Samling
15. august 2003 EM 2003/97
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående rejefiskeri, som også omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m.
(Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut)
Begrundelse:
Der kan ikke herske tvivl om, at udnyttelsen af den samfundsejede rejeressource i det havgående fiskeri i mange år fremover fortsat vil være landets største og vigtigste eksportprodukt. Jeg synes, det er vigtigt, at landets lovgivende forsamling har et indgående kendskab til forholdene indenfor dette erhvervsområde.
Derfor skal det herved foreslås, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget, som bl.a. - men ikke alene - indeholder følgende:
En status over udnyttelse af kvoter, herunder evt. forekommende under- rapporteringer, kvoteopkøb/salg og lignende.
Pengestrømsanalyser af de forskellige rederier, som redegør for hvor og hvordan værdi-tilvæksten på produkterne sker.
Ejerstrukturen i det havgående fiskeri, som redegør for diversiteten - eller mangel på samme - i ejerkredsen for rederierne.
Bestyrelsessammensætningerne i de forskellige rederier.
Analyser af hvor og hvordan den akkumulerede kapital bliver anvendt, samt vurderinger af hvor i verden denne bliver anvendt.
Analyser af rederiernes anvendelse af medarbejdere, disses generelle ansættelsesforhold, nationalitets sammensætninger, samt analyser af de forskellige rederiers brug og sammensætninger af officers-grupperne, inkl. medarbejdernes skatteforhold.
De ovennævnte punkter er udtryk for hvad en sådan redegørelse som minimum bør indeholde, men er ikke udtømmende.
Jeg er overbevist om, at Landstinget - ligesom jeg - føler, at en sådan årlig udarbejdet redegørelse vil være til stor gavn for den politiske beslutningsproces. Derfor foreslås det hermed, at Landsstyret pålægges årligt at udarbejde en redegørelse til Landstinget for status i det havgående reje-fiskeri, som også (i det omfang Landsstyret er i stand til at fremskaffe de nødvendige oplysninger) omfatter pengestrømsanalyser, ejerstrukturer, bestyrelsessammensætninger, analyser af kapitalakkumulation, medarbejderforhold m.m.
15. august 2003 UKA 2003/97
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna aalajangiiffigisassatut siunnersuummik imaattumik saqqummiussivunga:
Aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut)
Tunngavilersuut:
Nalornissutigineqarsinnaanngilaq raajanik pisuussutit inuiaqatigiit pigisaat aalisariutinit avataasiutinit piniarneqartartut siunissami ukiorpassuarni tassaajuassasut nunap annerpaamik pingaarnerpaamillu avammut tunisassiarisartagassaat. Nunap inatsisiliortui pissutsinut inussutissarsiummut tassunga tungassuteqartunik ilisimaarinnilluinnarnissaat isumaqarpunga pingaaruteqartoq.
Taamaattumik matumuuna siunnersuutigineqassaaq Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortassasut, ilaatigut – taakkuinnaanngitsunilli – imaattunik imaqartumik:
Pisassiissutinik atuinerup killiffia, tamatumani ilanngunneqarsinnaallutik ikinaarilluni pisanik nalunaaruteqartarnerit, pisassarititaasunik pisiortorneq/tunisiortorneq assigisaallu.
Umiarsuaatillit assigiinngitsut aningaasanik ingerlaartitsinerannik misissueqqissaarneq, tassani tunisassiat sumi qanorlu naleqarnerulernerat pisarnersoq nassuiarneqassalluni.
Avataasiutit piginnittoqarnikkut aaqqissuussaneri, tassani umiarsuarnik piginnittut assigiinngisitaartuuneri taamaannginneralluunniit nassuiarneqassalluni.
Umiarsuaatilinni assigiinngitsuni siulersuisut katitigaanerat.
Aningaasaatit sumut qanorlu atorneqartarnerannik missueqqissaarnerit, kiisalu silarsuarmi sumi taakkua atorneqartarnerinik naliliineq.
Umiarsuaatillit sulisuminnik atuisarnerannik misissueqqissaarnerit, nalinginnaasumik qanoq atorfeqartitaanerat, inuiaasusiisa katitigaanerat, kiisalu umiarsuaatillit assigiinngitsut aqumiunik atuinerisa taakkulu katitigaanerannik misissuiffigeqqissaarnerit, sulisut akileraarutaannut tunngasut ilanngullugit.
Nassuiaat minnerpaamik sunik imaqartariaqarnersoq immikkoortut qulaani taaneqartut takutippaat, allanilli aamma imaqartinneqarsinnaalluni.
Qularutiginngilara Inatsisartut - uattulli - misigisimagaat ukiumoortumik nalunaarut suliarineqartartussaq taamaattoq naalakkersuinikkut aalajangiiniarnermi mikinngitsumik iluaqutaassasoq. Taamaattumik matumuuna siunnersuutigineqarpoq aningaasat ingerlaarnerannik misissueqqissaarnermik, piginnittut aaqqissuussaanerannik, siulersuisut katitigaanerannik, aningaasaatigineqartut amerliartornerannik misissueqqissaarnermik, sulisunut tunngasunik il.il. (Naalakkersuisut paasissutissanik pisariqartunik pissarsisinnaanerat naapertorlugu) aamma imaqartumik avataasiorluni raajarniarnerup killiffia pillugu Naalakkersuisut ukiumoortumik Inatsisartunut nassuiaasiortarnissamik peqquneqassasut.