Samling

20120913 09:26:57
Fortryk

5. mødedag. Fredag den 7. november 2003, kl. 13:00




Dagsordenens punkt 2




Redegørelse for dagsordenen.


(Landstingets Formandskab)


Mødeleder: Jonathan Motzfeldt,   Landstingsformand, Siumut.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Mødet er åbnet.


Først en redegørelse for dagsordenen, så skal jeg meddele, at punkt 83, Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat er udgået af dagsordenen for dagens møde. Forslaget er tilbagekaldt af forslagsstilleren.


Og efter anmodning fra Atassut og Demokraterne udsættes behandlingen af punkt 14; Forslag til landstingsbeslutning vedrørende betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen fra mødet den 10. november til den 19. november 2003. Baggrunden for udsættelsen er, at dels at Landsstyrets forelæggelsesnotat ikke foreligger, dels at der ønskes tilstrækkelig tid til forberedelse af partiernes indlæg.


Og her er der tale om behandling f betænkning afgivet af Selvstyrekommissionen, og man ønsker, at man gerne vil have god tid til det, og det er blevet godkendt fra Formandskabet.


Og så er det dagsordenen:


Punkt 152; Forslag til landstingsfinanslov for 2004,


Punkt 113; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at afsætte 100 mio. kr. i Landstingets Finanslovsforslag for 2004, samt 100 mio. kr. i hver af overslagsårene til udbygning af erhvervslivet i Grønland, og det er Landstingsmedlem Ole Dorph, der har stillet forslaget.


Punkt 33; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges, at oprette en fond, der dækker udgifterne til de nærmeste familier for patienter der er nødt til at blive behandlet i Danmark på grund af en ikke umiddelbare uhelbredelige sygdomme, og det er Isak Davidsen, der har fremsat forslaget.


Punkt 87; Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges de nuværende regler for transport at produkter, således at disse ikke alene gælder for transport via Royal Arctic Line A/S, for på den måde også kunne yde tilskud for luftfragt for destinationer, som ikke kan få skibsanløb, og det er forslag fra Landstingsmedlem Ane Hansen, og endelig;


Punkt 39, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at afsætte midler på Finansloven for 2004 til udvidelse af skolen i Atammik, og det er landstingsmedlem Ruth Heilmann, der har stillet forslaget. 



Jeg skal udtale, at når vi har behandlet pun kt 152, så har Landsstyret ønskes, at få et særskilt dagsordenspunkt, og det vil blive fremlagt, og det vender vi tilbage til.


Nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der skal fremlægge forelæggelsesnotatet vedrørende forslag til landstingsfinanslov for 2004.


5. mødedag. fredag den 7. november 2003, kl. 13:04




Dagsordenens punkt 152




Forslag til landstingsfinanslov for 2004.


(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)


(1. behandling)




Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingsfinanslov for 2004. Som led i den økonomiske politik er der to hovedlinier i forslaget.


For det første afvejer finanslovsforslaget at niveauet for Hjemmestyrets udgifter i lyset af målet om en mindre offentlig sektor, og den økonomiske afmatning i samfundet, som er indtrådt, inden for de seneste år. Økonomien er præget af en generel afmatning, produktionen vokser ikke så hurtigt som i de seneste år, og det gør skatteindtægterne heller ikke. Rejepriserne er faldet, og der er ikke til udsigt til bedre priser i den nærmeste fremtid.


Der er heller ikke væsentlige nye private investeringer, der kan skabe øget produktivitet. Både i 2002 og 2003, er der kommet flere ledige, selvom Grønlands Hjemmestyre har brugt flere og flere penge siden midten af 1990=erne, og dermed har skabt øget aktivitet i samfundet. Disse tendenser er udtryk for den sårbarhed i vores økonomi, som vi skal komme til livs med initiativer, der kan styrke vores egen produktion.


Samtidig falder nogle af Hjemmestyrets indtægter, og indtægterne i 2006 og 2007 er præget af væsentlige usikkerheder. Udgifter og indtægter skal balancere, for at undgå at Hjemmestyret stifter stor gæld, som i 1980=erne. Derfor skal hjemmestyret også sætte udgifterne ned når indtægterne falder. Vi har ikke råd til de udgifter og den service vi har opbygget når den voldsomme vækst i Hjemmestyret og kommunerne siden af midten af 1990=erne



Lavere udgifter kan dog bremse den økonomiske aktivitet yderligere ud over den faktuelle afmatning. Landsstyret foreslår derfor kun, at sætte bevillingerne forsigtigt ned over de kommende år for at undgå chok i økonomien, og store sociale omkostninger.


Landsstyret foreslår dermed også et overskud i de kommende år, der samlet svarer til de tidligere. O Landsstyrets overskudsmål i 2004 til 2007. Grønlands Hjemmestyre er nu stor set gældfri. Det er et godt udgangspunkt for en mere selvbærende økonomi, og det skal vi holde fast i.


Den anden hovedlinie i finanslovsforslaget er, at skabe rammer og muligheder for økonomisk udvikling i årene fremover. I de kommende år skal vi prioritere uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedet, men vi skal finde pengene andre steder, fordi der ikke er råd til både investeringer i vækst og forøgede udgifter på andre områder.


Derfor har Landsstyret lagt vægt på, at stabilisere og planlægge lidt langsigtede udgifter til eksempelvis handicappede, pensioner, sundhed vedligeholdelse samt investeringer i skoler, forsyningsnet og boliger. Landsstyret foreslår, at Landstingets tilslutter sig de langsigtede udgiftsniveau på disse områder, hvis vi fastlægger disse udgifter ved vi nemlig, hvor meget vi har tilbage til nye investeringer, i navnlig uddannelse som vi skal tage initiativ til i de kommende år.


Sundhedsvæsenets udgifter vil stige markant, hvis vi ikke foretager os de nødvendige prioriteringer. Landsstyret foreslår, at fastholde bevillingsniveauet fra 2003 til 2007 samtidig med at sundhedsvæsenet ændrer struktur og prioriterer sine indsatsområder for at bremse stigninger i udgifterne.


Landsstyret ønsker, at give børnefamilierne faste og gode vilkår i de kommende år. Landsstyret foreslår, at udvide den nuværende børnetilskudsordning med 750 kr. om året til alle børn under ordningen.


Landsstyret foreslår en højere, men fast bevilling til handicapforsorg, samtidig med, at det nuværende regelsæt og styringsstruktur skal bringes til at fungere. Landsstyret foreslår også, at Landstinget næste år, forbedrer vilkårene for pensionister samtidig med at flere kan blive længere tid på arbejdsmarkedet.


På anlægsområdet er der særlig brug for investere i skoler, boliger og forsyningsnet. Derfor foreslår Landsstyret, at bevillinger til 10-årige investeringsplaner for disse området. Derudover foreslår Landsstyret øget og varige vedligeholdelse af Hjemmestyrets bygninger. På trods af en særlig renoveringsindsats i de seneste år, så har vi fortsat et stor behov for genopretningen af anlæg og bygninger rundt om i landet. Langsigtet anlægsplanlægning kræver, at kommunerne og borgerne kan stole på de fremlagte planer. Det betyder, at vi her i salen, skal holde hinanden fast på, at når Finansloven er vedtaget, så er anlægsplaner for den kommende lange periode fastlagt.


Den langsigtede planlægning af investeringer i anlæg medfører, at også anlægsbranchen kan planlægge mere langsigtet og dermed øge kapaciteten. Med en større kapacitet kan anlægsbranchen bygge hurtigere, og dermed kan vi indhente de mange forsinkelse i Hjemmestyrets byggerier. Dette forudsætter dog også, at mobiliteten  i anlægsbranchen og generelt på arbejdsmarkedet forbedres, sådan at lokale ressourcer udnyttes bedst muligt. Det betyder eksempelvis, at en håndværksmester i Aasiaat skal være parat til at påtage sig opgaver i Ilulissat eller et andet sted med ledige opgaver.


Som bidrag til denne planlægning har Landsstyret opstillet en samlet prioritering af anlægsmidlerne fra 2003 til 2007. Eksempelvis foreslår Landsstyret en samlet budgetramme fra 2003-2007 på 665 mio. kr. til kultur og uddannelse, og på boliger 1,410 mia. kr. e samlede prioriteringer er gengivet til bilag til dette forelæggelsesnotat.


Landsstyret foreslår store nedskæringer i tilskuddene til navnlig infrastruktur og kommunerne i 2005 til 2007. For at der bliver tid til at analysere konsekvenserne på de enkelte områder, og investere i den udvikling der skal skabe erhvervsbetingelser sker ændringerne først for alvor i 2005 til 2007. Dermed har Landsstyret og Landstinget også tid til at diskutere forslagene igennem med parterne og give dem tid til at forberede den nye situation. Disse langsigtede prioriteringer for børn, handicappede og ældre, fast bevillinger til sundhed, investeringer i skoler, boliger og forsyning samt strukturændringer og besparelser i tilskud og administration sætter rammerne for vores råderum for de kommende års investeringer i fremtiden.



Landsstyret har allerede taget fat på at finde penge til disse investeringer med en ny strukturpolitisk pulje og reserve til at udvikle fiskeriet. Landsstyret er overbevist om, at hvis Grønland skal bevæge sig i retning af øget økonomisk selvbærenhed, så kræver det omlægninger af samfundets strukturer.


Landsstyret har i finanslovforslaget skabt grundlag for investere i disse strukturpolitiske initiativer. I 2002 er der afsat 18,2 mio. kr. og i årene 2005 til 2007, der er afsat henholdsvis 25, 50 og 75 mio. kr. til nye initiativer. Denne pulje skal primær bruges på uddannelse og erhvervsudvikling. Derudover har Landsstyret foreslået 20 mio. kr. om året fra 2005 til strukturelle ændringer i fiskeriet.


Vi skal imidlertid ikke kun udvikle os ved at investere i nye områder, vi skal også tage fat på, at ændre den måde vi handler på i dag. Vi har et højt lønniveau i Grønland i forhold til vores egenproduktion. Det er et problem, hvis vi betaler mere i løn end vi får igen i form af produktion. De seneste overenskomstforhandlinger har vist, at vi skal væk fra mekaniske og ureflekterede krav om lønstigninger. Vi skal bruge perioden indtil den næste store runde overenskomstforhandlinger i 2006 til at indrette overenskomsterne efter samfundets behov. Det skal organisationerne bidrage til, lønudviklingen og stigningen i produktionen er en af de vigtigste faktorer i spørgsmålet om selvbæren økonomi og erhvervsudvikling.


I de kommende måneder vil vi debattere anbefalingerne fra Erhvervsudviklingsudvalget, Benchmarksudvalgets anbefalinger om skatter og afgifter, og Selvstyrekommissionens betænkning. Landsstyret har også optaget forhandling med Staten om bloktilskuddet fra 2005. Landsstyret vil på baggrund af debatten og resultaterne på disse områder, foreslå ændringer i centrale dele af den økonomiske politik i Politisk-økonomisk Beretning for 2004. Det drejer sig primært om omfordeling i samfundet, skatte- og afgifter, ensprissystemer, nye investeringer i uddannelse og erhvervsudvikling samt strukturpolitik for fiskeriet.


Når vi på denne samling skal behandle de mange anbefalinger vi har fået, så skal det smitte på vores holdninger til, hvordan vi prioriterer budgettet. F.eks. kan vi ikke den ene side tilslutte os Selvstyrekommissionens forslag om lavere tilskud og rentabel erhverv, og på den anden side, at fortsætte med at bevilge nye tilskud til urentable erhverv. Vi kan ikke bifalde kommissionen forslag til dybe strukturelle forandringer i samfundet, og på den anden side vælge at give bevillinger som forstener samfundet i de nuværende strukturer.


Hvis Landstinget vil begge dele vil Landstinget i virkeligheden slet ingen ting. De valg vi tager kommer til at ændre livet for mage borgere uanset om vi tager det ene eller det andet valg. Vi kan gøre vores verden mindre ved forandringer ved at planlægge langsigtet og bidrage til nye muligheder, der skal sættes i stedet for de strukturer vi afskaffer i de kommende år. Det er vigtigt, at vi, og Landstinget forpligter hinanden i forhold til disse beslutninger.


Ikke kun her i Landstingssalen fra talerstolen, men endnu højere grad i lokalsamfundene når samlingen er overstået, og når resultaterne skal præsenteres og diskuteres med vælgerne. Vores beslutninger her i salen er ingen ting værd, hvis vi løber fra dem. så snart samlingen slutter Ikke alle initiativer kan komme fra politikere. Landstinget kan ikke styre erhvervsudviklingen. Landstinget kan ikke lovgive om, at nye erhverv skal opstå, og Landstinget hverken kan eller skal udtænke nye forretningsidéer.


Hvis vi gør det, fortsætter vi blot det formynderi, som vi  i andre sammenhænge vender os så kraftigt imod. Det frie initiativ og fællesskabet uden politisk indblanding, skal have meget bedre vilkår i vores samfund.


Det er  kun borgerne og erhvervene selv der kan skabe fremgang, og de nye indtjeningsmuligheder. Landstinget kan give god rammer, men initiativet skal komme fra borgerne og erhvervene. Vi er i gang med bloktilskudsforhandlinger med den danske stat for 2005 og fremover. Som jeg allerede har sagt, så er bloktilskudsforhandlinger og Selvstyrekommissionens betænkning rejser spørgsmål om vores levestandard i Grønland. Er vi villige til at acceptere lavere levestandard, for at blive mere selvstændige. Landsstyret mener, at vi skal gennemføre reformer inden vi kaster os ud i alvorlige reformer af de nuværende indtægter. Vi har endnu ikke nye indtægter, vi kan sætte i stedet for bloktilskuddet. En reduktion af bloktilskuddet nu, vil ramme de svagest i samfundet, og begrænse de investeringer, der skal være vores økonomi og skabe vækst på lagt sigt.



Under denne efterårssamling skal vi bringe sammenhæng mellem Finanslove, Selvstyrekommissionens betænkning og forudsætninger for selvbærende økonomi. Der er brug for en anderledes behandling af finanslovsforslaget i år. Vi har ikke tid til at fortabe os i detaljer og kortsigtede diskussioner om enkelte bevillinger. Vi har heller ikke brug for endeløse papirer og betænkninger om tekniske spørgsmål. Vi har derimod brug for at Landstinget tager stilling til overordnede nedskæringer, investeringer i fremtiden og det langsigtede udgiftsniveau   i Hjemmestyret.



Med disse ord overlader jeg forslaget til landstingsfinanslov for 2004 til Landstingets behandling.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Vi går over til partiernes ordførere. Først Isak Davidsen, Siumut.



Isak Davidsen, ordfører, Siumut.


Vi har fra Siumut følgende bemærkninger vedrørende Landstyrets forslag til landstingsfinanslov for 2004.


Med hensyn til de centrale områder i Landsstyrets fremlæggelse vedrørende finanslovsforslaget   mener vi i Siumut, at der er behov for en realistisk, klar og utvetydig prioritering. I de senere år har der været en stagnation i økonomien, og derfor er vi blevet opfordret tril, at være med i arbejdet for at bremse denne stagnation. Det er de reelle forhold med hensyn til økonomien, at vi må tænke på konsekvenserne for vores beslutninger vedrørende dette i forbindelse med næste års finanslov og de næste års finanslov vedrørende overslagsårene i de kommende år.


Vi har blandt andet med hensyn til de lave rejepriser, lagt mærke til, at vi må være opmærksomme på det. Det er en glæde fra Siumut, at der er nedsat et fælles økonomisk råd. Vi regner med, at vores eksport her vil blive analyseret, blandt andet også den kapital der cirkulerer her i landet.


Med hensyn til hjemmestyreejede selskaber, så regner vi med, at de kan være med til at bidrage til landets økonomi uden at deres økonomi lider overlast. Selvom det offentlige og især de velstillede kommuner har ydet tilskud til erhvervslivet, så har disse tilskud ikke båret nogen yderligere frugt.


Med hensyn til nytænkning inden for Hjemmestyret, de tanker støtter vi . Ja med hensyn til den økonomiske stramme styring, som Landsstyret fremlægger, det er vi enige i.


Med hensyn til uddannelse, erhvervsliv og uddannelse, som vil blive prioriteret, at det klart er en god idé. Med hensyn til fremtiden, hvad angår planlægningen vedrørende handicapområdet, sundhedsområdet, skolerne med mere, boligbyggeri med mere, så ønsker vi, at det er nødvendigt, at prioritere disse områder.


Med hensyn til de næste 10 års planlægning, så går vi også ind for det. Med hensyn til det offentliges tilskudsgivning, så kan vi fra 2005 til 2007 i forståelse med hinanden gennemføre disse besparelse.


Med hensyn til en stram økonomisk stram styring, så mener Siumut, at vi skal være med alle sammen. Vi opfordre Landsstyret til, at på baggrund af debatten i Landstinget, at de finder mulige løsningsmuligheder,. Med hensyn til skatterne, så mener vi, at Landsstyret har ret i, at der er visse forskelle i skatteudligningen. Ja vi vil også være med i arbejdet omkring løsningsmuligheder inden for skatteområdet. Landsstyret har viljen til på landsbasis, at fremme erhvervslivet her i grønland og produktionen i særdeleshed. Lige som Selvstyrekommissionens har udmeldt det samme i sin betænkning.


Det er os en glæde i Siumut, at Landsstyret har kunne opnå 320 mio. kr. i forbindelse med en aftale. Med hensyn til 20054 og frem til 2006, så regner vi med, at disse midler vil være til gavn for samfundet.


Med hensyn til brugen af vores farvande, så skal vi også passe på vores ressourcer til havs i forbindelse med indgåelse af aftale med EU. Med hensyn til KNAPK og APK, så opfordrer vi til et godt samarbejde med disse organisationer. Vi skal ikke udelukkende tænke på fiskeri i forbindelse med vores samarbejde med EU, vi skal også tænke på andre områder, blandt andet videnskab med mere.


Samfundsstrukturen, ja de udmeldinger der er inde for dette området, støtter vi fuldt ud fra Siumut. Med hensyn til at Landsstyret er opmærksomme på, at der er visse former for forskellige redskaber af produktionsanlæg, det går vi også ind for. Med hensyn til likvide midler, så mener vi, at disse midler vil blive bedre i forbindelse hermed.



Som følge heraf, så finder vi, at nogle af de produktionsanlæg kan overdrages til private. Idet vi støtter også, at man også skal nedprioritere tilskudsgivningen , således at man også kan sætte grænser for det, det sagde Landsstyret i sin forelæggelse. Således at vi har bedre grundlag for samhandlen og markedsområdet i det hele taget.


Med hensyn til erhvervslivet til lands og til havs, så vil der også være behov for strukturtilpasning, og det støtter vi fra Siumut, men opfordrer til, at man skal tænke sig godt om.


Med hensyn til fiskerierhvervet. Fiskerierhvervet er landets vigtigste, og vi vil gerne støtte Landsstyret initiativer her omkring. Med hensyn til eventuelle tab, så vi mener vi, at Landsstyret skal være opmærksomme på, at arbejde for, at undgå disse uheldige virkninger, idet man ved overgangen fra Landskassen til ekstern finansieringskilder, det går vi ind for fra Siumut. Således at vi derved kan opnå en bedre handelsbalance, men kan ikke undgå at komme ind på, at vi i disse år, i forbindelse med vores eksport er priserne dalene, således at de også kan være med til at skabe problemer inden for fartøjsejerne.


Med hensyn til fiskeriudviklingen og fremtiden, så skal vi have generel prøve på at opnå gode resultater i samarbejde med de forskellige involvere organisationer. Med hensyn til rejefiskeriet, hellehellefiskeri og krabbefiskeri, så skal der også ske strukturtilpasning i fiskeriet, det opfordrer vi til fra Siumut, og ønsker at med hensyn til jollefiskerne, så mener at vi der skal ske en udvikling på området.


Med hensyn til fangst, det er landets historiske udvikling inden for fangsterhvervet som har været meget anstrengt igennem mange år. Der har været nævnt forskellige former for sælprodukter, men desværre har vi ikke ligesom har haft viljen til at sætte produktionen i gang.


Vedrørende turismeerhvervet, så er der til stadighed brug for servicere jægere inden for isbjørnefangsterne mere. Med hensyn til landbruget, Landsstyret forslag vedrørende tilskud til landbruget støtter vi fra Siumut. Alligevel vil vi opfordre til en påpasselig med hensyn til importen af kødvarer fra udlandet, nemlig fordi visse produkter får et stort tilskud fra f.eks. EU - kartoffelavlen i Sydgrønland, det skal vi også undersøge nærmere.


 


Uddannelse. Med hensyn til uddannelsesstøtten, så vil vi stærkt støtte Landsstyrets udmelding om, at der skal ske en reform for området. Med hensyn til børneskolen, så ser vi positivt på de midler der er afsat på området. Ja vi stræber efter, at der er flere der får en uddannelse, for landets fremtid, således at disse midler vil være til større gavn for den fastboende befolkning, og det støtter vi  fra Siumut.


Ja børneskolen, børneskolen er generelt meget forfalden, og Landsstyrets initiativer desangående er meget glædeligt, at de vil afsætte flere midler, også fordi bygdeskolerne trænger til renovering. Og derfor vi Landsstyret til, at tænke på dette i forbindelse med deres initiativer. Det er bekendt, at en træbygning ikke består i mange år. Derfor vil vi fra Siumut opfordre til, at i forbindelse med fremtidige renoveringer, at finde en nytænkning på området Idet der findes skoler, som ikke bare kan renoveres men trænger til egentlig udskiftning. Vi fra Siumut ser frem til Landsstyrets prioritering inden for børneskoleområdet.


Med hensyn til de store fremtidige økonomiske byrder inden for anlægsområdet, så må vi fordi det er et stort behov inden for området, og vi skal understrege, at man i forbindelse med udarbejdelsen  af finanslovsforslaget, at  disse skal overlades til behandling i dem relevante udvalg.


Atuarfitsialak er under debat i øjeblikket, og da vi støtter Landsstyret i deres initiativer desangående med flere midler. Med hensyn til reformarbejdet i børneskolen, så har Landsstyret igangsat et arbejde for at skabe bedre rammer. I forbindelse med Atuarfitsialak skal skolernes tilpasses, og det er så børnene som vi glædelige kalder for vores lands fremtid, således at de får en bedre fremtid også .


Med hensyn til lærerne og deres organisationer, så skal dette arbejde foregå i samarbejde med de nævnte organisationer, Vores gode opnået resultater skyldes ikke mindst, at vi har et godt samarbejde med forældrene. Det er ikke kun læreren der skal arbejde for børnene, det er også forældrene, der skal være med, og vi er glade for den nye overenskomst, der netop er indgået.



Universitetsparken, det er glade for, at Landsstyret er i gang med at realisere planerne. Vi er bekendt med at børneskolen skal danne grundlag her for. Ved etableringen af Universitetsparken vil man kunne samle uddannelserne, det er derfor vi fuldt ud støtter Landsstyrets forslag til finanslov for 2004, desangående


Sundhedsområdet. For at forbedre vilkårene for helhed, og Landsstyrets desangående, det støtter vi fuldt ud fra Siumut. Ned hensyn til patienter, der skal ud af landet for at bliver helbredt, det koster jo penge., I forbindelse hermed prøver man på,, at flytte behandlingen her til landet. Vi går ind for denne ordning fra Siumut,. Og vil være med i arbejdet for opnå dette.


Med hensyn til børnetilskud, Landsstyret vil forhøje børneskolen med 750 kr. pr. år, og det går vi ind for fra Siumut, men det vil også være til gavn uden at man ligesom klienterne er større.



Vi vil fra Siumut kræve, at men hensyn til næste børneskole, så skal der ske et reformarbejdet. Ved handicapområdet.  Vi fra Siumut lagde mærke til, at landsstyret arbejder for handicappede og andre svære i samfundet. Med hensyn til de bevillingerne, så har Landsstyret besluttet, at der skal forhøjes bevillinger her til.


Vi støtter Landsstyrets initiativer, men med hensyn handicapområdet,  så skal vi fortsat arbejde med forbedringer af vilkårene for disse. De ældre og pensionsområdet, Landsstyret vil tilpasse ydelserne for de ældre og andre førtidspensionister, vi må til stadighed vurdere om disse grupper også skal have en ti l stadighed kontakt til arbejdsmarkedet, således at de kommende førtidspensionister, og skal have et passende arbejde at ty til.  Selvfølgelig vil vi fra Siumut støtte disse tanker, idet mange af disse førtidspensionister er ikke så glade for en sådan en tilværelse. Derfor har vi fuldt ud støttet tanken om, at der er behov for særlige arbejdspladser for denne gruppe. Vi vil også gå ind for, at deres pensioner forhøjes, således at de også får mulighed for, at få ekstra indtægter, ved siden af deres pensioner, og det støtter vi fuldt ud fra Siumut.


Kulturen og kirken. Vort land har en hel masse at give ud til udlandet i forbindelse med musik og anden for kunst, og også inden for turismeområdet, fordi vi har et naturskøn område her. Vi må til stadighed udvikle inden for kulturområdet, derfor vil vi arbejde med Landsstyre om, om forbedring af forholdene inden for kulturområdet.


Med hensyn til kirken og i det hele taget, Så er aflønningen af en der arbejder for kirken været uændret igennem snart mange år, men vi kan dog ikke udelukke, at de større bygder og med større indbyggerantal, skal også have mulighed for en særskilt behandling med hensyn til aflønningen og serviceringen fra kirken. I er også glade for, at der også er afsat særlige midler til f.eks. udgivelse af en ny salmebog . Det er derfor glædeligt for os, at Landsstyret også vil være med eller støtter tanken om fornyelse ideen for kirken.


Med hensyn til Landsstyrets initiativer inden for erhvervsfremme, så er vi glade for det fra Siumut. Med hensyn til finansloven for 2003,m så har vi fra Siumut arbejdet for, at med hensyn til forslag fra 2004, at midlerne skal spredes ud til regionerne, og at man også derigennem øger ansvarsområderne med de forskellige regioner, således at bevillingerne kan bruges mere fornuftigt.



Vi konstatere fra Siumut, at den tanke er blevet fuldt op i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslag for 2004. Ja med hensyn til Statsministerens og Landsstyreformandens aftale, så er vi glade for det fremlagte, og vil for udvalget afvente udmeldingen herom.


Den 22. og 23. oktober under seminaret, der skal danne grundlag for debatten her i Landstinget,  da vi er bekendt med fra Siumut, at Grønland har behov for yderlige forberedelser for at kunne stå på egne ben i forbindelse med de forskellige erhverv, og derfor ser vi frem til den debat fra Siumut.


Og man skal ikke være i tvivl om, at vi også vil være med i denne debat. Med hensyn til erhvervet og i det hele taget samlingen i en konto for turismen også, det er vi bekendt med. Ideen vi mener, at turismen skal kunne forsvares som en erhvervsgren her også her i landet.



I forbindelse med renoveringsfonden, så har vi uforbrugte midler i denne fond, derfor mener jeg at disse midler skal bruges mere fornuftigt, således at arbejdsmarkedet også kan få gavn af disse midler.


Trafikområdet, Vi er bekendt med fra Siumut, ar i forbindelse med trafikområdet, at den  langstrakte kyst medfører meget høre billetpriser. Med hensyn til de forskellige former for tilskud, så er vi bekendt med, at der vil ske en reformarbejde her. Det hilser vi velkommen fra Siumut. Med hensyn til Royal Arctic Line med mere, og fastsættelse af priser så vil vi også opnå ordentlig priser, der sammen med priserne er så høje, og at man på den anden side kræver tilskud, så vil der altid være en skævhed med hensyn til brugerne.


Forskellige initiativer med hensyn til nedbringelse af billetpriser, det støtter vi fra Siumut. Søtransport med hensyn til denne årstid, så kan vi sige fra Siumut, at takterne og priserne på søtransport er blevet nedsat er vi meget glade fra Siumut, idet det også vil være til gavn for hele samfundet og i særdeleshed for erhvervene.


I den forbindelse vil vi også nævne, at grønlandske madvarer også eksporteres i alt for lidt grad til Danmark, og det vil vi arbejde med fra Siumut. Med hensyn til arbejdsmarkedet, da arbejdsløsheden har været høj i de senere år, med hensyn til bygder og yderdistrikter, så  har vi til stadighed problemer inden for arbejdsmarkedet. Med den baggrund skal vi fra Siumut opfordre til, at igangsættere skal støttes fra Landsstyret.


Vi vil heller ikke undlade, at nævne at med hen syn til mobiliteten med hensyn til arbejdsmarkedet, økonomisk hjælp også, så skal der hele tiden være tilskud fra Landsstyret. Således at der skal åbnes mulighed for at de uddannede kan flytte til byerne. Men at man alligevel ikke kan komme uden om, at vi skal have nogle faglærte i bygderne.


Med hensyn tilkaldt arbejdskraft, så skal vi så vidt muligt begrænse denne tilgang, så derfor vil det være krævende, at vi skal arbejde med reformarbejdet inden for området, så det vil være mere til gavn for hele samfundet. Boligområdet, der er til stadighed efterslæb inden for boligbyggeriet, men vil dog fra Siumut med glæde nævne, at Landsstyret har sikret en acceptabel bevilling med hensyn til 2004.



Men der findes også til stadighed ældreboliger, som trænger til renovering, og vi konstatere fra Siumut, at andelsboligbyggeri er også stille også fra kommunerne og Landsstyret. Med hensyn til andelsboligbyggeri, så vil vi fra Siumut give mulighed for, at disse boliger skal kunne erhverves som en ejendom, således at de midler, der blive frigivet, kan bruges til boligbyggeri.


Vi har inden for ænlægsområdet, sagt fra Siumut, at det går godt, men ved at Landsstyret bevillinger flere penge ti l anlægsområdet også ydet sit i forbindelse med boligbyggeri. En af de problemer kommunerne har, det er, at de igangsætter boligbyggeri uden at afvente Landsstyrets eller Hjemmestyrets godkendelse. Disse forhold giver økonomiske problemer, og derfor skal vi ønske, at vi i nært samarbejde med KANUKOKA informere kommunerne om ovennævnte forhold, så de kan komme i orden.


Vi er bekendt med fra Siumut, at med hensyn til boligbyggeri eller bevillingerne på anlægsområdet er meget væsentlige for boligbyggeriet, Også fordi tilpasningerne altid vil koste penge, og de muligheder samfundet har er en mulighed. Med hensyn til anlæggelse af vej i Paamiut til lufthavnen i Paamiut opfordrer vi til, at der skal bevilges penge her til i 2004, og opfordrer Landsstyret til at overveje, om der ikke kan anlægges en lufthavn i Paamiut.


Med hensyn til forlængelse af landingsbanen både i Ilulissat og Nuuk og med hensyn til ekstern finansiering, så støtter vi det fuldt ud fra Siumut, og vil gerne have, at de igangsætter arbejdet herom, således, at det ikke er hæmmende for andre aktiviteter, så som anlægsmidler fra Renoveringsfonden.


Med hensyn til den status vi har inden for økonomien, så har Landsstyret klarere udmeldinger, idet vi er bekendt med, at vi alle sammen er interesseret i Grønlands økonomi. Forbedringer af landets økonomi,  det støtter vi, og vil arbejde for fra Siumut.



Med hensyn til fiskeri og de indtægter vi har inden for fiskeriet, så har vi stadigvæk ressourcer i havet som vi kan udnytte, men som vi alligevel endnu ikke har opstartet som produktion. Vi vil spørge Landsstyret om Qasigiannguit, Maniitsoq og alderdomshjem, om de kan inddrages i bolig- eller renoveringsmidlerne i 2004. Nogle kommuner har ellers rede penge til at byggeri af alderdomshjem. Derfor opfordre vi til at overveje om disse kan realiseres, fordi vi har krav på at de ældre harm trykke vilkår.


Med hensyn til anlægsområdet, og de anlægsarbejder som er flyttet til kommunerne skal effektiviseres, således at de medansvarlige i kommunerne kan være med i dette arbejde. Vi vil opfordre fra Siumut, at overveje fra Landsstyret, om aldersdomhjemmet i Ittooqortoormiut kan også renoveres.


Til sidst vil vi indstille forslaget til udvalgsbehandling i Finansudvalget. Tak.


Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Den næste er taler er Aqqalukasik Kanuthasen fra Inuit Ataqatigiit.


Aqqalukasik Kanuthsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Forslag til landstingsfinanslov for 2004 har vi følgende bemærkninger til fra Inuit Ataqatigiit.


Landstinget finanslov er samlingspunkt for befolkningens midler, målsætninger og ønsker. Her tydeliggøres, hvorledes Landstinget vil vise udviklingen, hvordan prioriteringen vil være, og ikke mindst hvilke vilkår, befolkningen skal bydes.


Derfor er landstingsfinansloven for 2004 yderst interessant for Inuit Ataqatigiit.


Inuit Ataqatigiit vil udtrykke, at vi ikke kun er glade for men stolte over, at vi med start i 2004, skal til at realisere og arbejde for vort mål om vort lands selvstyre.


Dette er blevet vist ved, at vi netop har oprettet et Landsstyreområde for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer. Et af landsstyremedlemmets primære opgaver bliver at påbegynde arbejdet for at få  lovmæssig bemyndigelse over anbefalingerne fra betænkningen fra Retsvæsenskommissionen.


Med det sigte, at Landstingets Finanslov for 2004 vil være et stor skridt fremad, samt at det vil være et  grundlag for vor fremtid vil Inuit Ataqatigiit samarbejde om vor fælles mål for at den kommende finanslov bliver til at leve med i de næstkommende år.  


Vi kan nu allerede udtrykke, at vi vil være villige til at forhandle med andre partier om den kommende finanslov.


Landsstyrets melding i finanslovsforslaget for 2004 om at Grønlands Hjemmestyre nu er gældfrit, vil være et godt udgangspunkt  for selvstyre, og Inuit Ataqatigiit tilslutter sig, at vi skal være tilbageholdende med at pålægge os selv nye gældsposter.


Derfor er det nødvendigt med flere indtægter, som vil være til gavn for alle i samfundet, og på den anden side er det nødvendigt med at reducere vores driftsudgifterne.


Samfundets indtægtsmuligheder er begrænsede, idet hovedparten af værdiskabelsen baserer sig på fiskeriet  - derfor bliver vi alle forsynet fra fiskeri- og fiskeproduktionsindtægterne. Andre indtægtskilder stammer fra de samfundseejede virksomheder.


Med denne udmelding mener vi, at målsætningen bør være, alle i samfundet bør få større gavn af vore fiskeressourcer. Ejerne af fiskefartøjerne skal selvfølgelig sikres stabile indtægter. Et ustabilt fiskeri og Bproduktion vil ikke være til gavn for samfundet.


De som har afdækket skatte- og afgiftsforholdene har udtrykt, at såfremt fiskekvoterne ejes af et begrænset antal aktører, vil udbyttet for vort land  være det samme. Vi skal under denne samling drøfte beslutninger forslag vedrørende tidsbestemte kvoter, som vil eliminere nævnte forhold.


Idet Inuit Ataqatigiit er et af de partier, som har lavet forslag om tidsbestemte kvoter, regner vi med, at dette vil få en gavnlig effekt i nær fremtid, hvis forslagene vedtages; såfremt vi vil finansiere vore økonomiske målsætninger, er en af vejene at øge værditilvæksten for fiskeriproduktionen i vort land. Ligeledes regner vi med større indtægter fra mineralerne ved at ændre overenskomsten om mineralske råstoffer.


Inuit Ataqatigiit er enige i, at uddannelse, erhverv og arbejdsmarked bør prioriteres. Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets bestræbelser til at stabilisere udgifterne til vore forpligtelser på social-, sundheds-, skolevæsen, renoveringsopgaverne, trafik- og infrastruktur samt boligområdet. 


I denne forbindelse bør målet i de næstkommende år  inden for service i sundhedsområdet være reducering af udgifterne. Vi skal opfordre til, at målet om sundhedsfremme påbegyndes umiddelbart. Denne målsætning kan selvfølgelig først realiseres, når befolkningen viser vilje til samarbejde og forebyggelse B når vi alle sammen i hvert henseende tager vare på os selv. Dette kan ikke forbigås, at der skal store udgifter til for at realisere dette mål.


Inuit Ataqatigiit støtter Landsstyrets målsætning om vende de dalende indtægter eller ubalance mellem indtægter og udgifter samt overskudsmålsætningen for årene 2004-2007. Derfor erkender Inuit Ataqatigiit myndighedernes frådseri i 1990-erne, og vi er rede til besparelser.


Den økonomiske målsætning for de næstkommende år bør være, at vi selv skal betale samfundets driftsudgifter igennem skatteindtægter og andre indtægtsmuligheder. Inuit Ataqatigiit mener, at de, som skal forestå arbejdet omkring kommunalreformen, bør løse opgaven således, at kommunernes drift bliver mere rationel.


Inuit Ataqatigiit mener, at det er nødvendigt, at rationaliseringen af driften udarbejdes i nært samarbejde med kommunerne. Vi må beslutte, om alle kommuner bør have deres egne skattekontorer eller om vi skal til at rationalisere fra bunden af.


Vi bør sætte alle vore kræfter ind i forhold til rationalisering; nogle opgaver skal under alle omstændigheder flyttes sammen, andre skal uddelegeres mens andre skal være regionsvise samarbejdsopgaver.


Kommunernes ønske om tage del i udviklingen vil være en modvægt til sammenlægning af opgaverne, såfremt Landstinget ønsker, at bevillingerne til anlægsopgavernes ydes til kommunerne På denne måde kan vi øge kommunernes selvstyre.


Dannelsen af  tre Landsstyrer i det snart forgangne år har ført til, at økonomien og ikke mindst byggeriet i vort land er blevet forsinket. I denne periode er således dem der varetager byggeriet, begyndt at mangle opgaver. Det har således vist sig, at kommunerne er blevet ramt i forhold til deres betalingsevne i byggeriet. Inuit Ataqatigiit mener i forhold til Bygge- og Renoveringsfonden, at Landsstyret bør prioritere bygning af skoler i bygderne, hvor der ikke findes skoler.


Såfremt Atuarfitsialak skal have en god start, er det nødvendigt, at vi sørger at give børnene gode  fysiske rammer. Der er mange nybygnings- og renoveringsopgaver, og disse bør have en førsteprioritet.


Vi støtter anbefalingerne om, at de planlagte opgaver bør videreføres i 2004, og at udlicitering og byggeri bør startes i tide, ligesom vi støtter bevillingerne for 2004 og i overslagsårene; og i denne forbindelse ønsker vi, at midlerne fra Bygge- og Renoveringsfonden snarest, og i større omfang prioriteres til aktørerne i byggesektoren i hele landet. Dette er en decentral og afbalanceret fordeling af midlerne til byggeriet.


Inuit Ataqatigiit er tilfreds over at redegørelsen om skatter og afgifter bliver nævnt i sammenhæng med finanslovsforslaget. Undersøgelsen af skatter og afgifter i vort land viser store skattemæssige lokale forskelle i vort land. Derfor ser Inuit Ataqatigiit med fortrøstning på Landsstyret kommende fremlæggelse i 2004 om en omlægning af skatteområdet. 


  


Benchmarksudvalgets redegørelse peger på forskellige afgiftsmuligheder, og disse bør tages op til vurdering. Blandt andet kan nævnes moms, indførselsafgifter, afgifter på lystfartøjer, samt brændstofsafgifter, som i første omgang ikke må ramme erhververne. Men alle disse må vurderes med henblik at give indtægter til Landskassen, og muligheder i forhold til skatteindbetalingerne.


Hvis Landstinget ikke vil afgøre ændringer i almene forhold, driften og samfundsstrukturen, vil dette være samfundet overhøring i de mange høringer, seminarer og lignende, der er sket blandt samfundet i den senere tid. Kommunernes ønske om større myndighed til selv at have indflydelse på deres egen udvikling i de forløbne sidste ti år, mangler nu kun en blåstempling fra denne sal.


Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at vort lands produkter er til større gavn for samfundet, således som udtrykt i redegørelsen fra skatte og afgifter, tilgodeser, at  værdiskabelsen i vort land kan blive større, såfremt vort mål er større egenproduktion i vort land.


Med udgangspunkt i det nuværende status af erhvervsudviklingen, om det være sig fiskeri, fangst eller landbrug, har vi også forpligtelser til at disse skal kunne gøres lønsomt i udgangspunkt med de sidste års tilrettelæggelse, og for at disse skal kunne gøres lønsomt, må vi give mulighed for tilskud samt lettelser i forhold til renteudgifter indtil overslagsåret 2007. Såfremt vi ikke tilrettelægger dette således, kan vi ikke sikre at driften kan være lønsomt.


Hjemmestyreejede eller delvist ejede virksomheder har en omsætning på 8,5 mia. kr. årligt. Inuit Ataqatigiit vil spørge, om samfundet tilgodeses fra disse igennem Landskassens indtægter. Vi skal således opfordre Landsstyret til at overveje, om der kan ske rationaliseringer i disse selskaber, ved at der dannes en fælles styregruppe - i denne sammenhæng tænker vi på holdingselskaber eller fonde B på denne måde tænker vi ikke mindst på målet om at skabe større indtægter til landskassen, og ikke mindst samfundet.


Vi ser frem til, at Landsstyret skal udarbejde en redegørelse om trafikken. Den planlagte redegørelse, som vil fremkomme i 2004, vil kræve store beslutninger af os i forhold til trafikstrukturen. Det primære mål bør være en sammenhængende trafikstruktur i vort land. Da søtrafikken og lufttrafikken blev struktureret påny i 1990-erne, var grundlaget for Inuit Ataqatigiit en smidigere og billige trafikstruktur. Inuit Ataqatigiit mener, at der bør vendes tilbage til disse overvejelser.


Med hensyn til anlæg af landingsbaner bør det ligeledes vurderes, om samfundet under ét får gavn af ønskerne om flere udenrigslufthavne. Inuit Ataqatigiit mener ligeledes, at Landstingets tidligere beslutning om anlæggelse af en landingsbane i Paamiut bør realiseres.


Landstinget har flere beslutninger at tage i forhold til transport af gods og andre produkter. I denne sammenhæng bør målet være, at tjenesteydelsen ikke skal forringes samt at produkterne når destinationen i tide og at der ikke sker fordyrelser sted.


I de komne år skal vi overveje finanslove af stor betydning. Finanslovsarbejdet for 2005 bliver spændende, idet de opgaver, der er igangsat i år, skal fortsætte i de næstkommende år. I denne sammenhæng er det af yderste vigtighed, at målene bliver fastholdt, i mellemtiden bør man ikke ryste på hånden, dette kan da medføre en svækkelse af den økonomiske styring.


Ændringen af strukturen vil støde på mange ting derpå bør grundlaget være grundige undersøgelser. Mange tiltag fører til hurtigere ændringer og disse kan da medføre utryghed, for at undgå dette bør vi gå varsom til værks.


Og med hensyn til Grønlands Lærerforening IMAK og Landsstyret, så mener vi, at der er grund til at ønske dem tillykke, fordi de i går har indgået en overenskomstaftale, der skal være gældende


for de kommende år, også fordi det giver os tryghed i Inuit Ataqatigiit.


Med disse bemærkninger tilslutter vi os, at Finanslovsforslaget går til  2. behandlingen, som sagt har vi viljen til at indgå forhandlinger med andre partier, og vi håber selvfølgelig også på, at det vil være tilfældet her.


Per Rosing Petersen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.


Vi siger tak til Aqqalukasik Kanutsen fra Inuit Ataqatigiit, og den næste er Augusta Salling, Atassut


Augusta Salling, ordfører, Atassut.


Tak. Forslag til landstingsfinanslov for 2004. Atassut kan konstatere, at nærværende finanslov ikke er synderlig anderledes i forhold til det forslag vi fremlagde da vi sat i koalition sammen. Atassut skal dog ikke undlade at påpege, at den oprindelige budget omkring overskud nærmest er blevet ædt op, der budgetteres således kun med en overskudsrate på 10,7 millioner kroner.


Dette står desværre ikke alene, på andre ikke nærmere definerede indtægter budgetteres der med 41 millioner kroner, sagt på en anden mere konstant måde så vil der opstå en underskud på 30,3 millioner kroner, hvis budgetteringen med ikke definerede andre indtægter ikke bliver indfriet.


Det er korrekt, at den økonomiske stagnation florerer og at ingen kan forudsige, at stagnationen vil blive efterfulgt af et opsving, det er derfor yderst vigtigt, at man i relation til den samfundspolitiske arbejde tager højde for denne kendsgerning og sikrer at føre en finanspolitik, der tager udgangspunkt i dette faktum.


Landsstyret giver udtryk for at Landskassen indtægter på flere områder er reduceret videre påpeger Landsstyret, at indtægtssituationen i 2006 og 2007 umiddelbart virker særdeles tvivlsomt. Landsstyrtet påpeger videre, at vort lands udlandsgæld nærmest er elimineret, og selvom dette kan virke som en trøst, vil Atassut dog endnu engang anbefale Landsstyret, at de nøje følger de økonomiske dispositioner i den samfundsejede selskab Royal Greenland, idet vi jo alle ved, at alt for store forventninger kan afstedkomme store gældsætninger.


Atassut´s anbefaling til Landsstyret skal ikke opfattes som forsøg på indstilling af selskabets udvikling, vi maner kun til besindighed, idet verdensmarkedspriserne på rejer kan gøre investeringer i udlandet risikable specielt under hensyntagen til Royal Greenlands betydelige gæld, som kan blive usandsynlig dyr for samfundet, hvis det går galt, samfundet må derfor konstant gardere sig også selvom Landskassens udlandsgæld er blevet indfriet.


Vi er enige med Landsstyret når de siger, at vores enstrengede erhverv er finanspolitisk risikabelt.


Atassut fastholder, at det er nødvendigt med erhvervsfremme og at vilkårene for eksisterende erhverv optimeres.


Vores erhvervsdrivendes konkurrenceevne i forhold til udlandet må optimeres. Atassut er derfor at den opfattelse, og tror på, at dette blandt andet kan gøres ved reduktion af vand, el og transportomkostningerne. Men Atassut er også af den opfattelse, at det alene ikke skal øge vore virksomheders konkurrenceevne, men lige så meget animere investeringslysten til nye virksomheder.


Atassut skal derfor give udtryk for sin glæde over, at Landsstyret i nærværende finanslov ikke har berørt tidligere afsatte midler til strukturpolitisk pulje, idet puljen netop blev sat af den tidligere koalition under erkendelse af nødvendighedens tilstedeværelse. Atassut kræver, at der indenfor mulighedernes grænser fortsat så vidt muligt afsættes midler til erhvervsfremme.


Atassut er tilfreds med Landsstyrets udmelding om at det er politikerne, specielt landstingspolitikere, der skal stå forrest i tiltag vedrørende erhvervsudviklingen. Atassut kan også konstatere, at Landstyret har sat sig for at reducere de offentliges tilskud til erhvervslivet. Når dette lykkes, så ser Atassut med forventning, at de offentliges undertrykkelse af den private sektor, og de offentlige virksomheders konkurrence med den private sektor, vil være en overstået kapitel. Vi fastholder således også i Atassut at de offentlige ikke må drive virksomheder og handel, Atassut er overbevidst om, at den private sektor sagtens kan drive handel med respekt for retningslinierne for konkurrence.


Specielt under vores koalitionssamarbejde er vi eksempelvis bekendt med, at personer et sted i vort land  har henvendt sig   med henblik på tilskudsfri overtagelse af  anlæg fra NUKA A/S, Atassut er af den opfattelse at privat initiativ må hilses velkommen, da Landsstyrets målsætning om erhvervsdrift uden tilskud og uden politisk indblanding i så fald vil falde til gulvet. Selv de allermindste tiltag kan bane vejen for konsolidering.


Alt for mange byggemidler er endnu ikke blevet øremærket, Atassut skal derfor kræve, at Landsstyret inden 2. behandlingen af nærværende fordeler øremærkede midler. Atassut skal videre pålægge Landsstyret, at sørge for tilpasning af bevillinger til byggesektorens kapacitet,  idet der kan konstateres skæv fordeling af midlerne, da betydelige midler er afsat til bestemte steder hvorimod  der ikke engang er afsat 25 ører til byggeprojekter i Qeqertarsuaq.


Atassut konstaterer og finder det støtteværdigt, at Landsstyret i forbindelse med aktuelle forhandlinger om bloktilskuddet har givet udtryk for, at disse ikke må reduceres, idet Atassut fortsat er af den opfattelse, at det er samfundsmæssigt uforsvarligt at reducere midlerne, så længe vi ikke selv er i stand til at kompensere for reduktionerne.


Her kan vi blot tage eksempel med landstingsbeslutning om anlæggelse af lufthavn i Paamiut, der hvert eneste år i forbindelse med finansforslaget bliver ændret, og endelig er midlerne blevet fjernet fra den konto, hvor de er blevet afsat i, og det er så det man har ansøgt om til landstinget i år. Hvis og såfremt vi skal have en forsvarlig beslutning, man kan regne med, så må vores beslutning om anlæggelse af Paamiut revurderes nøje. 


Det man tænker på her, viser, at når man taler om store anlægsopgaver, så er eet nødvendigt, at man taget beslutninger, man kan stole på. Atassut konstatere, og finder det støtteværdigt, at Landsstyret i forbindelse med aktuelle forhandlinger om bloktilskuddet har givet udtryk for, at disse ikke må reduceres, idet Atassut fortsat er ag den opfattelse, at det er samfundsmæssig uforsvarligt at reducere midlerne, så længe vi ikke selv er i stand til at kompensere for reduktionerne.


Atassut undlader ved nærværende at kommentere afsættelserne til forskellige driftsområder eksempelvis sundhedsområdet, socialområdet, uddannelsesområdet, trafikområdet og andre, idet vigtige punkter allerede nu er fremsendt Landstinget finansudvalg med henblik på behandling.


Atassut skal med disse bemærkninger anbefale, at Atassut henvisninger kommer med i betragtning når punktet bliver genstand for minutiøs behandling i Landstingets udvalg for Finanser blandt andet også for at sikre en langsigtet sammenhæng i bevillingerne. Tak.


Per Rosing Petersen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.


Vi siger tak til Augusta Salling, og den næste er Per Skaaning fra Demokraterne.


Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.


Tak. Forslag til Landstingets Finanslov for 2004. Demokraterne er oprigtigt imponeret over den realbetonet linie, der er lagt i Landsstyrets forelæggelsesnotat. Der er jo nærmest sket et holdningsskift fra Landsstyrets side i almindelighed, og fra Siumut i særdeleshed.


Hovedparten kan vi tilslutte os, og vi er særligt imponeret over de linier, hvor der sendes en venlig hilsen til de partier og landstingsmedlemmerne, der har fået for vane at give og give efter over for særinteresser. Med nærværende forelæggelsesnotat har Landsstyret sent det signal, at Landstinget, den grønlandske befolkning og virksomhederne, at Landsstyret ønsker at stå fast på sine beslutninger B uanset hvor meget pres Landstyret udsættes fra de forskellige særinteresser sider.


Men inden vi helt fortaber os i glæde over denne positive udvikling, så vil vi gerne se det administreret om Landsstyret mener det alvorligt eller om der blot er tale om politisk spil for galleriet.


For det er jo ikke mere en uge siden, at Finansudvalget behandlede en sag om hallen i Qeqertarsuaq, hvor Hjemmestyret skulle træde til med en hjælpende hånd. Den fik vi først efter meget møje og besvær afværget. Man må så håbe på, at det var en enlig svale, som ikke vil blive gentaget fra Landsstyrets side.


Jeg kan heller ikke lade være med at opfatte forelæggelsesnotatet som en bittersød hilsen fra Landsstyremedlemmet for Finanser til regeringspartneren. Ser man historisk på det, så har Siumut altid haft en fleksibel holdning til Finansloven eller sagt på en anden måde, til tider har man en fornemmelse af, at de opererer med en rullende Finanslov, som skal vedtages hver uge ligesom vores dagsorden her i Landstinget.


Fra Demokraternes side, er vi så overrasket  over Landsstyrets nye kurs og ikke mindst over, at Siumut har godkendt det, at vi gerne vil høre fra Landsstyreformanden, og Landsstyremedlemmerne fra Siumut om de også har af sinde, at følge de meget stramme hensigtserklæringer, som kommer til udtryk i forelæggelsesnotatet. For hvis I er det, er dette en historisk dag, man får næsten lyst til at sige, at begivenhederne er så historiske, at den 7. november burde ophøjes til en helligdag.


Da vi fra Demokraternes side er enige i hovedparten af tankerne i forelæggelsesnotatet, vil vi gerne opfordre Landsstyret om at samarbejde om det videre forløb, for en ting er at opstille de økonomiske rammer B en hel anden ting er at efterleve dem, I det efterfølgende vil jeg problematisere nogle af emnerne, og vil gerne høre, hvad Landsstyret forholder sig her til.


Selvom dette er en behandling af  finanslovsforslaget, så vil jeg gerne alligevel tage udgangspunkt i Landsstyremedlemmet for Finansers erhvervsleder i Sermitsiaq, den 24. oktober, hvor han fremkom med Landsstyrets tanker om den fremtidige økonomiske politik under overskriften @mere selvbærende økonomi@. I erhvervslederen blev der lagt op til, at der skal sorteres kraftigt mellem udgiftsønskerne i de kommende år, et synspunkt som vi støtter fuldt ud.


Første citat fra erhvervslederen, og må jeg citere @Den vigtigste vej til en mere selvbærende økonomi for Grønland, er at forøge Grønlands egen produktion@, citat slut. Det kan vi kun give Landsstyremedlemmet ret i, men vi tillader at spørge til, hvordan dette agtes gennemført. At Grønlands produktion skal øges, det er blevet sagt utrolig mange gange før, men indtil videre er der ikke kommet meget mere produktion ud af det. Det skulle jo gerne være mere rentabelt end NUKA A/S og for den sags skyld Nuuk Imeq.


For nogle år tilbage blev der foretaget nogle beregninger over de samfundsøkonomiske omkostninger ved Nuuk Imeq. Deres beregninger viste, at hver bryggeriansat koster samfundet ca. 750.000 kr. pr. år, set i forhold til import af øl og sodavand. Vi må indrømme, at med de nuværende sociale forhold,  og det lave uddannelsesniveau, kombineret med vores geografiske afsidesliggende placering og det ufrekommeligt vejr, er det jo svært at få de langsigtede investeringer til at være mere rentable. Det viser historien jo også.


Forbedringer på de to første områder, vil være et vigtigt skridt på vejen, men det vil tage mange år, før man kan høste frugterne af bestræbelserne.


Andet citat fra erhvervslederen, og jeg citerer @Hver gang vi udsætter vores beslutninger om forandring, udsætter vi også den økonomiske gevinst ved reformer@, citat slut. Alle ønsker udvikling, men ingen forandring. De grupper som vil blive ramt af besparelserne vil naturligvis protestere højlydt. Stillet over for sådanne protester har Landsstyret hidtil bøjet sig i støvet, og opgivet at gennemføre de pågældende besparelser. Vi har svært ved at tro, at denne kedelige tradition skulle ændre sig. Når man kender Siumuts manglende trang til budgetdisciplin og prioriteringer af midlerne, har vi svært ved at forestille os, at Siumut vil medvirke til, at påføre deres egne vælgergrupper økonomiske forringelser. Vi håber, at vi tager gruelig fejl, men for Demokraterne, der vil vi gerne se det først, inden vi begynder at tro på det.


Lad mig som eksempel tage Landsstyrets ønske om at reducere antallet af servicekontrakter. Dette ville samfundsøkonomisk være en fordel, men vil på den anden side ramme medarbejderne hård. Vi så det for kort tid siden i Paamiut, hvor Royal Greenland ønskede, at flytte røgeriet til Danmark, da Landsstyret ikke ønskede at forny servicekontrakten. Straks søgte Landsstyremedlemmet for Erhverv, at finde på nye ordninger, så de ansatte kunne holdes skadesfri. Det er ikke på én måde, at man foretager forandringer, som giver samfundsøkonomiske gevinster.


Landsstyret bør i højere grad langtidsplanlægge, således at man undgår en sådan situation, hvor Landsstyret presses til kortsigtede løsninger. I den sammenhæng glæder jeg mig til at høre, hvad Landsstyrets kommentar er til fællesudvalgets anbefalinger, det vil indikere, om der er baggrund for optimisme.


3 citat for erhvervslederen, og jeg citerer @Landsstyret foreslår, at spare på udgifterne til trafik, kommune og andre tilskud i årene 2005 til 2007@, citat slut. Hvordan disse besparelser agtes gennemført fremgår imidlertid ikke. Samlet set har Landsstyrekoalitionen fremsat et stram finanslovsforslag, hvis man tager budgetoverslagsårene med i betragtning. Men jeg er spændt på, hvordan besparelserne vil blive gennemført. Det er nemt nok, at skrive nogle tal i Finansloven, for at få regnskabet til at stemme, det er sværere at gennemføre det, da det som regel kræver omstruktureringen, så de negative konsekvenser bliver så få som mulige.


For Demokraterne har vi gentagne debatten slået til lyd for, at der tilføres sundhedsvæsenet, sundheds- og socialområdet de fornødne  ressourcer. Dette støttes jo kraftigt af den netop udgivne rapport som anslår, at 30 % af de børn der fødes i Grønland er offer for omsorgssvigt. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt som samfund. Hvis vi vil sikre, at vores erhvervsudvikling og vores uddannelsessystem sikres de bedste rammer, er vi nødt til at have styr på det sociale område.


Derfor bliver det spændende, at se, hvordan Landsstyret vil takle udfordringer i sundhedsvæsenet. For ser man i sundhedsvæsenets budget, så lægger besparelserne op til et uændret budget i de næste par år, hvilket jo i realiteten er en besparelse. For der er ikke engang taget højde for den almindelige prisudvikling.


Derudover er det almindelig anerkendt, at efterspørgslen efter sundhedsydelser vil stige væsentligt i de kommende år, og dermed også udgifterne. Dette kunne være interessant at få at vide, hvordan Landsstyret har tænkt sig, at få denne organisatoriske og budgetmæssige operation til at lykkes uden at patienterne dør. Da vi alle sammen kender vigtigheden af et godt sundhedsvæsen vil Demokraterne gerne komme med et forslag til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om, at der bliver arrangeret en national sundhedshedskonference som skal have til formål, at skabt et overblik over den sundhedspolitiske situation.


På den måde kunne vi afsøge nye områder at administrative og udvikle vores sundhedsvæsen på. Ydermere vil Demokraterne forelå, at Landsstyret i samarbejde med Landsstyrets Finansudvalg indgår i et tættere samarbejde, så Finansloven på et tidligere tidspunkt inddrages i udarbejdes  af Finanslov. På den måde kunne alle parter på et tidligere tidspunkt gå i dialog om, hvad næste års finanslov skal indeholde, og ikke mindst hvilke prioriteringer, der ønskes foretaget. De første sondering kunne f.eks. ske i forbindelse med forårssamlingen.


Den samme øvelse kunne anvendes i forbindelse med store omstruktureringer af særlige områder, således at man inddrager ressortudvalgene, så tidligt som muligt. Det vil også give Landstingets større forståelse for nødvendigheden af at op træffe upopulære beslutninger. Udmøntningen af den  strukturpolitiske pulje vil være et glimrende område, hvor Landsstyret på et tidligt tidspunkt kunne inddrage Erhvervsudvalget, så udvalget løbende kunne kommentere de forskellige delresultater. Dette er først og fremmest et godt område, fordi midlerne endnu ikke er blevet udmøntet.


En af de store opgaver der venter forude er slankningen af vores administration. Efter Demokraternes opfattelse kan de store gevinster hentes ude i kommunerne B både i relation til økonomi og effektivitet. Derimod har vi den modsatte opfattelse med hensyn til Hjemmestyrets administration.. Vi må erkende, at Hjemmestyret i de kommende år vil blive bebyrdet med endnu flere opgaver, hvorfor en slankning af administrationen ikke umiddelbart virker realistiske. Lad mig eksempelvis nævne fællesudvalget og Selvstyredirektoratet, som vil kræve mange administrative ressourcer. Tillige må erkende, at Landstinget i stigende omfang pålægger Landsstyret opgaver, derfor er vi umiddelbart skeptiske om en reduktion af Hjemmestyrets administrationsudgifter, da vi frygter at en sådan reduktion vil medføre, at en række væsentlige opgaver ikke vil  kunne løses på betrykkende vis. Denne holdning deles af Selvstyrekommissionen.


Derimod vil det være en god idé, at rette fokus på effektiviteten i administrationen og arbejdets kvalitet, således at det sikres, at Hjemmestyrets administration er på omgangshøjde med administrationen i de lande vi samarbejde med os med.


I dag bliver decentraliseringen nærmest pr. automatik betragtet som et plusord i debatten, men centralisering bliver opfattet som det modsatte. Denne betragtning deler vi ikke. Vi er en lille befolkning på kun 57.000 indbyggere, hvorfor begreberne decentralisering og centralisering ikke giver så meget mening, da begreberne flyder ud i hinanden. Det giver selvfølgelig lidt mening i relation til landet geografi, efter vores mening vil det være splid at uddelegere arbejdsopgaver til kommunerne eller for den sags skyld regionerne, hvis de bliver oprettet. Vi er af den opfattelse at man skal se på de funktioner ude i kommunerne, som eventuelt kan centraliseres. Benchmarks-rapporten har foreslået, at centralisere skatteforvaltningen til en enhed. En udmærket ide, som vi gerne vil støtte.


Omvendt vil vi ikke på forhånd afvise, at der kunne være enkelte områder, hvor man med fordel kunne uddelegere. F.eks. har Anlægsfonden igennem de sidste par år ikke løftet deres opgaver på betryggende hvis, hvorfor det kunne overvejes, om et forsøg på at lade de 2 største kommuner selv styre deres anlægsprojekter, dog med løbende afrapportering til Hjemmestyret. På den måde vil Anlægsfondens stab blive aflastet.


Men som udgangspunkt gælder det om, at optimere de menneskelig ressourcer på bedt mulig vis. For Demokraternes vedkommende gælder det om at løse de administrative opgaver, så billigt og så effektivt som muligt.


Overordnet har finanslovsforslaget som sagt overrasket Demokraterne positivt. Det er dog ikke alt i forslaget vi kan tilslutte os. Endnu engang kan vi konstatere, at Landsstyret fremsætter det provokerende forslag, at beskære portostøtten til aviser. Besparelsen udgør en dråbe i havet, hvis man ser på det i forhold til det samlede budget, men har kolossal stor betydning for driften af aviserne. For Demokraterne er det ubegribeligt, at Landsstyret ønsker, at beskære tilskud, der har så positiv effekt i forhold til at sikre et så bredt mediebillede som muligt. Det hat vi alle sammen en fælles interesse i.


Det kunne være interessant at få at vide af Landsstyret, hvilken dunkle og politiske motiver, der ligger bag forslaget om fjernelse af portostøtten. Efter Demokraternes mening kan der være 2 grunde. Enten skal det bruges som et brækjern over for oppositionen når det i forbindelse med 3. behandlingen af forslag til Finansloven for 2004 accepterer oppositionens krav om at fjerne besparelsen mod til gengæld at få en indrømmelse på et andet punkt. Eller er det en straffeaktion over for de to medier, der til tider er kritisk indstillet over for landsstyrekoalitionen. Denne form for take-it-or-leave-it tilbud fra Landsstyret til Landstinget acceptere Demokraterne ikke. Landsstyret bør af moralske grunde trække forslaget tilbage.


I forbindelse med Ilimmiarfik er Landsstyret åbenbart ligeglade med, at de krævede 40 millioner kroner ikke er blevet indsamlet. Ingen fonde har vist interesse i, at spytte penge Landsstyrets gylden indsamlingskasse. Men selv om fondsfinansieringen ikke er på plads, fremsætter Landssyret alligevel forslag om opførelse af Universitetspark.


Her er det lige omvendt med friskole. Her blev der indsamlet et anseelig millionbeløb blandt borgerne og virksomhederne i Nuuk, men her er Landsstyrets interesse diplomatisk formuleret temmelig begrænset. Her vil man ikke udforme en lovgivning, der gør det muligt, at på et reelt grundlag, at etablere en friskole. Hvis Landsstyret ønsker, at nå det må inden for uddannelsesområdet,  de giver udtryk for, vil det være en god ide, at støtte op omkring de projekter, der dels er fremadrettede og billigere, og som nyder en folkelig opbakning.


Med disse bemærkninger overlader overlader vi forslaget til behandling i Finansudvalget.


Per Rosing Petersen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.


Ja vi siger tak til Per Skaaning fra Demokraterne, og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.


Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Først skal jeg lige gøre opmærksom på, at den grønlandske fremlæggelse ikke er taget fra, den danske er ok.


1. behandling af forslag til landstingsfinanslov for 2004. Til 1. behandlingen af finanslovsforslaget for næste år, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man tilstræber at øge bevillingerne til erhvervsfremmetiltag via Finansloven.


For det andet skal jeg anbefale, at midler til initiativer til fremme unge og naturligvis også de ældres, handicappedes og førtidspensionisternes vilkår også øges. Ikke mindst vil jeg anbefale, at mere markante tiltag til renovering af de faldefærdige folkeskoler foretages, og så må der arbejdes på at sikre, at forsinkelserne med hensyn til pasning i døgninstitutionerne bliver opdateret.


For det tredje vil jeg anbefale, at man fortsat politisk stræber efter at foretage oplysninger med henblik på reduktion af boligmanglen. Ikke mindst omkring til opsparing til egen indskud i forbindelse med egen boliganskaffelse og ikke mindst skal jeg animere til, at mulighederne for boligbyggeri øges for personer og familier, der selv har evnen.


Vi kan sikker snildt nævne en masse andre behov og mangler, men på grund af begrænsede midler, skal Kandidatforbundet erindre om, at det er nødv3endigt med en minutiøs prioritering. Vi er alle særdeles bekendt med, at der er mange samfundsopgaver, der kræver en politisk behandling, jeg skal derfor ved nærværende anbefale, at man indtil videre udskyder planerne om opførelse Ilimmarfik i Nuuk, et projekt til mange mange millioner, men hvor man fortsat søger efter donorer rundt omkring i verden uden større held.


Jeg er af den opfattelse, at krave til vores fornuft aldrig har været større i forbindelse med bevillingerne. Vi skal således også diskutere selvstyre under nærværende efterårssamling. Denne vil være et vigtigt skridt for Grønlands fremtid, som ikke alene skal vise modighed og arbejdsiver, men også vise vor samfunds evne til at påtage sig et ansvar og kompetence.


Projektet der skal hvile i sig selv skal animere, eksempelvis forlængelse af landingsbaner både i Nuuk og Ilulissat uden tvivl tiltag, der vil være med til at indskyde ny kapitel til vort land. Kandidatforbundet er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at prioritere sådanne tiltag først, tiltag, der kan være med til, at vi vil være med til at hente ny kapital udefra.


Jeg skal derfor pålægge Landsstyret, at de i bemærkningerne til Finansloven synliggøre at landingsbanerne til fastvingede fly i både Ilulissat og Nuuk forlænges til 1000 meter hver, da kun igangsætningen mangler idet de nødvendige vurderinger og undersøgelser allerede er foretaget.


Kandidatforbundet er ligeledes af den opfattelse, at vi må udvikle produktion af energi ved brug af  vand, sol og vindenergi, da vi på denne måde mærkbart vil kunne formindske import af olie. Tiden er således også inde til, at vi udover brug af vand som energikilde, også satser på eksport af is og vand for at opnå, at disse projekter med tiden bliver en af de vigtigste eksportindtægter for vort land. Vi må gøre mere brug af SIKU-blok og spise mere grønlandsk mad.


Ikke alene vil vi være med til at fremme et grønlandskejet selskab, men vi vil samtidig igangsætte et projekt, som vi vil have stor gavn for for hele samfundet. Vi vil således også hjælpere vores fangere og fiskere økonomisk, hvis vi begynder at satse mere på grønlandsk mad.


Med denne indledning skal jeg på vegne af Kandidatforbundet helt udtrykke min tilslutning til Landsstyrets forslag til Landstingets Finanslov, idet den tager højde for Kandidatforbundets hidtidige fremlæggelser.


Projekter og nye tiltag er blandt andet opdelt i fire nye punkter. Og det er indsatser omkring børn, tiltag til forbedringer omkring de handicappedes og ældres vilkår, mere udfarende erhvervsudvikling, bedre udstikkelse af rammer for disse, og intensivering af rammerne for fremtidig boligbyggeri samt forbedring af budgetlægninger og opfølgningen af offentlige projekter.


Det er overordentlig med modernisering, vel og mærke modernisering med henblik på tilpasning til forholdene i vort land. Landsstyrets skridt til nye tiltag er derfor anbefalelsesværdigt, idet man også nu vil satse på fremadrettet tiltag i perioden fra 2004 til 2007, dette svarer til hvad Kandidatforbundet hidtil har givet udtryk for, ikke mindst  omkring ønskerne om mere minutiøse planlægninger.


Endnu større velvillighed fra Kandidatforbundet kan Landsstyret opnå, hvis bevillingerne til erhvervsfremme bliver øget fra 20004, samt hvis bevillingsrammer til forbedring af børnenes, de unge, de uddannelsessøgende, renovering af folkeskolerne, de ældres, de handicappedes og førtidspensionister vilkår bliver sikret.


Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale med henvisning til tidligere fremsatte, at tiden er inde til at planlægge byggeriprojekter i forhold til kapaciteten inden for byggesektoren, det kan i nærværende forslag konstateres, at man ligger op til reduktioner af byggemidlerne med 30,2  millioner kroner om året, disse midler forsøges overflyttet til renovering af Grønlands Hjemmestyres egne personaleboliger samt til driften. Vi kan ikke fortsætte med at bruge Byggerifonden som en reservetank, der er behov for store investeringer i samfundet, man går således ud fra at beholdningen i Byggefonden ved året udgang vil udgøre rundt regnet 750 millioner kroner. Pengene må ud at arbejde i samfundet. På denne måde vil man give den stagnerende økonomi en indsprøjtning.


Når vi kikker tilbage, så er det rent faktisk gået godt for hvor lands økonomi fra midten af 90=erne, og indstil begyndelsen af årtusindeskiftet, men økonomien er desværre stagneret nu. Dette skyldes blandt andet rejernes faldende verdensmarkedspris. Til trods for det, så vil Kandidatforbundet ikke være sortseer, Kandidatforbundet er fortrøstningsfuld idet vi ved, at ved at satse på ikke hidtil benyttede muligheder kan rette op på den økonomiske situation. Jeg kan således også på vegne af Kandidatforbundet konstatere, at nogle af de offentligtejede selskabers gæld nu er indfriet og andre har resulteret deres gæld væsentligt, forbedringen ligger på en 2 mia. kroners klassen. Vi har derfor grund til uden skeptisk at fortsætte tiltag, for at forbedre erhvervsmulighederne, ikke mindst for at foretage økonomiske indsprøjtningen til rentable selskaber.


Selvom man alene ikke kan sætte lid til tilskud, skal vi huske på og indrømme, at vi fortsat har behov for danskernes bloktilskud, idet Landsstyret også giver udtryk for, at bloktilskuddet fra Danmark er øget med 54 millioner kroner på grund af pristalsreguleringerne, og det til trods for, at der under selvstyredebatten fremkom krav om, at man skal arbejde for reduktion af bloktilskuddet. Det er derfor Landsstyrets opgave, at blandt andet at tilrette tiltag med henblik på indfrielse af sådanne ønsker.


Jeg er desuden af den opfattelse, at vi endelig ikke må glemme de uddannelsessøgendes udmelding under selvstyredebatten den 22. og 23. oktober, og det er, at der fortsat er behov for forbedring af de uddannelsessøgendes vilkår, dette skal vi erindre om på vegne af Kandidatforbundet, idet deres vilkår hidtil jo ikke har været de allerbedste.


Selvom det umiddelbart kan virke som om, at vores uddannelsessøgende har langt bedre vilkår end andre i udlandet, skal vi huske på, at vort land og eksisterende forhold i vort land på ingen måde kan sammenlignes med forholdene i andre lande, kort sagt, så er alting dyrere her.


Til trods for det må vi dog fortsat arbejde for, at forbedre de uddannelsessøgendes vilkår i Danmark, ikke mindst med hensyn til tilskud til bus, togbilletter, undervisningsmaterialer med videre. Vi skal naturligvis heller ikke overse kravene til de uddannelsessøgende.


Jeg er således også af den opfattelse, at vi må foretage indsatser for at vende tendensen omkring den stigende arbejdsløshed. Landsstyret må således følge med på sidelinien og foranledige Royal


Greenlands arrangementer af kurser fastholdes, dette blandt andet for at imødegå, at arbejdere på fiskefabrikkerne blot bliver sent hjem, når der ikke er mere arbejde.


Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet også kræve, at det sikres, at intentionen om selvstyre på ingen måde må være på bekostning af bygder og mindre byer, og jeg fed nærværende animere, at udmeldingerne om demokrati i denne sag bliver indfriet fuldt ud. Når vi siger, at ytringsfriheden er baseret på alles ret til at give udtryk for deres meninger, så må vi også respektere borgernes ret til, at give udtryk for egne meninger.


Jeg skal med disse bemærkninger anbefale, at .. inden jeg kommer med afsluttende bemærkninger, så skal je g udtale, at jeg er betrykkende over, at lærernes organisation og Grønlands Hjemmestyre og deres forhandlinger endelig har båret frugt, og det er meget betryggende for os, idet forholdene i skolevæsen i den seneste tid og ikke mindst for børnene har været kaotiske, og jeg håber selvfølgeligt på, at de vil have en fortsat god fremgang.


Og med disse bemærkninger, anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg, forinden 2. behandling.


Per Rosing Petersen, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.


Det var så Anthon Frederiksen, der afsluttede partiernes og Kandidatforbundets partiordførerindlæg. Og i den forbindelse, så vil Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender komme med en besvarelse. Inden det, så skal jeg også gøre opmærksom på, at på grund af tolkene hat meget svært følge med, så skal man helst gerne snakke roligt og langsomt, værsgo.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


Ja med hensyn til det stade vi har nået i samfundet, og vi kan forstå at den bliver vurderet nøje her, o hvis man skal vurdere overførerindlæggene under et, så har jeg konstatere, at man fra Landstinget gerne vil have det mål, at det er et samfund der kører ordentligt, at der er tale om et sundt samfund, der selv som samfund og enkeltvis uden at have alt for mange omkostninger står og det er de bemærkninger, der kan bruges til vurdering af de generelle indlæg. Men selvfølgelig vil det også naturligt, at kommentere de enkelte ordførerindlæg.


Med hensyn til Siumuts ordfører, og andre ordførere blandt andet Inuit Ataqatigiit eller måske samtlige ordførere kom ind på, at de forhold i samfundet som vi nu skal gå over til, med hensyn til erhvervsudvikling, skatter og afgifter, at man så vidt muligt skal have en forsigtig drift på det område, og det er så samtlige ordførere, der ønsker dette, og det er netop det, som Landsstyret er enig i, og at man samtidig hører debatten i Landstinget, og det er så vores målsætning til at gå videre.


Og i de seneste år, så har vi uden alt for store ændringer, så har man også planlagt, så har man også blandt andet peget på de radikale ændringer som berører samfundet eller de enkelte, at de kommer som et lyn fra loven, det gør at folk mister lysten til at være med i samfundet. Dette må man være påpasselig med.


Og med hensyn til ændringsforslagene, så vil Landsstyret bruge flere år, som blandt andet kan medføre forringede levevilkår for samfundet, men uanset det, så er det det vi har lagt frem til Landstinget, at få gjort.


Med hensyn til EU og med hensyn til EU-samtalen, som udløber i 2006 og vurdering af det pågår og her har man ændret med hensyn til fiskekvoterne. Grunden dertil var, at man kan se det som en forberedelse til den forhandling.


Men det, som vi er vidende om, at det der blev besluttet i EU, at medlemslandene vil blive forøget fra 15 til 20 under Italiens formandskab. Og derfor vil det blive mere vanskeligt, at lave nogle forhandlinger med EU.


Og derfor sagde vi i Landsstyret i forgårs under debatten her, at Landsstyret har rettet henvendelse til den danske regering, til udenrigsministeren, at hvor lands status som OLT-land bør ophæves. Hvis og dette må den danske stat sørge for, at det bliver medtaget i EU=s nye traktat.


Med hensyn til de tidligere koloni-lande og OLT-lande udnytter EU-programmerne og får penge ud af det, selvom de ikke har en særskilt fiskeriaftale. Og det er det, som vi i Landsstyret, også på baggrund af debatterne i Landstinget, at vi har B at vi skal have et samarbejde med EU og EU er interesseret i vort land og vi ønsker, at vi har et bedre og et bedre samarbejde, hvor man ikke tilsidesætter Grønland. Og det er så den målsætning Landsstyret har. Og vi kan også fornemme, at vi kan blive enige om det i forbindelse med debatterne vedrørende EU.


Og med hensyn til det offentlige og det privates virksomheder. Det blev kommenteret af flere, at man ikke får en drift, hvor det offentlige favoriseres i forhold til det private. Og i et af de vigtigste opgaver for erhvervsudvalget bør være, at der skabes samarbejde mellem det offentlige og de private. Og det er vi gået aktivt ind på.


Med hensyn til fiskeriet og ikke mindst det kystnære fiskeri og efterlysninger af alternative fiskearter, så er det hele landet og ikke mindst Landstinget bør blive enig om, at der kommer noget om fiskeri. Fordi det er det vigtigste erhverv, som har en eksport. Vi må have en fælles beslutning og bane vejen for, at det har en tryk drift.


Og her med hensyn til de kystnære fiskere og deres vilkår, og at vi så hører på dem, så vil Landsstyret fra 2005 afsætte 20 mio. kr. hvert år til omstrukturering af dette. Og dette skal bruges til omstrukturering af fiskeriet og efterlysning af nye produktionsemner.


Med hensyn til fangererhvervet, det har det vanskeligt. Og de er alle sammen vidende om. For det første, så har naturbeskyttelsesforeningerne givet problemer, men det vigtigste problem er klimaforandringen, der sker netop nu. Og derfor arbejder Landsstyret, at man i løbet af et år, hvad er det for nogle fangstdyr, man fanger og hvilke værdier har de, og at man skaber overblik over det. 


Og i den forbindelse forstærke det, man kan tjene ved siden af. Men denne opgave og andre opgaver, som kan betragtes som samfundets egen opgave, så mener vi, at det ikke kun er Landstinget, der skal kunne behandle dem.


Vi må forstærke befolkningens vilje også rent politisk. Vi må bane vejen for, hvordan kommunerne med hensyn til deres folkevalgte, hvordan de selv kan udnytte deres vilje. Mange ordførere kom ind på, at man fokusere mere på uddannelsen og at man skal få det udbygget og det støttes fra Landstinget. Skal vi skabe rammer for hvilke vilkår de uddannelse har, men som folkevalgt, som samfund, som forældre.


Med hensyn til, at vore børn har tilsyn med deres uddannelse. Den må vi være mere stolte af og få det mere synliggjort, idet når de unge tager på uddannelse til et andet sted end deres hjemland, så er det ikke sådan, at vi så vender ryggen til dem.


Vi må ikke miste interessen for de uddannelsessøgende og være stolte af dem, når de bliver færdige med deres uddannelse. Og det skal være åbent.


Og i den forbindelse med hensyn til 10-årige anlægsplanlægning, så blev den godt nok ikke støttet, men det er vi vidende om, at med hensyn til renovering og nybygning af skoler, både i bygder og byer, den vil blive fremlagt til Landstinget.


Og med hensyn til forsyning eller varme, så har Nukissiorfiit allerede lavet nogle planer, flerårige planer og dem skal vi gerne bruge og fastlægge hvordan prioriteringen sker. Landsstyreområdet f.eks. sundhed og familier B altså landsstyreområdet får udarbejdet sådan nogle planer. Og det bør være det, der skal danne grundlag for et mere betryggende og mere længerevarende planlægning.


Derfor når vi snakker om uddannelse, at uanset hvor meget det vil koste med hensyn til Ilimmarfik, at man kan kunne samle mange uddannelser, så mener vi, at det er en investering i fremtiden. Det er ikke en investering fra dag til dag, men hvis vores studerende skal have gode vilkår, så er det også meget let, at de gerne skal have en uddannelse, lige netop det. Og vi må også bane vejen for det. Her har man jo ikke stoppet og i henhold til planlægninger og økonomien, så har vi også begrænsede midler, så skal vi bruge cirka op til 20 til 100 mio. kr. til side og vi regner så med, at indtil forholdene i folkeskolen er blevet løst, så vil vi bruge 100 mio. kr. fra 2007 og i den forbindelse er det meget afgørende hvordan prioriteringen sker.


Med hensyn til Landsstyret, at man får forbedret børnefamiliernes vilkår, det er stadigvæk vores målsætning. Og det, vi kan se det er, at man bibeholder børnetilskud og forhøje dem med 750 kr. om året. Derudover så er det ikke kun børnetilskudsordningen, men at man også kan støtte børnefamilierne. Det har vi drøftet i Landsstyret og vi vil gerne fremsætte noget i den forbindelse.


Og med hensyn til førtidspension, det blev nævnt også både fra Siumut og Kandidatforbundet, så har Landsstyret allerede indgået med kommunernes landsforening for at bremse eksplosionen af førtidspensionister, så vil man animere til, at kommunerne får lyst til, at man stadig kan udnytte sådan nogle personer, hvis det kan lade sig gøre. Men så er denne aftale ikke båret større frugt. Jeg ved ikke med hvilken grund, men fra Landsstyret har vi en løbende dialog, at man bør udnytte dette forhold mere, at f.eks. de enkelte personer i samfundet, at de på grund af, at de får førtidspension, så får man vurderet, at de ikke kan bruges i arbejdsmarkedet. Det har vi ikke råd. Alle, der kan har vi behov for i samfundet.


Og med hensyn til erhvervsudvikling, den blev kommenteret af alle. Og det er jeg glad for på vegne af  Landsstyret og det er ikke forunderligt i forbindelse med vores ønske om en mere selvbåren økonomi. Så er der over 3 mia. kr., som vi får som bloktilskud fra staten. Og Landsstyret fastsætter ikke, at man sådan uden videre får det fjernet. Det vil være uansvarligt, hvis man får lavet eller ophævet ordning i et hug.


Og det kan måske tages et eksempel, dengang da Gorbatjev i god tid får afskaffet forholdene i det daværende Sovjetunionen og ikke havde noget parat, der kan bruges som erstatning. Vi bør ikke bruge denne fremgangsmåde. Kommunerne bør være med i erhvervsudviklingen og befolkningens vilje må bane grundlaget.


Og med hensyn til, at det er alt for dyrt, at rejse og det kan også være, at der også er en grund til at der er for få, der er rejsende til Grønland. Men uanset det, med hensyn til sø- og lufttrafik, at man skal kunne få dem koordineret og med hensyn til 2004 og 2005, så vil serviceaftalerne udløbe til trafikområdet. Og så skal vi i gang med nye forhandlinger og Landsstyret har til hensigt, at man får disse fornyet.


Og Landsstyret har til hensigt, at vi i de nærmeste dage sammen med trafikaktørerne begynde vores dialog og planlægning, som f.eks. Royal Arctic Lines service, at dengang da vi nedsatte serviceaftalen til Royal Arctic Line med 5 mio. kr., så blev det blot nævnt, at trafikken til bygderne vil blive B regulariteten vil blive længere.


Og man skal også huske på, at man også medtager bygderne i debatten. Og det blev også nævnt, at der er alt for mange urentable bygder. Og med hensyn til sidste ordfører Kandidatforbundet, så sagde han, at man så vidt muligt i Landsstyret ikke får ødelagt demokratiet. Der er så mange bygder, der arbejder mere alvorligt end byerne for at bestå. Størstedelen af byerne har noget erhverv og har skoler og lign. Og dem plejer vi at være rentable, selvom de får masser af tilskud fra Grønlands Hjemmestyre til deres drift.


Med hensyn til, at samfundet bør få mere lige vilkår omkring boligbyggeriet, så mener man, at ordningen med lejer til ejer og de midler, der er blevet afsat, at de ikke bliver udnyttet alle sammen, og at man får en realkreditordning, der skal kunne være gældende for hele landet.


Og derfor med hensyn til realkreditfinansieringen, at de ikke vil yde midler til de yderdistrikter og bygder, så kan man måske vi måske forbedre vilkårene til dem fra Landskassen.


Og endelig med hensyn til landingsbanen i Paamiut, så ønskede flere ordførere, at der skal bygges en landingsbane i Paamiut. Og Paamiut er beliggende, hvor der er 300 km til den nærmeste by både i nord og i syd. Men uanset det og om hvilke landingsbaner, det skal være, så er det jo nu, vi skal tage beslutninger.


Der skal være tale om et mere tilpasset landingsbane, som måske ikke harmonerer med den længde, man har planlagt. Det er måske kun hvilke flytyper vi anvender, der er stemmende. Og hvordan skal vi så behandle Qaqortoq, Nanortalik og andre.


Man kan forestille sig, at man kan lade et fly flyve fra Nuuk, Paamiut og Kangerlussuaq og de største ruter vil så være Nuuk-Narsarsuaq/Kangerlussuaq og fra Ilulissat. Det er sådan nogle overvejelser, vi har.


Og med hensyn til, at man får forlænget landingsbanerne både i Nuuk og i Ilulissat, det er vi opmærksomme på i Landsstyret. Men det vi skal være påpasselig er, at rejsende fra Nordgrønland skal via Nuuk, hvis vi får lukket Kangerlussuaq. Men hvis vi vælger at bibeholde Kangerlussuaq og hvor man har en meget bekosteligt lufthavnsdrift og som mangler passagerer. Det er altså sådan nogle forhold, vi skal være opmærksom på, og som vi skal fremlægge i forbindelse med trafikredegørelsen til næste år.


Man kom også ind på alderdomshjemmene i Maniitsoq, Qasigiannguit og Ilulissat. Og i forbindelse med andenbehandlingen så overvejer Landsstyret, at gøre noget ved det.


Og kommunerne og Grønlands Hjemmestyre skal jo deles om udgifterne på det område. Og der er allerede bevilget midler til Qasigiannguit og så skal vi have en forhandling om, hvordan disse skal udnyttes. Og jeg kan forstå, at det er sundhedsområdet og kommunen, der slås om dette.


Og vi er også vidende om, så kan vi også sige, at man ikke længere kan acceptere alderdomshjemmenes tilstand både i Uummannaq og i Qasigiannguit. Og Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit og jeg husker vist også, at det kun er Demokraterne, at ansvaret for anlæg både uddelegeres til kommunerne. Vi er også opmærksom på dette forhold. Det er også med i vores overvejelser, men vi skal gøre det, så med hensyn til den næste forhandling for kommunernes sammenslutning, så må man også medtage disse og vi er også parat til det. Vil vi også gøre det. Det vil være interessant med hensyn til spredning af kompetence.


Og jeg kan også forstå, at der er flere, der er enig i med hensyn til rationalisering, at man får ændret kommunernes struktur anderledes. Og det er så kommunerne selv, der skal sørge for, at man har indblandet direktoraterne i den kommende ændring. Det er det, der også skal være med i forhandlingerne.


At man har viljen til forhandling gav samtlige ordførere udtryk for og det er det, som samfundet B vore vælgere gerne vil høre viljen til forhandling. Og jeg skal takke for det på vegne af Landsstyret. Jeg er også vilje til forhandling.


I forbindelse med nytænkning og at man hvis man fastholder, at vi skal lave noget nyt. Så kan jeg også høre, at samtlige går ind for det. Landsstyret har en forpligtelse i forbindelse med fremlæggelse af Finansloven, så skal vi også fremlægge den. Og det er så det, som Landsstyret har strikket sammen, og som tager udgangspunkt i Landstingets udmeldinger og kommunernes ønsker. Og det har vi så prøvet på at få udformet, men det største kompetence ligger jo hos Landstinget og Finansudvalget og de er allerede gået i gang med at behandle den. Så det bliver spændende hvordan den endelige Finanslov kommer til at se ud.


Og nu har vi flere rapporter, som f.eks. Benchmarksrapport omkring skatter og afgifter, så efterlyser man eller et af de vigtigste udsagn, at skatter og udgifter er dem, som de folkevalgte skal få realiseres i ikke for høj eller ikke for lav stade.


Og man skal så vidt muligt have en så lav skat som muligt. Men man bør også vægte hvor meget det offentlige kan få ind fra afgifter. Og vi får mere tilfredsstillende indtægter fra de afgifter. Og det er så en af de første og derudover så er det skatter og afgifter, der kan bruges som redskaber. Men man kan ikke komme uden om skat i forbindelse med et selvbærende samfund.


Med hensyn til de levende ressourcer og en udnyttelsen og udbyttet heraf. Det er meget interessante emner, som vi skal behandle i dag. Vi har i dag kun rejeafgiften, som giver afkast til det offentlige samt skatter og afgifter. Bortset og inklusive selskabsgifter.


Vore politiske interesser er, at hvis der er kvoteret med 57 mio. kg. Og deres værdi er sat til at betale afgifter af. Det er en stor Yskatter og rapporter, som skal fremlægges og de skal behandles her i salen også.


Atassuts ordfører kom jo ind på. Ja, det er rigtigt, Atassuts ordfører med hensyn til Landstingets forslag til Finanslov. Ja, det er den i det store og hele stammer den jo fra den forrige koalition Atassut og Siumut. Det er så tekstændringerne, som er væsentlige for os. Det er på baggrund af, at vi skal samles omkring dette forslag.


Med hensyn til et overskudsmål på lidt over 10 mio. kr. Det er også noget, der er sket i forbindelse med ændringen i retortområderne i Landsstyret. Det er det, der jo er skyld i denne reduktion. Og jeg har også i min fremlæggelse sagt, ja, med hensyn til næste års Finanslov og overslagsårene, så budgetterede vi med i det hele samme overskudsmål.


I forslaget til Finanslove, så har vi med hensyn til erhvervsfremme, så har vi 18,7 mio.kr. Vi vil meget gerne have et større beløb, men hvis vi tænker på i forhold til den danske Finanslov, så vil det betyde 1,8 mio. kr. 25-50-75 mio. kr. det er jo så vores formål, at opnå på baggrund af de faldende bemærkninger, at jeg skal have realiseret med omtanke.


Med hensyn til NUKA A/S=s aktiviteter kan overdrages til andre. Det er vi opmærksomme på i Landsstyret. Så har vi allerede modtaget en rapport, som også kræver mange svar fra de implicerede. Alt glimmer er ikke guld, plejer danskerne at sige. Ja, det betyder jo, at vi ikke skal tage imod den første og den bedste, men også fordi mange bygder vil blive berørt af disse ændringer. Vi er åbne over for eventuelle forbedringer. Men som sagt vi må så analysere og vurdere disse.


Qeqertarsuaq med hensyn til anlæg har nul sagde ordføreren. Det lagde vi også mærke til, også i det fremlagte forslag i august måned. Ja, sådan er dette forslag. I Landsstyret vil vi meget gerne opnå som sagt fra ordførere, at vi så muligt skal sprede anlægsarbejder ud til kysten. Ja, efterhånden som Finanslovens indhold bliver større og større så er der flere kommuner, som endnu ikke har færdiggjort deres anlægsarbejder, så kan vi jo ikke blive ved med at pålægge disse kommuner yderligere anlægsarbejder. Derfor må vi tilpasse os i fremtiden, ud fra de behov der er. Men med hensyn til de 750 mio. kr., som er uforbrugte midler inden for anlægsområdet, det kan vi ikke sidde overhørig.


Og så med hensyn til den minihal, som er stoppet fra Kandidatforbudet. Det er ikke det, hverken Landsstyret eller Landstinget kan gøre noget ved. Men i de tilfælde, så skal Landstinget blande sig, således også Landsstyret på baggrund af deres pligter, skal blande sig. Derefter enten siger jeg eller nej. Det er Landstinget. Det er dem, der styrer finanserne, uanset om det er andre forhold eller økonomiske forhold, så skal vi fremlægge det over for Landstinget.


Med hensyn til Demokraternes ordfører, så kom vedkommende ind på mit indlæg i Sermitsiaq forleden dag. Jeg burde læse den. Men ja vi skal balancere på en eller anden måde i forbindelse med vore ændringer i samfundet. Det har vi sagt og med hensyn til fremtiden, at vi skal planlægge.


Ja, Nuuk Imeq, hvor meget guld vi høster deroppe fra og hvor store udgifter for hvert enkelte medarbejdere, det har sin rigtighed, idet det er noget, der er sket for 100 år siden eller forrige århundrede. Det er ikke noget, man kan henvise til. Jeg vil dertil ikke blande mig og afvise retsafgørelsen. Det kan da godt være, at vi får en anden ordning.


Demokraternes ordfører, 5-6-7 med hensyn til transport og med hensyn til bloktilskuddet til kommunerne, så fremkom vedkommende med et spørgsmål. I forbindelse med servicekontrakten, så skal de fornys f.eks. for 2005. Ja, Landsstyret vurderer, at disse betalinger eller vil har efterlyst om vi ikke har reduceret vore betalinger for disse servicekontrakter. Ja, det er viljen til samarbejde til kommunerne, der er spørgsmålet, således at de 744 mio. kr., som er bloktilskuddet til kommunerne kan eventuelt reduceres.


Jeg er også glad for Demokraternes udmeldinger eller ønske om en sundhedskonference. Det er et behov, som et samfund i sundhed har behov for. Det kan vi eventuelt snakke mere om. Derudover i forbindelse med Landsstyrets udarbejdelse af Finansloven, så at vi skal mere samarbejde med Finansudvalget. Det er  rigtigt. Ja, Landsstyret har planer om og i mit direktorat snakker vi om, hvor godt og hvor bedre vi kan samarbejde med Finansudvalget. Det har jo været tilfældet.


Det sker jo til stadighed, at når at Landsstyret fremlægger sin redegørelse om økonomien om foråret og det er også Landsstyret, der har pligt til at indhente inputs der fra ud over kommunernes ønsker.


Med hensyn til direktoraterne i Hjemmestyret og hvordan man kan lave besparelser, det efterlyste man også. For et par dage siden, da under debatten, da nævnte jeg, at vi må vurdere hvor meget vi skal pålægge os af arbejdsopgaver. Vi nævnte, at vi skriver til hinanden som aldrig før. Det er måske Landsstyret eller Landstingets vilje, der har været for lille.


Altså medarbejderstaben skal jo arbejde ud fra det arbejde, vi pålægger dem. Det kan være nødvendigt, men vi må samtidig eftersom vi ønsker reduktion i administrationen så må vi kigge nærmere på vore arbejdsformer. Hvordan vi kan opnå bedre resultater i de forskellige direktorater. Det er nok også i Formandskabets interesse, hvordan vi bedre kan spare kræfterne og effektivisere arbejdet samtidig. Vi er i familie med hinanden, altså Landsstyret og Landstinget.


Med hensyn til administrative problemer og det centrale deri må være, at vi har for mange små kommuner, således at det er et problem at fremskaffe kvalificerede medarbejdere. Og derved bliver byrderne for meget og er skyld i nogle fejl.


Med hensyn til de landsdækkende aviser og Landsstyret udmelding om et forslag om at eller tilskuddet skal fjernes påpeger også Demokraterne. Ja, til sidst så anså de os som små kriminelle, måske. Jeg sagde, Per Skaaning, at vi prøver på at fjerne det. Det er ikke tanken. Landsstyret har fremlagt dette forslag, fordi vi fik besked alene året før, at det skal ske.


Det er hvordan Landstinget tager imod det, det er vi spændt på. Det er ikke kun fordi aviserne skriver negativt om os, at det er ikke helt altid tilfældet, men de skriver også positivt, det er ikke en straf over for avisen. Det er ikke tilfældet. Men det er deres selvbærende økonomi vi stræber efter. Det er Landstinget, der vurderer det i forbindelse med Finanslovsbehandlingen.


Så er det Kandidatforbundet. Ja, generelt støtter vi deres bemærkninger også fordi det er en støtte til vores forslag. Og med hensyn til energiområdet og energikilder og andre energikilder, at vi bliver mindre afhængige af olien. Ja, det tænker vi også over. Ikke kun inden for vandenergi, vandkraftsværk f.eks. nævntes lys og vind som energikilder. Det er noget, der er det nye, som også vi kan efterlyse. Også fordi vi har kendskab til, at man i Sisimiut har projekter i gang indenfor teknologien. Det er noget, der kan Y.Det må vi være opmærksomme på.


Ja, elvene fosser i fjeldene. Ja, vi er også bekendt med, at man udvinde Yfra vand som energikilde. Det vil måske Landsstyremedlemmet for Erhverv har haft en diskussion med eller er i gang med en diskussion med sin nordiske kolleger. Det skal tages op i Washington D.C., hvordan de stærke lande i verden tager det op.


Med hensyn til fornyelser. Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet har sagt noget om. Ja, det er Landsstyrets opmærksomhed i forbindelse med fornyelser i debatterne i Landstinget, det er det, der er det væsentlige.


Med hensyn til midler, de indestående eller midler, som skal arbejde. Det er det, vi arbejder for med hensyn til en 10 års-plan, det er det, vi har i Landsstyret. Med hensyn til de 750 mio. kr., som Landstinget allerede har bevilget, at hvis vi bare skal beholde dem, uden at bruge til beskæftigelse. Det er ikke fornuftigt. Jeg er bekendt med, at Landsstyremedlemmet for Erhverv har bestræbelser i denne henseende.


Og til sidst til Kandidatforbundets ordfører i forbindelse med nedgangsperioder i året, at man så sender medarbejderne hjem fra dag til dag. Det skal vi prøve på at undgå. Royal Greenland har afsat midler til efteruddannelse af medarbejdere. Det er et meget godt initiativ. Her vil kommunerne, Hjemmestyret og koncernen skal optage forhandlinger, således at denne ordning allerede kan starte i 2004.


Men denne ordning vedrører ikke kun Royal Greenland. Den berører også andre virksomheder, som eventuelt kan bruge ordningen, også vore andre virksomheder. Som Inuit Ataqatigiit har været inde på, at vore aktieselskaber har en omsætning på 8,5 mio. kr. Hvis vi kan få det samlet og at vi som ejere kan vurdere, hvor vi får udbyttet, så kan vi måske få det mere samlet.


Med disse bemærkninger siger jeg tak for denne velvillige behandling af Landsstyrets forslag til Finanslov. Jeg er også bekendt med, at alle har viljen her.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Den næste er Formanden for Finansudvalget Ole Thorleifsen.


Ole Thorleifsen, Finansudvalgsformand, Siumut.


Som formand for Finansudvalget er jeg glad for fremlæggelsen af Finanslovsforslag for 2004, samt at partiernes og Kandidatforbundets udmeldinger med interesse. Og i den forbindelse så vil jeg også gerne takke organisationer og andre interesseorganisationer.


Vi er også vidende om, at vi betaler meget til samfundet. Derfor følger samtlige i samfundet behandlingen af denne. Og som bekendt så plejer man at behandle det sådan og det er sådan, at så fremkommer Landsstyret med et forslag og efterfølgende så bliver den behandlet i Finansudvalget. Og hvis Landsstyret har glemt nogle spørgsmål og nu behandler man Finanslovsforslaget første gang.


Og derefter så bliver opgaven taget i Finansudvalget og så bliver den behandlet sammen med Landsstyret inden den bliver fremsat anden gang og den skal andenbehandles den 28. november og jeg ser frem til og er spændt på, hvordan den kommer til at se ud, idet i behandlingen af Finansloven, så har Landstinget også indflydelse på den.


Jeg vil også gerne nævne som formand for Finansudvalget, at med hensyn til fremtiden, at Landsstyret og kommunerne og organisationerne, at de sørger for en mere oplysning. Til disse, idet man på en eller anden måde kan overtræde loven.


Og med disse bemærkninger siger jeg tak for ordførerindlæggene og ikke mindst til Landsstyremedlemmet for Finanser.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.


Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.


Landstyremedlemmet for Finanser, som støtte til hans bemærkninger, så vil jeg blot lige nævne, at det som Demokraterne sagde, at vi ikke har til hensigt med hensyn til støtte til fremtidens aviser.


Vi har ikke nogen dårlig hensigt. Det er kun besparelse. Skrag, at vi ud fra det, at vi har fremsat forslaget om, at vi kan fjerne nogle af tilskuddene. Det er på baggrund deraf, at vi har indstillet at disse bliver fjernet.


Og her tænker man på, at pressen selv uden tilskud fra det offentlige skal kunne drives og det er den hensigt, vi har. Og Demokraterne kom også ind på i deres fremlæggelse med hensyn til bevillinger til Ilimmarfik, at vi lige som har kappet hovedet af den private skole, men jeg kan også sige, at den har lovgivningsmæssig muligheder, men det er kun især med hensyn til vore prioriteringer af midlerne, så er det jo renoveringer og fornyelser af folkeskolen og udbygning af de højere uddannelser. Det er disse vi har valgt, at disse skal udvikles og det er så forskellen mellem Landsstyrets og Demokraternes prioritering.


Og det var så de korte bemærkninger, jeg har.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og den næste, der har bedt om at få ordet er Landsstyremedlemmet for Selvstyre og Justitsområdet.


Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.


Tak. Med hensyn til mit retortområde og det, der blev fremsat, så har jeg nogle få bemærkninger.


Jeg er glad for, at Landstinget efterlyser en mere målrettet fremgangspunkt og efterlyser noget til gavn for samfundet. Og jeg har også bemærket, at Siumuts ordfører Isak Davidsen ser frem til, at kunne være med i det kommende arbejde vedrørende selvstyre.


I det Landsstyrets fremlagte forslag til Landstingsfinanslov og de midler, der er blevet afsat til Selvstyre, det er blevet forøget og som bekendt, så vil man også bruge størstedelen af midlerne, hvor man bl.a. med Danmark får oprettet en fælleskommission, hvor Grønland også skal deltage og gennemføre de helt nødvendige undersøgelser, der er påvist i Selvstyrekommissionen, og ikke mindst at man har et tæt dialog med borgerne og oplysningskampagner. Og gennemfører debatten blandt samfundet omkring Selvstyre.


Og jeg har også lagt mærke til i den forbindelse Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg fra Aqqalukasik Kanuthsen med hensyn til ejendomsretten, at Inuit Ataqatigiit udtaler, at man skal arbejde for det. Som bekendt så har det tidligere Landsstyre og det nuværende Landsstyre allerede rettet henvendelse til den danske stat, at man gerne vil overtage administrationen fuldt ud og overtage lovgivningskompetencen fuldt ud. Og at disse opgaver videreudføres, hvor man viderefører ufortrødent disse opgaver.


Jeg har også lagt mærke til fra Inuit Ataqatigiit ser frem til behandlingen af betænkningen fra Retsvæsenskommissionen her i Landstingssalen. Jeg kan også udtale, at den officielt ikke er blevet overrakt til Landsstyret. Men vi regner med, at man i løbet af vinteren kan få overrakt hele betænkningen fra Retsvæsenskommissionen og efterfølgende så vil Landsstyret fremsætte forslag til behandling hos Landstinget. Og vi regner så med, at dette kan blive realiseret til forårssamlingen.


Og derfor med hensyn til Landsstyrets og Landstingets beslutning omkring retsvæsen, det er vi jo uvidende om og i Landstingets Finanslovsforslag har vi stadig ikke ansøgt om midler, der vil være forbundet med overtagelsen af retsvæsenet.


Og med hensyn til drøftelse af retsvæsen, så er det jo vigtigt, at konstatere, at hvis vi går for, at Grønland selv styrer hele landet, så og hvis vi skal bibeholde den samfundsvelkendte samfundsstruktur, og at man viderefører den tredeling af magten og det skal vi stå fast ved. Og derfor er det også nødvendigt, at Landsting og Landsstyre samt retsvæsen skal være adskilt i det videre arbejde. Og derfor når man går ind for Grønland selv styrer landet, så kan man også være enig i, at man skal eller hjemtage retsvæsenet.


Derfor da vi mener sådan fra Landsstyret, så ønsker vi selvfølgelig også med hensyn til de nævnte opgaver, at man ved nøje vurderinger og fornuftige undersøgelser gennemfører opgaverne.


Udover det, så har jeg også lagt mærke til, at man fra Siumut med hensyn til hjemmestyreejede virksomheder, og at de har meget lidt likvide midler. Og det er vist ikke likviditet, man snakker om, men det er stabiliteten eller soliditetsgraden af virksomhederne, som man er ude efter. Dette har vi også drøftet i Landsstyret og vi er også blevet enige om, at vi får vurderet de enkelte virksomheders soliditetsgrad, fordi der er tale om forskellige virksomheder. Derfor kan man ikke tage en general vurdering af deres soliditetsgrad. Og derfor med hensyn til de enkelte virksomheders soliditetsgrad samt hvor meget de nu og i fremtiden kan afgive til deres ejere. Når dette har været nøje vurderet, så går vi i gang med forhandlingerne fra Landsstyret.


Jeg har også lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiits ordfører, at man kan lave et samlet styringsorgan for Grønlands Hjemmestyres virksomheder, de så fremsætter forslag til Landsstyret. Og i den forbindelse så betragter vi bestyrelsessekretariatet som værende sådan og man kan godt lægge mærke til, at de midler, man har afsat til bestyrelsessekretariatet, det er blevet forøget. Og her er det jo hensigten, at man videreføre sagerne med hensyn til virksomhederne og deres bestyrelse, og at man har en mere fast, at de får mere overskuelig retningslinier.


Og Landsstyrekoalitionen er også blevet enig om, at en del af midlerne skal bruges, hvis og såfremt der skal ske en privatisering af virksomhederne, så skal vi finde ud af, hvilke ejerskabsformer, der er mest velegnede til Grønland. Og det er så det, der skal undersøges. Og landsstyrekoalitionen har en målsætning om, at virksomheder, der har næsten ensartede opgaver, at nogle af dem kan samlet og at man får det undersøgt.


Og her er det selvfølgelig formålet, at det er jo ikke formålet, at man har mange forskellige virksomheder for sjov, men at man med hensyn til virksomheder, så har de jo det formål, at de kan være samlet mere hensigtsmæssigt.


Og det er så de vigtigste opgaver, der skal behandles i de kommende år og når dette er sket, så skal Landstinget og Landsstyret have en dialog om hvilken skridt, man vil tage, og at de får gode muligheder.


Det skal der ikke herske tvivl. Jeg har også lagt mærke til, at man fra Kandidatforbundet med hensyn til eksport af is og vand kan blive en af de vigtigste indtægtskilder for Grønland, og at man skal arbejde mere aktivt for dette. Og Landsstyret finder det selvfølgelig også ønskeligt. Og derfor med hensyn til hvilke strategier og handlingsplaner, det er, at man har en ny strategi på det område, det har vi fundet som noget fornuftigt. Og derfor med hensyn til eksport af is og vand, så vil der blive afholdt en konference i næste uge fra tirsdag til og med torsdag. Og her er det jo hvilke indhold den nye struktur, så skal man afholde seminar om det.


Og man har ellers tidligere fremsat spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med sådant et seminar. Men når man ser på deltagerlisten, så kan man fornemme, at man finder det nødvendigt, at der afholdes sådant et seminar og der er mange, der gerne vil deltage i seminaret.


Afslutningsvis så skal jeg udtale, at vi fra Landsstyret på hvilken som helst tidspunkter også med hensyn til mit retortområde, så er vi parat til, at i forbindelse med finansudvalgets arbejde, at den kan komme og have samråd med os. Tak.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Den næste, der har bedt om at få ordet, det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Boliger og Miljø.


Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Boliger og Miljø, Siumut.


Tak. Jeg vil godt lige bemærke vedrørende enkelte punkter. Det Landsstyremedlemmet for Økonomi har besvaret nogle væsentlige punkter. Så vil jeg henholde mig til det retortområde, jeg har inden for boliger og infrastruktur.


Jeg vil godt komme med uddybende bemærkninger med det, der blev fremlagt fra partiernes ordførerne også fra Atassut. De er meget ensartede. Det er ikke underligt, også fordi disse blev fremlagt på baggrund af de faktiske forhold, der eksisterer i dag.


Det jeg gerne vil uddybe med hensyn til Landsstyremedlemmet for Finanser, altså i forbindelse med vores politik inden for trafik og infrastruktur og på baggrund af de bemærkninger, der har været fra Landsstyret, at med hensyn til trafik og infrastruktur og tilskuddet hermed, som er omkring 290 mio. kr. Det må reduceres.


Og så fordi det er påkrævet, at vores trafikstruktur skal være billigere, at vi altså nedsætter billetpriserne, det er et krav, der har været fremme gennem tiderne. Hvis vi skal reducere tilskuddene samtidig med, at vi gør trafikken billigere, det bliver meget vanskeligt, men det er et hæmsko for Landsstyret i forbindelse med vores planlægning.


Altså vores interessesfærer nemlig billigere trafik og billigere billetpriser, det skal jeg arbejde for at opnå. Hvis man skal opnå disse krav samtidig, så må vi også regne med, at vi forsyningsmæssigt og trafikmæssigt må ændre på visse strukturer.


Landsstyrets målsætning er jo, at det ikke skal forringe serviceringen i forbindelse med nedsættelse tilskud og nedsættelse af billetpriser. Det vil være meget godt, hvis vi kan opnå dette. Det er vores målsætning.


Men hvilke konsekvenser, det vil få i fremtiden i forbindelse med serviceringen af samfundet og i forbindelse med den struktur, vi har inden for trafikområdet, det må nødvendigvis medføre ændringer.


Det er det, vi skal være forberedt til og det skal vi være opmærksom på. Det er derfor, at jeg håber, at alle i samfundet har forståelse for dette. Også fordi vi skal forstå, at vores trafikstruktur er indrettet således, at vi får flytrafikken samtidig med søtransport. Det således at vi muligvis kan finde frem til en anden form for struktur. Det kan vi vist ikke komme uden om.


Med hensyn til det landsstyremedlemmet for Finanser har sagt med hensyn til lufttrafikken, trækningen Narsarsuaq-Ilulissat og lufthavnen i Ilulissat og Nuuk kan forlænges, så kan vi oprette sådan et såkaldt hovedvej her i landet. Og så en mindre aktivitet i visse strækninger. Det er det, vi skal tænke. Og det samme gør sig gældende indenfor søtransport. Ja, at vi nu har primær trafik inden for søvejene, det er fra Uummannaq og Qaqortoq. Også biveje i andre lokaliteter. Det gør sig allerede gældende i dag, men vi skal tilpasse trafikstrukturen med hensyntagen til mindre tilskud og med mindre billetpriser, det må vi så tage hensyn til disse forhold. Det skal vi nok arbejde for i Landsstyret.


Og man kom også ind på boligområdet. Her skal jeg understrege, at Landsstyret har planer om, at få debatteret trafikområdet til forårssamlingen, således at den lovgivning vi har inden for boligområdet eller serviceringen af disse vil så blive fremlagt til Landstinget.


F.eks. det, der blev fremlagt fra Siumut, andelsboligejerskabet, således at de fuldt ud kan blive egentlige ejere af boliger, det er det vi skal give mulighed, eventuel give mulighed til forårssamlingen. Det skal jeg allerede ud med her.


Selvfølgelig er der behov for tilpasninger inden for boligområdet, også med hensyn til udlejning af boliger, uden at komme nærmere ind på disse forhold, så vil jeg godt lige understrege, at vi tage det op under forårssamlingen.


Med hensyn til bemærkningerne om mindre takster inden for fragten. Også det, som pressen i visse tilfælde også været tilbageholdende, når Landsstyret har opnået gode resultater. Vores koalitionspartnere siden 2002 B december måned, Inuit Ataqatigiit og lige efter årsskiftet Atassut, så har vi haft et godt samarbejde med dem med hensyn til forsyningen og med hensyn til infrastrukturen i det hele taget og kunne nedsætte taksterne. Det skal man ikke glemme. Det er det, vi ikke snakker om her.


Herved har vi mange værdier til mange millioner kroner opnået et vist beløb. Det skal siges, at det er over 80 mio. kr., som har betydet nedsættelser. Det er ikke ligegyldigt. Den første maj med ensfragtsprissystemet blev ophævnet den 1. maj, så har vi op mod 50-60 mio. kr. været i besparelse.


Og efterfølgende for ikke så længe tid, så nedsætte vi yderligere fragten for flere millioner kroner. Tele har også nedsat deres takster i to omgange, alt i alt hvilke virkninger på årsbasis det kan blive, det er så, så regner jeg nogenlunde med ca. 80 mio. kr.


Kandidatforbundet, deres bemærkninger, de kom ind på Sikublock, at de godt nok, at vi skal bruge mere Sikublock og grønlandske madvarer. Ja, Sikublock, det er en madvare, men det er et produkt, der er tilvirket her i Grønland. Det er med hensyn til Finanslovsforslaget så må vi holde op med at debattere Sikublock og vurdere Sikublock, idet Sikublock er allerede teknisk vurderet til at være brugbar. Og en af de bedste produkter her i verden. Det er mursten vi får fra Danmark B i forhold til Sikublock, så er Sikublock meget stærkere end de mursten vi får og importerer fra Danmark. Uanset nogen smiler, så er det fakta således.


Så lad os holde op med at være tilbageholdende. Det er en mulighed, at nogen der har lyst kan bruge Sikublock. Jeg håber, at kommunerne vil benytte sig af muligheden. Vi har givet kommunerne mulighed, at de også kan bruge dette produkt i deres anlægsopgaver.


Jeg vil godt lige understrege med hensyn til de produkter, som vi kan tilvirke her i Grønland, at vi skal stoppe med at være tilbageholdende, det er lige som om, at vi skammer os, at benytte disse produkter. Det er frustrerende, at vi har den holdning. Derfor siger jeg, vi har åbnet op for brugen af Sikublock her. Lad dem, der har lyst bruge løs af produktet.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Jeg skal lige gøre opmærksom på, at resten af behandlingen, den skal ske i udvalget og hvis samtlige skal tale i så lang tid, så vil mødet strække til over kl. 18.00.


Den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.


Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.


Med hensyn til fiskeri og fangst, så har jeg ganske kort til bemærkninger.


Fra Siumut siger jeg tak for deres udmelding og jeg er glad for med hensyn til EU, at det ikke kun er fiskeri, men at man også går i gang med arbejdet, at man også inddrager andre samfundsgrene og de forskellige udviklingsplaner, at det blev nævnt ordentligt.


Samt med hensyn til finansieringsformen, at man skal være parat eller have noget parat eller forberede til, at man eventuelt kan miste noget og at man skal have en forsigtig drift. Det er det, man har påpeget.  Og med hensyn til, at fiskepriserne er faldet. Det, der blev nævnt her. Det er også helt korrekt, fordi vi befinder os i en vanskelig tid og vi håber på, at vi i nær fremtid kan komme over denne stilling.


Og derud over med hensyn til sælkød, at man stadig gerne vil udvikle dette, men som man nu har startet på, men hvor der stadig ikke er noget. Det skal jeg blot udtale.


Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at når man ser på erhvervet under et, at landet giver øgede bevillinger til erhververne, f.eks. til 2004, 2005 og 2006 og indtil og derover, at man skal være mere parat til det. Det er helt korrekt, den udmelding, der er nævnt. Fordi ved at gøre sådan, at man med hensyn til fremtiden, så vil især dem, der har mindre fartøjer være eller får bedre muligheder for at få udviklet sig.


Med hensyn til Atassut, at der skal afsættes øgede midler til erhvervsudvikling, så og jeg er også meget tilfreds med den udmelding, som Landsstyremedlemmet for Fiskeri, fordi man har en opfordring, der lyder således, at et af Grønlands Hjemmestyres store virksomheder, der har en meget stor betydning for fiskeriet i forbindelse med, at den har haft et alt for stort ombygning, at Landsstyret kan være parat til, at det vil ende med en katastrofe. Det er jeg fuldstændig enig i, idet  gælden i dag er meget høj og det er også dem. Det er også dem, der også er medvirkende til at fastholde prisen B priserne, der skal betales for fiskerne og andre.


Og tilskud, derudover så er det ret så stort tilskud til el og vand. Og hvordan vi kan få det forhøjes, det skal vi nok få undersøgt nøje. Men med hensyn til NUKA A/S, så skal jeg gøre opmærksom på, at selvom det ikke ligger under mit retortområde, at dem, der har henvendt sig vistnok er placeret på et usikkert sted om overtagelse. Derfor vil dette område falde på sin plads om ikke så lang tid.


Og med hensyn til Demokraterne, hvis erhvervet er fiskeri eller fangst eller et andet erhverv og den interesse, der blev udvist. Det er jeg meget, meget tilfreds med. Og det blev nævnt helt klart. Og med hensyn til det, der kom fra Kandidatforbundet fra Anthon Frederiksen, så kom han som kutyme helt klart og nævnte, at især fiskere med mindre fartøjer og fangere, at det er ved at falde på plads. Det sagde han også, at der er ved at ske fremgang på det område.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Ja, den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landbrug.


Johan Lund-Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv og Landbrug, Inuit Ataqatigiit.


Jeg vil ikke forhale mødet, også fordi jeg kan se, at der er stor enighed og vilje til samarbejde. Og ikke mindst som vore kommende tiltag fra, som Landsstyre for Erhverv, så bliver det kun ganske kort for at mane en usikkerhed til jorden.


Jeg skal lige fremhæve noget fra Demokraternes ordfører. Per Skaaning kom ind på vores kommende tiltag i Paamiut fra Landsstyrets side, hvor man næsten kan få det til at lyde, som om det var kritik. Og derfor med hensyn til de bemærkninger, der blev brugt fra Demokraterne. Dem vil jeg lige citere, fordi han sagde:


@Lad os som et eksempel tage formindskelsen af Landsstyret om nedsættelse af serviceaftalerne. Dette vil være gavnligt, men der udover så vil det også ramme medarbejderne hårdt. Og dette har vi set i Paamiut, på grund af Landsstyret ikke vil forny serviceaftalen, så vil Royal Greenland flytte røgeriet til Danmark. Og så arbejdede Landsstyremedlemmet for Erhverv hurtigt for at finde nogle nye ordninger, så de ansatte kunne holdes skadefrie. Det er ikke på den måde, man foretager forandringer, som giver samfundsøkonomiske gevinster.


Jeg skal lige udtale, at det er overhovedet ikke tilfældet, som det er beskrevet her. Jeg skal sige, at der er tale om to landsstyreområder og Royal Greenlands ledelse, at vi er et tre instanser, der i tæt samarbejde har lavet nogle løsningsmodeller til Paamiut. Og her vil man gerne opnå, at man i fremtiden har en mere rentabel produktion og det er den, vi skal bane vejen for. Og man vil bane vejen for, altså det vil sige produktion uden tilskud. Den vil vi også bane vejen for i Paamiut.


Og det er altså den hensigt, man har og derfor vil det være forunderligt, at man fra Demokraterne vil modsige dette, idet Demokraterne i deres Landstingsarbejde hele tiden ønsker Landskassens tilskudsgivning skal minimeres. Det er blot til præcisering, at der er tale om flere forskellige direktoratet, især Direktoratet for Erhverv og Direktoratet for Fiskeri samt Royal Greenlands ledelse har samarbejdet med hensyn til de ordninger, der skal laves og vi regner så med, at disse ordninger vil falde på plads om ikke så kort tid.


Derudover så kom Kandidatforbundets ordfører Anthon Frederiksen og som vi kan være enig i og det skal også siges, at når fabriksmedarbejderne bliver sendt hjem fra dag til dag, og at man så vidt muligt skal undgå dette, så siger Anthon Frederiksen, at det er noget, der skal være ønskeligt. Og i den forbindelse så skal jeg også nævne, at så er det Royal Greenland A/S og Grønlands Hjemmestyre og kommunerne i samarbejde er i gang med nogle tiltag for at opnå, at man pr. 1. januar 2004 allerede kan gå i gang med bedre tilrettelagte kurser og videreuddannelser inden for Royal Greenlandkoncernen.


Og så regner jeg selvfølgelig også med, at man på fiskefabrikkerne, hvor Royal Greenland står for driften, så vil medarbejderne ikke blot længere sendes hjem fra dag til dag og sendes til kurser og videreuddannelser i stedet for.


Jeg mener, at vi bør være taknemlig for denne ordning og det store koncern, som vi fuldt ud ejer fra Grønlands Hjemmestyre, så må den også roses for de tiltag, den har taget.


Og afslutningsvis for at dokumentere, så vil jeg lige sige, som Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender og selvom Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst allerede har besvaret, at med hensyn til NUKA A/S, så er der en privat, der har rettet henvendelse for at overtage noget af det, men det er også korrekt. Og den har vi allerede behandlet i Landsstyret og man har allerede sendt en skrivelse, den 27. oktober til dem, der har rettet henvendelse for at finde ud af, om det er realistiske planlægninger, de vil gennemføre.


Og der er flere spørgsmål, der bør og skal besvares til vedkommende og indtil dato er der ikke kommet respons på dette. Derfor vil det være meget interessant, at med hensyn til private virksomheder, der gerne vil overtage NUKA A/S= anlæg og har rettet henvendelse om vedkommende virksomhed er fuldt enig med og det er derfor, at vi også i vores Finanslovsforslag har fremsat, at vi også får forøget midlerne til NUKA A/S. For hvis vi ikke gør det, så vil NUKA A/S= anlæg, der kører i mange år blot blive lukket, fordi NUKA A/S ikke kan finde 15 mio. kr. sådan umiddelbart fra sin kasse.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Den næste, der har bedt om ordet, det er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed og efterfølgende Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.


Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.


Tak. Jeg vil godt lige kommentere de bemærkninger, der vedrører sundhedsområdet. Med hensyn til forslaget for 2004, hvis forslaget tiltrædes også inden for sundhedsområdet, så vil disse bevillinger blive større på en forsvarlig måde, da det også er et meget højt krav. Også fordi vi må være tilbageholdende med midlerne.


Med hensyn til tidligere eller med hensyntagen til tidligere års styring af midlerne. Derfor vil jeg godt rette Demokraternes ordfører, idet han, at hvis man ser på Finanslovsforslaget, så har man ikke set på inflationen. Det er ikke helt korrekt, derfor skal jeg anmode Demokraterne om, at kigge almindelige bemærkninger til lovforslaget. Ja, vi skal også tænke på den inflation der.


Ja, alligevel så må vi indrømme at vi har mange forhold vi skal prøve på at overkomme. Det understregede jeg også for et par dage siden, at sundhedsområdet skal tilrettes til tre indsatsområder ikke kun for behandlingen, men også for sundhedsfremme og forebyggelse. Og man skal også prioriterer indenfor disse 3 områder. Også fordi vi har styringsværktøjer igennem planen for folkesundhedsprogrammet.


I forbindelse med udviklingen af denne plan, så skal vi inddrage samfundet og ikke mindst ansatte indenfor sundhedsvæsenet. Demokraternes udmelding om at vi skal have en konference om sundhedsområdet, det hilser jeg velkommen og jeg skal nok arbejde for realiseringen, og tak for forslaget.


Og forleden dag sagde jeg også, at vi skal ikke fokusere for meget på de nordiske landes forhold. At vi samtidig skal kigge mod vest, altså Canada, så fordi forholdene er meget ens med vore egne. Alligevel understregede jeg også at vores udvikling indenfor sundhedsområdet er meget lærerig.


Hvis vi ser 100 år tilbage så er der 3 indsatsområder der lykkedes for os, som er meget interessante. I begyndelsen af 1900  når kvinderne fødte så var børnedødeligheden meget stor. Da det var et problem oplærte man jordemødre og man eliminerede dette problem, så havde vi også tuberkulose i midten af 1900=erne. Så var indsatsen meget stor. Det er ikke kun indenfor behandlingen, men samtidige forbedrede man også levevilkårene også indenfor det sanitære område. Det er disse tiltag indenfor sundhedsområdet som er lykkedes og i slutningen af 60=erne så havde vi et meget stort kønssygdomsproblem, så prioriterede man disse og fik meget gode resultater. 


Ja det er således at de forhold der har eksisteret igennem de sidste 100 år er meget lærerige, selvom vi har meget store udfordringer, så kan vi også gennem prioriteringer, igennem gode planlægninger og ved oplæring af grønlændere, så plejer man at opnå gode resultater. Det skal vi også huske på i forbindelse med vores udvikling af sundhedsområdet.


Her slutter jeg foreløbig, så vil jeg komme herop igen som Landsstyremedlem for Familie og Sundhed.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Dernæst er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende er det Augusta Salling, udover ordførerne.


Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.


Så har jeg nogle få bemærkninger. Jeg mener, at landstinget her i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget er, at den store opbakning de har, det skal vi værne om. Og med hensyn til de enkelte forhandlinger, så kan de overgå til landstingets finansudvalg, således at de kan arbejde på baggrund af deres partier og i samarbejde med landsstyret.


Det jeg lige ville kommentere, det første det er som Demokraternes ordfører kom ind på som jeg også er enig i, med hensyn til effektiviseringen, så har vi et værktøj. Det er centraliseringen og decentraliseringen og regionalisering. Det er ikke modstridende med hinanden. Alle disse nævnte muligheder kan bruges sammen. Det der kan centraliseres, kan centraliseres. Og det der kan decentraliseres kan decentraliseres til fordel. Det vigtigste for mig, det er at vi skal effektivisere, at vi skal minimere udgifterne. Og at mere samarbejde mellem kommunerne.


Som det andet med hensyn til selskaberne. Vores ordfører var også inde på ville jeg godt lige uddybe, at man eventuelt kan danne et centralt styringssystem, således at hjemmestyrets ejerandele i de forskellige selskaber, at hvis det er muligt, at de kan så samles under et, således at den midler, der i egenkapitalen kan danne grundlag for det videre arbejde. Det er ikke kun det vi mener.


Det er vi mener, at vi ser på enkeltvise selskaber med den samlede kapital der findes i selskaberne. Det er at vi selv ejer KNI, Tele med mere, så vil jeg se, den kapital jeg har indskudt der som et men som er ikke særskilt  hver for sig. Og hvis jeg skal investere således at jeg har et samlet overblik og derved kan man spare en hel masse ressourcer.


Med hensyn til ejendomsretten til landet, så har landsstyremedlem for selvstyre været inde på det. Jeg vil godt lige sige og som alle har kendskab til det selvom Inuit Ataqatigiit ikke er mod de indstillinger der er i, så har vi vore formålsparagraffer i forhold til selvstyrekommissionens anbefalinger er større. Vi snakker i Inuit Ataqatigiit om ejerskab til anden, ja hvis ejendomsretten til undergrunden. Men det fulde ansvar og ejerskab vi snakker om i Inuit Ataqatigiit, således at befolkningen har ansvaret for ejerskabet.


Som det sidste som Atassuts ordfører var inde  på, det forrige landsstyrekoalitions forslag til finansloven at det nærværende forslag ikke er anderledes i forhold til tidligere. I løbet af få måneder så vil jeg i den forbindelse sige, at man i løbet af få måneder kan ændre, fordi det planlagte forbrug af midler er at der har været meget kort tid til forberedelser. Hvis der skal være en divergens mellem de blev planlagt dengang og det nuværende forslag, så er det formålsparagrafferne og det midler vi har til rådighed i de næste år, og at man klart udmelder om det. Her skal man finde det væsentlige forskelle om hvilke formål vi skal fremme, hvilke formål vi skal have besvarelser i fra landsstyrets side.


Tak.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Så er der Augusta Salling, Atassut og den næste er Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit.


Augusta Salling, ordfører, Atassut.


Ja, vi siger også tak til besvarelserne til vores ordførerindlæg.


Først så skal jeg udtale at det nærværende finanslovsforslag der bliver fremsat her, at den ikke er anderledes end den foregående, og det står vi selvfølgelig fast ved. Og man kan heller ikke modsige at man fået ændret både formålet og bemærkninger, og det har vi også kritiseret i vores ordførerindlæg.


Og der kom ikke nogen grund til af skændes om i forbindelse med behandlingen af finansloven, og i forbindelse med vores fremsættelser, det er at vi også skal påvirke finansloven. Det er også korrekt at samfundet og med hensyn til de mål man skal have i fremtiden, er at man er ved at falde på plads på det område, og det er heller ikke mærkeligt, at man politisk samledes om dette forhold. Og vi skal også regne med at i forbindelse med behandlingen af finansloven, at man fastholder en stram styring på det område.


Og med hensyn til ønsker og andre der lyder godt, at det ikke er på baggrund af det at man skal forfølge målet i forbindelse med finansloven. Det er det der er det vigtige i behandlingen. Men uanset det, så har vi nogen forskellige kritikpunkter.


Med hensyn til EU-forhandlingerne og bemærkninger fra landsstyremedlemmet for økonomi, så har jeg forstået det således, at man har nogen overvejelser om mulig ændringer i fremtiden af denne aftale. Det har vi også præciseret i vores bemærkninger under åbningsdebatten fordi det er ikke forsvarligt, at vi ofret masser af fiskekvoter. Vi mener, at man ellers burde kunne have løst dette ved en anderledes fremgangsmåde fordi de grønlandske fiskere er interesseret i at fiske de fisk man har. Og derfor er det på sin plads om man ikke får undersøgt, at man får penge til arbejdet har i landet.


Og med hensyn til fiskeriet, så kan vi se at man vil ændre politikken radikalt, men da vi skal komme ind på det under samlingerne, så vil vi vende tilbage til disse forhold på et senere tidspunkt.


Og med hensyn til uddannelse og hvis økonomien skal komme til at køre ordentligt i Grønland, så er det også meget vigtigt at får forøget uddannelsesniveauet. Men fra Atassut mener vi, at hvis man skal højne uddannelsesniveauet så må man også gøre det først fra folkeskolen. Og derfor med hensyn til det vilkår som folkeskolen har og ikke mindst renovering af skolerne, og det er også det, der skal have førsteprioritet. Og derfor med den aftale der har været omkring kravet, omkring ekstern finansiering af Ilimmarfik, den fastholder vi.


Og med hensyn til lufthavne og her skændes man om, hvor lang lufthavn der skal være her i Nuuk. Og fra Atassut kan vi se, at man allerede nu skal afsætte midler til nøje analyse af bestemte landingsbaner, det  er noget der er risikofyldt. Man  skal først have en forståelse fordi vi er vidende om, at her i Nuuk Kommune og at det private, så ønsker man en længere landingsbane, og man argumentere det med, at det skal være mere rentabelt i fremtiden. Og derfor fra Atassut, med hensyn til hvor lang landingsbanen skal være, det er sådanne forhold, der først skal afklares. Vi kan blandt andet sige, at man eventuelt har kunne fremsætte et forslag, der ikke er velargumenteret som for eksempel af landingsbanen i Paamiut, som bliver fjernet. Og nu vil man gerne fjerne midlerne, hvis det ikke er for sjovt.


I den seneste udgave af finanslovsforslaget står der, at Paamiut lufthavn den er ikke blevet oversat, projektet søges aflyst, det vil sige, at man vil have at man ophøre kommende planlægning. Derfor mener vi, at det er nødvendigt med vurderinger, også fordi når kommunerne regner med, at der vil komme et byggeri og at man så får dem ændret gang til gang, så begrænser det meget ressourcerne og planlægningslysten. Og derfor med hensyn til når vi laver nogen planlægninger som er af stor økonomi, at det sker ud fra velplanlagte metoder, og derfor ønsker vi, at man skal få revurderet landingsbanen i Paamiut.


Med hensyn til bygderne så mener vi fra Atassut, det er korrekt, at når man begynder forholdene i bygderne så er det meget forskellige meninger, man fremsætter. Men man må gennemføre en mere seriøs debat.


Vi mener fra Atassut, at det er beboerne selv ud fra deres egen kommune, om hvordan udviklingen skal være i kommunen og på baggrund deraf skal være med til at fastlægge deres fremtid og det er det man skal nå. At man diskutere nogen forhold langt væk fra det, plejer ikke at indebære at man tager store skridt i lokalsamfundet. Og i den forbindelse kan vi finde det bedre at man i stedet for seminar af bygdeforholdene, at man bruger disse midler, at de lokale bygder holder møder med deres kommuner og i deres egen by omkring deres egen fremtid.


Med hensyn til overskudsmålet så sagde landsstyremedlemmet for finanser, at når man lægger overskudsmålet sammen med budgetoverslagsårene så vil overskudsmålet være det samme. Men det kan jo også være sådan, at hvem siger, at når man skal til at behandle budgettet næste gang, om man alligevel udhuler næste års overskudsmål. Og det er allerede sket. Der er derfor måske grund til at være påpasselig i den henseende.


Og med hensyn til skatter og afgifter, så tager vi vel imod landsstyremedlemmets udsagn, fordi han sagde, at først når man ikke kan gøre noget andet, så skal man bruge skatter og afgifter som værktøj. Og derfor at man får nøje undersøgt landstingets finanslov, at man med hensyn til de 41 mill. kr. der er blevet afsat til kontoen og efterfølgende skal man tage stilling til det. Fordi vi sagde i vores indlæg, at uanset om vi er uvidende om hvilke midler eller hvilket fremryk disse midler. Og i den forbindelse så tager vi vel imod landsstyremedlemmet for økonomis udsagn, fordi han sagde, at det er først når man ikke kan gøre noget andet, at man kan gøre brug af skatter og afgifter.


Med hensyn til Nuka A/S og vores bemærkninger der er vendt mod privatisering, at det bliver taget vel imod fra landsstyret, det kan vi høre. Men at vi kom med et eksempel, at det kan være at man har et ensartet samarbejde med hensyn til vedkommende der har rettet henvendelse, det har jeg vanskelligt ved at acceptere. Jeg mener, at vi politisk må arbejde hen imod så længe de private kan, så skal de offentlige være tilbageholdende med at bruge tilskud. Og hvis der er nogen der ønsker at stå for en drift uden tilskud, så skal man prioriterer dem der har sådant ønske.


Og med hensyn til anlæggelse af  anlæg kom man blandt andet ind på at komme med et eksempel, at man ikke har 25 øre til Qeqertarsuaq. Det blev også nævnt, at det ændrede sig fra år til år, og det er også korrekt. Men vi er også vidende om at de afsætte midler til anlæggelse anlæg, så er der også nogen, der endnu ikke er blevet fordelt, derfor kan vi ikke klart se om landsstyret ikke har nogen planer i den henseende. Men vi mener at ikke alene med Qeqertarsuaq Kommune, men også andre forskellige kommuner de forskellige steder, så skal man gennemføre anlægsbyggeriet ud fra behov. Og der er vi også enige med landsstyremedlemmet for finanser, men på steder at man kan bibeholde merarbejde, så gennemfører man også planlægningerne.


Også med hensyn til da det vist er nødvendigt med renovering på forskellige steder, så regner jeg med at der ville dukke noget op. I forbindelse med behandlingen af finansloven, de afsatte midler til erhvervsfremme eller erhvervsudvikling og ud fra det vi kan se i finanslovsforslaget. Og med hensyn til vores forslag til finanslov, så har man fastsat bemærkningerne til den og kun ændret ved ørene. Jeg vil gerne bruge denne talerstol til at sige tak, at  man har brugt vores forslag, at man har øget midler til landsstyreområdet for finanser i år.


Og ved undersøgelse af kontoerne så har vi set 2 mill. i 2004 og 3 mill. i 2006 og 68,6 mill. kr. i 2006 og det er blevet afsat disse midler til erhvervsudvikling og udbygning.


Og med hensyn til Grønlands hjemmestyres virksomheder, det er korrekt at dette tiltag er fortsat at man kan samle dem, når de har næsten ensartede opgaver, det er det arbejde man endnu engang må efterlyse. Men vi mener, at man fra Atassut også burde være påpasselige med at hvis man vil lade de store virksomheder fusionere, så kan de ikke privatiseres, så kan de ikke længere privatiseres. Det er også meget farefuldt. Derfor mener vi, at man ved sådanne vurderinger at med hensyn til opgaver, er tæt ved hinanden. At man lader dem fortsætte med et bedre og tæt samarbejde, og det er så det man helst kunne forsvare.


Det er også korrekt, at mens vi var med i landsstyrekoalitionen som landsstyremedlemmet for trafik sagde, at udgifter til el og vand og vores udgifter til tele, det er blevet nedsat, men vi mener fra Atassut at denne tendens burde fortætte i vores erhverv. Så må vi til stadighed forstærke vores konkurrenceevne til udlandet. Derfor finder vi det ønskeligt, at man fortsætter disse tiltag.


Afslutningsvis så skal jeg lige nævne, at da man snakker om fabrikken i Paamiut, at fordi at man arbejder med at den bliver ændret, det er også helt i orden, men vi finder det vanskelligt at finde ud af hvorfor. Hvis den skal kunne køre uden tilskud, hvorfor man har fået indblandet Grønlands Hjemmestyre endda 2 landsstyreområder for hvis Royal Greenland laver noget så mener vi ikke, at det offentlige burde kunne blande sig, hvis det er at Royal Greenland har planer om at lave noget der ikke har behov for tilskud.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og så er det Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende så er der landsstyremedlemmet for familie og sundhed.


Aqqalukasik Kanuthsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Vedrørende finanslovsforslag for 2004.


For nogen dage siden blev den afleveret til finansudvalget. Forslaget er udarbejdet af det daværende landsstyre og det nye landsstyre. Så drejer det sig om 1.500 sider alt i alt. Det var en stor byrde at skulle igennem 1.500 sider. Vi har inddraget befolkningen sidste år på baggrund af betænkningen fra selvstyrekommissionen vedrørende afgifter og skatter. Og ikke mindst med hensyn til fremtidsvisioner som også er inddraget heri forslaget. Og heldigvis også samtlige kommunerne fra kysten har været med i debatten herom.


Ja det er nok første gang at samfundet aldrig nogen sinde har været så klar til at være med for det kommende års planlægning. Det er altså Inuit Ataqatigiits målsætninger at inddrage befolkningen videre i disse debatter, blandt andet med hensyntagen til muligheden for at sprede bygge og anlægsopgaverne til kysten. Når kommunerne snakker om sammenlægninger, så vil de også forberede sig til at foretage disse arbejder.


Blandt andet også under borgermester og kommunaldirektørmødet i Qaqortoq, at de vil være med i disse arbejde, altså i forbindelse med fordelingen af opgaverne. Uddelegering af arbejder det er ved at blive realiseret. Det er vi meget glade for i Inuit Ataqatigiit.


Også fordi vi ikke kan leve med at vi har 5-600  mill. kr. i anlægsmidler som er uforbrugte. Der er med hensyn til trafikken, så er der også nogle der har været inde på det i længere tid også med henvisning til trafikseminaret som alle kommuner har været involveret i, hvordan den fremtidige trafikstruktur skal være. Jeg regner helt bestemt med at landsstyremedlemmet efter at have holdt disse synspunkter vil han tage det med i sin betænkning til næste år.


Med hensyn til sundhedsseminaret og forslaget herfra. Det er vi glade for og vi ønsker at det bliver realiseret til næste år, også fordi i vores udmeldinger. Ved at man med hensyn til årene frem til 2007 og når bevillingerne er så begrænsede og når ønskerne er så store, så må man fra 2004 til 2007 så må vi her i landstinget beslutte hvor mange midler vi skal bruge.


Ja, i forbindelse med dette trafikseminar så kan vi afdække vores sundhed, hvordan det bliver i fremtiden og det ser vi frem til.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Nu er det landsstyremedlemmet for sundhed og familier, dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Asii Chemnitz Narup, Landsstyremedlem for Famili og Sundhed, Inuit Ataqatigiit.


Jeg har forglemt mig under min forrige tale, idet Demokraterne under deres indlæg har spurgt, at man indenfor denne bevilling, hvordan vores forvaltning bliver. Det at de sagde at blandt andet kostede et menneskeliv. Lad mig understrege her, enhver der er dødssyg skal akut behandles i dag. Denne metode vil fortsætte. Det er derfor jeg finder det nødvendigt at afklare dette. Derfor har vi store udgifter i forbindelse med patienttransporter.


Og som landsstyremedlem for sundhed så er jeg glad for, at også partiordførerne har været inde på at vi skal stabilisere familielivet. Ja, vi har store udfordringer her.


Som eksempel blev der nævnt at 30% af de fødte børn er omsorgssvigtede. Lad mig lige sige, at dette tal kan ses eller fremgår fra den forrige landsstyremedlems rapport. Idet der under jordemødrenes møde at når der fødes 1.000 børn, så er der op mod 300 spædbørn som eventuelt er i farezonen.


Den statistik fortæller hvilken holdning vi har med hensyn til enkelte kommuner og centralt. Jeg har også forleden dag sagt at den forordning som blev vedtaget der vedrører hjælp til børn og unge har også en tekst, at vi skal realisere de gode hensigter der findes i forordningen.  Her tænker man også, at vi direkte her i hjemmestyret har ansvar for de børn der bliver fjernet uden hjemmet, i døgninstitutionerne, det har vi ansvaret for. Vi kan også medvirke til og har medansvar for de behandlingskrævende børn. Efter at have sagt det, så vil jeg også sige, at man ikke kan stabilisere familielivet bare ved at bygge børnehjem.


Derfor skal jeg sige, at de centrale myndigheder sammen med kommunerne igennem KANUKOKA ikke kan opnå gode resultater hvis vi ikke samarbejder. Derfor vil der være samtaler og samarbejde, det skal forbedres med KANUKOKA.


Jeg vil afslutte min tale således, at vi finder det meget vigtigt, at de familier der er plejefamilier som officielt passer børnene, det er også meget vigtige i denne sammenhæng. Som supplement til døgninstitutionerne,  idet der udelukkende drejer sig om behandling, så finder vi det også væsentligt at skulle planlægge, det er disse forhold vi eventuelt kan vende tilbage til her i salen i forbindelse med vores videre arbejde.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet og så er der Jens Napaattooq, Siumut.


Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Først landsstyrets besvarelser til mit indlæg, det siger jeg tak for. Også ud fra det jeg kan høre, så er der stor enighed på det der bliver fremsat i landsstyrets fremlægge omkring de forskellige mål omkring de forskellige initiativer. Og det er meget glædeligt at landsstyret har fremsat hvor så mange kan komme i kompromis og derfor uden at gentage noget og uden at komme med mange indlæg, så vil jeg komme med en kort bemærkning.


Der er få som jeg støder imod eller ganske lidt. Blandt andet anlægsbevillinger, anlægs-, og renoveringsfonden som får flere og flere midler og man kan også fornemme, at der er flere ordfører der kommer ind på disse forhold. Og som bekendt så er det ud fra landstingets tidligere, at man følger med i anlægsbyggeriet. Og det er så samtlige landstingsmedlemmer, der finder det meget vigtigt at man så vidt som muligt skal færdiggøre så mange ved god planlægning som muligt.


Men landsstyret kom i deres besvarelser ind på, at med hensyn til anlægsbyggeri i kommunerne nogen gange også indeholder nogen forhalende elementer. I den forbindelse så er der også vigtigt med hensyn til de forskellige erfaringer, så vil det nok også være vigtigt, at der er god forståelse mellem landsstyret og kommunerne, således at man kan gennemføre sagerne hurtigere. Jeg vil gerne vide om man har klar vished om hvilken grund man ikke får brugt de afsatte anlægsmidler, det er det som jeg gerne vil have kendskab til.


Med hensyn til skatte-, og afgiftsbelægning, så blev det nævnt til forårssamlinger, at man ville komme ind på de forhold, så har jeg ikke større kommentarer til disse på nuværende tidspunkt. Men bedre udnyttelse af landets ressourcer og de store debatter der plejer at afstedkomme her, så er det også godt, at der er flere der kom ind på de forhold.


Og endelig så kom jeg ind på brugen af Sikublockbyggeriet i mit indlæg, og jeg er lidt skuffet over med hensyn til Sikublock at landsstyret i sit svar sagde, at man ikke debatter Sikublock så man gør grin ad dem eller noget anderledes. Og ud fra det at så har men vist nok misforstået mit indlæg eller jeg har misforstået noget, og jeg skal beklage hvis jeg har lavet noget, der kan misforståes. Men med hensyn til Sikublock så skal jeg gøre opmærksom på, at jeg overhovedet ønsker eller er interesseret i at man gør grin af Sikublock eller lignende.


Og som bekendt, så har jeg selv fremsat forslag vedrørende Sikublock og bedre udnyttelse af den. Og derfor med hensyn til de forhold der vedrører Sikublock dem støtte jeg også fuldt ud. Og som landsstyremedlemmet sagde, så er jeg også glad for at landsstyret arbejder mere aktivt for udnyttelse og større brug af Sikublock, samt at de forsvarer det.


Derfor med hensyn til den store enighed der er i eftermiddagens debat, der vil jeg blot udtale, at jeg er glad for den og de forskellige hindringer og spørgsmål som i dag ikke kan besvares vil efter endt behandling i finansudvalget. Så skal vi også deltage i debatten til andenbehandlingen.


Men for at undgå at man sloges om landingsbaner og Nuuks ønske om at forlænge sin bane med 1799 og den hindring der kan være med hensyn til at den kan forlænges til1199.


Så vil jeg gerne opfordre trafik udvalget, at have en dialog med Nuuk kommune. Fordi man derigennem kan få løst de områder hvor der kan herske nogen usikkerhed over, fordi som Landsstyremedlem sagde så har jeg også meget svært at se, hvis Grønland skal have flere Atlantlufthavne, dette kan landets økonomi ikke bære.


Og så ønsker jeg at Nuuk kommune har en dialog med enten Landsstyret eller Trafikudvalget og det er så en opfordring.


Tak.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og vi har ikke bemærket at man gør grin af Landstingsmedlemmerne herfra formandskabet. Med hensyn til den sag der skal videreføres i udvalget og vi er i gang med debatten for femte time.


Og det er Jens Napaattoq, Siumut efterfølgende Isak Davidsen.


Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.


Efter fremlæggelsen og i debatten, og det der er skrevet ned og med hensyn til oversættelsen til Dansk så kan det også være noget vanskelligt, så skal jeg prøve på at tale så langsomt som muligt.


Og her i fremlæggelsen så kan man også fornemme at der er stor enighed. I forbindelsen med debatten af forslaget så er der ikke nogen splittelse. Det er måske første gang i historien der er så stor enighed, hvis man ser bort fra enkelte der skal have nogle mål. Og som Demokraterne har sagt så skal der så bliver det nok en historisk dag den 7. november. Selvom at de har sagt i en anden forbindelse, man ligesom gør grin og man kan også fornemme at man har snakket ret så meget om Atuarfitsialak.


Og i vores præcisering fra Siumut så har vi ellers gjort det så, sagde Demokraterne eller Atassut ikke ind på det.


Her er det blot tale om at man er politisk tilfreds med det mål man har sat. Og det ikke har reageret ordentligt, og derfor er det også taknemligt at Atuarfitsialak er på vej hen imod sin rette retning.


Og med hensyn til administrationen så sagde Demokraterne at Grønlands Hjemmestyre


Administration bør udbygges. Mens man på den anden side kan man hente nogle midler fra den kommunale administration.


Jeg mener at man ikke skal handle hen over hovedet, eller man ikke tænker samfundet og jeg taler bredde overvejelser og hvis de laver nogle undersøgelser hos de kommuner så kan de se at kommunerne har administration der er på absolut minimum.


Man kan også sige at det er også på baggrund af krav fra centralt hold at kommunerne er nået til absolut minimum i administrationen, for hvis de ikke gør i henhold til lovgivningen så bliver de påpeget fra centralt hold.


Og jeg mener at hvis man vil kommentere dette så burde man også have undersøgt dette  forhold.


Og med hensyn til at man skal få formindsket administration hos kommunerne, så har man jo også et bredt hensigt, at vi har et alt for stort administration i Grønland. Grønlands Hjemmestyre bruger omkring en halv milliard til sin administration og hvis man så lægger kommunerne sammen med, så er det op til milliard man plejer at bruge til administration.


Og derfor sagde vi utvetydigt i vores indlæg, at hvis har alt for stor administration til os selv, og derfor skal man også få formindsket denne store administration ved rationalisering og smidiggørelse.


Med hensyn til at man påpeger Landsstyremedlem for Erhverv at han laver noget hastværk for at finde løsninger med hensyn til Paamiut. Jeg mener det er alt for overdrevet. Der er forskellige alvorlige ting, der skal vurderes i samfundet.


Med hensyn til de fabriksmedarbejdere i kommunen, det er at man så kan gøre noget - det er ikke noget for sjov.


Og der er samme situation i Aasiaat. Der er en meget alvorlige situation i Alluitsup Paa.


Og hvis man ser på Narsaq så er det rejekommuner, der skal lave en vurdering. Og her det jo de stabile fabriksarbejdere og når de ikke længere har arbejde, kan de ikke forsørge deres familier. Her vil jeg gerne støtte Landsstyremedlemmet for Erhverv om at finde noget for at gøre noget.


Og man kommer også ind på fangererhvervet og sagde at fangerne bør inddrages mere.


Dvs. at fangerne skal inddrages mere ind. Men vi skal heller ikke glemme at fangerfamilierne har mange forskellige små lovgivningshindringer i at udføre deres erhverv.


Fangererhvervet skal udvikles så kan man heller ikke ud hvordan at man får og man åbner op for det omgivne.


I vores indlæg fra Siumut har vi peget på forskellige ting; at fangerkommunerne arbejder mere og mere    og at man så baner vejen for at få en bedre økonomi ud af det.


Og i den forbindelse så er der en mulighed for at trofæjagtsordningen, der skal tilrettelægges.


At fangerne selv bliver oplært og at det ikke er en bekosteligt for samfundet. Og hvilke som helst der skal arbejde i samfundet får jo først en uddannelse der er betalt af samfundet og skal arbejde for det.


Og det er først når man har haft store omkostninger at vedkommende kommer i arbejde.


Med det er i fangererhvervet man bliver selvlært og gennemfører deres erhverv.


Uanset hvordan vi drejer det, så er det jo ikke kun penge alene i samfundet. Men det er det grundlag man har der er det afgørende.


Derfor med hensyn til administration og med hensyn til Paamiut at man blot kommer med noget for sjov. Så vil jeg gerne sige at jeg vil sige imod der er blevet fremsat her.


Den næste er Isak Davidsen, Siumut.


Og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.


Isak Davidsen, ordfører, Siumut.


Fra Siumut så nævnte Jens Napaattooq, Siumut nogle af mine bemærkninger.


Her vil jeg ikke undlade at nævne at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse  - så vil Landsstyret ændre børnetilskudsordningen. Og vi vil gerne sige hvordan det vil være.


Med hensyn til forlængelse af landingsbaner så er vi også vidner om at politikere og Landsstyret er i dialog omkring dette.


Selvfølgelig er det også meget spændende, om man skal lave et meget langt - eller om man skal bruge 1199 meter. Derfor er det også spændende på den. Derfor med hensyn til dem der ønsker at forlænge nemlig Nuuk og Ilulissat, så mente de at der kommer en dialog mellem Landsstyrets side.


Og med hensyn til alderdomshjemmene, så kan jeg også sige at indtil anden behandling, så vil Landsstyret lave nogle forberedende arbejde på det område. Derfor ser vi også frem til det.


Med hensyn til Sikublock, så sagde Landsstyremedlem for Erhverv eller så ønsker jeg at man får det produceret fordi det er et meget godt grønlandsk produkt. Fordi vi ha ikke noget træ, vi har ikke noget vi kan få produceret, derfor at man får åbnet op for muligheden for brug af Siku Blok, det støtter vi fuldt ud.


Med hensyn til overtagelse af Nuka A/S anlæg; at dem der har givet tilbud på det og at man får det undersøgt, det er også meget interessant.


Jeg håber så på at man om ikke så lang tid får at vide på det område, fordi samtlige ordførere kom ind på at områder der øges tilskud, kan overtages af private.


Jeg skal også udtale at det kan være at vi er to præster  i Siumut og derfor er meget interesseret i kirke. Og det er Kandidatforbundet  og andre kommet ind på.


Og med hensyn til at man også har nogle psykiske problemer i det daglige liv.


Og med hensyn til arbejde i kirken, så råber menighedsrepræsentanterne meget højt. Og f.eks. man vil have en kirke i Nuussuaq B det er meget dyrt og man skal orgler det koster op til 500.000,00 kroner.


Og derfor med hensyn til at vi også i fremtiden skal arbejde for kirken, og så høre på de hjertesuk der er fra menighedsrådene langs kysten.


Så vil jeg lige sige at 668702 nemlig at de 19,2 millioner kroner, som vi giver fra de mineralske råstoffer, så håber vi fra Landsstyret og vi får disse midler beklagelig sendt ud af landet.


Og derfor er vi selvfølgelig interesseret i finansiering og ønsker at


Så børs andre partier og Kandidatforbundet  være opmærksom på, men det der blev fremsat under første behandling af finansloven. Så er det jo ikke i modstrid med hinanden, der er fremsat både fra Atassut  og Demokraterne.


Så ser vi også frem til, fordi vi alle sammen er interesseret i Finansudvalget, derfor vil jeg blot ønske at vi har et godt samarbejde.


Tak.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Så er det  Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.


Så bliver det også Augusta Salling, Atassut.


Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Selvstyre og Justitsområdet samt Råstoffer, Siumut.


Tak.


Under mit første indlæg vil jeg godt lige kommentere de faldne bemærkninger.


Først Landstingsmedlem Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist hans tanker om en central forvaltning.


Jeg vil godt takke for denne tanke. Men jeg vil dog understrege med hensyn til de bevillinger der er afsat. Så har jeg haft uddybende bemærkninger om vores prioritering og jeg fastholder denne tanke.


Atassuts ordfører Augusta Salling havde også nogle bemærkning om selskaberne. Jeg vil sige tak fordi I er enige med mig i at de selskaber som har samme interesse kan evt. sammenlægges og det er også fordi Atassut  er enige heri.


Denne sag er vi også enige med i Landsstyrekoalitionen.


Med hensyn til ejendomsretten til landet.


Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit understregede i denne forbindelse man i betænkningen for Selvstyrekommissionen har sat til mål at, Inuit Ataqatigiits formålsparagraffer overstiger de anbefalinger der findes i Selvstyrekommissionens anbefalinger.


Og jeg konstaterer også at den højere ejendomsret til landet, kan nok først opnås når vi bliver selvstændige. Og når vi får denne status så kan vi måske også være enige heri.


Til sidst Isak Davidsens med hensyn til konto 180102 er der 18,9 millioner kroner. Det er råstofområdet og forundersøgelser, det er disse midler som bruges til disse forundersøgelser og vidt jeg ved så før man bruger disse midler, så aflader man de områder til at afgive tilbud selvfølgelig vil jeg komme med mine uddybende bemærkninger til Landstingets Finansudvalg.


Og jeg vil henvise til vores skrivelser fra Direktoratet af 27. oktober til Finans udvalget her, redegjorde man for hvordan disse midler bruges


Tak.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Det gælder for samtlige udvalg og det gælder også for punktet at man kan indkalde Landsstyremedlemmerne til samråd. Det gælder for samtlige udvalg.


Nu er det Augusta Salling, Atassut.


Augusta Salling, ordfører, Atassut.


For en kort bemærkning det var Jens Napaattooq, Siumut der udenfor ordførerne;


Jeg konstaterer at han er lidt overrasket over min interesse for folkeskoleområdet. Atuarfitsialak er jo blevet godkendt med en bred tilslutning her i salen. Og først  er lige startet her i år, derfor regner vi ikke med at vi skal prøve på at ændre noget og debattere. Jeg skal lige bare påminde om, at man skal ikke forstå at man selv er færdig i Atuarfitsialak.


Fordi mange mennesker har været med i dette arbejde. Masser af konferencer har der været i forbindelsen med tilblivelsen af Atuarfitsialak. Konferencer som er sjældne med gode resultater, det er en af de få som har haft gode resultater. Ja, alle har været involveret, skolerne og forældrene, derfor mener jeg at påstanden om at jeg har fået interessen, det skal tilbagevises på det kraftigste.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne.


Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.


Tak.


Allerførst så er det jo glædeligt at vores ordførerindlæg er blevet nævnt, som er mange gange på godt og ondt.


Det viser selvfølgeligt at vores ordførerindlæg har været nærlæst.


Jeg vil lige komme med enkelte bemærkninger til de enkelte Landstingsmedlemmer:


Det er rigtigt når Landstingsmedlemmet for finanser siger at vi skal have samfund uden alt for mange udgifter, det er også det vi står til truende for når vi skal. Vores ordfører siger at vi skal holde fast ved de besparelser, som Landsstyret har fremsat i finanslovsforslaget.


Og vi kan også give dig ret i at besparelserne ikke skal komme som lyn fra en klar himmel.


Det vigtigste er Landsstyret fortæller hvor de specifikke besparelser, de skal findes.


Det synes vi fra Demokraternes side at vi skylder befolkningen og fortælle dem.


For det fremgår nemlig ikke af det nævnte forslag. Og det var derfor at jeg efterlyste i mit ordfører indlæg.


Så sagde Landsstyremedlemmet for Finanser; at Landskassen, at man måske påtænkte at bruge Landskassen som en form for Real Kredit kasse.


Det synes vi jo er en meget interessant udtalelse og det kunne vi godt tænke os at få en nærmere uddybning på.


Landsstyremedlemmet for Finanser var også inde på at skatter og afgifter fremover skal bruges som et aktivt element i finanspolitikken.


Der har netop været en høring, udvalget i Katuaq.  Udvalget fastslog meget fast at skatter og afgifter, skal bruges som en sidste instans i forbindelse med og sørge for likviditet i de offentlige kasser.


Det slog hårdt på, at først fokuserer du på rationalisering, og at få noget mere ud af vores ressourcerente og bl.a. indenfor rejefiskeri, inden du kaster dig ud i at forøge skatter og afgifter.


Vi takker for Landsstyremedlemmets for Finanser udsagn om at vi fremover vil samarbejde. Det ser vi meget op til.


  Landsstyremedlemmet for Finanser var inde på udvikling af brint i fremtiden og at vi kan gøre det til en salgsvare. Det synes vi lyder som en god ide, og det var netop derfor at vi ved sidste finanslovsforslaget  kæmpede så hårdt for at man revurderede etablering af vandkraftværket i Qorlortorsuaq.


Det viser sig jo at når du virkelig skal til at producere noget energi som brint så er det utrolig krævende. Og her ved vandkraftværket ved Qorlortorsuaq ikke fremtidssikret.


Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelser var inde på privatskolen; Jo, jeg nævnte i mit ordfører indlæg privatskolen, fordi der rent faktisk er indsamlet flere midler fra borgerne og virksomhederne i Nuuk, end der overhovedet er blevet indsamlet til Ilimmarfik. Det må vel alt andet lige betyde at det er en god ide.


Og det er derfor vi efterlyser hvorfor at Landsstyremedlem ikke vil være med til at lave en lovgivning på området.


Landsstyremedlemmet for Fiskeri var inde på Royal Greenland. Den er blevet nævnt flere gange


- at Royal Greenland har en stor gæld som man skal passe på.


Jeg ved ikke om Landsstyremedlemmet for Fiskeri, har læst finansloven, men der står at gælden i Royal Greenland  faktisk er faldet med 400 millioner siden 2000.


Det må alt andet lige betyde at Royal Greenland  tjener penge, og at de nedskriver gæld.


Det synes jeg at Royal Greenland  skal blive ved med. Så det kan gå hen og blive en god forretning for det grønlandske samfund.


Til Landsstyremedlemmet for Erhverv, jeg skal beklage, hvis der har været nogle sproglige forviklinger i forbindelse med mit ordførerindlæg.


Det jeg mente i mit ordførertale det er selvfølgelig når servicekontrakterne er udløber, så bliver du nød til at vurdere, om der kan skabes en rentabel produktion, for at kunne køre videre uden tilskud, det håber jeg vi er enige om.


Til Landsstyremedlemmet for Sundhed, som anklager Demokraternes ordførerindlæg som for ikke at tage høje for prisudvikling. Jo, det er da rigtigt i finanslovsforslaget der er der taget højde for prisudvikling i Lovbundne bevillinger.


Det vi spørger til, det er driftsudgifterne, om det er muligt for Landsstyremedlemmet for Sundhed at holde udgifterne i ro.


Vi er jo vidner om at befolkningen stiller større og større krav til behandling, og det er derfor vi stiller spørgsmålstegn ved om man kan fastholde denne status quo.


Vi skal huske på at samfundet fremdrift kræver et solidt fundament.


Vi takker for oppakning fra Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familier, til at der kan afholdes en national sundhedskonference. Vores forhåbning er -  på denne sundhedskonference, er at vi som Landsting kunne mødes på tværs af partierne, om at lave en samlet sundhedsplan.


Den kunne indeholde hvilken prioriteringer, hvad det er for nogle behandlinger som vi skal yde til fremover, og ikke mindst hvad for nogle behandlinger vi ikke har råd til.


Til allersidst vil jeg gerne lige have lov til at kommenter Jens Napaattooq, Siumut der var heroppe. Det var ikke fordi vi ville lave grin med noget som helst, og vi har aldrig sagt at administrationen skulle udvides.


Det vi sagde var, at Landsstyret nok fremover nok skal løfte flere opgaver, og at man skal finde rationalisering først.


Og lad mig så lige have lov til at citere fra Selvstyrekommissionens betænkning;


Samtidig viser sammenligning med andre lande, at størrelsen af den centrale del af den offentlige sektor i form af hjemmestyrets centrale forvaltning - sammenlignet med andre landes størrelse af Stat, Amter eller lignende ligger på samme niveau som disse lande. Den store overrepræsentation af offentlige ansatte her i landet, skyldes primært den kommunale beskæftigelse, citat slut.


Når Jens Napaattooq, Siumut kommer med sådanne udsagn så synes vi ikke det er rimeligt at han beskylder os for, at vi ikke har belæg for vores udtalelser.


Tak.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Ja, man kan fornemme at med hensyn til samarbejdsudvalget, dem vil man også kunne se frem til, med hensyn til at forskellige spørgsmål kan blive klart besvaret også i udvalgene.


Og nu er det Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


Ja, jeg regner med at arbejdet bliver det næste. Det er ikke fordi jeg vil stoppe debatten men jeg regner med at vi må i gang med arbejdet vi regner med


Vi må så regne med fra Landsstyret at Landstinget  opfører, med hensyn til det kommende arbejde, at man så smøger ærmerne op og så går Finans udvalget i arbejde. Og nu hvor vi kommer op og snakker om noget som vi har erindret om man på den måde kan få lysten til at arbejde


Men der er flere som jeg ikke har kommenteret.


Med hensyn til at Atassut  bemærkninger om priserne for el og vand til industrien.


Landsstyret er i gang med at få afklaret hvordan forholdene er for industriområdet. Og det kan måske være et af de første ændringer der vil ske i samfundsstrukturen.


Med hensyn til rationalisering har Landsstyret diskuteret lokal samfundets mulighed for selv at kunne bygge skoler. Dvs. at bygdebeboerne selv kan være med til at få oprettet nogle og vi får det så undersøgt om det kan lade sig gøre.


Kandidatforbundets ordfører indlæg kommer også ind på, at vi skal have en modernisering der er tilpasset til Grønland. Det er Landsstyret helt enig i at vi ikke blot kopierer og bruger andres arbejdsmetoder. Dem vi har brugt i 25 år dem skal vi gå bort fra.


Og med hensyn til god planlægning for Kandidatforbundet  den er gældende for os, at vi har en god planlægning, samt vi har beslutningsmyndighed og det er manglende beslutninger der har gjort at vores anlæg byggeri er forsinket.


Og med hensyn til Augusta Sallings bemærkninger at folkeskolen som nu kører i Atuarfitsialak.


Og selvfølgelig kan vi ikke få renovere samtlige skoler ved brug af jeg ved ikke hvor mange milliarder, men renoveringen er startet.


Og med hensyn til den aftale der er indgået mellem Lærernes organisation og Landsstyret B den vil blive B Atuarfitsialak vel blive velfunderet. Vi må så også tage udgangspunkt i de økonomiske midler vi har dertil.


Og med hensyn til Skatter og Afgifter, at hvis et samfund kører så godt på erhvervsområdet - så de skatter man får fra arbejdet, og hvis disse er så sunde størrelse uanset om det er fra de offentlige eller fra det private, så bør den sidste mulighed være forhøjelse af afgifter.


Men som bekendt så har vores land ikke noget erhvervs indtægter at ty sig til.


Vi får ikke samtlige midler som vi har behov for, og det bør vi være mere dygtige.


Og de kommende ændringer af Fiskeriloven til næste år. Der må vi også se på hvilke muligheder dette kan afstedkomme.


Og med hensyn til børnetilskud, som sagt da det blev spurgtes om, så sagde


Landsstyret at man vil forhøjelse børnetilskudsordningen med 750 kroner om året.


Og man bruger andre værktøjer for at få tilrettelagt og forbedret børnefamiliernes vilkår, og det er så den næste opgave.


Og med hensyn til at man kommer herop til talerstoler og nævner roller og lign. dem må vi stoppe med.


Og Isak Davidsen, Siumut er medlem i Finans udvalget, og hvis han har nævnt dette så kan  man få dem med i forhandlingerne omkring byggeri af kirker og orgler.


Og hvilke konkrete områder man vil lave nogle besparelser på kommer Demokraternes ordfører indlæg inde på igen.


Og som sagt så er det tilskud vi øver til trafik og godstransport, det er omkring flere millioner kroner. Og vi har til hensigt i Landsstyret at disse bliver formindsket, men der er flere ting der trænger til at blive afklaret.


Og hvordan vi bedst muligt og retfærdigt kan finde en løsning, og her har vi allerede sagt at man med hensyn til at tilskud til kommunerne, så må man også regne med at vi skal have et tættere samarbejde med kommunerne.


Og med hensyn til produktion, dem vil jeg ikke kommentere.


Men med hensyn til vandkraftværket i Qorlortorsuaq så har flertallet allerede taget en beslutning sidste år.


Og derfor mener jeg - at jeg regner så med at debatten omkring finansloven stopper her.


Og jeg siger tak som Landsstyre. Og mennesker som evner ændring af bestående rutiner, tænker på kommende tider og kommende generationer.


Jeg mener på starten på debatten og gennemførelsen af dette, det er det at vi har lysten til at få ændret og det er med hensyn til kommende tider og kommende generationer vi i dag har taget det første skridt til at få samfundsstrukturen ændret.


Tak.


Den næste der har bedt om ordet er Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.


Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst, Siumut.


Fra Demokraterne bliver jeg beskyldt for at de ikke har set nogle regnskaber. Det vil jeg lige kommentere uden at vaske mine hænder. Nedsættelse med 400 millioner kroner eller overskrivning.


Ja, hvem kan regne med at vi næste år kan nedsætte disse med samme beløb, derfor når man har en så stor gæld.


Altså, udmelding fra en af partierne om at vi skal være påpasselige og at vi er enige i Landsstyret heri.


Ja, hvis du har overhørt det så har så er det lidt betænkelig.


Jeg som Landsstyremedlem eller vi som Landsstyret har vi godtaget dette budskab og vi snakker om 400 millioner kroner, hvor de stammer fra om man har solgt udstyr eller redskaber eller anlæg, hvis du har kunnet set specificeret disse, så vil jeg være meget glad.


Tak


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Med hensyn til selskabernes regnskaber, plejer at fremlægges til Afgiftsudvalget og jeg skal også gøre opmærksom på hvor man kan følge med i dette.


Og så er sidste Ole Thorleifsen, Siumut i ordfører rækkefølgen.


Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.


Med hensyn til finanslovsforslaget  for 2004 og tak for debatten.


Det er meget glædeligt at høre at der er mange ting man kan være fælles om, og dette vil jeg sige tak på vegne af udvalget.


O g vi ser frem til at kunne arbejde videre med vores opgaver.


Mange tak.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og således er dette dagsorden; forslag til Landstinget  finanslov for næste års - første behandling færdigt, og den overgår til Finansudvalget. Som kutyme i udvalget, så vil udvalget selv undersøge forskellige ting.


Så har vi også fået tre nye forslag til Landstinget. De vil så blive delt ud til Landstinget,


og der drejer sig om punkt 173; Forslag til Landstingslov  om ændring af Landstingslov om indførselsafgifter; det andet punkt 171; Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift af motorkøretøjer, samt punkt 172; Forslag til Landstings lov om ændring af Landstings lov om afgift på afgift på automatspil.


Formandskabet indstiller at Landsstyrets anmodning imødekommes således at disse tre forslag kan underkastes tre behandlinger i dagens møde.


Der er der nogen, der er imod den indstilling, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Altså, jeg ved ikke hvad det er jeg skal være imod. Men jeg kan se at der er tale om ret så tykke papirer, der bliver omdelt og jeg har aldrig set disse papirer tidligere. Og kan ikke tage stilling til beslutninger, og har heller ikke taget beslutninger på nuværende tidspunkt. Derfor er jeg usikker med hensyn til de tre punkter om hvordan jeg skal forholde mig til dem.


Eller blot udtale. For hvilke som helst man skal tage beslutning om, så skal den helst læses og undersøges. Så vil det være bedst man gør det før man tager en beslutning.


Derfor så vil jeg gerne have mulighed til at læse og undersøge, og hvid det ikke er så er det bedre jeg går.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Er der andre, som har bedt om ordet. Det vedrører afgifter.


Det er så denne kutyme, man har - når disse bliver behandler.


Og det er vedrørende varer der bliver importeret fra Danmark, der skal behandles når de kommer til toldafgiften.


Når det er på baggrund deraf at Landsstyret har fremsat disse forslag.


Og jeg kan forstå at flertallet går ind for det og når disse har været fremsat første gang, så vil jeg gerne foreslå at vi holder en pause, inden anden behandling.


Så er det også Skatte udvalget betænkning som måske også vil blive fremlagt.


Og det der skal fremlægges først er punkt 173 og det er Landsstyremedlemmet for Økonomi og udenrigsanliggende.


5. mødedag, fredag den 7. november 2003, kl. 17:38




Dagsordenens punkt 173


Forslag til Landstings Lov  om ændring af Landstings Lov om indførselsafgifter.


(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)


(1. behandling)



Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremligge forslag til Landstings Lov  om ændring af Landstings Lov om indførselsafgifter.


Den foreslåede ændring af indførselsafgifter skal ses og behandles sammenhængende med yderligere to forslag om afgifts ændring der tilsammen udgør en samlet pakke, som allerede er indregnet i Landsstyrets finanslovsforslag under konto 201160 budget regulering.


Jeg vil derfor efter behandling af nærværende forslag fremsætte to andre.


Lovforslaget har samme med andre initiativer fra Landsstyret  side til  formål at skaffe ydede indtægter til Landskassen i forbindelsen med Finansloven for 2004.


Det foreslås at afgifterne på tobaksvarer forhøjes med 14,07 procent.


Det drejer sig om indførsels afgifter på cigaretter, cigaretpapirer, cigarer, cerutter, cigarillos og røgtobak. Disse afgifter blev sidst forhøjet efteråret 1999.


Den afgiftsforhøjelse der nu foreslås kan derfor delvis betragtes som en ajourføring afgifterne efter prisudviklingen i de forløbne 4 år - uden afgiftsstigninger.


For det vigtigste tobaksprodukt cigaretterne udgør afgiften i dag 33,20 kr. for en pakke 20 stk. cigaretter. Med den foreslåede forhøjelse bliver der er yderligere afgift på 37,80 kr. altså en stigning på 4,60 kr. Landsstyret forventer at de forhøjede tobaksafgiftsændringer indbringer et årligt prominus på 25 mill. kr. til landskassen.


Landsstyret lægger herudover vægt på at forhøjelserne er i god overensstemmelse med den sundhedspolitiske målsætning om at begrænse rygningen.


Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne under henvisning til ' 41 i forretningsorden anmode om dispensation fra tidsfristen i forretningsordenens ' 39 for fremsættelse af forslag samt fravigelse af bestemmelserne i ' 30 og 31 om tidsrummet mellem 1., 2. og 3. behandling af forslaget.


Således overlades forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter til landsstinget med henblik på alle 3 behandlinger i dag. Og her er der tale om at der ikke har været tale om afgiftsstigninger i en fireårig periode, det er så en tilretning og man foreslår afgiftsforhøjelser og her henstiller man at bestemmelserne i ' 30 og 31 mellem 2. og 3. behandling fraviges således at den kan 2. og 3. behandles i dag.


Agathe Fontain, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Med hensyn til det dagsordenspunkt, vi kan også springe partiordførerne over, men så er det Ole Dorph, Siumut.


Ole Dorph, Siumut.


Ja tak. Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter har vi fra Siumut ganske kort tid til behandling og ud fra det der bliver fremsat, så skal vi også tage stilling til den. Og det der bliver fremsat af landsstyremedlemmet for finanser, dem støtte vi fra Siumut og uden yderligere kommentarer, så vil vi arbejder for 2. og 3. behandling af det der skal ske og jeg kan hermed meddele at Siumut ville være parat til det.


  Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.


Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.


Fra Inuit Ataqatigiit har vi også med hensyn til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter landsstyremedlemmets forslag. Det vil vi også gå ind for fra Inuit Ataqatigiit. Og henviser at den først udvalgsbehandles mellem 2. og 3. behandling.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er Jensine Berthelsen, Atassut.


Jensine Berthelsen, Atassut.


Siumut har fået mulighed til at få det drøftet i deres gruppe, og jeg mener, at vi her må præciserer, at jeg er forundret over dette forhold, idet vi fik en orientering i afgiftsudvalget at der ville ske noget, men fik pålæg om at vi skal være meget tavse om dette. Og hvis andre partier har været behandlet anderledes så er det meget forundrende, fordi jeg har ikke haft  nogen mulighed for at orientere overfor Atassut, hvad det er for nogen planer man har ud fra det pålæg om tavshed.


Landsstyremedlem for finanser, skatter og afgifter har under fremlæggelsen under finanslovsforslaget givet gode forhåbninger, fordi han sagde, at det bør være den sidste muligheder og hvad vil man så sige. Man vil indhente 25 mill. kr. muligheder der end ikke er blevet undersøgt i finansudvalget. Og lige efter førstebehandlingen af finanslovsforslaget og hvor vil så finansudvalget være henne med hensyn til de mange opgaver der indstilles dertil og resten af udvalgene. Og resten af udvalgenes indstillinger og opgaver til finansudvalget.


Derfor må man også sætte spørgsmålstegn ved landsstyrets tillid, at man bruger den forhøjelse af skatter og afgifter som den allersidste mulighed, at vedkommende så vender på 380 grader rundt, selvom jeg ikke har haft mulighed fra Atassut at orienterer mine kollegaer. Så er det i henhold til vores politik i Atassut, fordi han sagde, at brug af afgifter og skatteborgere den sidste mulighed, derfor skal man også regne at Atassut giver afslag på forslaget. Og man skal også regne med at vi komme en mindretalsudtalelse.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Per Skaaning, Demokraterne.


Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.


Tak.


Fra Demokraternes side er vi imod en forøgelse af det samlede skattetryk som vil være konsekvensen hvis det nævnte forslag bliver vedtaget i landstinget. Det nuværende skattetryk har en passende niveau og skal ikke forøges.


Efter Demokraternes opfattelsen burde landsstyret have fundet relevante besparelser så de kunne undgå at pålægge samfundet nye afgifter. I den sammenhæng vil en relevant besparelse fra Demokraternes side være en udskydelse af etableringen af Ilimmarfik. Derudover er det vigtigt at påpege fra Demokraternes side, at indførselsafgifter som udgør størstedelen af afgiftsforhøjelsen få en social slagside.


Selvom Grønland er et af de dyreste lande i verden ved indkøb af tobak, så har det åbenbart ikke haft den ønskede effekt på vores forbrug af tobak, hvis vi sammenligner os med andre lande. Da forbruget af tobak efter et kort stykke tid åbenbart ville være det samme, ville det i særdeleshed betyde en forringelse for de grupper i samfundet, som har de laveste indkomster. Samtidig skal vi gøre opmærksom på, at indførelsen af de nye afgifter forudsætter at de nuværende forbrug ville være det samme for  at finansloven ville hænge sammen.


Vi skal fra Demokraterne udtale, at vi ikke kan støtte det fremsatte forslag.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der har bedt om ordet, det er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.


Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Ja, skatter og afgifter, at man ter kraftigt til disse. Jeg har ellers ikke regnet med at det var de første man skal te sig til. Og som bekendt har det nuværende landsstyremedlem på et tidligere tidspunkt fremsat dette, nemlig ikke mindst med hensyn til afgifter, at landet ikke må opretholdes på baggrund af afgifter. Og det bedste ville være at det er skatter og indtægter fra arbejdet, det er det bedste for landet. Men afgifter om det er korrekt at man skal have så stor stigning på det, så vil brugerne.  Jeg mener at det er alt for vanskelligt at acceptere, at der skal skabes så høje afgifter til borgerne og samfundet.


Derfor har jeg taget en beslutning om at da sagerne skal tages beslutning ved så kort tid som muligt, så har jeg bestemt mig, at jeg vil være med i afstemningen, men vil stemme imod.  Ja sådan arbejdsgang er ikke nogen sjældenhed her i salen. Tidligere har man også brugt denne arbejdsgang når der snakkes om indførelse af afgifter. Og det blev fremsat hvad det foruden fremsættes. Men man kommer ikke ind på det, derfor har jeg ikke kommenteret dette.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste der har bedt om ordet, det er Ole Thorleifsen, Siumut.


Ole Thorleifsen, Siumut.


Med hensyn til vores debat om afgifter så er vi alle sammen bekendte med, at vi skal også snakke om afgifter. Det man i finanslovsforslaget og de 41 mill. kr. Landsstyremedlemmet har haft mulighed for en redegørelse, det er allerede omdelt, derfor undre det mig ikke, at Ole Dorph kom op her til denne talerstol og støttede forslaget.


Ja, hvis der fremsættes sådant et forslag, så regner med at det får støtte.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Gudmand Rasmussen, Atassut.


Godmand Rasmussen, Atassut.


Jeg skal i første omgang bemærke, at vi ikke har drøftet, så jeg har kun mine egne personlige meninger at fremkomme med. Da forhøjede afgiften for tobak for 2 år siden, så er debatten under radioavisens åbningstid. Det det undre mig, det er for lidt siden havde vi lyse udsigter i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, hvor alle måske blev glade rundt omkring blandt andet sagde Siumuts ordfører, blandt andet, at der aldrig har været så en bred enighed her i salen. Men denne glædelige nyhed er en gang blevet året, så hvad sker der nu. Det er ligesom om vi bliver taget på næsen.


Ja, jeg bliver forskrækket af sådan en servicering af samfundet, der koster så mange penge, kan ikke fremlægges med et så kort varsel. Og jeg ved at det er fra den 7. november i den er dateret den 8. oktober. Den har været så hemmeligholdt den er dateret til 8. oktober. Ole Thorleifsen sagde for lidt siden, at de 41 mill. kr. hvor vil hente disse midler fra. Det spurgte vi om.


Josef Motzfeldt sagde i fjor, at der ikke skal laves love ved lukkede døre. Her er vi udelukket fra alting og hvis vi skal gå ind for det, så finder jeg det meget mærkeligt, at vi nu har et pusterum. Lad os lige snakke om det i partierne, først efterfølgende så kan vi have styrke til at tage en beslutning. Det er meget alvorlige forslag det drejer sig om. Og det at man derved kan nedbringe tobaksrygning men tidligere tiders erfaringer viser os, at når vi afgiftsbelægger spiritus at vi vil formindske drikkeriet, der sker altid det modsatte. Vi kommer ikke over problemerne på den måde, det er ikke den vej vi skal bruge.


Jeg vil anmode Inuit Ataqatigiit inderligt om at vi alle sammen skal arbejde for udsættelsen af dette punkt når vi har drøftet det i partierne, så skal vi nok vende tilbage til sagen. Tak.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Jensine Berthelsen, Atassut.


Jensine Berthelsen, Atassut.


Tak.


Jeg er blevet meget skuffet uanset hvad  Ole Thorleifsen sagde. Så må formanden for landstingets Afgift- og Skatteudvalg og som er formand for finansudvalget. Jeg blev så skuffet idet jeg ikke har haft mulighed for vende det i mit parti, så når et landstingsmedlem der ikke er medlem kommer herop til talerstolen og påstår at Siumut er blevet enige om at støtte forslaget. Hvem er blevet orienteret. Det er Landstingets Finansudvalg og Landstingets Skatte-, og Afgiftsudvalg. Det er en som ikke har kendskab til forholdene som kommer herop til talerstolen. Jeg har efterlevet den, stemplet fortroligt at fulgt. Men I fremsætter jeres synspunkt af en der er udenfor udvalget. Derfor mener jeg, at vi skal være påpasselige med de retningslinier vi har. Det modsatte er sket her.


Med hensyn til landsstyremedlemmet for finanser, vi må anmode dig om at bruge dine muligheder. Det fremmer ikke landets økonomi med disse tiltag. Lad os finde andre besparelsesmuligheder og jeg håber også at landstingets finansudvalg vil gøre det.


Det Ole Thorleifsen henviser til, det har vi aldrig godkendt. Vi har alle sammen set at der findes et beløb på 41 mill. kr., men vi har ikke drøftet det i finansudvalget. Det vi snakker om i dag, det er forslag til landstingets finanslov for 2004. Hvilke holdninger skal man have. Det har vi ikke fået mulighed for.


Ja første og 2. og 3. behandling, og det er den 3. behandling der er afgørende for vedtagelsen. Ja, sådan kan man ikke styre samfundets økonomi.


Landsstyremedlemmet for finanser har sagt, at det absolut sidste mulighed, men det er det som han bruger med en håndvending. Jeg opfordre jer til at tænke jer godt om, og jeg håber at I tilbageviser forslaget.


Efter førstebehandlingen skal mødet, skal vi have en pause.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Nu er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


Såvidt jeg husker, så blev finanslovsforslaget afleveret til finansudvalget den 13. oktober. Hvorfor man ikke i udvalget har drøftet disse 41 mill. kr. det kan jeg ikke udtale mig om. Fordi landstinget udvalg har deres egne forretningsordner og hvis de var interesserede, så kan de have undersøgt disse. Og landsstyrets forslag omkring udgifter, så må man også have nogen penge til at dække for det. Og at det skal være den sidste mulighed ved en generel forhøjelse af skatter og afgifter og hvis samfundet har været så rig, så kan vi ikke gøre det. Og hvis man skal snakke om de krav der stilles, at med landingsbaner der skal forlænges, og vi har ikke råd til renovering af alderdomshjem og andre. Og så vil folk selv bestemme brug af afgiftsbelagte varer.


Og hvis Gudmand Rasmussen siger, at det er noget pludseligt og der er heller ikke tale om lukket møde. Og det er når vi plejer at holde åbent møde nogen gange til helt ud på natten. Og at man giver muligheder til partierne som man kan høre fra landstingets formand. Man er allerede blevet enige om at man holder pauser i møderne.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er Ole Thorleifsen, Siumut.


Ole Thorleifsen, Siumut.


Selvfølgelig er det ikke i min hensigt at komme op til talerstolen, men jeg finder det vigtigt at jeg skal kunne udtale mig retfærdigt. Jeg var en lidt ude fordi jeg troede vi skulle holde pause, så var gruppeformanden været heroppe, selvom jeg var ordfører for finansområdet. Det giver jeg en undskyldning for Jensine.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er så Augusta Salling, Atassut.


Augusta Salling, ordfører, Atassut.


Tak. Landsstyremedlemmet for finanser sagde at hvis landstingets finansudvalg havde haft interesse i sagen, så havde vi forespurgt. Finansudvalget har med interesse fremsendt en skrivelse og denne skrivelse skal blot behandles i morgen i udvalget. Og eftersom vi har så mange overlappende arbejdsopgaver, så har vi ikke gennemlæst og gennemgået disse spørgsmål.


Ja, vi har end endnu ikke fået mulighed i vores gruppe om at granske de besvarelser der er. Derfor har vi ikke yderligere kendskab til sagerne. Men vi har formodninger om at der er et eller andet der er under opsejling.


Og til landsstyremedlemmet for finanser , i din forelæggelse sagde du helt klart, at det ville være den sidste mulighed, altså forhøjelse af skatter og afgifter. Det skal være den sidste udvej. Så vil vi regne med hvilke muligheder der er i finansloven med hensyn til besparelser, således at også finansudvalget får mulighed for at vurderer sagen. Vi forstår nu at denne vej ikke vil bruges.


Ja det er skuffende at landsstyremedlemmet for finanser med rette ord og så med hensyn til besparelser og med hensyn til forskellige muligheder har påpeget, og indenfor en meget kort tid ændres denne holdning, det er meget skuffende.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Gudmand Rasmussen, Atassut.


Godmand Rasmussen, Atassut.


Jeg fastholder min udmelding. Jeg skal sige til landsstyremedlemmet for finanser, jeg skal forstå, at når denne sag er så alvorlig, når denne sag ikke engang har været behandlet i gruppen. Og hvis jeg siger, at vi er blevet taget ved næsen, det skal du ikke være overrasket over. Hvis du som opposition oplever sådan en sag, hvad ville du mon sig. Vi snakker hele tiden om at vi skal arbejde minutiøst siden starten af denne samling. Ja, hvad mon der ville ske hvis vi skal nedsætte afgiften med samme procentsats, hvor mon I vil have placeret punktet henne eller til aften. Jeg vil ikke bide mine ord i igen.


Som medlem af landstinget så føler jeg mig taget ved næsen. Når denne sag er så vigtig og ikke engang er blevet behandlet i gruppe, det er det vi bliver overrasket over.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Landsstyremedlemmet for kultur og uddannelse, forskning og kirke.


Henriette Rasmussen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Inuit Ataqatigiit.


Jeg vil blot bemærke, at vi siden jeg i mit medlemskab i 1984. Enhver der er i landsstyrekoalitionen har mulighed for at behandle afgifter hurtigt. Og i forbindelse med ændring af afgifter så har vi  ifølge lovgivningen mulighed for at gøre det her i salen. Derfor blev jeg ikke overrasket over Jensine Berthelsens overraskelse. Sådan er arbejdsformen her i landstinget i forbindelse med afgiftsbelægninger.


Med hensyn til Gudmand Rasmussen, så skal jeg sige, at vi har et åbent møde her og vi følger forretningsordnen som sagt af mødelederen. Ja den skal til udvalgsbehandling, det er et hurtigt arbejde.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Bemærkningerne fra landsstyremedlemmet for finanser, det mener jeg er lidt mærkeligt at vi ikke har andre muligheder at finde andre finanser. Jeg synes det er lidt for meget idet landstingets finansudvalg skal behandle landstingslov om landstingets finanslov. Her vil der være mulighed for at finde besparelsesmuligheder. Lad mig som et klart eksempel sig under førstebehandlingen af landstingets finanslov, så pludselig fandt man frem til 30,2 mill. kr. fra anlægsområdet til de kommende direktorat eller landsstyreområde til renovering af boliger. Det er ret så enkelt hvis man tænker sig om.


Når man har 750 mill. kr. i anlægs og renoveringsfonden, de penge som ikke arbejder. Som ligger stiller hen. Derfor er det svært at sige at man umiddelbart lige efter førstebehandlingen af forslag til landstingets finanslov ikke kan sige at vi ikke har andre muligheder. Og at vi så bliver så nødt til at hente disse midler ved afgiftsbelægning. Det ville ikke være overraskende hvis dette forslag bliver fremsat ved 3. behandlingen. At vi ikke har andre muligheder, de så bruger den sidste mulighed til at finde denne form for et forslag. Men det er ikke tilfældet, derfor vil jeg anmode inderligt landsstyrekoalitionen om at trække forslaget tilbage. Lad os først undersøge andre alternative muligheder og når der er ingen andre muligheder, om vi så har brug for sådant et forslag.


Ja, den gode debat vi har haft i dag i forbindelse med finanslovsforslaget til næste år med bred tilslutning. Det er ligesom om vi har ventet sagen er @negativ@ måske overraskende i negativ retning. Selvom vi er bekendt med at den slags sager skal behandles umiddelbart. Jeg mener alligevel at dette fremsættelse af forslag er forkert og for tidlig.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Jensine Berthelsen for en kort bemærkning.


Jensine Berthelsen, Atassut.


Henriette Rasmussen, der er ikke noget der overrasker mig. Ja i henhold til de retningslinier at andre har haft de muligheder, jeg ikke havde. Det er det jeg bliver overrasket over. Med hensyn til med en kort bemærkning, så vil jeg gerne have jer til at tænke jer om. Jeg vil fra Atassut, jeg ved ikke om vi har haft foruddannelser.


Ja, jeg lagde mærke til at hvis eventuelle indtægtskilder for landskassen så ville der være et underskud på 30 mill. kr. Når landsstyremedlemmet for finanser for Grønland har sagt om vi skal opad eller nedad er svært at sige, alligevel så sagde vedkommende, at når vi har indgået en aftale med EU samtidig med at han indenfor en meget kort periode har prøvet at finde frem til disse midler og ikke mindst til at disse skal dækkes fra afgifter. Det er et under som ikke vil være til gavn for tilliden. Ja, borgerne har allerede store udgifter, jeg ved ikke hvem der er tobaksrygere og hvor meget de tjener. Det er ikke det jeg ville ind på her.


Men jeg anmoder jer om at tænke jer godt om, og trække forslaget tilbage, således at i kan finde frem til andre besparelsesmuligheder, således at vi i et godt samarbejdsklima her kan vi uden at bruge afgifter se fremad og finde frem til andre muligheder i fremtiden.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Inden debatten fortsætter skal jeg lige understrege at alt indholdet af disse forslag ikke er bekendt ikke engang i formandskabet, kun overskrifterne har vi haft kendskab til.


Med hensyn til ' 41 i vores forretningsorden, landstinget kan under ganske særlige omstændigheder fravælge det i denne forretningsorden angivne tidsfrister. Det er lige blevet omdelt her i salen og bliver behandlet her, det skal vi lige understrege. Vi har samtlige tilstedeværende her fået kendskab til indholdet.


Og nu er det landsstyremedlemmet for finanser.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


Denne mulighed som vi har brugt som ethvert folkeslag bruger, som vi har brugt mange gange her i salen. Med hensyn til landsstyret regner med at flertallet vil tage en beslutning. Landstingets finanslovsforslag er fremsat af landsstyret også med hensyn til udgifter og indtægter. Det er ikke lige et umiddelbart træk vi har brugt ved fremsættelsen af dette forslag. Landsstyret har fremsat forslag til landstingets finanslov og landsstyret forsvare denne holdning de har med hensyn til renovering af bygninger og jeg ved ikke om de har relevans til denne dag. Det er vores pligt at renovere disse bygninger uanset om de ligger på kysten eller her.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Så er førstebehandlingen afsluttet her punkt 173.


Dernæst er det punkt 171.


Det er landsstyremedlemmet for finanser.


5. mødedag, fredag den 7. november 2003, kl. 18:19




Dagsordenens punkt 171


Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer.


(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)


(1. behandling)



Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


På vegne  af landsstyret skal jeg fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift af motorkøretøjer med det formål at fremskaffe øgede indtægter til landskassen i forbindelse med finansloven for 2004.


Det foreslås at den årlige afgift på de 3 grupper af motorkøretøjer inddelt efter egnet og på motorcykler forhøjes med 22 % fra 1. januar 2004 at regne.


En afgiftsstigning på 22 % kan umiddelbart virke voldsomt, men man skal huske på at afgiften ikke er blevet reguleret siden 1. april 1993.


Landsstyret forventer at de forhøje motorafgifter  et årligt prominus på 7 mill. kr.


Med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne under henvisning  til ' 41 i forretningsordenen anmode om specifikation af tidsfristen i forretningsordenen i ' 39 for fremsættelse af forslag som fraviger sig bestemmelserne i ' 35 og 31 om tidsrummet mellem 1. og 2.  og 3. behandlingen af forslaget.


Således overlades forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om motorkøretøjer til landstinget med henblik på alle 3 behandlinger i dag.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Nogen der har bedt om ordet, Jensine Berthelsen, Atassut.


Jensine Berthelsen, Atassut.


Som tidligere så vil man ty til at de sidste ændringer har været i 1993. Og for at afgiftsstigningen er så voldsom, ja den er jo meget voldsom. Hvis de erhvervsdrivende som ikke kan undvære en bil vil blive ramt i denne sammenhæng. Derfor er landsstyrets fremgangsmåde meget voldsom og når de så tager det op i gruppen som det forrige punkt, så regner jeg med at vi fra Atassut afslår forslaget.


Når man samtidig vil arbejde for erhvervsfremme og når man prøver på at dække udgifterne i landskassen, og hvad er det man vil. Det kan man ikke gå ind for.


 


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Dernæst er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Det omtalte punkt som vi lige har behandlet med henvisning til mine bemærkninger til det forrige punkt og henviser til at de erhvervsdrivende som har behov for biler, dels med hensyn til denne gruppe at jeg ikke vil gå ind for den afgiftsbelægning de vi lide under, når der bliver en afstemning, så vil jeg stemme imod.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Andre bemærkninger, det er ikke tilfældet.


Så går vi videre til punkt 172.


Det er førstebehandling, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, der fremlægger.


5. mødedag, fredag den 7. november 2003, kl. 18:23


Dagsordenens punkt 172


Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på automatspil.


(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)


(1. behandling)


Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.


På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgifter på automatspil med det formål af skaffe øgede indtægter til landskassen i forbindelse med finansloven for 2004.


Det foreslås, at afgifterne på gevinstgivende automatspil forhøjes med omkring 9 %. De gældende afgifter varierer i dag mellem 54.000 kr. og 66.000 kr. årligt pr. spilleautomat. Afgiften er en styk afgift der pålægges pr. automat, uanset hvor meget der spilles på den. Afgiftens størrelse er stigende med antallet af spilleautomater i samme virksomhed.


Det foreslås endvidere, at også afgifterne på morskabsautomater og ikke gevinstgivende automater forhøjes med 9 %. De gældende afgifter på morskabsautomater varierer i dag mellem 5.000 kr. og 7.000 kr.


Ifølge forslaget bliver de fremtidige afgifter pr. gevinstgivende spille automat på mellem 59.000 kr. og 71.000 kr., mens de fremtidige afgifter på morskabsafgifter bliver på mellem 5.460 kr. og 7.630 kr. Afgiftssatserne blev senest ændret i november 1998.


Afgiftsforhøjelserne får ikke konsekvenser for brugerne af spilleautomaterne. Afgiftsforhøjelsen omfatter den automatafgift som betales af virksomhederne, idet lottoriafgiften på spillernes gevinster ikke foreslås ændret


Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne, og under henvisning til ' 41 i Forretningsordenen om dispensation fra tidsfristen i Forretningsordenens ' 39 for fremsættelse af forslag, samt fravigelse i bestemmelserne i ' 30 og 31 om tidsrummet mellem 1., 2. og 3. behandling af forslaget. Således overlades forslaget til Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på automatspil til Landstinget med henblik på alle 3. behandlinger i dag.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Er der nogen, der har bedt om ordet. Ja, Jensigne Berthelsen, Atassut.


Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.


Uanset om det er til automatspil, så mener jeg, at Landsstyret bør erindres om, at afgifter bør være den sidste mulighed. I fremsætter sådan noget over for samfundet, at skatter og afgifter bør være den allersidste mulighed, og I bør stå fast ved det, for hvis i ikke gør det, så vil samfundet sætte stor spørgsmålstegn ved Jeres troværdighed, at i kan agere sådan så modsatrettet politisk.


Og med hensyn til afgifterne og skatter, man er i gang med at lave en redegørelse som endt ikke er taget stilling til i Landstinget, og jeg vil gerne høre om andre muligheder der allerede har været undersøgt, før man indføre denne forhøjelse af afgiften.


Jeg kan endt ikke lade være med at citere Landsstyremedlemmet for Finanser, fordi han har selv udtalt sig sådan.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der har bedt om ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.


Marie Fleischer, ordfører, Demokraterne.


Ja. Vi har ikke råd til alt. Vil man oprette Ilmmarfik ved at ofre alt, når disse afgifter, lad brugerne betale, lade automatspilbrugerne betale, dem det vil berøre, og dem der spiller i automaterne, det vil være ludomaner, hvem vil betale for det, det må være deres børn og børnebørn, fordi jeg vil gerne citere Aqqaluk Kanuthsen sidste bemærkning, fordi jeg blev meget glad da han sagde, og jeg citerer, @at en radikal ændring må gennemføres efter nøje undersøgelser@, og at man får meget pludselige ændringer af forholdene, og her vil jeg gerne opfordre til, at man har sagt en meget forsigtig fremgangsmåde, med sådan nogle ting.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Der er ikke flere der har bedt om, og dermed er 1. behandlingen af dette punkt, og nu holder vi 20 minutters pause, og 2. og 3. gang, vil så blive behandlet. Mødet er afbrudt i 20 minutter.






























5. mødedag, fredag den 7. november 2003. kl. 19:40




Dagsordenens punkt 173




Forslag til Landstings Lov  om ændring af Landstings Lov om indførselsafgifter.


(Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender)


(2. behandling)




Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Mødet er genoptaget. Og så skal vi fortsætte med 2. behandlingen af punkt 173; Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indførelsesafgifter, samt punkt 172; Forslag til Landstingslov om Landstingslov om afgift på automatspil, og endelig punkt 171; Forslag til  Landstingslov om ændring af Landstingslov om afgift på motorkøretøjer.


Jeg skal indstille, at betænkning afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg samt Landstingets Finansudvalg bliver fremlagt i forbindelse med 2. behandlingen af forslagene.


Og denne er allerede blevet omdelt. Og under omdelingen, så kan det ses, at et flertal af udvalget bestående af medlemmerne fra Inuit Ataqatigiit og Siumut skal om forslagene bemærke: At disse bliver godkendt, og det er så Inuit Ataqatigiit og Siumut, der indstiller.


Og der er to mindretal i udvalgene: Bestående af medlemmerne af Demokraterne skal om forslaget bemærke, at Demokraternes medlemmer ikke støtter det fremlagte forslag, og henviser til deres bemærkninger, og dermed indstiller Demokraterne, at der gives afslag for forslagene.


Og et mindretal i udvalget bestående af medlemmerne af Atassut og forslagene bemærke, og med henvisning til deres bemærkninger så indstiller de, at der gives forslag på det fra Landstingets side, så det er også Atassut der indstiller dette.


Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse, og så vil jeg gerne spørge, om der er nogle der har nogle bemærkninger, så er det Ole Thorleifsen, Siumut.


Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.


Jeg skal hermed meddele, at vi fra Siumut går ind for betænkning, som afgivet i den foreliggende form.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Så er det Jensine Berthelsen, Atassut.


Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.


Tak. Da dette ikke blev fremsat, så skal jeg hermed fremlægge vores bemærkninger fra Atassut. Meldinger fra Atassut er imod, at Landstyret vælger at finansiere koalitionsudgiftskrævende planer med at forhøje henholdsvis motorkøretøjers afgifter og automatspilafgifter samt indførselsafgifter.


For Atassut er der vigtigt, at Landsstyret arbejder for, at finde de fornødne midler ved kompenserende besparelser på andre områder. Landsstyret bør kun bruge forhøjelser af afgifter som en sidste mulighed, da afgifter og afgiftsforhøjelser, ikke kan erstatte en sund og holdbar økonomistyring.


Atassut mener, at de konkret afgiftsforhøjelser bør opfattes som økonomiske lappeløsninger, der skal finansiere Landsstyrets på flere områder ikke vil gennemtvinge prioriteringer.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste der har bedt om ordet er Palle Christiansen fra Demokraterne.


Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.


Vi fra Demokraterne støtter ikke de fremlagte forslag fra Landsstyret. Demokraterne er imod den forøgelse af det samlede skattetryk, som vil være konsekvensen, hvis de 3 nævnte forslag bliver vedtaget i Landstinget.


Det nuværende skatteniveau er passende og bør ikke hæves. Efter Demokraternes opfattelse burde Landsstyret have fundet relevante besparelse i stedet for at pålægge samfundet nye afgifter. I den sammenhæng ville en relevant besparelse være at udskyde etableringen af Ilimmarfik.


Derudover er det vigtigt fra Demokraterne, at påpege at indførselsafgifterne som udgår størstedelen af afgiftsforhøjelserne har en social slagside. Selvom priserne på tobaksvarer i Grønland er blandt de højeste i verden har det ikke haft de ønskede effekt på forbruget på tobak. Da forbruget f tobak efter et kort stykke tid forventelig vil være det samme, som forinden afgifterne vedtagelse, vil afgifterne medføre en økonomisk forringelse for særlig de grupper i samfundet, som har de laveste indkomster.



Endelig skal Demokraterne påpeget, at en lang række af de kødvare som vi  i dag importere er pålagt indførelsesafgifter. Disse afgifter blev i sin tid pålagt produkterne for at opsuge EU-tilskud. Imidlertid er disse EU-tilskud i dag bortfaldet, og Landsstyret kunne således overveje at fjerne disse afgifter før man påtænker at indføre nye.


Demokraterne indstiller derfor forslagene til Landstingets forkastelse.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.



Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


På vegne af Kandidatforbundet med henvisning til mine bemærkninger under 1. behandling, så skal jeg hermed ved 2. behandlingen udtale, at jeg fastholder mine bemærkninger under 1. behandlingen, og ikke mindst med hensyn til forhøjelse af afgifterne, at man ikke vil bruge afgiftsforhøjelsen som den sidste mulighed, selvom Landsstyremedlemmet for Finanser under 1. behandlingen af finanslovsforslaget allerede har sagt, at afgiftsforhøjelser bør være den sidste mulighed.


Og derfor med disse argumentationer, og ikke mindst med hensyn til motorkøretøjers afgift, og i forbindelse med erhverv og støtte til erhverv, og ikke mindst med hensyn til politisk støtte til erhvervene, så mener jeg, at det ikke er hensigtsmæssigt.


Taxaejere og andre der ejer bil og gennemfører erhverv, så mener jeg ikke, at det vil være på sin plads, at disse rammes med afgiftsforhøjelser, og derfor vil jeg stemme nej ved afstemningen.


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Jeg skal spørge om der er nogen andre der har nogle bemærkninger, det er ikke tilfældet. Og vi får så over til afstemning.


Et flertal i udvalget bestående af medlemmerne fra Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller, at forslaget vedtages i deres foreliggende form, det er med hensyn ti de 3 forslag bliver godkendt i deres foreliggende form. Dem der er for forslaget vedtagelse bedes rejse sig.


19.


Dem, der er imod bedes rejse sig.


10.


Er der nogen, der undlader at stemme.


Nej.


Ja, og således er disse indstillede forslag, ja dermed er disse 3 forslag punkt 173, 172 og 171, som der er blevet afgives betænkning fælles, så har man allerede bemærket, at flertallet godkender, at de bliver godkendt i deres foreliggende form,


Og nu skal vi have en afstemning for 3. gang, og jeg skal her spørge, om der er nogen, der har nogle bemærkninger her ved 3. behandlingen, og det er så ikke tilfældet, og derfor med hensyn til forslagene, som et flertal allerede har godkendt B dem, der er for, bedes rejse sig.


19.


Og dem, der er imod, bedes rejse sig.


10.


Er der nogen, der undlader at stemme.


Nej.


Og således er disse 3 forslag ved 3. behandling, så er det ved flertallet godkendelse vedtaget, og dermed kan disse gå videre til Landsstyret.


Og dermed stoppe vi behandlingen af vores dagsorden, og de resterende som ikke blev nået, de vil blive indstillet, og så er det Formandskabet der skal indstille, at disse bliver behandlet til næste uge.


Mødet er slut for i dag.