Samling

UKA2003/48-90-98

                                                                                                     21. november 2003

Forslag til landstingsbeslutning om, at landstinget pålægger landsstyret at gøre brug af §14 stk. 4 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænset fra 2009.

(Per Skaaning)

(1. behandling)

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.

(Ole Dorph)

(1. behandling)

Forslag til landstingsbeslutning om, at landstinget i medfør af §14 i landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede fiskerilicenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra d. 1. januar 2004.

(Aqqalukasik Kanuthsen)

(1. behandling)

Medlemmer af landstinget hr. Ole Dorph (SIUMUT), hr. Per Skaaning (Demokraterne) og hr. Aqqaluk Kanuthsen (Inuit Ataqatigiit) tager med deres forslag fat på vigtige spørgsmål, der vedrører vort vigtigste hovederhverv, fiskeriet.

Hvis vi skal følge forslaget om at fjerne bestemmelserne i fiskerilovens §14 eller revidere bestemmelserne grundlæggende, og dermed i løbet af en femårig periode ændre ordlyden af disse bestemmelser, er vi i SIUMUT enige med forslagsstillernes målsætning.

Vi er i SIUMUT af den overbevisning, at vore ressourcer tilhører det grønlandske samfund. Vi forstår derfor motiverne bag forslagsstillernes forslag, idet det er vores indtryk, at hensigten med forslagene er, at flest mulige i samfundet får del i landets og havets rigdomme.

Det vigtigste islæt i fiskeriet i dag er vore rejer. Der er derfor vigtigt, at vi driver en fiskeriflåde med base i Grønland og med grønlandsk besætning. Vi mener i tilknytning hertil, at vi må bestræbe os på at sikre etableringen og driften af flest mulige landbaserede virksomheder.

I dag har vi den ordning, at rejekvoter gives til de enkelte redere. Det har baggrund i, at vi ønsker en rentabilitet for de meget store investeringer, der bliver gjort i trawlerne og virksomhederne. Dette gøres også for at sikre en fortsat økonomisk udbytte af initiativerne. På den måde gøres det lettere for rederne at sikre en langsigtet planlægning, og det giver mere ro og stabilitet i deres udvikling. Dette er i sig selv udmærket, men vi må efter vores mening under hensyntagen til samfundets ejerskab af vore levende ressourcer hele tiden tilpasse den relaterede lovgivning. Vi må også til alle tider tilskynde vore unge og andre interesserede og åbne mulighederne for dem.

En tidsbegrænset fiskerikvotetildeling og -licens blev indføjet i fiskeriloven for det havgående rejefiskeri i 1990 og i loven for det kystnære erhvervsfiskeri efter rejer, som sidst blev ændret i 1996.

Ændringerne til loven udsprang af den kendsgerning, at vi fandt, at der skete et overfiskeri på rejebestandene i forhold til nødvendigheden af et bæredygtigt fiskeri.

Nødvendigheden af ændringer i lovgivningen er ikke usædvanlig, da forholdene, forudsætningerne og omstændighederne kan ændre sig med tiden, og vi bliver nødt til at tilpasse vore regelsæt. Dette må vi se i øjnene, da vi ikke kan ændre verdens gang, og vi bebor jo et land, hvor klimaets skiftende karakter også har indvirkning på vore levende ressourcer. Heldigvis ved vi en i dag en del om påvirkningen af klimatiske ændringer.

Vi betragter det i SIUMUT for grundlæggende, at udviklingen sker på grundlag af befolkningens behov og interesser, og det vil i dette tilfælde sige, at et nært samarbejde med fiskeriorganisationerne er helt centralt i vore ønsker om en stabil udvikling af og brug af vore ressourcer.

Som sagt er vi i SIUMUT enige i forslagsstillernes mål med deres forslag. Vi forstår, at landsstyret vil indarbejde forslagene i den gennemgribende revision af fiskerilovgivningen, som er blevet bebudet til behandling på landstingets efterårssamling 2004. Vi skal anmode landsstyret om ved forberedelsen af en ny fiskerilov tage behørig hensyn til bæredygtighedsprincipperne, og hensynet til vore bestræbelserne på et selvstyrende Grønland.

Med disse ord skal vi henvise forslagene til udvalget for fiskeri og fangst forinden overgangen til 2. behandling.

Ruth Heilmann

SIUMUT

UKA 2003/48, 90, 98

21. nov.  2003.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996imeersumi, § 14, nr. 4imik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009imiit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Per Skaaning)

(Siullermeernera / 1. behandling)

2008p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18ip, 31. oktober 1996imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermillu inatsisip akuersissutigineqarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. (Ole Dorph)

(Siullermeernera / 1. behandling)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14mi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aqqqalukasik Kanuthsen)

(Siullermeernera / 1. behandling)

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisisaanni nr. 18,31.oktober Siunnersuuteqartut Naalakkersuisunit ataatsimut akineqarnerat aallaavigalugu siunnersuuteqartut imatut Siumumit oqaaseqarfiginiarpavut.

Inatsisartuni ilaasortat Ole Dorph, Siumut, Per Skaaning, Demokratimeersoq aammalu Inuit Ataqatigiinnit Aqqalukasik Kanuthsen siunnersuuteqartut tamarmik qaqippaat Kalaallit Nunatsinni inuutissarsiutitta pingaarnersaannut aalisarnermut tunngassuteqartoq pingaaruteqarluinnartoq - pisariaqarluinnartorlu.

Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14 aalajangersakkani atorunnaasinneqarnissaanik siunnersuuteqartut aammalu inatsisip tamakkiisumik nutarterneqarnissaanik kissaateqarneq akuersissutigineqassappat anguniaqquneqarluni ukiut tallimat qaangiunneranni allatut oqaasertaliilluni inatsisip atortuulersinneqarnissaa.  Taamatut siunnersuuteqartut siunnertaqarnerat Siumumiit isumaqatigaarput.

Siumut isumaqarpoq, nunatta pisuussutai inuiaqatigiit kalaallit pigigaat.  Taamaammat siunnersuuteqartut taamatut qaqitaqarnerat Siumumit paasilluarparput, tassami nunatta imaatalu pissarititai innuttaasunut amerlanerpaanut iluaqutaasumik tutsinneqarnissaat aamma siunersuuteqartut siunertaralugu oqaluuserisassanngortitsimmata.

Nunatta aningaasarsiorneranut raajat ullumikkut inuutissarsiutitsinni pingaaruteqartorujussuupput, taamaattumillu nunatsinni aallaaveqartumik inuinillu inuttaqartinneqartunik aalisariutinik ingerlatsisoqarnissaa pisariaqarluinnartuuvoq. Siumumillu pingaarteqaarput nunami aamma suliffissanik amerlanerpaanik pilersitsisumik ingerlatsisoqarnissaata qulakkeersimaneqartuaannarnissaa.

Ullumikkut raajanik pisassiissutaasartut aalisariutaatilinnut attuumassuteqartinneqartarput tassuunakkut qulakkeerneqarniarneqartarluni aalisariutip ingerlatap aamma akisusaqisup naleqaqisullu imminut akilersinnaasumik aammalu ukiunut tulliuttunut aningaasarsiornikkut nappassutaasinnaasumik ingerlatsisoqarsinnaanera, taamaalilluni aamma kilisaataatilinnut siunissamut pilersaarusiorsinnaanermik periarfissaqartinneqarnissamut ajornannginnerusumik toqqissisimanarnerusumillu ingerlatsisoqarsinnaalersarpoq.  Tamanna namminermini ajunngilaq, kisianni pisuussutinut aamma uumassusilinnut inuiaqatigiit piginnittuunerat tunngavigalugu inatsit naleqqussarneqartariaqartoq siumumit isumaqarfigaarput. Inuusuttut allat aamma piumassuseqartut aalisariutitaarnissaminnut periarfissaasa ammanerulersinneqarnissaat eqqarsaatigisariaqarmat.

Piffissamik killiliilluni pisassiissutit niuerutigineqarsinnaanerilu aalisarneq pillugu inatsimmut ilanngunneqarput avataani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni 1990-meersumi aammalu sinerissap qanittuani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannut allannguuteqartinneqartumi 1996-mi.

Taamanikkut inatsimmik allannguuteqartitsisoqarpoq raajat nungukkiartuutaanngitsumik aalisarneqarnissaannut sanilliullugu raajarniarnermi pisaqarsinnaassuseq annertuallaarmat.

Taamatut inatsimmik allannguuteqartitsisoqartarnera takornartaanngilaq tassami piffissap aalajangersimasup iluani pissutsinik allannguuteqartoqaraangat, aamma periutsit naleqqussarneqartarnissaat pisariaqartuusarmat. Taamatullu siunissami ingerlajuassaagut silarsuarput malittaralugu, nunamiippugummi allanngorartuartumi aamma silaannaap allanngorarnera malillugu aalisagaqassusermut sunniuteqartarnera qujanartumik ullumikkut ilisimasaqarfigineruleratsigu.

Siumumi pingaartitaraarput Kalaallit nunatsinni inuiaqatigiit soqutigisaat naapertorlugu aamma ineriartortitsinissaq, tassa imaappoq aamma aalisartut kattuffillu qanimut suleqatigalugit ingerlatsisoqarnissaa pisariaqartuaannassasoq pisuussutitta atukkiunneqartarnerat pingaartuummat toqqissisimanarnerussallunilu tamaginnut.

Siunnersuuteqartut anguniagaat Siumumiit isumaqatigaavut. Paasivarput Naalakkersuisut siunnersuutigineqartut ilaatillugit inatsisip tamakkiisumik nutarterneqarnissaa peqqissaarullugu suliariniaraat, Inatsisartunullu ukiamut 2004-imi saqqummiussaqarnissartik neriorsuutigigaat.  Siumumiit naalakkersuisunut piumasarissavarput piujuaannartitsinissaq, nunattalu namminersulernissaanik anguniagaqarneq tunngavigalugit aalisarnermut inatsisissaq nutaaq suliareqqullugu.

Taamatut oqaaseqarluta aappassaaneerneqartinnagu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa innersuussutigaarput

Ruth Heilmann, Siumut