Samling

20120913 09:27:05
Fortryk

16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 13:00-18:00.



Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Mødet er åbnet.



Og her i forbindelse med mødets åbning, så har jeg lige en meddelelse, idet der overfor Formandsskabet er rejst spørgsmål om, om det kan være i overensstemmelse med Landstingets forretningsorden, at et udvalgs medlemmer stemmer anderledes end den indstilling et enigt udvalg har underskrevet i en betænkning. Dette spørgsmål bar foranlediget af behandlingen af punkterne 31 og 32 i Landstingets møde den 26. marts 2003.



Spørgsmålet ledsages om et ønske om belysning af et eventuelt behov for ændring eller præcisering af Forretningsordenens bestemmelser, herunder om mødelederen eller mødeledelsen burde have grebet ind med en udsættelse af 2. behandlingen af 2 omhandlede forslag.



Formandsskabets syn på spørgsmålet er, at mødeledelsen ikke kan bebrejdes at have undladt, at tage selvstændig initiativ til udsættelse. Dette især under hensyn til at Formandsskabet inden mødet i salen i overensstemmelse med udvalgsformandens indstilling havde afvist at udsætte punkt 31, og da ingen medlemmer under Landstingets behandling krævede afstemning om en eventuelt udsættelse.



Det er endvidere Formandsskabets opfattelse, at den uhensigtsmæssige behandling af punkterne 31 og 32 den 26. marts burde været undgået ved fremsættelse af en tillægsbetænkning fra Infrastruktur- og Boligudvalget forud for behandlingen eller ved udsættelse af behandlingen indtil udvalget havde haft lejlighed til at mødes og tage stilling til en eventuelt opstået ny situation efter betænkningens underskrivelse. Situationen kunne næppe været undgået ved en ændring af Forretningsordenen.



Endelig skal Formandsskabet henstille til Landstingets medlemmer, at klager over udvalgsbehandling eller samspillet mellem Landsting og Landsstyret rettes til Formandsskabet. Der vil blive taget stilling til sådanne henvendelser i overensstemmelse med Forretningsordenens § 4, stk. 4.



Herefter går vi over til behandlingen af første punkt på dagsordenen, og det er punkt 101, som vi skal behandle først, og det er . Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension således, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,‑ kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.



Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem, Enos Lyberth, Siumut.




16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 13:05.




Punkt 101




Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i Landstingsforordning nr. 10 af 30. oktober 1998 om offentlig pension således, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,‑ kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.


(Enos Lyberth)


( 1. behandling)



Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.


Ved ændring af folkepensionen i 1990 og 1991 i lighed med andre i gåseøjne ”lønninger”, blev mange ældre daglige livsvilkår kraftigt berørt. Folkepensionen ligger f.eks. som alle andre skattebetaling, som er forskellig fra kommune til kommune, og det er så 40-44 %, og så er der selvfølgelig betaling af husleje, opvarmning, el, telefon m.v., og så selvfølgelig også til fødevarer og tøj.



Ud fra det oplyste over for os, har det gennem samarbejde fra  ældreforeningen Utipat Nipat med ældreforeninger på den langstrakte kyst fællestræf, fællesmøder er de ældres livsvilkår blevet meget vanskelige, endda på en sådan måde, at når udgifterne er blevet fratrukket for kommunerne er restbeløbet ikke engang nok til at klare sig for. Derfor må de ældres pension forhøjes med mindst 1000 kr. pr. måned, og derudover bør pristalsreguleres, så pensionen følger prisudviklingen ligesom mange andre lønforhold.



Og det er så mit forslag til en landstingsbeslutning.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Først er det Landsstyremedlemmet for Familier, der kommer med en besvarelse.



Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.


Tak. Med forslag til landstingsforordning om offentlig pension, der tidligere i denne samling er blevet 1. behandlet er startskuddet til et løft for vores ældre.



Hvis Landstinget vælger at vedtage landstingsforordningen er der i finanslovsforslaget 2003 afsat 3,8 mio. kr. samt 7,5 mio. kr. årligt i overslagsårene til de forbedringer der er indeholdt i forslaget. En af forbedringerne er at sikre pensionister en minimumspension uanset om ægtefælle eller samlever har en indtægt der tidligere har medført et bortfald i pensionen. Det er en af Landsstyrets målsætninger, at ældrepensionen skal svare til de gældende behov, og der er derfor i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2004 nedsat en arbejdsgruppe, der har fået som sit kommissorium, at udrede, hvorledes pensionen kan forbedres.



I forslag til Finanslov 2003 er der afsat en reserve på 12,5 mio. kr. i budgetoverslagsårene 2004 til 2006 til pensionsforbedringer. Landsstyret forventer, at der i forbindelse med finanslovsforslaget kan fremlægges forslag til visse forbedring af alderspensionen. Forbedringer vil dog ikke komme i nærheden af det beløb, der nævnes af forslagsstillere, idet en månedlig forhøjelse af alderspensionen med 1000 kr. vil koste Grønlands Hjemmestyre ca. 44-50 mio. kr. årligt.



De allerede eksisterende udgifter til ældrepensionister udgjorde i 2002 214 mio. kr. Hjemmestyrets udgifter til ældre- og førtidspensionister udgør i 2002 hen imod 400 mio. kr. I de 400 mio. kr. indgår ikke kommunernes andele til pensionerne. Arbejdsgruppen om pensionsforbedringer vil tage stilling til en fremtidig regulering af pensionerne, herunder spørgsmålet om pristalsregulering.



Med disse ord indstiller Landsstyret, at forslaget fra Landstingsmedlem Enos Lyberth ikke imødekommes. Tak.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Doris Jakobsen, Siumut.



Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.


Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning om at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000,- kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.


Fra Siumuts side har vi ikke overset og har fuld forståelse for Enos Lyberths forslag til landstingsbeslutning blandt ældre har skabt store problemer. Det er vores opfattelse, at ældres nuværende vilkår med økonomi og på andre områder snarest skal løses. Vi lægger vægt på at rette en stor tak til alle ældre, der i mange år har udført arbejde og som nu er pensionerede, ved at betjene dem bedst muligt.



Livsvilkårene for ældre i de seneste år har på de fleste områder ikke været let, men det må huskes, at ældre ved siden af kan modtage andre ydelser, som giver støtte til deres underhold, her kan tages som eksempel; tilskud til anskaffelse af briller, tilskud til anskaffelse tøj o.l. Men tilskuddene skal ikke betragtes som en trøst for ældre.



Desværre ved vi også at ældre i dag, som har indtægter udover deres pension, modtager en begrænset årsindtægt, og hvis grænsen for enlige eller for ægtepar er overskredet, bliver deres pension tilsvarende reduceret. Afhængig af om ældre er enlige eller er ægtepar bliver deres årlige indtægter også begrænset, og når grænsen er overskredet, bliver deres pension frataget, og i henhold til Finanslovens bemærkninger justeret.



Dette forhold er slet ikke opmuntrende for ældre, der ønsker at arbejde. Hvis forholdene er som beskrevet, er det selvfølgelig ikke underligt, at ældre mister lysten til at arbejde, på trods af at de føler at have styrke til at arbejde. Det skal kunne betale sig for ældre, med vilje, at arbejde, og derfor må det undersøges, om der ved forhøjelse af personfradraget, kan løse dette.



Nogen ældre i mere velstillede kommuner har bedre vilkår, mens ældre i mindrebemidlede kommuner, i lighed med andre, ikke få den rette hjælp. Loftet for den grundlæggende alderspension for enlige ligger på et lille niveau, det vil sige, når en ældre har betalt skat, og når der er betalt de almindelige regninger, bliver der en rest, som slet ikke er nok til at leve for. Derfor kan man ikke undre sig og er let at forstå Landstingsmedlem Enos Lyberths ønske om, at aldersrenten skal kunne følge med i en tid, hvor alt bliver dyrere.


 


Men fra Siumut er vi glade for, at der nu bliver muligt at sikre pensionister udbetaling, uanset om ægtefælle eller samlever har en indtægt, der tidligere har medført et bortfald i pensionen.



Med hensyn til Enos Lyberths forslag om forhøjelse af pensionen med 1.000 kr., vil der efter skatten restere et ubetydeligt beløb, på trods af at Landsstyret i deres svarnotat ellers nævner, at forbedringen ikke vil komme i nærheden af det beløb, der nævnes af som forslagsstilleren, idet det vil koste yderligere 44-50 mio. kr. Derfor kan der sættes spørgsmål ved om aldersrenten kan forhøjes med gavnlig effekt. 



Det er rigtigt at ældre i Grønland i og med bliver mere sunde bliver flere, og det fremgår i Finansloven side 291. Det medfører at udgifterne til ældre stiger. I disse år er man glædeligvis begyndt at arbejde for og nogen steder allerede startet at spare op til pensionen, dette viser at vi i fremtiden vil opnå bedre resultater. Fra Siumuts side betragter vi at disse tiltag, vil sikre fremtiden og er gode skridt.



Vi er i Siumut glade for at Landstinget og Landsstyret med grundighed er begyndt at komme over de ovennævnte problemer, og derfor har vi gode forhåbninger, at der i forbindelse med finanslovsarbejdet for 2004 er nedsat en arbejdsgruppe, som vil blive forelagt i 2004, da vi mener, det er nødvendigt med at udrede hvorledes pensionen kan forbedres.



Med disse bemærkninger fra Siumut, betragter vi opgaven som hastende og alvorlig, på trods af vores fulde forståelse for Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag, men velvidende om at opgaven er under udarbejdelse, glæder vi os til anden behandlingen til efteråret. Vi vil overfor Landsstyret opfordre til at KANUKOKA inddrages ved  løsningen af opgaven.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.



Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Landstingsmedlem Enos Lyberth på vegne af . Siumut stiller forslag om, at ældrepensionen forhøjes med mindst 1.000,- kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret.



Inuit Ataqatigiit vil for det første fremføre, at også vi anser ældrepensionen som en løn under alderdommen. Men pensionisterne har helt andre vilkår end de andre erhververe, det må jo huskes, at der ikke er sket ændringer siden ældrepensionen blev pristalsreguleret i 1998 – ældrepensionen er ikke ændret de sidste 4½ år.



Er dette en respekt for de ældre ? Dette er et spørgsmål, er dette en respekt for de ældre ?



Inuit Ataqatigiit mener, at det er på tide, at ordne forholdene omkring ældrepensionen. Derfor fremførte Inuit Ataqatigiit  et lignende forslag, som Enos Lyberth foreslår, under forårssamlingen sidste år, og selvom den daværende Landsstyrekoalition d.v.s. Siumut og Atassut ligeledes kom med et afslag, vil vi ikke tabe modet; men arbejde videre for at finde veje til at forbedre de ældres vilkår. Under vort arbejde vil det vigtigste mål være, at de ældres vilkår bliver mere lige, uanset hvor disse bor i vort land.



Forslagsstilleren fremstiller i sit forslag et nøjagtigt beløb til forhøjelsen.



Inuit Ataqatigiit kan ikke på nærværende sige hverken ja eller nej til beløbet d.v.s. til disse 1.000 kr.. Der er ikke en forklaring på, hvorfor forhøjelsen er på nøjagtig 1.000 kr. Men grundlæggende er vi enige om en forhøjelse, og det er på sin plads, at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg nøje vurderer forslaget. Derfor finder vi det tilfredsstillende, at Enos Lyberth’s forslag først 2. behandles til efteråret.



Derfor møder vi med noget fortrøstning en del af Landsstyremedlemmets svarnotat, da det blandt andet fremføres, at Landsstyret har til hensigt at afdække forholdene omkring ældrepensionen med henblik på forbedringer. 



På trods af dette er Inuit Ataqatigiit i tvivl om, hvor store forventninger vi skal lægge til grund, på grund af at Landsstyret endnu ikke har forelagt en helhedsløsning i forbindelse med ældrepolitikken. Det er på sin plads at vide, hvilke mål de har sat i forbindelse med deres ældrepolitik, hvilke veje, visioner og hvilken indsats de har for sig til gennemførelsen, samt hvor mange år de vil bruge til fuldførelsen af målet.



Det er på tide at fremlægge et helt billede for ældrepolitikken; først når dette er sket, kan vi vurdere, om det for en del dage siden af Landsstyret fremsatte forordningsforslag om ældrepensioner er et skridt fremad.



Med disse bemærkning ser vi med fortrøstning på andenbehandlingen til efteråret, og indstiller at Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg vurderer forslaget.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.



Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut


Atassut er indstillet på hele tiden at være med til at bane vejen for, at personer der i mange år har været med til at bære ansvaret på skuldrene, i deres alderdom får bedst mulige vilkår. Vi kan derfor i princippet godt forstå landstingsmedlem Enos Lyberths forslag.



Vi kan i Atassut konstatere, at  ydelse af tilskud hører med ind under kommunernes kompetenceområde. Tilskud bliver således ydet på baggrund af sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Der er eksempelvis mulighed for at få en del af regningerne dækket eller man kan opnå nedsættelse af husleje ved boligsikring.



Vi har i foråret behandlet forslag om forbedring af ældres vilkår, og selvom regulering af pensionen umiddelbart ikke blev reguleret i henhold til ældres behov, tyder Landsstyrets initiativer dog på, at man arbejder for forbedring af ældres vilkår. Med hensyn til nærværende forslag, gjorde Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed i sit svar opmærksom på, at der igennem Finanslovsforslaget for 2003 i overslagsårene fra 2004 til 2006 har afsat 12,5 millioner kroner om året som reserver.



I samme forbindelse tilkendegav Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, at de under efterårssamlingen forventer at fremlægge forslag for at forbedre ældrepensioner fra 2004.



Med disse korte bemærkninger, skal Atassut udtrykke sin tilfredshed med svaret fra Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, og skal samtidig meddele, at vi ikke tilslutter os Enok Lyberths beslutningsforslag.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.



Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.


Tak. Til Enos Lyberths forslag om, at man forhøjer ældrepensionen med mindst 1000 kr. samt at det bliver pristalsreguleret, der har vi så følgende bemærkninger.



Fra Demokraterne kan vi give forslagsstilleren ret i, at der bør gøre noget for at forhøje nuværende alderspension. Ida kan pensionister i hver kommune søge om personlige tillæg så derigennem kan få støtte til næsten hele deres husleje og elektricitetsregninger. Derudover kan vi i Finansloven se, at der til pensionsforbedringer er sat en reserve af på 12,5 mio. kr. til årene 2004 til 2006, som kun kan forbedre nuværende alderspension.



Da der nu er en arbejdsgruppe i gang som undersøger muligheder af de nærmeste års pensionsforbedringer og pristalsregulering af det kan vi fra Demokraterne sige, at der nu kan være forbedringer i sigte.



Med disse ord indstiller Demokraterne, at man forinden 2. behandler forslaget til udvalget for Familier og Sundhed forinden 2. behandlingen. Tak.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.



Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Til Landstingsmedlem Enos Lyberths har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger. Interessant forslag som helt sikkert vil gavne mange ældre bliver af Landsstyret desværre anbefalet afslået oven i købet med det argument, at såfremt forslaget bliver godkendt vil det betyde ekstra udgifter for omkring 44-50 mio. kr. Selvom det bliver tilfældet, så skal vi ikke glemme, at omkring halvdelen af udgifterne vil vende tilbage til Landskassen i form af skatter, og selvom forbruget på 214 mio. kr. i 2002 umiddelbar kan virke voldsomt, så skal vi ikke glemme, at i hvert fald  40 %  af disse 214 mio. kr. vende tilbage til Landskassen i form af skatter, og det er derfor en kendsgerning, at hele beløbet på 214 mio. kr. i hvert fald ikke tilfalder de ældres lommer, da en stor del af pensionen også bliver brugt til dækning af husleje, varm, el og andre udgifter. Det er derfor et stort spørgsmål om hvor stor del f de 214 mio. kr. egentlig tilfalder de ældre.



At der bliver foreslået en forhøjelse af pensionen med 1000 kr. for at undgå forskelsbehandling af de ældre støtter jeg derfor på vegne af Kandidatforbundet, idet jeg i øvrigt også tror, at de 1000 kr. næppe dækker det efterslæb der har været i pensionen på grund af de manglende pristalsreguleringer i løbet af de sidste år, idet de daglige forbrugsvarer jo er steget med langt over 1000 kr. Pensionerne bliver jo næsten aldrig reguleret, det er i hvert fald sket meget sjældent i løbet af de sidste mange år.



Jeg skal. Afslutningsvis idet forslagsstilleren også selv er ældre, så vil jeg benytte lejligheden til at  stille et spørgsmål fra en anden ældre person, hvor jeg telefonisk er blevet spurgt, idet man under valgkampen har sagt, at alle ældrepensioner bør stige med 12.000 kr. og man spørger så, hvorfor man foreslår, at der kun skal være en stigning på 1000 kr. fordi inden årets udgang, så havde de ældre ellers håbet på, at få en stigning på 12.000 kr. på årsbasis.



Og derfor tilslutter jeg mig forslaget fuldt ud, og skal anbefale, at forslaget bliver genstand for behandling i Udvalgt for Familier og Sundhed.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der får ordet er forslagsstilleren Enos Lyberth.



Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.


Først at mit forslag blev hilst velkommen, og at samtlige partier i henhold til det jeg kan forstå støtter det, og det er jeg meget glad for, og jeg tror at jeg ikke alene er den  eneste der er glad, men jeg håber at de andre ældre langs kysten lige som mig vil være galde for den støtte det fik.



Med hensyn til partiernes ordfører som IA nævnte, hvorfor jeg netop har fremsat et forslag på et nøjagtigt beløb på 1000 kr., fordi da jeg skulle fremsætte et forslag, så skal jeg nævne et beløb, så derfor har jeg nævnt disse 1000 kr. og da partiet vist nok ikke kan undgå at stille et spørgsmål om, hvilke beløb jeg vil kræve.



Derfor skal jeg udtale, at hvilke som helst beløb, jeg ville have sat et mindre beløb på, men derfor har jeg nævnt dette beløb. Men jeg er også glad for, at IA også indstiller, at forslaget bliver behandlet i udvalget, således som også Demokraterne også nævnte, at den også bliver udvalgsbehandlet, selvfølgelig vil jeg også hilse dette forslag velkommen med glæde.



Og det blev også nævnt fra bl.a. Atassut, at disse 12,5 mio. kr., der fra 2004 til 2006 er blevet afsat, selvfølgelig er det også taknemmeligt, men med hensyn til de 3.500 ældre, og hvis man fordeler disse beløb i 3 år, så er der ikke tale om så store beløb, og da disse beløb er så lille, så har jeg så i mit forslag ikke nævnt det, men jeg er også vidende om, at det er taknemmeligt, at man har afsat disse midler på Finansloven, men det er overhovedet ikke nok det beløb, der er afsat.



Derfor med hensyn til, at kommunerne har mulighed for at yde personligt tillæg til de ældre, som det blev nævnt fra Demokraterne, det er vi fuldstændigt vidende om, men det er jo ikke samtlige kommuner som yder  i gåseøjne ”tilfredsstillende” af de ansøgte, og de er afhængig af, hvordan kommunernes økonomiske situation er, det er det afgørende i dette spørgsmål.



Og Inuit Ataqatigiit og Demokraternes indstilling om, at sagen overgår til udvalgsbehandling, det er jeg også glad for. Og med hensyn til Kandidatforbundet, dem er jeg også glad for, og det er også korrekt, at disse beløb ikke kommer til de ældres lommer direkte, de bliver ligesom i alle andre løn brugt til betaling af mange regninger. Det er lige netop det, som jeg har lagt grund for i mit forslag, og som jeg har grund til at lægge for mit forslag.



Det vil så sige, at uanset, at ældrepensionen er så og så stor, så når der bliver fratrukket regninger m.v., så er det beløb der kommer til udbetaling hos de ældre, ligesom jeg har nævnt det i mit forslag, så skal man ikke acceptere dette beløb.



Og det er lige netop det, som vi politikere må løse, og derfor er jeg også glad for, at der er stor interesse for mit forslag, og det har jeg konstateret, og at dette forslag så længe jeg kan tale her fra talerstolen, så vil jeg selvfølgelig ikke tige stille med dette forslag, og derfor skal jeg også regne med, at når der gives mulighed, så vil jeg altid tage dette spørgsmål herpå på talerstolen. Tak.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familier.



Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.


Tak. Jeg siger tak, at forslagsstilleren også er tilfreds med vores besvarelse fra Landsstyret, fordi vi nævnte i vores svarnotat, at vi har fået nedsat en arbejdsgruppe, samt med hensyn til forhøjelsen af alderspensionen, så med hensyn til omsorg for de ældre, og hvilke forbedringstiltag denne arbejdsgruppe vil fremlægge, og dette sker til efterårssamlingen, og dette bliver også nævnt i Landsstyrets svarnotat, og at han modtager dette med tilfredshed og at partierne og Kandidatforbundet alle sammen, så kan man føle, at de udtaler sig meget positivt om de ældre omkring forbedringstiltag.



Og endelig med hensyn til at efter man har fokuseret på de ældre i kommissionen så meget, så er det ligesom om, at det er første gang, at Landsstyret har sådan en målsætning, og det har jeg også


Forhåbninger til, og så håber jeg så på, at Landsstyret vil komme med noget omkring dette med fortrøstning, og uden at skuffe disse, og at man til efterårssamlingen i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven, at man i den ånd vil fremsætte nogle løsningsforslag.



Og selvfølgelig med hensyn til det forskellige der er blevet nævnt her, det vil man jo gerne kommenter, og  her med hensyn til det der blev nævnt fra Siumut, og med hensyn til det de beløb der blev fremsat, at vi ikke kan tage en nøjagtig beslutning omkring 1000 kr. fordi det også er et beslutningsforslag omkring hvor stort et beløb vi kan forhøje ældrepensionen med, så er det også ud fra landets økonomi, men det man gerne vil opnå, så kan man føle at samtlige går ind for, at det skal være en forbedring for de ældre, og derfor at man fra Siumut klart nævner dette, det er også glædeligt.



Men Siumut erindre os også om, at det er vigtigt med hensyn til fremtiden, at vi alle sammen har en pligt til at have en opsparing til at blive ældre, ligesom det der blev nævnt under et dagsordenspunkt i går omkring ældrepensioner som er opsparet i Danmark, at man så får dem hjemtaget, at vi ellers burde have en opsparing lige fra 18-årsalderen, men vi mener at det er en samfundsopgave, og så håber jeg på, at det bliver undersøgt fra Landsstyrets side. Der er tale om et omfattende arbejde.



Og her med hensyn til de forskellige ældrevilkår og især forskellen fra kommune til kommune, og som det blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at de bliver mere ens behandlet, og at de får en ens behandling fra kommune til kommune, det er jo ikke første gang, at man fremsætter det, og vi skal også indstille, at netop dette forhold også bliver undersøgt i arbejdsgruppen, at med hensyn til personlige tillæg, så er det jo alene et kommunalt kompetence- og ansvarsområde.



Og derfor, i og med, at de har dette ansvar, så må man også regne med, at også fordi man ønsker, at selvfølgelig med hensyn til ældre omsorg, så er det jo KANUKOKA, der har kompetencen, også fordi KANUKOKA er med i arbejdsgruppen, at man i samarbejde med KANUKOKA vil prøve på at finde nogle løsningsforslag.



Og med hensyn til Atassuts ordfører, så finder man det også vigtigt, at man får igangsat tiltagene for at få løst de ældres vilkår, og det pågår stadigvæk, og her skal vi også heller ikke glemme, at ud fra boligsikringstilskuddet, og at man med hensyn til forbedring af ældrepensionen, at vi er i gang med disse tiltag, og det er så det blev nævnt som et af de første, at selvfølgelig med hensyn til de ældre, at der også er nogle forskellige kommunerne, der har lavet nogle forbedringer for de ældre, så er det jo kommunernes egne kommunalbestyrelser der udviser dette arbejde, i form af en ældrepolitik, og derfor med hensyn til, at vi har en generel ældrepolitik fra det offentlige, det er også at betydning, og derfor mener jeg, at vi skal blive enige om dette, og vi alle sammen mener, at vi agter at gøre noget ved det, som også blev fremsat af ordførerindlæggene.



Og derfor har jeg også forhåbninger  til, at med hensyn til forskellige forbedringer for de ældre i de kommende år, at man også her i Landstinget vil komme med sådanne nogle tiltag.



Med hensyn til de faldne bemærkninger, så da de er meget ens, så har jeg kommenteret disse generelt, og det der blev nævnt fra Kandidatforbundet, det er også korrekt, at ældrepensioner bliver også beskattet, så er der en del beløb, der vender tilbage til Landskassen, det er derfor også glædeligt, at de ældre også er med til at bære byrden, og vil gøre noget gennem deres forening … Nipat, det må vi også erkende, at disse også vil være med til at bære byrderne.



Og her med hensyn til det der blev fremsat at andre, at såfremt ældre har arbejde, uanset om de er ældre eller er et ægtepar, det med hensyn til det vi diskuterede i går ud fra et spørgsmål fra Anthon Frederiksen, at når de indtægtsgrænser bliver overskredet i form af at de ældre selv har arbejde, det er så at deres pension bliver nedskrevet, det er man utilfreds med, og i forbindelse med dialog med .. Nipat for ikke så lang tid siden, så kom Siumut også ind på, at man kan ansøge om alderspension når man er nået de 63 år, og som vi har fået forhøjet fra 60 til 63 år, så ønsker de ældre stadigvæk, at denne aldersgrænse stadigvæk bliver forhøjet, og her kan man også fornemme, at selvfølgelig mener de ældre, at de også selv kan arbejde i og med at de bliver ældre og ældre, så bliver deres arbejdsevne også forhøjet.



Og det bliver også nævnt, at med hensyn til at virksomheder også skal være med i dette arbejde i form af en udarbejdelse af en seniorpolitik i og med, at man kan lade dem arbejde, ved brug af ferietimer, det er ikke sådan bliver sat til side, når de bliver 60 år, og får en alderspension, men at man sammen med dem kan nedbringe timerne i takt med, at de nedtrapper fra deres arbejdsplads, det er noget, der også blev nævnt fra partierne og de ældres forening. … Nipat.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste der har bedt om ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.



Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Med hensyn til Enos Lyberths bemærkninger, der nævnte han f.eks. at de udfra det oplyste, så er restbeløbet ikke engang nok til at klare sig for. Det passer ikke helt, idet i 2001 så har Socialdirektoratet foretaget 2 undersøgelser i 2001, og resultaterne af disse undersøgelser, så er det meget interessant, og hvis man læser disse, så blev det godtgjort, at de ældres forhold er meget meget forskellige, derfor kan vi ikke sige, at det hele gælder for alle ældre og at de har dårlige forhold alle sammen, det er meget meget forskellige, og derfor ligger vi også vægt på i Inuit Ataqatigiit til stadighed, at vi bør stræbe efter at de får mere ligelige forhold, og det er derfor vi også har nævnt det igen under vores ordførerindlæg, fordi vi ikke kan acceptere, at vi  i dag giver de ældre meget forskelligartede forhold, og det er derfor vi siger, at bør tilstræbe, at de ældre får mere ligelige vilkår.



Med hensyn til landsstyremedlemmets besvarelse til Enos Lyberth, og siger at det vil være er skridt i retningen af at forbedre de ældres vilkår når forslag til landstingsforordning bliver gennemført. Vi synes ikke at det bliver den store forbedring, fordi når den så bliver gældende, så er  det kun de 400 ældre der får det bedre. Det andet, så er de ældre i alt ca. 3.600, og at man så blot vil finde en løsning på 400, det er vi ikke tilfredse med. Og en anden ting, som vi synes er uhensigtsmæssigt er at Landsstyrekoalitionen gerne vil hjælpe er ægtepar eller samlevende par. Og det er at melde til overfor samfundet, at par der allerede har det godt, de skal have det endnu bedre. Men med hensyn til de enlige, som er helt anderledes i forhold til par, det er at forfordele nogen, derfor kan vi ikke acceptere, at man blot vil forbedre forholdene for 400 personer. Og der er ikke kommet nogle gode argumentationer for, hvorfor man kun vil arbejde for denne gruppe.



Og Landsstyremedlemmets bemærkninger, da hun kom på talerstolen for 2. gang, så sagde hun, at det er første gang, at der er så en klar en melding om, at man skal finde en løsning, og det undrer jeg mig over, og jeg vil gerne komme med en reminder om, at vi sidste år om foråret kom med et lignende forslag som Enos Lyberth også er kommet med ny, og hvor vi også foreslog, at pensionen skulle pristalsreguleres, og det blev afvist på det kraftigste, og allerede sidste år har vi ellers foreslået sidste år, at man skulle finde en beskatningsordning, således at personfradraget skulle forhøjes, og det forslag er blevet afvist hidtil, selvom man på den måde kan forbedre forholdene for dem der kun har alderspensionen at leve for.



Og derudover er der under den forrige valgperiode, der har Kandidatforbundet og andre stillet forsalg om forbedring af de ældres vilkår. Derfor er talen om, at man først har fået viljen til at forbedre de ældres forhold, det er ikke helt rigtigt. Men problemet ligger i, fordi vi mangler fælles fodslag om, hvordan vi skal gøre det, og derfor mener vi  i Inuit Ataqatigiit, at det meget klart bør have en meget målrettet politik med hensyn til ældrepolitikken. Hvad er det for et mål vi stiler efter, og hvilke initiativer vi så skal arbejde for at nå netop det mål vi har sat os. Først når vi har gjort det, så kan vi opnå de gode resultater i vores arbejde.



Det er meget interessant her i foråret her under forsamlingen at bemærke når vi snakker om sociale forhold, så nævner man hele tiden Socialreformkommissionens betænkning, der afgav sin betænkning helt tilbage i 1997, og det tænker man ikke så meget på.



Siumuts ordfører under forrige valgperiode, der var socialordføren Ruth Heilmann hele tiden inde på Socialreformkommissionens betænkning, og det er heller ikke underligt, fordi hun selv var formand for denne kommission. Men vi har også haft repræsentanter i denne kommissionen. Men vi har også i Landstinget arbejdet ud fra den betænkning, der var, hvor vi hele tiden har indstillet, hvilke forbedringer man bør foretage sig.



Landsstyrermedlemmets besvarelse har ikke nævnt Socialreformkommissionens indstillinger med et ord. Siumuts ordfører Doris Jakobsen kom heller ikke ind på det, og jeg bemærker, at da Landsstyremedlemmet for 2. gang kom op på talerstolen, så mindede hun om det, men velvidende om, hvor vigtigt man har følt det var, i hvert fald under forrige valgperiode, og med tanke for hvilke anstrengelse vi har gjort os for at realisere disse indstillinger, så kan vi blot spørge, om vi virkelig skal glemme disse indstillinger eller om vi blot skal arbejde med noget nyt. Det indeholdt ellers mange positive ting, og der blev også påpeget en ,meget god fremgangsmåde at arbejde for, nemlig at man f.eks. kan rette op på dette forhold igennem personfradraget.



Og derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit gerne understrege, at spørge om vi virkelig skal arbejde for at opnå de indstillinger der er kommet fra Socialreformkommissionen eller om vi skal komme helt væk fra det, fordi det står temmelig uklart nu.



Og med hensyn til Siumuts ordfører, så har jeg et lille spørgsmål. Doris Jakobsen kom ind på, at hun har god forståelse for Enos Lyberth’s forslag, og at man bør finde en løsning til de ældres økonomiske situation. Men det er ligesom tvetydigt idet hun siger, at såfremt man giver de 1000 kr., så må man stille et spørgsmål om det virkeligt vil hjælpe mærkbart, men på den anden side også tænke på den anden side, og sige, så vil det også koste mange millioner kroner for Landskassen, og derfor vil vi gerne vide, hvad mener hun egentligt med det.



Og en anden ting, som jeg også lagde mørke til, så ville de opfordre til at KANUKOKA inddrages med løsningen af opgaven, og derfor ved vi ikke rigtigt om Siumut vil indstille forslaget til behandling i Udvalget for Familier og Sundhed, det er uklart.



Men Ellen Christoffersen indstiller meget klart, at man skal forkaste forslaget eller ikke tilslutte sig forslaget. Derfor er disse koalitionspartiers bemærkninger, det kan tolke hver sin vej, hvorfor jeg ønsker man at redegøre for det, og jeg skal blot sige det engang til, at vi ønsker, at sagen bliver behandlet i Udvalget for Familier og  Sundhed, fordi vi igennem en betænkning kan komme med en melding om,, hvilke mål vi skal sætte os for at forbedre de ældres vilkår.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste der får ordet er Enos Lyberth, Siumut, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.



Enos Lyberth, forslagsstiller, Siumut.


Det er således at jeg i min besvarelse til partierne, så haj jeg lige glemt de tal som Kandidatforbundet nævnte i sit indlæg, og det vil jeg komme tilbage til i min besparelse. Det beløb kan jeg ikke genkende, hvordan man har nået frem til det, idet vores ..Parti, ikke vil  sige med hensyn til det , om det var 9.000 eller12.000 men jeg kan huske at disse beløb som jeg også nævnte her, det er 250.000 kr. om morgenen



Med hensyn til at få forhøjet ældrepensionen, det husker jeg, men det med 12.000 og 9.000 det kan jeg ikke genkende, og hvor de kommer fra. Som det blev nævnt fra Kandidatforbundet. Og Inuit Ataqatigiit kom også ind på, at man ønsker at dette bliver udvalgsbehandlet til efterårssamlingen og med hensyn til at det kun er 400 personer det husker vi også meget klart i ældreforeningen, og i ældreforeningen, så har vi med hensyn til de 400, så er det altså dem der ikke har haft en pension, hvis den ene af et ægtepar har et arbejde, selvfølgelig med hensyn til at de ellers er taknemmelige, så har det jo ikke været nok med hensyn til en generel betragtning for de ældre disse 7,5 mio. kr. til de ældre.



Derfor skal man ikke undre sig over, at Landsstyremedlemmet og ældreforeningen under deres møde har taget hver sin mening, hvor de vistnok har skændes lidt så kraftigt, og derfor med hensyn til mit eget forslag her, så føler jeg også taknemmeligt dette beløb, også fordi der vil ske en lille forbedring, men det som jeg tænke på her, det er at der også er mange ældrepensionsmodtagere, som er over 3.000, at man så vidt muligt med en politisk enighed med at bruge den allerførste mulighed, at man får en lavet en forbedring.



Og derfor er jeg også meget glad over, at landstingsmedlemmerne har fået en ældre i blandt dem. Som jeg også har sagt, så vil jeg også råbe højt omkring dette forhold indtil det bliver løst. Mange tak.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familier og efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.



Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.


Tak. Årsagen til at jeg kommer op på talerstolen igen er, at det er rigtigt nok som Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup kom ind på, at jeg i de seneste år især her i Landstinget har været inde på de ældres forhold især med hensyn til ældrepensionerne, det er rigtigt nok, og der har også været mange forslag, hvor man desværre ikke har opnået enighed om det, det er rigtigt nok.



Men årsagen til at jeg har sagt de ord, som jeg har sagt, de bemærkninger er, at jeg første gang mærker, at der er så stor enighed her i salen om en forhøjelse af ældrepensionerne, og det er det, som jeg er så glad for, selvom vi har stillet forslag, og når det så har været afslået, hvor der ikke har været tilslutning bag, det har sågar været  udskud til året efter, fordi man har prioriteret med hensyn til de punkter man gerne ville give tilskud.



Og det er heller ikke underligt, fordi vi har prioriteret de unges og børns forhold, og det er også af vigtighed, og derfor føler vi, at tiden er nået, hvor vi alle sammen i enighed skal forbedre de ældres forhold igennem deres pensionsforhold, og det er jeg meget meget glad for, at det fremgår så klart.



Og med hensyn til Socialreformkommissionen, og i vores arbejde, så er det fuldstændigt korrekt, at vi har udført arbejdet meget målrettet, og det gælder ikke kun  for ældre området, og med hensyn til de indstillinger, så har man i kommunerne også opnået gode resultater, men selvfølgelig er der stadigvæk en del mål vi skal nå.



Og når man læser deres indstillinger, og ser på forholdene i dag, så kan man godt se, hvilke ting man i mellemtiden har opnået. Derfor bør man ikke stille spørgsmålstegn ved, om hvilke udgangspunkt vi skal have med hensyn til ældrepolitikken.



Der er opnået enighed om, at man efter 1. behandlingen af Enos Lyberts forslag, og ikke mindst Landsstyrets har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på forbedring af de ældres vilkår, og hvor man også agter at sætte midler til side i Finansloven for 2004, hvor man til at starte med afsætter 7,5 mio. kr. til forbedring af de ældre som på grund af deres parforhold ikke opnår pension. Og netop for at rette op på det, der er så det første skridt man så harm taget. Det er nødvendigt, at man også finder en løsning for denne gruppe.



Og med hensyn til pensionerne for enlige og par, så efterlyser man så også en forbedring for alle, og der regner jeg med, at denne arbejdsgruppe også vil inddrage denne gruppe, således at det også kan tages med ved beslutningen her til efteråret, og jeg regner også med, at udvalget inden 2. behandlingen af nærværende punkt også være med til at vurdere hele punktet.



Og jeg regner også med, at man også i partierne vil samarbejde omkring dette punkt i udvalgsarbejdet, således at vi finder en helhedsløsning.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet. Efterfølgende Doris Jakobsen, men først Anthon Frederiksen.



Anthon Frederiksen, ordfører,. Kandidatforbundet.


Ja forslagsstilleren også i forbindelse med mit spørgsmål, så tager jeg udgangspunkt i den henvendelse der har været til ham, og det er heller ikke for sjovt, at jeg har fremsendt det spørgsmål, fordi jeg respekterer hvilke som helst vælger, der kommer en henvendelse fra, og fremsætter deres henvendelse her til salen, og det er på baggrund af det, jeg har videresendt mit spørgsmål til forslagsstilleren.



Og jeg siger tak for hans besvarelse. Selvfølgelig kan jeg ikke kommentere hvilke af dem, der er den korrekte eller ej, men det vigtigste i den forbindelse er, at med hensyn til forbedring af de ældres vilkår, og ud fra det jeg hører, så er det netop også det flertallet går ind for, selvom nogle partier kan lyde tvetydigt i deres støtte, og jeg håber, og har store forhåbninger til, at der inden 2. behandlingen af sagen, at den også i udvalgsbehandlingen bliver behandlet ordentligt og omhyggeligt med hensyn til et forbedringsforslag for de ældre.



Det er heller ikke første gang, og det er også korrekt, at vi her i salen får debatteret ældreforhold, og der er også mange landstingsmedlemmer her, som harm fremsat forbedringsforslag for de ældres vilkår, og vi har heller ikke én gang, men flere gang stillet forslag fra Kandidatforbundet. Og derfor uanset at sætte spørgsmålstegn hvorfra forslaget kommer, det vigtigste er, at man får forbedret og lavet nogle tiltag, at man får forbedret de ældres vilkår, og når der så bliver fremsat sådanne nogle lignende forslag, så har vi hele tiden støttet det fra Kandidatforbundet.



Og nu er det så også heldigvis undtagen Atassut, at flertallet vil støtte forslaget, og det kan man være glad over, og på den anden side, så er jeg lidt skuffet over Atassuts bemærkning om, at forslaget bliver forkastet når det bliver fremsat her, selvom at Atassut ikke kom ind på det én gang, men flere gange har sagt, at de har målsætninger om, at få forbedret de ældres vilkår, men det er også i orden at Atassut har sin mening, og selvfølgelig respekterer jeg den. Men jeg er også glad for, at flertallet vil støtte nærværende forslag.



Og med disse korte bemærkninger ønsker jeg en god arbejdslyst hos udvalget, og så håbe på, at de vil opnå gode resultater, og ikke mindst så skal jeg også her i denne forbindelse huske på at Landsstyret til efterårssamlingen også med hensyn til målsætningen om en skatteform, og det er allerede meddelt, og jeg regner så med, at med hensyn til arbejdet omkring skattereform, at man også særskilt får vurderet de ældres vilkår, fordi det er også det er af vejene til at få lave nogle forbedringer af de ældres vilkår i form af en skattereform. Fordi vi er vidende om, at i den tid, hvor vi gerne vil formindske administrationen, hvor man med en sådan løsning vil komme med nogle løsningsforslag, hvor man både nedsætter administrationen og fremsætter forslag om forbedring af de ældres vilkår.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste er så Doris Jakobsen, Siumut. Og efterfølgende Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.



Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.


Først så mener vi også i Siumut, at med hensyn til opsparing, og selvfølgelig med hensyn til den opsparing der foregår vil være et skridt for samfundet, men også for fremtiden forpligter samfundet forpligter sig, det kalder jeg en opsparing, og dermed skal vi også forsikre,  atm de ældre får bedre vilkår i fremtiden.



Og med hensyn til aldersgrænsen på 63 så er jeg også vidende om, at ældre der ellers er blevet pensioneret før 63, men grunden til at vi gerne vil have det forbedret, det er, at de ældre bliver ældre, og de har også selv nævnt, at de vil arbejde for den aldersgrænse bliver forhøjet, og de vil også være med i arbejdet.



Og dermed at de ældre kan arbejde længere, det skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med de ældre, og jeg mener også respekten for de ældre, den bør også være bedre, fordi det blandt andet blev sagt, at de ældre fradrag i deres lån, og med hensyn til at de får løn, og at man så laver nogle fradrag efter at man har orienteret de ældre personligt, det må sikres.. Fordi især når problemerne er så store, så har vi også mange familier, der er drikfældige, og som er uden arbejde, og i og med, at man tyer så meget til de ældre, så skal de selvfølgelig selv beslutte, hvordan de vil forsørge deres børn, børnebørn og andre, men vi bør også have en større respekt for de ældre, fordi de ældre bliver jo også frataget deres lån uden at det er selvforskyldt.



Derfor med hensyn til de 1000 kr., selvfølgelig kan det være et lille beløb for de ældre, men når der er tale om 40-50 mio. kr. , så er det jo meget store beløb for samfundet med hensyn til det der ydes. Og selvfølgelig kan man få det vurderet generelt dette beløb.



Og med hensyn til Anthon, så vil jeg lige sige med hensyn til de 12.000-14.000 til Anthon, jeg mener, at hvis vi tager alt muligt der har været nævnt i valgkampen, så kan vi også fremsætte helt udokumenterede flere mia. kr. Jeg mener, at med hensyn til det der forslag, så mener vi, og som vi helt klart nævnte fra Siumut, at vi ser frem til 2. behandlingen til efterårssamlingen, det vil sige, at vi ser frem til den, selvfølgelig hvis den skal 2. behandles, så skal vi også være med til at tage vores meninger og fremsætte dem i udvalget, og vi skal nok arbejde for det.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Så er det Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.



Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.


Med hensyn til, at når vi snakker om ældrepensioner, så synes jeg, at vi giver de ældre falske forhåbninger, og nævner en masse forskellige tal, og især under valgkampene kommer vi altid ind i forhøjelser.



Men på den anden side, så synes jeg, at vi bør have en ansvarlig politik også overfor de ældre, men ikke kun overfor de ældre, men over for hele samfundet. Derfor er det det vi har efterlyst, som Asii Chemnitz Narup i sit ordførerindlæg var inde på, at vi skal have en klar ældrepolitik, idet Landsstyremedlemmet også allerede var inde på det, det er det punkt jeg har stillet som et forslag om, at man eventuelt kan forlænge folks arbejdsevne ved at man nedtrapper arbejdstiden efterhånden som man bliver ældre, og det er det, som jeg har stillet som et forslag.



Og jeg vil også til Enos sige, at uanset, hvor gamle de ældre er, så har vi kun en Landskasse, og vi har også et stort ansvar over for børn og unge, og vi må også huske på det, og det skal vi ikke glemme i forhold til de politiske mål, som vi snakker om her.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


En næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.



Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.


Tak. Først til Enos Lyberth, som nok har misforstået vores bemærkninger, idet vi blandt andet kom ind på, at Landsstyret har afsat et beløb på 12,5 mio. kr. som reserver, og det er sådan, at det er et årligt beløb, og det skal ikke fordeles over 3 år, det er 12,5 mio. kr. pr. år, det er det som så kan være op til 44-50 mio. kr.



Og selvfølgelig kan vi i Atassut mærke, at man gerne vil arbejde videre med sagen, og selvfølgelig arbejder vi i Atassut også på at forbedre de ældres vilkår, og det er vi også deltagere af igennem vores koalitionsaftale, men forslaget om, at ældrepensionen forhøjet med mindst 1000 kr. pr. måned samt at ældrepensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret, således at man så udarbejder ændringer i landstingsforordningen nr. 2 af den 30. oktober 1998 om offentlig pension. Og det er så et forslag til landstingsbeslutning om, at det arbejde pålægges i Landsstyret, det er den foreliggende form, at vi ikke går ind for det, det er ikke sådan, at vi fralægger os ethvert ansvar for at forbedre de ældres ansvar.



Selvfølgelig er vi  i Atassut klar til, at arbejde med for at forbedre de ældres forhold, og uanset om det så er 400 mennesker eller 1 menneske man forbedre forholdene altså 1 person, selvfølgelig mener vi så, at det er dog en forbedring, men vi skal ikke glemme, hvor mange personer forbedringerne gælder for, det er dog forbedringer, vi behøver ikke se det hele mørkt.



Vi ved alle sammen når de ældre når deres otium, så skal de også bruge det som en tid til at hvile sig, og vi er selvfølgelig også indstillet på at forbedre forholdene, og jeg håber også på, at også oppositionen også vil høre det.



Og med hensyn til de forskellige ordninger, såfremt vi skal finde en ordning med en tvunget pensionsordning, så er det selvfølgelig også på sin plads, at vi har nogle overgangsordninger, fordi det ikke vil være på sin plads, at man kommer med nogle ordninger, hvor der sker radikale ændringer fra den ene dag til en anden, fordi vi bør have nogle overgangsordninger, og der må det så være hensigten, at alle i samfundet, også får de bedste forhold at leve under også  i fremtiden.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Ja dagsordenspunkt 101 Enos Lyberths forslag, og den debat der sker ud fra den, vil blive taget beslutning til den til efteråret, og 2. behandlet, og vi skal ikke have en afstemning her til 1. behandlingen, men partierne Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og Kandidatforbundet og Siumut ønsker at den bliver behandlet i Udvalget for familier og Sundhed forinden 2. behandlingen til efteråret.



Og forinden den sag bliver færdiggjort, så har Anthon Frederiksen bedt om ordet for 3. gang, og det er inden for de sølle 2 minutter, som Anthon Frederiksen har til rådighed, værsgo.



Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Jeg har ellers ikke ønsket, at komme op på talerstolen igen, men Siumuts ordfører Doris spurgte vedrørende det der vedrører Enos, at hvis Doris har hørt nøje efter, så burde hun ellers har hørt, hvorfor jeg har været nødt til at fremsætte spørgsmål, fordi det er en henvendelse fra borgerne som jeg hører efter, og vil fremsætte det, og det vil jeg hele tiden gøre, uanset hvilke enkelte landstingsmedlemmer, der prøver på at begrænse mig. Tak.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Når jeg så nævner personnavne, så vil jeg lige anmode om, at i også medtager de ærede landstingsmedlemmers efternavne.



Og dermed da der ikke er flere der har bedt om at få ordet, så er er dagsordenspunkt 1001, Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at tage initiativ til at udarbejde ændringer i landstingsforordning nr. 10. af 30. oktober 1998 om, offentlig pension, således at ældrepensionen forhøjes med mindst 1000 kr. pr. måned, samt at ældre pensionen for fremtiden bliver pristalsreguleret fremsat af Enos Lyberth, så ønsker flertallet, at selvom man giver afslag på den foreliggende form, der skal ikke tages en afstemning her, og den skal først afsluttes til efterårssamlingen, og inden 2. behandlingen, så skal den gå over til udvalgsbehandlingen som flertallet ønsker, så skal den udvalgsbehandles i Landstingets udvalg for Sundhed og Familier, og vi vender tilbage til den til efterårssamlingen. Og dermed er dagsordenspunkt 101 færdigbehandlet.



Og vi går så over til dagsordenspunkt 85, og det er så et Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.



Og denne vil blive forelagt af forslagsstilleren Per Rosing‑Petersen, Siumut.



16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 14:22.




Punkt 85




Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.


(Per Rosing‑Petersen)


(1. behandling)



Per Rosing Petersen, forslagsstiler, Siumut.


Tak. I henhold til § 32, stk. 1 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende beslutningsforslag:



Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år.



Forslaget har baggrund i, de senere års udvikling. Som følge af udvalgsarbejde og en del undersøgelser er en større og nødvendig udvikling sat i værk. Såfremt denne viden skal have positive og konstruktive følger, bør også dette forslag være en del af det afgørende grundlag.


Derfor skal Grønlands Hjemmestyre og fiskeriorganisationerne i vort land, APK og KNAPK samt Royal Greenland A/S i samarbejde årligt afsætte 20 mio. DKK med henblik på etablering af en fiskerifond.



Fiskerifondens vigtigste opgave i de næste fem år skal være fornyelse i den kystnære rejefiskeflåde. Nye fartøjer som er tilpasset vort lands naturgivne forhold, og som er konkurrencedygtige, skal anskaffes af fiskerne.



Der skal efterlyses ca. 20 fartøjer med kapacitet til forsyningen af landanlæg på kysten og de tildelte kvoter. Derved vil der være fartøjer, som er bedre tilpasset til de naturgivne forhold, og som er mere rentable.


Fonden skal yde 20 - 25% af den samlede anskaffelsessum af fartøjet i form af lån. Det forudsættes, at restinvesteringen bliver fordelt som følger; 70% fra Den Kongelige Fiskeribank, og 5 eller 10% som fiskernes eget indskud. Tak.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Så kommer Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med en besvarelse.



Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.


Hr. Per Rosing Petersen foreslår, at Landsstyret pålægges, at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i 5 år.



Erhvervsstøtteordningens forvaltning overflyttes med virkning fra den 1. december 2001 fra et landstingsudvalg til Landsstyret. Landsstyret har meget fokus på ordningens indvirkning på den løbende strukturtilpasning i fiskeriet, og på de mål, som Landsstyret har sat sig, nemlig at skabe et rentabelt fiskeri.



Der har været på embedsmandsniveau i løbet af 2000 været kontakte til Kongeriget Danmarks Fiskeribank. Fiskeribanken har givet udtryk for interesse i, at deltage i finansieringen af det grønlandske fiskerierhverv i højere grad end det er tilfældet er i dag. Det same budskab blev af Fiskerbanken fremført på et seminar arrangeret af Sisimiut kommune i Sisimiut i oktober 2002.



Der er både i relation til den generelle tilpasning i fiskeriet med henblik på rentabilitet, men også hvilke tiltag omkring samarbejdsrelationer med f.eks. EU igangsat et større udredningsarbejde med henblik på af revision af samtlige støtteordninger med relation til fiskeriet.



I den sammenhæng er ethvert bidrag velkommen, da det naturligvis handler om, at finde de bedst mulige løsninger på nogle meget komplekse forhold. Jeg vil ikke i den forbindelse afvise en fond med bidrag fra såvel fra erhvervet selv samt den offentlige kasse. Men jeg anser ikke en fondsdannelse for hensigtsmæssigt med henblik på at løse et kortsigtet problemstilling, hvorfor en fondsdannelse med et femårigt perspektiv ikke anses for formålstjenligt.



Det er samtidig min opfattelse, at det er for tidligt, at kunne sætte beløbsstørrelse på et forslag af denne karakter, der skal først gennemføres videre grundige undersøgelser, men følgende lille regne stykke illustrerer nogle behovsstørrelser for kapital.



Et skønsmæssigt behov for udskiftning af 25 fartøjer i det kystnære rejefiskeri i løbet af de næste 5-10 år til en værdi af ca. 15 mio. kr. pr stk. betyder et samlet investeringsbehov på ca. 375 mio. kr. Hvis 20-25 % heraf skal kunne finansieres via en hjemmestyreordning kommer beløbet til at ligge i nærheden af 100 mio. kr. svarende til 10-20 mio. kr. pr. år i perioden. Dette kun til illustration til finansieringsbehovet for en del af det samlede fiskeri.



Som  det fremgår af beslutningsforslaget har Per Rosing Petersen gjort samme overvejelser. Derfor mener jeg, at en økonomisk beslutning i Landstinget bør afvente, at der er skat et godt overblik og udarbejdet detaljerede modeller for den fremtidige finansiering af fiskerierhvervet.



Fiskerirådet er blevet hørt angående forslaget. KNAPK giver udtryk for et ønske om at deltage i den videre udformning af finansieringsmulighederne i det kystnære fiskeri, men tager ikke stilling tl det konkrete beslutningsforslag.



Landsstyret indstiller på dette grundlag, at det i beslutningsforslaget anført argumentationer og argumenter, og den skitserede løsning kommer til at indgå i det videre arbejde med en revision af erhvervsstøtteordningen og i analysen af det øvrige tilskudsstrukturer i fiskeriet, men at beslutningsforslaget ikke imødekommes i den foreliggende form.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Ole Dorph, Siumut.



Ole Dorph, ordfører, Siumut.


Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing Petersens  forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år:



Det er Siumuts grundlæggende mål at skabe et selvstyrende Grønland, der er økonomisk selvbærende, og skabe et selvforsynende folk. Målene er omfattende og udfordrende.



Fra Siumut hilser vi forslaget fra Per Rosing Petersen, Siumut godt velkommen, vi er til godt tilfredse med forslaget, ikke mindst fordi det for Grønland absolut er nødvendigt med øgede økonomiske indtægter og eksport, og i fremtiden vil der være større behov på det område. Hvis der blot var flere forslag om erhvervsforhold, debat emner om erhvervslivet, ville det være mere positivt.



Per Rosing Petersen foreslår, at Landsstyret pålægges at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i fem år.



I begyndelsen af 2003 blev der i Ilulissat afholdt en konference om status af det kystnære rejefiskeri, med deltagelse fra interessenter i fiskeriet, og spørgsmålet, som er indeholdt i nærværende forslag, blev i stor omfang drøftet af deltagerne. Vi har også bemærket, at netop dette spørgsmål er behandlet i år 2002 i Sisimiut, blandt andet med deltagelse af Fiskeribanken.



Af Landsstyrets svarnotat fremgår det, blandt andet med udgangspunkt i Fiskeribankens interesse i at deltage i finansieringen af det grønlandske fiskerierhverv, i højere grad end tilfældet er i dag, at Landsstyret, i samarbejde med fiskeriets parter, har igangsat et større arbejde med henblik på revision af støtteordninger med relation til fiskeriet, og at dette på et senere tidspunkt vil blive forelagt overfor Landstinget.



Fra Siumut hilser godt velkommen til det igangsatte arbejde, blandt andet med tilpasning i fiskeriet med henblik på en fremtidig rentabilitet. Derfor vil vi i Siumut for nuværende indstille til, at forslaget i den foreliggende form ikke imødekommes.



Med disse korte ord fremkommer vi i Siumut vores bemærkninger. Tak.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og efter at Siumuts ordfører Ole Dorph har udtalt sig, så er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.



Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Fiskeriseminaret og -kurset i Ilulissat i Januar 2003 viste, at fornyelsen af fiskeriflåden i det kystnære fiskeri er nødvendig.



Det kystnære fiskeri er livlinen for de landbaserede erhverv, og i Inuit Ataqatigiit er vi klar over, at hvis det i fremtiden skal forsætte som sådan, er udviklingen af erhvervet en nødvendighed.



Der bruges meget tid og kræfter i udvalgene for at løse de tilbagevendende problemer i fiskeriet samt målet for en overskudsgivende virksomhed, og vi ser med længsel på færdiggørelsen af disses arbejde..



Inuit Ataqatigiit mener, at nødvendigheden af en fiskerifond er af vital betydning. Man kan forestille sig, at fonden opkøber de kvoter, som ikke er blevet opfisket, og finansieringen af fonden derefter sker ved at de opkøbte kvoter videresælges til en højere pris. Desuden må der forhandles med organisationerne om deres medfinansiering af fonden. Forslagsstilleren Per Rosing Petersen’s forslag vil kun gælde i en femårig periode



Det bør vurderes, om de tilskud, der for tiden gives med henblik på et overskudsgivende kystnært fiskeri, er tilstrækkeligt realistiske samt om visionen om fornyelsen tidsmæssigt er realistisk.



Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at oprettelsen af en fond for femårig periode ikke er realistisk, men et forslag vedrørende en vedvarende fond er bedre. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit indstille, at et hurtigt arbejde for en etablering af en fond, inddrages i arbejdet ved Landsstyrets indstilling om, at reformere erhvervsstøtte- og andre tilskudsordninger.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Vi siger tak til Agathe Fontain, så er det Jensine Berthelsen, Atassut.



Jensine Berthelsen, ordfører, Atassut.


Til Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælde i fem år, har Atassut følgende bemærkninger:


Forslagsstilleren har ret i, at  kvalificerede anbefalinger efter strukturtilpasningsgruppens arbejde, undersøgelser omkring kondemneringsmuligheder og rentabilitet samt undersøgelser i mulig afskaffelse af tilskudsordninger og aktuelle erfaringer indikerer, at der mulighed for at sætte skub i strukturtilpasningen.



Men for at ordningen i videst mulig omfang ikke skal være behæftet med risici, er  tidsforbruget mærkbart blandt andet på grund af minutiøse undersøgelser. Atassut er derfor af samme opfattelse som Landsstyret i, at det er urealistisk at lave ordninger der skal gælde for en tidsbegrænset årrække.



Det er enhver bekendt, hvor hurtigt det går med udviklingen indenfor det tekniske område. Man kan passende sige, at det der er nyt i dag kan være forældet i morgen. Vi er derfor i Atassut af den opfattelse, at eventuel etablering af en ordning skal være permanent med hensyn til en fond.



Vi er enige med forslagsstilleren når han siger, at Grønlands Hjemmestyre, fiskeriorganisationerne APK og KNAPK samt Royal Greenland kan slutte op om etablering af ordningen, og Atassut er ligeledes ikke i tvivl om, at en lignende ordning kan etableres efter aftale med Kongeriget Danmarks Fiskerifond og fonde med tilknytning til EU.



Atassut er tilfreds med, at Landsstyret arbejder med forslag til etablering af finansieringsmuligheder indenfor fiskerierhvervet, og hvis undersøgelserne indikerer, at der kan oprettes en fond svarende til en fiskeribank, så kan ingen være i tvivl om, at Atassut vil være med til at realisere tiltaget.



Men hvis Landsstyret på forhånd afsætter øremærkede midler, kan der opstå risici for vort lands økonomi. Atassut er derfor at den opfattelse, at en beslutning kan komme på tale, når relevante aktører indenfor fiskeriet efter minutiøse vurderinger fremkommer med anbefalinger til en landstingsbeslutning.



Med henvisning til vores ovennævnte bemærkninger, skal Atassut udtale sin tilslutning til Landsstyrets indstilling om afslag til forslaget i dens nuværende udformning.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og vi fortsætter med partiordførerne. Palle Christiansen på vegne af Demokraterne.



Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.


Til forslagsstilleren har vi fra Demokraterne følgende bemærkninger:



Hvad angår etableringen af en fiskerifond, skal vi henlede forslagsstillerens opmærksomhed på den strukturtilpasning, der allerede er i gang inden for det kystnære fiskeri. Denne strukturtilpasning vil opfylde de krav forslagsstilleren kommer ind på, hvad angår rentabilitet i det kystnære fiskeri.



Hvad angår lånemuligheder, findes der allerede lånemuligheder i Fiskeribanken. Hvis det er nødvendigt med andre lånetyper, henvises til allerede eksisterende banker, da Hjemmestyret ikke skal ind og virke konkurrenceforvridende på dette marked.



Med disse bemærkninger anbefaler Demokraterne, at forslaget forkastes.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.



Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Til Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag har jeg på vegne af Kandidatforbundet følgende bemærkninger.



I forbindelse med strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri og i forbindelse med kondemneringen af mange rejefartøjer der er blevet sat ud af fiskeriet, nogle er gået over til hellefiskefiskeri, og andre til krabbefiskeri, men der er fortsat mange der har indstillet deres fiskeri. Nogle af dem har ellers forsøgt sig med andet fiskeri, mens andre af disse har valgt at stoppe. Selvfølgelig er det lykkes for nogle, men for alt for man andre er der mislykkedes.



I forbindelse med den fortsatte strukturtilpasning i det kystnære fiskeri afholdt man her i vinter et kursusseminar for rejefiskerflåden. Der blev således under dette seminar blandt andet givet udtryk for, at der i forbindelse med den fortsatte strukturtilpasning af det kystnære rejefiskeri er behov for en investering på op mod mindst 200 mio. kr. til udskiftning af den forældede del af rejeflåden, og andre former for reparationer. Der er dog ikke kun tale om disse, da der som bekendt er behov for store investeringer i udskiftningen af jollefiskerflåden til større fartøjer, der skal i den forbindelse ikke herske nogen tvivl om behovet, idet EU i de senere år har opgraderet deres krav.



Jeg tilslutter mig derfor Per Rosing Petersens forslag i princippet, men da vi er modstandere af, at beslutninger tages hen over hovedet på relevante aktører skal jeg derfor på vegne af Kandidatforbundet anbefale og tilslutte mig forslaget om, at relevante instanser i nærværende sag, som forslagsstilleren også selv udtrykker det, bliver involveret i bestræbelserne på at regulere fiskernes flådekomponenter.



Når forslag der indikerer forbedring af forhold for samfundet bliver fremsat af landstingsmedlemmer, er det desværre blevet en uheldig kotume, at Landsstyret tilkendegiver svar som siger, at man arbejde med sagen, og at Landsstyret derfor ikke kan tilslutte sig forslaget. Er tide mon ikke inde til at ændre denne praksis, idet Landsstyret i deres svar blandt andet tilkendegiver, og jeg citerer ”at alle tiltag i nærværende sag bydes velkommen”, citat slut. Jeg er af den opfattelse, at partiernes og Kandidatforbundets tilkendegivelser kan betragtes som tiltag i denne igangværende sag.



Med disse bemærkninger skal jeg tilkendegive mit støtte til forslaget, og skal anbefale, atm alle relevante instanser høres, og at sagen derfor bliver genstand for behandling i Udvalget for Erhverv inden 2. behandlingen.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og den næste er forslagsstilleren, Per Rosing Petersen, Siumut.



Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.


Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse, men også til partiernes besvarelse. Med hensyn til Simon Olsens bemærkninger, jeg synes at du sagde, at du sagde 2002, og jeg mener, at det bør være 2002, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at finde ud af, hvad det er for et år, det virkeligt drejer sig om, og jeg ved ikke om, du mener 2001 som du har sagt eller som det står skrevet, at det er 2002 i papiret.



Og i den afslutning så kom du også ind på KNAPK; at de så ikke har taget direkte stilling til det, men det brev jeg fik her forleden dag, og som også er blevet omdelt til alle landstingsmedlemmer, og de står der, og der bliver citeret ”I Landsstyrets besvarelse, så siger man at KNAPK ikke har taget stilling, og det er korrekt, hvorfor vi også er kede af det”,, hvor de også skriver ”at det primære med meldingen er, at vi støtter etableringen af en fond, såfremt man danner en fond, så vil ,man kunne regne med 13-15 mio. kr. til 20 mio. kr. pr. år.” Men det står ellers meget klart, at de støtter, det kan godt være, at dit direktorat har misforstået det, så vil jeg være ked af det, men det vil jeg ikke fokusere for meget på.



Men med hensyn til de tal der er blevet nævnt i overslaget, der bemærker jeg blot at tallene ligner meget hinanden, og hvor man så også siger, at Landsstyret vil arbejde videre med nærværende forslag, og sågar siger, at Landsstyret også vil komme med et endnu bedre forslag, der kan ikke være nogen der vil være imod. Fordi mit forsag går ud på at det er en fem-årig periode mit forslag skal gælde, men at det så er en vedvarende fond man gerne vil etablere, det er kun positivt.



Og det samme siger Inuit Ataqatigiit, ligesom Inuit Ataqatigiit og Atassut kom ind på det. Og jeg siger også tak til Anthon Frederiksens støtte, og derfor kan jeg  princippet godt forstå, at man forfølger nærværende sag, men udviklingen som har udgangspunkt i Enoksen-udvalget, der er udviklingen allerede påbegyndt, og der håber jeg blot på, at man har indført en dialog, som blev påbegyndt efter seminaret i Sisimiut, og efter seminaret i februar i Ilulissat, så kom man også kort ind på det, og da overgangen allerede er i gang, selvfølgelig skal man undersøge det nærmere, men at der skal gå lang tid med disse undersøgelser, det vil vi ikke håbe på, idet behovet allerede eksisterer i dag.



Selvom det er et afslag til mit forslag, men fordi Landsstyret har lovet, at de vil komme med et bedre forslag, og fordi samtlige partier også støtter det på nær Demokraterne , men alle partier og Kandidatforbundet støtter det, så er det jo slet ikke så dårligt. Tak.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Når Landsstyremedlemmet skal få ordet, så plejer vi ikke at sige deres navne, men så er det Landsstyremedlemmet for fiskeri, Fangst og Landbrug, der får ordet nu.



Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fisker, Fangst og Landbrug, Siumut.


På Landsstyrets vegne, så skal jeg nævne, at vi er glade for,  og vi bemærker, at man har noget positivt til nærværende forslag, Siumut er tilfredse med forslaget, ligesom de meldinger der er kommet her i efteråret, og hvor sagerne allerede igangsat, og det er det vi også har orienteret om.



Men til trods herfor, så opfordrer man til at sagen ikke bliver vedtaget i sin foreliggende form, men Siumut har taget nogle ting, som man gerne vil have nærmere undersøgt, idet man også kommer med nogle lidt anderledes ting, som man bør undersøge, og det vil vi selvfølgelig også tage op.



Fra Atassut finder man forslaget støtteværdigt til trods for, at man også bruger, at man giver afslag til forslaget i sin nuværende udformning. Og det samme med Demokraterne,  vi forstår også Demokraternes, hvorefter vi så kan konkludere, at et absolut flertal også støtter forslaget.



Med hensyn til Kandidatforbundets prioriteringer, og det har vi fra Landsstyrets side, også taget godt imod, det er meget klare meldinger, de kommer med, men at sagen allerede er igangsat fra Landsstyrets side, der forstår vi, at det har man god forståelse for.



Men med hensyn til forslagsstillerens spørgsmål om årstallet 2001 eller 2002, du er nok lidt i tvivl om, at erhvervsstøtteordningens forvaltning blev overført pr. 1. december 2001 fra et landstingsudvalg til Landsstyret, og det er 2001, det drejer sig om. Og derudover, så er den melding der er kommet fra KNAPK, hvor vi siger, at KNAPK giver udtryk for et ønske om at deltage i den videre udformning, men ikke tager stilling til det konkrete beslutningsforslag, men vi regner med, at vi indgår en yderligere dialog med KNAPK om sagen.



Til slut skal jeg sige, at de sager, der vedrører tilpasningen de er igangsat, derfor er det der arbejdes med i Landsstyret som vi arbejder meget seriøst med, og derfor er jeg glad for, at alle Landstingets medlemmer, og partierne og Kandidatforbundet giver udtryk for, at man støtter det, det er vi fra Landsstyrets side meget glade for. Tak.



Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.


Og dermed er vi færdige med behandlingen af nærværende punkt, og det er forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at udarbejde forslag til etablere en fiskerifond, der skal gælde for fem år. Og man vil fortsætte videre med arbejdet, idet Landsstyret allerede har lovet det, hvor man så også foretager videre vurderinger, og jeg kan udlede det som om, at man ikke blot forkaster forslaget her, ,men at man så tager endelig beslutning til det i efteråret.



Og dermed er vi også færdige med behandlingen af punkt 85, som stadigvæk lyder, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at udarbejde forslag om at etablere en fiskerifond, der skal gælder for fem år, og forslaget er fremsat af Landstingsmedlem Per Rosing Petersen, Siumut.



Og forslaget vil så blive endelig truffet en beslutning om til efterårssamlingen.



Og vi går videre til dagens sidste dagsordenspunkt, og det er punkt 89. Det er forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremme en lovgivning om almene medejerboliger. Forslaget sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger i det grønlandske boligmarked, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier, som ikke har råd til hverken en ejerbolig eller andelsbolig.



Og forslaget er fremsendt af Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og forslagsstilleren bedes fremsætte sit forslag, værsgo.



16. mødedag, fredag den 28. marts 2003, kl. 14:57.




Punkt 89




Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremme en lovgivning om almene medejerboliger. Forslaget sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger i det grønlandske boligmarked, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier som ikke har råd til hverken en ejerbolig eller andelsbolig.


(Johan Lund Olsen)


( 1. behandling)



Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Det grønlandske boligmarked er  i dag kendetegnet ved, at borgerne har et valg mellem enten en ejerbolig, eget hus, en andelsbolig eller almennyttig bolig. Den førstnævnte boligformer har beboerne stor indflydelse på boligstørrelse, indreting m.m. Og det er typisk højtindkomst og mellemindkomstfamilierne, der har råd til denne boform.



Lavindkomstfamilierne er derimod henvist til de almennyttige boligbyggeri, hvor retten til at have indflydelse på, hvordan ens bolig skal se ud er bestemt af det offentlige på forhånd, og hvor huslejestørrelsen er bestemt på forhånd. Mange menneske, typisk lavindkomstfamilier vil også gerne drage en række fordele af ejerboligens fleksibilitet, og ønsker derfor også at få indflydelse på boligens indretning og huslejens størrelse.



Det er her, at medejerboliger i Grønland kommer ind som et nyt boligudbud, som kan matche lavindkomstfamiliernes ønsker om at kunne vælge den boform, der passer dem bedst, og som er tilpasset familiernes økonomi. Almene medejerboliger er en ny boligform, som nu er introduceret såvel i Danmark som England, og hvor der er mulighed for en boligsikringsydelse. Lejlighederne administreres af boligselskabet, men beboerne køber et medejerskab af deres bolig, og får dermed medindflydelse på dele af boligens indretning og udstyr, og mulighed for reduceret huslejebetaling afhængig af medejerandelens størrelse..



En medejerbolig er med andre ord en mellemting mellem en ejerbolig og en almennyttig bolig. Det er et initiativ der kan give de kommende beboere flere valgmuligheder inden for den almene boligforms grundlæggende ide og tradition, nemlig spekulationsfri boliger, boliger til alle, socialt ansvarlighed og mulighed for fællesskab. Vi mennesker er meget forskellige, har forskellige behov og har ikke alle råd til en ejerbolig.



Derfor mener jeg, at det grønlandske boligmarked ikke bør være et valg mellem enten ejerbolig eller almennyttig bolig.



Med henblik på at få et bedre udbud af boliger på det grønlandske boligmarked, foreslår jeg derfor, at Landstinget pålægger Landsstyret, at fremme et lovforslag der muliggøre medejerboliger i det grønlandske boligmarked.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, der kommer med en besvarelse.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.


Landstingsmedlem Johan Lund Olsen fremsætter her et yderst interessant beslutningsforslag, der fuldt ud er i tråd med den politik som Landsstyret fører, hvilket blandt andet klart fremgår af de almindelige bemærkninger til Landstingets Finanslov 2003 under afsnit 5,2 Reformer på boligområdet.



Det er Landsstyrets vurdering, at der er et udækket hul i den ellers brede vigte af boligtilbud på markedet. Tilværelsen som lejer giver tryghed og økonomisk sikkerhed, idet en lejer ved indkomstnedgang vil kunne søge om boligsikring. Det økonomiske spring fra en tilværelse i lejerbolig til ejerbolig eller andelsbolig er simpelthen for stort. Landsstyret har derfor besluttet, at der skal udarbejdes udkast til et boligtilbud, der på en og samme tid rummer den sikkerhed som lejertilværelsen giver, men samtidig også giver de fordele som en ejerbolig har, f.eks. i form af opsparing, følelsen af ansvar overfor egne ting.



Forslaget der fortsat er på tegnebrættet, vil i sin enkelthed bygge på kombination af offentlig og privat finansiering, således foreslås det, at Hjemmestyret yder rente- og afdragsfrit indskud på 40 %. At kommunerne indskud på 40 % mod et årligt kapitalafkast på 1,5 %. Og endelig at de sidste 20 % finansieres af lejeren samt et medejerindskud. Boligen bliver såledesm80 % offentlig ejet og 20 % privatejet. Der skal beregnes og opkræves husleje efter de gældende regler om den offentlige ejede del af boligen.



De 20 % medejerindskud vil kunne finansieres f.eks. ved en bank- eller realkreditfinansiering. Ligeledes vil f.eks. unge mennesker kunne opspare en  del af indskuddet via en skattebegunstiget opsparingskonto. Landsstyret finder det dog fortsat vigtigt at fremhæve, at en nyordning medejerboliger ikke vil løse det grundlæggende problem med, at der  i hvert samfund altid vil være personer, hvis indkomstmæssige eller sociale forhold gør de har behov for lejerboliger med huslejer der tager hensyn til deres økonomiske situation.



Derfor er det vigtigt, at erkende, at ikke alle har den økonomiske kompetence til at eje en bolig, at der hverken skal føres socialt eller beskæftigelsespolitik over boligområdet, og lån skal ydes på baggrund af professionel kreditvurdering.



Landsstyret kan således på baggrund af, at arbejdet allerede i gang ikke anbefale, at beslutningsforslaget nyder fremme, men ønsker en grundig debat af forslagets indhold med henblik på at Landsstyret kan fremsætte et gennemrevideret og bearbejdet forslag til ny landstingsforordning om støtte til nybyggeri på Landstingets forårssamling 2004.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Vi går over til partiernes ordførere. Kalistat Lund, Siumut.



Kalistat Lund, ordfører, Siumut.


Til Landstingsmedlem Johan Lund Olsen’s forslag har vi fra Siumut denne kommentar.



Forslagsgiveren har ret i , at mulighederne for at få egen bolig, er uopnåelig for mange. Uden at nævne alle goderne ved egen eller andelsboliger, ved vi at det er på rette plads, at man stiler efter at så mange som muligt får egen bolig, som de selv er ansvarlige for.



Vi støtter Landsstyrets besvarelse, at man arbejder på mulighederne. Ikke mindst ungdomsboliger, der kan være med til at lette boligmangelen i fremtiden. Ved at lave opsparingskonti for de unge, er det helt sikkert, at de i fremtiden selv kan bo i eget hus.



Vi fra Siumut mener at Landstyrets plan er fremsynet, og at det er vejen for i fremtiden at få eget ansvar for boligen.



Nogle af tilbudene til at lette finansiering at boliger er pengeinstitutter og realkreditforeninger. Men disse handler kun delvis med Grønland, desværre, idet de ikke vil låne penge ud, hvis det ikke kan betale sig for dem selv. Hjemmestyrets tilbud til befolkningen kan man ikke udnytte fuldt ud. Vi fra Siumut er ikke enig i den ensidige behandling som de udefrakommende institutter praktiserer, og mener derfor at man i fremtiden finder finansieringsmulighederne  her i landet.



Med disse ord støtter vi fra Siumut landsstyrets arbejde  i FM 2004. Vi venter med spænding Landsstingets nye og velforberedte fremstilling af sagen



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.



Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit


Det er vigtigt for Inuit Ataqatigiit at alle muligheder til bekæmpelse af bolignøden udnyttes.



Johan Lund Olsen’s forslag, som Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud, vil kunne afhjælpe væsentligt på boligmanglen og vil udstrække de økonomiske vi har til rådighed. En realisering af forslaget vil bane vejen for at de fleste vil kunne bo i eget hus og i øvrigt opfylde flere boligpolitiske mål samtidigt.



Forslaget vil gøre det muligt for lavindkomstgruppen at bo i en bolig de kan kalde deres egen, og de vil kunne nyde samme rettigheder som egentlige boligejere. Selvfølgelig vil der altid være nogle som hellere vil bo eller bliver nødt til at bo i en lejebolig, men vi mener nu engang at det at bo i sit eget hus, passer bedst til den grønlandske levevis.



Landsstyret bør i forbindelse med fremsættelsen af et nyt forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri i foråret 2004, inkludere Johan Lund Olsens forslag, for det er det hidtil bedste forslag Landstinget indtil nu har set, m.h.t. til at etablere mulighed for at lavindkomstgruppen kan anskaffe sig egen bolig.  



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Og den næste er Otto Jeremiassen, Atassut.



Otto Jeremiassen, ordfører, Atassut.


Til landstingsmedlem Johan Lund Olsens beslutningsforslag til fremme om lovgivning om almene medejerbolig har Atassut følgende bemærkninger.



Forslagsstilleren nævner helt klart, at alle har ret til selv at bestemme om de vil have ejerbolig eller andelsbolig. Atassut forstår udmærket, når forslagsstilleren sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier.



Vi har dog i Atassut svært ved at forstå, at forslagsstilleren som eksempel bruger introducerede danske og engelske boligformer som egnede i vort boligmarked. Vi er i Atassut af den opfattelse, at vores anlægsmetode ikke kan sammenlignes med det, der bliver praktiseret i nævnte lande, da forholdene i vort land er helt anderledes i forhold til nævnte lande.



Landsstyret tilkendegav i deres svar, at en lejer ved indkomstnedgang har mulighed for at søge om boligsikring. Videre tilkendegiver Landsstyret i deres svar, at Landsstyret vil udfærdige forslag til en lejeordning, som vil have mærkbar indflydelse på lejeres aktuelle forhold, og at denne ordning også vil have indflydelse på boligejernes fundamentale ansvarsfølelse.



Atassut tilslutter sig Landsstyrets besvarelse, da de animerer fremme af forslaget. Atassut vil med glæde afvente Landsstyrets fremlæggelse af forslag til efterårssamlingen.



Atassut skal anbefale, at beslutningsforslaget ikke bliver godkendt i dens nuværende udformning.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Den næste der får ordet er Palle Christiansen, Demokratere.



Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.


Fra Demokraternes side mener vi, at forslaget lyder spændende. Vi vil dog henlede forslagsstillerens opmærksomhed på Finansloven for 2003, hvor der på side 75 i den danske udgave er en beskrivelse af den ordning der er beskrevet.



Vi glæder os til fra Demokraterne, at følge den udvikling, og ser frem til den efterfølgende evaluering af ordningen. Det bør for fremtiden sikres, at den indtægt Hjemmestyret får ved salget også bruges i den by, hvori indtægten er skabt. Dette vil sikre en større kapital at bygge for i de byer, hvor boligmanglen er størst.



Med disse bemærkninger glæder Demokraterne sig til at følge ordningen fremover. A ordningen allerede eksisterer, ser vi os nødsaget til at forkaste det foreliggende forslag. Tak.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Én næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.



Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremme en lovgivning om almene medejerboliger. Forslaget sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger i det grønlandske boligmarked, som kan være mere attraktive for lavindkomstfamilier som ikke har råd til en ejerbolig eller andelsbolig, og fra Kandidatforbundet har jeg med interesse undersøgt Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag, og har følgende bemærkninger.



Forslaget vil ikke mindst afhjælpe lavindkomstfamilierne og vil gavne enkeltpersoner. Først så skal jeg fra Kandidatforbundet præcisere, at et af de vigtigste mål er, at så mange folk i samfundet så vidt muligt har egen bolig, således at de dermed opnår tryghed i hjemmet, og at de dermed får ansvar og rettighed overfor deres egen bolig. Og her er det også, at de lavindkomstfamilier ved udnyttelsen af forskellige lovmuligheder gives en mulighed, det er også godt, idet vi ved at tro på sig selv, og ved en større selvstændighed, så er det meget vigtigt, at man har sin egen bolig.



Og med disse bemærkninger støtter jeg forslaget, og ønsker at det bliver behandlet i Landstingets Udvalg for Infrastruktur og Boliger inden 2. behandlingen.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Og den næste er Johan Lund Olsen, forslagsstilleren, Inuit Ataqatigiit.



Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Tak. Først, så vil jeg gerne sige tak til Landsstyrets, partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger, men især Inuit Ataqatigiits støtte, tusind tak for det.



Jeg bemærker, at man principielt så støtter Landsstyret mit forslag, sågar siger at det er et meget interessant forslag, og at der også stemmer overens med Landsstyrets initiativer. Men vi kan jo ikke komme uden om, at overgangen fra at være lejer til ejer af bolig, det er et stort skridt, og det er derfor jeg har ville bane vejen for, at man skal kunne tilbyde en slags ejerskab, fordi som en ejer, således at det kan være et mellemled mellem en ejerbolig og en lejebolig, især når vi tænker på de mindrebemidlede i vores samfund, fordi netop den gruppe også vil have de fordele et ejerskab har af en bolig har, og der mener jeg, at vi også bør kunne støtte de mindrebemidlede. Fordi de vil også gerne have indflydelse på selve udformningen af deres bolig, og dermed også betalingen af deres bolig.



Og da vi etablerede INI A/S i 995, så er det ikke lykkedes så godt med driften af det, idet lejerne hidtil som også betaler for deres husleje, og ikke har større indflydelse på deres indretning og hvad hedder det størrelsen af huslejen som det ellers var hensigten, og det kan vi heller ikke komme uden om, og det skal vi alle sammen huske på.



Og skal vi også finde en løsning på disse forhold, så har jeg så udarbejdet nærværende forslag, men jeg kan kun være glad for, at Landsstyret er godt interesseret i mit forslag, og principielt er enig i forslaget, selvom det er underlagt, at der så i  den afslutning står, at Landsstyret ikke opfordrer til at man anbefaler at beslutningsforslaget nyder fremme.



Men det er jeg selvfølgelig skuffet over, men vi landstingsmedlemmer har under nærværende samling allerede oplevet op til flere gange, og jeg synes, at uanset om vi er medlemmer af Landstinget eller Landsstyret, så bør vi være med dygtige i den retning, fordi når forslagene er gode, og de stemmer overens med målsætningerne, så bør vi kunne fremme dem, og det har vi også god forståelse for i Inuit Ataqatigiit, og vi er heller ikke tilbageholdende med at støtte oppositions eller et andet partis forslag, og det gør vi gerne når forslagene er gode, og når vi ikke har anledning til kritik.



Nærværende beslutningsforslag siger Landsstyret er meget interessant idet de jo bruger disse bemærkninger i deres indledning, og at det også stemmer meget godt med deres initiativer, og det er så det de også har sagt i deres indledning, men man vil ikke støtte forslaget. Der er mange ting vi kan undre os over her ved nærværende forårssamling,



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Den næste er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og boliger.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.


Tak. Først vil jeg også på vegne af Landsstyret sige tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne, idet efter hvad jeg kan se, så er der et absolut flertal der støtter Landsstyrets besvarelse, og til forslagsstilleren skal jeg lige gøre rede for, at det selvfølgelig er korrekt, at et sådan et forslag er meget interessant, og det er ud fra det, at vi har arbejdet med det i Landsstyret.



Men jeg skal også minde om, som Demokraternes ordfører også har bemærket, at finanslovsforslaget og i bemærkninger der kan man se, at sådan et initiativ allerede er igangsat i Direktoratet, og at den stemmer meget godt overens med forslagsstillerens forslag. Men jeg skal også nævne, at forslagsstillerens i sit forslag og sine begrundelser herfor kommer ind på nogle formål, det gør han jo selvfølgelig som politiker, men han kommer ikke nærmere ind på på hvilke måde man kan arbejde med sagen.



Men jeg synes, at sager der allerede er igangsat, og som også stemmer overens med forslagsstillerens indstiller og forslag, og derfor har vi ikke fundet anledning til at nærværende beslutningsforslag nyder fremme, og derfor synes vi heller ikke, at vi træffer en beslutning herom, idet Landsstyret allerede meget klart gennem Finansloven har givet udtryk for, at en sådan en opgave allerede er igangsat.



Og under forårssamlingen 2004, så vil der så komme et lovforslag herom, og det er det jeg kort redegør for, idet Atassuts ordfører blandt andet siger, at Landsstyret skal fremkomme med nærværende lovforslag til efterårssamlingen, men  det rigtige er, atm der kommer er lovforslag til forårssamlingen 2004



Og jeg skal også lige præcisere, hvor man også har påpeget nogle forskellige metoder, og finansieringsmuligheder i Grønland, der er det sikkert, at man ved den nøjagtige udarbejdelse af lovforslaget, så vil man have et tæt samarbejde med Boligudvalget, således at vi nok kommer i større forståelse med hinanden med henblik på de forskellige formkrav der kræves med hensyn til indholdet af loven.



Og jeg vil også tilføje, at forslagsstilleren også i sit andet indlæg også kom ind på, at ved  den nye udformningen, så kom han også ind på, at man også skal etablere beboerforeninger, og forslagsstilleren kom også ind på de forskellige ordninger der er såvel i England som i Danmark, der er der så mulighed for, at det offentlige giver tilskud, således at man reducerer huslejebetalingen.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.



Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.


Ja tak. Selvom vi vistnok alle sammen er enige, men først med hensyn til Palle Christiansen, så skal vi udtale, at her ved Landstingets fremlæggelse til finanslovsforslaget, og Johan Lund Olsens forslag, at det blot er en tilfældighed, at de næsten er ens, landstingsmedlemmerne har frist til at fremsætte dagsordensforslag til den 4. februar, og Landsstyret har så også fremsat næsten tilsvarende forslag. Jeg ved ikke om de har snakket sammen. Dengang viste vi jo ikke hvem der skulle være Landsstyremedlem, og der er blot noget som er lykkedes i den forbindelse.



Men Johan Lund Olsen nævnte i sit forslag, om hvordan man kan få finansieret denne medejerbolig, og hvor Landsstyret så i deres fremsatte et mere begrænset forslag i deres forslag til Finansloven. Disse hænger sammen, men det er blot en tilfældighed.



Og med hensyn til Atassuts ordfører, at med hensyn til at introducere danske og engelske boligformer, at man så har indhentet nogle inspiration derfra, så kan de ikke forstå, hvorfor man skal indføre sådan nogen her Grønland. Men det er det som Landsstyret også nævnte, at sådanne nogle boligformer, hvor det offentlige og samfundet kan få inspiration udefra, selvfølgelig ved vi, at i England, hvor der er meget stor lønmodtagere, så kan man også lave nogle gode og velfungerende forslag for at afhjælpe de lavindkomstfamilier.



Med hensyn til det sidste, så skal jeg blot udtale, at man vil arbejde for, at dette forslag og Landsstyrets forslag mødes sammen,. Det ønsker vi selvfølgelig også, og håber på at samtlige forslag kan blive udnyttet, og vi vil blot håbe på at man i Boligudvalget og her vil kunne fremlægge, at man altså er enige, som det er tilfældet i dag.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Og den næste er Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.



Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.


Det er ikke første gang, at jeg kom til at tænke over, men med hensyn til behandling af andre punkter, så kom jeg i tanke om, at bemærkningen om, at allerede igangværende sager, at man så har støttet dem, og at man så giver afslag til forslagene. Og når vi så tænker over det, om den meget kostbare tid som vi bruger her i Landstinget, så burde vi selvfølgelig udarbejde sagerne omhyggeligt, og vi bruger en meget omfattende administration. Når vi tænker på, at i politik arbejde, så er en af målsætningerne, at få formindsket administrationen.



Og jeg mener, at vi også bør tænke på os selv, i forbindelse med vores landstingsarbejde, derfor er det også nok helt sikkert, at man overfor Formandsskabet bør kræve, atm sager og forslag om man kan sikre om sådanne sager ikke allerede bliver behandlet af Landsstyret, fordi indtil nu har vi oplevet flere sager, hvor Landstinget har brugt lang tid på at få dem behandlet, og hvor Landsstyret også har brugt lang tid på at lave det.



Men at man så yder meget stor støtte til dem fra flertallet, og så bruger man meget kort tid på at sagerne allerede pågår, så kan man ikke støtte dem. Lad os forestille os den tid vi bruger og den tid Landsstyret bruger, hvor meget det koster, og hvor meget administration det koster, og derfor med hensyn til allerede igangværende sager, så er det et spørgsmål om, at forinden at de bliver bragt her til, at Formandsskabet bør være opmærksom på dette forhold, om det er nødvendigt, at det skal debatteres her i Landstinget.



Selvfølgelig med hensyn til denne sag, og at det er meget attraktivt, og at der banes vej for at lavindkomstfamilierne kan få egen bolig, det støttede jeg, og jeg brugte også den tid der var nødvendigt. Men det er også lidt skuffende, at når man har arbejdet med det, så bliver sagerne nærmest vurderet som meget små, selvom vi er vidende om, at sagen allerede gennemføres fra Landsstyret, og at denne sag her tilknytning til denne vil blive besluttet på et senere tidspunkt, det er derfor jeg på mine indlæg i det tidligere, at man uden blot at give afslag på allerede igangværende, hvorfor kan man ikke ligeså godt medtage det til det allerede igangværende sager, selvom vi kan se, at med hensyn til nogle blandt andet konkrete forslag, så selvom det ikke er så hensigtsmæssigt med allerede igangværende, og så med hensyn til den tid der bliver brugt, og de forskellige metoder man har brugt, så kan det selvfølgeligt været begrænset.



Men efter at have påpeget dette, så vil jeg lige nævne, at med hensyn til boligområdet, så ser vi også frem til det som Landsstyret vil fremsætte vedrørende boligområdet og den debat det vil afstedkomme.



Og i den forbindelse, så har det forrige Landsting, og Landsstyre og Landsting, så er det sådan, at med hensyn til selvbyggerhuse, som også heldigvis er åbnet mulighed for at blive bygget, også hos os i byerne, og når man så tænker på det, så er der også nogen personer, men det er selvfølgelig ikke alle personer, som har masser af penge, kan få egen bolig ved blot at bruge 37.000 kr. man kan blot nævne det blot var en gave fra det offentlige. Derfor bør man overveje denne mulighed, at lade den blive brugt i byerne, og det er altså lavindkomstgrupperne, der ikke har mulighed for at købe egen bolig ved blot at bruge 35.000 kr. selvom denne boligform bliver udnyttet meget godt i bygderne, men i byerne, at sådanne muligheder, det bør undersøges og revurderes, det bør man nøje overveje, det er det jeg mener.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Og den næste er så Kalistat Lund, Siumut.



Kalistat Lund, ordfører, Siumut.


Ja jeg mener, at vi på nuværende tidspunkt alle sammen klart er enige om, at dette er vigtigt, og at vi alle sammen støtter at det bliver realiseret, og her har man brugt en hel masse ord med hensyn til hvilken forslag der ellers byrde betegnes som den der har 1. prioritet, men uanset dette, så er jeg glad for, at vi her har fundet en målsætning, hvor vi kan være enige om, også samles om.



Og der skal ikke herske tvivl om, at vi i Udvalget aktivt vil vurdere forslaget. Og med hensyn til det fremtidige udvalgsarbejde, så mener vi ikke, at vi skal bruge tid på at nævne det, for som bekendt, at der uanset at der er sket tilsvarende tidligere, så har vi også dokumentation for at udvalget kan arbejde omhyggeligt og godt, og så skal der ikke herske tvivl om, at udvalget som kotume vil udføre sit arbejde omhyggeligt.



Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut..


Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger og Miljø.



Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.


Jeg mener, at jeg også har været medlem  af Landstinget i en årrække, at Landstingets Forretningsorden, som jo løbende bliver opdateret, og hvor jeg også har fulgt med, men nu hvor jeg har orlov for Landstinget og fortsat mir arbejde som Landsstyremedlem, og med hensyn til de faldne bemærkninger der faldt omkring forslaget, dem vil jeg ikke undgå at kommentere, og med hensyn til det der blev fremsat fra Kandidatforbundets Anthon Frederiksen.



Vi skal huske på, at der er tale om landstingsbeslutningsforslag, og i henhold til Forretningsordenen, så står der om, hvordan sådanne beslutningsforslag skal behandles, og det er på den baggrund Landstinget arbejder. Og med hensyn til beslutningsforslagene, så skal man enten acceptere dem eller give afslag til dem, det er de to muligheder man har.



Og derfor giver vi ikke blot afslag fra Landsstyret blot for at give afslag, det er ikke hensigten, og det har vi heller ikke gjort her, vi har ikke givet afslag for blot at give afslag, vi sagde meget klart, at med hensyn til en grundig debat, og forslagets indhold, og med henblik, at vi kunne fremsætte den allerede igangværende sag vil medtage denne, men sådan en sag der allerede er tilpasset til allerede igangværende sag, så opfordrer vi til at den bliver godkendt, alt kan jo ikke startes fra starten af med hensyn til allerede igangværende sager. Selvfølgelig i den forbindelse, så ser Forretningsordenen ud til at blive revurderet, og det er så de enkelte landstingsmedlemmer meget ansvarlige om, hvordan de vil fremsætte og forfølge deres forslag.



Og i henhold til forretningsordenen, så sal sådanne forslag også blive debatteret hos os i Landstinget, og det gør vi også her. Jeg mener, at vi ikke kan skændes om dette forhold, men en forbedring af forretningsordenen og at Landstinget og Landssyret, at det samarbejde der skal ske der, det må man også tydeliggøre og opnå meget gode rationaliseringer.



Afslutningsvis vil jeg blot sige tak endnu engang til de faldne bemærkninger, og jeg skal også udtale, at Landstingets Boligudvalget også i samarbejde med dem med hensyn til det der blev nævnt, og forslagene dem vil vi også medtage i vores vurdering, og det er så det lovforslag som vi udarbejder fra Landsstyrets side.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Og den næste der  har bedt om ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.



Johan Lund Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.


Ja tak. Jeg vil ikke komme med et meget forhalende indlæg, men jeg vil lige blot kommentere det som Siumuts ordfører Kalistat Lund kom ind på, at jeg godt støtte dig med hensyn til at beslutningsforslaget ikke bliver givet afslag sådan uden videre, men at i gerne vil forfølge den og gerne arbejde med det i udvalget, og er åbent fra dette fra Siumut, det er jeg meget glad for.



Fordi så vidt jeg husker så indstiller Anton noget i sit indlæg, og det skal vi også allerede gøre i henhold til vores Forretningsorden, fordi der er en beslutning i § 14, som lyder, og det er så 1. punkt i  § 14, ”Det er et udvalgs hovedopgave at behandle et forslag der af Landstinget henvises til udvalgsbehandling”. Men så i stk. 2, så lyder den således ”Inden for sit fagområde, så er et udvalg forpligtet til, at blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret, at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn”, og det vil så sige opgaver fra Landsstyret og uden as vente på det, så kan udvalget selv indkalde Landsstyret til samråd og forfølge forskellige sager, som allerede bliver behandlet i Landstinget, og også nogle sager som endnu ikke har været behandlet af Landstinget, som vedrører deres område, det kan de forfølge.



Og derfor med hensyn til Kalistat Lund, Siumuts ordførers bemærkninger, dem er jeg glad for, og med henvisning til denne § 14 stk. 2, den bestemmelse der står der, så regner jeg med, at dette beslutningsforslag, også med hensyn til efterårssamlingen kunne blive behandlet nøje i udvalget.



Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.


Ja dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet, og den bliver 2. behandlet til efterårssamlingen, og vil blive behandlet i Boligudvalget.



Og dermed er vi også igennem vores møde for i dag, og have en god weekend.





Naqeqqaagaq

Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, tallimanngorneq, 28. marts 2003 nal. 13:00-18:00.



Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Jonathan Motzfeldt, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.



Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Ataatsimiinneq aallartippoq, ataatsimiinnerup aallartinnerani oqaatigisassaq nalunaarutigilaassavara. Tassa apeqqummik ataatsimiigiap isumaqatigiittup isumaliutissiissummik atsiugaanik inassuteqaatigineqartumit allaasumik ataatsimiititaliamit ilaasortat taasippata tamanna Inatsisartut suleriaasiannut naapertuunnersoq pillugu Siulittaasoqarfimmit saqqummiussisoqarpoq. Apeqqut taanna ulloq 26. marts 2003 immikkoortoq 31-p 32-p Inatsisartuni suliarineqarneranut tunngaveqarpoq.



Apeqqut suleriaatsimi aalajangersakkat allanngortinneqarsinnaaneranik erseqqissartariaqarneranillu pisariaqartitsisoqarnersoq qulaajaaviginninnissamik kissaateqarnermik ilaqartinneqarpoq. Tassungalu ilanngullugu ataatsimiinnermi aqutsisoq siunnersuutit pineqartut suliarineqarneranni kinguartitsinikkut akuleruttariaqarsimanngikkaluarnersoq.



Apeqqummut tunngatillugu Siulittaasoqarfik isumaqarpoq ataatsimiinnermi aqutsisoq kinguartitsinissamut nammineerluni iliuuseqannginnera pillugu isorineqarsinnaanngitsoq. Tamanna minnerunngitsumik pissuteqarpoq Inatsisartut ataatsimiittarfianni ataatsimiinnissaq sioqqullugu ataatsimiititaliami siulittaasup inassuteqarneranut naapertuuttumik immikkoortoq 31-p kinguartinneqarnissaanut Siulittaasoqarfik itigartitsigallarsimammat. Suliarinninnermili kinguartitsisinnaanermik Inatsisartunut Ilaasortat arlaannaalluunniit taasisoqaqqullugu piumasaqanngimmat.



Siulittaasoqarfittaaq isumaqarpoq ulloq 26. marts immikkoortoq 31-p 32-llu siunertamut naapertuutinngitsumik suliarineqarnerat suliarinnissaq sioqqullugu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu ataatsimiititaliap ilassutitut isumaliutissiissummik saqqummiussineratigut isumaliutissiissummilluunniit atsiuinerup kingorna pissutsit allanngornerat pissutigalugu ataatsimiititaliap naapeqatigiilluni isummernissaata tungaanut suliarinninnerup kinguartinneqarneratigut pinngitsoortinneqarsinnaasimagaluartoq. Suleriaatsip allanngortinneratigut pisoq pinngitsoorneqarsimanavianngikkaluarpoq.



Naggataatigut Siulittaasoqarfik Inatsisartut ilaasortaanut inassutigissavaa Ataatsimiititaliap sulinerani imaluunniit Inatsisartut Naalakkersuisullu sulianik ingerlatseqatigiinnerat pillugu naammagittaalliuuteqarniarunik Siulittaasoqarfimmut saaffiginnissuteqartaqqullugit.



Taamatut saaffiginnissutit suleriaatsimi paragraf 4. immikkoortoq 4-mut naapertuuttumik isummerfigineqartarumaarput. Taamaalilluta ullormut oqaluuserisassani immikkoortup siulliup suliarinissaanut ingerlaqqissaagut.



Tassani immikkoortoq 101. siulliullugu suliarissavarput utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr-ninik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallit siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalernissaat iluarsiivigineqartalersinnaaqqullugit pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata normu 10-p 30. oktober 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Siunnersuuteqartuuvoq Inatsisartunut Ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut.



Ullut ataatsimiiffiusut aqqaneq tallimaat, tallimanngorneq 28. marts 2003, nal. 13:05



 


Immikkoortoq 101




Utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr-ninik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallit siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalernissaat iluarsiivigineqartalersinnaaqqullugit pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata normu 10-p 30. oktober 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Enos Lyberth, Siumut)


(Siullermeernera)



Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.


1990-1991-milu utoqqalinersiutit allatuulli isaasalerlugu akissarsiatut allanngortinneqarnerisigut utoqqarpassuit ulluinnarni atukkamikkut inuuniarnermikkullu annertuumik eqqorneqarsimapput.



Utoqqalinersiutinik akilersorneqartarput soorlu allatuulli akileraarutinut akiliisarneq kommunimiit kommunimut assigiinngitsoq. Tassa 40-imiit 44-mut procenti tikillugu soorunami aamma ineqarnermut kiassarnermut qaammaqqutinut telefonikkut eqqagassanut il.il. soorunami aamma nerisassanut inuuniarnerminnut atugassaminnik.



Sineriassuatsinni utoqqaat peqatigiiffii utoqqaat nipaata suleqateqarnerani naapersuartarnerni ataatsimeeqatigiittarnernilu paasisimalluarparput nunatsinni utoqqaat atugaat ilungersornartorujussuanngorsimasut. Allaat kommunini utoqqarnut qaammammut inuuniutissatut amiakkui inuuniutigineqarsinnaajunnaarlutilluunniit.



Taamaattumik utoqqaat utoqqalinersiutaat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr-nik qaffanneqartariaqartut akillu qaffakkiartornerat malillugu iluarsiiffigineqatariaqarlutik. Soorlumi aamma allarpassuit akissarsiat taamatut pineqartartut matumani aalajangiiffigisassatut siunnersuutigaara. Qujanaq.



Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Siullermik akissuteqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.



Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Qujanaq. 101. pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ataatsimiinnermi matumani siusinnerusukkut siullermeerneqartoq utoqqartatsinnut pitsanngorsaanissamut aallarniutaavoq.



Inatsisartunut peqqussutaat akuerineqassappat utoqqarnut pitsanngorsaataasussatut siunnersuutaasut 2003-mut 3,8 million kr-nit aammalu ukiuni missingersuusiorfinni ukiumut 7,5 million kr-nit aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi immikkoortinneqarput. Pitsanngorsaatissat ilagaat qulakkeerneqassammat pensionisiallit minnerpaaffissalikkamik pensionisiaqalissammata apeqqutaatinnagu katissimallugu aapparisaq inooqatigisarluunniit isertitaqarnersoq. Tassami siusinnerusukkut tamanna pensionisiaqarunnaarnermik kinguneqartarsimagaluarmat.



Naalakkersuisooqatigiit siunniussaasa ilagaat utoqqalinermi pensionisiat aammalu siusinaartumik pensionisiat pisariaqartitanut naleqquttussaasut taamaattumillu 2002-mut aningaasanut inatsisissap suliarneqarneranut atatillugu suleqatigiiliortoqarpoq taakkua suliarissallugu pensionit qanoq iliorluni pitsanngorsarnissaasa qulaajarnissaat.



2003-mut aningaasanik inatsisissatut siunnersuummi ukiuni missigersuusiorfiusuni 2004-mi 2006-mut sillimmatissat 12,5 million kr-nit immikkoortinneqarput. 2004-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi utoqqalinermi pensionisianut pitsanngorsaatissatut siunnersuuteqarnissaq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat. Pitsanngorsaatissalli siunnersuuteqartup oqaatigisaatut annertutiginavianngillat tassami qaammammut pensionisiat 1.000 kr-nik qaffanneqassagaluarpata Namminersornerullutik Oqartussanut tamanna ukiumut 44-niit 50 millioninik aningaasartuutaanerulersussaammat.



Utoqqalineq pissutigalugu pensionisiat maannakkut atuuttut 2002-mi 214 million kr-nik aningaasartuutaapput Namminersornerullutik Oqartussat utoqqalineq pissutigalugu aamma siusinaartumik pensionisianut 2002-mi aningaasartuutaasa 400 million kr-nit pallippaat. Taakkunani 400 million kr-nini kommunit pensioninut aningaasartuutaat ilaanngillat.



Pensionisianit pitsanngorsaanissamut suleqatigiissitami siunissami pensionisiat aaqqiivigineqarnissaat isummerfigineqassaaq. Ilanngullugu akit qaffakkiartornerat ilutigalugu aaqqiisarnissamut tunngasoq.



Taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisunut inassutigaarput Inatsisartunut Ilaasortap Enos Lyberth siunnersuutaa akuerineqassanngitsoq.



Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Partiit oqaaseqartuinut tulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut.



Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.


Inatsisartunut Ilaasortap Enos Lyberthip utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000-nik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallit siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersinnaaqqullugit Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfigissavarput.



Siumumiit Enos Lyberth Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa utoqqaat akornanni annertuumik ajornartorsiutaasoq arajutsisimanngilluinnarparput paasilluarlugulu. Isumaqarpugut ullutsinni utoqqaat aningaasatigut allatigullu atugarisaat piaartumik aaqqiiffigineqartariaqartut.



Ukiorpassuarni utoqqaat sulisimallutik soraarninngorsimasut tamaasa annertuumik qujassutissaqarfigalugit pitsaanerpaamik sullinneqarnissaat pingaartipparput. Ukiuni kingullerni utoqqaat inuuniarnermikkut atugarisaat amerlanertigut oqitsuinnaaneq ajorput. Eqqaamasariaqarporli saniatigut utoqqaat ajunngitsorsiassaqarsinnaasarmata inuuniarnerannut aamma ikorfartuutaasunik.



Tamatumani assersuutigineqarsinnaapput isaruartaarniarnermi tapiiffigitittarnerit pisatanit tapiiffigitittarnerit il.il. ajunngitsorsialli tassaasariaqanngillat utoqqarnut tuppallersaataannaasut. Ajoraluartumik aamma ilisimavarput ullumikkut utoqqaat utoqqalinersiutimik saniatigut isertitallit ukiumik annerpaamik killilikkamik isertitassaqartinneqartut. Killisarititaasorlu utoqqaat kisimiittuunerat katissimaneralluunniit apeqqutaatillugu qaangerneqarsimappat utoqqalinersiutaannik ikilisaanneqalertarput.



Utoqqaat kisimiittuunerat katissimaneralluunniit apeqqutaatillugu qaffasissumik ukiumut isertitarisinnaasaat aamma killeqartinneqarput. Killissarititaasorlu qaangerneqarsimagaangat ilanngullugit utoqqalinersiaat atorunnaarsinneqartarput finanslovemi allassimaneratut iluarsiivigineqarlutik. Tamanna utoqqarnut ilungersorluni sulerusuttunut kajumissaataanngilluinnarpoq.



Soorunami taamatut inissisimasoqarsoqartillugu tupigineqarsinnaanngilaq utoqqaat sulinissaminnut kajumikkunnaartarsimappata. Naak sulinissaminnut nukissaqarluartutut misigisimagaluarlutik. Utoqqaat piumassuseqarlutik sulisinnaanerat imminut akilersinnaalersittariaqarparput. Taamaammat inummut ilanngaatip annertusineratigut tamatuma aaqqiiviginissaa misissortariaqarpoq.



Utoqqaat ilaat kommunini aningaasarissaarnerusuni atugarissaarnerupput. Kommuninili aningaasarissaarfiunngitsuni najugallit allatuulli iluamik ikiorneqarsinnaanngillat. Kisimiittunut tunngaviusumik utoqqalinersiat amerlanerpaaffissaat annikitsuararsuuvoq. Tassa imaappoq utoqqaq utoqqalinersiaminik skatteeraangami akiligassallu nalinginnaasut akileraangamigit qaammammut inuuniutissai killeqartarput.


Taamaattumik Inatsisartunut Ilaasortaq Enos Lyberthip suna tamarmi akitsoriartortillugu utoqqalinersiatigut malinnaaqqusinera tupigineqarsinnaananilu paasinarluinnarpoq. Siumumiillu nuannaarutigaarput katissimaneq, aapparisaq inooqatigisalluuniit isertitai apeqqutaatinnagit utoqqalinersianik tunniussisoqartalissammat siusinnerusukkut utoqqalinersiuteqarunnaarnermik kinguneqartarsimagaluartoq aaqqiivigineqartussatut maannakkut isikkoqarmat.


Enos Lyberthip siunnersuutaatut utoqqalinersiutit 1.000 kr-nimilluunniit qaffanneqaraluarpata skattemut ilaanngaalluni peerneqarpat qaffaat malunnaataangaarnavianngilaq. Naak Naalakkersuisut akissuteqaatiminni oqaatigigaluaraat siunnersuuteqartup oqaatigisaatut amerlatiginavianngitsut. Tamanna ukiumut 44-50 million kr-nik aningaasartuutaalersussaammat.


Taamaattumik apeqqusernarpoq ilumut utoqqalinersiat malunnaatilimmik iluaqutigineqarsinnaasumillu qaffanneqarsinnaanersut. Ilumoorpoq nunatsinni utoqqaat peqqinneruleriartornerat ilutigalugu amerlaneruleriartortut aamma tamanna finanslovimi kalaallisuuani qupperneq 322-mi takuneqarsinnaavoq.


Tamatumap malitsigissavaa utoqqarnut aningaasartuuteqarnerulernissaq. Ukiuni makkunani atukkatsinni qujanartumik utoqqalinissamut sipaagaqarnerit neriunaateqarluartut suliniutigineqarlutillu ingerlanneqarput. Tamanna siunissamut pitsaanerusumik kinguneqartussatut isikkoqarpoq.


Siumumiit suliniutit taamaattut siunissamut qularnaarisussatut alloriarnertullu pitsaasutut isigaagut. Siumumiit nuannaarutigaarput ajornartorsiutit qulaani taakkartukkagut pillugit Inatsisartut Naalakkersuisullu ajornartorsiutip qaangernissaanut sukumiisumik suliniuteqarmata. Taamaattumillu 2004-mut inatsisissap suliarineqarneranut atatillugu suleqatigiiliortoqanera 2004-milu siunnersuummik saqqummiussisoqarnissaa isumalluarfigaarput.


Utoqqalinersiat pitsanngorsarneqarlutik qulaajarneqarnissaat pisariaqartutut isigatsigu. Taamatut siumumiit siunnersuummut oqaaseqarluta suliassaq nukingernartutut ilungersunartutullu isigalugu Inatsisartunut Ilaasortap Enos Lyberthip siunnersuutaa paasilluaraluarlugu suliaq maannakkut ingerlanneqareersoq ilisimagatsigu ukiamut aappassaaneerneqarnissaa qilanaaraarput. Naalakkersuisunullu kaammattuutigerusullugu aaqqiiniarnermi KANUKOKA peqataatinneqarnissaa.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.


Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.


Qujanaq. Inatsisartunut Ilaasortap Enos Lyberthip Siumumeersup siunnersuutigaa utoqqalinersiat minnerpaamik 1.000 kr-nikqaffanneqassasut akillu qaffakkiartornerat pillugu iluarsiiffigineqartalernissaat.


Aallaqqaatigalugu Inuit Ataqatigiinni erseqqissarusupparput pisortanit pensionisiat inuiaqatigiinnit utoqqalinermi akissarsiatut isigisaratsigit. Utoqqalinersiaqartulli sulinikkut inuutissarsiortunut allanut naleqqiullugit pineqartarnerat allaaneroqaaq. Eqaamaneqassaarmi pisortanit pensionisiat 1998-imi akit qaffakkiartorsimanerannut iluarsineqarmatali suli iluarsiivigineqanngimmata. Utoqqalinersiat ukiut sisamat affarlu nikisinneqanngillat.


Tamanna utoqqarnit ataqqinninnerunerluni. Taama apererunnarpoq. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut utoqqalinersiat annertussusiisa aaqqiissuteqarfigineqarnissaanik piffissanngortoq. Taamaammat Enos Lyberthip ullumi siunnersuutaanut assingusumik siorna upernaakkut Inatsisartuni saqqummiussaqarpugut naalli taamani Naalakkersuisuusunit tassa Siumut Atassullu Naalakkersuisooqatigiittut aamma itigartinneqaraluartoq nikallornata suleqataaffigissavarput sukkut qanorlu utoqqalinersiaqartut atugaasa pitsanngorsaavigineqarsinnaanerat ujartueqataaffigissallugu.


Suleqataanitsinnilu pingaartissavarput utoqqaat nunatsinni sumiluunniit najugaqarunik assigiinnerusunik atugaqalernissaasa anguniarneqarnissaa.


Oqaluuserisassanngortitsisup utoqqalinersiat qanoq annertutigisumik qaffanneqarnissaat pillugu aalajangersimalluinnartumik kisitsisitalereerlugu siunnersuuteqarpoq. Inuit Ataqatigiinni qaffaassutissatut siunnersuut tassa taakkua 1.000 kr-nit aappimik naaggamilluunniit ullumikkut akissuteqarfigisinnaanngilarput. Suna pillugu 1.000 kr-neqqissaanik qaffaasoqassasoq tunngavilersorneqaranilu nassuiarneqanngilaq.


Qaffaasoqarnissaali tunngaviatigut akuersaarparput pissusissamisoorporlu ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut siunnersuutip peqqissaartumik nalilersorneqassappat. Taamaammat iluarisimaarparput Enos Lyberthip siunnersuutaa aatsaat ukiamut aappassaaneerlugu oqaluuserisassanngortinneqassammat.


Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissuteqaammini oqaasiisa ilai isumalluarnalaarsinnaasutut nipeqarput. Ilaatigut oqaatigimmagu Naalakkersuisut pisortanit pensionit qanoq iliorluni pitsanngorsarnissaat pillugu qulaajaasitsisut.


Taamaakkaluartoq Inuit Ataqatigiit tungaaniit qanoq isumalluartigisinnaanerluta nalornissutigaarput peqqutigalugu Naalakkersuisut utoqqarnut politikki tamakkiisoq suli saqqummiutinngimmassuk. Paaserusunnarpormi Naalakkersuisut utoqqarnut politikkiminni suut anguniagassamittut siunnerfigineraat aqqutit suliniutillu suut atorlugit naammassiniarneqassanersut takorloorneraat. Ukiullu qassit atorlugit anguniagaq anguniarneraat.


Utoqqarnut politikkip assiliartaata tamakkiisup ersarissarnissaa pisariaqalerpoq. Taamaaliortoqarpat aatsaat Naalakkersuisut ippassaaninnguaq pisortanit pensionisiat pillugit peqqussutissatut siunnersuutaat alloriarnertut pitsaasutut oqaatigineqarsinnaasoq nalilerneqarsinnaammat. Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip ukiamut aappassaaneerneqarnissaata tungaanut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliaq aqqutigalugu nalilersueqataaffiginissaanut qilanaarnerput oqaatigissavarput.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen Atassut.


Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.


Qujanaq. Atassut aaqqutissiuusseqataarusuttuarpugut inuit ukiorpassuarni inuiaqatigiit akornanni akisussaaffimmik annertuumik nammaqataareerlutik utoqqalinerminni iluarmeersunik atugaqarnissaannik. Taamaattumik aamma Inatsisartuni ilaasortap Enos Lyberthip siunnersuutaata tunngavia paasilluarsinnaavarput.


Atassummit takusinnaasagut naapertorlugit maannakkut kommunit pisussaaffiisa iluaneereerput tapiiffigineqarnissamut periarfissaasinnaasut. Tassanilu isiginiarneqartariaqarlutik isertitat akiligassallu qanoq imminnut naapertuutsiginersut.


Soorlu periarfissaasarput akiligassat ilaannit taperneqarnissamut imaluunniit ineqarnermut tapiissutit aqqutigalugit akiligassat appartinneqarsinnaasarneri. Upernaarlu manna immikkut aamma pisortanit utoqqalinersiutinut tunngassuteqartut siullermeerlugit suliarisimavagut. Tassuunakkullu aaqqiissutissat tamakkiisumik utoqqaat atugarisaannut aaqqiissutaanngikkaluit ersersippaat Naalakkersuisut utoqqaat atugarisaasa iluarsartuunneqarnissaannik suliniuteqarnerat.


Uungalu siunnersuummut tunngatillugu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissuteqarnermini ilanngullugu erseqqissaatigaa ukioq 2003-mut aningaasanut inatsisissatut  siunnersuummi aningaasanik missingersuusiorfiusunut ukioq 2004-imiit 2006-p tungaanut sillimmatissatut 12,5 million kr-nit immikkoortinneqarsimaneri.


Tassungalu ilanngullugu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup erseqqissaatigaa Naalakkersuisut ukioq 2004-mi utoqqalinermi pensionianut pitsanngorsaanissanik siunnersuuteqarnissartik naatsorsuutigigaat. Taamatut naatsumik oqaaseqarluta Atassummiit Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissuteqaataa naammagisimaarlugu Enos Lyberthip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa akuerinngilarput.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex Demokratinit.


Astrid Fleischer Rex, Demokratit oqaaseqartuat.


Enos Lyberthip utoqqalinersiat qaammammut 1.000 kr-nimik qaffanneqarnissaannut taavalu utoqqalinersiutit siunissami akinut naleqqussarneqartalernissaannut Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa uagut imatut oqaaseqarfigiumavarput.


Demokratit tungaaniit siunnersuuteqartoq ilumoornerassavarput isumaqarmat utoqqalinersiutit massakkut annertussusiisa qaffaavigineqarnissaat qanoq iliuuseqarfigineqartariaqartoq. Ullumikkut utoqqalinersiutillit kommuniminnut ininut tapinik qinnuteqarsinnaatitaapput. Taamaalillutik inigisamut akiuliutissanik innaallagissamullu aningaasartuutissanik tamakkingajallugit tapiiffigineqarsinnaasarlutik.


Tamatuma saniatigut aningaasanut inatsisissami takusinnaavarput ukiunut 2004-minngaaniit 2006-mut utoqqalinersiutit pitsanngorsaatissaattut 12,4 millionit sillimmatissanngortinneqarsimasut. Tassalu taakkua massakkut utoqqalinersiutaasunut allaanngitsumik pitsanngorsaataasussaassapput. Masakkut suleqatigiissitaqarmat ukiuni qaninnerpaani utoqqalinersiutit pitsanngoriaatissaannik akillu malillugit iluarsiivigineqartarnissaannik misissuisumik.


Demokratinit oqaatigissavarput pitsanngoriaateqartoqarumaarnissaa neriulluarnartoqarmat. Taamatut oqaaseqareerluta Demokratinit siunnersuutigissavarput pineqartup aappassaaneerneqannginnerani ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut ingerlatinneqaqqaarallassasoq. Qujanaq.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.


Inatsisartunut Ilaasortap Enos Lyberthip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit immaattumik oqaaseqarfigissavara.


Siunnersuut soqutiginartoq qularnanngitsumik utoqqarpassuarnut annertuumik iluaqusiisussaagaluaq ajoraluartumik-aasiit akuerineqassanngitsoq Naalakkersuisuniit inassutigineqarpoq. Allaat oqaatigineqarluni siunnersuut akuerineqassagaluarpat tamanna landskarsimut 44-50 millionit missaani naleqassasoq, tassa 44 millioniniit 50 millionit missaannut naleqassasoq.


Taamaakkaluartoq eqqaamaneqassooq aningaasat eqqartorneqartut affangajai pisortat karsianut aamma akileraarutitigut uteqqittussaammata. Taamaammat 2002-mi 214 millioninik atuisoqarsimanera eqqaallugu aningaasat annertugineqarsinnaagaluartut oqaatigisariaqarpoq taakkua agguaqatigiissillugu minnerpaamik 40%-tii pisortat karsianut akileraarutitigut aamma uteqqittarmata, utersimallutillu.


Taamaattumik oqartariaqarpugut 214 millionit tamarmik utoqqaat kaasarfiinut nakkarneq ajormata. Tassami akileraarutit saniatigut pisortanut akiligassat allat soorlu ineqarnermut kiassanermut kallerup inneranut allanullu akiliutigineqartarmata. Taamaattumik apeqquterujussuuvoq taakkunannga 214 millioninit qanoq amerlatigisut utoqqaat namminneq kaasarfiinut nakkartarnersut.


Taamaattumik utoqqaat assigiinngitsumik pineqarnatik tamarmik qaammammut 1.000 kr-nik utoqqalinersiutaasa qaffanneqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit taperserpara. Tassami apeqquserneqarsinnaavoq taakku 1.000 kr-nit tassaqaluunniit akissarsiat nalinginnaasumik qaffakkiartortarnerinut naleqqiullugu ukiuni qaangiuttuni utoqqaat annaasaannut matussutigissallugit naammannersut. Tassami pisiassat akissarsiallu allat allarpassuillu tusindtileriarlutik qaffannikuupput. Kisiannili utoqqalinersiutit qaffanngisaannangajapput, imaluunniit eqqornerusumik oqaatigalugu ukiorpassuit qaangikkaangata aatsaat qaffaminertarput.


Naggataatigut siunnersuuteqartoq utoqqaammat ataqqillugu aamma utoqqaat atugaat nalunngeqimmagit utoqqaqataasa ilaasa apeqqutigeqqusaat matumuuna manna iluatsillugu apeqqutiginiarpara. Tassa telefonikkut saaffigineqarninni apeqqutigeqquneqarmat siunnersuuteqartup ukioq qineqqusaarnermi utoqqarnut neriorsuutigisimammagu utoqqalinersiutit tamarmik 9.000 kr-ninut qaffanneqassasut. Aammalu ukiup uuma naannginneranut 12.000 kr-ninut qaffanneqassasut neriorsuutigisimammagit.


Apeqqutigineqartoq sooq maanna 1.000 kr-niinnarmik utoqqalinersiutit qaffanneqarnissaat siunnersuutigineraa tassami ukiup matuma naannginnerani utoqqalinersiutit tamarmik 12.000 kr-ninut qaffanneqarnissaat utoqqaat neriulluarfigisimagaluarmassuk.


Taamatut taamaammat siunnersuut tamakkiisumik taperserlugu ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq siunnersuuteqartoq Enos Lyberth.


Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.


Qujanaq. Siullermik siunnersuutiga ilassineqarluarmat aamma partiit tamarmik paasisinnaasakka naapertorlugit isumaqatigimmassuk assorujussuaq tulluusimaarpunga aamma isumaqarpunga uanga kisima tulluusimaassananga aamma sineriassuatsinni tusarnaartut utoqqaat aamma taanna nuannaarutigissagaat.


Partiit oqaaseqartuisa soorlu Inuit Ataqatigiit taagaat 1.000 kr-nit sooq siunnersuutigisimanerikka. Tassa siunnersuuteqassagama soorunami arlaatigut taasaqartariaqarama aningaasanik taasaqartariaqarama taakkua 1.000 kr-nit taasimavakka. Aamma partiit apeqqutiginngitsuussannginnguatsiaraluarmagu aningaasat taasimanngikkaluarukkit qanoq atsigisunik piumasaqarnersunga. Taamaattumik taanna oqaatigissavara tassa aningaasanik qanorluunniit ikkaluanik. Minnaarujussuaraluarpakka taanna nalunngilara. Taaamaattumik aningaasat taakku taasimavakka.


Kisianni aamma nuannaarutigaara aamma Inuit Ataqatigiit Ataatsimiititaliamut innersuummagu. Taamaalilluta aamma Ataatsimiititaliami aamma soorlu aamma Demokratit taanna oqaatigigaat Ataatsimiititaliami aamma eqqartorneqarnissaa soorunami aamma nuannaarlunga ilassissavara.


Taavali Atassummit ilaatigut eqqaaneqartoq 12,5 millionit tassa ukiut 2004-minngaaniit 2006-mut immikkoortinneqarsimaneri aamma soorunami qujanaqaat. Kisianni soorunami utoqqarnut 3.500 jut eqqaaniittunut ukiumut agguaraanni taakkua aningaasat ukiuni pingasuni soorunami aamma annertunngeqaat. Aammalu uanga taanna uanga siunnersuuteqarninni aamma taakkua aningaasat ikingaarmata immaqa taassallugilluunniit.. kisianni soorunami nalunngilara finanslovemi ikkunneqarsimasoq, taanna qujanarpoq.


Kisianni taakkua taakkua aningaasat naammanngilluinnarput. Taamaattumik aamma kommuninut ilaanni soorlu kommunit utoqqarnut tapiisarsinnaanerat aamma Demokratit eqqaasaat taanna nalunngilluinnarparput kisiannili kommunit tamakkeqqajarneq ajorput. Qinnuteqartup naammagisinnaasaanik isaasalerlugu tapiissuteqartarnerat tassa aamma kommunimiit kommunimut taanna assigiinngitsorujussuuvoq aammalu kommunit qanoq pissaqassusiat aningaasatigut qanoq inissisimanerat aamma tassani pissutaanngitsoorneq ajormat aammalu Inuit Ataqatigiit Demokratillu tassa udvalgimut suliassaq ingerlateqqinnissaat kissaatigimmassuk taanna nuannaarutigaara.


Taavalu aamma Kattusseqatigiit aamma nuannaarutigaakka ilaatigut ilumoorpoq tassa aningaasat taakkua utoqqaat tamarmik kaasarfimminnut ilineq ajorpaat. Akiligassarpassuarnut allatulli akissarsiatut isigineqarnerat tunngavigalugu nakkaatinneqartarput, tassalu taannarpiaavoq aamma siunnersuuteqarninnut tunngaviginiagara ammalu tunngaviginiassallugu pissutissaqartunga tassa imaappoq utoqqalinersiutit ima imalu angitigigaluartut akiligassat il.il. piiarneqareeraangata inunnut imaluunniit inummut tuttartoq ima annikitsigaaq soorlu aamma siunnersuuteqarninni taagiga inuuniutigissallugu akuersaarneqarsinnaanani. Tassalu taanna uagut nammineq politikkikkut suliniartugut aaqqittariaqagarput.


Taamaattumik nuannaarutigaara soqutigineqarmat soqutineqarluartoq paasivara aammalu taanna siunnersuut suli maani oqaluttarfimmiit oqalussinnaatillunga nipangiunnavianngilara. Taamaattumik naatsorsuutigeriissavarsi taanna apeqqut sukkulluunniit periarfissakkut maani qaqittuassallugu. Qujanaq.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.


Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Qujanaq. qujavunga siunnersuuteqartup akissuteqaaterput aamma Naalakkersuisuni naammaagisimaarlugu pimmat. Tassami Naalakkersuisuni akissuteqarpugut suleqatigiissitaliamik pilersisitsisimalluta. Aamma utoqqalinersiat qanoq annertutigisumik qaffanneqarnissaanut tunngatillugu minnerunngitsumillu utoqqaat paaqutarineqartarnerannut tunngatillugu aamma qanoq iliuusissanik pitsanngorsaatissanillu aamma saqqummiinissaat taanna ukiamut pisussatut aamma Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq, taanna naammagisimaarluarlugu aamma tigummagu.


Aamma partiit Kattusseqatigiillu tamarmik malunnarpoq pitsanngorsaanissamut nipeqarlutik assorujussuaq utoqqarnut tusarnersunik oqaaseqartut. Taamaattumik kiisami uanga nammineq isumaginninnermut iluarsaaqqinnermut ataatsimiititaliarsuarmi utoqqaat annertuumik sammineqarnerata kingornatigut soorlu aatsaat Inatsisartut taamak siunnerfeqartigalutik uani nipeqarnerat uanga nammineq aamma isumalluarnartutut isumaqarfigaara.


Taamaattumik neriuppunga neriulluarneq taanna aamma Naalakkersuisut pakatsisitsinatik aamma arlaatigut aaqqiissuteqarnissaat taanna 2004-mi pilerpat aningaasaqarnermut inatsit 2004-mut tunngasoq ukiamut eqqartorneqalerani aamma anersaaq taanna nipigalugu aamma aaqqiissuteqartoqarniarumaartoq.


Soorunami uani assigiinngitsut oqaaseqarfigerusunnarput. Aamma Siumumi oqaaserineqartut ilaatigut aningaasat ukua massakkut saqqummiunneqartut eqqarsaatigalugit soorunami 1.000 kr-neqqissaamik aalajangiisinnaannginnatta tassa aalajangiiffigisassatut siunnersuutaammat soorunami misissussagatsigu qanoq atsigisumik qaffaateqarsinnaanerput aamma soorunami nunatta aningaasatigut nammataqarsinnaanera aamma tassani aallaaviusussaammat. Kisiannilu una anguniarneqartoq tamaginnit malunnarpoq utoqqarnut pitsanngoriaammik malunnaatilimmik taasuma kinguneqartinneqarnissaa.


Taamaattumik aamma Siumumit taamatut ersarissumik oqaaseqartoqarnera aamma nuannaarutigivara.


Kisiannili aamma Siumup eqqaasippaatigut uani pingaaruteqartoq siunissaq eqqarsaatigalugu utoqqalinissamut tamatta pisussaavugut sipaaruteqarnissatsinnik. Tassa ileqqaaruteqarnissatsinni soorlu aamma ippassaq maani eqqartuinermi utoqqalinersiat siunissasq eqqarsaatigalugu qallunaat nunaannullu ilaatigut toqqortarineqartut nunatsinnut uterteqqinneqarnissaannik eqqartuinermut tunngatillugu aamma oqaatigineqarpoq 25-nik ukioqarluta tamatta aallartittariaqaraluartugut utoqqalinissatsinnut sipaagaqarluta. Isumaqarpunga inuiaqatigiit siuariartortut aamma pisussaaffiattut taanna isigalugu Naalakkersuisut tungaannit misissorneqartariaqartoq ilanngullugu.


Suliassaq annertuvoq soorunami aamma pimoorutissavarput aamma uani assigiinngitsut utoqqarnut atugassarititaasut pingaartumillu kommuniniit kommuninut assigiinngitsut taakku eqqarsaatigalugit aamma Inuit Ataqatigiinnit kissaatigineqartoq assigiissaarnerusumik aamma kommuniniit kommuninut atugaqalernissaq aamma ataasialinngimmata aamma taanna saqqummiuttarlugu. Taassuma ilanngullugu aamma suleqatigiissitamit misissorneqarnissaa aamma innersuussutigisariaqarpoq.


Tassami inummut tapip atortinneqarnera kommunit nammineq pisussaaffigaat. Aammalu akisussaaffigalugu taamaattumik tassuunakkut akissussaaffimmik tigummiaqataanerat eqqarsaatigalugu naatsorsuutigisariaqarpoq aamma kissaatigineqarmat soorunami utoqqarnut sullissineq tamakkiisoq KANUKOKAp aamma tigummisarimmagu KANUKOKA peqatigalugu tassani aamma Ataatsimiititaliami peqataammat soorunami suleqatigalugu aaqqiiniaqatigineqartussaassaaq.


Aamma Atassutip pingaartippaa utoqqaat atugarisaasa iluarsartuuteqqinneqarnissaat taanna suliniut ingerlanneqartut,aallartinneqartut ingerlanneqartuassasut. Tassami aamma puigussanngilarput ineqarnermut tapiissut aallaavigalugu aamma utoqqarnut pitsanngorsaatissanik tassuunakkut suliuniutit aamma ingerlakkatsigit aammalu eqqarsaatigalugu massakkut siullertut ilaatigut oqaatigineqaraluartoq soorunami utoqqaat immaqa eqqarsaatigalugu kommunini assigiinngitsuni aamma utoqqarnut pitsanngoriaatinut assigiinngitsunik suliaqartoqartarmat naammassisaqartoqartarlunilu tamanna aamma kommunit namminneq kommunalbestyrelsiisa qanoq utoqqarnut politikkeqarnerannut aamma ersersitsisuusarpoq.


Taamaattumik aamma tamakkiisumik soorunami qitiusumik utoqqarnut uagut politikkeqarnissarput aamma pingaaruteqarpoq taannalu isumaqarpunga tamatta aamma isumaqatigiissutigilluarsinnaagipput qanoq iliuuseqarfigisariaqartutullu aamma tamatta isumaqarfigigatsigu.


Massakkut aamma oqaaseqarninni taanna nipaammat taamaattumik isumalluarpunga aamma utoqqarnut assigiinngitsutigut pitsanngoriaatinik ukiuni qanittuni utoqqarnut maligineqarsinnaasunik aamma maani Inatsisartut qinigaarnerminni iliuuseqarumaartut.


Assigiinngitsut oqaaserineqartut assigiiaartorujussuummata taamatut ataatsimut oqaatigivakka. Aamma Kattusseqatigiinnit oqaatigineqartut ilumoorpoq utoqqaat utoqqarnut pensionit akileraarusersugaammata aamma soorunami ilaat uterteqqinneqartarlutik taanna aamma nuannerpoq taamatut utoqqaat nammaqataallutillu iliuuseqarniartarnerat utoqqaat nipaat aqqutigalugu aamma taanna nassuerutigisarmassuk. Taanna aamma namminneq nammaqataarusullutik.


Taamaattumillu aamma uani saqqummiunneqartut ilaat utoqqaat sulisimagunik kisermaajullutik aappaqarlutilluunniit aningaasat ippassaq eqqartukkatsinnut apeqquteqaataa Anthon Frederiksenip aallaavigalugu eqqarsaatigalugulu tassani nammineq utoqqaat sulisinnaanerannik ilaa isertitatigut killissarititaasut qaangerneqaraangata utoqqalinersiat ilanngartinneqartalertarnerat taanna aamma naammagineqanngilaq.


Taamaattumik utoqqaat nipaat qanittukkut oqaloqatigineranni aamma Siumup eqqaagunarpaa taanna 63-nik ullumikkut utoqqalinersianik qinnuteqarsinnaanermut killissarititaasoq qaffariartorsimasarput ukiuni 60-nik ukioqalernerminngaaniit 63-nik ukioqalernermut. Aamma utoqqaat suli kissaatigivaat taassumap qaffakkiartuaarnissaa piaartumik pisariaqarpoq.


Tassani malunnarpoq soorunami utoqqaat sulisinnaassusertik aamma malugisimavaat ukioqqortusiartoraluarlutik aamma namminneq sulisinnaassusertik qaffakkiartortoq. Pingaartumillu aamma suliffeqarfiit tassuunakkut suleqataanissaat pingaartumik oqaatigineqartartoq unaasoq seniorpolitikkeqalernissaq eqqarsaatigalugu soorlu utoqqaliartornermi aamma tiimit ikinnerusut atorlugit imaaliinnarnagu tassa 63-nik ukioqaleravit naammassivoq pensionisiaqalissaatit. Taanna piinnanngikkaluarlugu kisianni aamma suliffeqarfiit peqatigalugit suliffimmik qimatsiartuaarneq aqqutigalugu aamma tiimit suliffiit ikiliartuaartinneqarnissaat taanna aamma kajungernartutut suliassaasutullu aamma utoqqaat namminneq nipaata isumaqarfigisaa uani aamma ilanngullugu oqaatigivara. Qujanaq.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.


Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.


Qujanaq. Enos Lyberthip imaattoq saqqummiusseqqarnermini aamma uani agguaanneqarsimasuni oqaatigivaa, issuaalaarpunga: ”Utoqqaat qaammammut inuuniutissaattut amiakkui inuuniutigineqarsinnaajunnaarsimallutilluunniit.” Ilaatigut eqqorpoq ilaatigut eqqoqqissaanngilaq. Tassami 2001-kkunni isumaginninnermut pisortaqarfik marloriarluni utoqqartatta aningaasatigut atugarisaat pillugit misissuisitsisimavoq.


Taakkua misissuisitsinerit inerisa nalunaarusiarineqarnerat atuarlugit soqutiginartorujussuupput assigiinngitsut pillugit. Taakkua atuaraanni uppernarsineqarmat utoqqartatta aningaasatigut allatigullu atugaat naligiinngitsorujussuusut. Taamaattumik oqarsinnaanngilagut utoqqaat tamaavissuisa ataatsikkut eqqartorlugit oqarluta atugaat ajorluinnartut. Assigiinngeqaat, taamaattumik Inuit Ataqatigiinni pingaartittuarparput erseqqissassallugu utoqqartatta ajunngitsorsiassaqartinnerisigut anguniartariaqartoq naligiinnerusumik atugaqalernissaat.


Taamaattumik aamma taanna ullumikkut saqqummiussinitsinni oqaatigeqqipparput. Uagut akuersaarsinnaannginnatsigu utoqqaat naligiinngitsorujussuarmik atugaqartitaanerat ullutsinni. Taamaattumik isumaqarpugut naligiinnerusumik atugaqarnissaat anguniarlugu suliniartariaqartugut.


Naalakkersuisup Enos Lyberthimut akissuteqarluni oqaatigivaa utoqqartatsinnut pitsanngorsaanissamut alloriarnerussasoq una pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Uagut taamarsuaq pitsanngorsaataasussatut isumaqarfiginngilarput peqqutigalugu siunnersuut taanna akuerineqassagaluarpat utoqqaat 400-innaat pitsaanerusumik atugassaqartinneqalissammata. Taassumap kisitsisip illuatungerivaa 3.600-jut missaaniimmata utoqqaat utoqqalinersisartut ullumikkut. Taamaattumik 400-innaat aaqqiiviginiarneqarmata ulloq manna tikillugu ippigisimavarput.


Aammalu ippigisatta aappaa tassaavoq uani Naalakkersuisooqatigiit sullikkusummatigit aappariit aappariittullu inooqatigiit. Taamaalilluni nalunaarneruvoq inuiaqatigiinnut aappariit aappariittullu inooqatigiittut qaffasinnnerusumik inissisimasut taamaattumik taakkua ajunngitsorsiassanik tuneqqaarneqartariaqartut. Taavalu kisermaallutik inuusut allatut inissisimasut. Taanna taamatut isiginneriaaseqarneq uagut minnerpaakkulluunniit akuersaarsinnaanngilarput.


Taamaattumik utoqqaat 400-innaat pitsanngorsaaviginiarneqarnerat akuersaarsinnaanngilarput ulloq manna tikillugu aamma tunngavilersuutinik pitsaasunik saqqummiussisoqanngilaq suna pillugu taakkua taamaallaat suliniarfigineqassasut.


Naalakkersuisup aappassaaneerluni oqaaseqarnermini oqaatigivaa nuannaarutigalugu oqarluni aatsaat taamak aaqqiissuteqartoqarusutsigitillugu Inatsisartuni nalunaartoqarmat. Taanna tupigilluinnarpara taamatut oqartoqarsinnaappat. Eqqaasitsissutigerusuppara Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit siorna upernaakkut Enos Lyberthip siunnersuutaatut ittumik saqqummiussaqaratta tassani aalajangiiffigisassatut saqqummiupparput una utoqqalinersiat malinnaatinneqartariaqartut akit qafakkiartornerinut. Taanna itigartinneqarpoq sakkortunerpaamik.


Aamma Inuit Ataqatigiit tungaaninngaaniit siornali akileraarutitigut aaqqiisoqarnissaa siunnersuutigisarsimavarput tassani inummut ilanngaat qaffaqqullugu, kissaateqarlutalu siunnersuuteqartarsimavugut. Taanna maannamut itigartinneqartarsimavoq naak utoqqalinersiaannallit tassuunakkut aamma aningaasatigut atugaat pitsanngorsaavigineqassagaluartut. Taassumap saniatigut Kattusseqatigiit allallu qinigaaffiup siuliani qasseeriarlutik saqqummiussisarpat maani Inatsisartuni pitsanngorsaataasinnaasut assigiinngitsut utoqqartatsinnut.


Taamaattumik aatsaat taamak pitsanngorsaanissamik piumassuseqartoqartigisumik oqalunneq eqqunngilaq. Apeqqutaavinnarpoq, ajornartorsiut uaniippoq isumaqatigiissinnaaneq ajoratta suut siunnerfigalugit sulissanersugut.


Pitsanngorsaaqataarusuppugut tamatta aap kisianni sukkut qanorlu. Taamaattumik isumaqarpugut Inuit Ataqatigiinni massakkut erseqqissorujussuarmik aqqut titarneqartariaqartoq utoqqaat politikkiata aqqutissaa sunaana. Isuani ornitassarput sunaana. Taassumallu isuani ornitassap orninnerani suunukua suliuniutissat assigiinngitsut ataqatigiissaarlugillu kittaartumik aaqqiissuteqarfiginiarigut. Aatsaat taamaaliorutta taava pitsaasumik kusanartumik sulilluta aallartissinnaassuugut.


Soqutiginartorujussuuvoq upernaaq manna Inatsisartuni ataatsimiinnitsinni maluginiassallugu isumaginninnermut tunngassuteqartuni eqqartuigaangatta taava isumaginninnermik iluarsaaqqinnermik ataatsimiititaliarsuup 1997-mi isumaliutissiissummik tunniussaqartoq Inatsisartunut inassutigisimasaat eqqaaqqinneqartanngimmata. Siumup oqaaseqartartuata qinigaaffimmi tassa isumaginninnermi oqaaseqartartuata Ruth Heilmannip pingaartittarsimavai taakkua inassuteqaatit eqqaasitsissutigiuassallugit. Tupinnanngilaq aamma Ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasuusimammat.


Uagut Inuit Ataqatigiinni aamma taamani ilaasortaatitaqarsimavugut taavalu inassuteqaatigineqartut ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaanut ilumoorluta maannamut suleqataasimavugut Inatsisartutsinni. Isumaqartuarsimagatta taakkuusut tikkuussisut sukkut qanoq isumaginninnikkut pitsanngorsaatit suliarineqassanersut.


Naalakkersuisup akissuteqaammini isumaginninnermik iluarsaaqqinnermik ataatsimiititaliarsuup inassuteqaatai oqaatsimik ataasinnguamilluunniit eqqaanngilai. Siumup oqaaseqartuata massakkut Doris Jakobsenip aamma eqqaanngilai. Tassami maluginiarparput Naalakkersuisup aamma aappassaanik maanga oqaaseqariartorluni taakkua eqqaasissitssugimmagit.


Kisianni nalunagu qanoq pingaartinneqartigisimasut qinigaaffiup siuliani minnerunngitsumik qanorlu aamma uagut ilungersoqataasartigisimagaluarta inassuteqaatit taakkua piviusunngortinnissaanut allaat apeqqutigerusunnarsilluni taakkua puiguinnarlugit ingerlaqqissanerluta. Imaluunniit suli ilumoorfigalugit sulissanerluta. Ilami iluatinnartorpassuarnik imaqarami.


Aamma utoqqartatta assigiinnerusumik atugaqalernissaannut tunngatillugu erseqqissorujussuarnik periusissanik tassani tikkuussisoqarnikuummat. Tassa inunnut tapit aqqutigalugit taanna iluarsineqarsinnaasoq. Taamaattumik erseqqissumik paaserusupparput uagut Inuit Ataqatigiit tungaaningaaniit ataatsimiititaliarsuup inassuteqaatai suli naleraralugit suleqatigiinnerluta imaluunniit tunuinnarlugit taakkua allamut aallartoqarnersoq tamanna ersernerluttorujussuanngornikuugami.


Taava Siumup oqaaseqartuanut apeqqutissaqalaarpunga. Doris Jakobsenip oqaatigivaa paasilluarlugu Enos Lyberthip siunnersuutaa aamma isumaqatigalugu aaqqiisoqartariaqartoq pitsanngorsaasoqartariaqartoq utoqqaat aningaasatigut atugaat eqqarsaatigalugit. Kisianni marloqiusamik nipeqartutut ippoq. Oqarpoq 1.000 kr-nit taakkua tunniunneqartalissagaluarpata apeqquserneqartariaqartoq ilumut malunnaatilimmik iluaqutaassanersut illuatungaatigulli eqqaasitsissutigalugu millionerpassuarnik landskarsimut naleqartussaasut taakkua akuersissutigigaluarutsigit. Taamaattumik Siumup oqaaseqartuata Siumut sinnerlugu isumavia sunaava. Taanna paaserusunnarpoq.


Taava uniffigisama aappa Siumup oqaaseqartuata saqqummiussinermini naggasiigami oqaatigivaa Naalakkersuisut suleqqinnissaminni KANUKOKA-mik peqatiserinnittariaqarnerat. Taamaalilluni paasiuminaakkami ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut innersuukkusunneraa Siumuminngaaniit una siunnersuut imaluunniit itigartinneraat. Taanna ersernerluppoq.


Paarlattuanilli Atassutip oqaaseqartua Ellen Christoffersenip erseqqissorujussuarmik itigarteqqullugu nalunaarutigivaa. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiinni partiinit taakkunannga oqaaseqartut oqaasii assigiinngilaartunik isumaqarsinnaannguatsiarmata kissaatigissavara erseqqissaasoqassasoq. Uagut oqaatigereerparput aamma taanna oqaatigeqqissavara ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliamut innersuunneqarnissaa siunnersuutip kissaatigigatsigu. Tassani aamma isumaliutissiissusiornikkut nalunaaruteqarsinaagatta Naalakkersuisunut suut naleraralugit utoqqaat atugaat pitsanngorsaavigineqassasut. Qujanaq.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliuppoq Enos Lyberth Siumut pingajussaaniilerami naatsumik.


Enos Lyberth, siunnersuuteqartoq, Siumut.


Tassaana imaattoq partiinut akissuteqarninni uungatsialaarlunga Kattusseqatigiit kisitsimmik taasaat taanna allannikuugaluarlunga akinnginnakku ilaatigut. Tassa akilaarniarlugu taakku aningaasat uanga ilisarinngilakka suminngaaniit takkussimanersut. Tassami aamma partiitta aamma pinngitsoorani pisasimagaluarpaanga aningaasat taakkua 9.000-tit aamma 12.000-tit taasimagukkit. Kisianni una eqqaamavara uanga aningaasat maannakkut aamma susassaqartunut aningaasat taagikka qaammammut 750-sit 1.000 kr-nillu periarfissaqarfigineqarsinnaasut utoqqalinersiutit qaffariarfigineqarsinnaanissaanut.


Taakkua aningaasat eqqortumik uanga eqqaamallugit taavakka. Kisianni uku 9.000-tit 12.000 kr-nillu ilisarisinnaavinngilakka taakkua sumit pissuteqarsimanersut. Taavalu aamma ilaatigut Inuit Ataqatigiit taasai taakkua soorlu ukiamut pinngitsoorani taakkua kissaatigalugu udvalgimut anngunneqarnissaat aammalu taakkua 400-jut aamma taakkua utoqqaat kattuffianni aamma kisitsisit eqqaamasorujussuuvakka. Tassa aamma uagut utoqqaat kattuffianni taakkua 400-jut utoqqalinersiuteqarsimanngitsut uia sulippat imaluunniit nulia sulippat aappaata sussaqannginnera. Taakkua soorunami qujarunnaraluartut taanna erseqqissumik oqaatigissavara kisianni naammassimanngillat utoqqaat tamakkiisumik isigalugit aningaasat taakkua 7,5 millionit.


Taamaattumik tupigineqarsinnaanngilaq tassa taamanikkut Naalakkersuisutigoorlugu utoqqaat kattuffiallu ataatsimiinnerminni immikkut isummersimammata annertuumik ilaatigut immaqa sakkortulaartumik imminnut aporaassimallutik. Taamaattumik tassa maannakkut uanga siunnersuutinni taakkua soorunami aningaasat qujanaraluartut aamma pitsanngoriaatigineqarsinnaassammata ilaatigut. Kisianni taakkua ilaatigut eqqarsaatigisakka ukuupput utoqqalinersiutilippassuit allat 3.000-tit sinnerlugit amerlassusillit taakkua sapinngisamik politikkikkut isumaqatigiinnikkut periarfissaq siullerpaarpaaq atorlugu aaqqiivigineqartariaqarnerat. Tassa taanna taamaattumik nuannaarutigilluinnarpara aamma landstingimut ilaasortat utoqqasaartaqalermata soorluli oqartunga taakkua nilliaatigiussavakka naammassineqarnissaata tungaanut. Qujanarujussuaq.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq. Taanna pereerpat Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.


Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Qujanaq. Tassa qaqeqqinninnut annerusumik pissutigaara ilumoorpoq Inuit Ataqatigiinninngaaniit Asii Chemnitz Narupip utoqqaat pillugit ukiuni kingullerni pingaartumik Inatsisartuni soorunami aamma utoqqarnut tunngasut aammalu siunnersuutit utoqqalinersianut tungasut atugarisaannut tunngasut amerlasuut siunnersuutit saqqummiunneqartarput. Tamanna ilumoorpoq aamma siunnersuuterpassuit tamakku aamma isumaqatigiissutigineqanngitsoortarlutik taanna ilumoortutut oqaatigisariaqarpoq.


Kisiannilu uanga masakkut oqarninnut tunngavigaara aatsaat taamak malugisinnaagakku Inatsisartuni taamak isumaqatigiittoqartigaluni utoqqaat tunngaviusumik utoqqalinersiaasa qaffanneqarnissaannik taamatut oqariartuuteqarnerat uanga taanna malugisinnaasaraana taanna assut nuannaarutigigiga. Taamatut tamatta siunnersuuteqartaraluarluta itigartitaallutillu ukiunut tulliuttunut kinguartinneqartarlutillu pisarsimapput. Allat salliutillugit pingaarnerutillugillu aamma aningaasaliiffiginiarneqartarmata.


Aamma ilaatigut tupinnanngilaq meeqqat inuussuttullu atugarisaannut tunngasut aamma salliutinniarneqartarmata soorunami taamaattumik massakkut piffissanngorsorisutut aammalu tullissaa immaqa tikipparput tamatta isumaqatigiilluta utoqqarnut tunngatillugu utoqqalinersiutinut aaqqiissuteqarumalluta. Taanna ersarissorujussuummat uanga nammineq nuannaarutigivara assut.


Aamma iluarsaaqqinneq isumaginninnikkut iluarsaaqqinneq ataatsimiititaliarsuarmi sulinitsinni ilumoorluinnarpoq ilumoorulluinnarlugu suliaq ingerlanneqarsimavoq aamma assigiinngitsorpassuartigut utoqqaannaanngitsunut tunngasutigut aamma massakkut kaammattuutigineqartut komuninut aamma assigiinngitsutigut angusaqarfiulluartarsimammata. Soorunami suli angusassaqarpugut taannalu ersarissorujussuarmik kaammattuutigineqartut atuaraanni ullumikkullu pissutsit takuneqarsinnaasarput suut anguneqarsimanersut. Taamaattumik uani apeqquserneqartariaqarsorinanngilaq massakkut suut aallaavigalugit utoqqarnut pitsanngorsaatissat siunissami ingerlatissanerigut.


Tassa massakkut isumaqatigiissutigineqarmat siullermeerneqarnerani Enos Lyberthip siunnersuuteqarnera aallaavigalugu aamma aammalu minnerunngitsumik Naalakkersuisut aamma Ataatsimiititaliormata utoqqaat atugarisaat pitsanngorsarniarlugit 2004-mut aningaasanik inatsisissamut aamma saqqummiussiniarmata. Tassanilu aamma massakkut aallqqaataassumik 7,5 millionit aallarniutigalugit utoqqarnut aappaqartunut aappaasa pisartagaqanngitsut aamma ukiuni kingullerni eqqartorneqartaqisut maani aamma siunnersuutigineqartartut Inatsisartuninngaaniit taanna aaqqinniarlugu aammalu aallaavigalugu siullertut iliuuseqarniarnerat taanna assortorneqarsinnaanngitsutut uanga aamma nammineq isumaqarfigivara. Pisariaqarpoq aamma taakkua aaqqiivigissallugit. Soorunami aamma ukua utoqqalinersiat eqqarsaatigalugit kisermaat aappariillu aamma eqqarsaatigalugit aamma tassuunakkut pitsanngorsaatissanik uani ujartuisoqarmat naatsorsuutigilluinnarpara uani suleqatigiissitaliami aamma tamakku atugarisaat aamma ilanngullugit ukiamut aalajangiinnginnermi eqqartorneqarumaartut. Pingaartumik Ataatsimiititaliaq naatsorsuutigigakku aamma suleqqinnissamini uani aappassaaneernissaanut aamma nalilersuieqataalluni soorlu siunnersuutigineqarpoq partiinit aamma naatsorsuutigilluinnarpara aamma allat isumaqatigissagaat pingaaruteqarmat aamma Ataatsimiititaliaq suleqatigalugu taassumap pingaaruteqartup aammalu aningaasarpassuarnik naleqartup ataatsimoorullugu aaqqiiffigineqarnissaa.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit taanna pereerpat Doris Jakobsen Siumut.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.


Tassa siunnersuuteqartumut apeqquteqarninnut soorunami tunngavigaara saaffigineqarsimanera aamma uanga nammineerlunga asuleerlunga apeqquteqarniaannarlunga apeqquteqanngilanga. Tassa qinersisartut kikkulluunniit saaffiginnikkaangata ataqqisarpakka annguteqqusaat maanga inimut anngutissallugit. Taamaattumillu taanna tunngavigalugu apeqqutigisara siunnersuuteqartumut ingerlateqqissimavara.


Qujavunga akissutigisaanut soorunami uppernarsarsinnaanngilara uanga suna ilumoornersut sunalu ilumuunnginnersoq. Isumaqarpunga pingaarnerpaajunngitsoq taanna kisianni pingaarnerpaaq tassaavoq utoqqaat atugaasa pitsanngorsarneqarnissaannut tunngasut taakkua aamma tusaasinnaasakka naapertorlugit amerlanerit taamatut nipeqarmata naak ilai partiit ilai marloqiusamik nipeqarsinnaasutut oqaatigineqarsinnaagaluartut neriulluarpunga aamma suliassap aappassaaneerneqannginnerani Ataatsimiititaliami ajunngitsumik kusanartumillu utoqqarnut kinguneqarsinnaasumik sunniuteqartumik aaqqiivigineqarnissaa anguneqarumaartoq.


Ilumoorpoq siullermiilinngilagut utoqqaat atugaat pillugit maani oqallittarluta aamma arlalissuit Inatsisartunut Ilaasortat maani utoqqaat atugaasa pitsanngorsarneqarnissaat pillugit siunnersuuteqartarsimavugut. Aamma ilaatigut uagut Kattusseqatigiinniit ataasiaannarata siunnersuutit arlallit saqqummiuttarsimavavut.


Taamaattumik apeqqutaatinngilluinnarlugu siunnersuut suminngaaneernersoq pingaarnerutilluguli utoqqaat atugaasa pitsanngorsarneqarnissaanik suliniuteqarnissaq taanna sukkulluunniit taamatut saqqummiisoqaraangat Kattusseqatigiinniit tapersertarsimavagut. Maannakkullu qujanartumik Atassut eqqaassanngikkaanni amerlanerninik ilalerniarneqarpasilluni siunnersuut nipeqarpoq taanna nuannaarutissaavoq.


Aappaatigut uanga soorunami aamma pakatsilaarpunga Atassutip itigartitsinissaminik oqaasia uani saqqummiunneqarmat naak aamma Atassutip ataasiarani oqaatigisaraluaraa aamma utoqqaat atugaat pillugit pitsanngorsaanissamut siunertaqarlutik. Kisianni ajunngilaq aamma Atassutip isummani isumagissavaa. Aamma uanga soorunami taanna ataqqivara.


Kisianni nuannaarutigivara amerlanerit una siunnersuut taperserniarlugu nipeqarmata. Taamatut naatsumik oqarlunga Ataatsimiititaliap sulilluarnissaa kissaatigivara neriuutigalugulu aamma ajunngitsunik angusaqarumaartut. Minnerunngitsumik aamma uani eqqaamasariaqarparput Naalakkersuisut ukiamut aamma akileraarutit pillugit aaqqissuusseqqinnissamik siunertaqarlutik nalunaaruteqareermata.


Aamma neriuutigivara tassani akileraarutit pillugit aaqqissuusseqqinniarnermi aamma immikkut utoqqaat atugaat pillugit nalilersuisoqarumaartoq. Tassami tassaniimmat aamma utoqqaat atugaannik pitsanngorsaanissamut aqqutissaalluarsinnasut akileraarutit aaqqissuuteqqinnerisigut nalunnginnatsigu ullumikkut ilaatigut allaffissornerujussuarmik apparsaaniarluta oqalunnitsinni aamma tassuuna qularnanngitsumik aaqqiisoqarsinnaanera aammalu pisortat ingerlatsineranut akikillisaataasumik aamma sunniuteqartumik aaqqiisoqarsinnaanera naatsorsuutigineqarsinnaammat. Qujavunga.


Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartuni Siulittaasoq, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, Siumut. Tulliuppoq Henriette Rasmussen Inuit Ataqatigiit.


Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.


Siullermik Siumumi aamma isumaqarpugut sipaagaqarnissamut soorunami massakkut sipaagaqarnerit ingerlanneqartut taakkua inuiaqatigiinnut alloriarnerususussaapput pitsaasut. Kisianni tassa aamma siunissami aamma siunniuttariaqartut inuiaqatigiit taamatut pisussaaffilerlugit sipaagaqartarnissaat.


Taamaalilluta qulakkeerniassagatsigu siunissami pitsaanerusumik utoqqaat aamma atugaqartarnissaat. Taava ukiut 63-nut killissarititaasut eqqarsaatigalugit nalunngilara utoqqarpassuaqartoq 63-sit sinnerlugit ukiulinnik sulisartunik soraarninngoreernikuugaluarlutik kisianni taassuma qaffanneqarsinnaanera oqartarpugut utoqqaat inuuneqqortusiartorput. Taamaattumik aamma taakkua nammineerlutik nalunaarutigereernikuuvaat tassunga qaffanneqarnissaanut suleqataarusunnertik aamma nalunaarutiginikuullugu.


Taamaattumik utoqqaat ukiuisa aamma qaffannissaat tassami sulisinnaanerannut qaffanneqarissaat eqqarsaatigissagutsigu soorunami aamma utoqqaat nipaat tassani suleqatigilluinnarlugit ingerlanneqartariaqarpoq.


Isumaqarpunga aamma utoqqarnut innimiginninneq taanna aamma suli pitsaanerusariaqartoq tassa ilaatigut oqaatigineqartarpoq utoqqaat kommunininngaaniit ilanngartuiffigineqartartut aamma akissarsianinngaaniit siornatigut akigassaat allallu eqqarsaatigalugit. Taamaattumik inuttaanut ilisimatitseqqaarluni taamatut ilanngartuisarnissat siunissami qulakkeerneqartariaqartoq.


Soorumi utoqqarni aamma assorujussuaq ilaatigut nunatsinni taamak ajornartorsiutit annertutigitillugit ilaatigut ilaqutarpassuaqarpugut imerajuttunik allanillu immaqa suliffeqanngitsunik taamaattumik utoqqaat aamma isumalluutigineqarnerujussuat aamma taanna eqqarsaatigineqartariaqarpoq. Soorunami  nammineq aalajangigassarivaat meeqqatik qanoq allallu isumaginiarnerlugit allat ernutatillu. Kisianni innimiginninnerusariaqarpugut uagut utoqqartatsinnut.


Ilaannikkut utoqqaat namminneq piumassuserinngisaraluaminnik aamma ilanngartuunneqartarnerat allanut eqqarsaatigalugu. Taava 1.000 kr-nimut tunngatillugu soorunami 1.000-kr-nit utoqqarnut annikiginarsinnaavoq. Kisianni taamaattoq 44 – 50 million kr-nit taakkua inuiaqatigiinnut annertoorujussuullutik sunniutigisinnaasaat. Kisianni taamaakkaluartoq soorunami taakkua nalilersorluarneqarsinaaapput ataatsimut eqqarsaatigalugit.


Uani Anthon Frederiksenimut oqaatigerusuppara apeqqutigimmagu Enos Lyberthimut taakkua 12.000 – 14.000 qaffaaniarnerit isumaqarpunga tamaani qineqqusaarutiginikuusavut siornagut tamaasa tamaani qallulissagaluarutsigit immaqa milliardinut killissinnaagaluarpugut. Isumaqarpunga uppernarsaatissaqanngitsunik tamaani qalluinerit maani oqallinnitsinni pisariaqanngikkaluartut.


Taavalu aamma uunga tunngatillugu isumaqarpunga erseqqilluinnartumik oqaatigalugu Asii Chemnitz Narupimut oqaatigigakku ukiamut aappassaaneerneqarnissaa qilanaarigatsigu tassa qilanaarivarput. Soorunami aappassaaneerneqassappat aamma uagut Ataatsimiititaliami isummersueqataajumaarpugut. Tassanilu aamma KANUKOKA suleqatigilluarneqartariaqartoq oqaatigalugu, qujanaq.


Ataatsimiinnermi aqutsisoq, Aqqaluk Lynge, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Taava Henriette Rasmussen Inuit Ataqatigiit.


Henriette Rasmussen, oqaaseqartup avataatigut, Inuit Ataqatigiit.


Tassa utoqqalinersianut tunngasut eqqartorneqaleraangata annertoorujussuarmik isumaga malillugu utoqqaat neriulussinnartinneqarnissaannik tuniorarneqartarput. Assigiinngitsut aningaasat taakkartorlugit, aammalu qaffaanissat pingaartumik qineqqusaarnerni. Kisianni aamma isumaga malillugu Inatsisartut akisussaassuseqartumik politikkeqartariaqarput utoqqarnut tamanut inuiaqatigiinnut akuusunut tamanut.


Taamaattumik Inuit Ataqatigiit sinnerlugit Asii Chemnitz Narupip oqaaseqaataani ujartugaq tassaavoq naalakkersuinikkut anguniakkat erseqqissut Inatsisartut toqqammavigisariaqaraat. Aamma qilanaaraara Naalakkersuisup eqqaallatsiareermagu oqaluuserisassanngortinnikuusara aprilip pingajuani maani oqaluuserisassarput tassalu utoqqalinersiaqalinngikkaluarluni sivikilliartuaartumik suli inuit sulisinnaanerisa sivitsorsarneqarnissaat qanoq anguniarneqarsinnaanersoq. Tassami nunatsinni utoqqarnut politikkimut ilanngullugu paasiniarneqarnissaa oqaluuserisassanngortinnikuugakku.


Aammalu Enos Lyberthi oqarfigerusullugu qanorluunniit Inatsisartut utoqqaatigigaluarunik nunap karsia ataasiuvoq aammalu tassani annertoorujussuarmik meeqqat inuusuttullu aamma utoqqalinersiaqartut saniatigut annertuumik isumagisariaqarmata eqqaamaneqartariaqarlutillu. Taanna puigoqqunngeqaara maani Naalakkersuinikkut siunniussatsinni eqqartuinitsinni. Qujanaq.


Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Taava tullinnguuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.


Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.


Qujanaq. Tassa siullermik Enos Lyberthimuna ilaatigut oqaaseqarnerminut immaqa oqaatsivut paatsuulaarsimagai tassa ilaatigut eqqaagatsigit Naalakkersuisut aningaasat immikkoortissimasaat tassa 12,5 millionit sillimmatissatut immikkoortissimasai. Tassa imaappoq ukiumut 12,5 millionit ukiunut pingasunut taakkua agguataarneqartartussaanngillat tassa imaappoq ukiumut ataatsimut 12,5 milliniupput. Taakkua eqqartukkagut 44-50 millionit tungaanut katillugit naleqarsinnaasut.


Taava ilaatigut maannakkut soorunami malugisinnaavarput Atassumminngaaniit taamatut suliniaqqinnissaq kajumigineqartoq. Aamma uagut Atassumminngaaniit soorunami utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannut taanna sulissutigerusupparput. Aamma peqataaffigaarput Naalakkersuisooqatigiinnikkut.


Kisianniliuna una qulequtaq aallaavigineqartoq maannakkut tassa utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallit siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiivigineqartalersinnaaqqullugit pisortanit pensionisiat Inatsisartut peqqussutaata normu 10-p 13. oktober 1998-imeersup allannguutissaanik suliareqqiinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut taamatut isikkoqartilluni itigartikkipput. Taanna erseqqissaatigissavarput Atassumminngaaniit.


Imaanngilaq utoqqarnut atugassarititaasut tamaasa imaasiallaannarluta maannakkut oqaaseqarnitsinni itigartikkigut. Taanna erseqqissaatigissavarput.


Taamaattumik soorunami piareersimavugut sukkulluunniit Atassumminngaaniit peqataassalluta utoqqaat atugarisaasa pitsanngorsaavigineqarnissaannut. Ilaatigut aamma immaqa oqartoqarsinnaavoq inuit 400-jut pineqarpata inulluunniit ataaseq pineqarpat pitsanngorsaavigineqartussatut isumaqarpunga taanna ataasiinnaagaluarpaalluunniit aamma pitsanngorsaataasoq. Taamaattumik soorunami tamakkiisumik aqqutissiuussiniartussaavugut. Kisianni aamma puigussanngilagut ataasiinnaappat sisamaappata imaluunniit arlaqarnerusuuppataluunniit tamakkiippataluunniit alloriarneq taanna pitsanngorsaatitut aamma isigineqarsinnaanissaa puigussannginnatsigu. Suna tamaat pingaartorsuartut isigisariaqanngilarput.


Nalunngilarput tamatta utoqqaat ukiuni qasuersaarfissaminni aamma atugarissaartariaqartut taamaattumik nalornissutigineqassanngilaq Atassumminngaaniit Naalakkersuisooqatigiinnermi ersarissumik aamma utoqqarnut politikkeqalernissamut suleqataanissatsinnut kajumikkatta taamaattumik neriuppunga taanna aamma Inatsisartoqatitsinnit illuatungiliuttunillu soorunami aamma tusaaneqarumaartoq. Aaqqissuussinerit nutaat aamma soorunami eqqarsaatigissagaanni siunissami utoqqaat namminneq maannakkut inersisimasuusut namminneq ileqqaagaqartarnissaminnut pisussaaffilersorneqarnissaannut aaqqissuussisoqassappat soorunami aamma qularutigineqasssanngilaq Naalakkersuisooqatigiit tungaaninngaaniit ikaarsaarfiusinnaasunik aamma peqassappat.


Ullormiit ullormut pissutsinik allanngortitseriataartoqarnissaa inuiaqatigiinnut kikkunulluunniit aamma toqqissisimanarnavianngilaq. Taamaattumik aamma qularutigineqassanngilaq tamanna Atassumminngaaniit peqataaffigissagatsigu. Aaqqissuussinerit nutaat pillugit aamma ikaarsaarfinnik soorunami peqassasoq. Tassuunakkullu utoqqaat inuiaqatigiillu toqqissisimasumik atugaqarlutik siunissamik ingerlanissaannut periarfissikkusullugit. Qujanaq.


Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Oqaaluuseraarput immikkoortoq 101 utoqqalinersiat pillugit Enos Lyberthip saqqummiussinera aallaavigalugu una ukiamut aalajangiiffigineqavittussaavoq aappassaaneerneqarnerani. Massakkullu siullermeerneranut taasissutigineqartussaanngilaq. Kisiannili partiit Inuit Ataqatigiit Demokratit Kattusseqatigiit Siumullu kissaatigivaat Inatsisartut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa ukiamut aappassaneerneqannginnerani.


Taanna suliassaq naammassinnginnerani kingullerpaamik oqaaseqarumasimavoq Anthon Frederiksen pingajussaaneeramilu minutsit marlukattaat piffissaralugit. Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.


Tassa qujanaq. qaqeqqissamaanngikkaluarama Siumup oqaluttuata Doris Jakobsenip apeqqutiga Enos Lyberthimut tunngasoq oqaatigeriarmagu oqarfigiinnassavara Doris Jakobseni tusarnaarluarsimaguni paasisimassagaluarpaa sooq apeqqut taanna qaqittariaqarsimagiga. Tassa innuttaasut saaffiginnissutaat uanga angunniartarakkit taamaaliorpunga aamma taamaaliortuassuunga qanorluunniit Inatsisartut ataasiakkaat killilersuiniartigigaluarpata. Qujanaq.


Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Qujanaq. aternik taaguigaangassi qinnuigissavassi ilaasortat ataqqinartut aamma kinguliaat ilangutaasallugit maani ateeriittoqarmat aamma.


Taamaalilluni allanik oqalutttussanik nalunaartoqanngilaq. Tassalu siunnersuut immikkoortoq 101 utoqqalinersiat qaammammut minnerpaamik 1.000 kr-nik qaffanneqarsinnaaqqullugit utoqqalinersiallu siunissami akit qaffakkiartuaarnerat malillugu iluarsiiffigineqartalersinnaaqqullugit pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata normu 10-p 30. oktober 1998-imeersup allannguutissaanik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Enos Lyberthip saqqummiussaa, taanna amerlanernit taamatut isikkoqarluni siunnersuutaasoq naaggaarneqaraluartoq kisianni ullumikkut taasissutigineqartussaanngilaq. Aatsaallu aappassaaneerneqartussaavoq ukiamut. Aappassaaneerneqannginneranilu ataatsimiititaliatsinnut ingerlaqqittussaavoq. Partiit amerlanerussuteqartut piumasaqaatigimmassuk. Tassalu Inatsisartut ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititalianit suliarineqarallassaaq ukiamullu uterfigineqarluni.


Immikkoortoq 101 taamaalilluni naammassivoq. Taava immikkoortoq 85-mut ikaarpugut. Tassalu siunnersuut aalisarnermi aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut Naalakkersuisut ukiuni tallimani atuuttussamik siunnersuusiornissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taanna siunnersuuteqartumit Per Rosing-Petersenimit Siumumiit saqqummiunneqassaaq. Takanna.


 



Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, tallimanngorneq 28. marts 2003, nal. 14:22.



Immikkoortoq 85


Aalisarnermi aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut Naalakkersuisut ukiuni tallimani atuuttussamik siunnersuusiornissamik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Per Rosing-Petersen)


(Siullermeernera)



Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.


Kalaallit Nunaanni Inatsisartut suleriaasianni paragraf 32. immikkoortoq siulleq naapertorlugu matumuuna aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq Inatsisartunut aalajangigasanngortippara.



Aalisarnermi aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartut Naalakkersuisut ukiuni tallimani atuuttussamik siunnersuusiornissaannik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Ukiuni kingullerni ineriartortisisimanermi siunnersuut tunngaveqarpoq.



Ataatsimiititaliat misissuisimanerpaalussuillu kingunerisaanik ineriartortitsineq annertooq pisariaqartorlu aallartisarneqarnikuuvoq. Maanna paasisat pitsaasumik inerititaqarfiusumillu kinguneqassappata siunnersuut una aamma tunngaviulluinnartariaqarpoq. Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat nunatsinnilu aalisartut kattuffii APK aamma KNAPK kiisalu Royal Greenland A/S suleqatigalugit aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq siunertaralugu Namminersornerullutik Oqartussat aalisarnerup aningaasaateqarfianut aningaasaliissapput ukiumut 20 million kr-nimik annertussusilimmik.



Aningaasaateqarfiup ukiuni tulliuttuni tallimani suliassaata pingaarnersarissavaa sinerissap qanittuani raajarniat angallataasa nutarteriffiginissaat. Angallatit nutaat nunatta pinngortitakkut pisuussutiinut naleqquttut unammillersinnaassusillit aalisartunit pisaariortorneqassapput.



Angallatit 20-t missaaniittut sinerissami suliffissuit pisassallu agguataarsimanerinut naapertuuttumik pisinnaasallit ujartorneqassapput. Taamaaliornikkut angallatit pinngortitap atugassarititaanut naleqqunnerusut akilersinnaassutsimillu piareersimanerusut pigineqalissapput.



Aningaasaateqarfiup angallatip akiata tamakkiisup 20-25 %-tii taarsigassarsinertut angallatitaarniartumut atukkiuttalissavaa. Takorloorneqarpoq aningaasaliineri sinneri imatut agguataaneqassasut. 70 %-a Det kongelige fiskeribankemiit aamma 5 imaluunniit 10 %-tit akornanni aalisartumiit namminermit siulequtitut. Qujanaq.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Taava akissuteqassaaq Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.



Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Hr. Per Rosing-Petersenip siunnersuutigaa aalisarnermik aningaasaateqarfimmik ukiuni tallimani atuuttussamik pilersitsisoqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqassasut.



Inuutissarsiornermi tapersiisarnermi aaqqissuussinerup allaffissornikkut ingerlanneqarnera 2001-mi decemberip ulluisa aallaqqaataaniit Inatsisartut ataatsimiititaliaannit Naalakkersuisunut nuunneqarpoq. Naalakkersuisut aalisarnermi aalisariutinik ingerlaavartumik naleqqussaanermut anguniakkanullu Naalakkersuisut siunniussimasaannut imminut akilersinnaasumik aalisartoqalernissaanut aaqqissuusinerup sunniutigisassai malinnaavigeqqisaarpaat.



Atorfilittatigoortumik 2001-p ingerlanerani Danmarkip kunngeqarfiani aalisarnermut aningaasaateqarfik kongeridet Danmarks fiskeribank attaveqarfigineqarpoq aalisarnermut aningaasaateqarfik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ullumimiit annertunerusumik aningaasalersueqataaffigineqarnissaanut soqutiginnippoq oqariartuut taannarpiaq 2001-mi oktoberimi Sisimiuni Sisimiut kommuniata aaqqissugaanik isumasioqatigiinnermi aalisarnermik aningaasaateqarfimmit oqaatigineqarpoq.



Imminut akilersinnaasunngortitsinissaq siunertaralugu aalisarnermit nalinginnaasumik naleqqussaanermut atatillugu kisianni kisiannili aammattaaq assersuutigalugu EU-mut suleqatgiiissutigineqartut pillugit immikkut suliniutinut atatillugu pasiniaalluni sulineq annertooq aallartinneqarpoq.



Tapersiisarnermik aaqqissuussinerit aalisarnermut attuumassuteqartut tamakkerlugit iluarsaateqqinneqarnissaat siunertaralugu.



Tassunga atatillugu tapertaasinnaasut suulluunniit qujarunneqarput. Pissutsit imaannaanngitsorujussuit pitsaanerpaamik aaqqiiviginissaat tassani soorunami pineqarmat. Tassunga atatillugu inuutissarsiortunit taamallu pisortat karsiannit aningaasalersueqataaffigineqartumit aningaasaateqarfiliortoqarnissaa itigartikkusunngilara. Kisianni piffissaq sivikitsoq isigalugu ajornartorsiutaasut aaqqiiviginiarneranni fondtimik aningaasaateqarfiliorluni aatsaat aaqqiissuteqartarnissaq pissusissamisoortutut isiginngilara.



Taamaattumik ukiut tallimat aallaavigalugit aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa anguniagarisamut naapertuutinngilaq. Aammattaaq isumaqarpunga taamatut iluseqartumik siunnersuuteqarnermi aningaasartaleereernissaq siusippallaartoq. Siullermik sukumiisumik missuilluartoqaqqaartariaqarpoq.



Kisianni imatut naatsorsuilaaraanni qanoq annertutigisumik aningaasalersuisoqarnissaannik pisariaqartitsisoqarnersoq takuneqarsinnaavoq. Missingersoraanni ukiut tallimat imaluunniit ukiuni tallimaniit qulinut tulliuttuni sinerissamut qanittumi raajarniarnermi angallatit 25-t tamarmik 15 million kr-nit missaannik akeqartut taarsersorneqassasut. Katillugit 375 million kr-nit missaanni aningaasalersuisoqartariaqarpoq. Taakku 20-25 %-tii Namminersornerullutik Oqartussani aaqqissuussineq aqqutigalugu aningaasalersuiffigineqassappata taava 100 million kr-nit missaanni aningaasaliissuteqartoqartariaqarpoq. Tassalu piffissap taassuma iluani ukiumut 10-20 million kr-nit missaannik amerlassusilinnik.



Tassani takutinniarneqaannarpoq aalisarnerup tamarmiusup ilaannaata qanoq annertutigisumik aningaasalersuiffigineqarnissaanik pisariaqartitsisoqarnersoq. Soorluttaaq aalajangiiffigisassatut siunnersuummi Per Rosing-Petersen imminut sanilliunneqarsinnaasunik eqqarsaatersuuteqartoq.



Taamaattumik isumaqarpunga aningaasanut tunngatillugu aalajangiinissaq Inatsisartut utaqqimaaruttariaqaraat. Paasiniaasoqaqqaanissaata tungaanut aammalu sukumiinerusumik siunissami aalisarnermik inuutissarsiuteqarnerup iluani aningaasalersuisoqarnissaanut aaqqissuussisinnaanerup ilusissaanik siunnersuuteqartoqarnissaata tungaanut.



Siunnersuut pillugu aalisarnermik siunnersuisoqatigiit tusarniarneqarput. KNAPKp oqaatigivaa sinerissap qanittuani raajarniarnermi aningaasaliinissamut periarfissat ineriartortinnissaannut peqataarusulluni. Toqqaannartumilli aalajangiussassatut siunnersuut isummerfiginngilaat.



Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat aalajangiiffigisassatut siunnersuummi tunngavilersuutigineqartut aammalu aqqiissutissatut tikkuartorneqartut inussutissarsiutinut tapersiisarnermik aaqqissuussinermik nutarteraluni sulinermut aammalu aalisarnermut tapiissuteqariaatsit allat aaqqissuunneqarsinnaanerannik nalilersuilluni misissuinissamut ilanngunneqassasut. Kisianni aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuerineqassanngitsoq.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Taava partiit oqaaseqartuinut nuuppugut. Siulliussaaq Ole Dorph, Siumut.



Ole Dorph, Siumup oqaaseqartua.


Qujanaq. Siumumiit aalisarnermik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartuni Naalakkersuisut ukiunut tallimanut atuuttussamik siunnersuusiornissaannik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut Per Rosing-Petersen siunnersuutaanut ima oqaaseqaateqassaagut.



Siumup tunngaviusumik anguniarpaa Kalaallit Nunaat namminersortoq pilersissallugu.  Aningaasarsiornikkut imminut napatittoq innuttaalu imminut pilersortut pilersissallugit anguniakkat annertupput unamminarlutilli.



Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa Siumumi ilassilluarparput. Siunnersuut iluarisimaarparput minnerunngitsumik nunatta aningaasatigut avammut niuernikkut ullumikkornit isaatitsinerunissaa pisariaqarluinnarmat. Siunissamilu suli tamanna annertunerusumik pisariaqalerumaarluni.



Ilumut inussutissarsiornikkut siunnersuutit oqallisissiat inuussutissarsiornermut tunngassuteqartut amerlanerusuuppata suli nuannernerussagaluarpoq. Per Rosing-Petersenip siunnersuutigaa aalisarnermut aningaasaateqarfimmik ukiuni tallimani atuuttussamik pilersitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnersuusioqquneqassasut.



Ukioq 2003 aallartilaaraa sinerissap qanittuani raajarniarnerup ingerlanera pillugu Ilulissani ataatsimiissutigineqarpoq aalisarnermik soqutisasaqatigiinnit peqataaffigineqartunit. Apeqqullu siunnersuutip imarisaata asserpiaa annertuumik oqallisigineqarpoq. Maluginiarparpullu apeqqut taannarpiaq ukioq 2000-mi Sisimiuni aamma oqallisigineqarsimasoq, ilaatigut fiskeribankeniminngaaniit peqataaffigineqartumit.



Naalakkersuisut akissuteqaataanni oqaatigineqarpoq sulineq annertooq maanna Naalakkersuisunit suliarineqartoq aalisarnermik tapersiisarnermik aaqqissuussinerit. Ilaliullugit aalisarnermut aningaasaateqarfiup nunatsinni aalisarnermik inussutissarsiuteqarnerup ullumimiit annertunerusumik…


Bånd 2 naavoq



Bånd 3


(Ole Dorph)


suleqatigalugit, tamannalu kingussinerusukkut Inatsisartuni saqqummiunneqarumaartoq. Suliaq ingerlanneqartoq Siumumiit ilassilluarparput, tassunga ilaammat siunissami aalisarnerup imminut akilersinnaajartuaarnissaata sulissutigineqarnera.


Taamaammat siunnersuut taamanikkut isikkulik maannakkuugallartoq itigartinneqarnissaa Siumuminngaanniit innersuussutigissavarput.


Taamatut naatsumik oqaaseqarluta Siumumiit isumarput saqqummiupparput.


Qujanaq.


Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Illillu. Taava Siumut oqaaseqartua Ole Dorph oqaaseqareermat tullinnguuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.


Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.


Sinerissap qanittuani aalisariutit nutarsarneqarnissaasa pisariaqassusia januar 2003-imi Ilulissani pikkorissaatigalugu isumasioqatigiinnerup takutippaa.



Sinerissap qanittuani aalisarneq nunami suliffisaqartitsinerup uummatigaa. Siunissamilu taamatut ingerlaannassappat piorsaanissaq pisariaqartoq Inuit Ataqatigiit ilisimaaraarput.



Aalisarnerullu ajornartorsiuteqartarnera imminullu akilersinnaasumik ingerlanneqarnissaa siunertaralugu ataatsimiititaliani nukinnik piffissanillu atuinaqisumik sulisoqarpoq, naak suliaasa inaarneri ilaatigut erinitsaannarfiugaluartut.



Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut aalisarnermut aningaasaateqarfeqarneq pisariaqarluinnartuusoq. Takorloorneqarsinaavoq pisarinngitsuukkat aalisarnermik aningaasaateqarfimmiit pisiarineqartarnissaat, taassuminngalu akisuninngorlugit tuneqqinnerisigut aningaasaateqarfimmut aningaasalersuineq pisinnaasoq.



Aningaasaateqarfimmut kattuffiit aningaasaliisarnissaannik aamma isumaqatigiinniarfiusariaqassapput. Siunnersuuteqartup Per Rosing-Petersen-ip sinnersuutaa ukiuni tallimaannarnut atuuttussatut siunnersuutaavoq. Ullumikkut sinerissap qanittuani imminut akilersinnaasunngortinniarlugu aningaasaliissutaasartut ilumut piviusorsiornersut paasiniarneqartariaqarpoq, aammalu nutarterinissamik piffissaliinermut takorluuineq piviusorsiornersoq ilanngullugu.



Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut ukiunut tallimaannarnut aningaasaateqarfiliornissaq piviusorsiortuunngitsoq, siunnersuulli pitsaassaaq ataavartumik aningaasaateqarfilioraanni.



Taamaattumik Naalakkersuisut inassutaat, tassa inuutissarsiutinut tapersiisarnermik aaqqissuussinermik nutarteraluni sulinermut aammalu aalisarnermi tapiissuteqariaatsit allat aaqqissuunneqarsimanerannik nalilersuinissamik ilanngunneqarnissaat Inuit Ataqatigiit ataavartumik aningaasaateqarfiliorsinnaaneq piaartumik suliarineqarnissaa inassutigissavarput.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Agathe Fontain-imut qujavugut. Taava tullinnguupoq Jensigne Berthelsen, Atassut.



Jensigne Berthelsen, Atassutip oqaaseqartua.


Qujanaq.


Aalisarnermik aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaanik, ukiullu tallimat taassuma atuunissaanik Siumut sinnerlugu Inatsisartuni Ilaasortap Per Rosing-Petersenip siunnersuutaa ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:



Ilumoorpoq siunnersuuteqartoq, ataatsimiititaliat sulinerisigut aammalu misissuisoqartarneratigut aalisarnerup nutarterneqarnissaanik, imminut akilersinnaasunngorsarneqarnissaanik, tapiissutinik isumalluutaarutitinneqarnissaanik suliniuteqarnermi tunngavissatut innersuussutigineqartartut pitsaasut maanna pigineqartut atorluarlugit aalisariutigissaanerup aalisariutikillisaanerullu ingerlanneqarneri sukkatsissallugit tunngavissaqarluartitsivoq.



Taamaattorli peqqissaarluni arlaannaannulluunniit sapinngisamik annaasaqaataanngitsumik aaqqissuunneqartariaqarmat piffissangaatsiaq atorlugu ingerlanneqarpoq tamatta nalunngilarput. Taamaammat ATASSUT-mit naalakkersuisutulli piviusorsiornerusorinngilarput ukiunut aalajangersimasunut pituttuilluni aaqqissuussisoqarnissaa.



Naluneqanngilarmi teknologi qanoq pilertortigisumik ineriartortitsiviunersoq, allaammi ilaatigut oqartoqarsinnaavoq ullumikkut nutaaliaasut aqaguani nutaanngilereersimasarlutik taamaammat ATASSUT-mit orniginartinneruarput aningaasaateqarfiliortoqassappat siunniunneqartariaqartoq ataavartumik pilersitsisoqarsinnaanissaa.



Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput Namminersornerullutik Oqartussat, aalisartut kattufii, APK aamma KNAPK aammalu Royal Greenland A/S suleqatigalugit pilersitsisoqarsinnaasoq, aammattaaq ATASSUT-mit qularutiginngilarput tamanut akuersaarneqarsinnaasumik isumaqatigiissusiortoqarneratigut Kongeriget Danmarks Fiskeribank, tamatumalu saniatigut EU-mi aningaasaateqarfiit attuumassuteqartut suleqatigalugit tamanna piviusunngortinneqarsinnaassasoq.



ATASSUT-millu iluarisimaarparput Naalakkersuisut suliniuteqarmata siunissami aa-lisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup iluani aningaasalersuisoqarnissaanut aaqqissuussisinnaaneq pillugu siunnersuuteqartoqarniarluni aamma, misissuinerillu takutissappassuk fikseribankitut ittumik nunatsinni pilersitsisoqarsinnaasoq akilersinnaasumik taava ATASSUT-mit piviusunngortinneqarnissaanut suleqataanissarput qularutigineqassanngilaq.



Aningaasanilli immikkootitsereerlutik Inatsisartut aalajangersaaniassagunik nunatta ani-ngaasaqarneranik annikinngitsumik navianartorsiortitsisinnaassapput, taamaattumik attuumassuteqarsinnaasut tamaasa peqqissaartumik suleqatiginerisigut aaqqissuussinissamik innersuussuteqartoqarpat Inatsisartut aalajangersaanissaat aatsaat killiffigineqassasoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.



Siuliani taakkartukkavut tunngavigalugit siunnersuut taama iluseqarluni akuerineqassanngitsoq Naalakkersuisut inassutaat ATASSUT-mit ilalerparput.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Taava partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut. Demokraatit sinnerlugit Palle Christiansen.



Palle Christiansen, Demokraatit oqaaseqartuat.


Siunnersuuteqartumut Demokraatiniit imaattumik oqaasissaqarpugut.



Aalisarnermut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq eqqarsaatigalugu aaqqissuussinermik naleqqussaassinissaq sinerissami qanittumi aalisarnerup iluani ingerlanneqalereersoq siunnersuuteqartumit maluginiaqqussavarput.



Sinerissap qanittuani aalisarnerup akilersinnaasumik ingerlanneqarnissaa eqqarsaatigalugu siunnersuuteqartup iserfigisaa aaqqissugaanermik naleqqussagaanerup matuma aaqqiivigisussaassavai. Taarsigassarsinissamut periarfissaq eqqarsaatigalugu Fiskeribankimi taarsigassarsinissamut massakkut periarfissaqareerpoq. Taarsigassarsiat allatut isikkullit eqqarsaatigineqarsinnaassappata aningaaseriviit pioreersut innersuussutigineqartariaqarput, tassami taarsigassarsisitsisarnermut Namminersornerullutik Oqartussanut ingerlaqatigiinnermut equsoortitsissanngimmata.



Taamatut oqaaseqarluta siunnersuutip itigartinneqarnissaa Demokraatit kaammattuutigaarput.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.


Inatsisartunut ilaasortap Per Rosing-Petersen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.


Ukiuni kingullerni sinerissamut qanittumi aalisarnerup aaqqissuuteqqinneqarnerani aammalu aalisariutikkillisaanerup kingunerisaanik raajarniuterpassuit unerartinneqarsimapput, ilai qaleralinniarnermut ilaallu saattuarniarnermut saassimapput, kisianni amerlaqaaat ingerlariaqqissinnaasimanngitsut. Ilaat periarfissanik allanik misiliisimapput ilaalli uniinnavissimallutik atorunnaavissimallutillu.


Soorunami ilaat iluatsissimapput, kisianni aamma amerlaqaat iluatsitsisimanngitsut. Maannakkut sinerissamut qanittumi aalisarnerup suli naleqqussarneqarneranut atatillugu ilaatigut ukioq sinerissamut qanittumi raajarniarneq pillugu Ilulissani isumasioqatigiinneq ingerlanneqarpoq, isumasioqatigiinnermi tassani ilaatigut oqaatigineqarpoq sinerissamut qanittumi raajarniarnerup iluarsaateqqinneqarneranut atatillugu angallatit ilaat pisoqalisoorsimasut taarsersorneqarnissaannut, aallatulluunniit iluarsaanneqarnissaannut aningaasat minnerpaamik 200 mio.kr.-init amigaatigineqartut.


Taakkuinnaanngillalli aamma tamanit ilisimaneqarpoq sinerissap qanittuani qaleralinniarnermi pingaartumik umiatsiaaqqanik taarsersuinissamut aamma aningaasaliisussanik annertuumik pisariaqartitsisoqartoq. Tamannalu miserratissaananilu pisariaqarluinnartuusoq aamma tamanit ilisimaneqarpoq. Minnerunngitsumik EU-miit piumasaqaatit sakkortusiartornerat aamma eqqarsaatigalugu.


Taamaattumik Per Rosing-Petersen-ip siunnersuutaa tunngaviatigut isumaqatigaara, soorunami qulaaniit aalajangereerlugu iliuuseqarnissaq Kattusseqatigiinniit orniginartinneq ajoratsigu, suliami matumani susassaqartut assigiinngitsut soorlu aamma siunnersuuteqartup oqaatigissaatut taakkua tamaasa peqatigalugit aalisartunut aamma angallateqarnikkut atugassarititaasut aaqqissuussivigineqarnissaannut Kattusseqatigiit sinnerlugit tamakkiisumik tapersiivunga.


Siunnersuut sunaluunniit inuiaqatigiinnut iluaqutaasussamik kinguneqartussatut isikkulik iluatinnaatilillu Inatsisartut ilaasortat ilaannit saqqummiunneqaraangat, Naalakkersuisunit ileqquliutiinnarneqarpallaarunarpoq siunnersuut akissuteqarfigisarlugu suliaq misissorlugu aallartinneqareerpoq, taava siunnersuutip akuerineqarnissaa Naalakkersuisunit inassutigineqanngilaq.


Taamatut suleriaaseqarneq allanngortinneqarluinnartariaqaraluarpoq, tassami Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ilaatigut oqarput; ”Tassunga atatillugu tapertaasinnaasut suulluunniit qujarunneqarput”. Isumaqarpunga suliap ingerlareernerani aamma siunnersuummi uani saqqummiunneqartut partiinit, Kattusseqatigiinniillu aamma suliap ingerlateqqinnerani tapertaalluarsinnaagaluartut.


Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut taperserlugu oqareernittuut aappassaaneerneqannginnerani susassaqartut tamarmik tusarniaaffigineqarnissaat inassutigaara, tamatumalu kingorna Inatsisartut inuutissarsiornermut ataatsimiititaliaanut suliarineqarnissaa aamma inassutigalugu.


Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Taava tullinnguuppoq siunnersuuteqartoq Per Rosing-Petersen, Siumut.



Per Rosing-Petersen, siunnersuuteqartoq, Siumut.


Qujanaq. Naalakkersuisut akissutaannut aammalu partiit, Kattusseqatigiillu akissutaannut siullermik qujarusuppunga.



Una Aqqaluk Simon Olsen-ip akissummini qupperneq siullermi una pinnguatsiarpat 2002, 2001-imik oqarsorigakkit atorfilitsitagoortumik ingerlanera Danmark taanna paatsuujallakkamaana pingaaruteqarami uani misissuisimanermi atatillugu qanoq pisoqarsimaneranik ukioq taanna taaneqarnera pingaaruteqalaartutut isigeriarakku, paaserusukkiga 2001-iusimanersoq allassimasutulluunniit 2002-imanersoq.



Taanna eqqaalaariarlugu unaana aamma naggasiinerpit ilaatigut tunngavilersuininni KNAPK’p taanna aamma tusarniaasimanermut atatillugu toqqaannartumik aalajangiussaq siunnersuisup isummerfigisimanngikkaat ippassaaninnguaq una allatara nassiunneqartoq, uannut aamma apuunneqartoq Inatsisartunut tamanut agguaanneqarsimasoq allassimagami, uani issuaalaassuunga, imm. 2;



”Naalakkersuisup akissutaani KNAPK isummerfigisimanngitsutut allaat oqaatiginiarneqarpoq, tamanna eqqortuunngilaq matumuunalu ajuusaarutiginninnerput oqaatigineqarli”.


Taamannak oqariarlutik aamma allapput;


”oqariartuutip pingaarnersaat malugeqquvarput tassaasoq aningaasaateqarfeqalernissaq tapersersoratsigu, aningaasaateqarfik ukiuni tallimani atuuppat, ukiumut 13-20 mio.kr.-nit tungaannut inuiaqatigiinnut pilliutaatissatut taarsigassarsiaritillugit, imaluunniit tapiissutigalugit naatsorsuutigineqassapput”.



Taanna tassani tapersersuinerit ersarittorujorujussuugaluarpoq uani, arlaatigut immaqa pisortatigoortumik pisortaqarfiup paatsoorsimassappat ajuusaarnalaassooq. Kisianni taanna pivallaarnagu aamma uani assersuusiorninni missingersuusiorninnilu kisitsit uani taakkartorneqartut imminnut qanittuararsuunerat maluginiaannarpara, taavalu aamma Naalakkersuisut taanna suliaq ingerlateqqissallugu allaat siunnersuutinninngaanniit ajunnginnerusumik, pitsaanerusumillu aalisartunut atugassarititaanut pitsaanerusumik siunnersuusiortussatut imminnut inissinnerat, kialluunniit ajoriinnarsinnaanngilaa, tassami uanga siunnersuuteqarninni ukiunut tallimaannarnut atuuttussatut siunnersuutigigakku, Naalakkersuisulli taanna ataavartumik siunertaqarnera kialluunniit ajorisinnaanngitsutut siunnersuuteqaraluaraanniluunnit taamaappoq.



Soorlu aamma Siumup oqaaseqartuata taamannak oqariartuutigigaa Inuit Ataqatigiit aammalu Atassumminngaanniit aamma taamannak oqariartuutigineqarpoq. Soorunami aamma Anthon Frederiksen taamatut tapersiineranut aamma taamaappoq. Taamaattumik tassani tunngaviatigut aamma paasinarpoq taanna malersorneqarmat, kialluunniit assortoruminaatsissavaa, kisianni aamma una ineriartorneq, tassa Enoksen’p atatsimiititaliaani toqqammaveqartutut uanga takusinnaasara, paasisinnaasakka malillugit una ineriartorneq aallartinneqareersimasoq ingerlareermat, neriuutigilaaginnassavaa aamma malugisinnaagakku oqaloqatigiittarnerit arlallit siornali Sisimiuni eqqaaneqartutuut tamanna eqqarsaatersuuteqarneq qaqinneqareersimavoq, aammalu februarimi Ilulissani isumasioqatigiinnermi aamma taanna tikillatsiarneqareersimalluni. Taamaattumik suliarlu una ikaarsaarneq ingerlareermat sivisoorujorujussuarmik misissuisoqarnissaa soorunami sukumiisumik misissuisoqarnissaa kialluunniit qularissanngilaa, kisiannili sivisoorujorujussuarmik misissuisoqarnissaa neriuutigissanngilarput.



Tassami maannakkut taanna pisariaqartitsineq ullutsinni takussaalereernikuummat.



Tassa itigartitsissutaagaluartoq kisianni Naalakkersuisut neriorsuuteqarmata pitsaanerusumik siunnersuusiornissaminnik uannut neriorsuuteqarmata, aamma taamannak partiinit tamanit ilalerneqarmat, taamaallaat Demokraatit taanna akerleraat. Kisianni partiit sinneri, Kattusseqatigiillu taanna tapersersormassuk ajoriinnagassaanngilaq.


Qujanaq.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Ja taava Naalakkersuisut oqaaseqaleraangata aamma oqaaseqarfigigaangatsigit Naalakkersuisup atia taaneq ajorparput, taamaattumik massakkut oqaaseqartitassap taaguuteqarpoq Aalisarnermut, Piniarnermut,Nunalerinermullu Naalakkersuisoq.



Simon Olsen, Aalisarnermut, Piniarnermut,Nunalerinermullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Naalakkersuisumut oqaatigissavara suliap siunnersuutigineqartup naammaginartumik tamanit oqaaseqarfiginera maluginiaratsigut. Tassa siunnersuutigineqartoq Siumumiit iluarisimaarneqarpoq aammattaaq oqariartuutit ukiariartornerani pisimasut ukiullu nutaami suliat aallartereersimasut aamma ingerlanerat aamma tassani paasissutissiissutigineqarpoq.



Taamaakkaluartoq siunnersuutigineqartup tapersersorneqannginnissaa aamma erseqqilluni Siumuminngaanniit. Inuit Ataqatigiinni siunnersuummik misissorluariaqartunik saqqummiussinera aamma soqutiginartortaqarpoq, tassa uani oqaatigineqartunit allaalaartumik oqaaseqartoqarmat, taanna misissugassatut soorunami tigussavarput ilanngutassatullu pitsaasutut aamma qularnanngilaq akuliunneqarsinnaassaaq.



Atassummiit siunnersuutigineqartoq ilalernartinneqarportaaq, nassuiaatigineqartullu aamma erseqqilluinnartuullutik. Taamaakkaluartoq aamma oqaaseq taanna atorneqartoq tassalu; iluseq taamaattoq akuersaarneqanngikkallartoq, imaluunniit akuersaarneqassanngitsoq. Demokraatit taamatorluinnaq oqaaseqarput, tassa paasisariaqarluni amerlanerussuteqangaatsiartut siunnersuummik ilalernartitsinngillat, kisiannili tunulequtaa tamatigut paasinarluaqqissaarluni.



Kattusseqatigiinnit pingaartinneqartut ilallit aamma Naalakkersuisuniit maluginiarneqarluarput, erseqqilluinnarpoq aamma assortorneqarsinnaanngillat kisiannili suliat ingerlaarnerat Naalakkersuisunit oqaatigineqartoq paasinarpoq aamma paasilluarneqartoq.



Siunnersuuteqartup apeqqutaanut siullermik 2001-imi taaneqarsimasumut tunngatillugu, tassa una paatsuunganartinnguatsiarpat tassa Inuutissarsiornermut tapersiisarnermut aaqqissuussisarnerup tapersiisarnerup taassuma Inatsisartuninngaanniit Naalakkersuisunut nuunneqarpoq 2001-imi ukiup naalluinnalernerani, taamaalilluni Naalakkersuisut ataanni taanna inissinneqarluni. Tassa taanna 2001-iuvoq aap.



Taava taassuma saniatigut KNAPK’p oqaatigisaa uani quppernermi 2-imi oqaaseq atorneqartoq; KNAPK peqataarusuttoq, toqqaannartumilli aalajangiussassatut siunnersuut isummerfiginngikkaat, taanna aap – pisortaqarfitta uagullu paasinninnerput taamaappoq, taamaammat oqaloqatigissutiginissaa pisariaqartitsineq malillugu naatsorsuutigineqassaaq.



Naggataatungaatigut oqaatigissavara suliat maannakkumut naleqqussaanermut tunngasut aallarteruttornikuupput, taamaammallu Naalakkersuisuniit ingerlanneqartoq ullumikkumut ilumoorullugu, pimoorulluinnarlugu ingerlanneqarmat nuannaarutigaara Inatsisartut tamarmik aammalu partiit, Kattusseqatigiillu ersersimmassuk taamatut aaqqissuussineq tamanit tamakkiisumik tassa pimoorunneqartoq, taanna Naalakkersuisuniit assut nuannaarutigaarput.


Qujanaq.



Aqqaluk Lynge, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat pingajuat, Inuit Ataqatigiit.


Qujanaq. Taamaalilluni oqaluuserisassaq taanna naammassissaaq, tassa Inuutissarsiutinut tapersiisarnermut aaqqissuussinermik nutarteraluni sulinermut una siunnersuut aamma ilanngunneqassammat, tassa aalisarnermik tapiisarnerit allatoortut aammalu nalilersuinerit pisussat Naalakkersuisut neriorsuutigimmatigit, taamaattumik maani najuuttut tamarmik akuersissutigigaat imaalilluni siunnersuut una angerneqassanngitsoq, kisiannili ukiamut taanna aalajangiiffigivinneqartussaassaaq.



Taamaasilluni naammassineqarpoq immikkoortoq 85, Aalisarnermut aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaa siunertaralugu Inatsisartunit Naalakkersuisut ukiuni tallimani atuuttussamik siunnersuusiornissaannut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


Siunnersuuteqartuulluni Per Rosing-Petersen, Siumut. Tassalu taanna apeqqut aalajangiiffigineqavissaaq ukiamut, ukiaanerani Inatsisartut ataatsimiinneranni.



Maanna tullianut ullormullu oqaluuserissamut ullumikkumut naggataajugallartumut nuuppugut.



Siunnersuuteqartoq Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit, taannalu saqqummiusseqquneqarpoq massakkut.




Ullut ataatsimiiffiusut arfersarnat, talimanngorneq 28. marts 2003, nal. 14:57.




Immikkoortoq 89




Najugallit piginneqataassutitalinnik inissiartaarsinnaanerannik aqqutissiuussisussamik Naalakkersuisut inatsisiliornissamik siuarsaaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Akissaatikinnerit namminerisamik illutaarnissamut imaluunniit piginneqatigiilluni illutaarnissamut akissaqanngitsut, piginneqatigeeriaatsit allat aqqutigalugit initaarsinnaaqqullugit siunnersuut manna suliaavoq inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa anguniarlugu.


(Johan Lund-Olsen)


(Siullermeernera)



Johan Lund-Olsen, siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.


Ja qujanaq.


Ullumikkut nunatsinni inissanik periarfissaqarnerup ilisarnaatigaa inissiamik pigisassamik tamanulluunniit inissiamik attartugassamik innuttaasut toqqaasinnaanerat. Ineqariaatsimi siullertut taaneqartuni, tassalu illumik nammineerluni pigisanut, piginneqatigiilluniluunniit inissiassanut inigisap angissusianut, iluata aaqqissuunneqarneranut il.il. ineqartut annertuumik sunniuteqartarput, taakkulu tassaagajullutik isertitaqqortuutut akunnatumillu isertitalittut ilaqutariit, taamaattumik ineqarnissamut akissallit.



Akerlianilli akissaatikinnerit tamanut inissianut attartugassanut innersuunneqartarput, nammineerluni inigisap qanoq ittuunissaata sunniuteqarfigineqarnissaa pisortanit siumut aalajangeriigaasarluni inigisamullu akiliutip angissusissaa siumut aamma aalajangeriigaasarluni.



Inuppassuit - akissaatikinnerusuugajuttut piginnittutut ineqarnerup eqaatsumik aaqqitaanerata pitsaaqutaanik assigiinngitsunik iluaquteqarusuttarput, taamaammallu inigisap aaqqissuunneqarnera inigisamullu akiliutit angissusiat aamma sunniuteqarfigerusuttarlugu. Tassuunalu piginneqataassutitalinnik ineqarsinnaaneq Kalaallit Nunaanni periarfissaassaaq nutaaq, akissaatikinnerusut ineqariaatsinut iluarinerpaasaattut toqqarusutaannut naapertuuttoq, ilaqutariillu aningaasaqarnerannut naleqqussagaanerusoq.



Piginneqataassutitalinnik inissiat tamanit pissarsiarineqarsinnaasut maannakkut Danmarkimi Tuluillu Nunaanni ineqariaasiupput nutaat, inigisamut tapiissutinik pissarsinissamut periarfissaqartut. Inissiat inissiaatileqatigiiffimmit aqutsivigineqartarput, ineqartulli inigisaminnut piginneqataassutinik pisisarlutik, taamaalillutillu inigisamik ilaata aaqqissuunneqarneranut atortulersugaaneranullu sunniuteqalertarlutik, inigisamut akiliutit piginneqataassutit annertussusiat apeqqutaatillugu millisinneqarnissaanut aamma periarfissaqarlutik.



Taamaalilluni piginneqataassutitalimmik inissiaq allatut oqaatigalugu nammineq pigisatut inigisap tamanullu attartugaralugu inissiap akornanniittutut oqaatigineqarsinnaavoq. Taanna suliniutaavoq tamanit inissiaqarnerup tunngaviusumik isumaata ileqquisalu iluanni ineqalersussanut toqqagassatut periarfissanik amerlanerusunik tunisisinnaasoq, tassalu iluanaarniutaanngitsumik ineqarneq, tamanut inissaqartitsineq, innuttut akisussaassuseqarneq ataatsimooqateqarnissamullu periarfissaqarneq.



Uagut inuit assigiinngitsorujussuuvugut, assigiinngitsunik pisariaqartitaqartarluta tamattali nammineq pigisatut ineqarnissamut akissaqarata. Taamaammat isumaqarpunga nunatsinni ineqarnikkut periarfissaqarneq taamaallaat tassaasariaqanngitsoq nammineq pigisamik ineqarnissamik tamanulluunnit attartugassamik inissiami ineqarnissamik toqqaasinnaatitaaneq.



Nunatsinni ineqarnikkut periarfissat amerlanerulernissaat  anguniarlugu taamaalillunga siunnersuutigaara Inatsisartut Naalakkersuisut peqqussagaat nunatsinni ineqarnikkut periarfissarititaasuni najugallit piginneqataassutitalimmik ineqarsinnaanerisa inatsiliuunneqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigissagaat.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Akissuteqassaaq Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.



Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund-Olsen aalajangiiffigisassatut siunnersuummik soqutiginartorujussuarmik Naalakkersuinikkut ingerlatsinerannut ilaatigut 2003-mut Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaannut siunnersuummi nalinginnaasumik nassuiaatini immikkoortumi 5.2-mi, Ineqarnermut tunngasuni nutarterinerit, erseqqissumik takuneqarsinnaasumut naapertuulluinnartumik saqqummiussaqarpoq.



Naalakkersuisut isumaqarput inissarsiortarnermi neqerooruterpassuaqarfiugaluartumi amigaateqartoqartoq. Attartortuuneq toqqissisimanermik pilersitsiitigaluni aningaasaqarnikkut isumannaarisarpoq, attartortoq isertitakillinermini ineqarnermut tapiiffigineqarnissaminut qinnuteqarsinnaasarmat. Inissiamik attartortuunermit pigisatut inigisaqalernermut imaluunniit piginneqatigiilluni inissiaateqalernermut ikaarsaariarneq imaannaanngeqaaq.



Taamaattumik naalakkersuisut aalajangerput ineqarnissamut neqeroorusiortoqassasoq attartornermisuulli isumannaatsigisumik peqatigitilluguli aamma pigisatut inissiaateqarnermi pitsaaquteqartitsisumik, illumi sipaaruteqarsinnaanermik, nammineq pigisanik akisussaasutut misigisimanermik assigisaannillu.



Siunnersuut suli naammassineqanngitsoq ajornaatsuunermigut pisortanit namminersortunillu aningaasalersuinermik tunngaveqassaaq. Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq


Namminersornerullutik Oqartussat erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu 40 %-imik akileeqqaaruteqassasut, kiisalu kommunit 40 %-imik akileeqqaaruteqassasut ukiumut 1,5 %-imik aningaasaliissutit utertittarlugit, kiisalu 20 %-it sinneruttut attartortumit piginneqataasutut akileeqqaarutitut aningaasalerneqassasut.



Taamaalilluni inigisaq pisortanit 80 %-imik namminersortumillu 20 %-imik pigineqalissaaq. Malittarisassat nalinginnaasut naapertorlugit inissiap pisortanit pigineqartortaanut ineqarnermut akiliut naatsorsorneqarlunilu akileeqqusissutigineqartassaaq.



Piginneqataasup 20 %-imik akileeqqaaruteqarnera assersuutigalugu aningaaserivikkut qularnaveeqqusiilluniluunniit taarsigassarsinikkut aningaasalerneqarsinnaassaaq. Taamatuttaaq assersuutigalugu inuusuttut akileraarutitigut oqilisaassinertalimmik akileeqataassutissap ilaanut ileqqaagaqarsinnaasassapput.



Naalakkersuisulli suli pingaartutut erseqqissaatigisariaqarsoraat piginneqataaffiusumik inissianik aaqqiinermi nutaami inuiaqatigiinni tamani isertitamikkut inuttulluunniit atukkamikkut inoqartuassammat aningaasaqarnermikkut inissisimanertik eqqarsaatigalugu ineqarnermut akiliuteqartinneqarlutik inissiamik attartortariaqartunik ajornartorsiuteqarnermi tunngaviusoq aaqqinneqarnavianngimmat.



Taamaattumik pingaaruteqarpoq paasissallugu kikkut tamarmik inissiamik piginnittuunissaminnut aningaasaqarnikkut piginnaassuseqanngimmata, ineqarneq aqqutigalugu isumaginninnermut suliffeqarnermullu tunngasunik ingerlatsisoqassanngimmat, aamma taarsigassarsisinnaanermik suliamut ilisimannittunit naliliineq tunuliaqutaralugu taarsigassarsisitsisoqartassammat.



Taamaalilluni suliap aallartereernera tunngavigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siuarsarneqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutigisi­naanngilaat inissialiortiternermulli tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaannik nutaamik misissoqqinneqarsimasumik piareersarneqarsimasumillu Naalakkersuisut UPA 2004-mi siunnersuuteqarnissaat siunertaralugu siunnersuutip imarisaasa sukumiisumik oqallisigineqarnissaat kissaatigalugu.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Partiit oqaaseqartuinut, Kalistat Lund, Siumut.


Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.


Qujanaq. Inatsisartunut ilaasortap Johan Lund-Olsen-ip siunnersuutaanut Siumumiit ima oqaaseqassaagut.


Siunnersuuteqartoq ilumoorpoq nammineq pigisamik initaarsinnaanermut periarfissiissutigineqartut ullumikkut periarfissaasut inuusuttorpassuarnut inornartumik inissisimammata.


Nammineq pigisamik piginneqataaffigisamilluunniit pigisaqarnerup iluaqutissartai tamakkiisumik taakkartunngikkaluarlugit nalunngilarput pissusissamisoornerusoq inuiaqatigiillu nalinginnaaleriartortumik siunnerfigisariaqaraat sapinngisamik amerlanerpaat piginnittutut akisussaaqataaffigisaminnik najugalernissaat.


Naalakkersuisut akissuteqarnerminni periarfissiissutissamik sulissutiginninnerat taperserparput. Isumaqarpugut minnerunngitsumik inuusuttortatsinnut tulluussakkamik siunnerfilerlugu periarfissiuussiniarneq siunissami ajornartorsiummik qaangiiniartuaalernermik nassataqassasoq. Qularnanngimmat siuniussap piviusunngortinneragut meerartatta inuusuttortalu aningaasanik ileqqaagaqarsinnaanerisa aaqqiissuteqarfiginerisigut inuusuttortatta namminneq piginneqataaffigisaminnik, tamakkiisumillu pigileriartuaagassaminnik illutaartalernissaat periarfissaallualissasoq. Ullumikkut inuusuttortatta periarfissaalatsivittarnerannik pitsannguallaataassaqisumik.


Siumumiit isumaqarpugut Naalakkersuisut sulissutigisaat siumut isigalugu pilersaarusiornerusoq, inuiaqatigiit tamakkiinerusumik namminneq akisussaaffigisaminnik najugaqarfeqalernissaanut aqqutaasussaq.


Ullumikkut sanaartornermi oqilisaasinnaanermi neqeroorutaasut arlallit aallaavigaat, sanaartornermi aningaasanik attartortitsisarfiit tassa kreditforeningit, periarfissalinnut qujanaraluaqisut ajoraluartumik ilaannakuusumik nunarput niuerfigineqarpoq. Piffinni naammattumik iluanaarfiusinnaarpasinngitsuni pineqartut attartitserusunneq ajormata.


Namminersornerullutik Oqartussat inuiaqatigiinnut periarfissiissutigisaat tamakkiisumik atoruminaatsinneqartarput.


Siumumiit isumaqatiginngilarput avataaniit niuerniat illuinnaasiortumik pissuseqarfiginninnerat, taamaammat nunatsinniit aallaavilimmik attartortitsiviusinnaasunik siunissami periarfissaqalernissaa pisariaqarpoq.


Siumumiit taamak oqaaseqarluta Naalakkersuisut sulissuteqarnerat tapersersorparput, upernaakkut 2004-imi inissialiortitsisarnermik tapiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaannik nutaamik misissorneqarsimasumik piareersarneqarsimasumillu saqqummiussilersaarnerat qilanaaralugu utaqqissavarput.


Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tullinnguutissaaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.


Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.


Inissaaleqinerit ajornartorsiutaanerata suut periarfissaasinnaasut tamaasa atorlugit anigorniarneqarnissaa Inuit Ataqatigiit pingaartitarivaat. Johan Lund-Olsen-ip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit siunnersuutaa inissaaleqinerup akiorniarneranut aningaasanillu annertusaarinermi iluaqutaasinnaalluarmat tamakkiisumik taperserparput.


Siunnersuutip piviusunngortinneqarneratigut amerlanerpaat namminneq illuuteqalersinnaanerat aqqutissiuunneqassaaq, taamaalillunilu inissaqartitsiniarnermut siunertat arlariit ataatsikkut naammassineqarsinnaallutik.


Siunnersuut akissaatikinnerit aamma namminneq illuutigisamittut isigisaminnik pisinnaatitaaffeqarfigisaminnillu ineqalersinnaanerat aamma aqqutissiuunneqassaaq. Soorunami inoqartuassaaq attartortittakkanik ineqarusunnerusunik imaluunniit allatut ajornartumik attartukkaminnik ineqartariaqartunik. Kisianni nammineq illoqarneq, namminerlu illoqarnerup nassataanik inooriaaseq suli nunatsinnut naleqqunnerpaasutut oqaatigisariaqarpoq.


Naalakkersuisut upernaakkut 2004-imi inissialiortiternermut tapersiisarneq pillugu peqqussutissamik nutaamik siunnersuuteqalerunik Johan Lund-Olsen-ip sinnersuutaa ilannguttariaqarpaat, tassami pissakinnerusut namminneq illuutitaarsinnaanerannut tunngasumik siunnersuummik aatsaat taamak pitsaatigisumik Inatsisartuni takuvugut.


Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tullinngutissaaq Otto Jeremiassen, Atassut.


Otto Jeremiassen, Atassutip oqaaseqartua.


Inatsisartuni ilaasortap Johan Lund-Olsen-ip Naalakkersuisut inissialiornissamik siuarsaaqqullugit Inatsisartunut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutaanut Atassummit imaattumik oqaaseqaateqassaagut.


Siunnersuuteqartup erseqqilluinnartumik taasimavaa kikkulluunniit inissiamik kiisalu piginneqatigiinnikkut inissiamik nammineerlutik toqqaasinnaanerata atuussinnaanera.


Atassummiit paasilluarparput akissakinnerusut pitsaanerusumik inissianik piginneqatigiinnikkut inissianik pissarsiniartarnikkut ajornartorsiortartut siunnersuuteqartup oqaatigimmagu.



ATASSUT-miilli paasiuminaatsipparput Danmarkimi kiisalu Tuluit Nunaanni ineqariaatsimut atugaasut nunatsinni aamma atorneqalersinnaanerat siunnersuuteqartup eqqaammagit. ATASSUT-mit isumaqarpugut nunatsinni inissialioriaaseq nunanut taaneqartunut assersuussinnaanngitsoq, nunatsinni atugassarititaasut nunanut taakkununnga assersuunneqarsinnaanngimmata.



Naalakkersuisut akissuteqaataanni attartortoq isertitakillinermini ineqarnerminut tapiissutinik qinnuteqarsinnaajuartoq oqaatigineqarpoq, aammattaaq Naalakkersuisut akissuteqaamminni oqaatigaat Naalakkersuisut aalajangeraat ineqarnermut neqeroorusiortoqarsinnaasoq attartortunut sunniuteqaataasussamik, taannalu aamma sunniuteqassasoq nammineq pigisanik akisussaasutut misigisimanermut iluaqutaasussamik.



ATASSUT-mit Naalakkersuisut akissuteqaataat isumaqatigaarput, siunnersuutip siuarsarneqarnissaa kaammattuutiginngimmassuk. ATASSUT-millu qilanaarluta ukiamut ataatsimiinnermi Naalakkersuisut saqqummiussiniarnerat siunnersuummik utaqqissavarput.



ATASSUT-mit oqaatigissavarput aalajangiiffigisassatut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuerineqassanngitsoq innersuussutigigatsigu.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tulliinnguppoq Palle Christiansen, Demokraatit.



Palle Christiansen,Demokraatit oqaaseqartuat.


Siunnersuut Demokraatit pissanganartipparput. Siunnersuuteqartumulli 2003-imi aningaasani inatsisissaq maluginiaqqussavarput, tassami aaqqissuussineq tassani allaaserineqarsimammat.


(Tassani qallunaatuuani qupperneq 75-imiilluni). Anguneqariartortussat malinnaaviginissaat, aaqqissuussinerullu ingerlaannartumik naliliiumaarnissaat Demokraatit qilanaarissavarput.



Tunisinermi Namminersornerullutik Oqartussat isertitarisartagaasa illoqarfimmi isertitaqarfiusumi aamma atorneqartarumaarnissaat siunissami qulakkeerneqartariaqarpoq. Taamaaliornerup qulakkiissavaa illoqarfimmi inissaaleqiffiunerusuni sanaartornissaq aningaasassaqarnerulernissaq.



Taamatut oqaaseqarluta Demokraatit qilanaarivarput aaqqissuussaanerup siunissami malinnaaffiginissaa.



Tassani aaqqissuussineq atuutilereersimammat siunnersuut saqqummiunneqartoq allatut ajornartumi itigartittariaqarparput.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.



Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.


Najugallit piginneqataassutitalimmik inissiartaarsinnanerannik aqqutissiuussisussamik Naalakkersuisut inatsisiliornissaannik siuarsaaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut akissakinnerit namminerisaminnik illutaarnissamut imaluunniit piginneqatigiilluni illutaarnissamut akissaqanngitsut, piginneqatigeeriaatsit allat aqqutigalugit initaarsinnaaqqullugit Inatsisartuni ilaasortap Johan Lund-Olsen-ip siunnersuutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu misissorsimavara.


Imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.



Siunnersuut minnerunngitsumik ilaqutariinnut, inunnullu ataasiakkaanut aningaasarsiakinnerusunut ajungilluinnartumik kinguneqartussaasoq qularutissaanngilaq. Siullermik erseqqissaatigissavara Kattusseqatigiinni soqutigisatta anguniakkattalu aamma ilagimmassuk innuttaasut sapinngisamik amerlanerpaat namminerisaminnik ineqalernissaat, taamaaliornikkut inuttut inuunermi toqqissisimaneq, inigisamut nammineerluni oqartussaaneq, akisussaanerlu aamma anguneqassammata.



Taamaattumik tamatumani aamma ilaqutariit akissaatikinnerusut ilanngullugit nammineerlutik inatsisitigut aaqqissuussinerit assigiinngitsut atorlugit periarfissarsiuunneqarnissaat pisariaqarmat.



Tassami nunatta tamatta uatsinnut tatigaluta aammalu nammineersinnaanerulluta ingerlariaqqinnissamut nammineerluni najugarneq assorujussuaq pingaaruteqarmat.



Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut taperserpara, aappassaaneerneqannginnerminilu Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut, Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaani suliarineqarnissaa inassutigalugu.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tullinnguuppoq Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit, siunnersuuteqartoq.



Johan Lund-Olsen,siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.


Ja qujanaq. Siullermik siunnersuutigisannut atatillugu Naalakkersuisut kiisalu Inatsisartuni partiit, Kattusseqatigiillu oqaaseqatigisaannut pingaartumilli Inuit Ataqatigiit tamakkiisumik tapersersuinerannut qujanarujussuaq.



Tassa maluginiarpara siunnersuutigisara tunngaviatigut Naalakkersuisunit aamma tapersersorneqarmat, allaallumi soqutiginarluinnartuunerarlugu kiisalu Naalakkersuisut suliniutigilersaagaannut naapertuulluinnartuuneralugu aamma oqaaseqarfigineqarmat.



Miserratigineqarsinnaanngilarmi inissianik attartortuunermit inigisatut inigisaqalernissamut imaluunniit piginneqatigiilluni inissiaateqalernissamut ullumikkut ikaarsaariarnissaq annertuallaarujussuarmat. Taamaattumik siunnersuuteqarninni aqqutissiuusserusussimavunga piginneqatigeeriaatsimik allamik neqerooruteqartoqalersinnaanissaa, piginnittutut ineqarnerup attartugassaralugulu inissiartaarsinnaanerup akornanniissinnaasumik, isumaqarluinnaramami tamanna ullumikkut amigaataaqisoq pingaartumik inuiaqatigiinni akissaatikinnerusortagut aamma eqqarsaatigalugit.



Taakkumi piginnittutut ineqarnerup pitsaaqutaanik aamma iluaquteqarusupput, isumaqarpungalu tamatumani akissaatikkinnerit aamma ikorfartorniartariaqarigut. Inigisap aaqqissuunneqarneranut sunniuteqarusuttarput aammalu inigisamut akiliutit angissusiannut minnerunngitsumik piviusumik aamma sunniuteqarusuttarlutik.



Oqartariaqarpugummi kingulleq una eqqaasara A/S Inissiaatileqatigiiffik INI 1995-imi pilersikkatsiguli maannamut iluatsitsigivallaarsimannginnatsigu, tassami attartortut maannamut ineqarnermut akiliuteqartitsinermut kiisalu najugaqarfiit aaqqissuunneqarsinnaanerinut siunertarineqaqqaartutuut sunniuteqarnerulersinneqarsimanngillat, ineqartunillu annerusumik oqartussaaqataatitsiniarnerugaluaq maannamut aamma iluatsissimanani. Tamanna kikkunnit tamanit miserratigineqarsinnaanngilaq, taanna aamma eqqaamassavarput.



Taamaattumik ilaatigut pissutsit tamakkua aamma aaqqiivigineqarsinnaaqqullugit siunnersuut manna suliarisimavara. Nuannaarutigiinnarsinnaavaralu Naalakkersuisunut siunnersuutigisara soqutineqarluarmat tunngaviatigullu isumaqatiginartinneqarluni, naak tupinnakuluttumik akissuteqaatip naggaserneqarnerani Naalakkersuisuniit taperserneqarnissaa aamma kaammattuutigineqanngikkaluartoq. Tassa taannartaa soorunami pakatsinarpoq, kisianni ataatsimiinnermi matumani tamanna tamatta ataasiarata Inatsisartuni ilaasortaasugut aamma misillerfigereertarparput.



Isumaqarpungali Naalakkersuisuugutta imaluunniit Inatsisartuugutta tamatumani pikkorinnerulertariaqartugut siunnerusutillu pitsaalluinnartuugaangata aammalu suliniutigineqartunut aammalu suliniutiginiarneqartunut naapertuukkaangata taava taperserniartassagigut. Inuit Ataqatigiit tamanna uagut paasilluarsimavarput, tunuarsimaartanngilagullu aamma illuatungerisatta siunnersuutigisartagaannut tapersersuisassalluta, naak aamma parteeqatiginngittaraluarluta. Taamaaliorniartarpugut siunnersuutit pitsaagaangata, isorinninnissamullu pissutissaqanngikkaangatta.



Aalajangiiffigisassatut siunnersuutigisara manna Naalakkersuisunit soqutiginartorujussuunerarneqarpoq, tassami aallarniinerminni oqaatsit taakku atorpaat, suliniutiginiagaannullu naapertuulluinnartuunerarlugu aamma, tassa saqqummiussinerminni taanna oqaatigivaat.



Taamaattorli tassa itigartikkumaneqarpoq, ila tupigusuutissaqaqaagut ataatsimiinermi upernaaq manna maani ingerlanneqartumi.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tullinnguuppoq Attaveqaqatigiinnermi, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.



Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermi, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Qujanaq. Siullermik uangattaaq Naalakkersuisut sinnerlugit qujassuunga akissutigineqartunut, tassa takusinnaasakka naapertorlugit akissuteqaat Naalakkersuisuninngaanneersoq amerlanerussuteqarluartut akuersaarpaat, aamma siunnersuuteqartumut erseqqissaatigilaassavara tassa ilumoormat – soorunami – siunnersuut taamaattoq assut soqutigalugu Naalakkersuisuni aamma suliarigatsigu.



Kisianni tassa innersuussarput aamma eqqaamaqqussavara soorlu aama Demokraatininngaanniit oqaaseqartup maluginiarsimagaa, tassa aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi nassuiaatini takuneqarsinnaammat suliaq taamaattoq ingerlanneqareersoq Pisortaqarfimmi, aammalu siunnersuuteqartup siunnersuutaanut assut annertuutigut naapertuuttoq.



Kisianni oqaatigissavara siunnersuuteqartup siunnersuummini nassuiaasersuinermini siunertat, soorunami Naalakkersuinikkut suliaqartuugami atitoorujussuit aallaavigalugit nassuiaateqarpoq, kisianni qanoq iliuusissat ersarissut pulaffiginngikkaluarlugit.



Taamaattumik isumaqarpunga suliat ingerlanneqareersut naapertuutilluinnartuusut aamma siunnersuuteqartup Naalakkersuinikkut siunnerfissatut inassutigisaanut siunnersuutigisaanullu.



Taamaattumik pissutissaqarsorisimanngilarput una aalajangiiffigisassatut siunnersuutaammat massakkut aalajangiiffigissallugu, tassami Naalakkersuisut aamma Aningaasanut Inatsisissamut siunnersuut aqqutigalugu ersarissumik nalunaaruteqareermata, suliaq taamaattoq ingerlanneqartoq aammalu naatsorsuutigigipput massakkut oqaatigalugu tassa upernaakkut 2004-imi ataatsimiinnissami inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqassasoq. Tassa taanna erseqqissaatigilaarpara.



Atassumminngaanniit oqaaseqartup ilaatigut ukiamut Inatsisartut ataatsimiinnissaannut Naalakkersuisut saqqummiussinissaannik oqarsimasutut oqaatigimmatigut, kisianni tassa upernaakkut ataatsimiinnissami 2004-imi inatsisissatut siunnersuummi saqqummiinissarput naatsorsuutigaarput.



Aamma erseqqissaatigilaassavara soorunami periutsit assigiinngitsut tikkuartorneqartut aammalu nunatsinni ineqariaatsitigut, aningaasalersueriaatsitigullu atugarisagut eqqarsaatigalugit qularnanngilaq inatsisissatut siunnersuut suliareqqissaarneqarnerani, ineqarnermut ataatsimiititaliaq aamma qanimut suleqatiginiarsariumaaratsigu, taamaalilluta aamma immaqa paaseqatigiiffiunerusumik piumasaqaatit, piumasaqaaqatigut aalajangersagassat eqqarsaatigalugit aamma ilusiliinissaq siunertaralugu.



Aamma ilanngullugu taalaarusuppara aamma siunnersuuteqartup ilaatigut aamma oqaaseqaqqinnermini oqaatigisaanut tunngatillugu, taamatut nutaamik piginneqatigiinnikkut inissiaateqarnerup ilusilerneratigut aamma inissiaatileqatigiiffinnik imaluunniit ineqartut peqatigiiffiinik pilersitsisarnissat soorunami aamma kaammattorneqartussaassammata, kiisalu aamma nunani allani ilaatigut aamma siunnersuuteqartup taasaani Tuluit Nunaani allanilu taamatut piginneqatigeeriaatsit aqqutigalugit ingerlatsinermi aamma pisortat tapiissutitigut ingerlatsinermi, tassa inissianut akiliutitigut oqilisaassutitigut pisortat neqeroorutaanik atuisinnaanermut aamma periarfissaqartitsisarmata.  Tamanna aamma eqqumaffiginiartussaassavarput.


Qujanaq.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tulliinnguppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.



Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.


Qujanaq. Tassa isumaqatigiippasissorujussuugaluarpugut, kisianni siullermik Palle Christiansen-imut oqaatigissavara uani Naalakkersuisut Aningaasanut Inatsimmut siunnersuumminni saqqummiussaat taavalu Johan Lund-Olsen-ip saqqummiussaata assigiikannersunik imaqarnerat tamanna nalaatsornerinnaavoq.



Inatsisartuni ilaasortat tunniussisussaatitaapput ukioq manna 4. februar siunnersuutiminnik, amma Naalakkersuisoq taamaaliorpoq. Taava tassa ataatsikkut siunnersuutinik assigiikannersunik saqqummiussisimallutik. Naluara oqaloqatigeeqqaarsimanersut, kisianni taamanikkut naluaat kikkut Naalakkersuisuussanersut sorlerni.



Taamaattumik taanna soorunalimi iluatsitsineruvoq, kisianni aamma Johan Lund-Olsen-ip siunnerusutimini toqqaannartumik piginneqatigeeriaatsip taassuma qanoq aningaasalersornissaanik ilaqartumik siunnersuuteqarfigaa. Naalakkersuisoq Aningaasaqarnermut inatsisissamik siunnersuuteqarnerminni killissarititaasutut isikkoqarnerusumik siunnersuuteqarlutik.



Taamaattumik taakkua naapertuupput imminnut, kisianni tamanna nalaatsornerinnarneruvoq.



Taava Atassutip oqaaseqartuata ukua piginneqatigeeriaatsit Tuluit Nunaanni ilaatigut isumassarsiorfigineqarsimasut eqqarsaatigalugit paasisinnaannginnerarpaa pissutsit tamakkua nunatsinnut eqqunniarneqarnerarlugit, kisianni tassa unaavoq aamma Naalakkersuisup oqarneratuut piginneqatigeeriaatsit, pisortat taavalu innuttaaqataasut akornanni aaqqissuussisinnaanermut isumassarsiorneruvoq. Aamma nalunngilarput Tuluit nunaanni sulisartoqarfissuarmi pissakinnerusut periarfissinniarlugit assigiinngitsunik pitsaasunik aaqqissuussisoqartartoq.



Kingullertut oqaatigiinnassavara tassa Ineqarnermut Ataatsimiititaliami matuma siunnersuutip Naalakkersuisullu saqqummiussaat imminnut naapitinniarlugit sulisoqarnissaanik, soorunami aamma uagut kissaateqarpugut, isummat pitsaasut tamarmik atorneqarniassammata.



Neriuutigiinnassavarput Ineqarnermut Ataatsimiititaliaq taava isumaqatigiilluni ataatsimiititaliami taavalu aamma maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni saqqummiussiumaartoq tulliani.


Qujanaq.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.



Anthon Frederiksen,Kattusseqatigiit.


Tassaana aatsaat eqqarsaatigilinngilara aamma immikkortut allat oqaluuserineqarnerini oqaaseqaatinni eqqaasarpara suliassat ingerlareersut tapersersukutsooriarlugit suliat siunnersuutigineqartut itigartinneqartarnerat – taanna eqqarsaatigilaariarutsigu ilumut Inatsisartuni piffissarujussuarput akisooq atortarparput suliat soorunami sukumiisumik suliariniarsaralugit aammalu allaffissornerujussuaq atorlugu.



Eqqarsaatigigutsigu Naalakkersuinikkut suliniarnermi siunertatta ilagivaat allaffisornerup annikillisarneqarnissaa. Aamma uatsinnut isumaqarpunga qiviartariaqartugut Inatsisartuni sulinitsinni. Taamaattumik qularnanngilaq Siulittaasoqarfik piumaffigineqartariaqassooq suliat siunnersuutit saqqummiunneqartut ilumut Naalakkersuisuni suliassat ingerlatinneqariinginnersut maani oqaluuserineqartariaqassanersut. Tassami massakkumut suliassat arlallit naammattoorpagut Inatsisartut piffissamik annertuumik atuiffigalugit suliarisaat aammalu Naalakkersuisut aamma piffisamik annertuumik atuiffigalugit suliarisaat.



Kisiannili tapersersukutsooriarlugit amerlanerit, naggataatigut oqaasimininnguit atorlugit suliaq ingerlareermat itigartinneqarnissaa inassutigaarput.



Takorlooriartigu piffissamik atuinerput uagut nammineq Naalakkersuisullu nammineq piffissamik atuinerat, qanoq aningaasanik amerlatigisunik naleqarpa? qanoq allaffissornermi annertutigisumik naleqarpa? Taamaattumik suliat ingerlareersut apeqqutaavoq maani maannga anngutinnginnerini Siulittaasoqarfiup eqqumaffiginiartariaqassagai ilumut oqaluuserineqarnissaa pisariaqarnerlutik.



Soorunami una oqaluuserisaq iluatinnaqimmat aammalu akissakinnerit inissaqarsinnaanerat nammineerlutillu illutaarsinnaanerat eqqarsaatigalugu taperserlugu oqaaseqarpunga, aamma piffissaq soorunami tassani atorpara. Kisianni pakatsinalaarpoq pinngitsoorani taamatut suleriarluni taava suliaq suunngilluinnartutut allaat soorlu immaqa nalilerneqarluni unitsiinnarneqartoq.



Naak nalunngikkaluarlutigu suliaq Naalakkersuisuni ingerlanneqareersoq aammalu suliap tassunga attuumassuteqartoq kingusinnerusukkut aalajangiffigineqartussaassasoq. Taamaatuminguna immikkoortuni siuliini aamma oqaaseqartarninni oqartunga suliassat itigartiinnavissoqinagit taava suliassanut ingerlareersunut ilanngunneqartarpata, suna ajoqutaassagami? Naak takusinnaagaluarlugu nammineq aamma suliassani aamma siunnersuutini aalajangersimasuni ilaatigut immaqa suliassamut ingerlareersumut naapertuuppallaanngikkaluartumik piffissamik aammalu aalajangiiffigisassavittut tikkuarneqarsimatut piffiit aammalu periaatsit assigiinngitsut killeqarsinnaagaluartut.



Kisianni taanna taamatut tikkuaaffigeriarlugu imatut oqarusuppunga inissaqarniarnermut tunngatillugu ilumut qilanaarnarpoq aamma Naalakkersuisut kingusinnerusukkut saqqummiukkumaagassaanut ineqarniarnermut attuumassuteqartunik oqallinnissaq.



Tassungalu tunngatillugu aamma siusinnerusukkut Inatsisartut massakkut atuuttut siuliini ilaatigut eqqaasarsimavara, ilaanni illut pingaartumik nammineerluni illuliassat maannakkut illoqarfinni aamma ammaanneqarnikuusut qujanartumik. Taakkua eqqarsaatigigaanni inuit ilai, tamarmiunngitsut soorunami – inuit ilai aningaasarparujorujussuarnik pillit 20-30.000 kr.-nalerlugu illutaartarput pisortanit tunissummik oqaatigineqarsinnaasumik.



Isumaqarpunga illoqarfinni aamma taamaatut tunioraaneq eqqarsaatigisariaqalersoq, pissutigalugu inuit akissakinnerusut periarfissaqarneq ajorput amerlanerpaatigut 25-30.000 kr.-inik tunniussiinnarlutik illutaarnissaminnut. Naak tamanna nunaqarfinni atorluarneqarsimalunilu iluaqutaagaluaqisoq, kisianni qularnanngilaq illoqarfinnut tunngatillugu aamma periarfissat taamaattut aamma nalilersuiffigineqarlutik misissorneqaqqinnissaat eqqarsaatigilluarneqartariaqartoq isumaqarpunga.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Tullinnguuppoq Kalistat Lund, Siumut.



Kalistat Lund, Siumup oqaaseqartua.


Qujanaq. Tassa isumaqarpunga maannakkut ersarissumik tamatta isumaqatigiissutigigipput, una siunniussaq pingaaruteqartoq aammalu anguniarnissaa tamatta tamakkiisumik isumaqataaffigineqartoq. Una oqaaserpaalorujussuit piffisangaatsiaq atorlugu sorliip siulliusimanera imaluunniit siullertut isigineqartariaqaraluarnera assigiinngitsullu taamak nipillit eqqartorneqaraluarlutik.



Nuannaarutigaara siunnerfik ataatsimoorfigisinnaasarput tassani nanineqarmat, aammalu qularutigineqassanngilaq ataatsimiititaliami tamatuma pimoorullugu nalilersorneqarnissaa pissammat. Ukua ataatsimiititaliap siunissami sulisarnissaa, isumaqanngilanga maani ullut tamaasa piffissaajaatigalugu eqqaaqattaarneqarnissaa pisariaqartoq, naluneqanngitsutut siusunnerusukkut taamak pisoqartarsimagaluartilluguluunniit, taamak ingerlaqqinnermi ataatsimiititaliat ajunngitsumik suliasrnerat uppernarsaatissaqareermat, taamaammat aamma qularutigineqassanngilaq matumani pineqartumi aamma ataatsimiititaliap pisarnermisut uppernarluni sulinissani ingerlateqqissammagu.



Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.


Attaveqaqatigiinnermi, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.



Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermi, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.


Isumaqarpunga aamma ukiorpaalussuanngortuni massakkut uanga nammineerlunga Inatsisartuni suleqataasimagama aammalu Inatsisartut suleriaasiat nutarterneqartuartoq malinnaaffigiuarlugu aamma peqataaffigisimallugu, naak massakkorpiaq Inatsisartuuninni orlov-erlunga Naalakkersuisutut sulinera ingerlakkaluarlugu, oqaatigineqartut una siunnersuut pineqartoq pillugu oqaaseqarfiginngitsoorusunngilakka, sualummik Kattusseqatigiinninngaanniit Anthon Frederiksen-ip oqaatigisaanut tunngatillugu.



Eqqaamassavarput aalajangiiffigisassatut siunnersuutaammata aamma aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartut suleriaasianni ersarilluinnartumik malittarisassaqarmata. Taakkualu tunngavigalugit Inatsisartut sulisarput.



Sulianut tunngatillugu tassani aalajangiiffigisassatut siunnersuutit akuersorneqartussaapput imaluunniit itigartinneqartussaapput, tassa taakku periarfissaapput. Taamaattumik soorunami Naalakkersuisuni itigartitsiniaannarluni itigartitsinissaq siunertaasanngilaq, aamma uani taamaaliunngilagut – itigartitsiniaannavilluta itigartitsiniarsarinngilagut. Erseqqissorujussuarmik oqaatigaarput siunnersuutip imarisai, nassuiaataalu taakkartorneqartut taakkua soqutigilluinnarlugit aamma suliamut ingerlareersumut siunertarmut tassunga naapertuutilluinnartumut ilanngullugit suliarineqassasut.



Kisianni tassa siunnersuut taamaattoq sulianut ingerlareersunut naapertuutereermat, tassa kaammattuutiginngilarput akuersissutigineqassasoq. Suut tamarmik aallaqqaataaninngaanniit aallartinneqarsinnaanngillat suliat ingerlareersut eqqarsaatigalugit.



Soorunami Inatsisatut suleriaasiat naleqqussarneqartariaqartutut isikkoqarput tamatumuunatigut, aamma Inatsisartut nammineq ataasiakkaarlutik akisussaaffigilluinnaqqissaarpaat siunnersuutinik qanoq ittunik ingerlatsinissartik aamma suleriaaseq malillugu oqaluuserineqartussaapput, aalajangiiffigisassatut siunnersuutit Inatsisartunut siunnerusutigineqarpata.



Aamma taamaaliorpugut uani. Isumaqarpunga uani assortuussutigisinnaanngikkipput tamanna, kisianni suleriaatsip pitsanngorsarneratigut aammalu Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suleqatigiinnerit ingerlanneqarnissaasa ersarissarnerisigut pisariillisaanerit annertoorujussuit suli pilersinneqarsinnaasutut isikkoqarput.



Naggataatigut qujaqqissuunga oqaatigineqartunut aamma oqaatigissavara tassa Inatsisartut Ineqarnermut Ataatsimiititaliaat aamma suleqatigalugu uani taakkartorneqartut, siunnersuutigineqartullu ilanngullugit nalilersuutigalugit inatsisissatut siunnerssuutissaq Naalakkersuisuni suliariumaaraatsigu.



Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.


Tulliulluni oqaaseqassaaq Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.



Johan Lund-Olsen,siunnersuuteqartoq, Inuit Ataqatigiit.


Ja qujanaq. Tassa sivitsorsaarujussuarnianngilanga, kisianniuna una oqaaseqarfigiinnarniariga tassa Siumut oqaaseqartuata Kalistat Lund-ip oqaatigisaa, taakkua tapersersukutsoorsinnaagakkit una suliaq/imal. siunnersuut aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaaliinnarlugu itigartinngikkaluarlugu aamma ataatsimiititaliami malersukannerlugu imaluunniit aamma suliaralugu ingerlanneqarsinnaanera taanna aammaffigineqarmat Siumuminngaanniit, taanna nuannaarutigeqaara aamma eqqaamanerlunngikkukku Kattusseqatigiit oqaaseqartuata Anthon Frederiksen-ip aamma taanna inassutigivaa saqqummiussinermini.



Aammami taamaaliortussatitaareerpugut Inatsisartut suleriaaserput malillugu, tassani aalajangersagaqarpoq § 14-imi, imatut oqaasertaqartumik, imm. 1 § 14-imi imak oqaasertaqarpoq;


„Ataatsimiititaliap suliassaasa pingaarnersaraat siunnersuutit Inatsisartuni Ataatsimiititaliamut innersuussaat suliarineqartarnissaat“ kisianni taava imm. 2, imak oqaasertaqarpoq;


„Ataatsimiititaliaq ilaatigut Naalakkersuisunut apeqquteqartarnermigut suliassaqarfimmi iluani ingerlatsinermik malittarinninnissaminik pisussaavoq“, tassa Inatsisartuninngaanniit suliakkiissutigineqartut aamma utaqqeqqaanngikkaluarlugit ataatsimiititaliaq nammineerluni Naalakkersuisunik aamma aggersaasarnikkut suliat assigiinngitsut malersukaarsinnaavaat, Inatsisartut aamma ataatsimiittarfianneereersut, kisianni aamma Inatsisartut ataatsimiittarfianneereernikuunngitsut susassaqarfimmi iluanneereersut malersorsinnaavaat.



Taamaammat tassa Siumut oqaaseqartuata Kalistat Lund-ip oqaaserisai taakkua nuannaarutigalugit, tassa taanna innersuullugu § 14-imi imm. 2-imi aalajangersarneqartoq taasa naatsorsuutigaara taava una aalajangiiffigisassatut siunnersuut aamma ukiap tungaanut ataatsimiititaliami sammineqarluarsinnaajumaassasoq.



Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.


Taamaasilluni oqaluuserisassaq taana naammassivoq, ukiaru aappassaaneerneqassaaq Ineqarnermullu Ataatsimiititaliami suliarineqarallassalluni.



Ullumikkut ataatsimiinneq naammassivoq. Sapaatip akunnea naalluarisiuk.