Samling

20120913 09:27:01
Ordførerindlæg(Kandidatforbundet)-1

                                                                                                             UKA 2003/48-90-98


Anthon  Frederiksen                                                                              Nuuk, 21.11.2003 


Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14 stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1006 om fiskeri, således at tilskudsbegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009 af Per Skaaning, pkt. 48.


Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1998 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophavsretslovens vedtagelse, således at der ultimo 2006 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft af Ole Dorph, pkt. 90


Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tildsbegrænsede med en varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004. af Aqqalukasik Kanuthsen, pkt. 98.


Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til landstingsmedlemmerne, Per Skaaning, Ole Dorph og Aqqalukasik Kanuthsen der alle har relation til fiskeriloven;


Samtlige tre forslag som bliver fremlagt af landstingsmedlemmerne indenholder flere væsentlige ting. Ingen af forslagene kan besvares hurtigt enten med et ja eller nej da de ingeholder tunge elementer. For ikke at træffe beslutning hen over hovedet på forbrugerne skal jeg anbefale at der foretages en høring blandt fiskeriaktørerne ikke mindst da det er nødvendigt, at forbrugerne får lejlighed til at tilkendegive deres meninger.


Uden at kommentere forslagene direkte, vil jeg her på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med vore princippielle holdninger.


Som jeg allerede har udtalt, så er det en af  Kandidatforbundet vigtige målsætninger; at beslutninger der har stor samfundsmæssig relevans først sker efter høringer hos berørte aktører.


Kandidatforbundet er af den opfattelse, at initiativrige og viljestærke fiskere i videst mulig omfang skal have bevægelsesfrihed for at gøre brug af fiskeressourcerne med størst mulig fordel og ikke mindst for at opnå størst mulig indtjening i samfundet, men fiskebestandenes bæredygtighed skal naturligvis respekteres.


Det er jo en kendt sag at fiskere, og specielt rejefiskere i det kystnære unødvendigt mister mange fiskedage på grund af  flaskehalse i indhandlingen og på grund af for få indhandligssteder, det er jo ligeledes en kendt sag at aktive fiskere opfisker deres kvoteandele i løbet af ganske kort tid, de er derfor som regel tvunget til at bruge masser af kostbar tid til at indkøbe andres kvoteandele, på denne måde bliver mistet meget tid som ellers kan benyttes til fiskeri og indtjening.


Disse forhold kan ikke fortsætte, jeg skal derfor på det kraftigste anbefale, at ovennævnte forslag der blandt andet har til hensigt at rette op på nævnte skæve forhold bliver behandlet minutiøst og i tæt samarbejde med forbrugerne og andre aktører.


Jeg kan til dels være enige med Landsstyret i det  udtaler i deres svar til forslagsstillerne, at forslagenes indhold vil blive indarbejdet i den kommende regulering af  fiskerilov som forventes at ske under landstingets efterårsamling i 2004 jeg skal samtidig anbefale at ovennævnte samtlige forslag bliver udsendt til høring blandt relevante aktører.


Partiit oqaaseqaataat(Kattusseqatigiit)-1

Anthon   Frederiksen



Uka – 2003/48-90-98/01


        


ulloq,  21. november   2003



Aalisarneq  pillugu   Inatsisartut   inatsisaanni   nr.  18,  31.  oktober  1996-imeersumi,  §  14,  nr.  4-imik,   Naalakkersuisut  atueqqullugit   peqquneqarnissaannik,  taamaalilluni   akuersissutit   piffissamik  killiligaanngitsut  2009-imiit   piffissamut   killiliivigineqartalernissaannik, inatsisartut   aalajangiiffigisassaattut   siunnersuut.   Imm. 48   Per  Skaaning,



2008-p  naanerani   aalisarneq   pillugu   inatsit   nutaaq,   pitsanngorsagaq   isumaliutigilluagaasorlu   atortuulersinnaaqqullugu   aalisarneq   pillugu   Inatsisartut  inatsisaata  nr.  18-ip,  31.  oktober   1996-imeersup   kingusinnereusukkut   allannguuteqartinneqartarsimasup  atorunnaarsinneqarnissaa,  atorunnaarsitsinermillu   inatsisip   akuersissutigineqarnerata  kingorna  ukiut   tallimat   qaangiunneranni   atortuulersinneqarnissaa    sulissutigeqqullugu   Naalakkersuisut   peqquneqarnissaannik Inatsisartut   aalajangiiffigisassaattut   siunnersuut.  Imm. 90   Ole  Dorph,



Aalisarneq   pillugu  Inatsisartut   inatsisaanni  §  14-mi   aalajangersagaq   innersuussutigalugu  1.  januar    2004   aallarnerfigalugu   ukiunik  tallimanik   sivisussusilimmik   ilimasaarereernikkut   aalisarnermi   piffissamut   killeqanngitsumut   akuersissutit,   piffissamut   killilimmut   akuersissutinngortinneqarnisaannut  Inatsisartut   aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.  Imm. 98   Aqqalukasik  Kanuthsen.



Siunnersuutit   tamarmik   aalisarneq   pillugu   inatsimmut   attuumassuteqartut   inatsisartunut   ilaasortanit,   Per  Skaaning-imit,   Ole  Dorph-imit,   Aqqalukasik  Kanuthsen-imiillu   siunnersuutigineqartut   Kattusseqatigiit     sinnerlugit   imaattumik  oqaaseqarfigissuakka:



Siunnersuutit   ilaasortanit   pingasunik   saqqummiunneqartut   soqutiginartunik   arlalinnik   imaqarput.  Imaaliallaannarlugit  taamaasa  aappimik   naaggamilluunniit   maannangaaq   akiuminaassinnaasunik  imallit.  Taamaattumik   atuisut   qulaaniit   aalajangiiffigiumanagit,   minnerunngitsumillu   atuisut   isumaasa   tusarniarneqaqqaarnissaat   pingaartillugu   aalajangiiffigisassatut  siunnersuutit   inuiaqatigiinnut  annertuumik   pingaaruteqartut   aalisarnermi   inuuniuteqartut  peqatigiiffiinut   Kattuffiinullu   tusarniutigeqqaarnissaat   Kattusseqatigiit   sinnerlugit   kaammattuutingaara.



Siunnersuutit   maanna   toqqaannartumik   oqaaseqarfiginngikkaluarlugit   Kattusseqatigiinni     aalisarnermut   tunngasut   pillugit   tunngaviusumik   isummersuutivut   saqqummiutissuakka.



Soorlu   oqareertunga   Kattusseqatigiinni   pingaartitatta   ilagaat;   aalajangingassat inuiaqatigiinnut   pingaarutillit   sapinngisamik    atuisunut   allanut   attuumassuteqartunut   tusarniaavigeqqaarlugit   aalajangiiffigisarnissaat.



Kattusseqatigiinni   isumaqarpugut  aalisartut   eqiingasut   piumassusillillu  killilersuiffigineqarpallaanngitsumik     aalisarsinnaanissaat   periarfissaqartinneqartariaqartoq,   inuiaqatigiinni   aamma   aalisakkatigut  pisuussutit   sapinngisamik  atorluarumallugit,   minnerunngitsumillu   Nunatsinni   aningaasarsiutigineqarnerisa suli   annertunerusumik   iluaqutigineqarsinnaanerat   angujumallugu,  taamaaliortariaqarpugut,  kisianni   soorunami  aalisagaqassuseq   mianeralugu.



Tassami   ullumiikkut   ilisimaneqartutut   aalisartut,   minnerunngitsumik  sinerissamut qanittumi   aalisartut   rejer-niat   ilaatigut   ullorpassuarni   uninngatinneqartarput,   tunitsiveqarniarnikkut   akimmisaartinneqarneq   pissutigalugu  aamma   pisassiissutit ilaatigut   killeqarnerat   pissutigalugu,  tassa   naluneqanngitsutut   aalisartut   aalisarluartut   ilaatigut   pisassiissutigineqartut   ukioq   soqqajanngitsoq   nunguttarmatigik,   ukiullu  sinneranut   uninngaannarumanatik   ilaatigut   nammineerlutik   pisassaminnik   piffissarujussuaq   atorlugu   pisassaminnik   pisinialoortarlutik,    taamaaliornikkut    piffissaq   aalisarfiusinnaasoq   aningaasarsiorfiusinnaasorlu   atulussinnarneqartarluni.



Pissutsit   taamaattut   akueriinnarneqarsinnaanngillat,   taamaattumik   siunnersuutit  siuliani   saqqummiunneqartut   ilaatigut   maanna   ajornartorsiutaasut   qaangerneqarnissaannut   iluarseeqataasinnasut   peqqissaartumik   atuisut   susassaqartullu   allat   peqatigalugit   suliarineqarnissaat   kaammattuutiginaqaaq.



Naalakkersuisut   akissuteqaataat   ilaatigut   siunnersuutit   2004-imi   ukiakkut   Inatsisartut   inatsisaaata  nutarterneqarnissaannut   ilanngunneqarnissaat   oqaatigimmassuk   isumaqatigisinnaavakka,   kaammattuutigissallugulu   piffissat  pineqartup   tungaanut   siunnersuutit   qulaani   pineqartut   susassaqartunut   tamanut tusarniutigineqassasut.