaalillunilu Inatsisartut Naalakkersuisunik Naalakkersuisuniluunniit ilaasortamik ataatsimik atuukkunnaarsitsippata Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamut suli periarfissaqassaaq. Aammattaaq naalakkersuisooqatigiinneq isasoorpat Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsisinnaassaaq. Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortap ataatsip atuukkunnaarsinneqarnerannut imaluunniit naalakkersuisooqatigiinnerup isasoorneranut qisuariaatitut Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamik kissaateqarpat, tamanna tatiginninnginnermik nalunaarutiginninnerup naalakkersuisooqatigiinnerulluunniit isasoornerata kinguninngua ingerlaannartumik pissaaq. Periarfissaq taanna atorneqanngippat Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissat Inatsisartut siulittaasuannut misissugassanngortinneqassapput. Inatsisartut siulittaasuata  partii ilaasortaaffini pinnagu, Inatsisartulli sinnerlugitsuliassaq taanna isumagissavaa. Tama-tuma kingunerisaanik Naalakkersuisunngortitsisinnaanermut periarfissat tamarluinnarmik misis-sorneqarnissaat, aamma Naalakkersuisut siulittaasuata parteerisaata Inatsisartulluunniit siulittaasuata parteerisaata peqataaffiginngisaanik Naalakkersuisunngortitsisinnaanermik periarfissaq. Inatsisartut siulittaasuata misissuinera ullut qulit qaangiutsinnagit naammassineqareersimassaaq. Inatsisartut siulittaasuat naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanersoq pillugu Naalakkersuisut siulittaasuannut nalunaaruteqassaaq. Inatsisartut siulittasuata naliliinera malillugu Naalakkersuisunik nutaanik pilersisoqarsinnaanngippat Naalakkersuisut siulittaasuat qinersinissamik nalunaaruteqassaaq.


Siunnersuutikkut Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsiniarluni isumaqatigiinniarnerit qinersisit-sisoqarsinnaaneranik  (toqqaannartumik oqaatigineqanngikkaluamilluunniit) aarleqquteqarnermik sunniivigineqassanngillat. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuineq Inatsisartut siulittaasuannut, naalakkersuinikkut partiit arlaannaannulluunniit atuumassuteqanngitsumik, isumagisassanngortinneqassaaq. Taamaalillutik amerlanerussuteqarsinnaasut allat, siusinnerusumut sanilliullugu, Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissinneqassapput. Taamaaliornikkulli partiip Naalakkersuisuni siulittaasup ilaasortaaffigisaata naalakkersuisooqatigiilernissamik isumaqatigiissuteqarnissaq anguniarlugu isumaqatiginninniarnissamut periarfissaa ima annikillisinneqartigissanngilaq, siunnersuutip qinersisitsisinnaatitaanerup atorneqarnerulerneranik kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaalluni.


Tamatuma peqatigisaanik inatsisartoqarnermi patajaassuseq attatiinnarneqassaaq aammalu Inatsi-sartut Naalakkersuisullu akornanni tunngaviusumik oqimaaqatigiinneq Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinnaanermik periarfissaminik mattunneqanngilluinnarnerata kingunerisaanik atta-tiinnarneqassaaq, naak periarfissamut piffissaliunneqartoq annertuumik killiliivigineqaraluartoq.


Tusarniaaneq:


Siunnersuut Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni pissutsinut taamaallaat attuumassuteqarmat tusarniaassutiginissaa pisariaqarsimanngilaq.


Aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqaatissat:


Siunnersuut aningaasatigut allaffissornikkullu kinguneqaateqanngilaq.


Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit


§ 1-imut


§ 5, imm. 5-ip siunnersuutigineqartutut oqaasertalerneratigut Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortat ataasiakkaat Inatsisartunit atuukkunnaarsinneqarpata (tassa tunuartinneqarpata) Naalakkersuisut siulittaasuat ullumikkutut qinersisitsinissamut periarfissinneqassaaq. Siusinnerusumulli sanilliullugu periarfissaq taanna atorneqaruni “ingerlaannaq” atorneqassasoq ersarilluinnartumik aalajangersarneqarpoq. Tamanna ima paasineqassaaq Naalakkersuisut Naalakkersuisuniluunniit ilaasortap pineqartup tunuartinneqarnerannik kinguneqartumik tatiginninnginnermik  nalunaarutiginninnerup malitsigisaatut qinersinissaq nalunaarutigineqassasoq.


Nutaartarivaali Naalakkersuisuni siulittaasup naalakkersuisooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarneranut atatillugu qinersisitsisinnaanerata (ersarilluinnartumik) maleruagassiuunneranik aalaja-ngersakkap imaqarnera.


Partiip naalakkersuisooqataasup siulittaasua kattusseqatigiilluunniit oqaaseqartartuat partiip kat-tusseqatigiilluunniit pineqartup Naalakkersuisunit tunuarnissamik kissaateqarnera Naalakkersuisut siulittaasuannut Inatsisartulluunniit siulittaasuannut nalunaarutigippagu Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsisinnaasoq aalajangersarneqarpoq. Aammattaaq Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamik periarfissap atornissaanik kissaateqarpat qinersisitsinissap ingerlaannartumik nalunaarutigineqartussaanera atuuppoq. “Ingerlaannartumik” nalunaarutiginninnerup aam-ma nassatarisaanik naalakkersuisooqatigisap Naalakkersuisunit tunuarnissamik kissaateqarnerminik nalunaarutiginninnerata malitsigisaatut qinersisitsinissamik nalunaarutinninneq pisariaqarpoq. Taamatulli nalunaarutiginninneq Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataani pisinnaammat Naa-lakkersuisullu siulittaasuat arlaannik pissuteqarluni ingerlaannartumik qisuariaateqarsinnaanngippat kinguartuulaarsinnaaneq akuerineqarsinnaasariaqarpoq. Taamaattorli Naalakkersuisut siulittaasuata ullup unnuallu ataatsip ingerlanerani qinersisitsinissamik kissaateqarnerluni Inatsi-sartut siulittaasuannut nalunaaruteqarnissaa piumasaqaataasinnaasariaqarpoq.


Naalakkersuisooqatigisap Naalakkersuisunit tunuarnissamik kissaateqarnerminik nalunaarutaa Naalakkersuisut siulittaasuannut Inatsisartullu siulittaasuannut tunniunneqassaaq. Nalunaarut partiip pineqartup siulittaasuanit kattusseqatigiilluunniit pineqarpata qinigaatitaasa oqaaseqartartuannit tunniunneqassaaq. (Taamaalilluni aalajangersakkakkut toqqaannanngikkaluamik piumasaqaatigineqarpoq partiit kattusseqatigiillu Naalakkersuisooqatigiinnermi peqataasut siulittaasumik oqaaseqartartumillu, partiip kattusseqatigiilluunniit pineqartup naalakkersuisooqatigiinnermit tunuarneranik pisariaqarfiatigut nalunaaruteqartussamik, toqqaasimanissaat).


Naalakkersuisut siulittaasuat pisuni taaneqartuni qinersisitsinissamik nalunaaruteqanngippat Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik misissuinissaq § 5, imm. 6-imi oqaasertassatut siunnersuutigineqartut naapertorlugit Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortinneqassaaq. Inatsisartut siulittaasuat Inatsisartut tamarmiusut sinnerlugit suliassamik tamatuminnga isumaginnissaaq Naalakkersuisunillu nutaanik pilersitsinissamut periarfissanik tamanik misissuissalluni, tassungalu ilanngullugu Naalakkersuisut siulittaasuata (Inatsisartulluunniit siulittaasuata) partiia avaqqullugu Naalakkersuisunngortitsinissamik periarfissaq aamma misissussallugu.


Inatsisartut siulittaasuata misissuinera Naalakkersuisut siulittaasuata qinersisitsinissamik kissaa-teqannginnerminik nalunaarutiginninneranit ullut qulit qaangiutsinnagit naammassineqarsimassaaq. Taamaalilluni Inatsisartut siulittaasuata Naalakkersuisunik pilersitsisoqarsinnaanersoq ullut qulit qaangiutsinnagit nalunaarutigissavaa. Inatsisartut siulittaasuat Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq naliliippat Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissamik nalu-naarutiginnissaaq.


Aalajanersakkat taakku marluk (§ 5, imm. 5 aamma 6) aammalu § 5, imm. 7 aqqutigalugit Naa-lakkersuisut siulittaasuata qinersisitsinissamut pisussaaffeqarnera periarfissaqarneralu tamakkiisumik maleruagassiuunneqarpoq. Taamaalilluni assersuutigalugu Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuutip assigisaataluunniit taasissutigineqarnerani ajorsarnerannut qisuariaatitut Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsisinnaassanngilaq.


§ 2-mut


Inatsisartut inatsisaata ulloq 1. januar 2004-mi atuuttuulernissaa siunnersuutigineqarpoq. Taa-maalilluni inatsit ullormit pineqartumit tatiginninnginnermik nalunaarutinut naalakkersuisooqatigiinnerillu isasoorneranni atuutissaaq.