Samling

10. oktober 2003                                                                                                          EM 2003/159

  Forslag til Landstingslov nr. ... af ... om naturbeskyttelse

  Kapitel 1

Lovens formål og anvendelsesområde

 

  ^{§ 1.  Landstingsloven skal medvirke til atbeskytte Grønlands natur. Beskyttelsen skal ske på et økologisk bæredygtigt grundlag, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet og i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.}

    ^{Stk. 2.  Landstingsloven tilsigter især at:}      

^{1) beskytte den biologiske mangfoldighed, herunder gener, arter, levesteder og økosystemer,}

^{2) udnyttelsen af de levende ressourcer sker på et økologisk bæredygtigt grundlag,}   

^{3) bevare og pleje landskabelige værdier,}

^{4) sikre befolkningens mulighed for at kunne færdes og opholde sig i en righoldig natur, og}

^{5) sikre, at internationale overenskomster på naturområdet i fornødent omfang implementeres i}

    ^{grønlandsk lovgivning.}

  ^{Stk. 3.  Landstingsloven skal desuden medvirke til at sikre, at:}

^{1) udnyttelsen af de genetiske ressourcer fra vilde dyr, planter samt mikroorganismer, såvel på}

    ^{landjorden som i havet, og som tilhører det grønlandske samfund, kommer samfundet til gode,}

    ^og

^{2) naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med udnyttelse, brug og forvaltning af}

    ^{genetisk modificerede organismer.}

  ^{§ 2.  Landstingsloven gælder for land- og fiskeriterritoriet. Kapitel 7, 8, 12, 13, 14 og 15 indeholder bestemmelser, der kun gælder uden for by- og bygdezoner.}

  ^{§ 3.  Landstingsloven gælder for den vilde fauna bestående af pattedyr, fugle og andre dyr, der lever i den grønlandske natur.}

  ^{Stk. 2.  Landstingsloven gælder ikke for fisk eller muslinger, rejer, og andre hvirvelløse dyr, der lever i salt- og ferskvand, jf. dog § 5, stk. 1, nr. 6.}

  ^{Stk. 3.  Landstingsloven gælder for vilde planter, herunder vandplanter.}

  ^{§ 4.  Fastsættelse af regler om naturmæssig beskyttelse i forbindelse med forundersøg-}

^{else, efterforskning og udnyttelse af ikke levende ressourcer, herunder mineralske råstoffer, omfattes ikke af landstingsloven. Regler herom fastsættes på grundlag af den lovgivning,}

^{der ligger til grund for meddelelse af bemyndigelse eller bevilling til sådanne aktiviteter, samt som led i den samlede myndighedsbehandling af disse.}

^{Kapitel 2}

 

^{Beskyttelse af pattedyr og fugle}

 

  ^{§ 5.  Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af pattedyr og fugle, herunder regler om:}

^{1) Fredning af en art, en bestand eller dele af en bestand.}

^{2) Regulering af fangst og jagt på baggrund af køn, alder og størrelse.}

^{3)Fastsættelse af fangst- eller jagttider.}

^{4) Forbud mod fangst og jagt i nærmere afgrænsede områder.}

^{5) Fastsættelse af kvoter for fangst og jagt på pattedyr samt fugle i hele Grønland eller i nærmere}

    ^{afgrænsede områder.}

^{6) Beskyttelse af pattedyrs og fugles fødegrundlag.}

^{7) Vedtagelse af forvaltningsplaner.}

^{8) Forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.}

^{9) Forbud mod aktiviteter i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret skal ved fastsættelse af regler om beskyttelse af pattedyr og fugle tilstræbe at sikre den bedst mulige succes for yngledygtigheden, herunder at disse dyr så vidt muligt har fred i yngletiden.}

  ^{Stk. 3.  Landsstyret skal høre Fangstrådet ved fastsættelse af regler om beskyttelse af pattedyr og fugle.}

  ^{§ 6.  Uanset at der er foretaget beskyttelse efter § 5, kan Landsstyret give tilladelse til fangst og jagt som led i en kortlægning af landets fangtsmæssige ressourcer eller som led i viden- skabelige undersøgelser.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan pålægge personer, virksomheder eller institutioner med ret til at udnytte de i dette kapitel nævnte dyr og fugle at aflevere materiale fra nedlagte dyr og fugle til videnskabelige undersøgelser. Landsstyret kan ligeledes pålægge sådanne personer, virksomheder og institutioner at afgive oplysninger af enhver art om de nedlagte pattedyr og fugle til videnskabelige undersøgelser, eller til brug for den administrative forvaltning af fangst- og jagtområdet.}

^{Kapitel 3}

^{Beskyttelse af andre dyr}

 

  ^{§ 7.  Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af andre dyr end de i kapitel 2 nævnte, herunder for insekter og andre hvirvelløse dyr, herunder regler om:}

^{1) Fredning af en art, en bestand eller dele af en bestand.}

^{2) Forbud mod fangst og indsamling i hele Grønland eller i nærmere afgrænsede}

    ^områder.

^{3)Fastsættelse af fangst- og indsamlingsmetoder.}

^{4) Vedtagelse af forvaltningsplaner.}

^{5) Forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.}

^{6) Forbud mod aktiviteter i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.}

  ^{§ 8.  § 6 finder tilsvarende anvendelse for de i dette kapitel nævnte dyr.}

^{Kapitel 4}

^{Beskyttelse af vilde planter}

  ^{§ 9.  Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af vilde planter, herunder regler om:}

^{1) Fredning af en art, en bestand eller dele af en bestand.}

^{2) Forbud mod indsamling af vilde planter i bestemte perioder eller i nærmere afgrænsede}

    ^områder.

^{3) Vedtagelse af forvaltningsplaner.}

^{4) Forbud mod færdsel i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.}

^{5) Forbud mod aktiviteter i nærmere afgrænsede områder eller i en periode.}

  ^{§ 10. Uanset at der er foretaget beskyttelse efter § 9, kan Landsstyret give tilladelse til indsamling af vilde planter som led i videnskabelige undersøgelser.}

^{Kapitel 5}

^{Fredning af landarealer samt ferske- og salte vande}

^Formål

  ^{§ 11.  Landsstyret kan til varetagelse af de i § 1 nævnte formål, gennemføre fredning efter reglerne i dette kapitel, af landarealer og ferske- og salte vande, herunder fiskeriterritoriet.}

  ^{Stk. 2. Ved fredninger skal det tilstræbes, at der så vidt muligt gennemføres en beskyttelse af nærmere afgrænsede økosystemer.}

^{Rejsning af fredningssag}

  ^{§ 12.  Fredningssag kan rejses af Landsstyret, eller ved at vedkommende kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende, der er anerkendt hertil af Landsstyret overfor Landsstyret fremsætter et fredningsforslag.}

  ^{Stk. 2.  En forening, organisation eller lignende efter stk. 1 kan anerkendes til at rejse en fredning, såfremt foreningen m.v. har hjemsted eller repræsentation i Grønland, har vedtægter for dens virke, og en medlemsliste.}

  ^{Stk. 3.  Forslag til fredning fremsat af en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende skal som minimum angive det ønskede fredningsområde, de tildelte brugsrettigheder, der vil blive påvirket af forslaget, samt en redegørelse for forslagets formål og baggrund.} 

  ^{Stk. 4.  Landsstyret træffer afgørelse om, hvorvidt et fredningsforslag fremsat af en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende skal fremmes. Landsstyret underretter den kommunalbestyrelse, eller den forening, organisation eller lignende, der har fremsat forslaget, om afgørelsen.}

    ^{Stk. 5.  Landsstyrets afgørelser om at fremme en fredningssag kan ikke påklages.}

^{Fredningssagens behandling}

  ^{§ 13.  Såfremt Landsstyret rejser en fredningssag eller træffer afgørelse om at fremme et fredningsforslag fremsat af en kommunalbestyrelse eller en forening, organisation eller lignende, underrettes offentligheden om fredningsforslaget gennem offentliggørelse i de landsdækkende medier, og i fornødent omfang ligeledes i lokale medier.}

  ^{Stk. 2.  De personer, selskaber, myndigheder, institutioner og organisationer m.v. , der har brugsrettigheder over arealer, der omfattes af forslaget, berørte kommunalbestyrelser samt foreninger og organisationer og lignende, som antages at have en væsentlig interesse i forslaget, underrettes særskilt om forslaget.}

  ^{Stk. 3.  I underretningerne efter stk. 1-2 fastsættes en frist på mindst 2 måneder for fremsættelse af eventuelle indsigelser og erstatningskrav. Fristen regnes fra den i stk. 1 nævnte offentliggørel-}

^{se og den i stk. 2 nævnte underretning.}

  ^{Stk. 4.  Såfremt der ikke er fremsat krav om erstatning inden for den i stk. 3 fastsatte frist, kan der ikke på et senere tidspunkt gives erstatning som følge af tab på grund af fredningen.}

^{Det endelige fredningsforslags retsvirkninger}

  ^{§ 14.  Fra det tidspunkt, den i § 13 nævnte underretning er kommet frem, må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre gennemførelsen af den påtænkte fredning.}

^{Erstatningskrav}

  ^{§ 15.  Landsstyret bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve ejendom, der er nødvendig til gennemførelse af fredning efter denne landstingslov. Ekspropriation sker efter reglerne i landstingslov om ekspropriation.}

^{Fredningens gennemførelse og offentliggørelse}

  ^{§ 16.  Efter udløbet af den i § 13 nævnte frist træffer Landsstyret afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres. Afgørelse om fredning skal indeholde bestemmelser om følgende:}

^{1) Fredningens formål.}

^{2) Fredningens omfang.}

^{3) Nærmere fredningsbestemmelser.}

^{4) Eventuelle foranstaltninger brugerne eller vedkommende kommunalbestyrelse skal træffe til}

    ^{fredningens gennemførelse.}

^{5) Tilsyn med overholdelse af fredningens bestemmelser.}

^{6) Gennemførelse af eventuelle plejeforanstaltninger.}

^{7) Dispensation fra fredningsbestemmelserne.}

^{8) Udarbejdelse af forvaltningsplan.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyrets afgørelse efter stk. 1 offentliggøres snarest muligt i de landsdækkende medier og i fornødent omfang ligeledes i lokale medier. Landsstyret underretter særskilt de i § 13, stk. 2 nævnte personer, myndigheder, foreninger og organisationer og lignende.}

^{Ophævelse og ændring af fredninger}

  ^{§ 17.  Ophævelse eller ændring af en fredning, der er gennemført efter lovens ikrafttræden, sker efter samme fremgangsmåde som for gennemførelse af en fredning.}

  ^{Stk. 2.  Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fredninger gennemført af Landsstyret før lovens ikrafttræden.}

  ^{Stk. 3.  Kommunale fredninger, der er gennemført før lovens ikrafttræden med Landsstyrets godkendelse, kan ophæves, såfremt Landsstyret meddeler samtykke hertil. Andre kommunale fredninger kan ophæves af vedkommende kommunalbestyrelse, der underretter Landsstyret herom. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at orientere offentligheden om ophævelse af kommunale fredninger.}

  ^{Stk. 4.  Landsstyret kan træffe afgørelse om at iværksætte plejeforanstaltninger i forbindelse med en fredning gennemført før eller efter denne landstingslovs ikrafttræden, uden at følge den i stk. 1 nævnte procedure.}

^{Klage over fredninger}

  ^{§ 18.  Landsstyrets afgørelse om ikke at fremme en fredning, samt Landsstyrets afgørelse efter § 16,  kan påklages til det i § 55, stk. 1 nævnte klageudvalg.}

  ^{Stk. 2.  Klageberettigede er}

^{1) brugere, der skal have afgørelsen tilsendt, jf. § 16, stk. 2, 2. pkt.,}

^{2) kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, og}

^{3)de i § 12, stk. 1 anerkendte foreninger, organisationer eller lignende, hvis interesser}

     ^{berøres af forslaget.}

  ^{Stk. 3.  § 55, stk. 4-6 finder tilsvarende anvendelse.}

^{Kapitel 6}

 

^{Naturskabte objekter}

  ^{§ 19.  Naturskabte objekter af botanisk, zoologisk eller geologisk art, der er af videnskabelig eller udstillingsmæssig enestående værdi, herunder fossiler, jordlag eller islag med indlejret drivtømmer, knoglemateriale, samt meteoritter, tilhører det grønlandske samfund.}

  ^{Stk. 2.  Fund af naturskabte objekter omfattet af stk. 1 skal anmeldes eller afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.}

  ^{§ 20.  Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af naturskabte objekter.}

^{Kapitel 7}

 

^{Beskyttede naturtyper i det åbne land}

 

  ^{§ 21.  Følgende naturtyper uden for by- og bygdezoner er beskyttede således, at der ikke må foretages ændring i deres tilstand:}

^{1) Saltsøer og saltholdige søer.}

^{2) Varme kilder.}

  ^{Stk. 2.  Aktiviteter i forbindelse med indvinding af drikkevand er undtaget fra forbudet i stk. 1.}

  ^{§ 22.  Landsstyret kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de naturtyper, der er nævnt i § 21.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i § 21.}

  ^{§ 23.  Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 21.}

  ^{§ 24.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at andre naturtyper end de i § 21 nævnte, skal være beskyttede. Landsstyret kan i den forbindelse fastsætte regler, som beskriver og afgrænser sådanne naturtyper, samt om registreringen af disse.}

^{Kapitel 8}

^{Beskyttelseslinieri det åbne land}

  ^{§ 25.  Uden for by- og bygdezoner må der indenfor en afstand af 100 meter fra nedennævnte naturtyper, ikke placeres bebyggelse, foretages beplantning, ske opdyrkning og dræning eller foretages andre former for ændringer i terrænet:}

^{1) Saltsøer og saltholdige søer.}

^{2) Elve.}

^{3) Varme kilder.}

  ^{Stk. 2.  Ved elve, jf. stk. 1, nr. 2, forstås alene elve, som er levested for ørreder.}

  ^{Stk. 3.  Aktiviteter i forbindelse med indvinding af drikkevand er undtaget fra forbudet i}

^{stk. 1.}

  ^{§ 26.  Udenfor by og bygdezoner må der indenfor en afstand af 100 meter fra kystlinien ikke placeres bebyggelse, foretages beplantning, ske opdyrkning og dræning eller foretages andre former for ændringer i terrænet.}

  ^{§ 27.  Landbrugsaktiviteter er undtaget fra reglerne i §§ 25 og 26.}  

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at §§ 25 og 26 ligeledes skal gælde for landbrugsaktiviteter.}

  ^{§ 28.  Aktiviteter, der hjemles i råstofloven, er undtaget fra reglerne i §§ 25 og 26.}

  ^{§ 29.  Placering af enkeltliggende fangst- og overlevelseshytter er ikke omfattet af forbudet i § 26.}

  ^{§ 30.  Fritids-og turisthytter kan uanset forbudet i §§ 25 og 26 placeres nærmere end 100 meter fra de nævnte naturtyper og fra kystlinien, såfremt dette bestemmes i en frilandsplan.}

  ^{Stk. 2.  Det kan i en kommunal vedtægt eller i en frilandsplan bestemmes, at fritids- og turisthytter skal placeres i en større afstand end 100 meter fra de i §§ 25 og 26 nævnte naturtyper og kystlinien.}

 

  ^{§ 31.  Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i §§ 25 og 26.}

  ^{§ 32.  Landsstyret kan fastsætte regler om, at andre naturtyper uden for by- og bygdezoner end de i §§ 25 og 26 nævnte, skal have beskyttelseslinier.} 

^{Kapitel 9}

^{Udsætning, hold, indførsel og udførsel m.v. og handel med}

^{vilde dyre- og plantearter}

^{Udsætning og hold m.v.}

  ^{§ 33.  Dyr, planter og mikroorganismer, der ikke forekommer naturligt vildtlevende i Grønland, må ikke udsættes eller opdrættes i naturen. Landsstyret kan på baggrund af en naturkonsekvensvurdering, svarende til den i § 41 nævnte, give tilladelse til udsætning og opdræt. Landsstyret kan i forbindelse med en tilladelse fastsætte vilkår til beskyttelse af naturen.}

  ^{Stk. 2.  Forbudet i stk. 1 omfatter ligeledes vilde dyr fra udlandet, hvor arten allerede forekommer naturligt vildtlevende i Grønland. Landsstyret kan på baggrund af en konsekvens-}

^{vurdering, svarende til den i § 41 nævnte, give tilladelse til udsætning og opdræt af sådanne dyr. Landsstyret kan i forbindelse med en tilladelse fastsætte vilkår til beskyttelse af naturen.}

  ^{Stk. 3.  Landsstyret kan gennemføre foranstaltninger med henblik på at udrydde de i stk. 1 nævnte dyr, plantearter og mikroorganismer, hvis de er udsat uden tilladelse, indslæbt, eller har spredt sig på naturlig måde, og de skønnes at udgøre en risiko for de naturligt forekom-}

^{mende vilde dyr, planter og mikroorganismer.}

  ^{Stk. 4.  Landsstyret kan fastsætte regler med henblik på at hindre indslæbning af de i stk. 1 nævnte arter.}

  ^{Stk. 5.  Flytning og udsætning af vilde dyrearter fra et sted til et andet sted i Grønland kan kun ske med godkendelse fra Landsstyret.}

  ^{Stk. 6.  Landsstyret kan fastsætte regler om flytning og udsætning af vilde planter fra et sted til et andet sted i Grønland.}

  ^{§ 34.  Hold af vilde grønlandske pattedyr og fugle i indhegnede områder kan kun ske med godkendelse fra Landsstyret.}

^{Indførsel og udførsel m.v.}

  ^{§ 35.  Landsstyret kan fastsætte regler med henblik på at regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, samt dele og produkter af disse, herunder regler om indførsel, udførsel, handel, konservering, registrering og mærkning. Reglerne kan omfatte arter, der stammer fra Grønland og fra udlandet.}

^{Handel og besiddelse}

  ^{§ 36.  Handel med totalfredede dyre- og plantearter, eller dele heraf, er ikke tilladt. Landsstyret kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse fra dette forbud.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om besiddelse m.v. af totalfredede dyre- og plantearter, samt dele heraf, herunder regler om:}

^{1) Afleveringspligt af dødfundne eksemplarer af totalfredede dyrearter, eller dele heraf.}

^{2) Afleveringspligt i andre tilfælde end de i nr. 1 nævnte tilfælde, herunder de tilfælde hvor}

    ^{en person nødtvunget har aflivet et totalfredet dyr for at afværge dyrets smerter på grund af}

    ^{sygdom eller kvæstelse.}

^{3) Pligt til indrapportering af fund af selvdøde, eller aflivede eksemplarer af totalfredede}              

    ^dyrearter.

^{Kapitel 10}

^{Genetiske ressourcer}

  ^{§ 37.  Erhvervelse, indsamling eller brug af grønlandske genetiske ressourcer, herunder dele af ressourcerne, eller udførsel af sådanne ressourcer eller dele heraf fra Grønland, er ikke tilladt, medmindre der foreligger en tilladelse fra Landsstyret.}

  ^{Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke erhvervelse, indsamling, brug eller udførsel, der respekterer de øvrige bestemmelser i loven og finder sted}

^{1) med henblik på direkte brug eller fortæring, eventuelt i forarbejdet stand, herunder i}                       

    ^{erhvervsmæssigt øjemed,}

^{2) i et ikke-erhvervsmæssigt privat og personligt øjemed.}

  ^{Stk. 3.  I en tilladelse efter stk. 1 kan der fastsættes vilkår, der skønnes nødvendige til sikring af, at en rimelig andel af udbyttet ved forsknings- og erhvervsmæssig udnyttelse af de i stk. 1 nævnte ressourcer tilfalder det grønlandske samfund, herunder eventuelt de særligt berørte lokalsamfund.}

  ^{Stk. 4.  Landsstyret kan fastsætte regler om undersøgelse og udnyttelse af Grønlands genetiske ressourcer.}

 

 

^{Kapitel 11}

 

^{Genetisk modificerede organismer}

  ^{§ 38.  Genetisk modificerede organismer er ikke tilladt i Grønland. Dette gælder dog ikke import og anvendelse af sådanne organismer, der indgår i lægemidler, vacciner, transplanta-}

^{tionsmateriale og medicinsk udstyr af enhver art, samt organismer, der anvendes i fødevareproduktionen ved denne landstingslovs ikrafttræden.}

  ^{Stk. 2.  Ved genetisk modificerede organismer forstås planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og virus, hvori der forekommer nye sammensætninger af det genetiske materiale, som ikke opstår på naturlig måde.}

  ^{Stk. 3.  Landsstyret kan meddele forudgående dispensation fra stk. 1. Dispensation meddeles på grundlag af en risikovurdering, foretaget efter anerkendte metoder. Landsstyret fastsætter nærmere betingelser for dispensation.}

  ^{Stk. 4.  Landsstyret kan fastsætte regler om genetisk modificerede organismer, herunder om import, eksport, udsætning, markedsføring og fremstilling af sådanne organismer.}

  ^{Stk. 5.  Landsstyret kan fastsætte regler om undersøgelse af brugen af genetisk modifice-}

^{rede organismer i fødevareproduktionen, herunder regler om undersøgelse af den anvendelse, der er sket før landstingslovens ikrafttræden.}

^{Kapitel 12}

 

^{Færdsel og ophold i naturen}

  ^{§ 39.  Alle har adgang til at færdes og opholde sig i naturen.}

  ^{Stk. 2.  Stk. 1 gælder ikke for områder, hvor der i fredningsbestemmelser eller på anden måde er fastsat begrænsninger for almenhedens adgang til færdsel og ophold.}

  ^{Stk. 3.  Alle, der færdes eller opholder sig i naturen, skal optræde hensynsfuldt og med omtanke for naturens værdier.}

  ^{Stk. 4.  Der må ikke ske forurening af naturen i form af bemaling af klipper eller lignende.}

  ^{Stk. 5.  Landsstyret kan fastsætte regler om adgang til færdsel og ophold i naturen, herunder regler om anvendelse af motoriserede befordringsmidler.}

  ^{Stk. 6.   Landsstyret kan fastsætte regler om, at arrangører af ture har pligt til at anvende guider med kendskab til den grønlandske natur og lovgivning om beskyttelse af naturen, i forbindelse med gennemførelse af turistarrangementer.}

^{Kapitel 13}

^{Naturpleje og naturgenopretning}

  ^{§ 40.  Landsstyret kan fastsætte regler om naturgenopretning og naturpleje for områder, der ikke er fredede.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler til beskyttelse af den eksisterende landskabsstruktur, herunder vegetation og jordlag i nærmere afgrænsede områder.}

  ^{Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte regler om friholdelse for landbrugsaktiviteter af nærmere afgrænsede områder i nuværende som fremtidige landbrugsområder.}

  ^{Stk. 4.  Landstyret kan fastsætte regler om forvaltningsplaner for de i stk. 1 nævnte områder.}

^{Kapitel 14}

^{Naturkonsekvensvurdering}

  ^{§ 41.  Den, som planlægger at opføre større bygge- og anlægsarbejder eller at etablere virksomheder i øvrigt, der i væsentlig grad vil kunne medføre ændring af landskabets eller fjord- og havområders karakter eller væsentligt vil kunne påvirke naturen, herunder vilde dyr og planter, skal før iværksættelse af projektet foretage en naturkonsekvensvurdering. Her skal der redegøres for planerne for projektet samt hvilke konsekvenser, projektet anses at have for landskabet eller fjord- og havområdet og naturen.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret  kan, hvor de i stk. 1 nævnte projekter antages at medføre væsentlig skade på landsskabet eller naturen, træffe afgørelse om, at projektet ikke må gennemføres. Landsstyret kan endvidere træffe afgørelse om, at gennemførelse af et efter stk. 1 forelagt projekt kun kan gennemføres, såfremt de af Landsstyret fastsatte vilkår til beskyttelse af landsskabet eller fjord- og havområdet og naturen følges.}

  ^{§ 42.  Aktiviteter, der hjemles i råstofloven, er undtaget for kravene i § 41, stk. 1.}

 

  ^{§ 43.  Landsstyret fastsætter regler om naturkonsekvensvurderinger.}

^{Kapitel 15}

^{Friluftsreklamer}

 

  ^{§ 44.  Uden for bymæssig bebyggelse må reklamer og propagandaskilte ikke anbringes i fri luft, medmindre de er anbragt i umiddelbar tilknytning til den næringsdrift eller virksomhed, som de vedrører. Anvendelse af friluftsreklamer i forbindelse med midlertidige arrangementer m.v. af maksimalt to uges varighed er ikke omfattet af dette forbud.}

  ^{Stk. 2.  Opsatte friluftsreklamer i forbindelse med midlertidige arrangementer m.v., skal fjernes straks efter arrangementets afslutning, af den, som har opsat disse.}

  ^{Stk. 3.  Landsstyret kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.}

^{Kapitel 16}

^{Administration m.v.}

^{Kommunernes kompetence}

  ^{§ 45.  Landsstyret kan pålægge en eller flere kommunalbestyrelser eller samtlige kommunalbestyrelser at varetage nærmere afgrænsede områder, som påhviler Landsstyret efter denne landstingslov.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes varetagelse af opgaver efter stk. 1.}

  ^{§ 46.  Landsstyret kan bestemme, at det i § 52 nævnte tilsyn eller nærmere afgrænsede områder heraf, skal udøves af en kommunalbestyrelse, flere kommunalbestyrelser eller samtlige kommunalbestyrelser.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte regler om udøvelsen af tilsynet i henhold til stk. 1, herunder i regler der udstedes efter loven.}

  ^{§ 47.  Kommunale vedtægter fastsat efter denne landstingslov skal stadfæstes af Landsstyret.}

  ^{§ 48.  Landsstyret registrerer eksisterende kommunale vedtægter, der indeholder naturbeskyttelsesmæssige bestemmelser, på baggrund af kommunalbestyrelsernes indberetning. Oplysningerne skal indsendes til Landsstyret senest 1 år efter denne lovs ikrafttrædelse efter nærmere anvisning fra Landsstyret.}

^{Internationale forpligtelser}

  ^{§ 49.  Landsstyret kan fastsætte regler til opfyldelse af Grønlands forpligtelser i henhold til internationale overenskomster om naturbeskyttelse.}

^{Naturbeskyttelsesråd}

  ^{§ 50.  Landsstyret kan nedsætte et naturbeskyttelsesråd, som er rådgivende for Landsstyret i spørgsmål inden for landstingslovens område. Landsstyret træffer afgørelse om rådets sammensætning m.v.}

^Gebyrer

  ^{§ 51.  Landsstyret kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af landstingsloven.}

^{Kapitel 17}

^{Tilsyn m.v.}

^Tilsyn

  ^{§ 52.  Landsstyret påser overholdelsen af denne landstingslov og regler, udstedt efter landstingsloven. Landsstyret påser ligeledes overholdelsen af fredningsbestemmelser udstedt efter landstingsloven.}

^{Berigtigelse af ulovlige forhold}

  ^{§ 53.  Det påhviler den til enhver tid værende indehaver af en brugsrettighed at berigtige et ulovligt forhold.}

  ^{Stk. 2.  Tilsynsmyndigheden kan meddele indehaveren af en brugsrettighed påbud om at berigtige et ulovligt forhold.}

^{Adgang til ejendomme m.v.}

^{§ 54.  Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil,}

^{har uden retskendelse, men så vidt muligt efter forudgående varsel til indehaveren af en brugsrettighed, adgang til ejendomme og udendørs arealer m.v, som indehaveren af brugsrettigheden har rådighed over, for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne landstingslov.}

  ^{Stk. 2.  Politiet yder nødvendig bistand til at benytte adgangsretten efter stk. 1.}

^{Kapitel 18}

^{Klage og søgsmål}

 

^Klage

  ^{§ 55.  Landsstyret nedsætter et Naturklageudvalg. Afgørelser i henhold til landstingsloven eller regler udstedt efter landstingsloven kan påklages til Naturklageudvalget.}

  ^{Stk. 2.  Klageberettiget er}

^{1) den, til hvem afgørelsen er rettet,}

^{2) enhver, der må antages at have en individuel eller væsentlig interesse i sagens udfald.}

  ^{Stk. 3.  For klager i fredningssager gælder reglerne i § 18.}

  ^{Stk. 4.  Klagefristen er 6 uger fra den dag, beslutningen er meddelt den, som afgørelsen er rettet til.}

  ^{Stk. 5.  Klageudvalgets afgørelser er endelige.}

  ^{Stk. 6.  Landsstyret kan fastsætte regler om offentliggørelse af klageudvalgets afgørelser.}

 

  ^{§ 56.  En klage har opsættende virkning for godkendelser, tilladelser, påbud eller forbud, indtil klageudvalgets afgørelse foreligger, eller klageudvalget bestemmer andet.}

  ^{Stk. 2.  Den myndighed, der træffer afgørelse om forbud eller påbud, kan dog, når særlige grunde taler herfor, samtidig med påbudet eller forbudet bestemme, at dette skal efterkommes uanset klage. Uanset om denne beslutning påklages, skal påbudet eller forbudet efterkommes, indtil klagemyndigheden bestemmer andet.}

  ^{§ 57.  Såfremt udnyttelsen af en godkendelse eller tilladelse efter landstingsloven eller regler udstedt i medfør af denne forudsætter udførelse af bygge- og anlægsarbejder, må sådanne arbejder ikke påbegyndes før udløbet af den i § 55, stk. 3 nævnte klagefrist.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan under særlige omstændigheder og efter begæring meddele tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder inden klagefristens udløb. Denne tilladelse kan ikke påklages.}

  ^{§ 58.  Landsstyret fastsætter regler om Naturklageudvalget, herunder regler om udvalgets sammensætning, sekretariatsbetjening, honorering af udvalgets medlemmer m.v.}

^Søgsmål

  ^{§ 59.  Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter landstingsloven eller de regler, der udstedes efter landstingsloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.}

^{Kapitel 19}

^{Sanktionerm.v.}

    ^{§ 60.  Det kan medføre bøde at:}

^{1) overtræde de i § 14, § 19, § 21, §§ 25 og 26, § 33, stk. 1-2, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1, § 38,}                                                            

    ^{stk.1, § 39, stk. 4, § 44, stk. 1-2 og § 57, stk. 1 fastsatte forbud,}

^{2) tilsidesætte de i § 33, stk. 1, § 37, stk. 3, § 38, stk. 3 og § 41 stk. 2 fastsatte vilkår,}

^{3) undlade at efterkomme påbud meddelt efter § 6, stk. 2 og § 53, stk. 2,}

^{4) undlade at indhente eller indsende de i § 33, stk. 5, § 34 og § 41 stk. 1 krævede godkendelser}

    ^{og vurderinger,}

^{5) undlade at efterkomme anmeldelses- eller afleveringspligten i § 19, stk. 2,}

^{6) handle i strid med de i § 16, stk. 1 fastsatte fredningsbestemmelser, og}

  ^{Stk. 2.  I forskrifter udstedt efter loven kan det fastsættes, at overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne kan medføre bøde.}

  ^{Stk. 3.  Kriminallovens § 116 om konfiskation finder tilsvarende anvendelse.} 

  ^{Stk. 4.  For overtrædelser, der begåes af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af Grønlands Hjemmestyre, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan der pålægges den pågældende myndighed, kom-}

^{mune eller det kommunale fællesskab bødeansvar.}

  ^{Stk. 5.  Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.}

  ^{§ 61.  Landsstyret bestemmer, hvad der skal ske med dyr og andre levende organismer samt planter, herunder dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af landstingsloven eller af regler udstedt efter landstingsloven.}

  ^{§ 62.  Hvis dyr eller andre levende organismer samt planter, herunder dele og produkter heraf, naturskabte objekter og andet materiale er indført eller udført i strid med regler, der er udstedt efter denne landstingslov, skal udgifter til opbevaring m.v. og til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter påkrav fra Landsstyret bæres af den, der har transporteret dem til eller fra Grønland, eller af den, for hvem varerne er indført eller udført, eller som varerne er bestemt for.}

  ^{§ 63.   Landsstyret kan i forbindelse med overtrædelse af landstingsloven eller af regler udstedt efter landstingsloven tilbagekalde tilladelser og godkendelser, der er givet efter denne landstingslov eller regler udstedt efter landstingsloven.}

  ^{Stk. 2.  Landsstyret kan ved behandling af ansøgninger om tilladelser eller godkendelser efter denne landstingslov eller regler udstedt efter landstingsloven, lægge vægt, på om der er risiko for at ansøgeren vil overtræde landstingsloven eller regler udstedt efter landstingsloven.}

^{Kapitel 20}

 

^{Ikrafttrædelse m.v.}

  ^{§ 64.  Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2004.}

  ^{Stk. 2.  Samtidig ophæves landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland, dog ikke §§ 15 og 16 om nationalparken i Nord- og Østgrønland.}

  ^{Stk. 3.  Landsstyret kan fastsætte regler om nationalparken i Nord- og Østgrønland, hvorved §§ 15 og 16 i landstingslov nr. 11 af 12. november 1980 om naturfredning i Grønland samtidig ophæves.}

  ^{Stk. 4.   Regler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte landstingslov forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves i medfør af denne eller anden landstingslov.}

  ^{§ 65.  Gældende kommunale vedtægter, der regulerer forhold omfattet af nærværende landstingslov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.}

^{Grønlands Hjemmestyre, den xx.xx 2003}

^{Hans Enoksen}                                

                                                                    ^/                                

                                                                                                                ^{Mikael Petersen}

  M 2003/159

DMN j.nr. 28.01.01.02/09 

10. oktober 2003                                                                                                         UKA 2003/159

Siunnerssut Inatsisartut inatsisissaattut nr. Y uu. YPinngortitamik illersuineq pillugu 

Kapitali 1

Inatsisip siunertaa atuuffialu

  § 1.  Inatsisartut inatsisaatigut Kalaallit Nunaanni pinngortitaq illersueqataaffigineqassaaq. Illersui­neq pissaaq uumassusileqarfiit piujuaannarnissaat tunngavigalugu, mianersornissamik tunngavissat naapertorlugit aamma inuit inuunerminni atugarisaat aammalu uumasut naasullu piujuaannarnissaat ataqqillugit.

  Imm. 2.  Inatsisartut inatsisaanni pingaartumik anguniagaapput:

1)                  uumassusillit assigiinngitsut amerlassusiisa assigiinngiiaarnerisalu, tassunga ilaallutik uumassusillit kingornussisarnermut pisataat, uumasut aalajangersimasut, uumasut najugannaavi uu­masoqarfiillu, illersorneqarnissaat,

2)                  uumassusileqarfinnik piujuaannartitsineq tunngavigalugu pisuussutinik uumassusilin­nik iluaquteqarnissaq,

3)                  nunami nalillit pigiinnarnissaat paaqqutarinissaallu,

4)                  innuttaasut pinngortitami pisuussuteqaqisumi angalaarlutillu uninngaarsinnaanissaasa periarfissinneqarnissaat,

5)                  nunarsuarmioqatigiit pinngortitaq pillugu isumaqatigiissutaasa pisariaqarnera naaper­torlugu Kalaallit Nunaanni inatsisiliornermi atuuttussanngortinneqartarnissaasa qulakkeerneqarnis­saat.

  Imm. 3.  Tamatuma saniatigut Inatsisartut inatsisaatigut makku qulakkeerinneqataaffigineqassap­put:

6)                  nunami imaanilu uumasut nujuartat, naasut uumasuaqqallu isaannarmik takuneqarsin­naan-ngitsut inuiaqatigiinnillu kalaallinit pigineqartut kingornussisarnermut timiminni pisataasa inuiaqatigiinnut iluaqutissanngortinneqarnissaat, aamma

7)                  pinngortitap inuillu peqqissusiisa uumassusillit kingornussisarnermut timiminni pisat­tamikkut allanngortitaasut iluaqutigineqarnerannut, atugaanerannut aqunneqarnerannullu atatillugu illersorneqarnissaat.

  §2.  Inatsisartut inatsisaat nunami imaanilu aalisarnikkut oqartussaaffigineqartumi atuuppoq. Ka­pitali 7, 8, 12, 13, 14 aamma 15 aalajangersakkanik imaqarput taamaallaat illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataannut atuuttunik.

_________________________

UKA 2003/159

DMN j.nr. 28.01.01.02/09

  §3.  Inatsisartut inatsisaat atuuppoq uumasunut nujuartanut, tassaasunut; uumasut miluumasut, timmissat aamma uumasut allat nunatsinni pinngortitami uumasuusut.

  Imm. 2.  Inatsisartut inatsisaat aalisakkanut, uillunut, kinguppannut aamma uumasunut allanut qi­merloqanngitsunut, taratsumi imermilu uumasuusunut atuutinngilaq taamaattorli § 5, imm. 1, nr. 6 takuuk.

  Imm. 3.  Inatsisartut inatsisaat pinngortitami naasunut, aamma immami naasunut, atuuppoq.

  §4.  Pisuussutinik uumaatsunik, tassunga ilaallutik aatsitassat, misissueqqaarnernut, misissueqqis­saarnernut iluaquteqarniarnernullu atatillugu pinngortitamut tunngatillugu illersuineq pillugu malit­tarisassiortarneq Inatsisartut inatsisaannut ilaatinneqanngilaq. Malittarisassat tamakkununnga tunn­gasut inatsisit suliarineqartartunut taamaattunut piginnaatitsissutit nalunaarutigineqarnerannut ima­luunniit akuersissutinut tunngavigineqartut tunngavigalugit kiisalu tamakku oqartussaasutut ataatsi­moortillugit suliarineqarnerannut atatillugu aalajangersarneqartassapput.

Kapitali 2

Uumasunik miluumasunik timmissanillu illersuineq

  §5.  Uumasut miluumasut aamma timmissat illersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malitta­risassiorsinnaapput, taamatuttaaq makku pillugit:

8)                  Uumasunik aalajangersimasunik, uumasoqatigiinnik uumasoqatigiilluunniit ilaannik eqqissisimatitsineq.

9)                  Suiaassuseq, utoqqaassuseq angissuserlu tunngavigalugit piniarnermik malittarisas­saqartitsineq.

10)                Piffissanik piniarsinnaaffiusunik aalajangersaaneq.

11)                Sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani piniaqqusinnginneq.

12)                Kalaallit Nunaanni tamarmi imaluunniit sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani uumasunik miluumasunik kiisalu timmissanik pisassiissutinik aalajangersaasarneq.

13)                Uumasut miluumasut timmissallu nerissaqarnissamut tunngavigisaannik illersuineq.

14)                Pisortat aqutsinissaannut pilersaarutinik akuersissuteqartarneq.

15)                Sumiiffinni erseqqqinnerusumik killilikkani aamma/imaluunniit piffissami aalajanger­simasumi angalasoqaqqusinnginneq.

16)                Sumiiffinni erseqqinnerusunik killilikkani aamma/imaluunniit piffissami aalajangersi­masumi suliaqartoqaqqusinnginneq.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut miluumasunik timmissanillu illersuinermut malittarisassiortillutik uu­masut piaqqiornerminni iluatsitsinerpaanissaat qularnaarniartassavaat, aamma uumasut taakku piaq­qiornermik nalaanni sapinngisamik eqqissisimatitaanissaat.

  Imm. 3.  Naalakkersuisut miluumasunik timmisanillu illersuinermut malittarisassiortillutik Piniar­nermut Siunnersuisoqatigiit tusarniartassavaat.

  §6.  § 5 malillugu illersuineqaraluarpalluunniit Kalaallit Nunaata piniagassatigut pisuussutaasa nalunaarsorneqarnerannut atatillugu imaluunniit ilisimatuussutsikkut misissuinernut atatillugu pini­arnissamut Naalakkersuisut akuersissuteqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Inuit, suliffeqarfiit pisortalluunniit suliffeqarfii uumasunik timmissanillu kapitalimi matu­mani pineqartunik iluaquteqarniarsinnaatitaasut Naalakkersuisut piumaffigisinnaavaat uumasut tim­missallu pisatik pillugit paasissutisseeqqullugit ilisimatuussutsikkut misissuinernut atatillugu. Inuit, suliffeqarfiit pisortallu suliffeqarfii taamatuttaaq Naalakkersuisut peqqusinnaavaat uumasut miluu­masut timmissallu pisatik pillugit suugaluartunilluunniit paasissutisseeqqullugit ilisimatuussutsik­kut misissuinermi atugassanik, imaluunniit piniarnerup allaffissornikkut aqunneqarnerani atugassa­nik.

Kapitali 3

Uumasunik allanik illersuineq

  §7.  Uumasut allat kapitali 2-mi taaneqanngitsut, ilaatigut sullernit uumasullu qimerloqanngitsut allat, illersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, taamatuttaaq makku pillugit:

17)                Uumasunik aalajangersimasunik, uumasoqatigiinnik uumasoqatigiilluunniit ilaannik eqqissisimatitsineq.

18)                Kalaallit Nunaanni tamarmi imaluunniit sumiiffinni erseqqinnerusunik killilikkani piniaqqusinnginneq, aalisaqqusinnginneq katersueqqusinnginnerluunniit.

19)                Piniariaatsinik, aalisariaatsinik katersueriaatsinillum aalajangersaaneq.

20)                Pisortat aqutsinissaannut pilersaarutinik akuersissuteqartarneq.

21)                Sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani aamma/imaluunniit piffissami aalajanger­simasumi angalaqqusinnginneq.

22)                Sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani aamma/imaluunniit piffissami aalajanger­simasumi arlaannik igerlataqaqqusinnginneq.

  §8.  § 6 uumasunut kapitalimi matumani taaneqartunut taamatuttaaq atuuppoq.

Kapitali 4

Naasunik pinngortitami namminneerlutik naasartunik illersuineq

  §9.  Naasut pinngortitami namminneerlutik naasartut illersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, taamatuttaaq makku pillugit:

23)                Naasunik aalajangersimasunik, naasoqatigiinnik naasoqatigiilluunniit ilaannik eqqissi­simatitsineq.

1)                 

24)                Piffissani aalajangersimasuni aamma/imaluunniit sumiiffinni erseqqinnerusumik killi­likkani naasunik pinngortitami nammineq naasartunik katerseqqusinnginneq.

25)                Pisortat aqutsinissaannut pilersaarutinik akuersissuteqartarneq.

26)                Sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani aamma/imaluunniit piffissami aalajanger­simasumi angalasoqaqqusinnginneq.

27)                Sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani aamma/imaluunniit piffissami aalajanger­simasumi arlaannik igerlataqaqqusinnginneq.

  §10.  § 9 malillugu illersuisoqaraluarpalluunniit Naalakkersuisut naasunik pinngortitami nammin­neerlutik naasartunik ilisimatuussutsikkut misissuinernut atatillugu katersuinissamut akuersissute­qarsinnaapput.

Kapitali 5

Nunaminertanik kiisalu tatsinik imartanillu eqqissisimatsineq

Siunertaq

  §11.  § 1-mi siunertat taaneqartut isumaginissaat siunertaralugu Naalakkersuisut kapitalimi matu­mani malittarisassat malillugit nunaminertat aamma tatsit imartallu eqqissisimatinneqarnissaat aa­lajangersinnaavaat, tamatumani imaq aalisarnikkut oqartussaaffigisaq ilanngullugu.

  Imm. 2.  Eqqissisimatitsinerni anguniarneqassaaq sapinngisamik uumasoqarfiit avatangiisaasalu sukumiinerusumik killilikkat illersorneqarnissaat.

Eqqissisimatitsinissat suliassiissutigineqartarnerat

  §12.  Eqqissisimatitsinissaq Naalakkersuisunit suliassanngortinneqarsinnaavoq, imaluunniit kom­munalbestyrelsip susassaqartup imaluunniit peqatigiiffiup, suliniaqatigiiffiup assigisaasaluunniit Naalakkersuisunit akuerineqarsimasup eqqissisimatitsinissamik siunnersuummik Naalakkersuisunut saqqummiussaqarneratigut.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu peqatigiiffik, suliniaqatigiiffik assigisaaluunniit eqqissisimatitsinissa­mik suliassanngortitsinissamut akuerineqarsinnaavoq, peqatigiiffik il.il. pineqartoq Kalaallit Nu­naanni angerlarsimaffeqarpat sinniisuutitaqarpalluunniit, sulinerminut malittarisassaqarpat ilaasor­tallu allattorsimaffiannik peqarpat.

  Imm. 3.  Eqqissisimatitsinissamik siunnersuummi kommunalbestyrelsimit imaluunniit peqatigiif­fimmit, suliniaqatigiiffimmit assigisaannilluunniit saqqummiunneqartumi minnerpaatut nalunaarne­qarsimassapput sumiiffik eqqissisikkusutaq, atuisinnaatitaanermut pisinnaatitaaffiit siunnersuummit attorneqartussat, kiisalu siunnersuutip siunertaanut tunngavilersuutinullu nassuiaat.

  Imm. 4.  Naalakkersuisut aalajangissavaat eqqissisimatitsinissamik siunnersuut kommunalbesty­relsimit imaluunniit peqatigiiffimmit, suliniaqatigiiffimmit assigisaannilluunniit saqqummiunneqar­toq ingerlateqqinneqassanersoq. Naalakkersuisut kommunalbestyrelsi imaluunniit peqatigiiffik, su­liniaqatigiiffik assigisaaluunniit siunnersuuteqarsimasoq aalajangiinerup inerneranik ilisimatissavaat.

  Imm. 5.  Eqqissisimatitsinissamik suliap ingerlateqqinneqarnissaanik Naalakkersuisut aalajangii­neri naammagittaalliuutigineqarsinnaanngillat.

Eqqissisimatitsinissap suliarineqarnera

  §13.  Naalakkersuisut eqqissisimatitsinissamik suliamik aallartitsippata imaluunniit kommunal­bestyrelsimit imaluunniit peqatigiiffimmit, suliniaqatigiiffimmit assigisaannilluunniit eqqissisima­titsinissamik siunnersuutip ingerlateqinneqarnissaanik aalajangiippata innuttaasut eqqissisimatitsi­nissamik siunnersuummik ilisimatinneqassapput tusagassiutitigut nuna tamakkerlugu saqqummers­artutigut, pisariaqarpallu najukkani paasissutissanik siammarterutitigut ilisimatitsinikkut.

  Imm. 2.  Inuit, ingerlatseqatigiiffiit, oqartussat, suliffeqarfiit suliniaqatigiiffiillu il.il. siunnersuut malillugu nunaminertamik atuisinnaatitaasut, kommunalbestyrelsit pineqartut kiisalu peqatigiiffiit, suliniaqatigiiffiit assigisaallu siunnersuummi annertuumik soqutigisaqarsorinartut siunnersuut pillu­gu immikkut ilisimatinneqassapput.

  Imm. 3.  Imm. 1-2 malillugit ilisimatitsissutini aalajangerneqassaaq akerliliilluni nalunaarutaajunn­artut taarsiiffigineqarnissamillu piumasaqaataajunnartut saqqummiunneqarnissaannut sivikinner­paamik qaammatinik marlunnik piffissalerlugit killiligaasut.

  Imm. 4.  Imm. 3-mi piffissamik killiliilluni aalajangersakkap iluani taarsiiffigineqarnissamik piu­masaqaammik saqqummiussisoqarsimanngippat kingusinnerusukkut eqqissisimatitsinermik pissute­qartumik annaasaqarnerup kingunerisaanik taarsiissuteqartoqarsinnaanngilaq.

Inaarutaasumik eqqissisimatitsinissamik siunnersuutip inatsisitigut sunniutissai

  §14.  Nalunaartussaanerup § 13-imi taaneqartup saqqummerneraniit eqqissisimatitsinissamut si­unniunneqartumut tunngatillugu pinngitsoortitsisinnaasunik akornutaasinnaasunilluunniit iliuu­se­qartoqassanngilaq.

Taarsiiffigineqaqqusinnaaneq

  §15.  Naalakkersuisut piginnaatitaapput pigisanik arsaarinnissuteqarnikkut pigisanik aalaakkaa­sunik, inatsisartut inatsisaat manna malillugu eqqissisimatitsinissap anguneqarnissaanut pisariaq­artinneqartunik, pissarsinissaminnut. Arsaarinninneq pissaaq arsaarinnittarneq pillugu inatsisartut inatsisaanni malittarisassat malillugit.

Eqqissisimatitsinerup piviusunngortinneqarnera tamanullu nalunaarutigineqarnera

  §16.  Piffissamik killiliineq § 13-imi taaneqartoq qaangiuppat Naalakkersuisut aalajangiiffigissa­vaat eqqissisimatitsinissaq piviusunngortinneqassanersoq. Eqqissisimatitsineq pillugu aalajangiineq uku pillugit aalajangersakkanik imaqassaaq:

28)                Eqqissisimatitsinerup siunertaa.

29)                Eqqissisimatitsinerup annertussusia.

30)                Eqqissisimatisinermi malittarisassat sukumiinerusut.

1)                 

31)                Eqqissisimatitsinerup piviusunngortinnissaanut atuisut imaluunniit kommunalbesty­relsip pineqartup iliuuserineqarsinnaasutut aalajangiiffigisassaat.

32)                Eqqissisimatitsinermi aalajangersakkat malinneqarnerannik nakkutilliineq.

33)                Paaqqutarinninnermut qanoq iliuusaasinnaasut naammassineqarnissaat.

34)                Eqqissisimatitsinermi aalajangersakkat saneqqunneqarnissaannut immikkut akuersis­suteqartarneq.

35)                Pisortat ingerlatsinissaannut pilersaarusiorneq.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu Naalakkersuisut aalajangiinerat sapinngisamik piaarnerpaamik tusagas­siutini nuna tamakkerlugu saqqummersartuni pisariaqartitsinerlu malillugu najukkani paasissutissa­nik siammarterutitigut saqqummiunneqassaaq. Inuit, oqartussat, peqatigiiffiit, suliniaqatigiiffiit as­sigisaallu §13-imi, imm. 2-mi taaneqartut Naalakkersuisut immikkut ilisimatissavaat.

Eqqissisimatitsinerit atorunnaarsitaaneri aammalu allanngortinneqarneri

  §17.  Eqqissisimatitsineq inatsisip atulernerata kingornatigut atorunnaarsinneqartoq allanngortin­neqartorluunniit eqqissisimatitsinerup piviusunngortinneqarnerani suleriaatsit  malillugit suliari­ne­qassaaq.

  Imm. 2.  Imm. 1 aamma atuuppoq eqqissisimatitsinernut inatsisip atuutilinnginnerani Naalakker­suisut atulersissimasaannut.

  Imm. 3.  Kommunini eqqissisimatitsinerit inatsisip atuutilinnginnerani Naalakkersuisut akuersi­nerisigut pisimasut atorunnaarsinneqarsinnaapput Naalakkersuisut tamanna taperserpassuk. Kom­munini eqqissisimatitsinerit allat kommunalbestyrelsimit pineqartumit atorunnaarsinneqarsinnaap­put, Naalakkersuisut ilisimatillugit. Kommunalbestyrelsi pisussaavoq kommunimi eqqissisimatitsi­nerit atorunnaarnerat pillugu innuttaasut ilisimatissallugit.

  Imm. 4.  Imm. 1-imi periusissat taaneqartut malinngikkaluarlugit, inatsisartut inatsisaata matuma atuutilinnginnerani imaluunniit atuutilereernerani eqqissisimatitsinernut atatillugu paaqqutarinnin­nissamut iliuusissanik aallartitsinissamut Naalakkersuisut aalajangiisinnaapput.

Eqqissisimatitsinerit pillugit naammagittaalliuutit

  §18.  Naalakkersuisut eqqissisimatitsinissamik tapersersuiniaratik aalajangernerat kiisalu Naalak­kersuisut § 16 malillugu aalajangerneri naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliamut § 55, imm. 1-imi taaneqartumut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Naammagittaalliorsinnaatitaapput,

36)                atuisut, §16, imm. 2, oqaaseqatigiit aappaat naapertorlugu aalajangiinermik nassinne­qartussat,

37)                kommunini oqartussat, soqutigisamikkut siunnersuummit eqqorneqartussat, aamma

38)                peqatigiiffiit, suliniaqatigiiffiit assigisaallu §12, imm. 1-imi akuerineqartutut, soquti­gisamikkut siunnersuummit eqqorneqartussat.

  Imm. 3.  § 55, imm. 4-6 taamatuttaaq atorneqassapput.

Kapitali 6

Pinngortitap pinnguisai

  §19.  Pinngortitap pinnguisai naasunit, uumasunit ujaqqanilluunniit pisut ilisimatuussutsikkut imaluunniit saqqummiunneqarnermikkut immikkut naleqarluartut, tamatumani ilanngullugit uja­ranngorsimasut, nunap ikiariissaarneri imaluunniit qissiat sermimik poorsimasut, saarnit, kiisalu ullorissap anai inuiaqatigiit kalaallit pigaat.

  Imm. 2.  Pinngortitap pinnguisai nassaat imm. 1-imi pineqartut Nunatta Katersugaasivianut Alla­gaateqarfianullu nalunaarutigineqassapput tunniunneqarlutilluunniit.

  §20.  Pinngortitap pinnguisaasa illersorneqarnissaannut Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaap­put.

Kapitali 7

Asimi  pinngortitat illersukkat

  §21.  Pinngortitami immikkut ittut makkua illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataanniittut il­lersugaapput taamalu pissusaat allanngorteqqusaanatik:

39)                Tatsit tarajuusumik imeqartut aamma tatsit tarajornitsuusut.

40)                Puilasut kissartut.

Imm. 2. Imermik pisarsiniarluni suliat imm. 1-imi inerteqqummut ilaatinneqanngillat.

  §22.  Pinngortitami immikkut ittut § 21-mi taaneqartut nalunaarsorneqarnerannik killilersorneqar­nerannillu imaqartunik Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  Imm. 2.  Pinngortitami immikkut ittut § 21-mi taaneqartut nalunaarsornerat pillugu Naalakkersui­sut malittarisassiorsinnaapput.

  §23.  Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut §21-mi aalajangersakkat saneqqunneqarnissaat akuerisinnaavaat.

  §24.  Pinngortitami immikkut ittut § 21-mi taaneqanngitsut illersugaanissaat pillugu Naalakker­suisut malittarisassiorsinnaapput. Tamatumunnga atatillugu pinngortitanik taamaattunik allaaserin­nittunik killiliisunillu, kiisalu tamakku nalunaarsugaanissaat pillugit Naalakkersuisut malittarisas­siorsinnaapput.

Kapitali 8

Asimi illersuutitut killigititat

  §25.  Illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataanni pinngortitami immikkut ittunit ataani taane­qartunit 100 meterinik qaninnerusumi illunik inissiisoqassanngilaq, naasunik orpinnilluunniit ikkus­suisoqassanngilaq, naatitsisoqassanngilaq kussiortoqaranilu imaluunniit allatigut nunap pissusia allanngortinneqassanani:

41)                Tatsit tarajuusumik imeqartut aamma tatsit tarajornitsuusut.

42)                Kuuit.

43)                Puilasut kissartut.

  Imm. 2.  Kuuit imm. 1, nr. 2-mi pineqartut eqqarsaatigalugit tassani taamaallaat pineqarput kuuit eqaloqarfiusut.

  Imm. 3.  Imermik pissarsiniarluni suliat imm. 1-imi inerteqqummut ilaatinneqanngillat.

  §26.  Illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataanni sissamiit 100 meterinik qaninnerusumi illunik inissiisoqassanngilaq, naasunik orpinnilluunniit ikkussuisoqassanngilaq, naatitsisoqassan-ngilaq kussiortoqaranilu imaluunniit allatigut nunap pissusia allanngortinneqassanani.

  §27.  Nunalerinermik ingerlatat §§ 25 aamma 26-mi malittarisassanut ilaanngillat.

  Imm. 2.  §§ 25 aamma 26-p aamma nunalerinermik ingerlatanut atuunnissaannik Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  §28.  Ingerlatat atortussiassat aatsitassanit pisut pillugit inatsimmi inatsisitigut tunngaveqartinne­qartut §§ 25-mi aamma 26-mi malittarisassani pineqanngillat.

  §29.  Illuaqqanik piniariartarfinnik aamma annanniarfiusinnaasunik ataasiakkaanik inissiinerit § 26-mi inerteqquteqarnermi pineqanngillat.

  §30.  Sunngiffimmi takornarianullu illuaqqat §§25-mi 26-milu inerteqquteqarneq apeqqutaatin­nagu pinngortitami immikkut ittuni taaneqartuni sinerissamiillu 100 meterinik qaninnerusumi inis­sinneqarsinnaapput, tamanna asimut pilersaarusiami aalajangersarneqarsimappat.

  Imm. 2.  Kommunit ileqqoreqqusaanni imaluunniit asimut pilersaarusiami aalajangerneqarsinn­aavoq, sunngiffimmi takornarianullu illuaqqat §§ 25-mi 26-milu pinngortitami immikkut ittuni si­nerissamiillu 100 meterinik qaninnerusumi inissinneqartassasut.

  §31.  Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut §§25-mi 26-milu aalajangersakkat atortinngit­soorsinnaavaat.

  §32.  Naalakkersuisut illoqarfiit nunaqarfiillu killeqarfiisa avataanni pinngortitami immikkut ittut §§ 25-mi 26-milu taaneqanngikkaluartut illersuutitut killeqarnissaat pillugu malittarisassiorsinn­aapput.

Kapitali 9

Uumasut nujuartat naasullu pinngortitami namminneerlutik naasartut

allamut nuunneqartarnerat, pigineqartarnerat,

eqqunneqartarnerat anninneqartarnerallu il.il. nioqqutigineqarnerallu

Nuussisarneq pigisaqartarnerlu il.il.

  §33.  Uumasut, naasut uumasuaqqallu isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut nunatsinni pinngorti­tami imminni pioriinngitsut pinngortitami allamut nussoqqusaanngillat kinguaassiortinneqassanatil­luunniit. Pinngortitamut kingunerisinnaasai pillugit naliliineq tunngavigalugu Naalakkersuisut § 41-p assinganik allamut nussuinissamut kinguaassiortitsinissamullu akuersissuteqarsinnaapput. Akuer­sinermut tunngatillugu Naalakkersuisut pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu piumasaqaatinik aalajangersaasinnaapput.

  Imm. 2.  Imm. 1-imi inerteqqut aamma atuuppoq uumasunut nujuartanut Kalaallit Nunaata avat­aaneersunut, uumasoq pineqartoq Kalaallit Nunaanni qangaaniilli nujuartatut uumasooreerpat. §41-mut naapertuuttumik pinngortitamut sunniutissanik naliliineq tunngavigalugu uumasut taamaattut  Kalaallit Nunaannut nuunneqarsinnaarinik nersutaatigineqarsinnaanerinullu Naalakkersuisut akuer­sissuteqarsinnaapput.

  Imm. 3.  Naalakkersuisut iliuuseqarsinnaapput uumasut, naasut aamma uumasuaqqat isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut imm. 1-imi taaneqartut nungusarneqarnissaat siunertaralugu, tassa akueri­neqanngitsumik allamut nussorneqarsimappata, tikissunneqarsimappata, imaluunniit imminni siaru­arsimappata nunatsinni uumasunut nujuartanut, naasunut uumasuaqqanullu isaannarmik takuneqar­sinnaanngitsunut maaneerersunut navianartorsiortitsisinnaasumik.

  Imm. 4.  Imm. 1-imi uumasut naasullu taaneqartut tikissunneqarsinnaanerat pinngitsoortinniarlugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  Imm. 5.  Uumasut nujuartat naasullu Kalaallit Nunaanni sumiiffimmiit sumiiffimmut allamut taa­maallaat nuunneqarsinnaapput siammarneqarsinnaallutillu Naalakkersuisut akuersinerisigut.

  Imm. 6.  Naasut maaniinnaq naasartut Kalaallit Nunaata iluani allamut nuunneqartarnerat ikkus­sorneqartarnerallu pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  §34.   Kalaallit Nunaanni uumasut miluumasut nujuartat, timmissat aalisakkallu ungalusat iluini uumasuutigineqarnissaat aatsaat Naalakkersuisut akuersinerisigut pisinnaavoq.

Eqqussineq nunanullu allanut annissineq il.il.

  §35.  Uumasut nujuartat naasullu, kiisalu taakkua ilaasa iluaqutigineqarnerisa aqunneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, tamatumani ilanngullugu malittarisassiorfigi­sinnaallugit allaniit eqqussuineq, nunanut allanut annissuineq, nioqquteqarneq, aanaveersaganngor­lugit toqqortaqarneq, nalunaarsuineq nalunaaqutsersuinerlu. Malittarisassani pineqarsinnaapput uu­masut naasullu nunatsinneersut nunanilluunniit allaneersut.

Nioqquteqarneq pigisaqarnerlu

  §36.  Uumasut naasullu Kalaallit Nunaanni eqqissisimatitaalluinnartut taakkuluunniit ilaat nioq­qutigeqqusaanngillat pigisareqqusaanatillu. Pissutsinili immikkut ittuni Naalakkersuisut inerteqqut taanna saneqqullugu akuersisinnaapput.

  Imm. 2.  Uumasunik naasunillu eqqissisitaalluinnartunik, taakkulu pisataassa ilaannik, tigumiaqar­neq il.il. pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, aamma tamatumani:

1)  Uumasut eqqissisimatitaalluinnartut toqungasut nassaarineqartut taakkualu pisataasa ilaat pinn­gitsoorani tunniunneqartussaanerat pillugu.

2)  Pisuni allani imm. 1-mi taaneqanngitsunik tunniussisussaatitaaneq pillugu, taamatuttaaq inuup uumasoq eqqissisimatitaalluinnartoq napparsimanermik ajoqusersimanermilluunniit pissuteqartu­mik anniaateqarnissaa pinngitsoortinniarlugu toquttariaqalersimappagu.

3) Uumasunik eqqissisimatitaalluinnartunik nammineq toqusimasunik toqunneqarsimasuniilluunniit nassaanik nalunaarutiginnittussaatitaaneq pillugu.

Kapitali 10

Uumassusillit kingornussisarnermut pisataasigut pisuussutit

  §37.  Kalaallit Nunaanni uumassusillit kingornussisarnermut pisataasigut pisuussutinik, taakkulu­unniit ilaannik, pissarsineq, katersuineq atuinerluunniit, imaluunniit pisuussutinik taamaattunik imaluunniit tamakku ilaannik Kalaallit Nunaannit annissineq inerteqqutaavoq, tamanna pillugu Naalakkersuisut akuersissuteqareersimanngippata.

  Imm. 2.  Imm. 1-imi aalajangersakkami pineqanngillat inatsimmi aalajangersakkat allat ataqqillu­git pissarsineq, katersineq, atuineq annissinerluunniit, ingerlanneqartorlu

44)                toqqaannartumik atuinissaq nerineqarnissarluunniit, immaqa suliareqqaarlugit, aamma inuussutissarsiornissaq siunertaralugit,

45)                inuussutissarsiornerunngitsumik nammineq inuttulu nammineq siunertaqarluni imalu­unniit

  Imm. 3.  Imm. 1 malillugu akuersissuteqarnermi piumasaqaatit aalajangersarneqarsinnaapput pisu­ussutinik imm. 1 malillugu inuussutissarsiutigalugu ilisimatusarnikkullu iluaquteqarnikkut aning­aasanik pissarsiat ilaasa naapertuuttut inuiaqatigiinnit kalaallinit, taamatuttaaq najukkani assigiinn­gitsuni najugalinnit immikkut attorneqartunit, pissarsiarineqarnissaat qulakkeerniarlugu pisariaq­artinneqartutut isumaqarfigineqartut.

  Imm. 4.  Kalaallit Nunaata uumassusillit kingornussisarnermut pisataannik pisuussutaasa misissor­neqarnerinut iluaqutigineqarnerinullu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

Kapitali 11

Uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat

  §38.  Uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitat Kalaallit Nunaanni inerteq­qutaapput. Tamannali atuutinngilaq uumassusilinnik taamaattunik eqqussuinermut atuinermullu, nakorsaatinut, akiuussutissanut, timip ilaanik nuussinermi atortunut katsorsaanermilu atortunut suu­galuartunulluunniit ilaatinneqartunut kiisalu uumassusilinnut Inatsisartut inatsisaata matuma atuu­tilernerani inuussutissanik tunisassiornermut atorneqarsimasunut.

  Imm. 2.  Uumassusillit kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitatut paasineqassapput naa­sut, uumasut, uumasuaqqat tappiorannartut, cellit tunillannartulluunniit, kingornussisarnermut pi­sattanik nutaanik pissusissavimmissut pinngorsimanngitsunik akuugaasutut.

  Imm. 3.  Naalakkersuisut imm. 1-ip saneqqunneqarnissaanut siumoortumik immikkut ittumik aku­ersissuteqartoqarnissaa nalunaarutigisinnaavaat. Immikkut ittumik akuersissut periaatsit akuerisaa­sut malillugit ajoqusiisoqarsinnaaneranik naliliineq tunngavigalugu nalunaarutigineqassaaq. Naa­lakkersuisut immikkut ittumik akuersissuteqarnissamut piumasaqaatinik sukumiinerusunik aalajan­gersaassapput.

  Imm. 4.  Uumassusillit kingornussisarnermut pisataat allanngortitat misissorneqartarnerat iluaquti­gineqartarnerallu pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, taamatuttaaq uumassusilinnik taamaattunik eqqussuinermut, annissuinermut, allanut nuussisarnermut, tunitsivissarsiornermut taa­maattuliortarnermullu tunngasunik.

  Imm. 5.  Uumassusilinnik kingornussisarnermut pisattamikkut allanngortitanik inuussutissanik tunisassiornermi atorneqartunik misissuineq pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput, tamatumani aamma Inatsisartut inatsisaata atuutilernerata siorna tamakkuninnga atuisimaneq pillu­gu.

Kapitali 12

Pinngortitami angalaneq uninngaarnerlu

  §39.  Kikkulluunniit pinngortitami angalaarsinnaatitaapput uninngaarsinnaatitaallutillu.

  Imm. 2.  Imm. 1 sumiiffinnut eqqissisimatitsinissamik aalajangersakkani allatulluunniit kikkullu­unniit angalanissaannut uninngaarsinnaanerannullu killilersuutinik aalajangersaavigineqarsimasu­nut atuutinngilaq.

  Imm. 3.  Kikkulluunniit pinngortitami angalaartut uninngaartulluunniit pinngortitami nalilinnut qajassuartumik isumatusaartumillu pissusilersussapput.

  Imm. 4.  Qaarsuni allattuinikkut titartaanikkulluunniit pinngortitaq kusanaallisarneqassanngilaq.

  Imm. 5.  Pinngortitami angalaarsinnaaneq uninngaarsinnaanerlu pillugit Naalakkersuisut malittari­sassiorsinnaapput, taamatuttaaq angallassissutit motoorillit atorneqartarnerat pillugu.

  Imm. 6.  Aaqqissugaasunik takornarniarluni angalaartitsisoqartillugu angalaarnernik taamaattunik aaqqissuisartut ilisimasortanik Kalaallit Nunaata pissusaanik aamma pinngortitamik illersuineq pil­lugu inatsisinik ilisimasalinnik atuisussaatitaanerat pillugu malittarisassiorsinnaapput.

Kapitali 13

Pinngortitamik paaqqutarinnineq pissuserisimasaatullu ilerseqqitsitsineq

  §40.  Sumiiffiit eqqissisimatitaanngitsut pissuserisimasaattut ilerseqqinniissaat paaqqutarineqar­nissaallu pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  Imm. 2.  Nunap ilusereriigaata taamatuttaaq sumiiffinni erseqqinnerusumik killilikkani naasut nu­nallu qaleriaarnerisa illersorneqarnissaanut Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  Imm. 3.  Imm. 1-imi sumiiffinnut taaneqartunut aqutsinissamut pilersaarutit pillugit Naalakkersui­sut malittarisassiorsinnaapput.

Kapitali 14

Pinngortitamut sunniutaasussanik nalilersuineq

  §41.  Kinaluunniit annertuunik sanaartorniartoq allatulluunniit ittunik suliffeqarfiliorniartoq, nu­nap imaluunniit kangerluit immallu pissusiinut annertuumik allanngortitsisinnaasumik imaluunniit pinngortitamut, taamatuttaaq uumasunut nujuartanut naasunullu, annertuumik sunniuteqarsinnaasu­mik, inissiiniarluni pilersaarusiortoq suliassat aallartinnginneranni pinngortitamut sunniutaasussa­nik nalilersueqqaassaaq. Tamatumani suliassanut pilersaarutit kiisalu suliassat nunamut imaluunniit kangerlunnut immanullu aamma pinngortitamut suut kingunerissaneraat nassuiaatigineqassapput.

  Imm. 2.  Suliassat imm. 1-imi taaneqartut nunap pissusianut pinngortitamullu annertuumik ajoqu­siisinnaasutut isumaqarfigineqarpata Naalakkersuisut aalajangiisinnaapput suliassat piviusunngor­tinneqassanngitsut. Naalakkersuisut aalajangiisinnaapputtaaq imm. 1 malillugu suliassat saqqummi­unneqartut taamaallaat piviusunngortinneqarsinnaasut nunap imaluunniit kangerluit immallu aam­ma pinngortitap illersornissaanut Naalakkersuisut piumasaqaatitut aalajangersarsimasaat malinne­qarpata.

  §42.  Suliassat atortussiassat aatsitassanit pisut pillugit inatsimmi inatsisitigut tunngavillit § 41, imm. 1-imi piumasaqaatinut ilaatinneqanngillat.

  §43.  Pinngortitamut kingunerisassat nalilersorneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassi­ussapput.

Kapitali 15

Takoqqusaarutit silaannarmiittut

  §44.  Illoqarfiit avataanni takoqqusaarutit pilerisaarutilluunniit silaannarmi inisseqqusaanngillat inuussutissarsiummut suliffeqarfimmulluunniit susassaqartumut toqqaannartumik atasuunngippata. Aaqqissuussigallarnernut il.il. sapaatit akunnerinik marlunnik sivisunerpaaffilinnut atatillugu si­laannarmi takoqqusaarutit atugaanerat inerteqqummi matumani ilaatinneqanngilaq.

  Imm. 2.  Aaqqissuussigallarnernut il.il. atatillugu silaannarmi takoqqusaarutit ikkussuunneqarsi­masut aaqqissuussineq naammassineqarniariarpat ikkussuisumit piiarneqassapput.

  Imm. 3.  Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut immikkoortoq 1-ip saneqqunneqarnissaanik immikkut akuersissuteqarsinnaapput.

Kapitali 16

Allaffissornikkut aqutsineq il.il.

Kommunit pisinnaatitaaffii

  §45.  Naalakkersuisut kommunalbestyrelsi ataaseq arlallilluunniit kommunalbestyrelsilluunniit tamaasa peqqusinnaavaat Inatsisartut inatsisaat manna malillugu Naalakkersuisut suliassaat erseq­qinnerusumik killilikkat isumageqqullugit.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput kommunalbestyrelsit sulias­sanik isumaginninnissaat pillugu.

  §46.  Naalakkersuisut aalajangersinnaavaat nakkutilliineq §52-imi taaneqartoq imaluunniit taas­suma ilai erseqqinnerusumik killilikkat kommunalbestyrelsimit ataatsimit, kommunalbestyrelsinit arlalinnit imaluunniit kommunalbestyrelsinit tamanit ingerlanneqassasut.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut imm. 1 naapertorlugu nakkutilliinerup ingerlanneqarnissaanut erseqqin­nerusunik malittarisassiorsinnaapput.

  §47.  Kommunini ileqqoreqqusat Inatsisartut inatsisaat manna malillugu aalajangersarneqartut Naalakkersuisunit atuuttussanngortinneqartassapput.

  §48.  Kommunalbestyrelsit nalunaarutiginninnerat tunngavigalugu Naalakkersuisut kommunit ileqqoreqqusaat atuuttut, pinngortitamik illersuinermut tunngatillugu aalajangersakkanik imaqartut, nalunaarsussavaat. Paasissutissat Naalakkersuisunut nassiunneqassapput inatsisip matuma atuutiler­neraniit ukioq ataaseq qaangiutsinnagu Naalakkersuisut ilitsersuutaat sukumiinerusut malillugit.

Nunat tamalaat akornanni pisussaaffiit

  §49.  Pinngortitap illersorneqarnissaa pillugu nunat tamalaat isumaqatigiissutaat naapertorlugit Kalaallit Nunaata pisussaaffiisa naammassineqarnissaannut Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

Pinngortitap illersorneqarnera pillugu siunnersuisoqatigiit

  §50.  Naalakkersuisut pinngortitap illersorneqarnera pillugu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisin­naapput inatsisip atuuffiata iluani apeqqutit pillugit Naalakkersuisunut siunnersuisartussanik. Naa­lakkersuisut siunnersuisoqatigiit katitigaanerat atuuffigisaasalu sivisussiat il.il. pillugit aalaja-nger­saassapput.

Akiliuteqartitsinerit

  §51.  Naalakkersuisut Inatsisartut inatsisaata allaffissornikkut aqunneqarnerani oqartussaasut an­ingaasartuutaannut matusissutissanik akiliuteqartitsisarneq pillugu malittarisassiorsinnaapput.

Kapitali 17

Nakkutilliineq il.il.

Nakkutilliineq

  §52.  Naalakkersuisut nakkutigissavaat Inatsisartut inatsisaata matuma inatsillu malillugu malit­tarisassiat malinneqarnissaat. Naalakkersuisuttaaq nakkutigissavaat eqqissisimatitsineq pillugu aa­lajangersakkat Inatsisartut inatsisaat malillugu atuutilersinneqarsimasut malinneqarnissaat.

Inatsisinik unioqqutitsinerit iluarsineqartarnerat

  §53.  Atuisinnaatitaasup kialluunniit pisussaaffigaa inatsisinik unioqqutitsinerit iluarsissallugit.

  Imm. 2.  Nakkutilliinermut oqartussaasut atuisinnaatitaasoq peqqusinnaavaat inatsisinik unioqqu­titsineq iluarseqqullugu.

Pigisat il.il. tikinneqarsinnaanerat

  §54.  Inatsit malillugu oqartussat inuilluunniit oqartussanit taakkunannga taamaaliornissamut pi­ginnaatitaasut, eqqartuussivimmit aalajangiinertaqanngitsumik, sapinngisamilli atuisinnaatitaaner­mik pigisaqartoq sioqqutsisumik ilisimateqqaarlugu, pigisanut nunaminertanullu il.il. atuisinnaati­taasup atorsinnaasaanut isersinnaapput, inatsisartut inatsisaat manna malillugu piginnaatitaaffitik naammassiniarlugit.

  Imm. 2.  Imm. 1 malillugu tikinnissinnaatitaanerup atornissaannut politiit pisariaqartitsineq malil­lugu ikiuutissapput.

Kapitali 18

Naammagittaalliorneq suliassanngortitsinerlu

Naammagittaalliorneq

  §55.  Naalakekrsuisut Pinngortitap illersorneqarnera pillugu Naammagittaalliuuteqartarfimmik pilersitsissapput. Inatsisartut inatsisaat imaluunniit inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu malittari­sassiat naapertorlugit aalajangiinerit Pinngortitap illersorneqarnera pillugu naammagittaalliuuteqar­tarfimmut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput.

  Imm. 2.  Naammagittaalliorsinnaatitaapput

46)                aalajangiinermi pineqartoq,

47)                kinaluunniit suliap inerneqarnerani nammineq inuttut annertuumilluunniit soqutigisa­qartutut naatsorsuutigineqarsinnaasoq.

  Imm. 3.  Eqqissisimatitsineq pillugu suliani naammagittaaliuutinut §18-mi malittarisassat atuup­put.

  Imm. 4.   Ullormit aalajangiinermi pineqartup aalajangiineq pillugu nalunaarfigineqarfianiit sapaa­tit akunneri arfinillit naammagittaalliornissamut periarfissaapput.

  Imm. 5.  Naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliap aalajangiineri inaarutaapput.

  Imm. 6.  Naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliap aalajangiinerisa saqqummiunneqartar­nerat pillugu Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.

  §56.  Naammagittaalliuut akuersissutinut, pisinnaatitsissutinut, peqqusissutinut inerteqqutinul­luunniit unitsitsigallassutaasinnaavoq, naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliap aalajangii­nerata saqqummiunneqarnissaata imaluunniit naammagittaalliuuteqartarfittut ataatsimiititaliap alla­mik aalajangiinissaata tungaanut.

  Imm. 2.  Taamaattoq oqartussat inerteqqummik peqqussummilluunniit aalajangiisuusut, pissutsit immikkut ittut pisariaqalersippassuk, peqqussummut inerteqqummulluunniit peqatigitillugu aala­jangiisinnaapput tamanna malinneqassasoq naammagittaaliortoqaraluarpalluunniit. Aalajangiineq tamanna naammagittaalliuutigineqaraluarpalluunniit peqqussut inerteqqulluunniit malinneqassaaq naammagittaalliorfissatut oqartussat allamik aalajangiinissaasa tungaanut.

  §57.  Inatsisartut inatsisaat taannaluunniit malillugu malittarisassiat akuersissutip pisinnaatitsissu­tilluunniit atorneqarnissaannut illuliortiterneq sanaartornerluunniit piumasaasimappata suliat taa­maattut aallartinneqarsinnaanngillat piffissaq naammagittaalliorfissaq § 55, imm. 3-mi taaneqartoq qaangiutsinnagu.

  Imm. 2.  Pissutsini immikkut ittuni aammalu qinnuteqareernikkut Naalakkersuisut akuersisinnaap­put illuliortiterneq sanaartornerlu aallartinneqarsinnaasut piffissaq naammagittaalliorfissaq naan-ngikkaluartoq. Taamatut pisinnaatitsineq naammagittaalliuutigineqarsinnaanngilaq.

  §58.  Pinngortitap illersorneqarnera pillugu naammagittaalliuuteqartarfik pillugu Naalakkersuisut malittarisassiussapput, taamatuttaaq ataatsimiititaliap inuttalersugaanera, allattoqarfeqarnikkut sul­linneqarnera, ilaasortat ajunngitsorsiassaqartinneqarnerat il.il. pillugit.

Eqqartuussivitsigut suliassanngortitsineq

  §59.  Inatsisartut inatsisaat manna malittarisassalluunniit inatsisartut inatsisaat malillugu aalajan­gersarneqartut malillugit aalajangiinerit misilinneqarnissaannik suliassanngortitsinerit inummut pi­neqartumut aalajangiinerup nalunaarutigineqarneraniit qaammatit arfinillit qaangiutsinnagit sulias­siissutigineqarsimassapput. Aalajangiineq tamanut nalunaarutigineqarsimappat piffissaliineq na­lu­naarutiginninnermiit naatsorsorneqassaaq.

Kapitali 19

Pineqaatissiissutit il.il.

  §60.  Akiliisitsisoqarsinnaavoq

1) Inerteqqutit §14, § 19, § 21, §§ 25 aamma 26, § 33, imm. 1-2, § 36, imm. 1-2, § 37, imm 1, § 38, imm 1, § 39, imm. 4, § 44, imm. 1-2 aammalu § 57, imm. 1-imi aalajangersakkat unioqqutinneqar­pata.

2)  § 33, imm. 1, § 37, imm. 3, § 38, imm. 3 aammalu aamma § 41, imm. 2-mi piumasaasut sumi­ginnarneqarpata.

3) § 6, imm. 2 aamma § 53, imm. 2 malillugit peqqussutit nalunaarutigineqartut malinneqanngippa­ta.

4) § 33, imm. 5-imi, § 34 aamma § 41, imm.1-imi akuersissutissat naliliinissallu piumasarineqartut pissarsiariniarneqarsimanngippata nassiunneqarsimanngippataluunniit.

5) § 19, imm. 2-mi nalunaarutiginnittussaatitaaneq tunniussisussaatitaanerluunniit malinneqarsi­manngippat.

6) § 16, imm. 1-imi eqqissisimatitsinissamik aalajangikkanut akerliusumik iliuuseqartoqarpat.

  Imm. 2.  Inatsit manna malillugu maleruagassiani aalajangerneqarsinnaavoq maleruagassiani aa­lajangersakkanik unioqqutitsineq akiliisitsinermik kinguneqarsinnaasoq.

  Imm. 3.  Taamatuttaaq pinerluttulerineq pillugu inatsimmi § 116 arsaarinnittarnermut tunngasoq atorneqassaaq.

  Imm.4.  Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit, piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffiit assigi­saasaluunniit unioqqutitsineranni ingerlatseqatigiiffik immini akiliisitaanissamut akisussaatinneqar­sinnaavoq. Namminersornerullutik Oqartussat, kommuni kommunilluunniit ataatsimoorfiat unioq­qutitsisimappat oqartussaasut pineqartut, kommuni pineqartoq imaluunniit kommunit ataatsimoorfi­at akiliisitaanissaminnut akisussaatinneqarsinnaapput.

  Imm. 5.  Unioqqutitsinikkut iluanaarutit arsaarinnissutigineqanngippata akiliisitsissutissap anner­tussusilerneqarnerani immikkut naatsorsuutigineqassaaq aningaasatigut qanoq angusaqartoqarsima­nersoq imaluunniit imminut qanoq iluaquserniartoqarsimanersoq.

  §61.  Naalakkersuisut aalajangissavaat uumasut uumassusillillu allat kiisalu naasut, tamatumani ilanngullugit taakkua ilaat taakkuninngaluunniit nioqqutissiat inatsisip malittarisassalluunniit inatsit malillugu pilersinneqarsimasut unioqqutinneqarnerisigut arsaarinnissutaasut qanoq pineqassanersut.

  §62.  Uumasut uumassusillilluunniit allat kiisalu naasut, tamatumani ilanngullugit taakkua ilaat taakkuninngaluunniit nioqqutissiat, pinngortitameersut atortussallu allat inatsisartut inatsisaanni matumani malittarisassat unioqqutillugit eqqunneqarsimappata anninneqarsimappataluunniit paa­rineqarnerannut il.il. akissaajaatit aammalu nioqqutissat nunamut pilerfiannut nassiunneqarfiannul­luunniit utertinneqarnerat Naalakkersuisut piumasaqarnerat malillugu Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaannilluunniit akiligassanngortinneqassaaq Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanilluunniit an­gallassisimasumut, imaluunniit nioqqutissanik eqqussuisinneqartumit annissuisinneqartumilluunni­it.

  §63.  Naalakkersuisut inatsisartut inatsisaannik imaluunniit inatsisartut inatsisaat malillugu malit­tarisassanik atortussanngortinneqarsimasunik unioqqutitsinermut atatillugu pisinnaatitsissutit akuer­sissutillu Inatsisartut inatsisaat manna imaluunniit malittarisassat Inatsisartut inatsisaat malillugu tunniunneqarsimasut uterteqqusinnaavaat.

  Imm. 2.  Naalakkersuisut inatsisartut inatsisaat manna imaluunniit inatsisartut inatsisaat malillugu malittarisassat atortussanngortinneqarsimasut malillugit pisinnaatitsissutinik akuersissutinilluunniit qinnuteqaatit suliarineqarneranni qinnuteqaateqartup inatsisartut inatsisaannik imaluunniit inats­isartut inatsisaat malillugu malittarisassanik unioqqutitsisinnaassanerai pingaartissavaat.

Kapitali 20

Atuutilernera il.il.

  §64.  Inatsisartut inatsisaat ulloq 1. januar 2004 atuutilerpoq.

  Imm. 2.  Tamatuma peqatigisaanik Kalaallit Nunaanni pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu landstingip inatsisaa nr. 11, 12. november 1980-imeersoq atorunnaarsinneqarpoq, taamaattoq nunap ilaa allanngutsaaliugassaq pillugu §§ 15 aamma 16 pinnagit.

  Imm. 3.  Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata avannaarsuani kangianilu nuna allanngutsaaliugassatut immikkoortitaq pillugu erseqqinnerusunik malittarisassiorsinnaapput, Kalaallit Nunaanni pinngorti­tamik allanngutsaaliuineq pillugu landstingip inatsisaani nr. 11-mi, 12. november 1980-imeersumi §§-it 15 aamma 16 peqatigitillugu atorunnaarsillugit.

  Imm. 4.  Inatsisartut inatsisaanni taaneqartumi imm. 2 naapertorlugu malittarisassat aalajangersar­neqartut atuutiinnassapput, inatsisartut inatsisaat manna allaluunniit naapertorlugit allanngortinne­qarnissamik atorunnaarsinneqarnissamilluunniit tungaanut.

  §65.  Kommunit ileqqoreqqusaat atuuttut Inatsisatut inatsisaanni matumani ilanngullugit pineqar­tunik malittarisassaqartitsiviusut atuukkunnaarsinneqarnissamik allanngortinneqarnissamilluunniit tungaanut atuutiinnassapput.

Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2003

Hans Enoksen

/

Mikael Petersen