Samling

20120913 09:27:01
Svarnotat-1

16. november 2003                                                                                             EM 2003/48/90/98



Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at gøre brug af § 14, stk. 4 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.


(Landstingsmedlem Per Skaaning)



Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.


(Landstingsmedlem Ole Dorph)



Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget i medfør af § 14 i Landstingslov om fiskeri gør tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.


(Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen)



1. behandling



Svarnotat

(Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst)



Hr. Per Skaaning foreslår, at Landsstyret pålægges at gøre brug af muligheden i fiskerilovens § 14, stk. 4, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede fra 2009.



Hr. Ole Dorph foreslår, at Landsstyret pålægges at tage initiativ til en ophævelse af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer, med ikrafttrædelse 5 år efter ophævelseslovens vedtagelse, således at der ultimo 2008 træder en ny, forbedret og velgennemtænkt fiskerilov i kraft.



Hr. Aqqalukasik Kanuthsen foreslår, at Landsstyret pålægges at gøre brug af muligheden i fiskerilovens § 14, således at tidsubegrænsede licenser bliver tidsbegrænsede med et varsel på 5 år regnet fra den 1. januar 2004.



Det skal indledningsvis slås fast at Landsstyrets politik med hensyn til ressourceudnyttelsen er, at denne skal baseres på bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet. Landsstyret arbejder samtidig for at indtægterne ved udnyttelsen af vort lands ressourcer kommer flest mulige til gode. Vort lands levende ressourcer og ikke levende ressourcer er vores fælles ejendom.



Med dette som udgangspunkt kan Landsstyret godt forstå, at der især med hensyn til det havgående rejefiskeri kommer forslag om ophævelse af de tidsubegrænsede licenser på rejer.



I den seneste tid har der været en del fokus på det havgående rejefiskeri med sager om underrapportering af fangster, interne mellemregningspriser på fangster, stor andel af ikke-hjemmehørende officerer osv. Alle disse sager mere end antyder, at det havgående rejefiskeri på visse områder ikke har udviklet sig i harmoni med det grønlandske samfunds interesser.



Landsstyret skal i den forbindelse meddele, at man på nuværende tidspunkt har igangsat flere lovgivningsinitiativer med henblik på at regulere flere af de ovennævnte forhold i overensstemmelse med Landsstyrets politik.



De tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter blev indført i fiskerilovgivningen for det havgående rejefiskeri med Landstingslov nr. 17 af 22. oktober 1990 om erhvervsmæssigt fiskeri, og for det kystnære rejefiskeri med Landstingslov nr. 4 af 2. maj 1996 om ændring af Landstingslov om erhvervsmæssigt fiskeri.



De tidsubegrænsede licenser i rejefiskeriet blev indført, fordi kapaciteten i rejefiskeriet dengang var blevet uhensigtsmæssigt meget større end de fangster som ressourcen kunne tåle. Denne udvikling havde ført til en situation, hvor fartøjernes kvoter var blevet for begrænsede, og det var særdeles vanskeligt for rederierne at fungere på et økonomisk fornuftigt grundlag.


De mange rederier med små kvoter medførte endvidere et uhensigtsmæssigt stort udsmid af små rejer (high-grading) som følge af disse rederiers større behov for indtægtsmaksimering.



Der var med andre ord et stort behov for at nedbringe kapaciteten i rejefiskeriet.



Ved at gøre rejelicenserne tidsubegrænsede og kvoterne omsættelige var det forudsat at en kapitalisering af kvoterne ville føre til fusioner blandt rederierne, hvorved der kunne udgå kapacitet af rejefiskeriet, som derved på sigt igen kunne blive rentabelt.



Man kan således fastslå, at det er en logisk konsekvens at licenserne efterfølgende dels er blevet koncentreret omkring færre og stærkere rederier og dels koncentreret omkring en mere begrænset ejerkreds. En tilsvarende udvikling er også set i andre lande, hvor man har indført tidsubegrænsede licenser og omsættelige kvoter f.eks. Island og New Zealand.



Hvis Landsstyret indenfor en kortere tidshorisont pålægges at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, kan det efter Landsstyrets vurdering medføre en række utilsigtede og særdeles uheldige følgevirkninger.



Først og fremmest er rejekvoterne i ganske vidt omfang stillet til sikkerhed for mange rederiers engagementer i banker og pengeinstitutter. Hvis denne sikkerhed fjernes ved at gøre licenserne tidsbegrænsede, vil en lang række rederiers overlevelsesmulighed umiddelbart blive fjernet.



Dernæst er det Landsstyrets vurdering, at såfremt et erhverv skal være økonomisk selvbærende og attraktivt, er det en klar forudsætning, at erhvervet samt dets investorer kan stole på, at det grundlag hvorpå man har indrettet sin virksomhed ikke med få års mellemrum ændres radikalt.



Endvidere må det efter Landsstyrets vurdering grundigt overvejes, hvordan udviklingen i det grønlandske rejefiskeri vil blive, hvis Landsstyret med et varsel på f.eks. 5 år gør de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede uden et egentlig gennemarbejdet alternativ.



Det kan f.eks. næppe forventes, at rederierne, med en så stor usikkerhed omkring deres økonomiske fundament, i en periode frem til 2009 vil investere yderligere i fiskeflåden. Tværtimod vil der sandsynligvis ske en nedslidning af aktiverne.



Samtidig må det forventes, at rederierne, som en naturlig følge af usikkerheden omkring deres økonomiske situation, vil søge at trække mest mulig kapital ud af selskaberne.



En sådan udvikling synes ikke at være i det grønlandske samfunds interesse.



Det i en af beslutningsforlagene nævnte alternativ, at udbyde licenserne på en lukket auktion til den højestbydende i en tidsbegrænset periode, synes af flere grunde mindre hensigtsmæssigt.



Et fornuftigt auktionssystem kræver umiddelbart, at der er overkapacitet i flåden. Hvis der ikke er overkapacitet, vil prisen for kvoterne blive meget lav, idet der ikke længere vil være knaphed på kvoten, medmindre man tillader en nytilgang til flåden eller udenlandske selskabers køb af kvote.



Samtidig kræver auktionssystemet, at alle aktører handler rationelt, dvs. at rederierne ikke betaler mere end der er en forrentning af den investerede kapital. Det vil ikke være tilfældet i det ”virkelige liv”, da ingen rederier kan tillade sig at lade en trawler ligge stille et helt år, fordi kvoterne ud fra en snæver økonomisk betragtning er for dyre på auktionen.



Såfremt der fortsat skal være styring af fiskeriflåden, vil et auktionssystem derfor næppe være et forsvarligt alternativ.



Samlet set er det derfor Landsstyrets vurdering, at det er meget uheldigt at gøre de tidsubegrænsede licenser tidsbegrænsede, hvis der ikke samtidig foreligger et grundigt gennemarbejdet alternativ, som både fiskerierhvervet og investorerne har haft mulighed for at vurdere.



Såfremt det er opfattelsen, at samfundsindtjeningen fra rejefiskeriet er for lille, kan man på kort sigt at ændre rejeafgiften, eller indføre en udnyttelsesafgift på rejekvoterne, hvor der f.eks. betales et fast beløb pr. kg. kvote.



Landsstyret indstiller på dette grundlag at beslutningsforslagene ikke imødekommes. Landsstyret skal dog meddele, at man i den kommende revision af Landstingslov om fiskeri til Efterårssamling 2004 tager beslutningsforlagene med i arbejdet, således at disse kommer til at indgå i vurderingerne.


Akissuteqaat-1

16. november 2003                                                                                                                                     EM 2003/48/90/98


Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 18, 31. oktober 1996-imeersumi, § 14 nr. 4-mik, Naalakkersuisut atueqqullugit peqquneqarnissaannik, taamaalilluni akuersissutit piffissamik killiligaanngitsut 2009-miit piffissamut killiliivigineqartalernissaannik, Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning)



2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atortuulersinnaaqqullugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip, 31. oktober 1996-imeersup kingusinnerusukkut allannguuteqartinneqartarsimasup atorunnaarsinneqarnissaa, atorunnaarsitsinermilu inatsisip akuersissutigineqartarnerata kingorna ukiut tallimat qaangiunneranni atortuulersinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortoq Ole Dorph)



Aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 14-imi aalajangersagaq innersuussutigalugu 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik sivisussusilimmik ilimasaarereernikkut aalisarnermi piffissamut killeqanngitsumut akuersissutit, piffissamut killilimmut akuersissutinngortinneqarnissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen)




Siullermeerneqarneri



Akissuteqaat


(Aalisanermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)



Hr. Per Skaaning siunnersuuteqarpoq aalisarneq pillugu inatsimmi § 14 imm. 4-mi periarfissamik atuinissamik Naalakkersuisut peqquneqassasut, taamaalilluni pisassiissutinik piffissamik killiliinani tunniussisarneq taarserlugu piffissamut killilimmut pisassiisoqartalersillugu.



Hr. Ole Dorph siunnersuuteqarpoq Naalakkersuisut peqquneqassasut aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata nr. 18-ip 31. oktober 1996-imeersup atorunnaarsinneqarnissaanik suliniuteqarnissamik, taannalu atuutilissasoq atorunnaarsitsineq pillugu inatsisip akuersissutigineqarneranit ukiut tallimat qaangiuppata atuutilissasoq, taamaalilluni 2008-p naanerani aalisarneq pillugu inatsit nutaaq, pitsanngorsagaq isumaliutigilluagaasorlu atuutilissalluni.



Hr. Aqqalukasik Kanuthsen-ip siunnersuutigaa, aalisarnermi inatsimmi § 14-ip atorneqarnissaa, taamaalilluni piffissamik killiliinani pisassiissutit 1. januar 2004 aallarnerfigalugu ukiunik tallimanik ilimasaarereernikkut piffissami killilimmi pisassiissutigineqarsinnaanngorlugit.Aallaqqaasiullugu ersarissumik nalunaarutigineqassaaq Naalakkersuisut pisuussutinik atuinermut tunngatillugu politikkerimmassuk pisuussutinik atuinermi piujuaannartitsinissaq avatangiisinillu illersuinissaq tunngavigalugit ingerlatsisoqassasoq. Naalakkersuisut anguniagaraat nunatta pisuussutaanik atuinermi isertittakkat innuttaasunut amerlanerpaanut tutsinneqartarnissaat. Nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit ataatsimut pigivaat.Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut paasilluarsinnaavaat ingammik avataasiorluni raajarniarnermut tunngatillugu siunnersuummik piffissamik killiliinani pisassiissutit atorunnaarsinneqarnissaannik siunnersuuteqartoqarmat. Piffissami kingullermi avataasiorluni raajarniarneq sammineqangaatsiartarsimavoq, tassanilu pisat annikinaarlugit nalunaaruteqartarneq, pisanik tunisinermi nammineq pigisanut avammut tuniniaasunut tunisinermi nammineq akigititassanik aalajangiisarneq, kilisaatini aqumiut annertoorujussuat nunatsinni najugaqanngitsuunerat il. il. Pisut tamakku takutippaat avataasiorluni raajarniarnermi ilaatigut Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit soqutigisaat naapertornagu ineriartortoqarsimasoq. Naalakkersuisut tassunga atatillugu nalunaarutigissavaat maannakkorpiaq inatsisiliornikkut suliat arlallit ingerlanneqarmata qulaani taaneqartut Naalakkersuisut politikkiat naapertorlugu aaqqiivigineqarnissat anguniarlugu. Piffissamik killiliinani pisassiissutit niuerutigineqarsinnaanerilu aalisarneq pillugu inatsimmut ilanngunneqarput avataani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 17-imi 22. oktober 1990-imeersumi aammalu sinerissaap qanittuani raajarniarnermut inuussutissarsiutigalugu aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaannut allannguut pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 4-mi 2. maj 1996-imeersumi.Piffissamik killiliinani pisassiissutit atuutilersinneqarput taamanikkut raajat nungukkiartuutaanngitsumik aalisarneqarnissaannut saniullugu raajarniarnermi pisaqarsinnaassuseq annertuallaarmat. Taamatut ineriartornerup kingunerinikuuaa angallatit pisassaasa killeqalernerat aammalu aalisariutaatileqatigiiffiit pitsaasumik aningaasaqarniarnikkut tunngavissaqarsinnaanerisa ajornartorsiutaalernera. Annikitsunik pisassalinnik amerlasuunik aalisariutaatileqatigiiffeqarnerata aamma kinguneraa aalisariutaatileqatigiiffiit isertitaminnik annertusaanissamik pisariaqartitsinerisa kingunerisaanik raajanik mikisunik eqqaasarnerat (high-grading).Allatut oqaatigalugu raajarniarnermi pisaqarsinnaassutsimik annikillilerinissaq assut pisariaqartinneqarnikuuvoq.Raajanut pisassiissutit piffissamik killiliinani tunniunneqartalernerisigut aammalu pisassat niuerutigineqarsinnaalernerisigut ilimagineqarnikuuvoq pisassat naleqalersinnerisigut aalisariutaatileqatigiiffiit kattussussasut, taamaalilluni raajarniat akornanni aalisarunnaartoqassalluni aammalu raajarniarneq piffissap ingerlanerani imminut akilersinnaaleqqissalluni.Taamaammat paasinarpoq aalisarsinnaanermut akuersissutit tamassuma kingorna aalisariutaatileqatigiiffinnut ikinnerusunut nakuunerusunullu aammalu ilaatigut killilimmik amerlassuseqartunik piginneqatigiiffigineqartunut katersuunneri. Taamatut ineriartortoqartarnera nunani allani piffissamik killiliinani pisassiissutinik tunniussiffiusartuni aamma takussaavoq, soorlu Islandimi New Zealandimilu.Piffissamik killiliinani pisassiissutinik tunniussisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut tunniussisarnissamik Naalakkersuisut piffisap sivikitsup ingerlanerani peqquneqassappata tamanna Naalakkersuisut naliliinerat malillugu siunertarineqanngitsunik ajortunillu kinguneqartussaavoq.Siullermik raajanik pisassiissutit aalisariutaatileqatigiiffiit aningaaserivinni pisussaaffiinut annertuumik qularnaveeqqutigineqarnikuupput. Pisassiissutit piffissamut killilimmut tunniunneqartalissappata qularnaveeqqusiineq taanna atorunnaartussaammat, aalisariutaatileqatigiiffiit arlallit ingerlaqqissinnaajunnaariaannaapput.Aapassaanik Naalakkersuisut naliliipput inuussutissarsiut aningaasaqarniarnikkut imminut nappassinnaassappat pilerinartuussappallu pisariaqartoq suliffeqarfiup pilersinneqarneranut tunngaviusut ukiut arlaqanngitsut ingerlanerini allanngortinneqartannginnissaannut inuussutissarsiummik ingerlatsisut aningaasaliisullu upperinninnissaat.Aammattaaq nalilersuinermi ilannguttariaqarpoq, aaqqissuussinissamik allamik suliarilluakkamik pilersaarusioqqaarani Naalakkersuisut soorlu ukiunik tallimanik kalerrisaarereerlutik piffissamik killiliinani pisassiissutinik tunniussisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut tunniussisarnissamik nalunaarpata Kalaallit Nunaanni raajarniarneq qanoq ineriartussanersoq.Ilimagineqarsinnaanngilaq aalisariutaatileqatigiiffiit aningaasaqarniarnerminni tunngavissatik taamatut nalorninartigitillugit piffissami 2009-p tungaanut aalisariutaatiminnut aningaasaleeqqinnissaat. Akerlianik pigisat aserfallakkiartornissaat ilimanarpoq.Tamassumunnga ilaliullugu ilimagineqartariaqarpoq aningaasaqarniarnerup nalorninarnerata kingunerisaanik suliffeqarfinni aningaasaatinik annertunerpaanik piginnittunut akiliisoqartarnissaa.Ineriartorneq taamaattoq Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pitsaanerpaatut isigineqarsinnaagunanngilaq.Periarfissaq aalajangiinissamut siunnersuutit ilaanni  taaneqartoq, tassa aalisarsinnaanermut akuersissutinik akiliiumanerpaanut piffissami killilimmi matoqqasumik akitsorterussisoqarnissaa, assigiinngitsut pissutigalugit pissusissamisoorpallaanngilaq.


Akitsorterussisarneq atorneqassappat pisariaqarpoq aalisariutit aalisarsinnaassusiisa annertuallaarnissaat. Aalisarsinnaassuseq annertuallaanngippat pisassanut akit appasittorujussuussapput, tassa pisassanik amigaateqartoqarnavianngimmat, aalisariutit amerlanerulernissaat akuersissutigineqanngippat imaluunniit nunani allani suliffeqarfiit pisassanik pisisinnaassanngippata.



Akitsorterussisarnermik periuseqarnermi aamma pisariaqarpoq pisisut tamarmik pissusissamisoortumik pissusilersornissaat, tassa aalisariutaatileqatigiiffiit aningaasaliissutimik erniortinnissaannik qulakkeerinninnissaat. ”Ulluinnarni” tamanna pisinnaanngilaq, tassa akitsorterussinermi pisassat akisuallaarneri pissutigalugu aalisariutaatileqatigiiffiit kilisaatitik ukioq naallagu uninngatissinnaanngimmatigit.



Taamaammat aalisariutinik aqutsineq ingerlaannassappat akitsorterussisarnermik periuseqarneq periarfissaanngilaq.Taamaammat ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut naliliipput piffissamik killiliinani pisassiisarnermut taarsiullugu piffissamut killilimmut pisassiisoqartalissappat pissusissamisuunngitsoq aaqqissuussinissamik allamik suliarilluakkamik aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut aningaasaliisullu nalilersorsimasaannik pilersaarusiortoqarsimatinnagu.Isumaqarfigineqarpat inuiaqatigiit raajanit isertittagaat annikippallaartut piffisaq sivikinnerusoq isigalugu raajanut akitsuut allanngortinneqarsinnaavoq imaluunniit raajanik pisassat atorneqarnerini akitsuummik eqqussisoqarsinnaalluni, assersuutigalugu pisassanut kiilumut aalajangersimasumik akiliisarnikkut.Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassuteqarput aalajangiussassatut siunnersuutit akuerineqassanngitsut. Naalakkersuisullu nalunaarutigissavaat aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata Inatsisartut ukiakkut 2004-mi nutarterneqarnissaanut atatillugu siunnersuutit ilanngunneqassasut, taamaasilluni siunnersuutit nalilersuinissamut ilanngunneqarumaarlutik.