Samling
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 13:00-18:00.
Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Formand for Landstinget, Siumut.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mødet er åbnet.
Vi har en redegørelse for dagsorden. For dagsordenspunkt 28, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om takstmæssig hjælp har Landsstyret anmodet om udsættelse af 2. og 3. behandlingen til efterårssamlingen for 2003. På baggrund af betænkningen for Familie- og Sundhedsudvalget indstiller Formandsskabet, at Landsstyrets anmodning imødekommes.
Og da vi skal have afstemning, så vil jeg gerne anmode om, at de sætter sig på deres pladser. I overensstemmelse med partiernes og Kandidatforbundets tilkendegivelser under forslagets 1. behandling har forslagsstilleren anmodet om udsættelse af 2. behandlingen til efterårssamlingen 2003 dagsordenspunkt 43, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret til opfølgning af Selvstyrekommissionens principbetænkning pålægges at arbejde for en folkeafstemning i Grønland i overensstemmelse med FN-resolution 1541, som Danmark har ratificeret. Formandsskabet indstiller at anmodningen imødekommes.
Og de tre dagsordenspunkter, der ikke blev behandlet i mødet torsdag den 3. april foreslår Formandsskabet at behandle sidst på dagsordenen for dagens møde. Det drejer sig om;
Punkt 109. Forslag til forespørgselsdebat om tilskuddene til krisecentre, der i de senere år desværre er dalet.
Punkt 84. Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af Landsstyrets strukturpolitiske handlingsplan og
Punkt 111. Forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved t flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke er boligmangel.
Og det er det der er redegørelse for dagsordenen som jeg hermed på vegne af Formandsskabet har frem sat.
Og for de enkelte af denne mødedags dagsordenspunkter gælder, at betænkningen har været omdelt på kun et sprog indenfor den normale tidsfrist. Det skyldes at arbejdspresset på Landstingets tolke og oversættelsesfunktion er vokset til det umuligt overkommelige i takt med forskydninger i dagsordenen på grund af langvarige udvalgsbehandlinger. Samtlige oversættelse har foreligget fra morgenstunden i dag, hvorfor Formandsskabet anser behandlingen kan gennemføres på forsvarlig vis.
Og jeg skal foreslå, at man går ind for det som Formandsskabet har indstillet, kan man gå ind for det ? Og det er så hermed gjort.
Og så har vi desuden med hensyn til punkt 19, som vedrører forslag til landstingslov om ændring af indkomstlov om indkomstskat. Og der skal jeg nævne, at i den grønlandske tekst side 14, hvor den grønlandske glose ¿. Er blevet berigtiget til ¿¿¿¿, og dermed kan vi gå i gang med dagsordenspunkt nr. 19, som forslag til landstingslov om ændring af indkomstlov om indkomstskat.
Og jeg skal nævne, at der er afgivet en betænkning fra Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg, og der er så givet et enigt betænkning fra udvalget. Og så har Agathe Fontain bedt om at få ordet.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 13.05
Punkt 19
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
( 2. behandling)
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I 1. behandlingen stemte Inuit Ataqatigiit foreløbig imod forslaget, da vi derved opfordrede Skatte- og Afgiftsudvalget til en ny vurdering spørgsmålet. Derefter blev udvalget grundigt orienteret fra Landsstyremedlemmet for Skatte og ligeledes blev landstingsgruppen fra Inuit Ataqatigiit orienteret fra myndighederne, hvorved forskellige spørgsmål blev klart besvaret. Efter at have indhentet de klare oplysninger besluttede Inuit Ataqatigiit, at stemme betænkningen med det forbehold, at loven bliver revurderet efter 2 år.
Da dette er blevet vel modtaget i Landsstyrets svarnotat skal vi stemme for forslaget. Vi er endvidere glade for, at sportshaller er blevet frataget for beskatning af deres overskud. Vi skal hermed stemme for at højskoler samt sømandshjem bliver beskattet af deres overskud for overnatninger, da det allerede er blevet debatteret udvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og dermed har et enigt udvalg på denne baggrund indstillet forslaget til Landstingets vedtagelse, og jeg skal derfor foreslå, at den går videre til 3. behandlingen, såfremt man ikke går imod det, og der er ingen der er imod, hvorefter den bliver sendt videre til 3. behandling i den foreliggende form.
Og vi er nu gået frem til punkt 18, som er forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004.
Og jeg skal meddele, at et flertal bestående af Atassut, Siumut og Demokraterne bemærker, at der er en skattereform på vej, mens et mindretal i Inuit Ataqatigiit indstiller, at man forkaster forslaget. Og jeg skal forespørge om der er nogen bemærkninger til det ? Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 13:12.
Punkt 18
Forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(2. behandling)
Agathe Fontain, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004, der har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger.
Inuit Ataqatigiit foreslår, at personfradraget forhøjet med 8.000 kr., så det bliver 48.000 kr., og standardfradraget 2.000 kr., så det beløber sig til 10.000 kr.. Derved ville lavindkomstgrupperne blive lettet i deres dagligdag ved forhøjelse af fradragene.
Hvis det skattemæssige fradrag bliver forhøjet som vi har foreslået bliver skattelettelserne for lav- og mellemindkomstgrupperne betydelige, så som fangere, arbejdstagere, pensionister, førtidspensionister og studerende som ønsker en indkomst ved at arbejde sideløbende med studierne samt andre med lav- og mellemindkomst.
I forbindelse med vores forslag, så ville Landstingsmedlem Enos Lyberths forslag nemlig punkt 102 om forhøjelse af alderspensionen som blev nedstem at Siumut og Atassut, blive betydeligt støttet, da de ved hjælp af forhøjelsen af fradragene ville få et større beløb af leve for.
Og endvidere ville ikke kun de 400 alderspensionister, en inklusive de 3000 som foreslået af Landsstyremedlemmet for Familier Ruth Heilmanns forslag få deres økonomi forbedret. Inuit Ataqatigiit har under valgkampen bemærket, at andre partier støttede vores forslag om, at forhøje de skattemæssige fradrag, men da muligheden fremkom, ville de ikke være med, og ud af det forstår vi, at det kun var tomme løfter.
Med det som grundlag, så vil vi stemme imod forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen. Efterfølgende så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, men først Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til landstingsbeslutning om fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 2004, også med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, så vil jeg stemme med Inuit Ataqatigiit som er fremkommet med en mindretalsudtalelse, hvor jeg bemærker, at primært de mindrebemidlede og mellemindkomstgrupperne, og det støtter jeg fuldt ud fra Kandidatforbundets die, hvorfor jeg vil stemme sammen med dem.
Og med disse korte bemærkninger har jeg nu hermed tilkendegivet min stillingtagen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. Og derefter er det Landsstyremedlemmet for Familier.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
På Landsstyrets vegne skal jeg takke Skatte- og Afgiftsudvalget for den klare flertalsopbakning til Landsstyrets forslag.
Efter Landsstyrets opfattelse er det vigtigt for arbejdet med og sammenhængen i en kommende skatte- og afgiftsreform, at Landstinget ikke tager forskud på dette arbejde ved allerede for 2004, at ændre på de skattemæssige fradrag m.m.
På denne baggrund indstiller Landsstyret det skattemæssige fradrag m.m. for 2004 fastsat som foreslået ved 1. behandlingen, d.v.s. uændret i forhold til 2003.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Med hensyn til Agathe Fontains bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit, at hun nævnte mig som en der har fremsat forslag med hensyn til de kun 400 alderspensionister og med hensyn til de bemærkninger, så skal jeg udtale, at Landsstyret i efteråret og i 2002 har taget dette forslag op, og det er altså Landsstyrets forslag og ikke mit personlige forslag, og det vil jeg gerne præcisere.
Jeg finder det også vigtigt, at med hensyn til de ældre nu, så har man fået nedsat et udvalg, og de grundlæggende principper vil også blive medtaget i deres vurdering ¿ selvfølgelig.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og nu går vi så over til afstemning. Og det er så Inuit Ataqatigiits mindretalsforslag, som Agathe Fontain har fremsat, dem der stemmer for Inuit Ataqatigiits forslag bedes rejse sig. 8. Dem der er imod bedes rejse sig 21. Er der nogen der har undladt at stemme ? Nej.
Og dermed er det flertallets forslag som bliver fremsat i betænkningen afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg, og jeg skal bede dem, der går ind for flertallets forslag, nemlig fra Siumut, Atassut og Demokraterne, om at rejse sig 21. Dem der er imod bedes rejse sig 7. Dem der undlader at stemme bedes rejse sig 1. Dermed har flertallet vedtaget punkt 18, og den er så færdigbehandlet.
Og det næste dagsordenspunkt er punkt 27. Forslag til landstingsforordning om offentlig pension.
Og et flertal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg fra Siumut og Atassut indstiller, at man går ind for Landsstyrets forslag. Jeg skal spørge om der er nogen der har nogen bemærkninger. Den første er partiernes ordfører, Doris.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 13:18.
Punkt 27
Forslag til landstingsforordning om offentlig pension.
(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)
( 2. behandling)
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Under behandlingen af forslag til landstingsforordning om offentlig pension har vi efter nøje drøftelse af den i Siumut følgende bemærkninger til den her ved 2. behandlingen.
Først skal vi udtale, at med hensyn til offentlig pension, den støtter vi fuldt ud fra Siumut, og vi har fundet det nødvendigt, at der sker en tilpasning af pensionsbeløbene. Og jeg mener, at pensionen har udspring i Socialreformkommissionens indstillinger, og det må tages som det første skridt. Det er Siumuts opfattelse af forslaget både giver muligheder og er første skridt til opfølgning af Socialreformkommissionens arbejde.
Udvalgets forespørgsel til Landsstyret som ikke er blevet nævnt i Landsstyrets svarnotat ønsker vi fra Siumut, at disse bliver besvaret til punktets 3. behandling, men vi skal fra Siumut nævne, at vi fra Siumut vil stemme for vedtagelse af Landsstyrets ændringsforslag.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Da forslaget om Landstingsforordning om offentlig pension blev 1. behandlet den 9. marts meddelte Inuit Ataqatigiit, at ikke kunne godkende dette umiddelbart med følgende begrundelser.
For det første, vil der kun blive tale om forbedringer for en lille gruppe borgere. 400 personer ud af flere tusinde, det vil sige ud af 3.600 aldersrentemodtagere, uagtet at det er dokumenteret behov for at hæve pensionsbeløbene for alle pensionister.
Og for det andet, der er ikke fremlagt dokumentation for eller analyse at denne personkreds aktuelle indkomstforhold, det vil sige for de nævnte 400 personer. Vi ved således ikke om forslaget blot vil betyde, at de der i forvejen er velstillede blot bliver endnu mere velstillede.
Og for det tredje, Landsstyret har ikke fremført holdbare dokumenter, der begrunder opprioritering af netop denne gruppes pensionisters vilkår frem for andre pensionistgrupper.
Og for det fjerde, Forslaget er i strid med Socialreformkommissionens anbefalinger.
Vi meddelte endvidere under 1. behandlingen, at vores endelige stillingtagen vil bero på de dato og informationer, som Familie- og Sundhedsudvalget måtte modtage i forbindelse med betænkningsarbejder, samt forhandlingerne i udvalget op til 2. behandlingen.
Inuit Ataqatigiit kan ikke stemme for forslaget om offentlig pension med følgende begrundelser:
For det første, det er en politisk uskik, at vedtage en lovgivning eller forordning, hvor der ikke forud er foretage økonomisk konsekvensberegninger.
For det andet, Inuit Ataqatigiit frygter fortsat, at en vedtagelse af forslaget vil bidrage med større ulighed i ældres økonomiske vilkår, så de der har i forvejen får endnu mere.
Og for det tredje, at vedtagelsen vil betyde atm enliges pensionisters pension forbliver totalt uændret.
For det fjerde, forslaget som kun tilgodeser 400 pensionister fremsættes ikke som et led i en fremsynet og helhedsorienteret ældrepolitik.
For det femte, Landsstyret har ikke fremlagt argumenter, som begrunder en opprioritering af denne gruppe borgere frem for andre gruppere, som f.eks. yngre førtidspensionister.
Og for det sjette, forslaget er i strid med Socialreformkommissionens anbefalinger.
Inuit Ataqatigiit indstiller forordningsforslaget til forkastelse.
Og herunder vores arbejde, og hvilke begrundelser der er, det vil jeg lige fremsætte. I henhold til fremgangsmåden ved lovgivningsarbejdet. Inuit Ataqatigiit mener, at ethvert lovgivningsinitiativ skal hænge sammen med de langsigtede politiske mål og strategier indenfor det givne område, ligesom vi mener, at alt kvalificeret lovforberedende arbejde skal hvile på veldokumenteret data og grundige analyser med økonomiske konsekvensberegninger på kort og langt sigt, herunder samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
Endelig skal indsatser prioriteres og begrundes, således at det fremgår, hvorfor en indsats frem for en anden fortjener, at blive opprioriteret.
Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har op til 2. behandlingen af forordningsforslaget bedt Landsstyremedlemmet om at redegøre for resultaterne af undersøgelserne vedrørende de økonomiske forhold, for de ca. 400 personer, hvis forhold især vil blive forbedret. Landsstyremedlemmet har besvaret skriftligt, at Landsstyret ikke har fundet det nødvendigt, at afdække de økonomiske forhold for den nævnte gruppe, idet forslagets primære hensigt har været, at ligestille denne gruppe ældre med alle andre borgere.
Landsstyremedlemmet skriver ligeledes i sit brev, at dette vil være stridende mod menneskerettighederne, og at ældre mennesker som hele deres liv har haft egen indtægt skal fratages denne mulighed som pensionister.
Inuit Ataqatigiit skal bede Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at redegøre for, hvorfor det vil være i strid med menneskerettighederne, hvis de 400 personer, som forslaget vil tilgodeses, ikke ydes offentlig pension?
Ifølge finanslovsforslaget udgør modtagere af offentlig pension cirka 3.600 personer. Ifølge Grønlands Statistik er cirka 1.250 personer ud af disse ægtefæller. Såfremt forordningsforslaget vedtages vil 400 personer tilgodeses økonomisk, hvad så med de resterende ca. 850 personer? Vi beder Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at besvare dette spørgsmål.
Udvalget har ligeledes forespurgt Landsstyremedlemmet, om alderspensionen skal bestå af en basispension d.v.s. en grundpension og en tillægspension, som det blev meddelt, da forordningsforslaget blev forelagt den første gang under efterårssamlingen i 2002.
Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed skrev den 28. marts: ¿Landsstyret har ingen aktuelle planer om at ændre pensionslovgivningen således, at der sker en opsplitning i basispension og tillægspension.¿; på trods af dette, står der skrevet i finanslovsforsalget for 2003 på side 83: ¿ Det har vist sig, at nogle pensionister ikke efter de nuværende regler får alderspension, hvis deres ægtefælde oppebærer indkomst af en vis størrelse. Derfor foreslår Landsstyret at pensionen fremover skal bestå af en basispension og en tillægspension. Basispensionen vil være personlig for alle pensionister. Tillægspensionen lægges ovenpå basispensionen og vil være indkomstbestemt.¿
Inuit Ataqatigiit vil få redegjort, om det er Landsstyremedlem for Sundheds besvarelse til udvalget, eller om det er Landsstyremedlemmet for Finansers hvilken udmelding under finanslovsdebatten om hvilke udmelding der er den korrekte?
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut, og Landsstyremedlemmet for Familier kommer med en senere besvarelse.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Vi skal endnu engang komme med en udtalelse vedrørende forslag til landstingsbeslutning om offentlig pension, og det bliver ganske kort.
Landstingets udvalg for Familier og Sundhed, der er den bearbejdet færdigt, d.v.s. betænkningen, og med de bemærkninger der er kommet fra Landsstyret i deres besvarelse, og der er Atassut godt tilfreds med den besvarelse der er, og hvor de så også kommer med 2 ændringsforslag, og vi skal indstille, at man går ind for disse 2 ændringsforslag, således at det bliver vedtaget i den foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Det er til forslag til landstingsforordning om offentlig pension, der har Demokraterne følgende bemærkninger.
Vi har fra Demokraterne efter lang tids overvejelser truffet beslutning om, at godkende forslaget, da vi mener, at der ikke kan være mange ud af de ca. 400 personer der her er tale om må være uden for gruppen som burde få person.
Generelt har vi dog betænkeligheder. Vi har fra Demokraterne efter 1. behandlingen af forslaget fundet ud af, at de ti undersøgelser i 2001 som blev nævnt under 1. behandlingen ikke har haft noget at gøre med de ca. 400 pensionister, der ikke får pension på grund af ægtefællens indtægt. Demokraterne går ind for, at man ikke bar giver penge ud, det skal gøres efter forudgående undersøgelse som beviser hvor pengene hjælper bedst. Demokraterne finder det skuffende, at forslaget ikke fremmer ønsket om mere ens vilkår for de ældre i Grønland, og da vi mener, at en særbehandling af disse 400 mennesker er uacceptabelt så længe der ikke forefinde dokumentation for, hvorfor lige denne gruppe skal få særbehandling, og derfor vil vi anbefale Landsstyremedlemmet om at få bedre planlægning, når der i fremtiden skal være nye forslag.
Demokraterne mener derudover, at grundbeløbet for alle pensionister skal forhøjes, for at efterleve Socialreformkommissionens anbefalinger samt, at det bør vurderes om tidligere forslag skal indarbejdes i forslaget. Det gælder forslag om inflationssikring af pensionerne, da det er utilfredsstillende, at pensionister stilles ringere end øvrige lønmodtagere som i forbindelse med lønforhandlinger kompenseres for inflation. Pensionen må betegnes som den løn som de ældre ikke mere kan optjene.
Demokraterne vil stadig opfordre Landsstyret til at ansætte en landsdækkende ældrekonsulent, som skulle motivere de få ældrekonsulenter i kommunerne til at igangsætte beskæftigelses- og aktivitetstiltag. Demokraterne mener, at en landsdækkende ældrekonsulent vil kunne medvirke til at få kommunale ældrekonsulenter bliver bedre til at oplyse de ældre om deres rettigheder og muligheder for at modtage hjælp.
Demokraterne indstiller til sidst forslaget til vedtagelse i Landstinget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Med henvisning til mine bemærkninger på vegne af Kandidatforbundet til forslag til landstingsforordning om offentlig pension under 1. behandlingen har jeg følgende bemærkninger til betænkningen fra udvalget for Sundhed og Familier samt Landsstyrets besvarelse.
Og jeg skal på vegne af Kandidatforbundet med skuffelse bemærke, at udvalget er splittet, og udover det så er Landsstyret også imod en del af udvalgets betænkning, og det finder jeg meget lidt betryggende som udenforstående aktør, specielt når det er meget svært at se, hvem af fremlæggerne jeg skal tro på. Hensigten er ellers som der også blev givet udtryk for under 1. behandlingen, at punktet skal være genstand for seriøst vurdering, og at man hvis det er påkrævet skulle have samråd med Landsstyret og denne anmodning blev givet for at opnå fælles tandpunkt til de fleste af spørgsmålene for inden 2. behandling.
Men da faktum nu er, at udvalget og Landsstyret ikke kan opnå enighed, så må jeg på vegne af Kandidatforbundet konstatere, at der aldeles ikke er noget at råbe hurra for. Meget tyder på, at formanden for udvalget har manglet overblikket til atm samordne Landsstyrets og udvalgsmedlemmerne oplæg til gavn for flertallet.
Jeg må konstatere, at udvalgets troværdighed i denne sag er amputeret på grund af splittelsen. Det er ovenud aldeles ærgerligt. Til trods for det, så må jeg udtale, at jeg stoler på fremlæggelserne under 1. behandlingen specielt da de ældres organisation ... nipat ved høringen har tilkendegivet positivt indstilling til sagen, og jeg skal videre udtale, at jeg tilslutter mig forslaget i princippet, selvom reguleringerne ikke bliver optimale, men da de foreløbige reguleringer er et skridt mod det rigtige, så skal jeg som sagt udtrykke min tilslutning til forslaget samt ændringerne i formuleringerne.
Og til sidst skal jeg nævne, at uden at involvere mig nærmere i udvalgets og Landsstyrets tvist, vil jeg tage udmeldingerne til efterretning, og med hensyn til, at jeg ser frem til, at man agter at forhøje pensionerne med 1000 kr., og at man arbejder videre med sagen, hvorfor jeg naturligvis er klar til at tilkendegive mine eventuelle meningerne. Men selvfølgelig vil jeg være klar til at komme med yderligere bemærkninger til det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med nogle bemærkninger.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Landsstyret har modtaget Landstingets Familie- og Sundhedsudvalgs betænkning vedrørende forslag til landstingsforordning om offentlig pension. Landsstyret kan konstaterer, at et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Demokraterne indstiller forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger.
Udvalget anmoder Landsstyret om at ændre § 19 således, at § 19 indeholder henvisning til § 1 stk. 3, Landsstyret finder dog ikke denne ændring begrundet, og fastholder derfor den oprindelige ordlyd.
Landsstyret vil understrege, at § 1 stk. 3 der fastslår definition af .. allerede er et integreret begreb i kommunernes forvaltning af ældreområdet. Landsstyret finder derfor ikke grund til, at henvise til forhold som i forvaltningen er kendt i praksis. Omvendt finder Landsstyret, at pensionen faktiske størrelse er at overordentligt vigtigt karakter i udmøntningen af forordningen, og ønsker derfor ikke at gøre § 19 mere tungt end nødvendigt.
Landsstyret finder ikke at forslaget om, t tilgodese 400 ældre er økonomisk begrundet. Forslaget er alene begrundet i dens retsopfattelse, at ældre der hele livet har haft egen indkomst og været uafhængigt af ægtefællen ikke ved deres pensionering skal sættes i en situation, hvor de mister deres pension på baggrund af ægtefælle eller samlevers indkomst. Landsstyret finder derfor, at en undersøgelse af disse 400 pensionisters i ovenstående sammenhæng er formålsløst.
Landsstyret ønsker ikke at ændre retstilstanden i forbindelse med retten til at tilkendelse af førtidspension jf. § 5 stk. 2, og stk. 3. Hvis denne ændring foreslået af udvalget gennemføres vil det betyde en lempelse i kravene til tilkendelse af førtidspension.
Da økonomiske konsekvens der ikke er indarbejdet i Finansloven for 2003, Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig udvalgets indstilling med henvisning til Finansloven. Endeligt har udvalget bemærkninger til ½ 13 stk. 1, hvis Landsstyret tilslutter sig udvalgets bemærkninger sker der en lempelse i kravene fir udbetaling af børnetillægget. Landsstyrets forslag til § 13 stk. 1 nævnes tilfælde, hvor børnetillægget bortfalder, hvis Landstinget ændrer § 13 stk. 1, således som udvalget foreslår, vil der blive tale om børnetillægget bortfalder når en række forudsætninger er opfyldt.
Det har ikke været hensigten med 13 stk. 1 og vil i givet fald have økonomiske konsekvenser, idet flere forudsætninger idet flere forudsætninger for bortfald af børnetillæg vil have økonomisk indflydelse på antal udbetalte børnetillæg.
Sluttelig påpeger udvalget ændring til § 20 stk. 1. § 20 stk. 1 fastslår vilkårene for reduktion i pensionen afhængig af anden indkomst. Desuden beskrives indkomstgrænserne, hvorefter der sker reduktion i den udbetalte pension. Landsstyret finder ikke, at § 20 stk. 1 skal ændres og vil blot erindre om, at Landstinget tidligere har fået stillet spørgsmål om indhold i § 20 stk. 1. Landsstyret er af den overbevisning, at en præcisering af det samlede indkomstgrundlag der gælder for både ægtefolk og samlevende bør fremgå. Udvalget foreslår en formulering hvor samlevende kun fremgår indirekte. Den formulering som udvalget foreslår medfører derfor, at man tænker par som ægtefolk og enlige som enlige, man kan risikere at glemme i gåseøjne ¿samboende¿. Landsstyret kan derfor ikke tage udvalgets indstilling til efterretning.
Landsstyret skal i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til landstingsforordning om offentlig pension gøre opmærksom på 2 ændringsforslag, der er påpeget af Familie- og Sundhedsudvalget. § 1 skt. 3 indeholdt således en forkert paragraf henvisning i den danske version og denne ændres naturligvis til 2. behandlingen. § 20 stk. 3 ændres således, at forordningsforslaget ikke indeholder en skråstreg, men skrives med eller i situationstegn. Dermed vil forordningsforslaget fremstå uden skråstreg.
Landsstyret vil gerne bemærke, at landstingsforordning om offentlig pension er et element i udviklingen af en mere sammenhængende og mere tidssvarende senior- og ældrepolitik.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Enos Lyberth fra Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Tak. Ved debatten I dag, så vil man lags kysten kunne være mærkeligt, såfremt jeg ikke fik sagt noget når man snakker om de ældre. Men baggrunden for punktet her skal jeg lige kort komme ind på, fordi det drejer sig om 400 personer. Dengang i 1991 der besluttede Landstinget her i salen, at folkepensionen skulle ses som enhver anden løn. Dengang var der mange ældre der blev ramt, og hvem Landsstyret og hvor kom forslaget fra dengang. Det er de nuværende som kritiserer det mest. Og de ældres organisation blev inviteret til en dialog og redegøre nærmere for det, og jeg skal ikke nævne navnet.
Og det var allerede dengang i begyndte at kæmpe for det som vi stadigvæk kæmper for. Hvorfor gjorde de ikke allerede dengang noget, og ikke blot vil give ansvaret tril andre. Denne tomme snak bør man komme væk fra, og vil man opnå noget, så må man også kæmpe for det politik, og det er det i er ved at forstå nu. Og det er derfor, at jeg er gået ind for, at de 400 personer, som vil være det første kridt, hvor man så efterhånden vil tage det videre skridt. Og derfor er det ikke underligt at mit parti Siumut går ind for det.
Det er ikke sådan at jeg er tilfreds med det, men jeg anser det her som den første mulighed, hvor vi så efterhånden vil tage det videre skridt, og derfor vil jeg også stemme for nærværende forslag, Og derfor håber vi så, at man i det næste år hele tiden vil komme med de gode politiske målsætninger uden at komme væk fra om de politiske beslutninger måske har været forkerte, og at man så også skyder skylden på andre. De fejltagelser er fejltagelser, og derfor synes jeg, at det blot er tom snak. Og jeg tænker på, at folk som i mange år har arbejdet for samfundet, når så den ene ægtefælle ikke har noget til gode fordi den anden samboende eller ægtefælle har en indtægt, og det er der mange mennesker som der har ondt af, fordi de føler sig som værdiløse, og mange er gået bort med det i sindet, og det er det jeg gerne vil kæmpe imod. Og jeg er klar til at deltage i den videre dialog. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Familier.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet fra partierne i forbindelse med 2. behandlingen af landstingsforordning om offentlig pension, hvor Kandidatforbundet, Atassut, Siumut og Demokraterne har i sinde at stemme for nærværende forslag, men hvor Inuit Ataqatigiit, der bemærker vi, hvor de selvfølgelig også i deres ordførerindlæg indstiller, at man forkaster forslaget, men udvalget har også udført et stort arbejde, og har stillet vores direktorat en masse spørgsmål, og jeg har også under samhøret med udvalget, hvor jeg har besvaret en masse spørgsmål, også med hensyn til de mange spørgsmål Inuit Ataqatigiit har stillet, og jeg regner ikke med, at jeg med det samme besvarer dem, men hvor jeg blot vil henvise til at de får en skriftlig besvarelse.
Og her foreslår man, at de 400 personer, hvor det er den ene ægtefælle der ikke får noget og ikke mindst førtidspensionisterne og når de så har en ægtefælle, hvor den ene ikke får noget udbetalt, og det er netop for at komme over dette problem, at der er et flertal, der har forståelse herfor, og selvom vi tænker på menneskerettighederne, og med tanke for offentlig pension, og hvem vil være imod at man foretager denne forbedring ? Og man har også i Landstinget også i flere år snakket om, at man også skal gøre noget ved denne gruppe, og det har Landsstyret efterkommet og dermed også kommet med et forslag.
Og endnu en tak fordi udvalget endnu engang også en positiv medindflydelse og medvirken i det videre arbejde af forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Jeg havde allerede regnet med, at man vikl skyde skylden på mig for dagens problem. Men jeg synes, at man uanset hvornår så må man kunne regne med, at man ikke altid kan få positive reaktion når man er Landsstyremedlem for socialområdet, og det er der lussingerne hele tiden falder, og jeg har også været ansvarlig, og truffet beslutningerne herfor, også fordi de efterfølgende generationer vil få en stor opgave, fordi man ændrer pensionerne ud fra dem der råber højest op, og derfor har Inuit Ataqatigiits pensionspolitik ikke ændret sig, fordi vi mener, at de ældre skal behandles ens, og såfremt vi skal behandle dem ens, så må vi også ændre retningslinierne herfor, fordi skal vi behandle de ældre ens, så må vi finde endnu flere millioner, og vi har ikke disse millioner, og det er derfor vi skal nøje skal vurdere hele regelsættet, og blive tilpasset derefter.
Og sådanne tekniske løsninger, og det kan være nogle gange være svært at følge med i, men fra Inuit Ataqatigiits side, så skal jeg nævne, at vores politiske stillingtagen er langsigtede løsninger vi stræber efter. Fra Inuit Ataqatigiits side kan vi ikke løse, at den der har kræfterne og råber højst op, at de også bare for at indynde os hos vælgerne, at vi så bare træffer vores beslutninger herefter, og det er netop derfor, at når vi bliver en masse gamle, og så dem der får når det bliver tredoblet af dem der får pension, hvordan vil samfundet så også få råd til det, fordi det er et stort spørgsmål, hvordan vi kan få det finansieret.
Derfor søger vi stadigvæk fra Inuit Ataqatigiits side, og der er også mange anstrengende spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Og vores Finanslov for 2005 skal vi også snart behandle, og vi mener at den kommende Finanslov eller den økonomiske styring som det nuværende Landsstyre og Landsting, der bør man tænke mere langsigtet, hvor vi sågar måske kunne få illustreret, hvordan befolkningsfordelingen eller befolkningspyramiden vil se ud, og jeg har endnu ikke hørt, hvad man vil afsætte for de kommende år for 2006 og så frem over. Såfremt vi ikke har råd til det vi har afsat, så må vi tage midlerne fra anden side, og jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Finanser også nogen gange har natlige mareridt om det.
Men det står meget klart, at Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at man forkaster forslaget, men det andet vil vi så vende tilbage til.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vores begrundelser for vores indstilling til forkastelse, vi mener nemlig, at det ikke er på sin plads, at man kommer med lovforslag uden en grundig undersøgelse af nøje undersøgelser, selvom man også har set på økonomiske konsekvenser.
Det er ikke det at afdække selve problematikken, og vi ville gerne have undersøgt, hvordan de står økonomisk. Først når vi har fået disse oplysninger, så vil vi være i stand til at vurdere, om det blot er dem der har gode forhold at leve under, at de så får det endnu bedre. Men fra Landsstyrets side, så bliver der set, at man politisk har støttet denne gruppe, så har der ikke været behov for at foretage en nærmere undersøgelse, og det synes vi er uforsvarligt, men vi håber, at Enos Lyberth også har set vores begrundelser.
Når vi har et klart samlet billede af det, så vil vi kunne vurdere om det har været et godt skridt fremad. Dem der vil gå ind for det, og så siger de, at det er et godt skridt fremad, og Enos Lyberth siger også, at de 400 personer er et skridt fremad, hvorefter det så vil få efterfølgende virkning for resten. Det ved vi ikke endnu, man så længe vi ikke har fået en samlet redegørelse om den samlede ældrepolitik så kan vi ikke være med her.
Det var meget interessant, da vi snakkede om teatervirksomhed i Grønland, og da debatten var færdig, så kom Landsstyremedlemmet for Uddannelse, og sagde, at det er meget vigtigt, at vi kommer med en samlet kulturpolitik, så kunne vi så afsætte midler til enkelte projekter. Og det samme sagde Atassuts Jakob Sivertsen, hvor man også synes, at det var vigtigt, at man kom som en samlet politik, og hvor man også kom med en god planlægning som man så kunne afsætte midler efter, og det er netop det vi også efterlyser, fordi vi sætter et spørgsmålstegn ved, hvorfor netop disse 400 personer skal prioriteres, og det er kedeligt.
Og til Enos Lyberth, skal jeg også nævne som Henriette Rasmussen også har sagt det for lidt siden, at i vores arbejde her, så arbejder vi ud fra Inuit Ataqatigiits politiske grundholdning, og det er det vi arbejder for at man tager at alle får det godt, fordi vi mener, at når man lever som et par, så har man også nogle forpligtigelser overfor den samlevende, hvorfor vi netop har svært at se, hvorfor de 400 personer skal særbehandles. Og desværre så har Landsstyremedlemmet for Familier ikke besvaret vores spørgsmål om, hvad det er for nogle menneskerettigheder man kommer uden om, når disse 400 personer ikke får pension, hvorfor jeg endnu engang vil efterlyse en besvarelse af det spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, og jeg skal nævne, at det er en 2. behandling, og at man allerede har fremlagt en betænkning, og så er der 2 klare stillingtagender, vi skal stemme om, og det står allerede klart, hvad det er vi skal stemme om, og vi gør det også snart når de næstfølgende har fået ordet.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Ja tak. Jeg har ellers ikke ønsket at komme med bemærkninger, men jeg mener, at man bør komme med en præcisering, at den nævnte gruppe ældre, det er dem der både i statens, kommunens, og Grønlands Hjemmestyre har arbejdet stabilt i mange år måske hele Grønland rundt, hvor de blev tvunget til at flytte frem og tilbage.
Og at med hensyn til skattebetalingen i dag, så har de også været med til at danne det økonomiske grundlag for Grønland, og det er på baggrund deraf, at man gerne vil have at de også får nogen fordele. Forskellen ligger blot i, at de ikke har mulighed for at modtage personlige tillæg. Derudover, at hvis de har haft eget hus, så kan de ikke få offentlig hjælp, og hvis de skal have hjælp, så skal de selv betale for det. Og derfor med hensyn til, at det blev betegnet som rede personer, det er ikke helt rigtigt, de gennemføre deres liv med klør og næb for at få pengene til at strække rundt og de har ligesom alle andre borgere samme rettigheder, for at ligesom i Danmark ikke udefra indkomstgruppen, så har de ret til at alderspension i Danmark.
Og derfor er det vigtigt med hensyn til det vi debattere har, at der ikke er tale om mange midler, og når man så har svaret skat af dem, så er det måske omkring 1000 kr. de får udbetalt pr. måned. Og derfor at vi efte4r nøje overvejelser, så indstiller vi at man går ind for forslaget, og stemmer for det.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut. Den næste er så Doris Jakobsen.
Enos Lyberth, Siumut.
Indtil nu har IA I deres bemærkninger vist nok tænkt på særlig økonomi, og mit indlæg så prioriterede jeg ikke økonomien, men det er den nævnte persons følelsesliv, som jeg prioriterer. Det har været meget følelsesmæssigt belastende, da den trådte i kraft i 1991, og det er så det som ældreforeningen har dannet grundlag for at vi startede en ældreforening. Og som vi kæmper for indtil dato, og denne kamp vil heller ikke slutte, og jeg som personligt, at det ikke er nok disse pensioner, men vi må starte på et eller tidspunkt, så må vi tage dette.
Men med hensyn til enkelte personer, så må de også have den rettighed, at have en alderspension. Og det er gældende for alle verden rundt, og med hensyn til det der blev fremsat i 1991, at hvis vi har overgivet det til en retssag, så ville de ældre nok have vunder denne retssag.
Og at alle og enhver når de bliver ældre, d.v.s. fra det 60¿tyvende år, at modtage alderspension uanset hvilket beløb det er, det er ikke beløbet, men det er så personens følelsesliv, som jeg har arbejdet for, og det står jeg ved ind til nu.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Da der er tale om 2. behandling, så vil jeg ikke komme med et langt indlæg, men jeg mener, at det er nødvendigt, at komme her op på talerstolen, fordi vi blev benævnt som nogle der vil indynde os hos vælgerne. Vi mener, at vi alle sammen har til hensigt, at de ældre får de bedst mulige vilkår, og i har meget stor forhåbninger til denne sag, og det er ikke blot for at indynde os, at vi vil gå ind for det. Jeg mener, at det er et absolut flertal, som har dokumenteret dette ved at stemme for forslaget.
Vi skal fra Siumut præcisere, at vi vil gerne gå ind for dette forslag, fordi vi mener, at denne giver muligheder, og er det første skridt på opfølgning af Socialreformkommissionens arbejde. Og selvom jeg har andre bemærkninger så stopper jeg her, fordi der er tale om 2. behandling af forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og der er ikke andre der har bedt om ordet. Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg skal blot lige nævne som Inuit Ataqatigiit sagde, at Finansloven for 2003, med hensyn til alderspension, og bemærkninger til det, hvor Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, at det ikke hænger sammen, men jeg skal nævne, at finanslovsforslaget for 2003, og da det blev udarbejdet, så var der så følgende bemærkninger, og der er det så ved den nye udarbejdelse, hvor sagen så er gået videre, og der har man glemt at tage bemærkningerne væk herfra, men det skal vi komme som en berigtigelse til Finansudvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så går vi til afstemningen. Først er der et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit, der indstiller forslaget til forkastelse, og det stemmer vi først om. Og efterfølgende så har et flertal fra Siumut, Atassut og Demokraterne opfordret forslaget til godkendelse.
Og de der stemmer for Inuit Ataqatigiits indstilling om at man forkaster forslaget, og dem der går ind for det bedes rejse sig og dem der stemmer imod bedes rejse sig. 20 stemmer imod, Er der nogen der har undladt at stemme ? 1.
Og det næste vi skal stemme om er Landsstyrets ændringsforslag, og de der går ind for det bedes rejse sig. 20. De der stemmer imod bedes rejse sig. Ingen. De der har undladt at stemme bedes rejse sig. 7. har undladt at stemme, der er ingen der har stemt imod.
Og dermed er behandlingen af punkt 27, hvor man har gået ind for forslagene, således at den så bliver behandlet i udvalget inden 3. behandlingen.
Og vi er nu nået frem til punkt 20. Forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder.
Et flertal i udvalget bestående af Atassut og Siumut og Inuit Ataqatigiit går ind for, at fremsætte ændringsforslag til afhjælpning af enkelte tekniske uhensigtsmæssigheder. Og et mindretal bestående af Demokraterne indstiller forslaget til forkastelse. Og derfor skal jeg spørge om, om der er nogen der har nogle bemærkninger til forslaget ? Doris Jakobsen som partiordfører.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 14:10.
Punkt 20
Forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(2. behandling)
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Tak. Vi har i Siumut med fuld forståelse under 1. behandlingen drøftet Landsstyrets forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder. Vi stiller os tilfredse med 1. behandlingen af lovforslaget og nærer forhåbninger om, at det vil medføre positive resultater. Med disse bemærkninger fra Siumut stiller vi os tilfredse ed vurderingen i Udvalget for Erhverv, og med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen indstiller vi forslaget til 3. behandlingen. Og vi retter en tak til alle der har deltaget i arbejdet.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder henviser vi til vores bemærkninger under 1. behandlingen, og vi meddeler, at vi vil stemme for forslagets vedtagelse.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Med henvisning til Atassuts bemærkninger, eller hvor vi ellers stemte imod, men nu er der er et absolut flertal som vil gå ind for det, og så selvom vi i Atassut med et ligelig antal i et udvalg, så har vi diskuteret det frem og tilbage i vores gruppe, og der har vi så besluttet at vi vil gå ind for forslaget her under 2. behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Marie Fleischer, Demokraterne.
Marie Fleischer, Demokraterne.
Det er glædeligt, at det grønlandske samfund i stadig højere grad selv udformer de bestemmelser som skal regulere borgernes hverdag. Det skal dog fra Demokraterne påpeges, at man ikke bare for at lave en lov skal lave en lov.
Principielt kan vi godt fra Demokraterne godt støtte intentionerne bag lovforslaget, selvom vi ser ligestilling som en selvfølge, så ja, lige løn for lige arbejde. Så ja lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse med videre. Vi fra Demokraterne er af den overbevisning, at lovens krav om kønskvotering og bestyrelser i offentlig regi ikke er den rette fremgangmåde.
Udvælgelse til råd, nævn, bestyrelser m. m. skal først og fremmest ske på baggrund af kvalifikationer. Vi mener, at vejen frem til mere ligestilling er at få identificeret og overvundet de barriere der eventuelt kan være medvirkende til at hindre en fremmelse af ligestilling i vores samfund. Fra Demokraterne mener vi, at en lov ikke må indeholde hensigtserklæringer, hvortil der vil være et utal af fortolkningsmuligheder. Når Landstinget vedtager en lov, så må denne også være formuleret utvetydig således at loven kan overholdes. Med disse begrundelser indstiller vi forslaget til forkastelse i sin nuværende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Det bliver ganske kort. Et flertal i udvalget indstiller forslaget til vedtagelse, hvorfor jeg blot vil tage udvalgets betænkning til efterretning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og stemmer om mindretallets indstilling, hvor de indstiller forslaget til forkastelse, og det stemmer vi først om. Hvor Demokraterne foreslår, at punktet her i forbindelse med 2. behandlingen bliver forkastet, og de der går ind for det bedes rejse sig. 3. Og de der stemmer imod bedes rejse sig 22. Er der nogen der har undladt at stemme det er der ikke.
Og nu skal vi stemme om Landsstyrets ændringsforslag, og der går ind for det, og det er det der er blevet behandlet i udvalget, som er blevet fremsat og kommenteret. De der går ind for disse ændringsforslag bedes rejse sig. 22. Er der nogen der er imod 3 er imod, er der nogle der har undladt at stemme ? Det er ikke tilfældet.
Og dermed er forslaget til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder, den er nu vedtaget, således at den nu ud fra det der er blevet vedtaget, så vil den overgå til 3. behandling i den foreliggende form.
Og vi er nu nået frem til punkt 21. Det er forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.
Og i den forbindelse så skal jeg lige nævne, at der har et enigt udvalg i betænkningen har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag til afhjælpning af enkelte tekniske uhensigtsmæssigheder i forslaget. Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, der får ordet.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 14:18.
Punkt 21
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv)
(2. behandling)
Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.
Det glæder mig at se, at et enigt Lovudvalg har indstillet forslaget til videre velvillig behandling i Landstinget. Landsstyret konstateret at udvalget er enige i sigtet med forslaget, nemlig t medlemsantallet reduceres og at medlemssammensætningen ændres. Forslaget indebærer, at den partipolitiske repræsentation ophører, mens organisationer m. v. hvis arbejde relaterer sig til børn og unge opnås styrket repræsentation i rådet.
Landsstyret tager det til efterretning at udvalget finder det beklageligt, at der ikke i lovforslagets bemærkninger er redegjort for indholdet af de indhentede høringssvar, og at der var tekniske rettelser til forslaget. Disse rettelser er nu indarbejdet ændringsforslag, men der er ikke ændret ved forslagets indhold.
Landsstyret har bemærket to opfordringer til ændringsforslag, som Landsstyret dog ikke finder hensigtsmæssige at tilføje i ændringsforslaget. I nærværende ændringsforslag er der således allerede mulighed for at organisationer og også KANUKOKA kan varetage både byers og bygders interesser, ved at udpege repræsentanter fra bygdebestyrelser.
Desuden åbner ændringsforslaget mulighed for en større opmærksomhed på benyttelsen af det allerede eksisterende kvalificeret potentiale der findes blandt den kvindelige befolkning. Således ser Landsstyret det ikke som et problem, at skulle tilstræbe en ligelig fordeling mellem kønnene.
Landsstyret indstiller hermed forslaget til landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd til vedtagelse i den nu foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg skal spørge om, der er nogle bemærkninger til Landsstyrets ændringsforslag.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Med henvisning til vores bemærkninger under 1. behandlingen, hvor i indstillede, at bygdebefolkningerne også får indflydelse på ligestillingsarbejdet, således at bygdebestyrelsen kan få en observationsstatus i ligestillingsarbejdet, ved medlemssammensætningen så har vi også spurgt om, KNAPK og Børn- og Unges deltagelse i arbejdet, og at man også retter op på det. Og i Landsstyrets besvarelse, så kan vi se, at man ikke er gået ind for at bygdebestyrelserne får observatørs status i ligestillingsarbejdet, men blot peger på en anden mulighed, hvor KANUKOKA kan varetage både byernes og bygdernes interesser, og jeg skal blot opfordre tl at KANUKOKA er vågne overfor denne mulighed, og med disse bemærkninger vil vi i forbindelse med afstemningen af nærværende lovforslag gå ind for forslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Der er ikke andre der har bedt om at få ordet. Og vi går nu videre til afstemningen, og vi har allerede omdelt ændringsforslagene, og de der går ind for Landsstyrets ændringsforslag, og de der går ind for dem bedes rejse sig. 24. Er der nogle der stemmer imod det, det er ikke tilfældet, er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er vi færdig med 2. behandlingen af punkt 21, hvor man er gået ind for Landsstyrets ændringsforslag, hvorefter den så kan gå videre. Og vi er så nået til punkt 33, det er 2. behandling. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.
Under 2. behandlingen er der nogle ændringsforslag, hvor man skal have en afstemning om, nemlig med forbehold for mindretallets eventuelle ønsker om, at stemme om mindretallets krav om, at Landsstyret til efteråret fremkommer med en ny realkreditfinansieringsordning, det skal man være parat til.
Og så er det et enigt Infrastruktur og Boligudvalg, der har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, og Landsstyret har imødekommet dette ønske. Og så vil jeg gerne spørge, om der er nogen der har nogle kommentarer, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
20. mødedag, fredag den 4.april 2003, kl. 14:24.
Punkt 33
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(2. behandling)
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Set i forhold til betænkningen konstaterer Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret i dette spørgsmål har indvilget i at følge et fuldstændigt enigt Infrastruktur og Boligudvalgsønsker om, at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag.
Dette er vi ovenud tilfreds med, og vi finder derfor ingen anledning til at fremføre nogle kritiske ryster, hvorfor jeg blot vil meddele, at Inuit Ataqatigiit agter at stemme for forordningsforslaget i dens nuværende form, inklusiv ændringsforslaget.
Når dette er sagt, så vil vi imidlertid med beklagelse konstatere, at Landsstyremedlemmet end ikke med et eneste ord har følt tangen til at kommentere Inuit Ataqatigiits og Demokraternes indstilling i betænkningen om, at Landsstyret i forbindelse med efterårssamlingen fremkommer med forslag til indførelse af en realkreditlignende finansieringsordning, de steder hvor realkreditbelåningen normalt ikke er muligt.
Det har ellers været på sin plads at regne med det, specielt når man også henviser til dette spørgsmål også blev taget op af Finansudvalget i dens betænkning i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2003, og som vi debatterede i forgås.
Forinden vi skrider til afstemning afventer vi derfor med spænding på, hvad Landsstyremedlemmet har af svar her til.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Så er det Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Jeg har ellers ikke fundet det nødvendigt, at komme med nogle bemærkninger, men på baggrund af Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg, så vil jeg lige komme med en kort bemærkning. Selvfølgelig takker vi på vegne af Landsstyret, at et enigt udvalgs i dens betænkning nu har Landsstyrets konstateret, at Landsstyret til 2. behandlingen fremsætter et ændringsforslag der sikrer, og således at forordningsforslaget i sin foreliggende form kan overgå til 3. behandling.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordførers spørgsmål, så vil jeg lige præcisere, at finanslovsforslaget og under 2. behandling har besvaret dette spørgsmål sammen med noget andet er fra talerstolen, nemlig at man for mindre byer på de steder hvor der ikke forefindes realkreditbelåning, om hvilke ordning man kan overveje, og det er så det Landsstyret gerne vil undersøge, og det er så også Inuit Ataqatigiits ordfører, der også kræver dette i debatten. Og derfor skal jeg blot præcisere her, at det ikke har sammenhæng med nærværende forslag, det er under et andet forum, og derfor fortsætter vi vores vurderinger i andet regi men hensyn til Inuit Ataqatigiits spørgsmål. Jeg håber ikke at man med vilje vil misforstå min besvarelser.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ja tak. Så vil jeg overhovedet ikke usikre, men hvornår kan vi så regne med at Landsstyret i andre mindre byer, hvor der ikke forefindes realkreditlignende finansieringsordninger, om hvornår vi kan regne med at der vil komme en nyordning, hvornår vil Landsstyret fremsætte noget omkring dette til Landstinget.
Fordi vi er vidende om, at som vi har sagt i forgås under debatten om finanslovsforslaget for 2003, så sagde Finansudvalget i sin betænkning, og i side 87 i den grønlandske udgave og side 62 i den danske udgave, så har man behandlet dette spørgsmål ret så meget indgående, og her har man også efterlyst, hvornår Landsstyret har planer om, at komme m ed forslag til indførelse af realkreditlignende finansieringsordninger, og hvornår og på hvilke tidspunkt, det svarede Landsstyremedlemmet ikke klart på.
Fordi vi i Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i denne indstilling ellers indstiller og håber på, at dette vil blive fremsat til efteråret af Landsstyret, men dette er stadigt ikke blevet besvaret klart endnu, men uanset dette, så dette forordningsforslag som man også har fremsat ændringsforslag til, der vil jeg blot meddele, at vi vil stemme for den.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og det er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Bolig.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører, så skal jeg udtale, at selvfølgelig er vi glade for, at I vil stemme for forordningsforslaget, og det er jo det vi diskuterer om, jeres spørgsmål det har jeg præciseret, at vi vil undersøge den. Og i den forbindelse, så skal man også huske på, at Inuit Ataqatigiits ordfører blandt andet i forslag til debatoplæg, nemlig om hvor man er medejer af boligbyggeri, og hvor der er nogle meget klare besvarelser fra Landsstyret om, hvordan man kan finansiere med hensyn til at vi kan fremsætte forslag til som medejer af næste forårssamling.
Og i den forbindelse nævnte vi, at vi vil undersøge de forskellige finansieringsmuligheder, det vil sige at vi er kommet med en besvarelse i den forbindelse flere gange, og derfor skal man ikke sige disse svar overhørig.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Ja dette spørgsmål er så blevet Landsstyremedlemmet med hensyn til realkreditordningen, og nu vender vi tilbage til forslaget, nemlig at det er et enigt Infrastruktur og Boligudvalg, der har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag, og man indstiller så at Landsstyrets ændringsforslag bliver vedtaget.
Og dem der stemmer for, at Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig 27 for. Er der nogen der er imod ? Nej. Er der nogen der har undladt at stemme, nej ? Dermed er disse ændringsforslag vedtaget under 2. behandling.
Og går så videre til det næste punkt, og det næste punkt er så punkt 34, og punkt 34 er så forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger, og det er 2. behandling.
Og her er der også fremsat nogle ændringsforslag, og jeg vil gerne foreslå, at for det første, at Landsstyret kommer med deres besvarelse i den forbindelse. Og det er så besvarelse til udvalgets ændringsforslag, og det er så Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 14:33.
Punkt 34
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
( 2. behandling)
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
Jeg skal præcisere, at besvarelsen er uddelt skriftligt til landstingsmedlemmerne, hvor jeg vil læse mit svarnotat fra omkring midten af dette. Landsstyret har fuld forståelse for udvalgets bevæggrunde for forslaget. På nogle lokaliteter kan det forekomme, at markedsprisen ligger under den tekniske og økonomiske værdi, det må antages at der på sådanne lokaliteter ikke umiddelbart vil forekomme markedsdelinger, der medfører at lejeren vil umiddelbart handel vil opnå en utilsigtet gevinst. Landsstyret kan derfor fuldt ud tilslutte sig udvalgets ændringsforslag.
Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke udvalget for deres fyldestgørende betænkning, og dermed ændringsforslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger vedtages og at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om omdannelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsboliger til ejerboliger, derefter overgår til 3.behandloingen i den foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, der har bedt om ordet.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Da Landsstyret udviser fra henstillingen fra et enigt Infrastruktur og Boligudvalg, og derfor nu har meddelt, at de nu kan gå ind for udvalgets ændringsforslag, så skal Inuit Ataqatigiit uden yderligere bemærkninger blot meddele, at vi naturligvis herunder 2. behandlingen agter at stemme for forordningsforslaget inklusive ændringsforslaget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Jeg vil anmode landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser, da vi skal til at gå til afstemning. Det er punkt 34, det drejer sig om. Det er et enigt Infrastruktur, og Boligudvalg, der har fremsat ændringsforslag, og hvor vi allerede har hørt Landsstyrets besvarelser, og de bemærkninger, der er kommet fra partierne, og det er man så også gået ind for fra partierne, hvorfor vi nu skal stemme om disse ændringsforslag.
De der stemmer for udvalgets ændringsforslag bedes rejse sig 23. Er der nogle der er imod ? Det er ikke tilfældet. Er der nogen der harmundladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er vi nu færdige med behandlingen af punkt 34 her i forbindelse med 2. behandlingen. Det næste vi skal behandle er punkt 35. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger. Og her er det også en 2. behandling.
Også i den forbindelse har Landsstyret fremkommet med et ændringsforslag, og jeg vil anmode Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger om at fremkomme med sin besvarelse.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 14:38.
Punkt 35
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger.
(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)
(2. behandling)
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.
På Landsstyrets vegne takker jeg Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg for deres overvejelser, spørgsmål og fyldestgørende betænkning. Landsstyret konstaterer, at et enigt udvalg tilslutter sig, at forordningsforslaget sendes til 3. behandlingen i sin nu foreliggende form.
Landstingsforordning om andelsboliger stammer tilbage fra 1991, siden da er eder sket en række ændringer på blandt andet på baggrund af indhøstede erfaringer, regelforenklinger og ønsker fra markedets aktører. Nærværende forordningsforslag er en tilretning, som sker som led i den igangværende modernisering af andelsboligordningen.
Og Landsstyret forventet at den igangværende gennemgribende revidering af den samlede forordning kan sendes til høring i efteråret 2003, det vil sige her i efteråret, med henblik på fremlæggelse af en ny samlet forordningsforslag.
Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke udvalget for deres opbakning, og med disse bemærkninger indstiller Landsstyret hermed, at forslaget til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger overgår til 3.l behandlingen i den foreliggende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går nu videre til afstemningen. Og dette afstemningstema er en tilretning, og derfor skal vi nu stemme for Landsstyrets forslag, og dem der stemmer for Landsstyrets forslag bedes rejse sig. 20 stemmer for er der nogle der stemmer imod det er ikke tilfældet, er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet, og dermed er vi færdige med behandlingen af punkt 35.
Og den næste vi skal behandle er punkt 15 Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002.
Og det er et enigt Finansudvalg, der indstiller lovforslaget til vedtagelse i uændret form. Og jeg skal spørge om der er nogen der har nogle bemærkninger, og det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse til betænkningen.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 14:42.
Punkt 15
Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
( 2. behandling)
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Jeg skal på Landsstyrets vegne takke Landstingets Finansudvalg for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002.
Landsstyret har noteret sig, at Finansudvalget indstiller forslag til landtingstillægsbevillingslov for 2002 til vedtagelse i uændret form. Landsstyret vil dog til 3. behandlingen fremsætter et ændringsforslag om, at en tekstanmærkning vedrørende en låneaftale med KNR udgår af lovforslaget, fordi tekstanmærkningen ikke er godkendt af Finansudvalget. Dette ændrer dog ikke på det lån som Landskassen har ydet KNR i 2002. Med det foreliggende finanslovsforslag for 2003 vil ændringsforslaget heller ikke ændre ved KNR¿s afdrag og rentebetalinger.
Landsstyret har forinden 2. behandlingen i dag i Landstinget svaret Finansudvalget på de mere tekniske spørgsmål og supplerende oplysninger som Finansudvalget udbeder sig i betænkningen. Det skal jeg derfor ikke her sige mere om. Derimod vil jeg på Landsstyrets vegne kvittere for Finansudvalgets betragtninger om tillægsbevillingsansøgninger, der med Finansudvalget ord kan betragtes som efter bevillinger. Landsstyret ser med stor alvor på sådanne situationer og vil i den udstrækning det er nødvendigt rette op på de gældende procedurer.
Landsstyret er fokuseret på, at løbende at forbedre økonomistyringen på de enkelte områder. De store økonomiske udfordringer i Grønland står overfor i de kommende år, og det kræver, at vi er i stand til at prioritere. Men det kræver også at vi er i stand til at fastholde disse prioriteringer selvom vi støder på problemer i løbet af året. Derfor skal vi være gode til at styre udgifterne, og behovet for tillægsbevillinger. Det er en forudsætning for at vi kan tage fat på den debat og de prioriteringer, der knytter sig tl målet om en selvbærende økonomi.
På handicapområdet og anlægsområdet har der i 2002 været nogle problemer i tilrettelæggelsen af bevillingerne. Det arbejder Landsstyret videre med at rette op på. Landsstyret har noteret sig Finansudvalgets bemærkninger til de enkelte områder, som det blandt andet fremgår af Landsstyrets finanslovsforslag for 2003 er dette arbejde startet.
De tekniske henstillinger fra Finansudvalget vil indgå i Landsstyrets arbejde fremover. Med disse bemærkninger overgiver jeg lovforslagets til Landstingets videre behandling. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Siumut vil gerne sige tak til Finansudvalgets arbejdsindsats. De har brugt meget tid og grundigt til landstingstillægsbevillingslov for 2002. Efter 1.. Behandlingen af forslaget til landstingsbevillingslov for 2002 er blevet behandlet i Finansudvalget vil vi i Siumut uden yderligere indstille til Siumut til vedtagelse ved .3 behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit tager Finansudvalgets grundige betænkning til forslag til landstingstillægsbevillingslov for 2002 til efterretning, og skal meddele at være med til at godkende indstillingerne og opfordringerne i betænkningen.
Vi er tilfredse med besvarelsen fra Landsstyremedlemmet for Finanser, og vi er glade for at Landsstyremedlemmet under den videre bearbejdelse vil lægge Finansudvalgets indstillinger og opfordringer til grund.
Vi er enige med Landsstyremedlemmet for Finanser i vigtigheden af grundig styring af økonomien. Ikke mindst anser vi det som en nødvendighed en ordentlig styring af tilskuddene til byggeri for handicappede, og vi er tilfredse med, at Landsstyremedlemmet for Finanser vil være med til arbejdet.
Landsstyret meddeler at ville stille med ændringsforslag op til 3.behandlingen vedrørende KNR, og Inuit Ataqatigiit vil hilse dette velkomment.
Inuit Ataqatigiit anser det for vigtigt, at Finansloven skal være et redskab til prioriteringer i økonomien, derfor skal tillægsbevillingerne så vidt muligt holdes nede med ihærdighed.
Med disse bemærkninger godkender vi, at lovforslaget inden 3. behandlingen viderebearbejdes af Finansudvalget.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut og derefter Per Skaaning, Demokraterne, men først Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Med henvisning til Atassuts udtalelser undr 1. behandlingen af Landsstyrets forslag til tillægsbevillingslov i henhold til Grønlands Hjemmestyres Budgetlov nr. 8 af 29. oktoberm1999 og tilpasset i henhold til lov nr. 26 stk. , og Landsstyremedlemmet for Finanser har udtrykt sin forståelse for, at Finansudvalget ikke har godkendt en tekstanmærkning vedrørende en låneaftale med KNR, og udvalget derfor har krævet at lovforslaget udgår, skal Atassut udtale sin tilslutning til forslaget, og skal anbefale, at forslaget sendes videre til 3. behandlingen i dens nuværende udformning.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste der får ordet er Per Skaaning, Demokraterne,.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side har vi følgende kommentar til Landstingets tillægsbevillingslov for 2002. Den fornemmeste opgave for et Landsstyre må være, at en tillægsbevillingslov er så tynd som muligt. Det viser at Landsstyret har foretaget en realistisk budgetlægning, og forudset de eventuelle ændringer som måtte komme igennem et finanslovsår.
I tillægsbevillingsloven for 2002 kan vi imidlertid konstatere, at Finansudvalget har behandlet 48 ansøgninger fra Landsstyret om nye og ændrede bevillinger. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at de enkelte landsstyreområder til de kommende finanslovsforslag budgetterer på et realistisk og velforberedt måde.
Yderligere synes det at fremgår til betænkningen til tillægsbevillingsloven, at enkelte landsstyreområder stadig mangler et overblik over økonomistyringen, Landsstyret arbejder med overskudsmål for 2003 på kun 0,5 af de samlede indtægter, selv forholdsvis små ændringer i form af ekstrabevillinger i 2003 vil meget hurtigt kunne udhule dette overskudsmål. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til at fremover, at rette et kraftig fokus på styringen af økonomien i de pågældende direktorater.
Finansudvalget har i sin betænkning til tillægsbevillingsloven fremkommet med flere påpegninger af rokeringer på hovedkonti som efter vores opfattelse anses for betænkelige, hvoraf flere er foreslået overgivet til Revisionsudvalget for yderligere behandling. At en sag overgives til Revisionsudvalget må i sig selv give anledning til en skærpet interesse fra Landsstyret på det pågældende område, og vi forventer derfor, at Landsstyret foretager sig de nødvendige tiltag til i fremtiden at undgå at sager overgives til Revisionsudvalget.
Da disse sager er indgående beskrevet i Finansudvalgets, skal jeg undlade at beskrive dem nærmere i dette indlæg. Dog føler vi fra Demokraterne at enkelte sager fortjener en bemærkning med på vejen. Der tegner sig et klart billede af, at Landsstyreområdet for Familier og Sundhed ikke har fastlagt nogle klare regler for udlægningen af kompetencen til kommunerne indenfor handicapområdet. Landsstyreområdet har således kunne konstatere et overforbrug på næsten 8 mio. kr., uden at dette har en hjemmel i lovgivningen.
Finansudvalget anfører i sin betænkning og jeg citerer ¿Det kan altid frygtes at eet vil føre til en udgiftsstigning nå en anden myndighed som her kommunerne får ret til atm disponere over på en andens regning ¿ altså Hjemmestyrets regning,¿, citat slut. I en erkendelse af at Finansudvalget er af den opfattelse, at Landsstyreområdet for Familier og Sundhed har overtrådt sin kompetence i denne sag, skal vi kraftigt henstille til, at der snarest muligt søges defineret nogle klare regler for disse bevillinger.
Et andet område som efter Demokraternes opfattelse med al tydelighed viser at der skal fokuseres betydelig på økonomistyring er indenfor Landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse. Finansudvalget blev den 16. december 2002 præsenteret for en ansøgning om omrokering og budgetopfølgning indenfor dette område. I ansøgningen søger Kiiip om en ekstrabevilling på 105.000.kr. til Innersavik. Vores forbavselse var derfor stor, da vi i Landsstyrets forelæggelsesnotat til Landskassens Regnskaber for 2002 kunne konstatere, at den selv samme Innersavik havde et mindre forbrug på 2 mio. kr.
Vi stiller os uforstående overfor, hvordan man i løbet af så kort tid kan regne forkert på hele 1,8 mio. kr. Jeg skal derfor henstille til at det pågældende landsstyreområde tager disse bemærkninger til efterretning, og fremover konstant opretholder en konsekvens styring af økonomien.
Sluttelig skal jeg ikke undlade at kommentere en afgørelsessag fra Finansudvalget fra den 2., december 2002 om støtteordning til fangerne. Efter vores opfattelse bærer denne afgørelse præg af, at være en julegave til fangerne. Problemet med denne bevilling var imidlertid, at Landsstyret på forhånd havde meddelt pressen, og dermed den grønlandske offentlighed, at bevillingen allerede var godkendt af Finansudvalget selvom vi på dette tidspunkt endnu ikke havde modtaget ansøgningen. Efter vores opfattelse er dette en særdeles betænkelig måde at handle på fra Landsstyrets side. Dette sætter Finansudvalget i en meget dårlig arbejdssituation.
Når der allerede inden bevillingen er givet skabes et forventningspres, hvor Finansudvalget tages som gidsler. Vi skal derfor henstille til, at Landsstyret ikke i fremtiden arbejder på denne måde.
Med disse bemærkninger tilslutter vi fra Demokraterne, at tillægsbevillingsloven overgår til 3. behandlingen i sin nuværende form.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og den næste er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men vi vil gerne lige anmode landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser, da vi snart skal have en afstemning.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
( Starten på grønlandsk.) ¿ stk. 1. Når der ikke foreligger godkendelse til bevillinger må der ikke afholdes udgifter og heller ej må der forbruges midler.
Og med henvisning til bestemmelserne i § 3 gør Finansudvalget opmærksom på, at Landsstyremedlemmet er berettiget til at bruge midler på baggrund af nærmere fastsatte regler. Den siddende landsstyremedlem er til enhver tid ansvarlig for bevillingen til relevant landsstyreområde. Videre blev der gjort opmærksom på bestemmelserne i § 25 og 26, og det er jeg også tilfreds med.
Den for samfundet meget dyre overforbrug af over 60 mio. kr. af 2 landsstyreområdet i 2002 må på inden måde gentages, da det allerede har været meget dyrt.
Med disse korte bemærkninger skal jeg udtale på vegne af Kandidatforbundet, at jeg vil stemme for Finansudvalgets indstillinger og anbefalinger.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste der får ordet er Per Rosing Petersen.
Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.
Tak. På vegne af udvalget vil jeg gerne takke for de bemærkninger der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet og Landsstyret også fordi denne betænkning er blevet vel modtaget, og det er et enigt udvalg som har vedtaget nærværende betænkning.
Og uden at komme ind på vores indstillinger og anbefalinger, så vil jeg gerne sige tak til Landsstyrets velvilje til ændringsforslag vedrørende blandt andet KNR, her inden 3. behandlingen, men det vil ikke indebærer ændringer i beløbene, Og vores 3 indstillinger som man også har kommenteret, dem vil jeg også gerne takke for, men jeg vil udnytte, på vegne af Finansudvalget, at lige efterlyse den 31. december 2002, hvor Landsstyremedlemmet for Anlæg, hvor han under samhøret lovede, at man i forbindelse med bygge- og anlægsfonden, at man der skulle have et samhør vedrørende, og det ser vi frem til fra udvalgets vegne og der vil vi godt efterlyse, hvornår det vil ske, da vi ellers havde regnet med, at det ville ske her i løbet af foråret, men vi vil være meget glade for at høre hvornår det så vil ske.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Jeg siger tak tl de bemærkninger der kommet, jeg skal blot lige præcisere, at det er fuldstændigt korrekt, at man i forbindelse med budgetudarbejdelse, så det nødvendigt, at man udarbejder budgetter, der gerne stemmer overens med selv de udgifter, men det er også meget vigtigt, at man har en reserve, fordi der hele tiden sker nogle uforudsete ting, og det kan man ikke komme uden om. Jeg er også glad for, at man også har forståelse for, og dermed også går ind for det.
Og med hensyn til de påpegninger der er sket overfor to landsstyreområder, som er kommet fra Demokraternes side, og til det skal jeg nævne, at vi også har redegjort for det i vores besvarelse fra Landsstyret, således at man til stadighed får forbedret budgetgangen i de forskellige landsstyreområder, og det er det vi hele tiden arbejder på i de forskellige landsstyreområder.
Men med hensyn til at det forrige Landsstyre kom med en julegave til fangerne, og til det skal jeg nævne, at det som Landsstyret har vedtaget som skal gå videre til Finansudvalget, det bliver det så ikke meddelt direkte til presser, men fordi pressen modtager resumer og referater, så efterlyser de så noget ud fra det, og det er så derfra den er gået videre t il pressen, men i Landsstyrt er vi meget forsigtige med, at de sager som først skal færdiggøres over for Finansudvalget at sådanne sager ikke kommer ud i pressen, således at man ikke skal prøve på at påvirke igennem pressen.
Og med hensyn til anlægsopgaverne om, at man kan have et samråd eller man eventuelt kan afholde et seminar, og der skal jeg lige nævne, at vi lige undersøger, hvornår det skal ske, fordi det skal realiseres, fordi det er blevet lovet, og det bliver det. Tak.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi skal til at gå til afstemningen, men så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der har bedt om at få ordet inden da.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Tak. Det bliver ganske kort. Til Demokraterne. Selvom Landsstyremedlemmet for Finanser allerede er kommet med em besvarelse. Men hvad angår sagerne vedrørende handicapområdet, det er en opgave som vi har, og vi har et stort samarbejde med kommunerne, og vi er ved at foretage en undersøgelse i mit direktorat, så har det nedsatte udvalg medet travlt for at efterlyse de ting som de skal arbejde med, og den redegørelse vil også blive omdelt til Jer og resten af Landstingets medlemmer.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Og vi går nu videre til afstemningen vedrørende landstingsbevillingslov for 2002, Et enigt Finansudvalg indstiller lovforslaget vedstaget i uændret form, og de der stemmer for denne indstilling fra Finansudvalget bedes rejse sig. 28. Er der nogen der stemmer imod ? Det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, Det er heller ikke tilfældet, og dermed har man vedtaget det her ved 2. behandlingen.
Og vi er nu nået frem til Punkt 42. Forslag til landstingsbeslutning til Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.
Og det er Landsstyremedlemmet for Finanser, der fremlægger punktet, værsgo Landsstyremedlem for Finanser.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 15:05.
Punkt 42
Forslag til landstingsbeslutning til Hjemmestyrets udtalelse til ikraftsættelse for Grønland af lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.
(Landsstyremedlemmet for Finanser)
(1. behandling)
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Landsstyret har den 26. februar 2003 indgået en aftale med regeringen om bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestyre 2004. regeringen har på baggrund af indholdet i aftalen udarbejdet et forslag til lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre. Dette lovforslag 185 er den 12. marts fremsat for Folketinget med det sigte, at lovforslaget bliver færdigbehandlet inden sommerferien.
Lovforslaget fremlægges hermed for Landstinget med henblik på , at Landstinget afgiver en udtalelse til regeringen. Udtalelsen vil efterfølgende tilgå Folketinget. Forhandlingerne om en ny bloktilskudslov blev påbegyndt i januar i år og som nævnt afsluttet onsdag den 25. februar. Forhandlingen med regeringen ved Finansminister Thor Pedersen strakte sig over en enkelt dag. Forhandlingerne blev også ført i en atmosfære af gensidig forståelse.
Der er truffet aftale om blottilskuddet for 2004, således som det fremgår af lovforslaget samt bilag 12, som indeholder den tekst som blev aftalt mellem regeringen og Landsstyret. Hovedindholdet i aftalen er, at bloktilskuddet i 2004 fastsættes til 3.005.2 mia. kr. regnet i 2004 pris- og lønniveau. Dette indebærer at bloktilskuddet er uændret i forhold til 2003, bortset fra at der på sædvanligvis er foretaget pris og lønregulering af bloktilskuddet. Fra 2003 til 2004 er der fremskrevet med 1,8 % Staten har siden 1992 fremsat krav om en gradvis reduktion af bloktilskuddet. Indtil nu er en sådan reduktion ikke gennemført. Ved forhandlingerne om bloktilskud for 2002 har Landsstyret overfor Finansministeren fastholdt, at man ikke kunne godkende en nedsættelse blandt andet med henvisning til at Landsstyret havde nedsat en Selvstyrekommission, som også skulle overveje den fremtidige fastsættelse at bloktilskuddet.
Af aftalen mellem regeringen og Grønlands Landsstyre om bloktilskuddet for perioden 2002 til 2003 fremgik, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for tilskuddet for 2004 med baggrund i Selvstyrekommissionens betænkning.
Selvstyrekommissionens betænkning er imidlertid forsinket. På den baggrund er regeringen og Grønlands Landsstyre enige om en 1-årig forlængelse af den nuværende aftale. Den indgåede aftale omfatter derfor kun 1 år, og ikke som normalt 3 år.
Som punkt 5 i aftalen er der optaget følgende tekst, og jeg citerer ¿Med hensyn til fastsættelse af bloktilskuddet fra næste bloktilskudsperiode fra 2005 er parterne enige om, at der kan forhandles om principperne for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet, således at der sigtes mod at Grønland bliver mindre afhængig af bloktilskuddet, men også med hensyn til solidaritetshensynet mellem de to samfund. Dette vil indgå i de generelle forhandlinger om fastsættelse af bloktilskuddet fra 2005. Betænkningen fra Selvstyrekommissionen og det Erhvervsudvalg som regeringen og Landsstyret er enige om at nedsætte vil kunne danne baggrund for disse forhandlinger¿, citat slut.
Ved de næste forhandlinger om bloktilskud fra 2005 som skal forsøges afsluttes i foråret 2004 vil der således blandt andet på baggrund af betænkningen fra Selvstyrekommissionen kunne drøftes principper for en gradvis aftrapningsordning for bloktilskuddet. Dette vil ske med hensyn tagen til solidariteten mellem de to samfund.
Landsstyret skal hermed til slut anbefale, at Landstinget udtaler sin tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat, som i den givende situation må anses for at være det bedst opnåeligt. Med disse ord overlader jeg beslutningsforslaget til Landstingets behandling. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.
Det vækker glæde i Siumut, at der mellem Landsstyreformanden i Grønland og den danske regering er indgået aftale om et 1-årigt forlængelse af bloktilskuddet. Grønland kan endnu ikke undvære bloktilskuddet fra Danmark, da vi i samfundets drift endnu har stor behov for tilskuddet.
Men vi ligger vægt på i Siumut i vores forberedelse til større selvstændighed, at hvis vi sætter os for en gradvis aftrapning af tilskuddet i fremtiden, og således for at sikre erhvervsudbygningen. Statsministeren og Landsstyreformanden må sammen sikre koordineringen af dette, såfremt borgerne gode vilkår fortsat skal bevares.
Vi ligger vægt på i Siumut en fortsat forbedring af børnefamiliernes vilkår og gennem en større bevilling til erhvervslivet kan en god beskæftigelse og økonomi sikres for fremtiden. Vores trofast og ligeværdige samarbejde med Danmark indtil i dag vurderer vi, at være god og i vores bestræbelser på selvstændighed vil tilpasning af samarbejdet være grundlæggende.
For nuværende bør vi alvor sætte os for at arbejde for vores selvstændighed, men vi må også være forsigtige. Og med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets forslag fra Siumut.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit tiltræder beslutningsforslaget.
kompetence og vi opfordrer Landsstyret til at fastholde principaftalen mellem Grønland og Danmark på dette område.
Aftalen om en kommende nedtrapning af de økonomiske overførsler, stiller store krav til os om ansvarlig økonomisk forvaltning. Vi har i nedtrapningsperioden et valg mellem at skære ned på de offentlige udgifter eller på andre måder at kompensere for de mistede indtægter.
Det er selvfølgelig til hver en tid mere behageligt at arbejde med stigende indtægter, i modsætning hertil kræver nedskæringer en meget bevidst pr Det er værd at bemærke at tilskuddet for 2004 for første gang overstiger 3 mia. kr. Der er, henset vores nuværende økonomiske situation, selvfølgelig ingen tvivl om, at vi har stærkt brug for pengene ¿ eller sagt tydeligere: Desværre er der ingen tvivl om at vi stadig har stærkt brug for pengene.
Inuit Ataqatigiit betragter de økonomiske overførsler, som investeringer. Danmark påtog sig disse forpligtelser ved indlemmelsen af Grønland i den danske stat i 1953, derfor er overførslerne, hverken at betragte som almisser eller udtryk for ren dansk venlighed.
Inuit Ataqatigiit fastholder Landstingets fulde kompetence vedr. Landskassens indtægter og udgifter, vi skal derfor på det kraftigste afvise den danske højrefløjs forsøg på at udhule denne kompetence, og vi opfordre Landsstyret til at fastholde principaftalen mellem Danmark og Grønland på dette område.
Aftalen om en kommende nedtrapning af de økonomiske overførsler stiller store krav til os om ansvarlig økonomisk forvaltning. Vi har i nedtrapningsperioden et valg mellem at skære ned på de offentlige udgifter eller på andre måde kompensere for de mistede indtægter. Det er selvfølelig til hver en tid mere behagelig at arbejde med stigende indtægter, i modsætning her til kræver nedskæringer en meget bevidst prioritering og økonomisering med midlerne.
Vi forstår at Landsstyret har tiltrådt Statsministerens forslag om oprettelse af et udvalg til fremme af erhvervslivet i Grønland. Man skal i den forbindelse være kritisk opmærksom på flere forhold:
1. Vores kompetence til at disponere indtægter og udgifter, må og skal fastholdes,
2. Vi har selv ansvaret for udviklingen af vores erhvervsliv, det må der ikke sås tvivl om,
3. Nedskæringerne i de danske grønlandsrelaterede aktiviteter via den danske Finanslov, specielt på råstofområdet, må stoppes,
4. Danmarks ansvarsområder vedr. Grønland, må ikke udhules ad bagvejen. Her gælder det f.eks. de kraftige forringelser i omsorgen for de grønlandske kriminelle, som er sendt til afsoning på danske institutioner. Denne udvikling må påtales på det kraftigste, og vi skal opfordre Landsstyret til at tage affære med det samme.
Som et led i bestræbelserne for at skabe et bedre grundlag for økonomisk slevforsyning, skal Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til at optage forhandlinger med regeringen, for at ændre på indtægtsfordelingsprincippet i Råstof-ordningen. Målet må være at indtægter fra råstofaktiviteter tilfalder grønland fuldt ud.
Med disse ord skal jeg meddele at vi tilslutter os beslutningsforslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak.
Forslag til landstingsbeslutning til Hjemmestyrets udtalelse til ikrafttrædelse for Grønland af lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre i 2004, som blev fremsat af Landsstyremedlemmet har vi følgende bemærkninger til fra Atassut.
Den af Landsstyret fremlagte forslag om lov til samlede tilskud er vi stolte af i Atassut, idet det samlede resultat på 3.005,2 mia. kroner er 53,1 mio. kroner bedre i forhold til 2003. Dette af Landsstyret opnåede fornemme resultat efter forhandling med den danske regering, er vi i Atassut taknemmelige for.
I Landsstyrets fremlæggelse af lovforslaget fremgår det, at den danske regering siden 1992 har ønsket, at det samlede bloktilskud til Grønland med tiden skal reduceres, men at dette endnu ikke er blevet en realitet er vi tilfredse med i Atassut.
Det er et faktum, at hvis reduktionen af bloktilskuddet var blevet igangsat, vil vores økonomiske situation i dag have været helt anderledes, ikke mindst på baggrund af aktuelle anlægs- og renoveringsopgaver, og her tænker vi specielt på byggeri af boliger, udvidelser og renoveringer af skoler.
Atassut kan konstatere, at forhandlinger har resulteret i, at bloktilskuddet for 2004 ikke er blevet reduceret. Dette viser at Landsstyret har arbejdet ihærdigt med respekt for Rigsfællesskabet, og det er vi i Atassut stolte af.
Atassut kan konstatere, at Landsstyret og den danske regering med respekt for Rigsfællesskabet i forbindelse med intentionen om reduktion af bloktilskuddet i fremtiden har aftalt at sikre, at begge befolkningsgrupper, nemlig den grønlandske og den danske skal regnes som eet folk, og det er vi i Atassut tilfredse med og støtter fuldt ud.
At parterne også i forbindelse med kommende forhandlinger om bloktilskuddet for 2005 også har aftalt, at Selvstyrekommissionens anbefalinger om forbedring af Grønlands økonomiske vilkår skal være genstand for behandling i den af det grønlandske og danske regering kommende nedsatte udvalg, betragter vi som et godt resultat og støtter det fuldt ud.
At man i forbindelse med de kommende forhandlinger i foråret 2004 om bloktilskuddet for 2005 med respekt for Rigsfællesskabet har aftalt, at man med fælles ansvar er villig til at tage udgangspunkt i Selvstyrekommissionens betænkning omkring reduktion af bloktilskuddet, betragter vi i Atassut som en klog disposition og skal udtale vores fulde støtte, og skal hermed sende vores håb om et godt resultat både til vort Landsstyre og den danske regering.
Med disse bemærkninger skal Atassut takke for beslutningsforslaget og skal samtidig meddele sin fulde tilslutning. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.
Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.
Fra Demokraternes side skal vi udtale vores tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat om bloktilskud til Grønland på 3.005 mio. kr. i 2004. Vi ønsker imidlertid at knytte følgende kommentar til Landsstyrets svarnotat.
Det anføres at den forhandlede aftale er en 1-årig aftale, og ikke som tidligere en 3-årig aftale. Det betyder, at aftalen skal genforhandles i foråret 2004, og at der ved denne forhandling skal satses på en gradvis nedtrapning af bloktilskuddet med baggrund i den kommende rapport fra Selvstyrekommissionen.
Vi skal derfor efterlyse et svar fra Landsstyret om, hvilken tanker Landsstyret har gjort sig med hensyn til vor stor et beløb som bloktilskuddet skal reduceres med. Dette vil være en yders relevant oplysning for Landstinget, og hele samfundet, således at vi allerede nu har en fornemmelse af, hvor meget vi i fremtiden skal spænde livremmen ind, måske skulle der laves nogle ekstra huller i bæltet.
Med disse ord tilslutter vi os forslaget.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Først vil jeg på vegne af Kandidatforbundet meddele, at Landsstyret og den danske regering allerede har indgået en aftale den 26. februar, idet man allerede har indgået en aftale, hvorfor det ikke vil være på sin plads, at kommentere det yderligere, fordi forhandlingerne allerede har pågået, men hvor man primært går ud på, at det danske Folketing vil vedtage den inden deres sommerferie.
Og der til vil jeg uden yderligere kommentarer på vegne af Kandidatforbundet blot spørge, at man så for så vidt angår Landsstyrets forhandlinger med de danske forhandlere, om hvad de så forestiller sig når Selvstyrekommissionen har videregivet deres betænkning, om hvad man så har tænkt sig, fordi jeg så håber, at Landssyret så vil forklare det nærmere overfor Landstinget.
Fordi Selvstyrekommissionen kommer jo til at afgive sin betænkning på et lidt senere tidspunkt, fordi den er forsinket, og det er så også vigtigt, at Landstinget så også tager en stilling til det, og selvom det er forståeligt, at man også venter på denne betænkning, så vil det også være på sin plads, at vi får en orientering om, hvordan man regner med at nedtrappe bloktilskuddet.
Jeg kan ellers gå se, at man på ny skal foretage en ny forhandling fra 2005, og at man så også inddrager de førnævnte forhold, men jeg vil gerne spørge, hvordan Landsstyret har forberedt sig til denne side af sagen, og med disse bemærkninger går jeg ind for betænkningen, og tager den til efterretning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. På vegne af Landsstyret vil jeg gerne takke for den aftale vi har indgået med den danske regering, som nu bliver vedtaget, og det takker jeg for. Jeg kan blot nævne, idet man også spørger om vedrørende nedtrapningen af bloktilskuddet, som vi så også er blevet enige om, og hvad Landssyret har tænkt sig vedrørende det.
Og i den forbindelse skal jeg nævne, at i vores aftale med den danske regering, så er vi blevet enige om, at vi kan forhandle om principperne omkring nedrapning af bloktilskuddet. Allerede fra 1992 så har de taget en principbeslutning om, og der er de begyndt at snakke om en nedtrapning af bloktilskuddet, og ud fra den aftale som vi nu har, så er vi blevet enige om, at vi allerede bør have indgået en aftale om principperne for nedtrapningen. Men det der nu skal være principperne om er, at i afventer Selvstyrekommissionens betænkning som nu ikke er færdig, således at vi fra Grønland overfor den danske regering har kunne indgå en aftale om, at vi foreløbig har indgået en aftale om bloktilskuddet for 2004, således at vi først debattere Selvstyrekommissionens betænkning her i salen og i samfundet.
Og så vil et erhvervsudvalg som man er blevet enige om bliver nedsat, når de så er fremkommet med en betænkning, så vil vi så have et grundlag til at kunne vurdere om vi kan aftale nogle principper om hvordan vi kan begynde at nedtrappe det. Det er ikke sådan, at vi skal begynde at nedtrappe, og hvor meget det skal være, men det er principperne om det, vi skal først være enige om.
Og derfor skal det så være på baggrund af den enighed vi opnår om hvordan samfundsstrukturen skal være efter Selvstyrekommissionens betænkning, og det er så i forhold til de forhold mellem levevilkårene i Grønland og i Danmark, og vi er blevet enige om, at vi ikke skal gøre så stor en forskel mellem levevilkårene de to steder. Og derfor er der ikke udsigt til, at der sker en stor nedtrapning sted, og derfor er det så de ting man har været inde på, og der skal vi også nævne, t vi selvfølgelig også i Landsstyret ligger stor vægt på, at man ikke udhuler samfundets økonomiske midler ved denne nedtrapning.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og så er det Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finansers besvarelse, og jeg håber, at idet hun ikke har besvaret vores opfordring, så udleder vi det sådan, at Landsstyret går ind for vores opfordringer, fordi Folketinget gennem deres finanslovsforslag, så er der med hensyn til råstofudvindingen i Grønland, at man så ikke nedtrapper den danske regerings forpligtigelser, og vi håber så også på, at man også har hørt det.
Vi mener også at råstofudvinding også kan danne grundlaget for Grønlands økonomi, og det er af stor vigtighed, fordi den nuværende danske regering og deres besparelser, og det har så også betydet, at man også har foretaget besparelser for sektorer som også servicerer Grønland, og ud fra deres meldinger, så må de så nedtrappe deres aktiviteter i Grønland, og det betyder så også¨, at vi må regne med, at de også nedtrapper udefrakommende råstofaktørers interesse for grønland.
Og med hensyn til det Kandidatforbundet var inde på, at Landstinget også deltager i fastsættelsen af målene, og ikke mindst hvilke mål vi skal sætte os, således at de også danner grundlaget for de videre forhandlinger til næste år.
Og desværre må vi med hensyn til Atassuts ordførers indlæg, der må jeg kommenterer den på den måde, at Atassuts ordfører desværre vurdere Grønlands økonomi på en urigtig måde, og også siger, at det går rigtigt godt på anlægssiden i Grønland, det er ikke hele korrekt. Anlægsopgaverne står faktisk i stampe for at sige det rent ud, det er ikke fordi vi mangler midlerne til anlægsopgaverne, men på grund f nogle styringsmæssige forhold, er det efterhånden blevet sådan, at anlægsaktiviteterne faktisk er gået i stå selvom vi har rigtigt mange penge i Bygge- og Anlægsfonden som vi har afsat til både byggeri- og renovering.
Og derfor er det så med hensyn tril de kommende år, hvo man i forbindelse med nedtapningen af bloktilskuddet til Grønland, der er det vigtigt, at man også er fuldstændig vågen overfor dette forhold, således fordi det også har berøring med Danmarks bloktilskud, fordi når man skal nedtrappe til Grønland, så indikere det, at vi skal have en stram økonomisk styring, ligesom vi også får nogle stærke krav fra Danmark, og det har vi ikke noget i mod fra Inuit Ataqatigiits side, fordi det i sig selv, der har vi heller ikke noget imod at man nedrapper bloktilskuddet, fordi det også vil være med til at aktivere os på en eller anden måde.
Fordi det allerede er man det er noget andet, såfremt man berører forpligtigelsen. Udenrigspolitik er f.eks. noget som den danske regering har ansvaret for, og det fastholder man så, men at vi har en bedre styring, der mener jeg så, at vi i forbindelse med nye forhandlinger det er jo noget vi også skal lære af, vi må styrke os selv, og vi må også selv se på vores styringsmekanismer, og det er sådan, at vi lige kommentere Atassuts ordførerindlæg.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Landsstyremedlemmet for Finanser.
Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.
Tak. Til Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist skal jeg nævne, at hvad angår råstofområdet, så opfordrer i, at man med henblik på indtægtsfordelingsprincippet bliver ændret, og ud fra den forespørgselsdebat som i har haft her, der vil jeg blot henvise til Landsstyrets besvarelse, og jeg skal også nævne, at ved de kommende forhandlinger, så ligger Landsstyret også stor vægt på, at vi til efteråret også kommer igennem nogle vigtigt debatter, og som før nævnt, så er det Selvstyrekommissionens betænkning som vi skal debattere her. Og så vil man også komme ind på nogle principper omkring, hvordan de næste forhandlinger så vil foregå.
Og med disse bemærkninger har jeg så besvaret forespørgslen.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Tak. Jeg har heller ikke ønsket at kommer herop igen, men det er IA¿s ordfører, der sagde, at vores fremlæggelser ikke er korrekte, at jeg kommer herop for at udtale det korrekte.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg har været den der har været længst landstingsmedlem her, og jeg følger også godt med i der årlige bloktilskud der bliver ydet. Og med hensyn til det gode resultat, der er opnået, har jeg nævnt det, og så præciseret, at man siden 1992 det vil sige 11 år, og hvis og såfremt man har fået den nedtrappet i henhold til planerne, så sagde vi, så vil vores økonomisk situation være helt anderledes end det er tilfældet i dag.
Og så præciserede jeg med hensyn til det der er meget omkostningstunge især omkring byggeri af boliger og udvidelse og renovering af skoler det er blot eksempel. Man har også nævnt masser af andre, og derfor hvem der udtaler sig korrekt, det må vælgerne selv vurdere. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Og dermed er dagsordenspunkt 42 klar til at gå til 2. behandling i sin foreliggende form.
Og vi er nu så nået til punkt 26, det er forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Og udvalget har ønsket at ville fremsætte sin betænkning, og det er så Ellen Christoffersen, der skal fremlægge.
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 15:40.
Punkt 26
Forslag til landstingsforordning om børn og unge
(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)
(2. behandling)
Ellen Christoffersen, Formand for Udvalget for Familier og Sundhed, Atassut.
Og betænkning afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge, så skal jeg hermed fremsætte betænkningen i forkortet udformning, på vegne som formand.
Udvalget støtter principperne i forslaget, og at man tager udgangspunkt i barnets behov, og at man har pligt til tidlig indgriben, og at der lægges op til en tværfaglig samarbejde mellem de forskellige instanser.
Og udvalget harm så fremsat nogle ændringsforslag, og jeg skal tage nogle udpluk af dem, som er blevet nævnt i betænkningen.
Med hensyn til placering uden for hjemmet, og at det ikke har grundlag i en beslutning, så ønsker udvalget, at Landsstyret sikrer, at der afgives en rapport fra kommunerne, fordi at Landstinget skal jo have en mulighed for at kunne følge med i det der sker omkring dette. Og i forbindelse med at Landsstyret udarbejder sådanne nogle retningslinier, så ønsker man, så ser udvalget frem til at dette bliver bedre. Og indtil nu er det så direktøren for Sociale Anliggender, der kan kræve, at der startes på en social sag.
Og det er vigtigt, at der inden der er gået 14 dage t der fremsættes en klage til Det Sociale Ankenævn, og vi skal også vide, at det forslag ikke er med, fordi det er det bedste for barnet, at der er en sådan beslutning. Og udvalget anmoder om, at Landsstyremedlemmet kommer med en redegørelse, således at udvalget i en 3. behandling kan få vurderet dette.
Med hensyn til handlingsplaner, så har udvalget følgende bemærkninger. Hvis en kommunalbestyrelse tager en beslutning om, at et barn skal anbringes uden for hjemmet, så skal man have lave en handlingsplan. Og udvalget vil derfor udtrykke vigtigheden af, at Landsstyret giver kommunalbestyrelsen retningslinier, som kan lette kommunernes udarbejdelse af handlingsplaner. Det er vigtigt, at der udarbejdes en handlingsplan for sagens behandling, således at sagsbehandleren og forældre har et udgangspunkt om nogle klarlagte mål at arbejde hen imod. Og således at barnets retstilstand sikres.
Med hensyn til de professionelle plejeforældre har vi følgende bemærkninger til fra udvalget. Udvalget mener, at i forbindelse med de professionelle plejefamilier, så forventer udvalget, at Landsstyret vil tilføje dette ændringsforslag. Og Landsstyret er i henhold til forordningsforslaget forpligtet til at finde relevant .. Udvalget vil derfor anmode Landsstyret om, at det i ændringsforslag præciseres, hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af.
Og med hensyn til kurser, så mener vi, at endvidere bør det tilføjes i forslagets § 21, at professionelle plejefamilier har ret til at blive tilbudt kurser, og at disse bør modtage løbende supervision og dette kun ikke er en mulighed, og udvalget forventer at Landsstyret vil tilføje dette i ændringsforslaget.
Eftersom Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til samrådet meddelte, at Landsstyret i henhold til forordningsforslaget er forpligtet til at finde relevante kurser for plejefamilierne, således at de får pædagogiske redskaber til fornyelse og forståelse for omsorgen og plejen for børn og unge.
Med hensyn til døgninstitutionerne. Med hensyn til § 22 skal udvalget udtrykke vigtigheden af, at børn og unge bliver anbragt på de institutioner som kan opfølge de enkelte børn og unges behov. Udvalget vil derfor udtrykke ønske om, at Landsstyret sikrer at kvaliteten af visitationerne højnes, således at fejlanbringelser af børn og unge undgås.
Og med hensyn til § 34 hilser udvalget etablering af det centrale børnesagkyndige udvalg velkommen og finder dette udvalgsarbejde veldefineret i forslaget. Dog mener udvalget, at det bør fremgå af selve lovteksten i § 34, at det centrale børnesagkyndige udvalg har vetoret i sager, hvor der er uenighed mellem kommune og institution om hjemgivelse af et barn.
Da udvalget har savnet oplysninger om hvordan drift og ansvar omkring døgninstitutionerne deles mellem kommunerne og hjemmestyret, har udvalget anmodet om en redegørelse herfor fra landsstyremedlemmet for finanser. Landsstyremedlemmet oplyser at det er landsstyret som driver døgninstitutionerne og kommunerne der betale udgifterne ved driften. Landsstyret har ikke planer om at ændre fordelingen af drift og ansvar på døgninstitutionerne. Udvalget er derfor tilfreds med svaret fra landsstyremedlemmet for finanser om at landsstyret er indstillet på at indgå en forhandling med KANUKOKA om en ordning hvor de mindre bevilgede kommuner kan sikres bedre støtte.
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har fremsat følgende bemærkninger til teksten. I 2001 nedsatte man videncenter om børn og unge. Formålet med dette er at opbygge et dokumentationscenter hvortil eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland indsamles og systematiseres. Et mindretal i udvalget ønsker at forordningen sikre lovhjemmel til videncenter, og at lave et regelsæt i forordningsforslaget. Hvor videncentrets formål og forvaltning bliver fastslået.
Et mindretal i udvalget ønsker at landsstyret redegør om hvorfor den først træder i kraft 1. januar 2002 og at man starter omkring de professionelle plejefamiliers aflønning, hvor det er at man skal prøve 7½ måned til grundigt og forberedende implementering af forordningen. Hele udvalget er dog enige om, at hvis forordningens intentioner skal efterleves, er det vigtigt at afsætte tid og midler til kommunernes sagsbehandlere inden forordningens ikrafttrædelse.
Også på udvalgets opfordringer til landsstyret. Udvalget har fremsat betænkning til landsstyremedlemmet for sundhed og familie med udvalget sikre, at det høre under politiets ressortområde. Og derfor at landsstyret retter henvendelse til det danske politimæssige myndigheder og landsstyret har så ønsket at børn og unge der bliver placeret i længere tid end 2 måneder udenfor hjemmet, at man laver en rapport. I udvalget er man vidende om at der er mange børn og unge, der er blevet placeret udenfor hjemmet i længere tid end disse 2 måneder. Og derfor kender forældrene ikke til om at der skal ske en godkendelse til placering hos plejefamilierne. Og udvalget ønsker at antallet af de ¿ulovlige¿ anbringelsers antal bliver formindsket og derfor vil udvalget opfordre landsstyret om at komme med en oplysningskampagne.
Så er det udvalgets indstillinger af forslaget. Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Atassut indstiller på denne baggrund forslaget til landstingets vedtagelse i den form forslaget har under den form landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger fra udvalgets flertal.
Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller på denne baggrund forslaget til landstingets vedtagelse i den form forslaget har når landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger og udvalgets mindretal.
Med disse bemærkninger skal landstingets familie og sundhedsudvalg overgive forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge til andenbehandling. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Så er det landsstyremedlemmet for familier der kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed. Siumut.
Tak. Landstingets familie og sundhedsudvalg har behandlet forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og er fremkommet med en betænkning til andenbehandlingen. Et enigt udvalg indstiller forordningsforslaget til vedtagelse i den form det har, når landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets betænkning. Udvalget har fremkommet med flere bemærkninger og har anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til andenbehandling af forslaget.
Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om at tydeliggøre den grønlandske §5 stk. 1. Landsstyret imødekommer anmodningen og fremsætter forslag til ændringen i den grønlandske version af § 5 stk.1 er en præcisering. Landstingets familie og sundhedsudvalg ønsker at forældre til et barn der i henhold til § 6 stk. 4 undersøges uden samtykke skal bestemmelsen kunne påkaldes af forældre. Bestemmelsen § 6 stk. 4 rummer dog ingen krav om undersøgelse uden samtykke. Men landsstyret imødekommer udvalgets klare ønske og fremsætter ændringsforslag til at en undersøgelse i henhold til § 6 stk. 3 uden samtykke skal kunne påklages. Ændringen vil blive indarbejdet som en klagemulighed i henhold til § 39.
I det oprindelige forslag var der alene om henvisningen til § 10 stk. 1 nr. 1 idet landsstyret fandt det underforstået at de i nr. 2 til 4 oplyste betingelse i sig selv er så alvorlige, at der altid vil være tale om en åbenbar risiko for alvorlige skader for barnets sundhed og/eller udvikling inden der anvendes tvangsforanstaltninger. Derfor har landsstyret fremsat ændringsforslag til lovteksten og fjernet nr. 1 i lovhenvisningen i § 10 stk. 1.
Landstinget familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om begrundelse for hvorfor bestemmelse i den gældende landstingsforordning § 18 stk. 1 om anbringelse udenfor hjemmet uden samtykke, hvor direktøren for familiedirektorat kan give pålæg om iværksættelse af anbringelse udenfor hjemmet er fjernet. Bestemmelsen i § 18 stk. 2 i den pågældende forordning er ikke medtaget på grund af at den aldring har været benyttet i den nugældende forordning.
Endvidere mener landsstyret, at mulighederne i det fremsatte forordningsforslag er så dækkende, at bestemmelsen er overflødig. Landstingets familie og sundhedsudvalg udtrykker vigtigheden af, at landsstyret giver kommunalbestyrelserne retningslinier, som kan lette kommunernes udarbejdelse af handleplanerne. Landsstyret vil tage højde for dette ønske ved udarbejdelse af bekendtgørelsen samt i vejledningen til forordningsforslaget.
Endvidere vil landsstyret ved udarbejdelse af bekendtgørelsen sikre, at der indhentes straffeattest ved udpegning af personlige rådgiver. Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om at præcisere i § 18 hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af i ændringsforslaget.
Landsstyret mener ikke, at bestemmelsen skal sætte begrænsninger, men skal stå som mulighed for anbringelse af de børn og unge, som er svært psykisk skadede og omsorgssvigtede. Muligheden er tiltænkt enkelte børn og unge som er svært psykisk skadede og omsorgssvigtede, der har bedst af at være i nærmiljø med tætte og få mennesker omkring sig. Bestemmelsen skal derfor forstås som en mulighed for enkeltes færd psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge, der efter individuel vurdering har behov for faste og trygge rammer hos en professionel plejefamilie.
Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret sikre, at kvaliteten af visitationerne højnes, således at fejlanbringelser af børn og unge undgås. Anmodningen imødekommes ved bestemmelser om visiteringer i en bekendtgørelse til forordningsforslaget.
Landsstyret imødekommer ønsket om, at det også udpeges en lære som repræsentant i den børnesagkyndige udvalg samt ønsket om at der også afgives udtalelse i sager om udskrivelse fra professionel plejefamilie ved at fremsætte forslag til ændring i § 34 stk. 1. Således at der i det centrale børnesagkyndige udvalg også udpeges en lære i forordningsforslaget samt i § 34 stk. 4, således at professionelle plejefamilier indarbejdes i forslaget. Landsstyret beklager slåfejlen som giver en fejlhenvisning i bemærkninger i den danske version. Landsstyret skal orientere om at forberedelser til at afholde kurser i forbindelse med ny lovgivning er igangsat.
Landstingets lovtekniske funktion mener imidlertid at formuleringen i det oprindelige forslag kan misforstås og landsstyret har derfor ønsket at præcisere at der naturligvis altid skal være tale om en åbenbar risiko for barnets sundhed og udvikling inden der anvendes tvangsforanstaltninger. Derfor har landsstyret fremsat ændringsforslag til lovteksten og fjernet nr. 1 lovhenvisningen i § 10 stk. Landstingets familie og sundhedsudvalg anmoder landsstyret om begrundelse for hvorfor bestemmelse i den gældende landstingsforordning.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til landstingets debat med indstilling om at de af landsstyret fremlagte ændringsforslag vedtages, hvorefter forslaget kan gå videre til tredjebehandling. Tak.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Vi går over til partiernes ordfører, Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Først vil vi fra Siumut henvise til vore bemærkninger under førstebehandlingen af forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
Det glæder os i Siumut, at udvalget for familier og sundhed med vægt på vore bemærkninger har drøftet og vurderet disse grundigt. Endvidere skal vi nævne at vi i Siumut tager høringen af landstyremedlemmet for familier til efterretning.
Med disse bemærkninger stiller vi os tilfredse med forslaget til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og vurderingen fra udvalget fra familier og sundheds samt landsstyrets bemærkninger og indstiller forslaget til tredjebehandling.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vedrørende hjælp til børn og unge og landstingsforordningen. Og ved andenbehandlingen her så har landstingets familie og sundhedsudvalg udarbejdet en betænkning. I udvalget skal man bemærke at et enigt udvalg har udover de udtalelse der, så har der også været mindretalsudtalelser og dem er der ikke så få af i betænkningen. Og det viser blot hvor langt man er nået i forhandlingerne i udvalget. Landsstyremedlemmet for familie og sundhed og hendes besvarelse til udvalgets betænkning takker vi for. I landsstyrets besvarelse er der flere ting vi har bemærket.
Først så har vi med glæde bemærket at et enigt udvalgsændringsforslag og anmodningerne eller henstillingerne om det, det har landsstyret imødekommet. 8 ændringsforslag som Inuit Ataqatigiit går ind for, hvilket jeg hermed meddeler.
Og for det andet har vi bemærket at 5 ændringsforslag som ellers udvalget har indstillet, det går landsstyret ikke ind for. Det er vi kede af, idet vi i udvalget i enighed ellers havde anmodet om at der sker ændringsforslag. Og dem står vi fast ved i Inuit Ataqatigiit. I den forbindelse ønsker vi, at vi inden tredjebehandlingen af forordningsforslaget, at vi på ny forhandler om § 18, 21, 28, 29 og 34. Vi har bemærket med hensyn til § 18, at landsstyret ikke imødekommer udvalgets henstillinger, men ikke kommer med kommentarer om andre ønsker, og vi ønsker at vide, hvorfor landsstyret ikke kommentere disse. Disse paragraffer jeg lige har nævnt, synes jeg er meget vigtige, hvorfor vi håber, at vi kan få en positiv dialog i gang indtil tredjebehandlingen.
For der tredje så har vi bemærket, at mindretalsudtalelserne selvom de er omfattende, de reagere landsstyret overhovedet ikke på, og det finder vi meget beklageligt og har svært ved at forstå det. Vore mindretalsudtalelse ville jeg lige kommentere uden at tage dem alle sammen, men vil prioritere dem. Og i den forbindelse så skal jeg lige meddele, at jeg skal redegøre for dem nærmere mundtligt og jeg vil blot komme i en prioriteret form, når jeg uddyber dem.
Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at dem der arbejder for børn skal arbejde ud fra at se barnet som en helhed. Derfor er der med hensyn til § 3, 2 stk. 3 og § 6 stk. 1 hvor man også medtager sociale problemer med. Fordi når vi gør det på den måde, så er det så børnenes sociale, fysiske og psykiske problemer vi ser under et. Når vi så også gør på den måde, så vil nærværende forordning og skoleforordningen hænge sammen. Man skal også huske på, at man i skoleforordningen meget højt prioriterer at man har en sammenhængende syn overfor barnet og ser på det som en helhed, hvorfor vi hele tiden ønsker, at landstinget laver en sammenhængende lovgivning. Og når vi så tilføjer det, så vil vi opfylde det.
Og med hensyn til § 5 stk. 2, så om at det er rapporteringsforpligtelsen og derudover så er der også udvidet rapporteringsforpligtelse, hvor det er det sociale område og skolen og sundhedsvæsenets personale. Og derudover så synes vi, at det er vigtigt at politiet også har en udvidet rapporteringsforpligtelse, fordi politiet i deres arbejder kommer meget tæt følger på børnenes forhold, også fordi de børn der har dårlige forhold, det er dem der primært møder politiet. Vi mener, at landsstyret bør rette en henvendelse til den danske regering, således at man sikre, således at politiet får en udvidet rapporteringsforpligtelse.
Og med hensyn til § 7 stk. 2, den har vi også særskilt bemærket. Og der drejer det sig om når folk der er kommet i problemer og har hjælpbehov, så kommer man heldigvis ind på, at man indenfor familier og deres miljø, at det i sig selv er godt nok.
Men i dag når folk med problemer får hjælpbehov, så er man meget vågen overfor deres svagheder og dermed ikke er vågen overfor deres evner og ressourcer, hvorefter der så kommer en skævhed. Og det er vi også meget tilfredse med. Men vi ønsker ellers at få præciseret FN¿s børnekonvention og hvor man så også henviser til § 5 der, fordi der i artikel 5 skriver barnets hele familie, den skal man også se på, ikke bare på far og mor, men også bedstefar og bedstemor og moster, faster eller hvem det nu kan være. Og det er også meget vigtigt fordi når vi også snakker om familier, så er det ikke kun far og mor man tænker på, men det er barnets nærmeste familie og det ville også stemme overens med vores kultur i Grønland, når vi også henviser til FN¿s børnekonvention artikel 5.
Og derudover så har udvalgets formand i sin forelæggelse blandt andet også inde på at mindretallet blandt andet også Inuit Ataqatigiit vedrørende børnevidencentret, der skal man også have nogle retningslinier om det i selve forordningen. Det holder vi også fast ved, fordi vi synes, at vi på den måde beskytter selve lovgivningen og jeg uddyber det ikke nærmere, men kommer blot med det som en reminder og håber at vi får en rettelse på det inden tredjebehandlingen.
Og så med hensyn til § 10 så har man lavet regler om når et barn skal anbringes udenfor hjemmet uden forældrenes samtykke. Selvfølgelig er der nogle stærke krav og i Inuit Ataqatigiit, så mener vi, at kommunalbestyrelsen bør have en pålagt en opgave, når de så erfarer, at barnet har så dårlige forhold, at man bliver nødt til at anbringe det udenfor hjemmet, uden forældrenes bekræftelsen. Man peger på det som en mulighed, jeg synes det må være en forpligtelse. Og sådan mener vi, fordi vi ved at fordi vi i disse år hele tiden høre, at der er mange børn, der har det dårligt uden at der er nogen der blander sig, fordi der er alt få der føler ansvar for det. Og såfremt vi skal vende det, så synes jeg også at kommunalbestyrelserne har et stort ansvar, hvorved det så kan sikres.
Også med hensyn til § 18, hvor man kommer ind på professionelle plejeforældre. Og det har vi drøftet meget indgående i udvalget om hvilke børn, der skal kunne henvises til disse familier. Og de professionelle plejefamilier er jo en nyskabelse som vi også sætter vores lid til, men vi mener, at børn der er skadet og der skal vi også være forsigtige med at henvise børnene til disse familier og derfor har vi i samråd med landsstyremedlemmet, så havde vi ellers forstået det sådan, at landsstyret i forståelse med udvalgets meningstilkendegivelse, hvorfor vi er kede af, at det ikke er sket i forbindelse med andenbehandlingen. Men vi vil vende tilbage til det.
Og så med hensyn til § 29 så har vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykt et ønske om, som man ikke er villig til at møde, men til trods for det, så vil vi nævne at det måske vil lykkedes til tredjebehandlingen, fordi det her omhandler et barn der er anbragt udenfor hjemmet, når det så kan hjemsendes eller udskrives, så kan kommunalbestyrelsen forkaste det. Og når kommunalbestyrelsen så gør det, så må vi så også have i henhold til §10 have lige så kraftige bestemmelser herom, også fordi forældrene skal jo gennem loven have en stærk beskyttelse, fordi skal kunne begrunde hvorfor man nægter en hjemsendelse eller udskrivelse.
I kommunernes sociale ydelser der har vi haft en kraftig opfordring af man styrker fordi vi ved, at det kommunale socialforvaltninger og når man så ikke styrker arbejdet der, så vil ikraftsættelsen af nærværende lovforslag halte. Og vores stade er nu blevet sådan, at når man har anbragt børn udenfor hjemmet og så selvom det allerede er en pligt, at man skal arbejde for familien. Det undgår man så, og det er meget beklageligt og vi siger, at vi værdsætter familielivet og derfor bør vi på det område styrke meget kraftigt.
Derfor her forleden dag, da vi andenbehandlede finanslovsforslaget, så sagde Siumuts Ole Thorleifsen, hvor han også kom ind på, at man til stadighed skal dygtiggøre og efteruddanne socialarbejderne, det var derfor vi blev så glade for disse bemærkninger, fordi vi derigennem kunne se, at vi måske havde fundet samarbejdspartnere, hvorfor vi hver især også har været vågne overfor det og ønsker, at man afsætter midler til det.
Og med hensyn til ikraftsættelsen af forordningen og datoen for det. Ikraftsættelsesdatoen der opfordre Inuit Ataqatigiit at man udskyde ikraftsættelsesdatoen. For eksempel når de professionelle plejefamilier deres løn og ansættelsesforhold, dem kender vi ikke noget til endnu, fordi man ikke har truffet beslutning om det. Der skal indgå nogle forhandlinger om det. Vi synes, at det ville være på sin plads når sådanne ting allerede er kommet på plads, at forordningsforslaget så træder i kraft. Og jeg skal også lige minde om, at sidste år i forbindelse med Atuarfitsialak og forordningen til det, så har vi så også udsat ikraftsættelsesdatoen for denne forordning med et år, fordi vi på den måde ville sikre, at man også skulle være forberedt på alle disse ting, ligesom at skolerne også skulle tilpasses. Men det betyder så, at vi er nervøse for kommunerne endnu ikke er klar til det, at man så ikraftsætter nærværende lovforslag, hvorfor vi opfordre til at den bliver udsat til ikraftsættelse pr. 1. januar 2004.
Og med hensyn til døgninstitutionerne og betalingsmåden til det, hvor man vil ændre taksterne til det, det er vi også tilfredse med idet landsstyremedlemmet for finanser har nævnt at det også er tanken i forbindelse med forhandlingerne med kommunerne, hvor 60% af betalingen det så bliver fratrukket tilskuddet til kommunerne, således at det så bliver 40% fra at være 50%. Jeg synes, at det er et godt kompromis i forhold til førstebehandlingen, hvor vi sagde 57/25% fordeling, men 50/40 er jo mere attraktiv i forhold til det oprindelige forslag. Det er så et kompromis og det bliver så spændende at se de kommende bloktilskudsforhandlinger med kommunerne.
Og som afslutningsvis så skal jeg nævne, at forordningen og børnenes rettigheder, det bør der så være en større oplysningskampagne i gang. Og det gentager vi endnu engang, det er jo vigtigt og det er det vi også har efterlyst under forrige valgperiode. Og man har også ellers afsat midler til det. Men det man så dengang har lovet er ikke blevet realiseret, hvorfor det nu er på tide, at man foretager denne oplysningskampagne således at det ansvar vi alle sammen har overfor børnene virkelig kan blive realiseret.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste der får ordet er Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Tak. Først skal vi fra Atassut sige en tak til landstingets familie og sundhedsudvalg for det store arbejde de har lavet omkring forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge og inden andenbehandlingen har udarbejdet en god betænkning.
Her i denne nærværende sag at så har man set frem til at sagen bliver færdiggjort. Og med hensyn til forordningen træder i kraft, så ser kommunernes sammenslutning KANUKOKA frem til at man i løbet af kort tid så er man gået i gang med det forberedende arbejde sammen med landsstyret. At man allerede er gået i gang med de grundlæggende forberedelsesarbejder og ikke mindst med igangsættelse af forskellige kommunale kurser. Så at når forordningen træder i kraft efter godkendelse af landstinget og det er så det, man blot har ventet, det er vi vidende om fra Atassut. Vi mener, at det er meget vigtigt, at man uden forhandling, at forordningen efter godkendelse træder i kraft bør ske som planlagt til 1. juli her i år.
Med hensyn til den nærværende sag under førstebehandlingen fra Atassut og uden at gentage vores bemærkninger, så skal vi udtale, at vi fastholder den og vil blot henvise til den.
I betænkning afgivet af landstingets familie og sundhedsudvalg har man fremsat følgende, at det er forsvarligt at det er børn og unge der fra de centrale, at man færdiggør vilkårene på en forsvarlig måde. Og med hensyn til anbringelse udenfor hjemmet om at det er plejefamilie eller en professionel plejefamilie, at disse også har forsvarlige vilkår og at man sikre, at disse kan have en ordentlig pasning.
At der ikke visiteres forkert af børn og unge, og at børn og unge forsvarligt kan vende tilbage til sin familie uden at blive skadet både fysisk og psykisk i deres liv.
At de mindre bevilgede kommuner med hensyn til efterlevelse af forordning, at man også sikre, at det får nogen økonomisk støtte til gennemleve forordninger. Fra Atassut har vi med stor tilfredshed lagt mærke til at landsstyret i meget stort omfang har arbejdet tæt sammen med udvalget, for at sikre ovennævnte. Og ikke med at de i forbindelse med andenbehandling af forordningsforslaget, hvor udvalget har fremsat nogen ændringsforslag, så har landsstyret tilsluttet sig og fremsat deres egne ændringsforslag.
Og med disse korte bemærkninger fra Atassut, så indstiller vi at et flertal i udvalget indstillings anbefalingen bliver fulgt.
Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge har vi følgende bemærkninger til fra Demokraterne.
I forbindelse med §2 stk. 3 og §6 stk. 1 mener vi, at det bør præciseres at her der er tale om børn og unge med fysisk, psykisk eller social funktionsevne. Ved at tilføje ordet social anlægges der et helhedssyn på barnet. Dette helhedssyn er også benyttet i forordninger indenfor skolevæsenet.
Og med hensyn til mindretalsudtalelser og da Asii C. Narup allerede har nævnt, vil jeg præciserer meget kort med hensyn til det næste, fordi vi som et mindretal ellers også har ønsket at begrebet familie bliver defineret, om det er den udvidede familie som er mest relevant i at bruge i grønlandsk kultur, netop fordi familierelationerne i Grønland fortsat er knyttet til medlemmer af den udvidede familie og ikke kun til medlemmer af kernefamilien.
Demokraterne har ellers også ønsket, at forordningen sikre lovhjemmel til videncenter om børn og unge, ved at lave et regelsæt i forordningsforslaget, hvor videncentrets formål og forvaltning bliver fastslået. Og da det næste allerede er blevet redegjort som Asii C. Narup også har gjort det meget tilfredsstillende, det springer jeg over, fordi vi er meget enige med dem.
Og det er så vores ændringsforslag som mindretal, så vil vi anmode landsstyret om at det i ændringsforslaget præciseres hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af, da der er uoverensstemmende oplysninger fra landsstyremedlemmet for familier og sundheds svar under samråd og efterfølgende i en skriftlig afklaring heraf.
Men i dag har vi konstateret at landsstyret ikke er enig med udvalget, og sagde, at vi ikke skal lave nogen begrænsninger. Det mener vi ikke fra Demokraterne at der er tale om begrænsninger, men det er fordi et barn der skal visiteres, hvis det har været i stærk fysisk og psykisk handikap, at vi ikke finder det vigtigst at vedkommende barn bliver i hjemmet. Det bedste ville være at det kommer på døgninstitution, hvor det kan have en professionel pleje og omsorg. Hvis vi blot placerer den i gåseøjne i et almindeligt hjem, så er vi bange for, at plejefamilierne vil have for travlt. Og dermed vil endnu engang blive omsorgssvigtet og blive flyttet til andre.
Vi mener ikke, at det er en begrænsning. Det er det bedste for barnet, vi efterlyser i den forbindelse.
Som et mindretal mener vi også, at der er behov for at ansætte flere psykologer, ergoterapeuter, tale- og hørepædagoger, sagsbehandlere m.fl. Samt at alle faggrupper inden for socialforsorgen skal tildeles bedre redskaber til brug for deres virke.
Demokraterne vil gerne foreslå, at man forbedrer lønforholdene samt udbyder vedrørende kurser, således at der udløses en stigning i løn, hver gang man har færdiggjort et modul.
Derudover mener Demokraterne, at der bør ske en omstrukturering i socialforvaltningen, da det socialfaglige personale bruger mere tid på administrativt arbejde end til klienterne.
Når der i forordningen står, at plejefamilierne har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaverne, og at de skal have et eksemplar af handlingsplanen, så mener Demokraterne ikke, at der kan afsættes tid til det inden 1. juli 2003.04.04
Da socialrådgivernes arbejdsbyrde er stor nok i forvejen, og at Landsstyremedlemmet informerer udvalget om, under samråd, at Landsstyret ikke har hensigt til at lave en overgangsperiode. Og Demokraterne skal hermed udtrykke ønske om, at dette genovervejes.
Demokraterne vil opfordre Landsstyret til, at forordningsforslaget først træder i kraft pr. 1. januar 2004. Dette vil sikre lønforhandlinger med PIP og samtidig give kommunerne bedre tid til forberedelsesarbejder.
Demokraterne er ikke forundres over, at vores mindretalsforslag sammen med Inuit Ataqatigiit end ikke er blevet nævnt i besvarelsen eller i ændringsforslaget. Demokraterne vil opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger inden 3.behandlingen.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste taler er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge og med henvisning til mine bemærkninger under 1.behandlingen, så har jeg følgende bemærkninger til betænkningen, afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg og Landsstyrets besvarelse.
Først så skal jeg ikke komme med yderligere bemærkninger til de tilretninger, der er, hvorfor jeg vil gå ind for dem og så har jeg med glæde bemærket, at der er kommet tilretninger til de fleste af udvalgets indstillinger. Og jeg vil gå ind for ændringsforslagene, fordi arbejdet principielt tager udgangspunkt i barnets interesser, og at man også stiler på at efterleve dem. Hvor man også giver et ansvar, overfor dem, der skal gøre et eller andet over for barn, også fordi man lægger vægt på, at man har, og at man så også lægger op til et tværfagligt samarbejde mellem de forskellige instanser.
Og selvom vi under 1.behandlingen, der stillede Kandidatforbundet et krav og de så ikke er blevet efterkommet, hvor man også opfordrede til at etablere et familiebehandlingshjem. Og som jeg også har gjort nærmere rede for under 1.behandlingen. Til trods herfor så er jeg tilfreds med, at de fleste af udvalgets henstillinger, dem har Landsstyret også lyttet til og hvor Landsstyret så har udarbejdet ændringsforslag.
Men til slut, så skal jeg med ærgrelse udtale, at mindretalsudtalelserne og deres krav, det vil sige fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, der er jeg ærgerlig over, at man ikke har villet samles om det, hvor der blandt andet i forordningsforslagets §2 stk. 3, og §6 stk. 1, hvor man så er kommet med nogle bemærkninger herom. Og det er ærgerligt, at man ikke har efterkommet det, fordi jeg også selv mener, at dem man skal arbejde for, der bør man meget klart fremlægge hvem det er, fordi det er børn og unge, som fysisk og psykisk er blevet handicappede eller måske også har sociale problemer.
Og med disse bemærkninger og de ændringsforslag, dem er jeg principielt enige i og gerne vil stemme med, selvom nogle af formålene, som ikke helt stemmer overens med Kandidatforbundets politiske mål, men selvfølgelig må vi også respektere flertalsbeslutninger.
Helt til slut så er der med hensyn til ikraftsættelsesdatoen, der er jeg også enig i, at man udskyder det til 1. januar 2004.
Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.
Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Og jeg skal overfor Landstinget anmode medlemmerne om, at sætte sig på deres pladser, da vi har en afstemning.
Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.
Jeg siger tak til de bemærkninger, der er kommet til forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge her i forbindelse med 2.behandlingen.
Der er udarbejdet en meget lang betænkning og den bør vi også takke for. Den er en omfattende lovgivning og i efteråret 2002 har vi førstebehandlet den er i Landstinget og vi har førstebehandlet den engang til og nu er det tredje gang vi drøfter den. Og derfor må vi sige, fordi nærværende sag er meget vigtig og omfattende og udvalget har så med interesse også deltaget i arbejdet. Og det vil jeg også personligt takke for. Også vores medarbejdere har udført en masse arbejde, fordi da udvalget har stillet en masse spørgsmål og de har så arbejdet efter bedste evne og vi har også brugt meget tid i direktoratet, hvor man har prøvet på, at nogle kompromisløsninger i forhold til udvalgets krav. Og her i forbindelse med 2.behandlingen, så er der med hensyn til de enkelte bemærkninger og de enkelte henvisninger til de forskellige paragraffer, hvor det især med hensyn til mindretallets krav, så kan udvalget vurdere det igen.
Men jeg synes ikke, at det er på sin plads, at man forventer en besvarelse af alle disse ting her fra talerstolen. Men jeg er glad for, at man med hensyn til de krav fra os, at man så også er tilfreds med de ændringsforslag, der er. Selvfølgelig kan vi heller ikke komme ind på dem alle sammen.
Og vi må også være forsigtige med, hvad det er for nogle ting, også såfremt vi også skal blande politiet ind, så hører det ind under justitsministeriets ressortområde og derfor når vi, når man allerede har taget alle de vigtige ting op og er blevet gentaget herfra talerstolen, hvorfor jeg blot skal henvise til vores besvarelse her. Og ikke mindst til §18, den vil vi også, der vil vi også henvise til vores besvarelse. Og her er det ikke vores pligt, at vurdere de enkelte barns tilstand.
Nærværende lov giver mulighed for at gøre det. Og der er mange børn, der har behov for det. Der venter de blot, at nogen igangsætter nogle initiativer for dem. Og her venter man blot på, at loven træder i kraft. Og det er ¿ man har allerede udskudt ikraftsættelsen af nærværende lov og jeg synes heller ikke, at der er grundlag for, at man forhaler det endnu engang.
Og med hensyn til personale, også i kommunerne, det er det, man først og fremmest skal igangsætte og først når den træder i kraft pr. 1. juli og så vil de professionelle plejeforældre også få mulighed for at kunne tilbyde sig, hvorfra man så vil påbegynde en dygtiggørelse af disse.
Og med tanke for disse, så er jeg glad for, at flertallet går ind for nærværende forslag og selvom Kandidatforbundet også går ind for det, så vil de også være med til at man forhaler ikraftsættelsen af loven.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi skal snart til at stemme om det og jeg vil gerne anmode Landstingets medlemmer om at sætte sig på deres pladser.
Og et flertal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, bestående af Siumut og Atassut, har opfordret Landsstyret til, at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med anbefalinger i form af bemærkninger og opfordringer fra udvalgets flertal.
Landsstyret har imødekommet nogle af udvalgets anbefalinger, men har tilkendegivet, at visse af udvalgets anbefalinger i form af bemærkninger og opfordringer ikke vil blive medtaget i landsstyrets ændringsforslag.
Et mindretal i Landstingets Familie- Og Sundhedsudvalg, bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, har opfordret Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med anbefalinger i form af bemærkninger og opfordringer fra udvalgets mindretal.
Landsstyret har ikke imødekommet denne opfordring fuldt ud, men de ændringsforslag fra Landsstyret, som nu er omdelt, det er dem, vi nu skal stemme om.
Og de, der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag bedes rejse sig.
¿26¿
Er der nogen, der er imod?
¿0¿
Det er ikke tilfældet. Er der nogen, der har undladt at stemme?
¿0¿
og det er heller ikke tilfældet.
Og dermed er ændringsforslagene vedtaget. Og her i forbindelse med andenbehandlingen, der går den så videre, men forhandlingerne pågår stadigvæk og derfor er man så stadigvæk åben for, at både Landsting og Landsstyre kan komme med ændringsforslag. Og det er blot en meddelelse, hvor vi nu er nået så langt med forslaget.
Og det næste vi nu skal behandle er
20. mødedag, fredag den 4. april 2003, kl. 16:45.
Punkt 109
Forslag til forespørgselsdebat om tilskuddene til ¿Krisecentre¿, der de senere år desværre er dalende.
(Anthon Frederiksen)
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Baggrunden for mit forslag har naturligvis sit udspring i det forhold, at det er tvivlsomt om nogle af ¿Krisecentrene¿ i Grønland, hvor frivillige uden tanke for betaling yder deres hjælp, kan fortsætte som følge af nedsættelse af driftstilskuddene til ¿Krisecentre¿.
Med dette korte forslag til forespørgselsdebat ønsker jeg, at Landstingets tager stilling.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og så er det ¿ inden partiernes ordførere, så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der kommer med en besvarelse.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Siumut.
Det er med interesse, jeg har læst din forespørgsel og jeg kan oplyse, at Familiedirektoratet har tæt samarbejde med Krisecentrenes Sammenslutning, som er en frivillig organisation.
Baggrunden for oprettelse af krisecentre er, at nogle kvinder i starten af 1980-erne på frivillig basis etablerede krisecentre, hvor akut voldstruede kvinder havde mulighed for rådgivning og overnatning i weekenderne.
Hjemmestyrets ydelse af tilskud til krisecentre sker i henhold til Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 32 af 30. november 1992 om krisecentre. Krisecentrene skal have indgået driftsoverenskomst med kommunen, samt at centrenes vedtægter skal være godkendt af Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Driftsoverenskomsten giver mulighed for, at kommunen kan søge Landskassen om driftstilskud og fastsættes på baggrund af et af kommunalbestyrelsen godkendte driftsbudget for det enkelte krisecenter. Tilskuddet kan udgøre op til 50% af krisecentrets budgetterede udgifter.
Gennem de seneste år har antallet af krisecentrene været på otte og siden 1999 har der været en til to krisecentret som ikke har ansøgt om midler. Mit landsstyreområde fremsendte skrivelser til krisecentrene samt til deres hjemkommuner, med forespørgsel om centrene stadigvæk eksisterer. Det resulterede i, at en af krisecentrene har fremkommet med ansøgning om driftstilskud fra januar 2003.
Med hensyn til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens ængstelser for, at de frivillige efter reduktion af tilskuddet vil kunne fortsætte med deres virke, kan jeg oplyse, at krisecentrene i årenes løb har ændret sig fra at været frivillige personers engagement til lønnede medarbejdere, hvor samtlige krisecentre har en eller to fastansatte og (frivillige) weekend vagter, der får udbetalt løn for arbejdet.
Krisecentrenes Sammenslutning har oplyst, at der i dag er umuligt at finde frivillige personer som kan påtage sig opgaven.
Jeg kan bekræfte, at Hjemmestyrets driftstilskud til Krisecentrene fra 2003, er reduceret med kr. 200.000 efter at den i en årrække har været stigende. Reduktionen af tilskuddet skyldes, at samtlige Krisecentre igennem de seneste år ikke har søgt om driftstilskud. De eksisterende Krisecentre, som har søgt driftstilskud har fået bevillingen i henhold til gældende lovgivning på området.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, hvorefter vi går videre til partiernes ordførere. Og det er så Doris Jakobsen på vegne af Siumut, værsgo¿.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag til forespørgselsdebat om tilskuddene til krisecentre, der i de senere år desværre er dalende, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Vi er i Siumut glade for, at der endnu er mange mennesker, der af egen fri vilje deltager i arbejdet i foreninger, organisationer og forskellige interesseparter.
Men desværre i takt med, at behovene vokser og vokser, folks krav og lægger nu vægt på i dag, at arbejdet skal lønnes. Folk i Grønland har efter eget behov etableret krisecentre og har arbejdet som frivillige. Dem må vi rose og de har behov for beskyttelse.
Selvfølgelig er det nødvendigt, at have krisecentre for folk, der på hvilken som helst tidspunkt skulle have behov for det. Fra Siumuts side vil vi sætte spørgsmålstegn ved, hvad grunden kunne være for at flere krisecentre ikke har ansøgt om midler. Om det har grundlag i, at behovet er dalende eller om der er andre grunde.
Hvis vores behov i Grønland er dalende skal vi selvfølgelig være tilfredse og glade for det. Men hvis disse skal besvares er der ikke andet udvej og mulighed for at igangsætte en undersøgelse.
Hvis et hvilket som helst erhvervsvirksomhed skal høre, har det behov for økonomi og skal styres. Men i denne sag, må der sættes spørgsmålstegn ved, hvis flere ikke har ansøgt om midler, hvad vi så skal gøre.
Hvis der selvfølgelig har været problemer er en af de første muligheder, at rette henvendelse til kommunen og hvis det er absolut nødvendigt, at henvende sig til Landsstyret.
I disse år når de grønlandske virksomheder kommer i vanskeligheder, bliver om nødvendigt det offentlige indblandet. Mange af dem er under kommunernes ansvar og bliver sørget for af kommunerne. Selvfølgelig kan det fra sted til sted vurderes i hvor stort omfang, de enkelte krisecentre har af behov, men med udgangspunkt i de lokale behov, skal der huskes på det i kommunernes prioriteringer.
Vi ved, at behovet for krisecentre i Grønland hovedsageligt skyldes spiritus og derfor er det Siumuts opfattelse, at det er meget væsentligt, at forebyggelse i størst muligt omfang udføres.
Med disse bemærkninger fra Siumut tager vi stilling til forespørgselsdebatforslaget og således åbner vi op for vores deltagelse i debatten.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Doris Jakobsen og den næste er så Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit. Værsgo¿.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi skal først takke forslagsstilleren for fremsættelsen af forespørgselsdebatten om krisecentre, da han viser eller udviser interesse for forbedring af krisecentrenes vilkår.
Vi ved alle da interessen for de svære samfundsmæssige problemer var mindre for 20 år siden og da debatten om det var mindre, at kvinderne oprettede krisecentre ved egen vilje og ved brug af mange kræfter, da de blev trætte af, at være tilskuere til problemerne.
Det er også almen viden, at oprettelsen af krisecentre har medvirket til, at familierne og ikke mindst børnene har haft gavn af dem uden forringelse af deres liv.
Ved oprettelsen af Krisecentrene har familier med tunge indbyrdes problemer, så som mål, som har så svære følger, seksuelt misbrug af børn og unge, forsømmelse af børn og misbrug af rusmidler og mange andre ting har man fået en uvurderlig støtte og hjælp til at komme over.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at krisecentrene som er en god suppleant til den offentlige hjælp er nødvendig i mange år fremover. Inuit Ataqatigiit vil rose de frivillige, som arbejder med de tunge problemer i krisecentrene og som giver en uvurderlig hjælp til samfundet.
De frivillige i krisecentrene, som gennem årene har arbejdet med samfundets sorger, har banet vej for i mange henseender til en uvurderlig og bedre afhjælpning af problemerne.
Medarbejderne i krisecentret har i høj grad banet vej for, at kvinder såvel som børn bliver stærkere samt får bedre mulighed for at bruge deres rettigheder.
De seneste år er det fremkommet, at krisecentrenes rapporter og brugen af krisecentrene for børn er stigende. Dette er foruroligende og der bør komme en reaktion for at få løst problemet.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at tilskuddene. Vi har bemærket, at krisecentrene i samarbejde med deres sammenslutning har startet arbejdet for at få forbedret vilkårene for den stigende antal børn, som benytter krisecentrene ved at forbedre arbejdsvilkårene for de frivillige.
Dette mener vi fra Inuit Ataqatigiit er støtteværdigt. Vi mener i øvrigt i Inuit Ataqatigiit, at det bør bemærkes, hvor vigtigt krisecentrene er samt samarbejdspartnere for forbedring af børns og unges levevilkår.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at man bør arbejde for, at bevillingerne til krisecentrene ikke formindskes, men for at arbejdet kan udvikles bevilger et øget beløb. Den årlige rapport fra krisecentrene har vist, at brugen af krisecentrene i de senere år er stigende.
Og vi mener endvidere fra Inuit Ataqatigiit, at en af goderne ved krisecentrenes eksistens er, at det bremser de offentliges udgifter på forskellige områder. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at arbejdet for forbedringen og fornyelsen af medarbejdernes og de frivilliges vilkår skal ske i samarbejde med krisecentrenes sammenslutning.
Vi har bemærket i Inuit Ataqatigiit i forbindelse med mænds arbejde, at nødvendigheden for henvendelsessted for mænd er tilkendegivet. Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at mænds samarbejde og vilje til at arbejde mod problemerne skal vejes som værdifuldt og hilses velkomment.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Ane Hansen og den næste er Ellen Christoffersen, Atassut. Værsgo¿.
Ellen Christoffersen, ordfører, Atassut.
Til Landstingsmedlem, Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundets forslag til forespørgselsdebat har vi fra Atassut følgende bemærkninger efter at have vurderet den.
Man har i Grønland gennem flere år nu etableret en del krisecentre. Det har desværre været nødvendigt, at etablere krisecentre for voldsramte eller voldstruede kvinder. Da behovet ikke har været lille, er der nu om dage blevet etableret 8 krisecentre landet over.
Der skal rettes en stor tak til alle de frivillige kræfter, der har været bag etableringerne af krisecentrene rundt omkring. Det er desværre begyndt at blive sjældnere mellem mennesker, der arbejder frivilligt ud fra eget initiativ og vilje ¿ det kræves også for folk, der arbejder med sociale anliggender i længere tid, at der er aflastning. Derfor er der et behov for, at der er gode arbejdsomgivelser og arbejdsvilkår for medarbejderne og de frivillige på krisecentrene.
I Atassut ser vi det som en nødvendighed, at arbejdet omkring krisecentrene støttes samt støtte arbejdet for forebyggelse af vold i samfundet. Men hvis vi skal handle ud fra de realistiske forhold må vi udtale, at vi ikke er kommet volden blandt vore medmennesker og blandt familierne helt til livs. Derfor er det nødvendigt, at bane vej for bedre forhold for at hjælpe de psykisk eller fysisk voldsramte.
Selvom baggrunden for at etablere krisecentre ikke er af positive grunde, ser vi Atassut, det som en positiv fremgang, at der er skabt muligheder for henvendelse til krisecentre ved behov. Specielt mener vi fra Atassut, at det er glædeligt at se hvilken gavn det har været for brugerne og medarbejderne at der er døgnåbent for henvendelse ¿ behovet for henvendelse dukker jo ikke nødvendigvis op under de normale åbningstider.
Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed klarlægger i sit svarnotat det tætte samarbejde der er med Landsorganisationen for Krisecentre, som vi i Atassut tager til positiv efterretning, da vi ser det som selvfølge, at Landsstyret vil benytte informationerne til at skabe et godt arbejdsgrundlag ved den gensidige informering, som blandt andet kunne være om fremgang eller problemer i krisecentrene.
Vi mener også i Atassut, at det i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 30. november 1992 om krisecentre, klart fremgår retningslinier for mulighederne til økonomisk tilskud til krisecentre. Selvfølgelig kræver det, at krisecentret også kan opfylde de krav der stilles for at kunne få økonomisk tilskud.
Til sidst vil vi fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med de klare og velbegrundede svar fra Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
Med disse bemærkninger kan vi fra Atassut tilslutte os forslaget til forespørgselsdebatten.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Ellen Christoffersen. Og den næste er Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne.
Astrid Fleischer Rex, ordfører, Demokraterne.
Forslag til forespørgselsdebat til krisecentre, der desværre i de seneste år har været dalende.
Fra Demokraterne kan vi godt forstå Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets betænkeligheder. Med de store sociale problemer, der er over hele Grønland i dag har vi desværre meget hårdt brug for krisecentrene.
Vi fra Demokraterne ser ikke krisecentre, som en løsning på problemerne, men som en nødvendighed, således at kvinder og børn har et sted at tage hen til når hjemmet langt fra kan give dem ro og fred som et hjem skal give.
Derfor mener vi fra Demokraterne, at det også er en nødvendighed, at der gives tilskud til driften af alle krisecentre, hvis vedtægter er godkendt af Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Da vi fra Demokraterne forstår Landsstyremedlemmet på den måde, at der ikke er reduceret i tilskuddet til krisecentrene, som har ansøgt, men at ansøgningerne er reduceret, det vil sige, ansøgerne er blevet færre, kan vi fra Demokraterne kun anbefale Landsstyremedlemmet om, at være med til, at forbedre informationen til krisecentrene, så de til stadighed ved, hvilke rettigheder de har.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex, så er det forslagsstilleren, Anthon Frederiksen. Værsgo¿.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først tak til samtlige besvarelser. Og de oplysninger, der gives fra landsstyret, når man hører dem, at selvfølgelig er det jo det grundlæggende, der bliver nævnt. Og det er jeg også taknemmelig over for, idet Landsstyret i deres besvarelse fremviste, at krisecentrene, lige som Landsorganisation har fremsat, at folk, frivillige medarbejdere i dag er blevet meget vanskeligt at få.
Og her bliver det påvist og dokumenteret, at mennesker, der af deres egen fri vilje vil arbejde frivilligt, selvom det er meget taknemmeligt, men at det måske helst tager udgangspunkt i deres eget og familiernes livsførelse.
Og her med hensyn til at kunne følge med, at man på den måde med hensyn til krav, der stilles til livsførelse til alle mulige, og som også er meget nødvendige, at det på baggrund deraf så er antallet af de frivillige medarbejdere været dalende. Og det må udtales, at det er noget, som man ikke kan blive forundret over.
Og ikke mindst med hensyn til de tidligere dagsordenspunkt, nemlig forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge ¿ under debatten af dette punkt, så mener jeg, at krisecentrene har stor tilknytning til dette punkt, idet forskellige problemer i familierne, som også ordførerne nævnte tager et stort udgangspunkt fra spiritus. Og det er så på baggrund deraf, der er behov for krisecentrene.
Og her bliver det også fremvist at med hensyn til hjælp til børn og unge, at i dag og tidligere og de oplysninger, der blev fremført fra Landsstyret, så er det, hvis man alene ser på visitation af børn og unge, så er det jo et stort problem, fordi hvis vi ser på oplysninger tilgået til Landstinget sidste år og med hensyn til børn og unge, der har problemer og hvis de skal blive visiteret, så ved vi alt om, at de ikke kan visiteres til krisecentrene.
Så er der måske omkring 200 børn og unge, der har problemer i dag. Men problemerne der har for nogles vedkommende udgangspunkt, i det vi i dag diskuterer. Derfor ærgrer det mig ikke så lidt, at med hensyn til tilskuddene til 2000, så har man fået dem nedskåret med 200.000 kroner.
Og som bekendt eller ud fra de oplysninger, jeg er vidende om, så er det de reelle forhold, således at man på de forskellige kommuner, så er det ud fra forskellige retningslinier, der stilles krav med hensyn til tilskud til krisecentrene. Og med hensyn til det og med hensyn til tilskud, at medarbejderne i de senere år får løn i deres arbejde, og at det lige som de manglende ressourcer og den manglende støtte til disse medarbejdere og hvis behovet eller hvis nødvendigheden ikke stoppes helt ud, så kan man ikke komme uden om, at man får nedbragt udgifterne.
For beklageligvis er vi vidende om i de senere år, at hvis nogen ikke har penge i dag, så er det meget, meget vanskeligt at drive hvilken som helst virksomhed. Det må vi erkende, men heldigvis så sagde flertallet i partiernes besvarelse, at det er forståeligt med hensyn til nærværende forslag og med hensyn til, at der ikke sker en nedbringelse af tilskudsmidlerne til krisecentrene, at man bør være opmærksom på det. Og det er så deres udmeldinger, de kommer med.
Og derfor så håber jeg på, også fordi vi ikke er færdig med behandlingen af Finanslovsforslaget for 2003, at man kan genoverveje, at man ikke nedskriver tilskudsbeløbet eller man fastholder beløbet. Det er korrekt, at ved at etablere krisecentre, så er det jo de frivillige kvinder, der har brugt meget store kræfter for at få disse krisecentre oprettet.
Og vi skylder så disse kvinder et stort tak fra samfundets side og det har ikke mindst Atassuts ordfører lagt mærke til dette. Og derfor vil det være ærgerligt, at de er blevet etableret og så man har brugt så mange kræfter til, at man på en eller anden måde ved nedbringelse af tilskuddet, så vil man miste disse personer.
Jeg mener, at det er vigtigt, at man med hensyn til bliver ved med at give støtte til sådanne nogle initiativer, at man så vidt muligt ikke rører ved bevillingerne. Og det skal man så prøve på at opnå.
Og så har jeg kommenteret sådan samlet til de besvarelser og jeg siger tak til den store interesse, der er udvist til dette forslag.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Så er det Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed, Siumut.
Jeg er glad for, at forespørgeren har stillet sådan en forespørgselsdebat og at han så også er tilfreds med de svar, vi har givet fra Landsstyrets side. Selvfølgelig er det en vigtig sag nærværende ting, og at frivillig arbejdsindsats også bliver støttet fra Hjemmestyrets side, hvor Hjemmestyret giver 50%.
Det er jo også et prisværdigt arbejde, som har pågået i mange år, hvor man i krisecentrene også har udført en masse præventivt arbejde, hvor man har dybdegående samtaler med klienterne. Og man kan nok forstå det store arbejde, man har udført, selvom forslagsstilleren har været inde på, at der desværre, der er tilskuddet dalende.
Men når tilskuddene er dalende, så vil vi meget gerne tyde det sådan, at de måske ikke har så stort et behov, måske fordi problemerne er blevet mindre, men vi følger stadigvæk med i krisecentrene. Og sammenslutningen af krisecentrene har lavet en arrangement i begyndelsen af september, hvor de afholder et seminar.
Og med hensyn til Siumuts ordfører, hvor de spurgte om, om hvad årsagerne kan være, hvorfor det er dalende. Og hvilke andre medvirkende årsager, der måtte have været. Først så har sammenslutningen af krisecentrene, hvor man blandt andet har diskuteret, at tanken om, at registrere klienterne og jeg regner med, at vi i september måned under seminaret selvfølgelig skal komme med den melding, fordi det er nødvendigt med sådan en registrering.
Fordi jeg erfarer, at krisecentrene ikke kun bliver brugt på grund af spiritus, men også på grund af vold. Og det har ikke altid sin årsag i spiritus. Og derfor er det meget vigtigt, at vi får større indsigt i sådanne forhold.
Selvfølgelig er etableringen af krisecentrene, som flere har været inde på, nemlig at man har tænkt på voksne og børn, hvor de så også har haft behov for at komme til et roligt sted, når der sker ufred i hjemmet, således at børnene får mulighed for at komme med eller til et roligt sted. Og det synes vi i Landsstyret også, at det meget vigtigt.
Og Inuit Ataqatigiits Ane Hansen under sin bemærkninger også kom ind på, at mænd også har et behov og således, at mænd også internt hos dem selv har etableret et forum, hvor de også kan tale sammen. Og der kan man se, at mænd også gerne etablerer noget og vi bør også støtte dem. Og selve vurderingen så regner jeg med, at alle disse ting bliver afdækket.
Det er ikke nogen beslutningsforslag, men en forespørgselsdebat og derfor er der med hensyn til de bemærkninger, der er kommet som forslagsstilleren selv også er tilfredse med og også er tilfreds med ¿ eller jeg er også som Landsstyremedlem også tilfreds med de bemærkninger, der er kommet.
Og med hensyn til den sidste bemærkning, som Doris Jakobsen også kom ind på, at det er meget væsentligt, at forebyggelsen i størst muligt omfang udføres. Når man udfører forebyggelsesarbejde og når man også til stadighed udvider aktiviteterne, også blandt børn og unge og hos familierne, så vil man også mindske behovet for krisecentrene. Det er selvfølgelig også klart.
Ikke blot med hvor man går imod vold, men at man klarer problemerne med samtaler. Det synes jeg også er vigtigt, således at børn, mens de er i skolealderen, at man så også inddrager forældrene, således at de på den måde er klar til at takle de ting, de kommer til at møde senere hen, eventuelt i samarbejde med politiet. Det er jo noget, vi også kan henvise til og også støtte. Og derfor er de initiativer på det område, men også med hensyn til de frivillige arbejde, uanset om det sker i sportsforeninger eller andre steder, der pågår der så et stort forebyggelsesarbejde. Og det er jo prisværdigt.
Og dermed er behovet for krisecentre, så disse initiativer, som er med til at mindske behovet eller i hvert fald at de ikke vokser. Det er prisværdigt.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Den næste er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit uden om partiordførerne.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Med hensyn til, at man ikke kommer med ansøgninger til, det viser ikke blot, at man ikke ¿ behovet for krisecentrene ikke er blevet mindre.
Vi kender samfundsstrukturen og klienterne bliver færre og færre, så kan vi ikke mindske behovet. Det er meget klart, at vi bliver nødt til at gøre noget andet. De frivillige, såfremt vi skal sætte vores lid til de frivillige medarbejdere, dem kan vi, fordi klienterne i krisecentrene har så intense problemer, at de frivillige arbejde, som ikke har en uddannelsesbaggrund, dem kan vi ikke blot sætte vores lid til, at de så skal løse vores samfundsproblemer.
Derfor må vi politikere sætte os et mål og gøre et eller andet, uden at sætte vores lid til krisecentrene alene.
Hvordan kan vi, hvilke initiativer kan vi sætte i gang for at sikre, at krisecentrene eksisterer. For lidt siden kom vi ind på børn og ungeforordningen. Og når vi kræver, at man skal have en særskilt undersøgelse, så må vi også ud fra de klienter, børneklienter, der kommer i krisecentrene, det er os, vi fra det offentlige, der skal gøre et eller andet og ikke krisecentrene.
I fremtiden kan vi ikke blot stå og se på, hvordan tingenes tilstand er. Vi bliver nødt til at gøre et eller andet. Vi er helt sikkert, at de næste fra krisecentre, at vi sådan for alvor tager fat på familiebehandling, fordi det hele tiden står klart, at dem, der kommer til krisecentrene, det er jo gengangere hvert år i hver slutning af måneden. Og derfor bør vi gøre et eller andet, og når vi så ikke gør noget, så kan vi ikke finde en løsning. Det er for lavt at sige, at der er så få ansøgere, at vi ikke gør noget.
Så har vi ikke forstået problemets omfang, når vi blot accepterer det. Jeg håber, at debatten her vil resultere i, at vi politisk gør et eller andet.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Agathe Fontain. Den næste, der får ordet er Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. Værsgo¿.
Ane Hansen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Som Agathe allerede har været inde på det, så er krisecentrene og brugen af dem, den er ikke dalende. Men tværtimod er klienterne bliver flere og flere. Ved det, som Landsstyremedlemmet kom ind på det, at der var to krisecentre ikke havde ¿ kommet med en ansøgning og det vi kender som årsag er, at kommunalbestyrelsen ikke har sørget for at sende deres ansøgning, mens tid var eller også har de overset det.
På den anden side, så er muligheden for, at man giver tilskud er, at kommunalbestyrelsen betaler halvdelen af tilskuddet, så kan Hjemmestyret give op til 50% tilskud. Når det har været sådan, når Hjemmestyrets tilskud har været mindre end det, man havde regnet med, så rammer det så også krisecentrenes aktiviteter.
Og efter det vi ved, så er der enkelte krisecentre, haft meget svært ved at drive det, hvorefter de så har måttet stoppe. Og dem er der et par stykker af. Og det er ikke fordi behovet ikke er der.
I mange år, så har krisecentrene arbejdet. Og der har de afdækket en masse problemer og den modighed, der har været der, så har man heldigvis også overtaget nogle af de tunge opgaver. I de andre nordiske lande og krisecentrene der, så har man så fornyet krisecenterordningen, som vi måske kan hente inspiration fra, for eksempel i Norge, så er de krisecentre, som før har kørt på frivillig basis, dem har det offentlige overtaget, fordi man ved, at man i forbindelse med afdækningen af problemerne, så når folk er blevet mere åbne over for deres problemer, så får man afdækket hvor virkeligt store problemerne er.
Og det betyder så også, at den frivillige arbejdskraft lige som trækker sig tilbage, når problemerne, som de skal løse bliver for store. Og derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit peget på, at vi skal have afdækket krisecentrenes arbejde, også fordi krisecentrene lige som hjælper med at formindske det offentliges udgifter, hvorfor vi må finde en smidigere løsning i samarbejde med krisecentrene.
Og med hensyn til mændenes krisecentre eller os, der har deltaget i krisecentrenes frivillige arbejde og noget vi har mødt er mænd, som på en eller anden måde bliver nødt til at forlade deres hjem på grund af vold og det har vi også mødt. Og de har ikke muligheder i lighed med kvinderne. De har langt dårligere forhold, fordi krisecentrene er beregnet for kvinder og børn. Og der er intet for børn.
Og vi har nogle gange været ude for, at de ellers henvender sig hos det offentlige, så har vi så oplevet, at de begår kriminalitet, fordi der i detentionerne eller anstalterne, der har man mulighed for at få en seng og derfor bliver vi nødt til at gøre et eller andet ved det i de kommende år.
Og jeg håber så også på, at mænd selv frivilligt eller ud fra de frivillige blandt mænd også får mulighed for at etablere noget. Også gennem den tilskudsordning, der er, at henvendelsesstederne for mændene, dem bliver man lidt mere vågen over for. Og vi ved og har også kendskab til, at der ellers er krisecentre, som gerne vil starte, men som eller som ellers bliver støttet fra deres kommune, men som ikke starter, fordi de ikke kan få tilskud fra Hjemmestyret.
Derfor er nedsættelsen af tilskuddene her uigennemtænkt. Og derfor håber vi, at Landsstyremedlemmet her under seminaret i Qaqortoq også vil komme ind på problemstillingen.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Ane Hansen og så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.
Ruth Heilmann, Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, Siumut.
Ja, der er stor enighed til bemærkningerne, så er der ellers ingen grund til at komme op til talerstolen igen, men jeg blot lige nævne, at på de steder i kommunerne, hvor der er oprettet krisecentre, så har man tæt samarbejde med kommunerne.
Og med hensyn til udfyldelsesskema om, hvordan det skal behandles, det skal man selvfølgelig være opmærksom på. Og jeg skal også udtale, at det er korrekt, at selvfølgelig sådan en drift, at når man så opretter krisecentre, så er det et krav, hvis man skal have tilskud, at man så overgiver regnskaber og at man så har fået dem opfyldt og ikke alene det, at man skal have en forsvarlig drift af krisecentrene, som også her blev nævnt, at de så har uddannede personale. Og derfor at så vil man også have sikret alle disse, hvis kommunerne og Hjemmestyret skal yde tilskud.
Alle disse spiller jo også med. At når der så kommer en ansøgning i dag, så skal der også ske en vurdering. Det er blot det, jeg vil kommentere.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Den næste er forslagsstiller, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Tak. Jeg vil gerne have, at man lige lægger mærke til, også fordi i forebyggelse, den er jo også meget vigtig også i sådanne nogle initiativer. Men at der gennemføres større forebyggelse, det koster også midler. Det ved vi alle sammen. Og når vi så ser på vores pengepung for i år, så kan vi sige, at de midler, der bliver afgivet til Paarisa, i forhold til sidste år, vil de blive formindsket med omkring 600.000 kroner, hvis forslaget bliver godkendt i den foreliggende form.
Og med hensyn til forebyggelsesarbejdet her i Grønland og især med hensyn til forebyggelseskonsulenter, så har man siden starten af 1990¿erne, at Landskassen har været medfinansierende til de landsdækkende forebyggelseskonsulenter. Så ved vi jo godt, at man har opført denne tilskudsordning. Og dengang så ansatte mange kommuner flere forebyggelseskonsulenter, men da tilskudsgivningen fra landskassen ophørte, det kommer jeg som et klart eksempel på, hvad dette medførte, at ansættelserne af forebyggelseskonsulenterne, så har kommunerne stoppet det, fordi de ikke længere havde råd til det.
Men efterfølgende så har man lige som startet sagerne forfra igen. Også med hensyn til forebyggelseskonsulenttjenesten også kørt i mange kommuner. Det er blot et eksempel. Og hvis vi ser på stadet i dag, så kan vi ikke udtale, at vi er tilfredse. Men hvad er det næste skridt, vi vil tage med hensyn til krisecentre.
Og hvis de skal have en bedre drift og jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Sundhed nævnte, at der skal gennemføres et seminar og det vil være spændende, at få at se, hvilke oplysninger, der vil blive fremkommet i dette seminar, fordi man ud fra erfaringerne, så vil man også fremføre mere nye og måske mere realistiske oplysninger gennem dette seminar.
Og derfor så ser jeg frem til Landsstyrets efterfølgende oplysning til os i den forbindelse, også fordi vi må regne med, at dette vil blive givet og derfor, at man så vidt muligt ikke taber allerede igangværende sager på gulvet. Også fordi det er det, man er interesseret i, fordi Inuit Ataqatigiits ordfører og talere uden om ordførerne, klart nævnte, at hvor stort behovet er på det område. Også ud fra egne erfaringer, så blev det fremsat de reelle forhold og det er meget glædeligt.
Dermed med hensyn til de problemer, vi debatterer her, at man tager det næste skridt på baggrund af et godt grundlag, også fordi det er meget vigtigt, det initiativ, der gennemføres. Fordi det vil være ærgerligt, som jeg allerede har nævnt, at sådanne initiativer på baggrund af tilskuddene bliver mindre, og at man så taber dem, selvom Landsstyret i sit svarnotat nævnte, at det på baggrund af, at der er færre ansøgere, at man så har nedsat tilskuddene, men hvad er så grunden til, at der er færre, der ansøger.
Det blev nævnt blandt andet fra Inuit Ataqagtigiit. Det er meget interessant hvilke forhold og der har været grund til og det har man så fået afdækket. Og derfor har jeg forhåbninger til i seminaret, at man sørger for, at få afdækket de forskellige ting, og at der efterfølgende afgives en orientering til os. Tak.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Anthon Frederiksen. Og den næste er Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, ordfører, Siumut.
Først så skal vi fra Siumut udtale, at vores indlæg omkring krisecentrene, kom ind på muligheden for undersøgelser. Det er blot en af mulighederne, som jeg lige vil nævne til Anthon.
Først så mener jeg, at vi omkring de traditionelle grønlænderes omsorg for os, den gennemfører vi stadigvæk og det er vidst også måske i større omfang i bygderne, hvor man er tættere på hinanden. Men at vi får en påvirkning ude fra, så er vores liv ved at blive ændret og dette har medført, at vi har fået større behov for krisecentrene.
Tidligere, så har man måske eventuelt været internt, familieanliggende og en større omsorg for hinanden. Den har vi brugt tidligere. Jeg mener, at de mænd, der har sådanne nogle initiativer i gang, de bør støttes mere. Og når de så starter sådanne nogle initiativer, at man skal være mere opmærksom på disse.
Jeg mener, med hensyn til tilskudsgivning, så kan der eventuelt gives oplysninger om, hvilke muligheder, der er, fordi man er vidende om, at i forbindelse med at jeg har været formand for Sorlak, så er der mange ansøgere til tilskud, som ikke ved, hvordan man gennemfører sådan en ansøgning. Derfor er det nødvendigt, at man til stadighed gennemfører oplysningskampagner. Og selvfølgelig med hensyn til krisecentrene, hvis de har haft nogle problemer i deres ansøgning, så er det jo ved første henvendelse, det skal gøres, så er det kommunen.
Og hvis de ikke kan komme uden om, så har man også mulighed for, at rette henvendelse til Landsstyret. Jeg mener, at det er meget interessant, det kommende seminar i Qaqortoq, at man så tager disse problemer op. Og så kan vi høre, hvorfor der er kommet færre ansøgninger.
Vi sagde fra Siumut, at det er meget vigtigt, at gennemføre forebyggelsesarbejde. Derfor er det vigtigt, at organisationerne og foreningerne bliver støttet i stort omfang, fordi det er jo dem, altså foreningerne og organisationerne i større omfang gennemfører forebyggelsesinitiativer.
Jeg skal også nævne, at vores målsætninger i Siumut og en af Landsstyrekoalitionens aftaler, det er, at man opretter familiebehandlingscentre. Og fra Siumut har vi altid arbejdet for, at der oprettes sådanne nogle familiebehandlingscentre og derfor er det også nødvendigt, at disse centre også bliver oprettet.
Og så med hensyn til, at få formindsket antallet af familier, der har problemer i fremtiden. Her vil jeg ikke undlade at nævne, i forbindelse med vores studiestur fra uddannelsesudvalget, så har vi også besøgt ASK og her er jeg glad for i forbindelse med overgangen til Atuarfitsialak ¿ Den Gode Skole, at lærerne og børn allerede har lavet nogle initiativer, således at børn er mere forbedre, eller at børn kan sige noget, og at man har gennemført store forebyggelsesarbejde, som også har givet resultater over for børnene. Derfor er det også meget interessante, sådanne nogle ting.
Per Rosing-Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Vi siger tak til Doris Jakobsen. Og da der vist ikke er andre, der har bedt om ordet, så har vi gennemført punkt 109, forespørgselsdebat og da vi så startede kl. 13.00, så blev det også nævnt i redegørelsen for dagsordenen, sådan at de sidste punkter er blevet udsat, hvis de kan blive færdigt inden kl. 18.00.
Og den næste dagsordenspunkt 84, da den også kan afstedkomme en lang debat, så vil jeg gerne foreslå, at punkterne 84 og punkt 111 bliver behandlet på tirsdag.
Og hermed er vores møde slut for i dag.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 13:00-18:00.
Ataatsimiinnermik aqutsisoq: Jonathan Motzfeldt, Inatsisartut siulittaasuat, Siumut.
Immikkoortoq 2
Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat.
(Inatsisartut Siulittaasoqarfiat)
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat: Immikkoortoq 28-imut, annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut perqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut saaffigineqarput aappassaaneerinissaq pingajussaanerissarlu ukiakkut ataatsimiinnermut 2003-mut kinguartikkumallugit Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamit isumaliutissiissut tunngavigalugu Naalakkersuisut saaffiginnisutaata akuersissutigineqarnissaa Siulittaasoqarfiup inassutigaa.
Inatsisartut qinnuigissavakka taasisartussaagatta inissaminnut ingeqqullugit.
Immikkoortoq 43-mut, Naalagaaffiit Peqatigiit Ataatsimeersuartut aalajangersagaata, aalajangersagaq 1541 Danmarkip akuersissutigalugu atuuttussanngortitaata Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissut tunngaviusumik isumaliutissiissutaata malitsigisaatut Kalaallit Nunaanni inunnut taasissutigineqarnissaanik Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut tunngatillugu siunnersuutip siullermeerneqarnerani partiit kattusseqatigiinnillu isumaannik saqqummiussanut naapertuuttumik siunnersuuteqartup kissaatigaa immikkoortoq ukiakkut ataatsimmiinnissamut 2003-mi aappassaaniigassanngorlugu kinguartinneqassasoq. Saaffiginnissut aamma taanna akuersissutigineqassasoq Siulittaasoqarfiup inassutigaa.
Taava oqaluuserisassani immikkoortut pingasut sissamanngornermi ulloq 3. april oqaluuserineqanngitsoortut ullumi aamma ilanngunneqassasut siunnersuutigaarput, taakkulu tassaapput:
Immikkoortoq 109: Nunatsinni ”Qimarnguinnut” tapiissutaasartut ajoraluartumillu ukiuni kingullerni annikillisikkiartortinneqarsimasut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Immikkoortoq 84: Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut.
Immikkoortoq 111: Illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmik Nuummit nutserfigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Tassa taakkuupput ullormut oqaluuserisassanut nassuiaatit taamaalillugit Siulittaasoqarfimminngaanniit akuereqqusat.
Naggataatigut ullumi ataatsimiinnermi ullormut oqaluuserisassani immikkoortunut ataasiakkaanut tunngatillugu imaappoq, isumaliutissiissut nalinginnaasumik piffissami tunniussivissaatitaasumi oqaatsit arlaat kisiisa atorlugit agguaanneqarsimasut. Tamatumunnga pissutaavoq ataatsimiititaliani suliarinninnerit piffissami sivisuumi ingerlanneqartut pissutigalugit kinguartitsisariaqartarnerit ilutigalugit Inatsisartut nutserisoqarfiata oqalutseqarfiatalu suleruluttariaqarnerata kinguneratut suliassat angumeqqunneqarnissaat ilaatigut ajornavissimammat. Nutsikkat tamarmik ullaaq manna pissarsiarineqarput, taamaammallu Siulittaasoqarfik isumaqarpoq suliarinninneq illersorneqarsinnaasumik ingerlasinnaasoq.
Siunnersuutigissavara taakku Siulittaasoqarfiup innersuussutai akuerineqassasut. Akuerineqarsinnaappat? Akuerineqarput.
Taava ilanngullugu immikkoortoq 19-imut tunngatillugu Inatsisartut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut 3. april 2003-mi agguaanneqartumut qupperneq 5-imut naqqiut malugeqqussavara. Tassa qupperneq 5-imi tarnerit 14-anni oqaaseq ”nalunaarusiarineqarnissaat” oqaatsimik uuminnga taarserneqarpoq eqqortumik nutserneqarluni ”nalilersoqqinnissaat”. Taanna naqqiut malugeqqussavara.
Taava taamaalilluta oqaluuserisassaq immikkoortoq 19, Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut.
Oqaatigissavara Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup siunnersuut akuersissutigineqaqqullugu isumaliutissiissummi inassutigigaa. Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 13:05.
Immikkoortoq 19
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatisissaannut siunnersuut siullermeerneqarnerani Inuit Ataqatigiit itigatikkallarparput inassutigalugu Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamit nalilersuiffigineqarnissaat kaammattuutigalugu.
Tamatuma kingorna ataatsimiititaliaq akileraartarnermut pisortamiit sukumiisumik saqqummiussivigineqarpoq, taamatuttaaq Inuit Ataqatigiit gruppeat pisortamiit saqqummiivigineqarluni, apeqqutit assigiinngitsut ersarissumik akineqartarlutik.
Paasissutissat ersarissut pissarsiarereerlugit Inuit Ataqatigiit isummerput isumaliuutissiissut akuersaarniarlugu, piumasaqaat Naalakkersuisunit malinneqarusuppat manna: Ukiut marluk qaangiunnerini inatsit naliliivigineqassasoq.
Naalakkersuisut akissutaanni tamanna ilassilluarneqarmat akuerseqataaffigissavarput.
Kiisalu timersortarfiit sinneqartoorutiminnik akileraartitaasarnissaasa peerneqarsimaneri iluarisimaarparput. Højskolet, umiartortut angerlarsimaffii unnuisitsisarnerminnik aatsaat sinneqartoorsimatillutik sinneqartoorutiminnik akileraartarnissaat aamma ataatsimiititaliami eqqartorneqareermat akuerseqataaffigissavarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taamaalilluni Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup akuersissutigineqaqqullugu isumaliutissiissummi inassutigisaat oqarnittut allannguutissamik siunnersuummik saqqummiussaqartoqanngilaq. Taava siunnersuutigissavara siunnersuut taama ilusimisut iluseqarluni Ataatsimiititaliami suliareqqinneqarani pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissasoq tamatumunnga akerliusoqanngippat. Akerliusoqanngilaq, taamaalilluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlassaaq.
Immikkoortoq 18 tikipparput, 2004-mut akileraarutitigut ilanngaatit il.il. aalajangersaavigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Oqaatigissavara Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersut Demokratineersullu isumaliutissiissummik siunnersuuteqartut akuersissutigineqarnissaa inassutigigaat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinnit isumaliutissiissummut siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa inassutigaat.
Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 13:12.
Immikkoortoq 18
2004-mut akileraarutitigut ilanngaatit il.il. aalajangersaavigineqarnissaat pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
2004-mut akileraarutitigut ilanngaatit il.il. pillugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut Inuit Ataqatigiinninngaanniit siunnersuutigaarput inummut ilanngaat 8.000 kr.-nik qaffaavigineqassasoq tasaa 48.000 kr.-ninngorluni aamma aalajangersimasumik ilanngaat 2.000 kr.-nik, tassa 10.000 kr.-inngorluni qaffaavigineqassasut.
Isertitatigut ilanngaatit atorlugit isertitakinnerusut oqilisaanneqarlutik ulluinnarni aningaasanik nammineq pigisaminnik inuuniuteqarnissaat taamaasilluni piviusunngorsinnaavoq.
Siunnersuutigisatsitut ilanngaatit qaffanneqarpata isertitakinnerit akunnattumillu isertitaqartartut malunnaateqarluartumik akileraartarnermikkut oqilisaavigineqassapput. Soorlu piniartut, sulinermik inuussutissarsiuteqartut, utoqqalinersiallit, siusinaartumik pisartagaqartut, ilinniartut, ilinniartut ilinniarnermik saniatigut sulinermikkut aningaasarsiorusuttut allallu isertitakinnerit akunnattumillu isertitaqartartut.
Aamma siunnersuuterput aqqutigalugu Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberthip oqaluuserisassanngortitaa pkt. 101, tassa utoqqalinersiat qaffaneqarnissaanik siunnersuuta Siumumit Atassumiillu itigartinneqartoq; uani siunnersuutitsinni malunnaatilimmik iluaquserneqartussaagaluarpoq, tassami utoqqalinersiallit ilanngaatip qaffannerisigut amerlanerusunik aningaasateqalernerinik kinguneqassagaluarmat.
Kiisalu Ilaqutariinnermut Nalakkersuisup Ruth Heilmannip siunnersuutaani, tassa utoqqalinersiallit 400-innaat kisimik pinnatik aamma 3.000-it sinneruttut ilanngullugit
aningaasatigut pitsanngorsaaffigineqassagaluarmata.
Qineqqusaarnerup nalaani maluginiarsimagaluarparput partiit allat isertitanit ilanngaatit qaffanneqarnissaannik siunnerfipput tapersersoraat. Periarfissarli takkummat peqataarusunngillat, paasivarpullu neriorsuutaasartut oqaasiinaasimasut.
Tamakku tunngavigalugit siunnersuummut akerliulluta taasissaagut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit. Taanna pereerpat Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
2004-mut akileraarutitigut ilanngaatit il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut pillugu Kattusseqatigiinniit suliap siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigisakka innersuussutigalugit Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani ikinnerussuteqarlutik oqaaseqaateqartut, tassalu Inuit Ataqatigiit, tassani maluginiarpara isumaliutissiissummi minnerunngitsumik ilaqutariit inuillu ataasiakkaat akissarsiakinnerit aammalu akunnattunik aningaasarsiallit iluaquserniarneqarnerat siunertaralugu ikinnerussuteqarlutik oqaaseqarsimanerat Kattusseqatigiinniit tamakkiisumik taperserlugu taaseqataaffigissavakka, taamaattumillu taamatut naatsumik oqaaseqarlunga isummernissara ersarissumik taamatut oqaatigaara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq. Taanna pereerpat Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Akileraartarnermut Akitsuutinullu Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqarluartut Naalakkersuisut siunnersuutaannik tapersersuinerat Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigissavara.
Naalakkersuisut isumaqarput akileraarutinik akitsuutinillu aaqqissuusseqqinnissap suliarinissaa ataqatigiissuunissaalu pillugit pingaartuusoq 2004-mut akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. allanngortinnerisigut Inatsisartut suliassamik maannangaaq aallartitseriinnginnissaat.
Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat 2004-mi akileraarutitigut ilanngaatissat il.il. siullermeerinninnermi siunnersuutigineqartutuut, tassa 2003-misut annertussusilerlugit angissusilerneqarnissaat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Inuit Ataqatigiinninngaanniit Agathe Fontain oqaaseqarnermini uangarpiaq siunnersuuteqarsimasutut utoqqalinersianut inuit 400-t eqqarsaatigalugit kisiisa taakku pineqarnerannut tunngatillugu oqaatigissavara Naalakkersuisut ukiarmi 2002-milu taanna qaqinnikuuaat. Tassa Naalakkersuisunuku siunnersuutaat, uanga nammineq inuttut siunnersuutiginikuunngilara. Taamaattumik taanna erseqqissaatigerusuppara. Aamma pingaartutut isumaqarfigaara massakkut utoqqaat eqqarsaatigalugit ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarsimaneranik makku tunngaviusut uani isummersuutit tamaasa ilanngullugit soorunami aamma isummersuutigiumaarmatigit.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava maannakkut taasissaagut. Inuit Ataqatigiit ikinnerussuteqarlutik siunnersuutaat siullermik taasissutigissavarput, taannalu aamma Agathe Fontainimit oqaatigineqarpoq. Inuit Ataqatigiit siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Arfineq pingasut.
Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
21-t akuersipput. Taasinngitsoortoqarpa? Naamik.
Taava taamaalilluni amerlanerusut siunnersuutaat Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliami amerlanerit siunnersuutaat Siumumeersut, Atassummeersut Demokratineersullu siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
21-t.
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Arfineq-marluk.
Taasinngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Ataaseq. Taamaalilluni amerlanerusunit immikkoortoq 18 akuersaarneqarluni naammassivoq.
Taava tulliuppoq immikkoortoq 27, pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaanni amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersut Demokratineersullu Naalakkersuisunut kaammattuutigaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut kaammattutigisaannut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissasut. Apeqqutigissavara tamatumunnga oqaasissaqartoqarnersoq? Siulliulluni oqaaseqassaaq partiit oqaaseqartartuinut ingerlalluta Doris Jakobsen.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 13:18.
Immikkoortoq 27
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnut Peqqissutimullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Siumumi pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut siullermeerneqarnerani oqaluuserilluareerlugu aappassaaneerneqarnerani imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siullermik oqaatigissavarput pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Siumumiit tapersersorluinnaratsigu, pensionisiat naleqqussaavigineqarnissaat pisariaqartutut isigigatsigu.
Siumumi isumaqarpugut siunnersuut periarfissiillunilu Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnermullu Ataatsimiititaliarsuup suliaanik malitsitsinissamik piviusunngortitsinissamut alloriarneq siulliusoq.
Taamatut Siumumiit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut neriulluarfigalugu nuannaarutigalugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap nalilersuisimanera Naalakkersuisullu allannguutissatut siunnersuutaat naammagisimaarlugit pingajussaaneerneqarnissaanullu ataatsimiititaliami isummersoqataaffiginissaat qilanaarulugu siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaanut ingerlaqqinnissaa inassutigaarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut martsip qulingani siullermeerlugu Inatsisartuni oqaluuserineqarmat Inuit Ataqatigiinnit imaaliallaannaaq akuersaarsinnaanatigu nalunaarutigivarput makku tunngavigalugit:
Siullermik: Innuttaasut iluaquserneqartussat 400-innaammata tuusinntilippassuit akornannit, tassa 3.600 missaanniipput utoqqalinersiallit, naak pensionisiaqartut tamarmik pensionisiaasa qaffanneqartariaqarnerat uppernarsineqareeraluartoq.
Aappassaanik: Inuit 400-t iluaquserniarneqartut ullumikkut aningaasatigut qanoq inissisimanerat pillugu allatigulluunniit qulaajaasoqarsimarpasinngilaq. Taamaalilluni oqaatigineqarsinnaanngilaq inuit aningaasanik amigaateqaratik pissarissaartut suli pitsaanerusumik atugaqalernissaannik siunnersuut kinguneqassanersoq.
Pingajussaanik: Tunngavilersuutinik assortorneqarsinnaanngitsunik Naalakkersuisoq saqqummiussinngilaq, pingaarnersiuinermi sooq inuit taakkorpiaat allanut naleqqiullutik immikkut pineqartariaqarnerannik erseqqissaasumik.
Sisamassaanik: Siunnersuut Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataannut assortuisutut nalilertariaqarsorigatsigu.
Siullermeerinninnermi ilanngullugu nalunaarutigivarput isummivinnissatsinnut paasissutissat tunngavilersorluakkkat pisariaqartikkivut, aammalu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami isumaqatiginninniarnerit qanoq angusaqarfiutigisinnaaneri apeqqutaatillugit isummerumaarluta.
Inuit Ataqatigiit pisortanit pensionisiat pillugit peqqussutissatut siunnersuut akuersaarsinnaanngilaat makku tunngavigalugit:
1. Ileqqussaasorinngilarput peqqussusiussalluni imaluunniit inatsisiliussalluni aningaasatigut misissuilluartoqarsimatinnagu.
2. Siunnersuut akuerineqassappat aarleqqutigaarput utoqqaat aningaasaqarniarnermikkut naligiinngereeqisumik inissisimanerat suli annertuseriaqqiinnassasoq.
3. Siunnersuutip akuerineqarneratigut kisermaat pensionisiarisartagaat minnerpaakkulluunniit allannguuteqarnissaannik kinguneqassanngilaq.
4. Siunnersuut inunnut 400-rujuinnarnut iluaqusiisussaavoq utoqqarnut politikkimut tamakkiisumut ungasinnerusumullu takorluukkanik peqateqartillugu saqqummiunneqanngilaq.
5. Tunngavilersuutinik assortorneqarsinnaanngitsunik Naalakkersuisut saqqummiussinngillat pingaarnersiuinermi sooq inuit taakkorpiaat allanut naleqqiullutik immikkut pineqartariaqarnerannik ersersitsisunik.
6. Siunnersuut Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup inassuteqaataannut assortuimmat.
Inuit Ataqatigiit peqqussutissatut siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutigaat.
Taava ilanngullugu sulinitsinni maani aallaavigisartakkavut isummat tunngaviusut saqqummiutilaassavakka.
Inatsisiliornermi suleriaaseq:
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut inatsisiliorneq ungasinnerusoq isigalugu naalakkersuinikkut anguniakkanut taakkulu piviusunngortinniarnerinut ikorfartuillunilu ataqatigiissarneqartassasoq. Isumaqarpuguttaaq inatsisiliorneq tamatigut peqqissaartumik piareersarneqartassasoq, paasissutissanik sukumiisunik qulaajaanikkut aningaasatigullu kingunissasa, siunissaq qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit misissuiffigilluarnerisigut.
Aningaasatigut kingunerineqartussat pineqartillugit inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut sunniutissat ilanngullugit ilisimaarineqartariaqartut isumaqarpugut.
Suliniutit suulluunniit pingaarnersiuilluni tulleriissaarinermik tunngaveqartassapput, nassuiarneqarsinnaasariaqarportaaq suliniutit uku ukulu allanut sanilliullugit sooq pingaartinneqarnerunersut.
Peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap Naalakkersuisumut inuit 400-t missaanniittut matumani iluaquserniarneqartut, ullumikkut aningaasatigut qanoq atugaqarnerat pillugit misissuinerit naatsorsueqqissaarnerillu inerneri qinnutigivai ataatsimiititaliamut nassiuteqqullugit.
Naalakkersuisup allakkatigut akissuteqarnermini oqaatigaa inuit pineqartut aningaasaqarniarnerat Naalakkersuisut misissuiffiginissaat pisariaqarsorisimanngikkaat, siunnersuuteqarnermi anguniakkat pingaarnerit ilaat tassaasimammat utoqqaat taakku innuttaasunut allanut sanilliullugit naligiissumik pineqarnissaat.
Naalakkersuisup allakkamini ilanngullugu oqaatigaa Naalakkersuisut isumaqartut inuit pisinnaatitaaffiinut unioqqutitsinerusoq, utoqqaat inuunertik tamaat aningaasarsiorfeqarsimasut pensionistinngornerminni tamatuminnga periarfissaarutissagunik.
Inuit Ataqatigiit tungaannit Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq qinnuigissavarput nassuiaqqullugu inuit pisinnaatitaaffiinik qanoq unioqqutitsinerunersoq inuit 400-t iluaquserniarneqartut pisortanit pensionisiaqartinneqassanngippata.
Aningaasanut inatsisissaq naapertorlugu utoqqalinersiallit 3.600-t missaannik amerlassuseqartut. Naatsorsueqqissaartarfimmi kisitsisitigut paasissutissat takutippaat taakkunannga inuit 1.250-t missaat aappariiusut. Peqqussutissatut siunnersuut akuerineqassappat inuit 400-t aningaasaqarniarnerat iluaquserneqassaaq, taava aappariit sinnneri inuit 850-t missaat qanoq pineqassappat? Apeqqut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumit akeqqussavarput.
Ataatsimiititaliap Naalakkersuisumut apeqqutigisimavaattaaq utoqqalinersiat marloqiusanngortinneqassanersut tunngaviusumik utoqqalinersianut, tassa basispension aamma ilassutitut utoqqalinersianut, tillægspension taakkununnga avinneqarlutik, soorlu peqqussutissatut siunnersuummi Inatsisartunut ukiakkut 2002-mi saqqummiunneqaqqaarmat taama oqaatigineqartoq. Allakkatigut martsip 28-anni ullulerneqarsimasukkut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq ima allappoq: “Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat pisortanit pensionisiat pillugit peqqussummi pensionisiat tunngaviusumik pensioninut ilassutitullu pensioninut immikkoortitsinissaannut”. Taamaattoq 2003-mut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummi qup. 96-imi ima allassimasoqarpoq, issuaqqissaarlugit allannikuupput: “Paasinarpoq utoqqalinersiallit ilaat maannakkut malittarisassat malillugit utoqqalinersiutisissanngitsut aapparisartik arlaatigut annertussusilinnik isertitaqartarpat. Taamaammat Naalakkersuisut siunnersuutigaat siunissami tunngaviusumik utoqqalinersiaqartitsisoqalissasoq aamma ilassutitut utoqqalinersiaqartitsisoqalissasoq. Tunngaviusumik utoqqalinersiat utoqqalinersialinnut tamanut atuutissapput. Ilassutitut utoqqalinersiat tunngaviusumik utoqqalinersianut tapiliunneqartassapput, tassanilu isertitat aalajangiisuusassallutik”. Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni paatsuungassutigivarput Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ataasimiititaliamut akissuteqaataa imaluunniit Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup finanslovikkut oqaaseqaatai suut arlai eqqortuunersut. Tamanna paaserusupparput.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut. Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq partiillu oqaaseqartui naammassippata akissuteqassaaq.
Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.
Kingumut pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut Atassummiit naatsumik oqaaseqaateqassaagut.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaanni pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip suliarineqareerluni isumaliutissiissut naammassisimavaat. Naalakkersuisut suliamut atatillugu isumaliutissiissummi oqaasertarineqartut tunngavigalugit akissuteqaatiminni Atassummi naammagisimaakkatsinnik akissuteqarsimanerat aallaavigalugu allannguutissanillu marlunik siunnersuuteqarsimanerisa aappassaaneerneqarnerani akuersissutigineqarnissaat Atassummiit inassutigissavarput.
Taamatut Atassummit naatsumik oqaaseqarluta suliap pingajussaaneerneqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigissavarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokratit.
Astrid Flesicher Rex, Demokratit oqaaseqartuat.
Pisortanit soraarnerussutisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Demokratinit imaattunik oqaaseqarfigiumavarput.
Demokratiniit aalajangersimavugut, oqarsinnaagaluarpugulluunniit piloorluta, piloorluta, akuersisarlutalu akuersisaratalu aalajangerpugut siunnersuut taperserniarlugu isumaqaratta inuit 400-t missaanni uani pineqartut iluini soraarnerussutisianik pisartagaqarnissaminnut pissarissaarpallaareersut amerlangaarnavianngitsut. Ataatsimulli isigalugu nangaassuteqarsimaqaagut, siunnersuutip siullermeerneqarnerata kingornagut Demokratiniit aatsaat paasilersimagatsigu siullermeerneqarnerani oqaatigineqartut 2001-mi misissuisimanerit soraarnerussutisiaqalertussanut 400-iunut uani pineqartunut missaanni aapparisamik isertitagai pissutigalugit soraarnerussutisisanngitsunut tunngassuteqarsimanngitsut misissuinerit.
Aningaasanik tunioraaginnarnissaq Demokratinit isumaqatigineqanngilaq. Aningaasat sutigut ikiuutaanerpaanissaannik uppernarsiisumik misissuisoqaqqaartariaqarnera pisariaqarpoq. Demokratit pakatsissutigaat siunnersuut Kalaallit Nunaanni utoqqaat assigiinnerusumik atugassaqartitaanissaannik kissaateqarnermut aqqutissiuisuussanngimmat, tassami isumaqarpugut sooq inuit taakkua immikkut pineqarnissaannut uppernarsaatissanik peqalersimatinnani inunnik 400-iunik immikkut pinninnissaq akuersaaruminaatsuussasoq. Taamaattumik Naalakkersuisunut ilaasortaq kajumissaarumavarput siunissami nutaanik siunnersuusiortoqassatillugu piareersaasiorluarnerusariaqartoq.
Tamatuma saniatigut Demokratini isumaqarpugut soraarnerussutisialinnut tamanut tunngaviusumik aningaasartarititaasoq qaffanneqartariaqartoq Isumaginninneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutai malinneqassappata, kiisalu siusinnerusukkut siuinnersuutaasarsimasut siunnersuummut ikkunniarneqassanersut naliliiffiginiarneqaqqunarpoq, tassanimi pineqarmata akit qaffakkiartornerinut soraarnerussutisiallit isumannaallisaavigineqarnissaat. Tassami naammaginartuunngilaq soraarnerussutisiallit aningaasarsialinnit allanit ajornerusumik atugaqartitaanissaat.
Akissarsisartut isumaqatiginninniartarnernut atatillugu akit qaffakkiartornerannut matussusiivigineqartarput. Soraarnerussutisiaruna akissarsiatut utoqqaat pisarunnaarsimasaattut isigisassaq.
Demokratit Naalakkersuisunut kaammattuutigerusuppaat qitiusumik utoqqarnut siunnersortimik atorfinitsitseqqullugit, taassuma kommuneni utoqqarnut siunnersortit suliassaqartitsiniutinik sulilersitsiniarnernilu alloriaatsinik aallartitsisarnissamut kajumissaartassammagit. Demokratit isumaqarput nuna tamakkerlugu utoqqarnut siunnersorti sunniuteqaqataasinnaasoq kommuneni utoqqarnut siunnersortit ikittuunnguusut utoqqarnut paasissutissiilluarnerusalernissaannut, soorlu ikiorneqarnissamut pisinnaatitaaffii periarfissaallu pillugit.
Demokratit naggataatigut inassutigissavaat siunnersuutip taamatut isikkoqarluni Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaa.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Utoqqalinersiutit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit suliap aappassaaneerneqarnerani Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa Naalakkersuisullu akissuteqaataat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqaateqarfigissavakka.
Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit pakatsissutigalugu oqaatigissavara ataatsimiititaliap isumaqatigiinngereersup saniatigut aamma Naalakkersuisut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata ilaanut isumaqatigiinnginnerat assut ataatsimiititaliap avataani inissisimalluni toqqissisimananngimmat, tassami arlaat upperissanerlugit nalornisoornartorujussuarmik inisseriataarnarmat, uffa massa ataatsimiititaliap sulinermini suliap siullermeerneqarnerani oqaaseqaatigineqartut tamaasa nalilersuilluarfigereerlugit pisariaqassappallu aamma Naalakkersuisunit isumasioqatigereernikkut sapinngisamik suliap aappassaaneerneqannginnerani immikkoortunut amerlanerpaanut Inatsisartunut ataatsimoorfiusinnaasunik saqqummiussaqarniartussaagaluarluni.
Taamaattoq maanna ataatsimiititaliamiit Naalakkersuisuniillu saqqummiunneqartut isumaqatigiissutigineqanngeruttormata hurraartuutissaanngilluinnartutut nalilerlugit Kattusseqatigiit tungaanniit oqaatigisariaqarpakka. Tassami allaanngilaq ataatsimiititaliap siulittaasuata ataatsimiititaliami ilaasortaqatimi isumaannik aammalu Naalakkersuisut isumaannik sapinngisamik amerlanerpaamik naammaginarnerusumik katerisinnaaneq amigaatigisimagaa. Tassami matumani saqqummiunneqartut avissaartuuffiusut tunngavigalugit ataatsimiititaliap uppernassusia innarlerneqartutut nalilertariaqarsorinarmat. Tamanna assut uggornarpoq.
Taamaakkaluartoq suliap siullermeerneqarnerani saqqummiunneqartut soorunami upperalugit, minnerunngitsumillu aamma Utoqqaat Nipaata tusarniarneqarsimanerata iluarsiiniarnermut matumunnga akuersaarsimanerat tunngavigalugu siunnersuutip tunngaviatigut isumaqatigalugu taaseqataassaanga, naak aaqqiissutissat tamakkiisuunngikkaluartut, kisianni iluarsiiniarnernut alloriarnertut ajunngitsutut nalilerlugit aammalu kukkunernik oqaatsillu allanngortinneqarnissaannut iluarsiissutit ilanngullugit akuerseqataaffigiumaarpakka.
Naggataatigut taamatut isummerninnut aamma tunngaviginngitsuunngilara suliami immikkoortumi allami utoqqaat qaammammut 1.000 kronenik utoqqalinersiutaasa qaffanneqarnissaanut siunnersuutip maanna ingerlanneqartup isummerluarfiginera pissutigigakku.
Ataatsimiititaliap Naalakkersuisullu isumaqatigiinngissutaat annerusumik akuleruffiginagit tusaatissatut tigullugit oqallinnerup qanoq naammassineqarnissaa malinnaaffigissavara, soorunami pisariaqassappat piareersimassaanga oqaaseqaqqinnissannut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut isumaliutissiissutaa Naalakkersuisut imatut isummerfigissavaat.
Naalakkersuisut paasivaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, tassa Siumup, Atassutip Demokratillu Naalakkersuisut ataatsimiititaliap kaammattuutai naapertorlugit allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussippata siunnersuut taamatut isikkoqartillugu Inatsisartunit akuerisassanngorlugu inassutigigaat.
Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigai § 19 allanngorteqqullugit, § 19, § 1, immikkoortoq 3-mut innersuussinertalerlugu. Naalakkersuisulli taamatut allanngortitsinissaq tunngavissaqarsorinngilaat, taamaattumillu aalajangerlutik aallaqqaammut oqaasertaliornera attatiinnarneqassasoq.
Naalakkersuisut erseqqissarusuppaat § 1, immikkoortoq 3-mi aappariit pillugit nassuiaatitut aalajangersaasoq oqariartaasiusorli kommunet utoqqarnut tunngasunik ingerlatsineranni ilaalluinnareersoq. Taamaattumik pissutsit ingerlatsivinni sulinermi ilisimaneqartut innersuussutigineqarnissaat Naalakkersuisut pissutissaqarsorinngilaat. Akerlianik Naalakkersuisut isumaqarput pensionisiat amerlassusivii peqqussutip atuutinneqarnissaanut pingaarutilerujussuusoq, taamaattumillu § 19-p pisariaqanngitsumik paasiuminaannerulernissaa kissaatiginagu.
Naalakkersuisut isumaqanngillat utoqqaat 400-t iluaqusernissaannik siunnersuut aningaasatigut atugarisanik tunngaveqartoq. Siunnersuut inatsisitigut taamaallaat imatut paasisariaqarpoq, utoqqaat inuunertik tamaat namminneq isertitaqartartut taamalu aapparisamik isertitaannik isumalluuteqanngitsut imatut inissinneqassanngimmata aapparisamik inooqatimilluunniit isertitaat pissutigalugit pensionisiatik annaassallugit. Naalakkersuisut tamanna pillugu isumaqarput pensionisiallit taakkua pillugit qulaani taaneqartunut tunngatillugu misissuinissaq siunertaqassanngitsoq.
Naalakkersuisut § 5, immikkoortoq 2 aamma immikkoortoq 3 naapertorlugit siusinaartumik pensionisiaqarsinnaatitaanermut atatillugu inatsisiliornerup allanngortinneqarnissaa kissaatiginngilaat. Taamatut ataatsimiititaliami siunnersuutigineqartutuut allanngortitsisoqassappat tamanna siusinaartumik pensionisiaqarsinnaatitaanissamut piumasaqaatit sakkukillinerannik kinguneqassaaq. Tamanna aningaasatigut kinguneqartussaavoq, taakkualu 2003-mut aningaasanut inatsimmi ilanngunneqanngillat. Naalakkersuisut tamanna pillugu aningaasanut inatsit innersuussutigalugu ataatsimiititaliap inassuteqaataa isumaqatiginngilaat.
Kiisalu ataatsimiititaliaq § 13-imut, immikkoortoq 1-imut oqaaseqaateqarpoq. Naalakkersuisut ataatsimiititaliap oqaaseqaataa ilalissappassuk meeqqanut tapiutit tunniunneqartarnerannut piumasaqaatit sakkukillineqartussaapput. Naalakkersuisut § 13-imi, immikkoortoq 1-mi siunnersuutaannik qanoq pisoqarneratigut meeqqanut tapiutit tunniunneqartarunnaarnissaat taaneqarpoq. Inatsisartut § 13, immikkoortoq 1 ataatsimiititaliap siunnersuutaatut taamaatillugu allanngortissappassuk meeqqanut tapiutit tunniunneqartarunnaassapput, aatsaat piumasaqaatit arlaqartut naammassineqarsimagaangata.
Tamanna § 13-imi, immikkoortoq 1-mi siunertaasimanngilaq, taamatullu pisoqarpat aamma aningaasatigut kinguneqassalluni. Tassami meeqqanut tapiutit tunniunneqartarunnaarnissaannut naatsorsuutigineqartut meeqqanut tapiutit tunniunneqartartut amerlassusiannut aningaasatigut sunniuteqassammata.
Naggataatigut ataatsimiititaliap § 20, immikkoortoq 1-ip allanngortinnissaa tikkuarpaat. § 20, immikkoortoq 1-imi isertitat allat apeqqutaatillugit pensionisiat ilanngarneqartarnissaat aalajangersarneqarpoq. Tamatuma saniatigut isertitanut killissarititat nassuiarneqarput, taakkua naapertorlugit pensionisiat tunniunneqartussat ilanngarneqartarlutik.
Naalakkersuisut isumaqanngillat § 20, immikkoortoq 1 allanngortinnqassasoq eqqaamaqquinnarluguli Inatsisartut siornatigut § 20, immikkoortoq 1-ip imai pillugit apeqquteqarsimammata. Naalakkersuisut qularutiginngilaat isertitatigut tunngavissat tamarmiusut aappariinnut inooqatigiinnullu atuuttut erseqqissarneqarnerat takuneqarsinnaasariaqartoq. Ataatsimiititaliaq oqaasertaliussassatut siunnersuuteqarpoq tamatumani taamaallaat inooqatigiit toqqaannanngikkaluamik takuneqarsinnaalersillugit. Oqaasertaliussassatut ataatsimiititialiamit siunnersuutigineqartup taamaattumik kingunerissavaa aappariit katissimasutut aammalu kisermaat kisermaatut eqqarsaatigineqalissammata, inooqatigiilli “puioratarsinnaallugit”. Naalakkersuisut tamanna pillugu ataatsimiititaliap inassuteqaataa malinnissaanngilaat.
Naalakkersuisut pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneernissaanut allannguutissatut siunnersuutit marluk Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamit uparuarneqartut malugeqqussavaat. § 1, immikkoortoq 3 taamaalilluni siunnersuutip qallunaatuuani paragraffimut innersuussinermik kukkusumik imaqarpoq, tamannalu soorunami aappassaaneerinninnermi allanngortinneqarpoq.
§ 20, immikkoortoq 3 imaalillugu allanngortinneqarpoq: “Peqqussutissatut siunnersuut uingasumik kisiannili/imaluunniit taanna ilanngullugu allanneqarluni”. Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat pisortanit pensionisiat illugit Inatsisartut peqqussutaat utoqqarnut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup ataqatigiinnerusup ullutsinnullu naleqqunnerusut ineriartortinnera ilagimmagu.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Enos Lyberth, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Qujanaq. Ullumikkut oqallinnermi upperisinnaassavara immaqa sineriassuatsinni utoqqaat eqqartorneqarneranni oqaaseqassanngikkuma tupigissagaat. Kisianni taassumap oqaluttuassartaa naatsuarannguamik imaalillugu eqqartussavara, maannakkut pineqarmata inuit 400-t.
Taamanikkut 1991-mi maani Inatsisartut aalajangerpaat utoqqalinersiutit qanga folkepensionimik taaneqartartut allatulli akissarsiatut isigineqalissasut. Tassa taamanikkut utoqqarpassuit eqqugaapput, aammalu taamanikkut kikkut naalakkersuisuuppat? Kiap siunnersuutigaa? Maannakkut oqalunnerpaat taamanikkut naalakkersuisuupput, tassalu taanna Utoqqaat Kattuffianninngaanniit aamma, aamma Utoqqaat Kattuffiat 1991-mi pinngormat taamanikkut naalakkersuisuusoq, atia taanngikkaluarpara, qaaqquarput tassannga erseqqissumik nassuiaateqaqqullugu. Taamanikkulli tamakkua sorsuutigisat aallartipput. Maannakkut soorlumi qanoq iliorsimanngitsut allanullu aamma partiinut tutsinniarlugu. Taanna pisuusaarneq, uanga oqarsinnaavunga pisuusaarneq, qaangiuttariaqalerpoq. Politikkikkut aalajangiusimagaanni eqqortuliorluni, taava aamma politikki sorsuutigisariaqarpoq. Kisianni taanna eqqortuusimanngilaq, aamma maannakkut paasilerparsi. Taamaattumik uanga akuersisimavunga inuit 400-t taakku taallugit siullermik aallaqqaataasut malitseqarumaartussatut. Taamaattumik tupinnanngitsumik parteera Siumut tassani akuersimmat akuerseqataavunga. Imaanngitsoq naammagigakkit, kisianni ukua periarfissatut siullertut isigalugit aammalu kingusinnerusukkut malitseqartussatut aamma eqqarsaatigalugit. Taamaattumik uanga akuerseqataallunga aamma taasissaanga maannakkut.
Taamaattumik neriuutigissavarput ukiuni tulliuttuni unneqqarilluta oqariartuuteqartuassasugut avammut miserratiginagit politikkikkut aalajangikkat kukkusuuppata kina pisuutissallugu allaat partiinut allanut unnersuuttarlugu. Kukkunerit kukkunerupput, taamaattumik tassani pisuusaarneq pisuusaarnerusutut uanga isumaqarfigaara. Tassani eqqugai tassaapput inuit ukiorpassuarni inuiaqatigiinni sulisimasut tamaviaarlutillu, aappaa nulialu sussaqanngillat uertigooq aningaasarsiaqarmat. Taava tassani inuppassuit qamuuna tiguaat, annernartutut tiguaat, naleqanngitsutut allaat. Ilarpassuagut taamaattut maannakkut peerutereerput qamuuna naalliuuteqarlutik. Taamaattumik siunissami taamatut aalajangikkat maani pinaveersaartinnissaannut uanga assorujussuaq aamma oqaloqataassasunga naatsorsuutigissavarsi.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujassutigaara pisortanit pensionit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip maannakkut aappassaaneerlugu oqaluuserineqarnerani partiit oqaaseqartuisa Siumup, Atassut aammalu Kattusseqatigiit aammalu Demokratit peqataaniarlutik taamatut isumaqatiginnimmata siunnersuummut. Kisiannili Inuit Ataqatigiit tassani malugaarput soorunami uani oqaaseqarnerminni siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassutiginiarpaat.
Annertoorujussuarmik ataatsimiititaliap sulinermini aamma pisortaqarfipput apeqquterpassuarnik nassiussuiffiginikooreermagu aammalu uanga ataatsimiititaliap oqaloqatiginerani assigiinngitsut apeqqutit saqqummiutaat akioreernikuullugit aappaatigut uani Inuit Ataqatigiit apeqqutit saqqummiutarpassui eqqarsaatigalugit soorunami naatsorsuutiginngilara uanngaanniit akiussallugit, taamaattumik allakkatigut akineqarnissaat tassani innersuussutigiinnarusuppara.
Aamma uani soorunami siunnersuutigineqarmat utoqqaat 400-t aappaasa, nuliaasa imaluunniit uiusut pisartagaqanngitsut taakkua, minnerunngitsumillu siusinaarlutik suliunnaarnersiutillit taamaattunik aapparisaqartut ilaatigut aappaasa aamma pisassaarutsinneqartarnerat massakkut qaangerniarlugu una siunnersuutaammat. Taamaattumik nuannaarutigaara amerlasuut tassani paasinnimmata. Uani soorunami inuit tamarmik qanoq pisinnaatitaaffiat eqqarsaatigigaanni pisortanit aamma uani utoqqalinersiat eqqarsaatigalugit kimulluunniit tutsinneqarsinnaanissaat kiap akerlerissammagu? Taamaattumik uani aamma siunnersuutigineqartareermat Inatsisartuni ukiualunngortuni taakkua aamma iliuuseqarfigineqartariaqartut, tamannalu Naalakkersuisut malissimavaat aammalu taamatut siunnersuuteqarlutik. Taamaattumik qujaqqippunga aamma ataatsimiititaliap taamatut sukumiisumik suleqataalluarsimaneranut aammalu massakkut amerlanerussuteqartut isumaat aallaavigalugu neriuppunga taasisitsineq iluatsilluarumaartoq. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit.
Ilimagereersimavara uannut tutsinniarneqassasut ullumikkut ajornartorsiutit. Isumaqarpunga qaqugukkulluunniit ilimagisariaqartoq isumaginninnermut tunngasunik naalakkersuisuuneq nuannarineqarluni iliuuserineqarsinnaanngilaq. Tupinnanngitsumik ilaatigut qallunaatunaasiit taaneqarpoq isattaaviit uninngaarfiat aamma uanga oqitsuinnartut tigusimanngeqaara taanna piffissaq. Kisianni akisussaassuseqarlunga naalakkersuinikkut qanorluunniit nuannarineqanngitsigigaluaruma aalajangiiniartarsimavunga nalunnginnakku kinguaariit aggersut oqimaatsorujussuarmik suliassaqalersussaasut pensionit nillianerpaat kissaataat tunngavigalugu allanngorteqattaarneqassappata. Taamaattumi taamanikkulli Inuit Ataqatigiit pensioninut tunngatillugu politikkiat allanngunngilaq, tassa isumaqaratta utoqqaat naligiittumik pisariaqartut. Taamaattumik naligiittumik piniarutsigit taava malittarisassat allanngorartinneqartariaqarput pissutigalugu utoqqaat assigiimmik pissagaluarutsigit suli aningaasarpassuit qassit millionit nassaarisariaqarpagut. Piginngilagut. Taamaattumik malittarisassat sukumiisumik nalilersuilluarnikkullu aaqqissuuttariaqarput, ilaatigullu aamma tamakkua teknikkikkut aaqqitassat malinnaaffigiuminaattaqaat.
Kisianni Inuit Ataqatigiit tungaanninngaanniit naalakkersuinikkut isummiussagut tamarmik ungasittoq eqqarsaatigalugu aaqqissuiniarnerupput. Inuit Ataqatigiinninngaanniit illersorsinnaanngilarput ullumikkut nukissaqarluarlutik nillianerpaat qanorlu maartut qinersisigulluunniit iluareqqusaarfigalugit maani inatsisinik allanngueqattaartassasugut. Tamakkua pinaveersaarusuppagut pissutigalugu aamma ippassaq eqqartuinitsigut utoqqarpassuanngorutta, ullumikkut utoqqalinersiaqartut pingasoriaatinngorpata, taava tamanna inuiaqatigiit qanoq ilillugu aningaasassaqartinniassaneraat apeqqut angisoorujussuummat.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiinninngaanniit ujartortuarparput aamma apeqquterpassuusinnaapput massakkut akisussaassuni naalakkersuisumut. Aap, ilungersunartut imaaliallaannaq akineqarsinnaanngitsut. Aningaasanut inatsipput annerpaamik 2005-imut ingerlavoq. Isumaqarpugut aningaasatigut inatsisissarput imaluunniit aningaasatigut aqutsineq massakkut Naalakkersuisuusuni aamma Inatsisartuusuni pisariaqartoq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuiaqatigiit qanoq amerlassuseqarnerat immaqa titartaganngorluguluunniit ilusilersussallugu pissutigalugu ulloq manna tikillugu massakkut Naalakkersuisuusuniit ataasiarlungaluunniit tusanngilara 2006-ip kingorna aningaasatigut aammalu inuiaqatigiit qanoq iluseqarnerat tunngavigalugu aningaasartuutissat qanoq takorloorneqarnersut.
Pinngitsooratik massakkut aalajangikkagut aningaasassaqartinngikkutsigit aamma allannguisaqattaalersussaavugut. Tamanna Augusta Sallingip Aningaasaqarnermut Naalakkersuisup pinngitsoorani aamma ilaanikkooriarluni sinnarluutigisarsimassagaa ilimagaara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut tassa aappassaaneerneq erseqqippoq Inuit Ataqatigiit itigartinneqarnissaa kaammattuutigaat, taavalu sinnerini tapersersuisut taakkua uterfigiumaarpagut taasissagutta. Tulliuppoq Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Itigartitsiniarnitsinnut tunngavilersuutigut malugeqqussavakka. Tassa oqaatigivarput ileqquusorinnginnatsigu peqqissaartumik misissueqqaarnani inatsisissanik siunnersuuteqartarnissaq. Naak inuit taakkua 400-t pisartagaqalerpata qanoq ukiumut aningaasanik naleqassasoq ilanngunneqareeraluartoq tamanna qulaajaanerunngilaq sukumiisoq. Uagut ujartornikuugaluarpagut inuit pineqartut aningaasatigut ullumikkut qanoq atugaqarnersut paasisaqarfigerusullutigu. Aatsaat tamakkuninnga paasissutissanik pajunneqarutta nalilersinnaanngussagatsigu ilumut ullumikkut atugarissaareersut suli atugarissaarnerulernissaannik peqqussut una kinguneqaannassanersoq. Kisianni tassa oqaatigineqarpoq Naalakkersuisut tungaaninngaanniit inuit pineqartut illersorneqarnerat naalakkersuinikkut illersorneqarmata misissuinissaq pisariaqartinneqanngitsoq. Tamanna uagut quarsaarnartipparput assut. Aamma neriuppunga Enos Lyberthip tunngavilersuutigut maluginiaqqissaarsimassagai.
Aamma oqarpugut utoqqarnut politikkip tamakkiisup assiliartaa ersersinneqarpat taava nalileeqataasinnaassaagut alloriarnerunersoq pitsaasoq. Akuerseqataaniartut ullumi oqaatigivaat alloriarnerussasoq pitsaasoq, aamma Enos Lyberthip oqaatigaa inuit 400-t taakkua massakkut ajunngitsorsiassinneqassasut taava nammineq naatsorsuutigalugu aamma malitseqartinneqarumaartoq inuit allat suli aamma aappaaguminngaanniit ajunngitsorsiassaqartinneqarumaartut. Naluarput uagut, taamaattumik oqarpugut tamakkiisumik utoqqarnut politikki nassuiaatigineqartinnagu taava aamma akuerseqataasinnaanata.
Soqutiginartorujussuuvoq ippassaani Henriette Rasmussenip siunnersuutaa oqallisigigatsigu isiginnaartitsisartoqatigeeqalernissamut tunngatillugu, taava oqallinneq naammat tusagassiuutitigut Ilinniartitaanermut Naalakkersuisuusoq apersorneqarluni oqarpoq pingaaruteqartorujussuusoq tamakkiisumik kulturikkut politikki saqqummiunneqarsinnaanngorpat suliniutit ataasiakkaat taava aningaasaliiffigineqarnissaat. Taamatoqqissaaq aamma Atassumminngaanniit Jakob Sivertsenip oqaatigivaa pingaartinneqartoq ataqatigiissaakkamik taavalu pilersaarusiorluarnissaq aatsaat pereerpat taava tamakkuninnga aningaasaliisoqarsinnaasoq. Tassa tamakkuupput uagut ullumikkut tunngavilersuutigut, isumaqaratta ukua inuit pineqartut allanut naleqqiullutik sooq ajunnginnerusumik pineqarnissaat taanna apeqqut akineqanngilaq ulloq manna tikillugu. Ajuusaarnaqaaq tamanna.
Taava Enos Lyberthimut aamma oqaatigissavara, soorlu Henriette Rasmussenip aatsaannguaq erseqqissareeraa, maani inimi suleqataanitsinni taava Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik politikkia aallaavigalugu suleqataasaratta. Uani pingaarnersiuissaguma oqassaanga inuit nunatsinni naligiinnerusumik atugaqalernissaat ilungersuutigalugu maani suleqataasaratta, aammalu isumaqaratta aappariit aappariittullu inooqatigiittut nammaqatigiinnerup aqqani inooqatigiimmata. Taava taakkua inoqutigiit ooriutaat tamarmiullutik pigissammatigit. Taamaattumik takujuminaatsipparput taakua inuit 400-t sooq immikkut pineqassanersut, aamma ajoraluartumik Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup apeqquterput akinngilaa apeqqutigigatsigu sukkununa inuit pisinnaatitaaffii unioqqutinneqartut inuit taakkua pisartagaqartinneqassanngippata pisortat tungaaninngaanniit. Suli apeqqut taanna erfappoq aamma akineqarnissarput uummammik pisumik noqqaassutigeqqissavara.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Jakob Sivertsen. Oqaatigissavara aappassaaneerinninnerummat isumaliutissiissummillu saqqummiussisoqareerluni, isummerfissallu erseqqissut marluk maannakkut saniatigut allanik suli allannguutissatut siunnersuuteqartoqanngilaq. Taamaattumik taasissutissagut marluk taakkua erseqqipput, aamma taasissaagut erniinnaq tulliuttut oqaaseqartilaariarlugit.
Jakob Sivertsen, Atassut.
Qujanaq. Tassaana oqaaseqassamaanngikkaluarama, kisianni isumaqarpunga erseqqissaaqqittariaqartoq. Utoqqaat pineqartut tassaapput taakkua naalagaaffimmi, kommunemi, Namminersornerullutik Oqartussani ukiorpassuarni nunatsinnut aalajaallutik ilaatigut immaqa nunarput kaajallallugu pinngitsaalisaallutik nussoqattaartinneqartuarsimasut aammalu ullumimut akileraartarnikkut nunatsinni aamma aningaasatigut ikorfartueqataapput. Taannaana tunngavigalugu aamma ajunngitsorsiassanik ilangeeqataasinnaanissaat innuttaasunit pineqartoq. Assigiinngissusaa uaniippoq: Immikkut tapermik pisinnaatitaanngillat. Taassuma saniatigut namminerisaminnik illoqarsimagunik pisortanit ikiorneqarsinnaanngillat, ikiorneqassagunik namminneq aatsaat akilerlugu. Taamaattumik pisoorsuartut taakkartorneqarnerat ilaatigut ilumoortortaqanngilaq. Qitsullugu inuuniarsaripput. Taakkuuku aamma pisinnaatitaaffeqarmata inuttut allatuulli innuttaaqataasutut, soorlumi Danmarkimi kikkut tamarmik qanoq akissarsiaqarnerat tunngaviginagu utoqqalinersiaqartitaasinnaatitaapput. Taamaattumik ullumikkut oqallisigisarput pingaaruteqarpoq. Aningaasarpassuit pineqanngillat, aamma akileraarut peereerpat immaqa 1.000-t missaannannguanik qaammammut tigusassavaat. Taamaattumik uagut eqqarsaatigilluareerlugu akuersilluta taaseqataanissarput innersuupparput.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut. Tulliuppoq Doris Jakobsen, Siumut.
Enos Lyberth, Siumut.
Qujanaq. Tassaana Inuit Ataqatigiit ilaatigut oqaaseqarnermini aningaasaq assut eqqarsaatiginnguatsiaraa. Uanga oqalunninni aningaasaq tassani salliutinngilara, kisianni inuup pineqartup misigissusaa. Misigissuseq imaannaanngitsoq taamanikkut 1991-imi taanna atulermat, tassalu taanna Utoqqaat Kattuffiata taamanikkut aallartinnerminut pissutaasa ilaat, ulloq mannalu tikillugu sorsuutigissallugulu aamma sorsuutigiuagarput. Taanna sorsunneq suli soraaqqajanngilaq. Aamma uanga nammineq inuttut soorunami immaqa amigartutut allaat isigisarpakka taakkua. Kisianni aallartiffeqartariaqaratta allatut ajornartumik.
Kisiannili aamma inuit ataasiakkaat tamarmik pisinnaatitaasariaqarput utoqqalinersiassaqarnissaminnut. Taanna silarsuarmi sumiluunniit atorneqarpoq. Taamanikkut aamma taanna 1991-mi immaqa arlaatigut tunniussimagaluarutsigu eqqartuussinermut pinngitsoorani immaqa utoqqaat ajugaasimassagaluarput. Ataasiakkaat tamarmik utoqqalinermikkut, taamanikkut 60-iliinermikkut pisinnaatitaapput utoqqalinersiutit qassiugaluarnersut tigussallugit. Taamaattumik uanga aningaasat eqqarsaatigiinnarnagit kisianni inuup aamma misigissusia annertoorujussuarmik taamanikkut eqqugaasoq taanna uanga ulloq manna tikillugu illersorpara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Una aappassaaneerinninnerummat annertunerusumik oqaaseqarnianngilanga, kisiannili pisariaqarsorivara tamaanga qaqissallunga iluareqqusaaginnarluta tamaani oqaatigineqaratta. Isumaqarpunga tamatta tamaaniittugut utoqqaat pitsaanerpaamik atugaqarnissaat siunertarigipput. Una suliaq annertuumik sukumiisumik neriulluarfigalugu suliarput iluareqqusaaginnarata akuerseqataaffiginianngilarput. Isumaqarpunga amerlanerussuteqarluartut akuerseqataaniarnermikkut tamanna uppernarsaraat. Siumumit erseqqissaatigissavarput una siunnersuut akueriniaratsigu isumaqaratta siunnersuut periarfissiillunilu Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnissamullu Ataatsimiititaliarsuup suliaanik malitseqartitsinissami piviusunngortitsinissami alloriarneq siulliusoq.
Taamatut allanik oqaasissaqaraluarlunga tamaanga killiinnarpara aappassaaneerinninnerummat annertunerusumik oqaaseqarusunnanga.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Allanik nalunaartoqarsimanngimmat – Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Unaana oqaatigilaaginnarniarlugu Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigineqartut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaanut siunnersuummi 2003-mut tunngasumi utoqqalinersianut tunngatillugu oqaatigineqartoq, imaluunniit ilanngunneqarsimasoq oqaasertaq, taavalu Isumaginninnermut Naalakkersuisup akissuteqaatigisimassaa imminnut ataqatigiinngitsut. Oqaatigisinnaavara siorna 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut suliarineqarmat oqaasertat ukua ilaatinneqarsimasut massakkut nutaanngorlugu suliarineqarnerani pissutsit, imaluunnit suliap ingerlaqqinnerani peerneqarsimasussaagaluit piinngitsoorneqarsimapput, kisianni Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut tamanna naqqiutitut nalunaarutigissavarput.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava taasissaagut. Siullermik udvalgemi ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiit siunnersuutigaat siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq, taannalu siulliullugu taasissutigissavarput. Taava taanna taareerpat amerlanerusut maannakkut oqaaseqarnermi, tassa Siumumeersut, Atassummeersut, Demokratineersut aammalu Kattusseqatigiinneersut kaammattuutaat taanna taasissutigiumaarparput kingulliullugu.
Inuit Ataqatigiit itigartitsinissamut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Arfineq marluk.
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
20-t akerliupput.
Taasinngitsoortoqarpa?
Ataaseq.
Taava tulliullugu taasissutigissavarput Naalakkersuisut aamma allannguutissatut siunnersuutaat. Isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
20-t.
Akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Soqanngilaq.
Taaseqataanngitsut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Arfineq marluk taaseqataanngillat. Akerliulluni taasisoqanngilaq. Taamaalilluni immikkoortoq 27-p allannguutissartai aappassaaneernerani akuersissutigineqarlutik taama isikkoqarluni pingajussaaneernissaanut ingerlatinnagu udvalgimi suliarineqaqqaartussaassaaq.
Taava tikipparput immikkoortoq 20, arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Inatsisartut Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliaani amerlanerussuteqartut siunnersuut Atassummeersup Inuit Ataqatigiinneersullu isumaliutissiissummi kaammattuutigaat siunnersuutip ilusiligaanera naapertuutinngitsoq ataasiakkaat iluarsineqaqqullugit. Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisut tamanna kaammattuuteqarneq Naalakkersuisunit malinneqarpoq. Inuutissasiornermut Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Demokratineersup siunnersuut itigartitsissutigineqaqqullugu inassutigaa. Taamaattumik apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq. Doris Jakobsen, Siumut, partiininngaanniit oqaaseqartussat.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 14:10.
Immikkoortoq 20
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Siumumiit arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaat siullermeerneqarnerani paasilluarlugu oqaluuserinikuuarput.
Siunnersuutip siullermeerneqarnerani inatsisissap suliarineqarnera naammagisimaarparput naammassisaqarfiusumillu malitseqarumaarnera isumalluarfigalugu.
Tamatut Siumumiit oqaaseqarluta Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliami nalilersuineq naammagisimaarlugu siullermeerneqarneranilu oqaaserisimasat innersuussutigalugit pingajussaaneerneqarnissaa inassutigaarput, suleqataasimasunullu tamanut qujalluta.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuutissamut Inuit Ataqatigiinninngaanniit siullermeernermi oqaaseqaatigut innersuussutigalugit nalunaarutigissavarput akuerseqataassagatta inatsisissamut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.
Siullermeerneqarnerani Atassumminngaanniit akerlilersimagaluarparput, kisianni maannakkut malunnaatilimmik amerlanerussuteqartut akuersaarlugulu pimmata Atassumminngaanniit, naak ilaatigut ataatsimiititaliami angutit arnallu amerlaqatigiillutik inissineqarsinnaanngikkaluartut kisianni tassa siumut utimullu gruppitsinni oqaluuserereerlugu aalajangersimavugut akuersaarniarlutigu aappassaaneerneqarnerani.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Marie Fleischer, Demokratit.
Marie Fleischer, Demokratit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Nuannaarutiginartuuvoq kalaallit inuiaqatigiit annertunerugaluttuinnartumik nammineerlutik aalajangersagassat innuttaasut ulluinnarni inuunerannik aqutsisuusussat ilusilersuiffigisalermatigit. Taamaattorli Demokratit tungaanniit tikkuarusupparput inatsisiliorniaannarluni inatsisiliortoqartannginnissaa. Inatsisissatut siunnersuummut tunngavittut siunnerfiusut tunngaviisigut Demokratiniit tapersersinnaavagut, naak naligiisitaaneq pissusissamisuuginnartutut isigigaluarlutigu.
Ilumummi suliat assigiit assigiimmik akissarsiaqarfiusariaqarput. Ilumummi ilinnialernissamut suliffeqarnissamullu il.il. assigiimmik periarfissaqartariaqarput. Demokratit qularutiginngilluinnarparput oqaatigissavarput periaatsitut eqqortutut isiginnginnatsigu pisortat ataanni ataatsimiititaliat siulersuisullu suiaassuseq tunngavigalugu aveqatigiissinneqartalernissaannik inatsisip piumasaqaateqarnera. Siunnersoqatigiit, ataatsimiittartoqatigiit, siulersuisut il.il. inuttalersorneqartassapput pingaartumik inuit piginnaaneqarnerat tunngavigalugu. Isumaqarpugut naligiinnerujartornissamut aqqutissaq tassaasoq inuiaqatigiit ilutsinni naligiimmik qaffakkiartornissaagaluamut akimmerartitseqataallutik aporfiusartut suussuseerneqarlutillu ajugaaffiginiarneqarnissaat. Demokratini isumaqarpugut inatsisit isumasiorneqarnissamut periarfissarpassuatsinnik siunnerfilerneqartassanngitsoq.
Inatsisartut inatsimmik akuersissuteqassappata inatsisit imatut ilusiliivigineqarsimasariaqarput maleruarneqarnissamini paatsuunganartuerullugu.
Taamatut tunngavilersuilluta inassutigissavarput siunnersuutip taamatut isikkoqarluni itigartinneqarnissaa.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Naatsuarakasimmik. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, partiit amerlanerussuteqartut inatsisissatut siunnersuut akuersaarmassuk annerusumik oqaaseqarnanga tusaatissatut tigussavara ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava ikinnerussuteqartut siunnersuutaat Demokratit siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa siunnersuutigaat, taannalu siulliullugu taasissutigissavarput. Demokratit siunnersuutigaat immikkoortoq 20-p aappassaaneerneqarnerani taasissutissat saqqummiunneqartut itigartitsissutigineqassasut. Tamatumunnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
Pingasut.
Tamatumunnga akerliusut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
22-t.
Taasinngitsoortoqarpa?
Naamik
Taava maannakkut taasissutigissavarput Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut. Tassa taakkua udvalgimi suliarineqarsimasut maannakkullu saqqummiunneqarlutik oqaaseqarfigineqareersut. Allannguutissanut taakkununnga isumaqataasut qinnuigissavakka nikueqqullugit.
22-t isumaqataapput.
Akerliusoqarpa?
Pingasut akerliupput.
Taasinngitsoortoqarpa?
Naamik. Taamaalilluni aappassaaneerneqarnermini arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut akuersissutigineqarpoq maannalu akuerineqartut tunngavigalugit pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissalluni.
Maannakkut tikipparput immikkoortoq 21, naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Tamatumunnga tunngatillugu taalaassavara siunnersuutip ilusiligaanera naapertuutinngitsut ataasiakkaat iluarsineqarsinnaaqqullugit Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Inatsisit atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigiissup kaammattuutigisimagaa.
Taava oqaaseqassaaq Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 14:18.
Immikkoortoq 21
Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Finn Karlsen, Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni siunnersuutip Inatsisartuni akuersaartumik oqaluuserineqarnissaanik inassuteqarnera nuannaarutigaara.
Naalakkersuisut paasivaat ataatsimiititaliaq siunnersuutip siunertaanut isumaqataasoq, tassalu ilaasortat ikilisinneqarnissaannut ilaasortallu agguataarneqarnerat allanngortinneqassasoq. Siunnersuutip kingunerissavaa partiit sinniisuutitaqarnerat taamaatinneqassasoq. Paarlattuanik soqutigisaqaqatigiit assigisaallu meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik suliallit Siunnersuisoqatigiinni sinniisuutitaqalissasut.
Inatsisissatut siunnersuummi nassuiaatit tusarniaanermi akissutit imarisaasa nassuiarneqarsimannginnerat kiisalu siunnersuummut inatsisilioriaatsikkut iluarsiisoqartariaqarsimaneranik ataatsimiititaliap ajuusaaruteqarnera Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat. Iluarsiissutit taakkua maanna allannguutissatut siunnersuummut agguaanneqartumut ilanngunneqarput, siunnersuutilli imarisaa allanngortinneqanngilaq.
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutissanik kaammattuutit maluginiarpaat, taakkuli allannguutissatut siunnersuummut ilanngunneqarnissaat Naalakkersuisut naapertuutinngitsutut isigaat. Taamaalilluni allannguutissatut siunnersuummi matumani peiarfissaqareerpoq soqutigisaqaqatigiit KANUKOKA-llu illoqarfiit nunaqarfiillu ataatsimut soqutigisaannik ingerlatsisinnaanissamut nunaqarfinni aqutsisut sinniisuutitassaannik toqqaasinnaanikkut.
Allannguutissatut siunnersuut aammattaaq inuiaqatigiinni arnat akornanni piginnaasaqarluartuni pioreersunik atuinissap isigineqarnerunissaanut periarfissanik ammaassivoq. Taamaalilluni arnat angutillu amerlaqatigiisillugit agguataarneqarnissaannik pimoorussunissaq Naalakkersuisut ajornartorsiutitut isiginngilaat.
Matumuuna Naalakkersuisut Naligiisitaanissamut Siunnersuisooqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut maannakkutut isikkoqartillugu akuersissutigineqarnissaa inassutigaat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Apeqqutigissavara Naalakkersuisut taamatut allannguutissamut siunnersuutaannut oqaasissaqartoqarnersoq. Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit.
Inatsisissap siullermeerneqarnerani Inuit Ataqatigiinninngaanniit inassutiginikuuarput nunaqarfimmi aqutsisut aamma naligiissitaanermut apeqqutinut peqataalluarnissaat siunertaralugu inassutigalutigu nunaqarfimmi aqutsisut alaatsinaattutut inissinneqarsinnaanerat. Taavalu aamma eqqumaffigeqqusimavarput ilaasortalersuinerup katitigaanerani KNAPK meeqqat inuusuttuaqqallu peqatigiiffinnut attuumassuteqartunut ilanngunneqarsimanera taanna iluarsiiffigineqaqqullugu.
Uani Naalakkersuisut akissuteqaataanni takusinnaavarput ilalerneqarsimanngitsoq nunaqarfinni aqutsisut Naligiissitaanermut Ataatsimiititaliami alaatsinaattutut peqataasinnaanerat allatigut periarfissat tikkuarneqarlutik, tassa KANUKOKA, SIK aamma KNAPK aqqutigalugu taakku aamma toqqarneqarsinnaasutut taaneqarput, taannalu Inuit Ataqatigiinninngaanniit eqqumaffigeqquinnassavarput taakkua taaneqartuni pingasuni toqqaaniarnermi aamma nunaqarfinni aqutsisut periarfissaaneri eqqumaffigeqqullugit.
Taamatut oqaaseqarluta inatsisissap uuma taasissutigineqarnerani akuerseqataalluta taasissaagut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Allanik oqaaseqartoqarumanngimmat taava taasissaagut. Tassa Naalakkersuisut allannguutissanut siunnersuutaatt taasissutigissavagut, taakkulu agguaanneqareersimammata taava siunnersuummut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit.
24-t.
Akerliusoqarpa?
Naamik.
Taasinngitsoortoqarpa?
Naamik. Taamaalilluni immikkoortoq 21 aappassaaneerneqarnerani allannguutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaat ilanngullugu akuerineqarpoq ingerlaqqissinnaanngorluni.
Taavalu tikipparput immikkoortoq 33, aappassaaneerneqarnera. Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneernerani taasissutigisassat tassani erseqqissarneqarsimapput, tassalu Naalakkersuisut Realkredit-i aqqutigalugu aningaasalersoriaatsinut aaqqissuussinermik nutaanik ukiaru saqqummiussinissanik sinissaanik ikinnerussuteqartut piumasaqataatiminnik taasissutigineqarnissaanik kissaateqaratarsinnaanera aamma matumani piareersimaffigeqquneqartoq eqqaasitsissutigineqarsimavoq.
Taava Attaveqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummut saqqummiusseqqullugit kaammattuuteqarfigisimavaat, kissaallu taanna Naalakkersuisunit malinneqarsimavoq.
Taava apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 14:24.
Immikkoortoq 33
Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Qujanaq.
Inuit Ataqatigiit maluginiarparput Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluinnarluni isumaliutissiissutaatigut Naalakkersuisut aappassaanerinninnissamut atatillugu allannguutissamik siunnersuuteqaqqusinerat Naalakkersuisut maanna malikkumasimammassuk.
Tamanna iluarisimaamarpoq taamaattumillu maanna qassiiliorata nalunaarutigeriiginnarsinnaavara peqqussutissatut siunnersuutip, tamatumani allannguutissaq taanna pineqartoq ilanngullugu, taasissutigineqalernissaani Inuit Ataqatigiit akuersaarluta taaseqataajumaaratta.
Taamatulli oqareerluta anersaaruluutigalugu uparuanngitsoorusunngilarput Naalakkersuisup realkredit-imut assingusumik illoqarfinni allani realkredit atorlugu nalinginnarmik taarsigassarsisitsiviusanngitsuni aaqqissuussisoqarnissaanik Naalakkersuisut ukiamut saqqummiussaqaqqullugit Inuit Ataqatigiit Demokratillu isumaliutissiissummi kaammattuutaat oqatsimik ataatsimilluunniit akissuteqarfigineqanngimmat.
Tamannami naatsorsuutigissallugu pissusissamisuussagaluarpoq, ingammik apeqqut tamanna Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aamma Aningaasanut Inatsit 2003-p suliarineqarneranut atatillugu ippassaani isumaliutissiissutimikkut aamma ujartuiffigereermassuk.
Naalakkersuisoq tamatumani qanoq oqaasissaqarnersoq taamaattumik pissangalluta tusaqqaarusupparput taasisussanngortinnata.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Tassa oqaaseqarnissara pissutissaqarsorinngikkaluarakku kisianni Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata oqaaseqarneratigut annikitsunnguamik oqaaseqalaaginnassaanga. Tassa soorunami qujassutigaarput Naalakkersuisuninngaaniit Ataatsimiititaliap tamarmiusup isumaqatigiilluni isumaliutissiissummigut piumasaqaataa massakkut Naalakkersuisut malillugu allannguutissamik siunnersuutaannik malugisinnaagatsigu Inatsisartut tamarmik peqataasut taamaalilluni peqqussutissatut siunnersuut taamatut iluseqarluni pingajussaaneerneqarnissaminut ingerlasinnaanngorlugu.
Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata apeqqutigisaanut erseqqissaatigissavara tassa aningaasanut inatsisissap aappassaaneerneqarnerani ilanngullugu aamma taanna akissuteqarfigisimagakku maani oqaluttarfimminngaaniit. Tassa illoqarfinni mikinerusuni ullumikkut realkreditsi aqqutigalugu taarsigassarsinermut ingerlatsiviunngitsuni tassani qanoq aaqqissuussisoqarsinnaanera Naalakkersuisut ilanngullugu misissorniaraat aamma Inuit Ataqatigiit oqaluttuata tamanna oqallinnermi aamma piumasaraa. Taamaattumik erseqqissaatigissavara uani peqqussutissatut siunnersuummut taanna tunngassuteqanngimmat aammalu allamiilluni. Taanna pillugu Naalakkersuisuni nalilersuinerit ingerlateqqikkumaaratsigit. Inuit Ataqatigiit apeqquteqaataat pillugu neriuppunga paatsoorniarsarisoqassanngitsoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. tassa paatsuungalluinnanngilagut kisianni taava qaqugu naatsorsuutiginnaavarput Naalakkersuisut taamatut illoqarfinni allani tassa mikinerusuni realkredit atorlugu nalinginnarmik taarsigassarsiviusinnaanngitsuni taava qanoq nutaamik aaqqissuussisoqarsinnaannginnera qaqugu naatsorsuutigissavarput. Qaqugu Naalakkersuisut taava maanga Inatsisartunut saqqummiussaqarniarpat. Nalunngilarput tassa ippassaani soorlu oqaatigeriikkattuut aningaasanut inatsisissatut siunnersuut 2003-mut tunngasoq oqallisigineqarmat tassa Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaliutissiissutaani tassa qupperneq 87-mi kalaallisuuani taavalu qallunaatuuani 62-mi taanna apeqqut aamma sammineqangaatsiarpoq tassanilu aamma ujartuisoqarpoq qaqugu taava Naalakkersuisut pilersaaruteqarpat taamatut realkrediti atorlugu imaluunniit realkreditsimut assingusumik aaqqissuussisoqarnissaanut qaqugumitaava pilersaaruteqartoqarpa. Taanna Naalakkersuisut erseqqissumik akinngilaa. Tassa uagut Inuit Ataqatigiit Demokratillu uani isumaliutissiissummi inassutigigaluarparput imaluunniit inassutigivarput neriuutigalutigu tamanna ukiamut ataatsimiinnissatsinnut Naalakkersuisuninngaaniit saqqummiussaqarfigineqarsinnaajumaassasoq.
Kisianni tassa taanna erseqqissumik suli akineqanngilaq. Kisianni ajunngilaq, taamaakkaluartoq una peqqussutissatut siunnersuut maannakkut allannguutissamik aamma siunnersuuteqarfigineqartoq taanna maannakkut taasilerutta taaseqataaffigiinnartussaassavarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq.
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Tassa Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuanut oqaatigissavara tassa soorunami nuannaarutigaarput taaseqataaniarassi uunga peqqussutissatut siunnersuummut. Tassa taannaanna oqalliisigineqartoq. Una apeqquteqaatersi tassa taanna tassa erseqqissarpara taanna misissuiffiginiarlutigu.
Aamma tassunga tunngatillugu aamma eqqaamaneqassaaq ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaaniit oqaaseqartup oqallisissiaa maani siunnersuutaa tassa piginneqataaffigalugu inissialiortalersinnaaneq pillugu siunnersuut pillugu tassani ilaatigut aamma Naalakkersuisut akissuteqaataanni ersarilluinnaqqissaarmat qanoq ilusilimmik aningaasalersueriaaseqarluni inuit nammineerlutik piginneqataallutik ineqalersinnaanerat pillugu siunnersuummik saqqummiiniartugut. Tassa aappaagu upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni.
Aamma tassunga tunngatillugu erseqqilluinnartumik oqaatigaarput attartorsinnaanermut periarfissat tamakku misissorniarlutigit. Tassa arlariaqaluta taanna pillugu akissuteqartareersimavugut. Taamaattumik tamakkua tusaanngitsuusaarneqartariaqanngillat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aap apeqqut taanna akineqarpoq tassa Naalakkersuisuminngaaniit taamatut tassa realkreditsimut tunngasoq. Maannalu siunnersuummut uteqqippugut tassanilu Ineqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup Naalakkersuisut allannguutissaannik siunnersuummik taanna Naalakkersuisut saqqummiussaat tunngavigalugu kaammattuuteqarpoq akuersissutigineqassasut.
Maanna Naalakkersuisut allannguutissaatut siunnersuutaanut isumaqataasut qinnuigissavakka niueqqullugit. 27-t. akerliusoqarpa? Naamik, taasinngitsoortoqarpa? Naamik.
Taamaalilluni allannguutissat taakku akuersissutigineqarlutik aappassaaneerneqarnerani akuersissutigineqarpoq ingerlaqqissallunilu.
Taava tulliuppoq 34 tassani Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakka pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnera.
Tassani aamma allannguutissatut sinnersuuteqartoqarpoq taavalu siunnersuutigissavara siullermik Naalakkersuisup akissuteqaanni matumuuna saqqummiutissagaa. Tassa Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaanut akissuteqaat maannakkut Naalakkersuisup Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisup saqqummiutissavaa.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003, nal. 14: 33.
Immikkoortoq 34
Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakka pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaatut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneera)
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Erseqqissaatigissavara akissuteqaat naqitanngorlugu Inatsisartunut Ilaasortanut agguaatereersimammat. Taamaattumik immikkoortuata affaaninngaaniit saqqummiussap affaaninngaaniit saqqummiutissavara tassa.
Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat isumaliutaanut, apeqqutaanut isumaliutissiissutaanullu tamakkiisumut qutsavigaara. Naalakkersuisut paasivaat ataatsimiititaliaq isumaqatigiilluni aappassaaneerinissamut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiniartoq, tamatumuuna attartortumiit piginnittumut aaqqissuussineq malillugu inissiamik allanngortitsinermi akiusoq teknikikkut aningaasatigullu naliliinermiit appasinnerugaangat aningaasat nalingisa nikerarnerannut qularnaveeqqutip piumasaqaataannginnissaa qularnaarniarlugu.
Siunnersuummut Ataatsimiititaliap tunngavilersuutai Naalakkersuisut paasilluarpaat.
Sumiiffiit ilaanni niuernermi akiusoq teknikikkut aningaasatigullu naliliinermiit appasinnerusinnaavoq. Ilimagisariaqarpoq sumiiffinni taamaattuni niuernermi akit imaaliallaannarlutik qaffannavianngitsut attartortup niuernerani siunertarineqanngitsumik iluanaaruteqarnissamik nassataqarsinnaasumik.
Taamaattumik Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaa Naalakkersuisut tamakkiisumik ilalersinnaavaat.
Naggasiullugu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut Naalakkersuisut sinnerlugit tamakkiisumut qujassaanga, taamaalilluni
- Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuut akuersissutigineqassasoq, aammalu
- Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataasa attartortittakkat pigisatut inissianngortissinnaanerat pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni pingajussaaniigassanngortinneqassasoq inassutigaarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut oqaaseqassaaq Johan Lund Olsen Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Tassa Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata isumaqatigiittup kaammattuutigisaannut Naalakkersuisut paasinnilluarlutik, tassanga allannguutissatut siunnersuutigineqartoq akuersaalersaarlugu oqaaseqareermata Inuit Ataqatigiit takisuuliorata nalunaarutigiinnassavara - allannguutissatut siunnersuut ilanngullugu - maannakkut aappassaaneerinninnermi akuersaarluta taasiumaaratta.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Inatsisartut qinnuigissavakka issiavimminnut ingeqqullugit. Maannakkut taasinissarput pisussanngormat. Tassa Inatsisartut 34 tamatumani pineqarpoq udvalgip Ataatsimiititaliap Ineqarnermut Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaa Naalakkersuisut akissuteqaataat aamma tassaniittoq aatsaannguaq tusarparput oqaaseqafigineqarneralu. Taamaattumik akuersaarneqarmata Naalakkersuisuninngaaniit taakkua allannguutissatut siunnersuutit maannakkut taasissutigissavagut.
Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutaanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 23.t akerliusoqarpa? Naamik. Taasinngitsoortoqarpa? Naamik. Taamallilluni 34-p suliarineqarnera naammassivarput aappassaaneerneqarnerani.
Tulliuppoq 35 tassalu piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut tamatumani aamma aappassaaneerinninneq.
Tamatumani aamma Naalakkersuisut siunnersuuteqarsimapput taavalu Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq qinnuigissavara akissuteqaat oqaatigequllugu.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003. nal. 14:38.
Immikkoortoq 35.
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneera)
Mikael Petersen, Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat isumaliutaanut, apeqqutaanut isumaliutissiissutaanullu tamakkiisumut qutsavigaara.
Naalakkersuisut paasivaat peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni pingajussaaniigassanngortinneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni ilaleraa.
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit peqqussut 1991-imeersuuvoq. Taamanimiilli ilaatigut paasisimalikkat, maleruagassanik pisariillisaanerit aamma susassaqartut kissaataat tunuliaqutaralugit arlalinnik allannguuteqarsimavoq.
Peqqussutissatut siunnersuut manna iluarsiineruvoq piginneqatigiilluni inissiat pillugit aaqqissuussinerup nutarteriffigineqarneranut ingerlasumut ilaasumik, peqqussummik tamarmiusumik annertuumik iluarsaassineq ingerlasoq peqqussutissatut siunnersuutip nutaap tamarmiusup saqqummiunneqarnissaa siunertaralugu 2003-mi upernaakkut tassa upernaaq manna tusarniaatigineqarsinnaasoq Naalakkersuisut naatsorsuutigaat.
Naggasiullugu ataatsimiititaliaq tapersersuinera qujassutigeqqissavara, tamakkulu oqaatigalugit Naalakkersuisut matumuuna inassutigaat piginneqatigiilluni inissiat pillugit inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiunneqarnermisut iluseqarluni pingajussaaniigassanngortinneqassasoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Maannakkut taasissaagut soorlu Naalakkersuisup oqaatigigaat maannakkut peqqussutissatut siunnersuut manna iluarsiineruvoq piginneqatigiilluni inissiat aaqqissuussinerup nutarteriffigineqarneranut ingerlasunut ilaasumik. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutaanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 20-t isumaqataapput. Akerliusoqarpa? Naamik, taasinngitsoortoqarpa? Naamik. Taamaalilluni immikkoortoq 35 naammassineqarpoq.
Taavalu tulliuppoq immikkoortoq 15. Inatsisartut 2002-mi ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsisaattut siunnersuut.
Tassa taanna aamma Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaqatigiittut ilassutissatut siunnersuut allannguuteqarani allannguuteqartinneqarani akuersissutigineqassasoq inassutigaa. Apeqqutigissavara oqaasissaqartoqarnersoq, saqqummiussissaaq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003. nal. 14:42.
Immikkoortoq 15
2002-mut Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. 2002-mut Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siuimersuutip aappassaaneerneqarneranut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat isumaliutissiissutaanut naalakkersuisut sinnerlugit qutsavigaara.
Naalakkersuisut paasivaat aningasaqarnermut ataatsimiitaliap 2002-mut Inatsisartut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaattut siunnersuut allanngortinnagu akuereqqullugu inassutigigaa.
Naalakkersuisulli KNR-imik taarsigassarsisitsinermik isumaqatigiissut pillugu oqaasertaliussap inatsisissatut siunnersuummit peerneqamissaa pingajussaaneerinermut allannguutissatut siunnersuutiginiarpaat, oqaasertaliussat aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit akuerineqarsimannginneri pissutigalugit.
Tamatumanili Nunatta Karsiata 2002-mi KNR-imut taarsigassarsisitsisimanera allaringortinneqassanngilaq. 2003-mut inatsisartut aningaasanut inatsisissaattut siunnersuummi aamma KNR-ip akilersuutai ernianillu akiliutai allanngortinneqassanngillat.
Naalakkersuisut ullumi Inatsisartuni aappassaaneerinnginnermi aningaasaqarnermut ataatsimiititaliaq teknikimut tunnganerusunik apeqqutaanik akivaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliallu isumaliutissiissutimini paasissutissat qinnutigisai tunniullugit.
Taamaattumik tamanna sukumiinerusumik oqaaseqarfigeqqissanngilara.
Akerlianik Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ilassutitut aningaasaliissutinik qinnuteqaatinut tunngatillugu aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap oqaasii naapertorlugit aningaasaleeqqinnertut isigineqarsinnaasut pillugit oqaasii naalakkersuisut sinnerlugit tusaatissatut tiguakka. Tamakku naalakkersuisunit ilungersunartorujussuartut isigineqartariaqarput pisariaqartillugulu periutsit pineqartut aaqqinniarneqartarlutik.
Suliassaqarfinni ataasiakkaani aningaasaqarnermik aqutsinerup ingerlaavartumik pitsanngorsarneqarnissaa naalakkersuisut pingaartippaat. Ukiuni tulliuttuni nunatta aningaasaqarnikkut ilungersunartorsiorfigisinnaasarujussuisa tulleriiaarisinnaanissarput pisariaqalersippaat.
Aammattaarli pisariaqarpoq tulleriiaarinernik taakkuninnga aalajangiusimannissinnaanissarput, aamma ukiup ingerlanerani ajornartorsiulertassagaluarluta. Taamaattumik aningaasartuutinik kiisalu ilassutitut aningaasaliissutinik pisariaqartitsinermik aqutsisinnaanermut pikkorissuusariaqarpugut.
Aningaasaqarnikkut imminut napatissinnaanermik anguniakkamut atasutut oqallittariaqarpugut tulleriiaarillutalu.
Innarluutilinnut sanaartornermullu tunngasuni 2002-mi aningaasaliissutit aaqqissorniarneranni ajornartorsiuteqarsimavoq. Tamanna aaqqinniarlugu naalakkersuisut suli suliniuteqarput. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap suliassaqarfinnut ataasiakkaanut oqaaseqaataat Naalakkersuisut paasivaat.
Ilaatigut Naalakkersuisut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaanni takuneqarsiinnaasutut sulineq tamanna aallartereerpoq.
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliamit teknikikkut innersuussutigineqartut naalakkersuisut siunissami sulineranni ilaatinneqassapput.
Taamatut oqaaseqarlunga inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunit oqaluusereqqitassanngortippara. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Partiit oqaaseqartuinit siulliulluni Ole Thorleifsen Siumut.
Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.
Siumumiit Inatsisartut 2002-mut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaatut siunnersuut Inatsisartut siullermeerneqareerluni Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit piffissarujussuaq atorlugu peqissaartumik suliarineqarneranut qujassuteqarniarpugut.
Siumumiit tamaatsillugu Ataatsimiititaliamit isumaqatigiittumik isumaliutissiissummut oqaaseqaatit innersuussutigalugit pingajussaaneerneqarnissaanut ingerlateqqinneqarnissaata akuersissutigineqarnissaa innersuussutigaarput. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap Inatsisartut 2002-mut ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissaannut isumaliutissiissutaa sukumiisoq Inuit Ataqatigiit tusaatissatut tiguaat. Ataatsimiititaliallu uparuaatai kaammattuutaallu ilanngullugit akuerseqataaffigissagaat matumuuna nalunaarutigaarput.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqaataanut qujavugut. Nuannaarutigaarpullu Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap uparuaatai kaammattuutaallu tusaaniarlugit Naalakkersuisut suliaqqinniarnerminni tunngavigiumallugit neriorsuuteqarmata.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup peqqissaartumik aningaasanik aqutsinissap pingaaruteqarluinnarneranik oqarnera isumaqatigaarput. Minnerunngitsumik pisariaqartut ilagaat annertuumik innarluutilinnut sanaartornermut sanaartornermullu aningaasaliissutit suli pitsaanerujussuarmik aqunneqarnissaat. Tamannalu aaqqiissuteqarfiginiarlugu Naalakkersuisunit sulissutigineqarmat iluarisimaarparput.
KNR pillugu pingajussaaneerinninnissamut Naalakkersuisut allannguutissanik siunnersuuteqarniarlutik nalunaarput iluarsissutissaq Inuit Ataqatigiinni ilassilluassavarput. Inuit Ataqatigiit pingaartippaat aningaasanut inatsit tassaasoq Inatsisartut aningaasaqarnikkut tulleriinnilersuinerannut tamakkiisumik takussutissiissasoq. Taamaammat ilassutitut aningaasaliissutit minnerpaaffimmiitinneqarnissaat ilungersuuneqartariaqarpoq.
Taamatut oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqannginnerani Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut suliarineqartussanngorteqqinneqarnissaa akuersaarparput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Jakob Sivertsen, Atassut, tulliupporlu Per Skaaning Demokratit.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. Namminersornerullutik oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 8-mi 29. oktober 1999-imeersumi 2000-imilu allanngortinneqartumi paragraf 26, imm. 3-mi aalajangersakkat malillugit inatsisissaq manna Naalakkersuisut saqqumiussaata siullermeerneqarnerani ATASSUT-mit oqaaserisagut innersuussutigaagut.
Kiisalu KNR-imut taarsigassarsisitsinermut isumaqatigiissutaanut oqaasertaliussap peerneqarnissaanik Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap piumasaqaataa Aningaasaqarnermut Naalakkersuisumit paasilluarneqarluni pingajussaaneerinninnissami Naalakkersuisut allannguutissamik saqqummiussaqarnissaat inatsisissatut siunnersuummut allannguuteqassanngitsoq paasillugu ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisissatut siunnersuut taamatut iluseqarluni pingajussaanneerneqarnissaanut ingerlaqqinnissaanut ATASSUT-mit akuersaarluta taaseqataaffigissavarput. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliuppoq Per Skaaning Demokratit.
Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.
Demokratinit Naalakkersuisunut Inatsisartut ilassutissatut aningaasaliissutinut siunnersuummut oqaasissaqarpugut.
Inatsisartut pingaarnerpaatillugu suliassarisussaavaat ilassutitut aningaasaliissutip inatsisip sapinngisamik saattuaraanissaa. Tassuuna takuneqarsinnaassaaq Naalakkersuisunit piviusut tunngavigalugit naatsorsuutiliat siumut pilersaarusiorneqarsimasoq. Aamma ukiumi naatsorsuuteqarfiusumi. 2002-mi ilassutissatut aningaasaliissutissatut inatsisissami paasinarsivoq Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap qinnuteqaatit 48-t Naalakkersuisuneersut suliarisimagai. Nutaanut aamma allannguutissatut aningaasaliissutissat.
Tamanna pillugu erseqqissaatigineqassaaq aningaasanut inatsisissamut aggersumut Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat siumut naatsorsuusiussasut piviusut tunngavigalugit aamma piareersarluarlutik. Ilassutitut aningaasaliissutissanut inatsisissap isumaliutissiissutaani erserpoq Naalakkersuisoqarfiit ilaasa aningaasaqarnikkut aqutsineq qulaajassallugu suli naammattumik piginnaasaqarfiginngikkaat.
Naalakkersuisut sulipput 2003-mi isertitassanik tamanik 0,5% -tiinnaq sinneqartoorutissatuut tunaartaralugit. 2003-mili annikitsuinnarmik allannguisoqarpat soorlu ilassutissat aningaasaliissutissanik taava sinneqartoorutit pilertortumik atorneqalissapput. Tamanna pillugu Naalakkersuisut peqquvagut Naalakkersuisoqarfinni pineqartuni aningaasaqarnikkut aqutsinerit sammineroqqullugit.
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap ilassutitut aningaasaliissutinut inatsimmut isumaliutissiissumminut kontomi pingaarnernit nuussisarnerit arlallit tikkuarsimavai. Taakku isumarput malillugu ernumanartortaqarmata ilaallu kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut suliareqqitassanngorlugit siunnersuutigisimallugit. Sunaluunniit suliaq kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut tunniunneqaraangat soorunami Naalakkersuisut pisussaapput suliamut attuumassuteqartut immikkut alapernaasersussallugit.
Ilimagivarpullu Naalakkersuisut siunissami pisariaqartitsineq malillugu iliuuseqassasut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliamut suliassiisoqarnissaa pinngitsoortinniarlugu. Suliat taasakka Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaliutissiissutaani ersarissarneqareermata maanna oqaaseqaatinni taagussanngilakka.
Demokratinilli isumaqarpugut ataasiakkaat oqaaseqarfigisariaqartut. Assiliaq una erseqqippoq tassa Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfimmi innarluutilinnut immikkoortortaqarfimmi oqartussaaffimmik tunniussuinermini erseqqissumik malittarisassaliorsimanngitsoq. Tassani Naalakkersuisut paasitinneqarput atuivallaarsimanerit 8 million kr-nit pallillugit annertussusilinnik inatsimmilu akuersissutigineqanngitsumik.
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap tamanna isumaliutissiissummini tamanna oqaatigivaa issuarparalu: ”Annilaangassutigisariaqassaaq aningaasartuutit annertusinerannik kinguneqarumaartoq, oqartussaasut allat uani kommunit oqartussaasut allat sinnerlugit akiligassanik isumaginnittussanngoraangata. Tassa Namminersornerullutik Oqartussat akiligassaannik.”
Paasiniaanermik Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq isumaqarpoq Isumaginninnermut Naalakkersuisoq suliaq pineqartoq pillugu pisussaaffimminik unioqqutitsisimasoq sakkortuumik innersuussutigineqarput aningaasaliissutit taakku pillugit piaarnerpaamik ersarilluinnartumik malittarisassaliortoqassasoq.
Demokratit isumaat malillugu aamma immikkoortortaqarfik alla takutitsisimavoq aningaasaqarnikkut aqutsineq tassani annertuumik sammineqartariaqartoq. Tassa Kultureqarnermut Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmi. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq 16. december 2002-mi qinnuteqarfigineqarpoq immikkoortoqarfiup taassuma iluani aningaasanik nuussinissaq aamma siumut aningaasartuutissatigut naatsorsuinissaq pillugit.
Qinnuteqaammi ilassutissatut aningaasaliissutinit 105.000 kr-ninik Inerisaavik piniarpoq. Taamaattumik tupaallatsinneqarpugut takugatsigu Naalakkersuisut 2002-mut landskarsip naatsorsutai pillugit nalunaarutaani Inerisaavik suli aningaasaateqartoq 2 million kr-ninik. Paasiuminaatsipparput piffissap taamak sivikitsigisup iluani qanoq iliortoqarsimagaluarneratigut 1,8 million kr-nit kukkussutigineqarsinnaasimanera.
Innersuussutigalugu Naalakkersuisoqarfiup pineqartut oqaaseqaatit ukua atorumaarai siunissamilu aningaasaqarnermikkut aalajangersimasumik aqutsiuaannarluni.
Naggasiullugu taassavara Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap aalajangiiffigisimasaa 23. december 2002-meersoq piniartunut tapiisarnermut tunngasoq. Isumaqarpugut aalajangiineq taanna piniartunut juullimi tunissutitut isikkoqartoq. Aningaasaliissutilli taassuma ajornartorsiutaanera Naalakkersuisut siumut tusagassiuutinut taamalu innuttaasunut nalunaaruteqarsimanerat aningaasaliissutit taakku Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamit akuersineqareersimasut. Uffa Ataatsimiititaliap tamatumunnga suli qinnuteqaammik tigusaqarsimanngikkaluartoq.
Isumaqarpugut Naalakkersuisut aamma iliuuseqarsinnaanerat isumannartoqarluinnartuusoq. Taamatut iliornikkut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap suleriaasia ajortisarneqarluinnartarpoq. Aningaasaliissutit suliluunniit akuersissutigineqanngitsut ilisimaarutigalugit. Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliaq pituttoreerlugu. Taamaattumik siunnersuutigaarput taamatut isikkoqarluni pingajussaaneerneqassasoq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Jeg vil gerne anmode landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser da snart skal have en afstemnig. Også er det Anthon Frederiksen der få ordet nu.
Med henvisning til på vegne af Kandidat forbundet udtalelser under første behandling har jeg ikke følgende fyldestgørende udtalelser til finansudvalgets redegørelse. For det første er jeg glad for at finansudvalget overfor landstyret og landstinget har gjort opmærksom på at budgetloven fra 1999 skal følges. Og ikke mindst har finansudvalget gjort opmærksom på bestemmelser i paragraf.. pingajuat aalajangersakkat tassani Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap imatut eqqaasitsissutigimmagit.
Aningaasaliissuteqarnissamik sioqqutisigumik akuersissuteqareertinnagu aningaasartuutigineqarnatillu aningaasartuutinik atuisoqassanngitsoq. Aammalu paragraf 3-mi aalajangersakkat naapertorlugit Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap uku eqqaasitsissutigimmagit. Aningaasaliissuteqarneq Naalakkersuisunut ilaasortap aalajangersakkaat erseqqinnerusut malillugit aningaasanik atuinissaanut piginnaatitsisissutaasoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq sukkulluunniit Naalakkersuisunut ilaasortaasoq Naalakkersuisoqarfimminut pineqartumut aningaasaliissutinut akisussaavoq.
Kiisalu inatsisit paragraffiisa 25-at aamma 26-at ilanngullugit eqqaasitsissutigineqarmata aamma iluaraara. Tassami 2001-mi Naalakkersuisoqarfiit marluk aningaasanik 60 millionit pallillugit akuerineqanngitsunik atuivallaarsimanerat inuiaqatigiinnut akisoreeqaaq uteqqinneqartariaqaranilu.
Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap inassuteqaatai kaammattuutalu tamaasa Kattusseqatigiit sinnerlugit akuersaarlugit taaseqataaffigissavakka.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Per Rosing-Petersen.
Per Rosing-Petersen, Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap siulittaasua, Siumut.
Ataatsimiititaliaq sinnerlugu qujarusuppunga taamannak partiinit Kattusseqatigiit aammalu soorunami minnerunngitsumik Naalakkersuisuninngaaniit isumaliutissiissut taamannak tigulluarneqarmat. Aamma Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni taanna isumaliutissiissut atsiorsimavaa.
Innersuussutit kaammattuutit assigiinngitsut annertunerusumik tikiffiginngikkaluarlugit taakkua aamma Naalakkersuisut taakku toqqammavigalugit ilaatigut allannguutissatut siunnersuutinik pingajussaaneerneqarnissaanut oqariartuutaat aamma qujassuteqarfigissavakka. Tassa uani immikkut KNR-mut atatillugu oqaasertaliussaannaat taakkua pineqarput. Ilumoorpoq Naalakkersuisoq oqarami aningaasaliissutinut assigiinngitsunut allannguuteqarnavianngitsoq.
Aammalu uani kaammaatuutivut pingasut aamma ilanngullugit oqaaseqarfigineqarmata qujarusuppunga. Piffissarli iluatsillugu ujartulaarusuppara Ataatsimiititaliaq sinnerlugu ukiutoqqami ullukkut 31. december 2002-mi sanaartornermut Naalakkersuisoq isumasioqatiginerani neriorsuuteqarami Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut sanaartornermut iluarsaaqqinnermullu aningaasaateqarfimmut ataatillugu isumasioqatigiittoqarnissaanik oqariartortoqarmat. Taanna Ataatsimiititaliaminngaaniit qilanaarigatsigu paaserusukkaluarparput qaqugu taanna tassa naatsorsuutigigatsigu upernaaq manna piumaartoq. Taanna qaqugu uagutsinnut qaaqqusissut apuunneqarnissaanik oqariartortoqarnissaa assut qujarutissagaluarparput. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Aap oqaaseqaatinut qujavunga tassa una erseqqissalaavinnarusuppara ilumoorluinnaqqissaarpoq missingersuusiortarnermi aningaasartuutigisariaqartunut naapertuuttunik missingersuusiortarnissaq taanna pingaaruteqartorujussuuvoq.
Kisianni aamma pinngitsoorneqarsinnaanngilaq aamma ilassutitut aningaasaliissutinut aningaasaliissutissanik aamma piareersimasuutitaqarnissaq tassami sukkulluunniit arlaanik naatsorsuutiginngisamik ilaannikkut aamma pisoqartarmat. Taamaattumik tamanna avaqqunneqarsinnaanngilaq. Qujassutigaaralu aamma tamanna paasilluarneqarluni maani aamma akuersaarneqarmat.
Aamma uparuarneqartut Naalakkersuisoqarfinnut marlunnut tunngatillugu Demokratininngaaniit uparuaassutigineqartut oqaatigissavara aamma Naalakkersuisuninngaaniit oqaaseqaatitsinni taanna erseqqissaratsigu. Suliassaqarfinni ataasiakkaani aningaasaqarnikkut aqutsinerup ingerlaavartumik pitsanngorsarneqarnissaa Naalakkersuisut assut pingaartikkaat. Taannalu aamma suliassaq, suliaq ingerlanneqartuarpoq.
Taava juullimi juullilernerani Naalakkersuisut siulitta piniartunut aningaasaliissutigisimasaannut tunngatillugu oqaatigissavara Naalakkersuisuninngaaniit aalajangikkat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliamut ingerlasussat taakkua tusagassiuutinut toqqaannartumik nalunaarutigineqarneq ajortut. Kisianni tusagassiuutit aamma imaqarniliat aamma tigusaramikkit. Taakku tunngavigalugit ujartuisarput. Taamaattumik uani suliassaq taamaalilluni tusagassiuutit aqqutigalugit aamma ingerlalernikuusimalluni, imaluunniit oqallisigineqalernikuusimalluni.
Tassa Naalakkersuisuninngaaniit mianersuutigeqqissaarparput suliat Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliameereerunik aatsaat naammassineqartussat taakkua suli suliap naammasinnginnerani sioqqutaaraluni tusagassiuutit aqqutilgalugit suliniartarneq taanna ingerlanneqarnera aamma matumuuna erseqqissaassutigissavara.
Taava sanaartornermut tunngatillugu. Sanaartornermi ataatsimeeqatigiissinnaaneq imaluunniit pikkorissaqatigiissinnaanermut tunngatillugu taanna aamma neriorsuutigineqarnikuusoq oqaatigissavara misissoqqissagatsigu qaqugu tamanna pisinnaanersoq. Neriorsuutigineqarnikoq soorunami aamma taanna piviusunngortinneqarumaarpoq. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava taasinialissaagut kisianni oqaluttoqartussaqarpoq suli. Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Tassa naatsunnguamik Demokratinut Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq akissuteqareeraluartoq innarluutilinnut tunngatillugu soorunami suliassaq taanna imaannaanngitsutut aamma uagut tigummivarput tassami kommunit suleqatigalugit taamatut innarluutilinnut sullissineq annertoorujussuarmik ingerlanneqalernikuummat.
Qanorlu annertutigineranut tunngatillugu massakkut misissuineq ingerlanneqarpoq pisortaqarfinni aammalu tassunga tunngatillugu suleqatigiissitaliaq ulapippoq paasiniaalluni assigiinngitsunik. Naatsorsuutigaarpullu taanna nassuiaat aamma ilissinnut ingerlatinneqarumaartoq, imaluunniit Inatsisartunut ingerlatinneqarumaartoq. Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava taasissaagut 2002-mut ilassutitut aningaasaliissutinut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap isumaqatigiittut ilassutissatut siunnersuut allannguuteqarnani akuersissutigineqassasoq inassutigaa.
Aningaasaqarnermut Atatsimiititaliap inassuteqaataanut isumaqataasut qinnuigaakka nikueqqullugit. 28. akerliusoqarpa? Naamik, taasinngitsoortoqarpa? Naamik. Taamaalilluni akuerineqarpoq aappassaaneerneqarnermini.
Taava tikipparput immikkoortoq 42. 2004-mut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutit pillugit inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq saqqummiussissaaq.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003. nal. 15:05.
Immikkoortoq 42
2004-mut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutit pillugit inatsisissatut siunnersuummut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut inatsisissaatut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
(Siullermeernera)
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Naalakkersuisut ukioq manna februaarip ulluisa 26-ianni 2004-mut danskit naalagaaffiata Namminersornerullutik Oqartussanut ataatsimoortumik tapiissutai pillugit danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiissuteqarput.
Danskit naalakkersuisuisa isumaqatigiissutip imai tunngavigalugit Namminersornerullutik Oqartussanut tapiissutit pillugit inatsisissatut siunnersuut suliaraat.
Inatsisissatut siunnersuut taanna, L 185, marsip ulluisa aqqaneq-aappaani Folketingimut saqqummiunneqarpoq aasaanerani sulinngiffeqarfinngortinnagu inatsisissatut siunnersuutip inerlugu suliarineqarnissaa siunertaralugu.
Matumuuna inatsisissatut siunnersuut Inatsisartunut saqqummiunneqarpoq Inatsisartut danskit naalakkersuisuinut oqaaseqaateqarnissaat siunertaralugu. Taamaalereerpat oqaaseqaat Folketingimut ingerlatinneqassaaq.
Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit inatsisissaq nutaaq pillugu isumaqatigiinniarnerit ukioq manna januaarimi aallartinneqarput, taaneqareersutullu februaarip ulluisa 25 -ianni naammassineqarlutik. Danskit naalakkersuisuinut aningaasanut ministeri Thor Pedersen isumaqatigiinniartoralugu isumaqatigiinniarnerit ullormik ataatsimik sivisussuseqarput. Isumaqatigiinniarnerittaaq paaseqatigiiffiusumik ingerlanneqarput.
Inatsisissatut siunnersuummi kiisalu taassumunnga ilanngussaq 1-imi takuneqarsinnaasutut 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat pillugit isumaqatigiissuteqartoqarpoq, danskit naalakkersuisuisa Naalakkersuisullu akornanni isumaqatigiissutigineqartutut oqaasertalimmik.
Isumaqatigiissutip pingaarnertut imaraa 2004-mi ataatsimoortumik tapiissutit 3005,2 mio. kr.-nut aalajangersarneqassasut 2004-mi akit aningaasarsiallu qaffasissusii naatsorsuutigalugit.
Tamatuma kingunerissavaa ataatsimoortumik tapiissutit 2003-mut naleqqiullugu allanngunnginnerat pisamertut ataatsimoortumik tapiissutit akinut aningaasarsianullu iluarsineqarnerat eqqaassanngikkaanni. 2003-mut 2004-mut 1,8 %-imik iluarsiissuteqartoqarpoq.
Naalagaaffik 1992-imiilli ataatsimoortumik tapiissutit ikilisikkiartuaartinneqarnissaannik piumasaqaateqartalerpoq. Maannakkumut taamatut ikilisitsiartornissaq naammassineqanngilaq. 2002-miit ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnerni Naalakkersuisut aningaasanut ministerimut aalajangiusimavaat ikilisitsinissaq akuerineqarsinnaanngitsoq, ilaatigut innersuussutigalugu Naalakkersuisut Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitanik pilersitsisimammata siunissami ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqartarnissaat pillugu aamma eqqarsaatersuutiginnittussanik.
Ukiunut 2002-2003-mut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit danskit naalakkersuisuisa uagullu isumaqatigiissutitsinni takuneqarsinnaavoq 2004-miit ataatsimoortumik tapiissutit ikilisikkiartorneqarnissaannut tunngavissat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat tunngavigalugu isumaqatigiinniutigineqarsinnaasut.
Kisiannili Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutissaa kinguartoorpoq. Tamanna tunngavigalugu danskit naalakkersuisuisa uagullu maannakkut isumaqatigiissutip ukiumik ataatsimik sivitsorneqarnissaa isumaqatigiissutigaarput. Taamaammat isumaqatigiissutigineqartoq ukiumut ataatsimut tunngavoq nalinginnaasumik ukiunut pingasunut pinnani.
Isumaqatigiissummi immikkoortut tallimaattut imatut oqaasertaliisoqarsimavoq, issuaassaangalu: ”2005-imiit piffissamut ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusussamit tullinnguuttumit ataatsimoortumik tapiissutissat aalajangersarneqarnissaat eqqarsaatigalugu illuatungeriit isumaqatigiissutigaat ataatsimoortumik tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaannut tunngavissat isumaqatigiinniutigineqarsinnaasut taamaalilluni siunertaralugu Kalaallit Nunaata ataatsimoortumik tapiissutinik isumalluuteqannginnerulernissaa, kisiannili aammattaaq inuiaqatigiit marluusut akornanni ataatsimoorfeqartariaqarnermik sianiginiagassat eqqaamallugit.
Tamakku 2005-imiit ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersarneqarnissaannik nalinginnaasumik isumaqatigiinniarnermut ilaatinneqassapput. Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa inuussutissarsiornermullu ataatsimiititaliaq, danskit naalakkersuisuisa aamma Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut pilersissallugu isumaqatigiissutigisaat, isumaqatigiinniarnerni taakkunani tunngavigineqarsinnaassapput.” Issuaaneq naavoq.
2005-imiit ataatsimoortumik tapiissutissat isumaqatigiinniutigineqarneranni 2004-mi upernaakkut naammassiniarneqartussami taamaalilluni Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat tunngavigalugit ataatsimoortumik tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaannut tunngavissat oqaloqatigiissutigineqarsinnaassapput.
Taamaaliortoqassaaq inuiaqatigiit marluk akornanni nammaqatigiinneq eqqaamaniarlugu.
Naalakkersuisut matumuuna naggataatigut kaammattuutigaat Inatsisartut isumaqatigiinniarnerni angusat naammagisimaarlugit oqaaseqaateqassasut, taakkumi pissutsit taamaatsillugit pitsaanerpaamik anguneqarsinnaasutut isigineqartariaqarmata.
Taamatut oqaaseqarlunga aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartunut suliassanngortippara. Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taava massakkut partiit oqaaseqartuinut siulliussaaq Ole Thorleifsen, Siumut.
Ole Thorleifsen, Siumup oqaaseqartua.
Nunatsinni Naalakkersuisut danskillu Naalakkersuisuisa aningaasanut tapiissutit pillugit isumaqatigiissimanerata ukiumik ataatsimik sivitsorneqarnera, Siumumiit iluarisimaarparput.
Danmarkimit tapiissutit nunatsinni ingerlatsinitsinni suli pinngitsoorsinnaanngilavut inuiaqatigiinni ingerlatat tapiissutinik annertuumik isumalluuteqartikkatsigit. Siumumiillu pingaartipparput namminiileriartornitsinnut piareersarnitsinni siunissami tapiissutit milliartuaartinneqarnissaat siunniunneqassappat, inuussutissarsiornermut siuarsaanerit isumannaaneqaqqaassasut.
Naalakkersuisullu Siulittaasuata Statsministerillu peqatigillutik tamatuma ataqatigiissaarnissaa isumannaartariaqarpaat, innuttaasut atugaasa pitsaasuujuarnissaat attatiinnarneqassapput.
Siumumi pingaartipparput ilaqutariit meerartallit atugaasa pitsanngorsartuarnissaat, inuussutissarsiornikkullu annertunerusumik aningaasaliisarnertigut suliffissaqartitsiniarnerup aningaasarsiornerullu pitsaasuumik inissisimaannarnissaa siunissami taamaalilluni qularnaarneqassammat.
Manna tikillugu Danmarkimik unneqqarissumik naligiittumillu suleqatigiinnerput pitsaasutut nalilerparput namminiilivinnissatsinnullu anguniagaqarnitsinni suleqatigiinnerup naleqqussarnissaa tamatumunnga tunngaviussaaq. Maannangaaq namminiilivinnissatsinnut ingerlariarnissarput pimoorullugu siunniuttariaqarsoraarput kisiannili mianersorfissat aamma isiginiartariaqarpagut.
Taamatut oqaaseqarluta naalakkersuisut siunnersuutaat Siumumiit taperserparput.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tulliuppoq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inuit Ataqatigiit akuersaarparput. Maluginiagassaavoq aappaagumut nunatsinnut tapiissutissatut isumaqatigiissutaasimasut siullermeerutaasumik 3 mia. kr-nit sinnermatigit.
Soorunami ullumikkut inissisimanerput qiviaraanni aningaasat pisariaqartinneqarnerat assortorneqarsinnaanngilaq. Imaluunniit ersarinnerusumik oqaatigalugu tamanna ajoraluartumik assortorneqarsinnaanngilaq. Aningaasat Danmarkimiit nunatsinnut nuuneqartartut Inuit Ataqatigiinniit aningaasaliissutitut isigaagut tamanna nunatta Danmarkip naalagaaffianut 1953-mi ilanngunneqarnerata kinguneranik pisussaaffinngorpoq. Taamaattumillu naakkinnissutitut imaluunniit inussiarnisaarniarnerinnartut isigineqartussaanatik.
Nunatsinni Inatsisartut aningaasanut isertitanut aningaasartuutinullu tamakkiisumik oqartussaanerat Inuit Ataqatigiinniit aalajangiusimavarput. Taamaattumik Danmarkimi talerperliuniat tamatuminnga qarajaaniarnerat illuatungilerluinnartariaqarpoq. Naalakkersuisullu kaammattussavagut nunatta Danmarkillu akornanni tunngaviusumik isumaqatigiissutaasoq aalajangiusimaqqullugu.
Aningaasaliissutit annikilliartortinneqalernissaannik tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarsimaneq annertuumik aningaasarsiornikkut akisussaassusilimmik ingerlatsinissamik uagutsinnut pisussaaffiliivoq. Aningaasaliissutit annikillisikkiartorneqarnerisa nalaani pisussaaffigilissavarput annikillisaaneq ilutigalugu aningaasartuutit ikilisassallugit imaluunniit isertitat allatigut amerlisassallugit.
Soorunami isertitat amerlisarneqarnissaat anguniarlugu sulinissaq qaqugukkulluunniit suliassanit pilerinarneruvoq. Illuatungaanilu aningaasartuutinik ikilisaaneq tulleriiaarilluarnissamik annertusaarinissamillu piumasaqaatitaqarluni.
Paasivarput Danmarkimi statsministerip siunnersuuteqarneratigut inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat nunatta Danmarkillu akornanni ataatsimiititaliornikkut suliarineqassasoq Naalakkersuisut akuerisimagaat.
Tassunga atatillugu mianersorfissat arlaqarput. Siullermik isertitatut aningaasartuutinullu tamakkiisumik oqartussaanitta mangiarneqannginnissaa aalajangiusimalluinnartariaqarpoq.
Aappassaanik inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq uagut nammineq akisussaaffigaarput. Tamannalu apeqquserneqassanngilaq.
Pingajussaanik Danmarkimi folketingip aningaasanut inatsisaatigut nunatsinni ingerlatanut pingaartumillu aatsisatassarsiornermut tunngasutigut aningaasaliissutit ikiliartortinneqarnerat unitsinneqartariaqarpoq.
Sisamassaanillu naalagaaffiup nunatsinnut tunngasutigut suli pisussaaffigisai tunoqqutsisumik mangiarneqassanngillat. Tassani ilaatigut kalaallit pinerluuteqarsimasut Danmarkimi isertitsivinnut nassiunneqarsimasut isumagineqarnerisa ajorsiartupiloornera sakkortuumik uparuartariaqarpoq. Naalakkersuisullu tamatumani piaartumik iliuuseqaqqullugit kaammattussavagut.
Immitsinnut aningaasarsiornikkut annertunerujartortumik napatilernissatsinnik anguniagaqarnermi suliniutissat ilaattut Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisunut kaammatuutigissavaat aatsitassarsiornikkut isertitanut avitseqatigiinnissamik isumaqatigiissut allanngortinniaqqullugu. Tamatumani siunertaasariaqarpoq aatsitassarsiornikkut isertitat nunatsinnut tamakkiisumik nakkartinneqartalernissaat.
Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuummut akuersaarnerput nalunaarutigaara.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq. 2004-mut Namminersornerullutik Oqartussat tapissutit pillugit inatsisissatut siunnersuummut Kalaallit Nunaannut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaataat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut Naalakkersuisumit saqqummiunnneqartoq imatut Atassummit oqaaseqarfigissavarput.
Ataatsimoortumik tapiissutit pillugit inatsisissaq Naalakkersuisumit saqqummiunneqartoq ATASSUT-mit tulluusimaarutigaarput, 2003-mi tapiissutinut sanilliullugu 53,1 mio. kronenik qaffariaateqarluni 3.005,2 mio. kr.-nik annertussusulik nunatsinni Naalakkersuisut qallunaat Naalakkersuisuinut isumaqatigiissutigisimasaat ATASSUT-mit angusatut kusanartutut nalilerlugu qujarupparput.
Inatsisissatut siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut saqqummiussaqarnerminni 1992-imiilli naalagaaffiup nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa ikilisikkiartortinneqarsinnaanerannik qallunaat Naalakkersuisuisa oqalliseqartarsimanerigaluat ullumimut kinguneqartinneqarsimanngimmat ATASSUT-mit iluarisimaarparput.
Ataatsimoortumik tapiissutit ikilisikkiartortinneqarsimagaluarpata ullumikkut nunatta aningaasatigut inissisimanera allatorluinnaq isikkoqassagaluartoq qularutissaanngimmat, pingaartumik piffisami kingullermi nunatsinni sanaartukkanik iluarsagassanillu annertuumik ingerlassisoqarsimasoq, soorlu inissiatiortiternerit atuarfinnik iluarsaassinerit allilerinerillu tamatumani eqqarsaatigalugit.
Aammalu 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutit ikilisinnagit angusaqarsimanermut nunatsinni Naalakkersuisut ilungersuuteqarsimanerat takusinnaagatsigu ATASSUT-mit tulluussimaarutigaarput, naalagaaffeqatigiinnerup aqqani akaareqatigiilluni suleqatigiissinnaanermut. Tamanna takussutissaavoq kusanartoq.
ATASSUT-mittaaq maluginiarparput siunissami qallunaat naalagaaffiata ataatsimoortumik tapiissutigisartagaasa ikilisikkiartortinneqarsinnaanerannik siunnerfeqarnermut atatillugu naalagaaffeqatigiinnerup aqqani innuttaasut marluiit, tassalu kalaallit qallunaallu nunatsinni ataatsitut isigineqarlutik najugaqarnerat ataatsimoorfeqartariaqarnerallu maannangaaq sianigineqarnissaanik nunatsinni Naatakkersuisugut qallunaallu Naalakkersuisui akaareqatigiillutik ukiuni aggersuni isumaqatiginninniartarnissani qularnaarinninniarsimanerat ATASSUT-mit iluarisimaarlugu tamakkiisumik taperseratsigu.
Kiisalu 2005-imiit naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutigisartagassaasa aalajangersarneqartarnissaannut namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaanut siunniussanut ilanngullugu nunatsinni aningaasarsiorneq pitsanngorsarniarlugu inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliornissaq kalaallit qallunaallu Naalakkersuisuisa peqatigiillutik pilersinnissaanut isumaqatigiissuteqarsimanerat ATASSUT-mit angusatut kusanartutut nalilerlugu tamakkiisumik taperserparput.
2004-mi upernaakkut 2005-mut naalagaaffiup ataatsimoortumik tapiissutigisassaasa isumaqatiginninniutigineqarnissaanni namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitat isumaliutissiissutaat tunngavigalugit ataatsimoortumik tapiissutit annikillisikkiartortinneqarsinnaanerannut tunngatillugu naalagaaffeqatigiinerup aqqani inuttaasut marluiit akornanni nammaqatigiinnermik tunngaveqartumik isumaqatiginninniarnissat ingerlanniarneqarnerat ATASSUT-rnit silatusaarnertut nalilertugit tamakkiisumik taperserparvut angusaqarluarnissammillu maannangaaq neriuuteqarnerput Naalakkersuisutsinnut qallunaallu Naalakkersuisuinut ingetlateqqipparput.
Taamatut oqaaseqarluta aalajangiiffigisassatut siunnersuut ATASSUT-mit qujarullugu tamakkiisumik taperserparput.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tulliupoq Per Skaaning Demokratit.
Per Skaaning, Demokratit oqaaseqartuat.
Demokratinit nalunaarutigissavarput Kalaallit Nunaanni bloktilskudit 2004-mut 300,5 million kr-niusoq isumaqatiginninniarnermi anguneqarsimasoq naammagisimaaratsigu.
Tassuunali Naalakkersuisut akissuteqaataannut oqaaseqaat una tapiliunniarparput. Erseqqissarneqarpoq isumaqatigiissutaasut ukiumut ataatsimut atuuttuusoq siornatigutut ukiunut pingasunut atuuttuunani. Tamanna isumaqarpoq 2004-p upernaavani isumaqatigiinniartoqaqqissasoq. Taamanilu isumaqatigiinniartoqassappat bloktilskudip appariartortinniarneqarnissaa siunniunniu Namminersorneq pillugu Ataatsimiititaliap nalunaarnissaa tunuliaqutaralugu.
Tamanna pillugu Naalakkersuisut akissuteqarnissaat utaqqivarput paaserusukkatsigu qanoq annertutigisumik bloktilskudit annikillilerneqassanersut pillugu Naalakkersuisut eqqarsaateqarnersut. Tamannami Inatsisartuni aamma innuttaasunut tamanut paasissutissiissutigissallugu pissusissamisoorluinnarpoq. Maannangaaq ilisimasariaqaratsigu siunissamut qanoq annertutigisumik sipaaruteqartariaqarnerput iligisariaqaripput. Immaqa sipaaruteqarfiginngisaannaraluakkatsigut ilanngullugit.
Taamatut oqaaseqarluta isumaliutissiissut akuersissutigaarput.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Anthon Frederiksen Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Siullermik Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissavara; ataatsimoortumik tapiissutip pillugit Naalakkersuisut Dansk-illu Naalakkersuisuisa februar-ip 25- anili isumaqatigiinniarnerit Naalakkersuisut oqarnerat naapertorlugu paaseqatigiiffiusumik aammalu isumaqatigiiffiusumik naammassineqareersimasut annerusumik oqaaseqarfigissallugit killeqangaatsiassammat, tassami isumaqatiginninniarnerit ingerlanneqareersimapput, taamaallaalli dansk-it inatsisartuisa aasarsiorlutik sulinngiffeqarnissaat sioqqullugu dansk-it inatsisartuini aalajangiiffigineqartussaassallutik.
Taamaammat Kattusseqatigiit sinnerlugit annertunerusumik oqaaseqarnanga Naalakkersuisunut apeqqutigiinnassavara; Naalakkersuisut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiinniutigineqarnerannut atatillugu Namminiilivinnissamut tunngatillugu Ataatsimoortumik tapiissutit qanoq aaqqissuunneqarsinnaanerat ilanngullugu itinerusumik eqqartorneqarsimanersoq inatsisartunut nassuiaateqarfigeqqullugu, tassami Naalakkersuisut saqqummiussinerminni Namminersorneq pillugu isumaliutissiissutip kinguaattoornera oqaatigaat, aammalu taassuma inatsisartunit soorunami qanoq isummerfigineqarnissaa utaqqimaarneqartoq paasinaraluarpoq, kisianni periutsit suut aammalu qanoq annertutigisumik ataatsimoortumik tapiissutip ikilisikkiartortinneqarsinnaanissaat naatsorsuutigineqarpa?
Takusinnaagaluarpara 2005-imiit isumaqatigiinniaqqinnissamut qulaani apeqqutigisannut tunngasut aamma ilaatinneqassasut, kisianni maannamut apeqqutit tamakku Naalakkersuisuniit qanoq piareersimaffigineqarpat?
Taamatut oqaaseqarlunga oqaaseqaatissatut siunnersuut tusaatissatut tigullugu akuersaarpara.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigaara danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiissutigisimasatta maani naqissuserneqartussap tamakkiisumik taperserneqarnera assut qujassutigaara.
Taamaallaat oqaatigisinnaallugu ilaatigut apeqqutigineqarmat tapiissutit ikiliartuaartinneqarsinnaaneranut tunngatillugu isumaqatigiissutigineqarsimasoq Naalakkersuisunit qanoq annertutigisumik ikiliartuaartitsisinnaaneq taanna isummersorfigineqarsimanersoq.
Uani oqaatigissavara danskit naalakkersuisuinut isumaqatigiissuteqarnitsinni tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaanut tunngavissat isumaqatigiinniutigineqarsinnaanerat isumaqatigiissutigigatsigit. Tassa imaappoq 1992-minngaaniilli danskit Naalakkersuisuisa tapiissutit ikilisikkiartuaarneqarnissaat taanna oqaloqatiginnissutigisalernikuuvaat. Aammalu massakkut isumaqatigiissut atugarput tunngavigalugu imannak isumaqatigiittoqarnikuuvoq massakkut isumaqatiittoqareersimasussaaniaraluarpoq tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissannut tunngavissat isumaqatigiissutigineqarnissat isumaqatigiissutaareernikuugaluarpoq.
Kisiannili masakkut tunngavissaasut isumaqatigiissutigineqarnikut tassalu Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa naammassineqarneqanngimmat taamaalilluta uagut nunatsinninngaaniit danskit Naalakkersuisuinut isumaqatigiissutigisinnaasimavarput massakkut 2004-mi ukiumut ataasiinnarmut atuuttussamik isumaqatigiissuteqarallassasugut.
Taamaalilluta Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa maani inersuarmi aammalumi inuiaqatigiinni oqallisigineqareeriarpat taavalu aamma inuussutissarsiorneq pillugu Ataatsimiititaliaasussap Ataatsimiititaliaasup danskit Naalakkersuisuisa aammalu Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut pilersissallugit isumaqatigiissutaata saqqummiussaa tunngavigalugu oqallinnerit ingerlareerpata taava tunngavissaqalissaagut takusinnaalissallugu tapiissutit annikillisikkiartuaarneqarnissaanut tunngavissanik isumaqatigiissuteqarsinnaanerluta.
Imaanngilaq taamanikkussaq isumaqatigiissuteqassasugut ima ikilisikkiartuaarneqassasut. Kisianni isumaqatigiinniutigineqassaaq suut tunngaviussanersut tapiissutit ikilisikkiartuaarneqassappata.
Taamaattumik Ataatsimiititaliat pineqartut saqqumiussaat tunngavigalugit inuiaqatigiinni siunissatta ilusilersorneqarnera tunngavigalugu oqaloqatiginninnerit ingerlaqqissapput. Kisianni aamma isumaqatigiinniarnitsinni una isumaqatigiissutigaarput nunatsinni Danmarkimilu atugarisaasut assigiinngissutaat annertoorujussuanngortinnaveersaagassaraagut. Taamaattumik aamma isumaqatigiinniarnerni tamanna nakkutigeqqissaarlugu aamma peqataatinneqartarpoq. Inuit ataqatigiinninngaaniit inuussutissarsiutit pillugit Ataatsimiititaliami nakkutigeqqissaarneqartariaqartut taakkartugaat tassalu nammineq uagut pisussaaffigeriikkagut oqartussaaffigeriikkatta mangiarneqannginnissaat oqaatigissavara aamma tamanna Naalakkersuisuninngaaniit assorujussuaq pingaartinneqarmat. Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit.
Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqaataanut soorunami qujavunga. Una neriuppunga kaammattuutigisatsinnut akissuteqarfiginngisani imaluunniit akissuteqannginnera ima paasineqassasoq tassa Naalakkersuisut kaammattuutigisagut akuersaaraat aammalu pingaartumik folketingemi aningaasanut inatsisiliorneq aqqutigalugu nunatsinni aatsitassarsiornermut Danmarkip isumaqatigiissutit naapertorlugit suliassamisut akisussaaffigisatut akuersaarsimasaasa annikillisikkiartunnginnissaannik Naalakkersuisut saaffiginnissuteqarnissaannik kaammattuuteqarnerput taanna aamma soorunami neriuppugut tusaalluarneqassasut.
Isumaqarpugut ilaatigut aatsitassarsiornerup nunatsinni aningaasarsiornikkut namminiileriartornissatsinnut tunngaviliisuunissaa pingaaruteqarluinnartoq. Massakkut Danmarkimi Naalakkersuisuusut annertuumik sipaarniuteqarnerisigut suliffeqarfiit nunatsinni sullissisuusut sipaarfigineqarput annertuumik aamalu taakkua suliffeqarfiit nalunaarutaat naapertorlugit nunatsinni suliaqarnertik allatut ajornartumik ukiuni aggersuni annikillisikkiartortariaqarpaat. Tamannalu aatsitassarsiortut soqutiginninnerannut millisaataassasoq ilimagisariaqarpoq.
Demokratit oqaluttuata aammalu Kattusseqatigiinniit oqaatigineqartut tassalu tulliani isumaqatigiinniarnissamik Inatsisartut oqalliseqataanissamut imaluunniit siunnerfiit pillugit oqalliseqataanissaannik ujartuinera aamma taanna isumaqatigaarput. Neriuutigaarput Naalakkersuisut Inatsisartunut saqqummiussiumaartut toqqammaviit suut toqqammavigalugit aammalu siunnerfiit minnerunngitsumik suut siunnerfiit siunnerfigalugit isumaqatigiinniarnerit tulliuttut ingerlanneqarumaarnersut maani oqallisigitikkumaaraat.
Taava allatut ajornartumik Atassutip oqaluttuata saqqummiussai imatut oqaaseqarfigisariaqarpakka isumaqarpunga Atassutip oqaaseqartuata ullumikkorpiaq nunatsinni aningaasarsiornikkut inissisimanermik naliliinera eqquinngitsoq. Ilaatigut sanaartornikkut pissutsit eqqartorneqarneranni pitsassuartutut ingerlasoqartutut oqaatigimmagu.
Tamanna ilumuunngilaq. Sanaartornikkut nunatsinni massakkut pissutsit unittooqqapput oqaatigilluaannarlugu. Imaanngilaq aningaasakillioratta sanaartornermut atugassanik. Kisianni assigiinngitsut aqutsinermut tunngassuteqartumik pissutsit imaalersissimavaat ullumikkut unittooqqasutut oqaatigisariaqarluni naak sanaartornissamut iluarsaassinissamullu aningaasarpassuit aningaasaliissutaareersimagaluartut.
Taamaattumik uani ukiuni tulliuttuni Danmarkiminngaaniit aningaasaliissutaasartut ikiliartortinneqarnissaanut atatillugu isumaqarpunga tamatuma eqqumaffigilluarnissaa pingaaruteqarluinnartoq. Taamaalilluni Danmarkiminngaaniit aningaasaliissutinut attuumassuteqarpoq. Tassami aningaasat nuunneqartartut ikilisikkiartuaarneqalissappata taava aqutsinissatsinnik sukumiisumik aqutsinissatsinnik mianersoqqissaarnissatsinnik aammalu aningaasat atugassarititaasut silatuumik atorneqarnissaanik piumasaqaatit sakkortusissapput pinngitsooratik.
Inuit Ataqatigiinninngaaniit tamanna ajorinngilarput aamma immini aningaasaliissutaasartut ikilisikkiartuaartinneqarsinnaanerat ajorinngilarput ilaatigut eqeersaataasutut isigineqarsinnaassammata. Soorunalimi uani pisussaaffittut isumaqatigiissutaareersimasut nunatta Danmarkillu akornanni kalluarneqassappata taanna allaavoq. Pisussaaffiit Danmarkimiitillugit Danmarkip isumagisassarivai. Taannalu taamatullu pisussaaffeqarnera aalajangiusimaneqassaaq aamma uagut tungitsinninngaaniit.
Kisianni uagut nammineq annertusaarinissarput aqutsilluarnissarpullu isumaqarpunga aningaasaliissutit isumaqatigiinniuteqqinnissaannut atatillugu ilinniarfigalugu aallartereertariaqartugut. Immitsinnut sukasassuugut aammalu aqutseriaatsigut eqarsaatigilluaqqittariaqarpagut. Taamatut Atassutip oqaaseqartua oqaaseqarfigilaarpara.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq.
Augusta Salling, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq, Atassut.
Qujanaq. Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuannut Kuupik Kleistimut oqaatigissavara aatsitassarsiornermut tunngasuni uani kaammattuutigaarsi isertitanik avitseqatigiinnissamik isumaqatigiissut allanngortinniaqqullugu. Tassa maani inimi aamma oqallinnissamut siunnersuutersi tunngavigalugu ilaatigut tamakku aamma Naalakkersuisuninngaaniit akissuteqarfigineqareernikut taanna innersuussutigiinnassavara.
Taavalu oqaatigissallugu isumaqatigiinniaqqinnissamut aamma Naalakkersuisut tungaanninngaaniit pingaartorujussuuvoq ukiamut oqallinnissat pingaaruteqartut annertuut soorlu oqaatigereeriga Namminiilivinnissaq pillugu Isumasioqatigiissitap isumaliutissiissutaa maani annertuumik oqallisigineqartussaavoq. Tassanilu aamma isumaqatigiinniaqqinnissatsinnut tunngavissat annertuut aamma aasussaavagut.
Taamak oqaaseqarlunga oqaaseqarfigineqartut akissuteqarfigaakka.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tullinnguuppoq Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, Atassutip oqaaseqartua.
Tassaana oqaaseqaqqissamaanngikkaluarama Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuata saqqummiussagut ilumuunnginnerarmagit ilumoortoq oqaatiginiarlugu maanna maanga qaqigama.
Tassa naluneqassanngilaq sivisunerpaamik maani Inatsisartuni ilaasortaavunga. Aamma tapiissutit ukiut tamaasa tunniunneqartartut malinnaaffigivakka. Maannakkullu aamma angusaq kusanartoq oqaatigeriarlugu erseqqissarpara 1992-minngaaniilli ukiut aqqanillit ukiut tamaasa ikilisinneqarsimasuugaluarpata pilersaarutit malillugit eqqortumik oqarpugut ullumikkut aningaasatigut inissisimanerput allatorluinnaq inisisimassagaluarpoq. Taavalu aamma erseqqissarpara akisoorsuit pingaartumik illuliortiternerit atuarfinnik iluarsaanerit taakku assersuutaannaapput.
Kisianni aamma allarpassuit saanneqarsimapput. Taamaattumik kikkut eqqortuunersoq tusarnaartut nalilerumaarpaat. Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taamaalilluta oqaluuserisaq normu 42 taamatut isikkoqarluni aappassaaneerneqarnissaminut ingerlaqqissaaq.
Taava massakkut immikkoortoq 26 tikipparput meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiissarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Ataatsimiititaliaq piumasaqarsimavoq saqqummiussinissaminik. Saqqummiussissaaq Ellen Christoffersen Ataatsimiititaliap siulittaasua Atassut.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003. nal. 15:40.
Immikkoortoq 26
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiissarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)
(Aappassaaneernera)
Ellen Christoffersen, Ataatsimiititaliap siulittaasua, Atassut.
Naalakkersuisut meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiissarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutigisimasaat matumuuna ilaqutariinnermut peqqissutsimullu ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa naalisarlugu Ataatsimiititaliaq sinnerlugu siulittaasutut saqqummiutissavara.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata oqaaseqaatai
Siunnersuummi tunngavigineqartut ataatsimiititaliap isumaqatigai:
- meeqqap pisariaqartitai aallaaviussasut,
- siusissukkut iliuuseqarnissaq pisussaaffiussasoq, aamma
- oqartussaaffiit assigiinngitsut akornanni suliat pitarlugit suleqatigiittoqarnissaa anguni arneqassasoq.
Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummi ilaatigut Naalakkersuisunut allannguutissanik inassuteqarsimavoq. Maannakkullu Ataatsimiititaliaq sinnerlugu oqaaserfigiumasagut ilaatigut tigulaariffigissavakka.
Angerlarsimaffiup avataanut inissiineq akuersinermik tunngaveqanngitsut pillugit ima oqaaseqassaagut Ataatsimiititaliap kissaatigaa kommunit nalunaarusiaasa Naalakkersuisunit tiguneqartarnissaat Naalakkersuisut qulakkiissaagaat meeqqanummi inuusuttunullu tunngasumi ineriartornermik Naalakkersuisut Inatsisartullu ingerlaavartumik nalunaaruteqarfigineqartarnissaat malittarinnissinnaaqqullugit pisariaqarmat.
Naalakkersuisut peqqussummut tunngatillugu nalunaarummi ilitsersuummillu suliarinninnissaannut atatillugu nalunaarutiginnittarnermut periusissat pitsaanerulersinneqassammata Ataatsimiititaliap qilanaaraa.
Inatsisartut peqqussutaat maannakkut atuuttoq naapertorlugu isumaginninnermi pisortaqarfimmi pisortaq iliuusiugallartussanik aallartitsinissamik peqqusisinnaavoq. Suliassaq ullut 14-nit qaangiutsinnagit isumaginninnermi sulianut naammagittaalliuuteqartarfimmut saqqummiunneqassaaq.
Ataatsimiititaliap eqqumiigaa aalajangersagaq taanna siunnersuummi ilaanngimmat. Meeqqamummi pitsaanerpaajummat taamaattumik aalajangersagaqartoqarnissaa. Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq tamatumunnga tunngavilersuuteqaqqullugu Ataatsimiititaliap qinnuigissavaa. Taamaalilluni Ataatsimiititaliaq pingajussaaneerilinnginnermi tamatuminnga naliliisinaaqqullugu.
Iliuusissatut pilersaarusiortarneq pillugu imatut oqariartuuteqarpoq Ataatsimiititaliaq. Meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussanngorlugu kommunalbestyrelsi aalajangiippat iliuusissatut pilersaarusiortoqassaaq. Taamaattumik kommunit iliuusissatut pilersaarusiornerata oqinnerulernissaanut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsip najoqqutassaannik tunniussinissaasa pingaartuunerat Ataatsimiititaliap oqaatigiumavaa.
Iliuusissatut pilersaarusiorneq pingaartuuvoq meeqqap qanoq pineqarnerata iliuusissatut pilersaarusiorneqarsimanissaa taamaalilluni isumaginninnermik suliaqartut angajoqqaallu aallaavissaqaqqullugit. Anguniakkallu erseqqissut angujumallugit sulisinnaaqqullugit taamaalillunilu meeqqap inatsisitigut illersugaanera qulakkeerlugu.
Inuussutissarsiutigalugu ilaqutariit paarsisartut imatut Ataatsimiititaliami oqaaseqarfigineqarput. Inuussutissarsiutigalugu ilaqutariit paarsisartunut tunngatillugu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Ataatsimiititaliap qinnuigaat meeqqat inuusuttullu sorliit inuussutissarsiutigalugu ilaqutariit paarsisartut isumagissaneraat qulaajaqqullugu.
Taamaammat Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissavai allannguutissatut siunnersuutikkut erseqqissarneqassasoq meeqqat sorliit inuussutissarsiutigalugu imaluunniit ilaqutariinnik paarsisartunik isumagineqartussaassanersut.
Pikkorissartitsisarnerit. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq siunnersuutittaaq paragraf 21-anni ilanngunneqartariaqartoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat pikkorissarnissamut ingerlaavartumillu ilitsersorneqarnissamut piginnaatitaanissaat. Tamannalu periarfissaannaassanngitsoq. Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa tamanna Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummut ilanngutissagaat.
Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisuni ilaasortap isumasioqatigiissitsinermi nalunaarutigimmagu peqqussutissatut siunnersuut naaptertorlugu Naalakkersuisut pisussaaffigigaat angajoqqaarsianut naleqquttumik pikkorissarnissanik periarfissarsiuussissalutik. Taamaalilluni taakku meeqanik inuusuttunillu isumassuinerminni isumaginninnerminnilu perorsaanermi sakkussat atorlugit nutartersinnaaqqullugit paasineqqullugillu.
Ulloq unnuarlu inissiisarfiit paragraf 22-mut tunngatillugu Ataatsimiititaliap pingaartutilittut oqaatigissavaa meeqqat inuusuttullu paaqqinniffinnut inissinneqarpata taakku meeqqat inuusuttullu pisariaqartitaat eqquutsittariaqaraat. Taamaammat Ataatsimiititaliap kissaatiginartutut oqaatigiumavaa inissiinissamut naliliisarnerit pitsaassusiata qaffatsinneqarnissaa Naalakkersuisut qulakkiissagaat. Taamaalilluni meeqqat inuusuttullu kukkusumik inissinneqartarnissaat pinngitsoortinneqarsinnaaqqullugu.
Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik Ataatsimiititaliaq. Paragraf 34-mut tunngatillugu meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliamik pilersit sinissaq ataatsimiititaliap ilassilluarpaa, ataatsimiititaliallu taassuma suliassai suunersut siunnersuummi pitsaasumik nassuiaatigineqartutut nalilerlugu.
Ataatsimiititaliarli isumaqarpoq inatsimmi namminermi § 34-mi allassimasariaqartoq. Meeqqat pillugit pillugit paasisimasalittut ataatsimiititaliaq suliani kommunep meeqqanullu inissiisarfiup akornani, meeqqamik angerlartitsinissamut tunngatillugu isumaqatigiinngitsoqartillugu pinngitsoortissinnaasut, pinngitsoortitsisinnaasut.
Tamanna aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatini kisimi atuarneqarsinnaanera naammaginagu.
Aningaasalersorneqarnera.
Kommunet Namminersornerullutik Oqartussat akornanni ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ingerlatsivigineqarnerisa akisussaaffigineqarnerisalu agguataarneqarneranut tunngatillugu pasissutissanik ataatsimiititaliaq amigaateqarmat, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq tamatumunnga nassuiaateqaqqullugu ataatsimiititaliap qinnuigisimavaa.
Naalakkersuisuni ilaasortap ilisimatitsissutigaa Naalakkersuisut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnik ingerlatitsisuusut, kommunellu ingerlatsinermut aningaasartuutinik akiliisartuusut.
Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnik ingerlatsinermut akisussaanermullu agguataarinerup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat. Taamaammat Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissutaa, ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa. Oqaatigimmagu kommunet akissarliortut pitsaanersumik tapersiivigineqarnissaat qulakkeeriffiginiarlugu, KANUKOKA aaqqissuussinissaq pillugu isumaqatiginninniuteqarfigiumallugu piareersimagami.
Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersorlu ataasiakkaanut ima oqaaseqarfiginnissimapput:
2001-imi meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik pilersinneqarpoq. Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffimmik pilersitsinissaq siunertaavoq, katersuiffiullu suliarissavai paasissutissanik katersuiviliornissaq, tassunga Kalaallit Nunaani meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit ilisimaneqartut, aaqqissuussaasumik katersorneqartassallutik.
Ataatsimiitialiami ikinnerussuteqartut kissaateqarput kissaateqarput peqqussutissatut siunnersuummi maleruagassiornikkut ilisimasanik katersuiveqarnerup inatsisikkut tunngavissinneqarnissaa qulakkeerneqassasoq. Tassanilu ilisimasanik katersuiviup siunertaa ingerlanneqarneralu aalajangersarneqarlutik.
Ataatsimiitialiami ikinnerussuteqartut Naalakkersuisut kaammattussavaat peqqussut aatsaat januarip aallaqqaataani 2004-mi atortuulersinneqassasoq.
Ilisimaneqarpoq inuussutissarsiuutigalugu ilaqutariit paarsisartut akissaataannut atorfinitsinneqarneranullu tunngavissat isumaqatiginniuutigalugit aallartinneqassasut, PIP-lu isumaqatigiinniarnermi peqataassasoq.
Atortuulerfissatut ulloq januarit aallaqqaataa 2004-mut kinguartinneqarpat isumaqatigiinniarnernut taakkununnga piffissaqarluarnerulissaaq. Soorluttaaq peqqussutip atuutilersikkiartornissaanut kommunet piareersarluarnissaannut qaammatit arfineq pingajuat qiteqqullugu atortinneqarsinnaasoq.
Ataatsimiititalialli tamarmiusup isumaqatigiissutigaa peqqussutip anguniagai malinneqassappata, siunertaalu aamma malinneqassappata kommunenik sulianik suliaqartut peqqussut atortuulersinneqartinnagu piffissaqartinnissaat aningaasaqartinneqarnissaallu pingaaruteqartuusoq.
Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammaattuutai:
Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq kommunet politiillu akornanni suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut pingaartinneqassasoq.
Ataatsimiititaliap Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut kissaatigisamisut saqqummiuppaa, Naalakkersuisunilu ilaasortap ataatsimiitiaiap tamatumani isumaqatigaa, kisiannili innersuussutigaa politiit naalagaaffiup oqartussaasuisa ataanniittut.
Taamaammat ataatsimiitialiap Naalakkersuisut kaammattussavai suleqatigiinnermut tunngasumik politiinut qallunaanullu oqartussaasuinut saaffiginneqqullugit.
Peqqussutissatut siunnersuutip atortuulersinneqarnissaanut atatillugu ataatsimiititaliap kissaatigaa meeqqat inuusuttullu qaammatinit marlunnit sivisunersumi angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnerat pillugu, inatsisit pillugu innuttanut ilisimatitsissuteqassasoq.
Ataatsimiitialiamit ilisimaarineqarpoq meeqqanik inuusuttunillu amerlasuunik qaammatini marlunni sivisunerusumik ileqqussat malinnagit, angerlarsimaffiup avataanut nuussisoqartarmat. Taamaaliornermilu angajoqqaatut oqartussaasut ilisimasarnagu taamatut pisoqartillugu angajoqqaarsianut inissiinissamut akuersissuteqartoqartussaammat.
Ataatsimiititaliap ilimagaa qaammarsaanernik ingerlataqarnikkut angajoqqaarsianut inissiinissamut akuersississutitaqanngitsumik ileqqussat malinnagit nuutsitsisarnerit amerlassusii ikilisinniarneqarsinnaasut. Taamaammat taamatut qaammarsaanermik Naalakkersuisut aallartitseqqullugit ataatsimiititaliap kaammattussavai.
Ataatsimiititaliap siunnersuummut inassuteqaatai:
Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Atassummeersullu inassutigaat ataatsimiitialiami amerlanerussuteqartut kaammattuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq.
Ataatsimiitialiami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersut Demokraatineersullu inassutigaat, ataatsimiitialiami ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartutut kaammattuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiitialiaat taama oqaaseqarluni meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.
Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Taava massakkut Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq akissuteqassaaq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut oqaluuserisimavaa.
Aappassaaneerneqarnissaanullu isumaliuutissiissummik saqqummiussilluni. Ataatsimiitialiap isumaliuutississutaa naapertorlugu Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqareerpata, ataatsimiitialiap isumaqatigiissup peqqussutissatut siunnersuutip taamatut isikkoqarluni akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.
Ataatsimiititaliap arlalinnik oqaaseqaateqarsimavoq aammalu Naalakkersuisut qinnuigisimallugit, siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqaqqullugit.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut qinnuigai, kalaallisuuani §5 immikkoortoq 1 erseqqissaqqullugu.
Naalakkersuisut tamanna akueraat allannguutissatullu siunnersuut saqqummiullugu, kalaallisuuani § 5 immikkoortoq 1-ip allannguuteqarnera oqaasertaatigut erseqqissaaneruvoq.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata kissaatigaa, meeqqanut §6 immikkoortoq 4 naapertorlugu akuersissuteqaqqaarnani misissorneqartumut angajoqqaat aalajangersagaq, angajoqqaanit naammagittaalliutigineqarsinnaassasoq. Taamaattorli aalajangersagaq §6 immikkoortoq 4 akuersissuteqaqqaarani misissuineq pillugu piumasaqaatinik imaqanngilaq.
Naalakkersuisulli ataatsimiititaliap kissaataa erseqqissoq akueraat aammalu §6 immikkoortoq 3 naapertorlugu akuersissuteqaqqaarnermi misissuinerup naammagittaalliuutigineqarsinnaanera pillugu, allannguutissatut siunnersuuteqarlutik. Allannguut § 39 naapertorlugu naammagittaalliornissamut periarfissatut ilanngunneqassaaq.
Siunnersuutaasimasumi taamaallaat § 10 immikkoortoq 1, nr.1, innersuussutigineqarpoq. Naalakkersuisut isumaqarmat nr.2, 4-mi piumasaqaatit taaneqartut imminni ima sakkortutigisut meeqqap peqqissusaata aamma imaluunniit ineriartornerata ajoquserujussuarneqaratarsinnaanera ersarilluinnartussaalluni.
Taamaakkaluartoq inatsisartut inatsisileriffiat isumaqarpoq siunnersuutaasimasumi oqaasiliorneq paatsoorneqarsinnaasoq. Taamaattumillu Naalakkersuisut kissatigisimavaat pinngitsaaliilluni iliuuseqalinnginnermi soorunami meeqqap peqqissusaata ineriartorneratalu ajoquserneqaratarsinnaanera ersarilluinnartuussasoq.
Taamaatuummik inatsisip oqaasertaanut Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussisimapput, aammalu §10 immikkoortoq 1-imi inatsimmik innersuussummi nr.1 peerlugu.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut nassuiaateqaqquai, sooq inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi akuersissuteqaqqaarnani angerlarsimaffiup avataanut inissiineq pillugu § 18 immikkoortoq 2-mi aalajangersagaq malillugu, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup pisortaa angerlarsimaffiup avataanut inissiinissaq pillugu naalakkiisinnaanera peerneqarsimanersoq.
Peqqussummi atuuttumi aalajangersagaq § 18 immikkoortoq 2 peqqussummi maanna atuuttumi atorneqanngisaannarsimanera pissutigalugu ilanngunneqanngilaq. Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput allannguutissatut siunnersuummi saqqummiunneqartumi periarfissat ima matussusiitigisut, imaluunniit matussusiitigisut aalajangersagaq pisariaqarnani.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata pingaartillugu oqaatigaa Naalakkersuisut kommunalbestyrelset najoqqutassiussagaat, kommunet iliuuseqarnissamut pilersaarusiornerannut oqilisaataasinnaasumik.
Naalakkersuisut nalunaarusiornermi kiisalu peqqussutissatut siunnersuummut ilitsersuummi kissaat taanna ilanngunniarpaat. Aammattaaq Naalakkersuisut nalunaarummik suliarinninnermi qulakkeerniarpaat inuttut siunnersortimik toqqaanermi, pinerluuteqarsimannginnermut uppernarsaammik pissarsiniartarnissaq.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut qinnuigai allannguutissatut siunnersuummi ilaqutariit inuussutissarsiuutigalugu paarsisartut, meeqqat sorliit paarisarneraat §18-imi erseqqissaatigeqqullugu.
Naalakkersuisut isumaqanngillat aalajangersagaq killilersuissasoq. Meeqqanilli inuusuttuaqqanillu eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoquserneqarsimasut, annertuumilluunniit sumiginnagaasimasut inissinneqarnissaannut periarfissiissalluni.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ataasiakkaanut eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoquserneqarsimasunut annertuumillu sumiginnagaasimasunut, inunni ikittunnguani qanilaartunilu avatangiiseqarlutik iluaquserneqarsinnaanerusunut periarfissatut tamanna eqqarsaatigineqarpoq.
Taamaattumik aalajangersagaq paasineqassaaq meeqqanut inuusuttuaqqanullu ataasiakkaanut eqqarsartaatsimikkut annertuumik ajoquserneqarsimasunut, annertuumillu sumiginnagaasimasunut ataasiakkaatigut naliliinermi ilaqutariinni inuutissarsiuutigalugu paarsisartuni aalajangersimasumik toqqissisimanartumillu avatangiiseqarnissaminnik pisariaqartitsisunut periarfissatut.
Inatsisatut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisut qinnuigai, tulleriissaarinerup pitsaassusiata qaffanneqarnissaa qulakkiissagaat. Taamaalilluni meeqanik inuusuttuaqqanillu kukkusumik inissinneqartarnerat pinngitsoorniarlugu.
Taamatut qinnuteqarneq peqqussutissatut siunnersuummut nalunaarummi tulleriissaarineq pillugu aalajangersagaliornikkut eqquutsinneqassaaq.
Naalakkersuisut meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliami ilaasortassamik ilinniartitsisumik toqqaasoqarnissaanik kissaatigineqartoq, kiisalu ilaqutariinni inuutissarsiuutigalugu paarsisartuniikkunnaartoqartillugu oqaaseqaaseqaateqartarnissaanik kissaatigineqartoq akueraat, §34 immikkoortoq 1-ip allannguuteqarnissaanik siunnersuuteqarlutik.
Taamaalilluni meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliami aamma ilinniartitsisumik toqqaasoqarluni. Kiisalu § 34 immikkoortoq 4-mi taamaalilluni ilaqutariit inuutissarsiuutigalugu paarsisartut siunnersuummi ilanngunneqarlutik.
Naalakkersuisut naqqinnerliugaq qallunaatuuani nassuiaatitut kukkusumik innersuussutaasoq utoqqatsissutigaat. Naalakkersuisut ilisimasitsissutigissavaat nutaamik inatsiseqalernissamut atatillugu, pikkorissartitsinissat piareersarneqalereersut.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara, allannguutissatut siunnersuutit Naalakkersuisunut saqqummiunneqartut akuersissutigineqarnissaat inassutigalugu. Tamatuma kingorna siunnersuut pingajussaaneerneqarsinnaasunngorlugu.
Qujanaq.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Partiit oqaaseqartuinut Doris Jakobsen, Siumut.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Qujanaq.
Siullermik meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut siullermeerneqarnerani Siumumiit oqaaserisimasagut innersuussutigaagut.
Siumumiit nuannaarutigaarput siullermeerneqarnerani pingaartillugit oqaaserisagut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap sukumiisumik peqqissaarullugit suliarisimammatigit.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiitialiap nalilersuinera, Naalakkersuisullu allannguutissatut siunnersuutaat naammagisimaarlugit pingajussaaneerneqarnissaanut isummersoqataaffiginissaa ataatsimiititaliami qilanaaraarput. Suliallu pingajussaaneerneqarnissaa inassutigalugu.
Isak Davidsen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussaq siulleq, Atassut.
Tulliuppoq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqarnissaanut, Inatsisartut Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat isumaliutissiissusiorpoq.
Isumaliutissiissummi nalugineqassaaq ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni oqaaseqaateqarnerata saniatigut, aamma ikinnerussuteqarluni oqaaseqaatit ikigisassaanngitsut isumaliutissiissummut ilanngunneqarsimammata. Taakku Ataatsimiitialiami isumaqatiginninniarnerit killiffiannik ersersitsipput.
Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanut akissuteqaatai qujassutigivagut. Naalakkersuisup akissuteqaataani maluginiakkavut arlaqarput.
Siullermik nuannaarluta malugaarput ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni peqqussummut allannguutissanik siunnersuuteqarfigeqqusai amerlanerit, Naalakkersuisumit naaperiarneqarsimammata.
Allannguutissatut siunnersuutit arfineq pingasut tamakkerlugit Inuit Ataqatigiinni akuersaaratsigit, matumuuna nalunaarutigissavara.
Aappassaanik malugaarput ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuuteqarfigeqqusaralui tallimat, Naalakkersuisumit akuersaarneqanngitsut. Tamanna ajuusaarnartuutipparput, ataatsimiititaliamilu isumaqatigiilluta allannguuteqarfigitikkusutagut, Inuit Ataqatigiinni suli aalajangiusimallutigit oqaatigissavara.
Taakkununnga tunngatillugu Inuit Ataqatigiit tungaannit kissaatigissavarput, peqqussutissatut siunnersuutip pingajussaaneerneqarnissaata tungaanut uku nutaamik isumaqatiginninniutigineqassasut, tassa §18, 21, 28, 29 aamma 34.
Malugaarput §18-imut tunngatillugu Naalakkersuisup ataatsimiititaliap kissaataa itigartikkaa, kissaatigineqartulli sinneri oqaaseqarfiginngivissorlugit. Taamaammat paaserusunnarpoq sooq Naalakkersuisup oqaatsimik ataasinnguamilluunniit oqaaseqarfiginnginnerai?
Taakkua § aatsaannguaq taasakka, pingaaruteqarluinnarsorigatsigit, neriuppugut angusaqarfiusumik oqaloqatigiissutigineqarsinnaassasut pingajussaaneerinninnissap tungaanut.
Pingajussaanik malugaarput ikinnerussuteqarluni oqaaseqaatit naak annertugaluartut, minnerpaakkulluunniit Naalakkersuisup tungaanit qisuariarfigineqarsimanngitsut. Tamanna ajuusaarnartuutipparput paatsuunganartillugulu.
Ikinnerussuteqarluta oqaaseqaatigut tamakkinngikkaluarlugit pingaarnersiorlugit oqaaseqarfigitsiassavakka:
Taava tassani ingerlaqqinnginninni ilisimatitsissutigilaassavara uani allassimasut najoqqutaralugit itisiliisassagama oqaasiinnakkut.
Tassa massakkut tikippagut ikinnerussuteqarluta oqaaseqaatigisimasagut, taakkualu ilai pingaarnersiorlugit itisilerlugit oqaaseqarfigissavakka.
Tassa Inuit Ataqatigiit tungaaninngaanniit pingaartipparput meeqqanik sullissisussat, meeqqamut tamakkiisumik isiginnillutik periuuseqartassasut. Taamaattumik §2, immikkoortoq 3, aamma §6, immikkoortoq 1-imi, oqaaseq ataasinnguaq ilanngutsikkusupparput, tassa inooqatigiissutsikkut ajornartorsiutut tassani ilanngunneqarnissaat kissaatigivarput.
Taamaaliorutta meeqqat timikkut eqqarsartaatsikkut inooqatigiissutsikkullu ajornartorsiutaat ataatsimut isigalugit sullissineq qulakkiissagaluaratsigu. Aamma taamaaliornitsigut taava atuarfimmut tunngasoq peqqussut, unalu peqqussut imminnut ataqatigiilissagaluaramik. Eqqaamaneqassaaq atuarfik pillugu peqqussusiornermi pingaartinneqaqqissaarmat, meeqqamut isiginneriaaseq aalajangersimasoq aallaavigalugu sullissinissaq. Taanna annertuumik oqallisaavoq aamma atuarfitsialammut piareersarnermi. Taamaattumik kissaatigisartagarput inatsisartut ataqatigiissaakkanik inatsisiliorlutillu peqqussusiussasut, oqaaseq ilanngukkutsigu inooqatigiissutsikkut ajornartorsiutit naammassissagaluaratsigu.
Taava §5, immikkoortoq 2, tassani pineqarpoq nalunaaruteqartussaatitaaneq, imaluunniit nalunaaruteqarnissamik pisussaaffik taannalu immikkoortinneqarpoq inuit tamatta nalunaaruteqarnissamik pisussaaffeqarpugut. Taassuma saniatigut annertusisamik nalunaaruteqartussaatitaanermik pisussaaffeqartoqarpoq, tassa isumaginnittoqarfimmi, atuarfimmi, peqqinnissaqarfimmilu atorfeqartut. Taakkua saniatigut Inuit Ataqatigiinnit pingaartippagut politiit aamma annertusisamik nalunaaruteqartussaatitaanermik pisussaaffilerneqassasut. Peqqutigalugu politiit sulinerminni qanittuararsuarmik malinnaaffigimmatigit meeqqat atugarisaat, aammalu meeqqat atugarliortut amerlasuutigut taakkuusarput siullerpaajullutik naapitsisartut.
Uagut isumaqarpugut isumaqarpugut Naalakkersuisut danskit naalakkersuisuinut saaffiginnittariaqartut, taavalu qulakkeerlugu politiit nunatsinni sulisut aamma annertusisamik nalunaaruteqartussaatitaalissasut.
Taava immikkoortoq 7, naa imaluunniit §7, immikkoortoq 2, immikkut aamma uniffigisimavarput. Tassani inuit ajornartorsiuteqalersut ikiorneqarnissamik pisariaqartitsilersut, eqqartorneqarnerani qujanartumik oqaatigineqarpoq eqqumaffigineqartassasoq, ilaqutariinnii taakkualu avatangiisaanni inuit nukii piginnaaneri. Taanna immini ajunngitsorujussuuvoq.
Ullumikkut inuit ajornartorsiuteqalerlutik ikiortariallit sanngiiffii annertoorujussuarmik eqqumaffigineqartarput, taamaalilluni nukii piginnaanerilu eqqumaffigineqarpiarnatik. Taamaalilluni oqimaaqatigiikkunnaartumik isigineqalertarlutik, taanna iluaraarput assut, taamaattorli erseqqissartikkusukkaluarparput tassani FN-p meeqqat pisinnaatitaaffii isumaqatigiissutaani, §5-imut innersuussisoqassasoq.
Peqqutigalugu tassani artikel 5-imi oqaatigineqarmat, meeqqap ilaqutai tamaasa aamma isiginiarneqartassasut, imaaginnanngitsoq anaana, ataata. Kisianni aanaa, aataa, atsa, ajakkut allallu. Taanna pingaartipparput aamma nunatsinni ilaqutariissutsinik eqqartuigaangatta imaaginnanngilaq anaana, ataata eqqartorneqartartut, kisianni meeqqap eqqarlii. Taamaattumik nunatsinni kulturitsinnut naapertuutissaaq FN-p meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaani artikel 5-imut innersuussissagutta.
Taava ataatsimiititaliap siulittaasuata saqqummiussinermini ilanngullugu oqaatigivaa, ikinnerussuteqartut tassa aamma Inuit Ataqatigiit meqqat atugarisaat pillugit paasissutissanik katersuiviup toqqaannartumik peqqussummi malittarisassiuunneqassasoq.
Taanna suli aalajangiusimavarput, pingaartipparput katersuiviup taassumap inatsisitigut tamakkiisumik illersorneqarnissaa. Taamaattumik itisilinngikkaluarlugu eqqaasitsissutigeqqilaaginnassavara, pingajussaaneerinninnissamullu kissaatigeqaarput tamatuma anguniarnissaa iluatsissasoq.
Taava §10-mut tunngatillugu, §10-mi malittarisassiuunneqarpoq meeqqat angerlasimaffiup avataanut inissinneqartussanngoraangat angajoqqaat akuersiteqqaanngikkaluarlugit. Tassani soorunami piumasaqaatit sakkortupput, pissusissamisoortumik.
Uagut Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut kommunalbestyrelset sakkortuumik pisussaaffilerneqartariaqartut, paasigaangamikku meeraq ima atugarliortigisoq allaat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartariaqassasoq angajoqqaat akuersiteqqaanngikkaluarlugit. Uani taamaallaat periarfissatut allassimavoq, uagut isumaqarpugut pisussaaffiliisariaqartugut.
Taamatut isumaqarpugut ukiuni makkunanerpiaq tusartuartaratsigu meerarpassuit atugarliuuteqartut, taavalu akuliuttoqassanani. Imaappoq akisussaasutut misigisimasut inuit massakkut ikippallaaqaat. Taamaattumik tamatuma illuatungaanut saatissagutsigut isumaqarpugut ilaatigut kommunalbestyrelset annertuumik pisussaaffilernerisigut tamanna qulakkeerneqarsinnaassasoq.
Taava §18-imi eqqartorneqarput ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut. Tassani annertuumik ataatsimiititaliami oqallisigisimavagut, meeqqat kikkut taakkununnga innersuunneqarsinnaasalissasut. Taanna ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartussat nutaaliaassaaq, aamma assigiinngitsutigut isumalluarfigineqarpoq, kisianni isumaqarpugut annertoorujussuarmik meeqqat misigissutsikkut allatigullu innarlerneqarsimasut, taakkununnga innersuutissallugit mianersortariaqartugut.
Taamaattumik aamma Naalakkersuisumik isumasioqateqarluta oqaloqatigiissutigigatsigu, imatut paasigaluarparput Naalakkersuisup ataatsimiititaliap isumaa paasilluarlugu allannguutissamik siunnersuuteqarumaartoq.
Taamaattumik ajuusaarutigivarput massakkut aappassaaneerinninnissamut tamanna pisimanngimmat, kisianni uterfigissavarput.
Taava §29-mut tunngatillugut Inuit Ataqatigiinninngaanniit aamma kissaateqarsimagaluarpugut maannamut suli naaperiarneqarsimanngitsumik. Taamaakkaluartoq oqaatigeqqissavarput pingajussaaneerinninnissamummi imaassinnaavoq iluatsittugut.
Tassani pineqarami meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimatilluni angerlartussanngoraangat, kommunalbestyrelsep itigartitsisinnaanerannut tunngasoq. Kommunalbestyrelse itigartitsippat, itigartitsissappat, uagut isumaqarpugut piumasaqaatit sakkortuut § 10-mit, 13-imut taakkua najoqqutassinneqartut naapertorlugit aalajangiisoqartassasoq.
Taamatut isumaqarpugut peqqutigalugu angajoqqaat aamma annertuumik inatsisitigut illersorneqartariaqarmata, aamma ilisimaarineqartariaqarmat suut tunngavigalugit itigartitsisoqartoq. Taamaattumik piumasaqaatit sakkortuut najoqqutarineqassasut kissaatigilluinnarparput.
Kommuneni isumaginnittoqarfinni sullissinerup nukittorsarneqarnissaanik kaammattuuteqarpugut sakkortuumik. Isumaqarluinnarpugut kommuneqarfinni isumaginnittoqarfinni sullissineq nukittorsarneqanngippat, taava peqqussutissatut siunnersuutip atortinneqarnissaa tusiattorujussuussasoq.
Taamatut isumaqarpugut peqqutigalugu ullumikkut killiffipput imaalernikuummat, angerlarsimaffiup avataani inissiisoqarsimatillugu naak pisussaaffioreeraluartoq ilaqutariinni sullissinissaq, tamanna pinngitsoortinneqarpoq.
Ajuusaarnarpoq ilaqutariissutsimik pingaartitsilluta oqaluttarpugut, taamaattumik tassuunakkut annertuumik nukittorsaasoqartariaqartoq isumaqarpugut.
Taamaattumik ippassaani aningaasanut inatsisissamut siunnersuutip aappassaaneerlugu eqqartorneqarmat, Siumuminngaanniit Ole Thorleifsenip oqaaseqarnermini aamma isumaginninnermi sullissisut, pikkorissartuarnissaat nukittorsartuarnissaat ilinniarteqqinnissaallu pingaartillugu oqaaseqarmat, assorujussuaq nuannaajummerpugut takusinnaagatsigu tassuuna suleqatissarsigunarluta. Taamaattumik taanna immikkut eqqumaffigalugulu aningaasaliiffigineqartariaqartoq isumaqarpugut.
Taava peqqussutip atortuulersinneqarnissaanut ulluliussamut tunngatillugu, tassa piffissap atortuulersitsiviusussap kinguartinneqarnissaa Inuit Ataqatigiinni assorujussuaq kaammattutigivarput. Soorlu ilisimaneqarpoq assersuutigiinnarlugu inuussutissarsiutigalugu ilaqutariit paarsisartussat, paarsilerumaartussat, sulinerminnut atatillugu akissarsiariumaagassaat allatigullu atugassaritinneqartussat qanoq ittuujumaarneri suli ulloq manna tikillugu aalajangiiffigineqanngimmat. Imaappoq isumaqatiginninniartoqartussaasaaq qanittukkut.
Uagut isumaqarpugut pissusissamisoornerusoq tamakkua naammassereerpata, tamakkiisumik peqqussutissatut siunnersuut atuutsinneqalissappat. Aamma eqqaasitsissutigerusuppara siorna atuarfitsialammut tunngatillugu, meeqqanut atuarfiup peqqussutissaata aalajangersaratsigu, taava tassani peqqussutip atortuulersinneqarfissaata ullua kinguartinneqarpoq ukioq ataaseq. Aamma tassani assigiinngitsut aaqqitassaat aaqqinneqarsinnaanissaat pitsaasumik qulakkeerumallugu, illuatungaatigut aamma taamani oqartoqarpoq atuarfiit piareersut siorna aallarteriissappata aamma ajorineqarnani.
Tassa imaappoq uagut aarleqqutigivarput kommunet naammaginartumik piariinngitsut suli una atortuulersinneqassasoq.
Taamaattumik januarip aallaqqaataani 2004-mut kinguarteqqullugu kaammattuutigivarput.
Taava ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut akilersueriaatsip allannguuteqartinneqalersaarnera iluaraarput, tassami Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup allakkatigut akissuteqarnermini oqaatigivaa, KANUKOKA-mik isumaqatiginninniarnissamut atatillugu, eqqarsaataasoq 60 %-i ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut akiliutigineqartartut bloktilskudekkut ilanngaatigereerlugit, taava ulloq unnuarlu angerlarsimaffimmut akiliutit 50 %-iunani 40%-iulissasoq.
Uagut isumaqarpugut taanna naaperiaanerusoq siullermeerinninnermi ippassaaninnguaq oqaratta %-ilersuineq taanna immaqa 75 25%-inngortinneqarsinnaasoq. Taava 60/40 massakkut pilerinarnerulersimammat Naalakkersuisuni, aamma taanna naaperiaanertut isumaqarfigalugu pissangalluta utaqqissavagut bloktilskudet pillugit isumaqatiginninniarnissaat.
Taava naggasiutigalugu oqaatigissavara peqqussutip meeqqallu pisinnaatitaaffiinik imaluunniit peqqussut pillugu, meeqqallu pisinnaatitaaffii pillugit annertuumik paasititsiniaasoqassasoq aammaarluta oqaatigissagatsigu. Pingaaruteqarluinnarpoq qinigaaffiup siuliani ujartuisarsimavugut aamma aningaasanik illuartitsisoqartarsimagaluarpoq. Kisianni ajoraluartumik ulloq manna tikillugu neriorsuutit taakkua timitalerneqarsimanngillat.
Taamaattumik nukinginnarpoq taakkua pillugit paasititsiniaanissaq, taamaaliornikkut meerartatsinnut akisussaaffik tamatsinniittoq immaqa aamma akuersaarneqarnerullunilu timitaliivigineqarnerusalernissaa anguneqarsinnaagaluarmat.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Ellen Christoffersen, Atassut.
Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Siullermik Atassummit Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu, Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani isumaliutissiissutissamik suliaqarluarsimaneranik qutsavigissavagut.
Suliap matumani pineqartup ukiuni arlaqalersuni naammassineqarnissaa qilanaarineqarsimavoq. Peqqussutissallu atuutilersinneqarnissaa kommunet kattuffiannit KANUKOKA-mit qilanaarineqarluni, piffissami sivikinngitsumi qanimut Naalakkersuisut suleqatigalugit piareersaatit ingerlanneqalereersimapput.
Tunngaviusumik sulisunut piareersaatit ingerlanneqalereersimaneri, minnerunngitsumillu kommuneni sulisunut pikkorissartitsinissat assigiinngitsut aarlartisarneqarnissaanut peqqussutissap, Inatsisartuni akuersissutigineqareerluni atuutilersinneqarnissaa utaqqiinnarneqalersimasoq Atassummit ilisimaaraarput.
Isumaqarpugullu pingaaruteqarluinnartoq kinguarsaaqqinnani peqqussutissap akuerineqareerluni atuutilernissaa, maannakkut pilersaarutit julip aallaqqaataani ukioq manna piumaartoq.
Atassummit suliap matunami eqqartorneqartup Inatsisartuni siullermeerneqarnerani oqaaserisimasagut uteqqinngikkaluarlugit oqaatigissavarput aalajangiusimagatsigit, taaamaattumillu aamma innersuussutigalugit.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini annertuumik ersersippai, illersorneqarsinnasumik meeqqap inuusuttullu qitiutinneqarlutik illersorneqarnissaat.
Pineqartunut atugassarititaasut illersorneqarsinnaasumik naammassineqarnissaat.
Angerlarsimaffiup avataani inissiisarnermi ilaqutariit paarsisartut imaluunniit ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut, aamma illersorneqarsinnaasumik atugassaritinneqartussanik naammassinnissinnaanissaannut qulakkeerinninniarsimanerit.
Meeqqap inuusuttulluunniit kukkusumik inissinneqartannginnissaa.
Meeqqap inuusuttulluunniit illersorneqarsinnaasumik ilaquttaminut utersinnaanissaa timikkut, eqqarsataatsimikkut inooqataaniarnermikkullu innarlerneqarani.
Peqqussumik eqquutitsisinnaanissamut kommuneni akissakilliorfiunerusuni aamma aningaasatigut tapersiivigineqartarnissaannik qulakkeerinninniarsimaneq.
Atassummit assut iluarisimaarlugu maluginiarpagut, Naalakkersuisunit annertuumik aiuliani taakkartorneqartut ataatsimiititaliamit qulakkeerniarneqarnissaanut suleqataalluarsimanerat.
Minnerunngitsumillu aamma peqqussutissap aappassaaneerneqarnissaanut ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuuteqarfigisimasaanut innersuussutigisimasai, ilalernartillugit Naalakkersuisunit allannguutissatut siunnersuuteqarfigineqarsimaneri.
Taamatut naatsumik Atassummit oqaaseqarluta isumalitissiissummi amerlanerussuteqartut innersuussutaat, aappassaaneerneqarnerani akuersaarlugu pingajussaaneerneqarnissaa innersuussutigissavarput.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit.
Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.
Meeqqanut inuusuttunullu ikiuineq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut Demokraatinit imatut oqaaseqassaagut.
Siunnersuutip aappassaaneerneqarneranut isumaqarpugut §2, immikkoortoq 3 aamma §6 immikkoortoq 1-imi erseqqissarneqartariaqartoq, pineqartoq tassaasoq meeqqat inuusuttullu timikkut tarnikkut imaluunniit inooqatigiissutsikkut piginnaasaqarnerat. Oqaatsit inooqatigiissutikkut ilanngunneqarneratigut meeqqap tamakkiisumik isigineqarnissaa tunngaviliiffigineqassaaq.
Tamakkiisumik isiginninneq taamaattoq atuarfik pillugu peqqussutini aammattaaq atorneqarpoq.
Ikinnerussuteqarlutik oqaaseqartuni Asiip tulliuttoq kusanartorujussuarmik nassuiareermagu allorlugu tullianut ingerlaqqippunga.
Ikinnerussuteqarluta aamma kissaatigisimagaluarparput, oqaatsit ilaqutariit nassuiitsunngortinneqarnissaa. Tassa ilaquttat ungasinnerusut imaluunniit eqqarleriit kalaallinut atatillugu atorneqarnissaa naleqqunnerpaatipparput. Pissutigerpiarlugu Kalaallit Nunaanni ilaqutariiussuseq suli ilaquttanut ungasinnerusunut imaluunniit eqqarlinut attuumassuteqartarmat. Tassa angajoqqaanut qitornanullu kisimi tunngatinneqarani.
Demokraatiniit aamma kissaatiginartikkaluarparput, peqqussutissap qulakkeerfiginissaa meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik, videncenter for børn og unge. Tassunga atatillugu inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa. Tassa peqqutissatut siunnersuummi maleruagassaliornikkut. Tassani ilisimasanut katersuiffissap siunertassaa ingerlanneqarnissaalu aalajangersaavigineqartillugit.
Tullii nassuiarneqareermata uanga iluareqisannik Asii aamma allorpakka, Demokraatiniit isumaqatigilluinnaratsigit.
Tulleqqianut ingerlaqqeriaruma, siunnersuutigisimasaraluatta ikinnerussuteqartuniit aamma Naalakkersuisut qinnuigiumavagut, ingerlatarivillugu immaqaluunniit inuutissarsiuutigalugu angajoqqaarsiaasartussat meeqqat qanoq ittorpiaat paaqqutarineqartassasut. Allannguutissatut siunnersuummi erseqqissaavigeqqullugu, tassami Ilaqutariinnut Peqqinnissamullu Naalakkersuisoq siunnersioqatigineqarnermini akissuteqaataani, kingornatigullu allakkatigut tamatuma qulaarsuineqarnerani paasissutissat imminnut naapertuutinngimmata.
Kisiannili ullumikkut paasivarput udvalgi Naalakkersuisup isumaqatiginngikkaa. Oqarluni killilersuissanngitsugut. Uagut Demokraatiniit killilersuinermik taanna isumaqarfiginngilarput, meerarliuna inissitassaq annertuumik eqqarsartaatsimigut innarluuteqarpat imaluunniit annertuumik sumiginnagaasimappat, tulluutsinngilluinnaqqinnaatipput angerlarsimaffimmiiginnarnissaa.
Kusanarnerpaajuvoq meeqqamut tassunga ulloq unnuarlu angerlarsimaffimmut, ulloq unnuarlu ilinniarsimasunik sulisulimmi inissinneqarnissaq. Angerlarsimaffiinnarmut (taamatut oqaatigalugu) inissikkaluaraanni annilaangatigigatsigu angajoqqaarsianngortut qasujaarpallaassasut, taamaalilillutillu meeraq aasimmiaasiit sumiginnagaaqqissasoq allanullu nuuttartinneqalerluni, taanna killilersuinertut isiginngilarput meeqqamununa toqqinnissaq ujaripput.
Ikinnerussuteqarluta aamma isumaqarpugut psykolog’inik taavalu pillorissaasunik (ergoterapeut) oqalunniarnermut, tusaaniarnermullu perorsaasunik kiisalu inunnik sullissisunik amerlanerusunik atorfinitsitisariaqartugut. Isumaginninnerup iluani isummanik assigiinngitsunik suliallit tamarmik sulinerminnut atugassaminnik pitsaanerusunik sakkussinneqartariaqartut. Demokraatit siunnersuutigerusuppaat akissarsianut tunngassuteqartut pitsanngorsaavigineqassasut aamma pikkorissarnerit ataavartut neqeroorutigineqartalernissaat, imaalillugu immaqa aaqqinneqarsinnaagaluartoq; immikkoortumik naammassinnissimagaanni tamarmik immikkut akissarsianik qaffaasinnaanngortillugit. Tamatuma saniatigut Demokraatit isumaqarput Isumaginninnermut allaffiit aaqqissuiffigineqaqqittariaqartut, tassami Isumaginninnermi suliallit sullitaminnik ullumikkut piffissaqanngillat, allaffissungaaramik.
Peqqussummi allassimavoq; angajoqqaarsiat paaqqutarinninnerminni suliassanik peqqissaartumik ilisimatsitsivigineqarnissamut pisinnaatitaaffeqartut, aamma handelsplan’inik aammalu iliuusissatut pilersaarutinik tunineqassasut. Demokraatit taanna 1. juli atulernissaa ilimaginngilaat. Angumerineqarsinnaanissaat takorlooruminaatsipparput aammalu Isumaginninnermut siunnersortit suliakkersugaareeqimmata kiisalu Naalakkersuisunut ilaasortap ataatsimiititaliamut ilisimatsitsummigut ikaarsaariarnissamut periarfissiisoqarnissaa Naalakkersuisunit pilersaaruteqanngitsoq oqaatigimmagu. Demokraatit matumuuna kissaatigivaat tamatuma isumaliutigeqqinneqarnissaa.
Demokraatit Naalakkersuisunut kajumissaarutigissavaat peqqussutissap 1. januar 2004’mi atulersinneqarnissaa, taamaaliornerup PIP’mut akissarsiat pillugit isumaqatigiinniarnissaq qulakkeeriffigilluarnerussavaa, peqatigitillugulu kommunit piareersarluarnerusunissamut periarfissinneqassallutik.
Demokraatinit tupigusuutiginngitsuunngilarput Inuit Ataqatigiillu ikinnerussuteqarluta allannguutissatut siunnersuutigisimasaraluagut misarpallannguamilluunniit allannguutissanik eqqaaneqarsimanngimmata. Demokraatit inassutigissavaat qulaani kaammattuutigineqartunut naapertuuttumik Naalakkersuisoq allannguutissanik peqqussutip pingajussaaneerneqannginnerani saqqummiusseqqullugu.
Qujanaq.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.
Meeqqat Inuusuttullu ikiorserneqartarnerat pillugu peqqussutissatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatikka innersuussutigalugit suliap aappassaaneerneqarnerani Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu ataatsimiititaliap Isumaliutissiissutaa Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissavara.
Siullermik erseqqissaanerit, naqqiinerillu annertuumik oqaaseqarfiginagit pissussissamisoormata akuerseqataaffigissavakka, aammalu Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuutai qujanartumik Naalakkersuisuniit aamma amerlanersaat malinniarneqarlutik allannguutissatut siunnersuusiorfigineqarsimammata iluaraara. Allannguutissatut siunnersuutit saqqummiunneqartut akuerseqataaffigissavakka, aamma suliap tunngaviatigut meeqqap pisariaqartitai aallaaviusussat pingaartinneqarlutillu anguniarneqarmata, siusinnerusukkullu iliuuseqarnissamik pisussaaffiliisussaammata kiisalu oqartussaaffiit assigiinngitsut akornanni suliat pitarlugit suleqatigiittoqarnissaa anguniarlugu meeqqanut inuusuttunullu ajornartorsiortunut aaqqiiniarneq soorunami anguniarneqarmat peqqussutissatut siunnersuut akuersaaqataaffigissavara, naak suliap siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiinniit piumasaqaatitta ilaat naammassineqanngikkaluartut, soorlu ilaqutariinnut katsorsaaveqarlernissamut tunngasut allallu aamma suliap siullermeerneqarnerani Kattusseqatigiit sinnerlugit oqaaseqaatinni erseqqissaassutigisimasakka.
Taamaakkaluartoq iluarisimaarpara amerlanertigut ataatsimiititaliap kaammattuutai Naalakkersuisunit tusaaniarneqarlutik allannguutissatut siunnersuusiorfigineqarsimammata, naggataatigulli ugguaralugu oqaatigissavara ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup aammalu Demokraatineersup ikinnerussuteqarlutik piumasaqaataat ataatsimiititaliami katersuuffiginiarneqarsimannginneri aamma uggornarmat, tassa peqqussutissatut siunnersuummi ilaatigut § 2 imm. 3 aammalu § 6 imm. 1 tunngavigalugit oqaaseqaatigineqarsimasut tamanna naammassineqarsimanngimmat uggornarpoq, tassami aamma uanga isumaqarama sullinniakkat uani pineqartut paraffini taakkunani ersarissumik erseqqissaneqartariaqartut pineqartut tassaammata meeqqat inuusutullu timimikkut eqqarsartaatsimikkullu piginnaanikkilisimasut, inooqataanerminnilluunniit ajornartorsiuteqartut.
Taamatut oqaaseqarlunga peqqussutissatut siunnersuut allannguutissatullu siunnersuutit tunngaviisigut isumaqatigalugit taaseqataaffigissavakka, naak siunertat ilaat Kattusseqatigiinni anguniakkatsinnut naapertuuteqqissaanngikkaluartut kisianni tassa inuit tamat oqartussaaqataanerat tunngavigalugu amerlanerussuteqartut soorunami aalajangigaat aamma uagut Kattusseqatigiinnit ataqqisaratsigu.
Naggaterpiaatigut peqqussutissatut siunnersuummi, peqqussutissap atuutilerfissaanut tunngasoq aamma uanga Kattusseqatigiit tungaaninngaanniit 1. januar 2004’mi atuutilersinneqarnissaanik siunnersuuteqartut isumaqatigiikka.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Tulliulluni oqaaseqassaaq Ilaqutariinnermut Peqqissutsimut Naalakkersuisoq.
Inatsisartut taasisussaavugut, taamaattumik issiavimminnut ingerlanissaat kissaatiginarpoq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimut Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Tassa qujavunga Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut inatsisissaq maannakkut aappassaaneerneqarneranut oqaaserineqartut, aamma Isumaliutissiissut takisooq ataatsimiititaliamit suliarineqarsimanera isumaqarpunga aamma qujassutigisariaqarlugu. Annertuujuvoq inatsisissaq aamma ukiarmi 2002’imi siullermeerlugu aamma Inatsisartuni maani eqqartorsimavarput, tassa aamma siullermeereernikuuvarput massakkullu pingajussaa eqqartorparput. Taamaattumik oqaatigisariaqarpoq una, pisarput pigaaruteqarlunilu annertummat aammalu ataatsimiititaliami taamatut soqutiginnilluarluni aamma suleqataalluarsimanera uanga nammineq qujassutigissavara, pingaartumillu aamma sulisorisavut annertuumik suliaqarsimapput. Apeqquterpassuit ataatsimiititaliaminngaanniit ingerlanneqartarsimapput aamma sapinngisaq tamaat atorlugu piffissarlu tamaat atorlugu pisortaqarfimminngaannit sulineq ingerlanneqarsimavoq, sapinngisamik naaperiartitsilluni ataatsimiititaliap aamma piumasaqaataanut assigiinngitsunut.
Taamaattumik massakkut aappassaaneerneqarneranut tunngatillugu oqaatigineqartut ataasiakkaat aamma paragraffinut assigiinngitsunut innersuussuteqarnikkut, pingaartumik ikinnerussuteqartut tassani piumasaqaataat eqqarsaatigalugit soorunami nalilersueqqissinnaavoq ataatsimiititaliaq, kisiannili isumaqarpunga uani pissusissaanngitsoq oqaluttarfimmi tamakku ataasiakkaarlugit akineqarnissaat.
Uani nuannaarutigaara aamma assigiinngitsut uagutsinnut piumasaqaataasut eqqarsaatigalugit, allannguutissanut siunnersuutigut aamma iluarisimaarneqarmata. Soorunami tamaasa akuerisinnaanngisagut aamma oqaaseqarfigaagut, tassani ilaatigut oqaatsit sorliit inatsisikkut aamma atorneqarnersut mianerineqartussaammata aammalu uani politiit akuutinneqassagunik soorunami aamma justitsministeriaqarfimmut attuumassuteqarmat, tassani aamma suut tamarmik kalluarneqartussaallutik. Taamaattumik qaqileriffigineqareermata apeqquterpassuit annertuut uanilu oqaluttarfimmi uteqqinneqaannarlutik, innersuussutigissavara Naalakkersuisuninngaanniit akissuteqaatigut, minnerunngitsumillu § 18’mut akissuteqarnerput aamma innersuussutigissavarput.
Tassani soorunami uani massakkut pisussaanngilagut meeqqamiit meeqqamut ataasiakkaanut qanoq ittuussusaanut nalilersuissalluta, taanna periarfissiissaaq inatsit tamakkua suliarineqarnissaannut. Massakkut meeqqat pisariaqartitsisut amerlasuut utaqqipput iliuuseqarfigineqarnissaminnut, taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuutigaat 1. juli inatsisip atuutilertinneqarnissaa. Tassani pingaaruteqarpoq meeqqat eqqarsaatigalugit taamatut iliortoqarniarnera. Kinguartinneqareernikuuvoq una, inatsit aamma kinguartinneqaqqinnissaanut isumaqarpunga pissutissaqanngitsoq, aamma pisortaqarfitsinninngaanniit sulisussanut tunngatillugu pingaartumik kommunini sulisorisat eqqarsaatigalugit inatsisip qanoq atortinneqarnissaanut pikkorissaanerit, taakku siulliullugit pineqartussaapput. Taavalu aatsaat 1. juli atuutilerpat aamma kikkut paarsisartutut nammineq piukkunnerlutik, soorunami tassani periarfissaqalissammata, taamaalilluni aamma qanoq pikkorissartinneqarnissaat assigiinngitsut aamma tassanngaanniit aallartinneqartussaapput.
Taamaattumik tamakku eqqarsaatigalugit nuannaarutigaara amerlanerussuteqartut una inatsit akuersaarmassuk, aammalu Kattusseqatigiit taamatut akuersaaraluarlutik aggorilaarpara aamma kinguartitseqataaniartunut ilanngummata.
Qujavunga oqaaserineqartunut.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taasissutiginissaanut tassa qanilliartorpugut, aammalu Inatsisartut qinnuvigissavakka issiavimminnut ingerlaqqullugit.
Maannakkut Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaanni amerlanerussuteqartut Siumut’meersut Atassut’meersullu Naalakkersuisunut kaammattuutigaat ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartoq oqaaseqaatissatut kaammattutitullu kaammatuutigisaanut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuutip saqqummiussiissut. Ataatsimiititaliap kaammattuutaasa ilaat Naalakkersuisunit malinneqarput oqaatigalugulu ataatsimiititaliami kaammattuutigineqartut ilaat oqaaseqaataasut kaammattuutaasullu Naalakkersuinut allannguutissatut siunnersuutaanut ilaatinneqassanngitsut.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaani ikinnerussuteqartut Inut Ataqatigiit’neersoq Demokraatineersorlu Naalakkersuisunut kaammattuuteqarput ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut oqaaseqaatissatut kaammattuutinullu kaammattuutigisaannut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuutissamik saqqummiussissasut. Kaammattuut taanna tamakkiisumik Naalakkersuisut malinngilaat, kisianni Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaat maannakkut saqqummiunneqartut agguaanneqarsimasullu, taakkua maannakkut taasissutigineqassapput.
Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutaannut isumaqataasut qinnuvigaakka nikueqqullugit: 26
Akerliusoqarpa? Naamik
Taasinngitsoortoqarpa? Naamik
Taamaasilluni allannguutissatut siunnersuutaasumut akuersissutit naammassineqarput. Maannakkullu aappassaaneerneqarluni taamak isikkoqarluni ingerlaqqissaaq, isumaqatigiinniarnerit suli ingerlapput taamaattumik pingajussaaneernissaata tungaanut suli aamma Naalakkersuisut Inatsisartullu siunnersuuteqarsinnaanerat suli ammatitaavoq. Taamaattumik taanna aamma eqqaasissutigilaassavara maannakkut suliassap uunga killinneranut.
Taava tulliupput immikkoortoq 109.
Ullut ataatsimiiffiusut arfersaneq tallimaat, tallimanngorneq 4. april 2003 nal. 16:45.
Immikkoortoq 109
Nunatsinni ”Qimarnguinnut” tapiissutaasartut ajoraluartumik ukiuni kingullerni annikillisikkiartortinneqarsimasut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Anthon Frederiksen)
Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.
Taamatut siunnersuuteqarnera soorunami pissuteqarpoq illoqarfiit ilaanni inuit ilaatigut inoqatiminnut ajornartorsiuteqartunut akissaq pinngikkaluarlugu ikiuuttarfiit, tassa ”Qimarnguiit” ingerlanneqarnerannut aningaasaliissutit annikillisinneqarnerisigut Nunatsinni ”Qimarnguiit” ilaat ajoraluartumik allaat ingerlariaqqissinnaanerminnik nalorninartorsiormata.
Taamatut naatsumik oqallisissiaqarlunga inatsisartut isummersornissaat kissaatingaara.
Jonathan Motzfeldt, ataatsimiinnermi aqutsisoq, Inatsisartut Siulittaasuat, Siumut.
Taava tamatumunnga oqaaseqassapput. Partiit oqaaseqartinnagit Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq oqaaseqassaaq.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Apeqquteqaatit soqutigalugu atuarpara, ilisimatitsissutigisinnaavaralu Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup Qimarnguiit Kattuffiat, nammineq piumassutsimik suleqatigiiffiusoq, qanimut suleqatigimmagu.
Qimarnguiit pilersinneqarnerannut peqqutaavoq, 1980-ikkut aallartinneranni arnat namminneq piumassusertik tunngavigalugu qimarnguinnik pilersitsinerat, taakkunani arnat persuttarneqarnissaminnut qunusiaasut siunnersorneqarnissaminnut sapaatillu akunnerisa naaneranni unnuinissaminnut periarfissaqartinneqarlutik.
Ajornartorsiortut saaffiginnittarfiit pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 32, 30. november 1992-imeersoq naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqartarput. Qimarnguiit ingerlatsinermut kommuninut isumaqatigiissuteqarsimasussaapput kiisalu qimarnguiit ileqqoreqqusai Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumit akuerineqarsimassallutik.
Ingerlatsinermut isumaqatigiissut periarfissiivoq qimarnguinnut ataasiakkaanut ingerlatsinermut missingersuutit kommunalbestyrelsimit akuerineqarsimasut tunngavigalugit aalajangiiffigineqartartumik ingerlatsinermut tapiissutinik Nunatta karsianut kommunip qinnuteqarsinnaanera. Qimarnguiup aningaasartuutissaatut missingersersuutaasa 50 %-iat tikillugu tapiissuteqartoqarsinnaavoq.
Ukiut kingulliit ingerlaneranni qimarnguiit arfineq-pingasuusimapput 1999-imiillu qimarnguiit ataaseq marluk aningaasaliissutissanik qinnuteqarsimanngillat.
Naalakkersuisoqarfiga qimarnguinnut taakkualu kommuneqarfigisaannut allakkiamik nassiussaqarsimavoq paasiniarlugu qimarnguiit suli piunersut. Tamatuma inerneraa qimarnguik ataaseq ingerlatsinermut tapiissutinik 2003-mi januarimiit qinnuteqarmat.
Namminneq piumassutsiminnik sulisut tapiissutit ikilisinneqarnerisa kingunerissaannik suliinnarnissaminnut nalornisuulernissaat pillugu inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-ip annilaamisaaruteqarmat ilisimatitsissutigisinnavara qimarnguinni sulineq ukiut ingerlaneranni allanngorsimammat namminneq piumassutsiminnik sulisoqarlutik ingerlajunnaarlutik akissarsiaqarlutilli sulisoqalernermikkut qimarnguiit tamarmik ataatsimik marlunnilluunniit aalajangersimasumik atorfeqartunik sulisoqalersimallutik, taamatullu sapaatit akunnerisa naanerini (namminneq piumassutsiminnik) akissarsiaqaatigalugu upalungaarsimasoqartalerlutik.
Qimarnguiit Kattuffiat ilisimatitsissuteqarpoq inuit namminneq piumassutsiminnik sulerusuttut ullumikkut pissarsiariuminaatsuusut.
Uppernarsarsinnaavara Qimarnguiit ingerlanneqarnerinut Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutaat ukiualunni qaffanneqartareerlutik 2003-imit 200.000 kr.-inik ikilineqarmata. Tapiissutit ikilineqarnerannut pissutaavoq Qimarnguiit tamarmik ukiut kingulliit ingerlaneranni ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqartarsimannginnerat. Ilisimatitsissutigineqassaaq Qimarnguiit pioreersut ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqartut inatsisit atuuttut naapertorlugit aningaasaliiffigineqartarmata.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissaq qilanaaraara.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut qujavugut. Taava partiit oqaaseqartuinut ingerlaqqippugut, massakkulli Siumut sinnerlugu oqaaseqassaaq Doris Jakobsen, takanna.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua, Siumut.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksen-ip nunatsinni qimarnguinnut tapiissutaasartut ukiuni kingullerni annikilliartortinneqarsimasut pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Siumut’miit imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siumumi nuannaarutigaarput nunatsinni suli inuppassuaqarmat namminneq piumassutiminnik peqatigiiffinni, kattuffinni suliniutillu assigiinngitsut akornanni suleqataasunik. Ajoraluartumilli pisariaqartitat annertusiartortillugit inuit piumasaat annertusiartorput, allaat akissarsiaqaqqaarluni sulinissaq pingaartinneqaleriartorluni.
Nunatsinni inuit namminneq pisariaqartitsinertik naapertorlugu qimarnguinnik pilersitsisimapput, namminerlu piumassutsiminnik sulisimallutik. Tamakkualu nersortariaqarput illersorneqartariaqarlutillu, soorunami pisariaqarpoq inuit sukkulluunniit pisariaqartitsinertik naapertorlugu qimarngueqarsinnaanerat.
Siumumiit qimarnguiit arlallit ingerlatsinermut aningaasanik qinnuteqartarsimannginnerat sumik tunngaveqarnersoq apeqquserusupparput. Pisariaqartitsinerup annikilliartorneranik tunngaveqarnersoq, imaluunniit allat peqqutigalugit. Nunatsinni pisariaqartitsinerput annikilliartorsimappat soorunami tamanna nuannaarutissaavoq, taakkuali akineqassappata allatut ajornartumik misissuinissaq periarfissat ilagisinnaavaat.
Sunaluunniimmi inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfiusoq ingerlassappat aningaasassaqartinneqartariaqarpoq aqunneqartariaqarlunilu. Uanili pineqartumi apeqqusertariaqarpoq arlallit qinnuteqartarsimanngippata uagut taava qanoq iliussaagut?
Soorunami ajornartorsiuteqarsimappat siullermik kommuninut saaffiginninnissaq periarfissaavoq, pisariaqavippallu Naalakkersuisumut saaffiginninnissaq.
Ukiuni makkunani nunatsinni suliffeqarfiit ajornartorsiortut pisariaqartillugu pisortanit akuleruffigineqartarput ilarpassuili kommunit akisussaaffiisa ataaniittut kommuninit isumagineqartarlutik. Soorunami qimarnguviit sumiiffimmiit sumiiffimmut qanoq annertutigisumik pisariaqartitsinerat nalilersorneqarsinnaavoq. Najugarisamilu pisariaqartitsineq aallaavigalugu soorunami kommunit tulleriiaarinerminni sapinngisamik pingaarnersiuisarnerat eqqaaneqartariaqarpoq.
Nalunngilarput nunatsinni annertunerpaamik imigassaq tunngavigalugu qimarnguiit pisariaqartinneqartartut, taamaattumillu Siumumi isumaqarpugut pingaaruteqarluinnartoq pinaveersaartitsineq annertunerpaamik suleriarineqartariaqartoq.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarlunga apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissami siunnersuut isummerfigaarput oqalliseqataanissarpullu taamannak Siumut tungaanniit ammarparput.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Doris Jakobsen-imut qujavugut. Ingerlaqqippugullu massakkut oqaaseqassaaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit takanna.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Siullermik qimarnguiit pillugit apeqquteqarnikkut oqallinnissamut siunnersuuteqartoq qutsavigerusupparput, apeqquteqarnermigut qimarnguiit atugaannik pitsanngorsaanissamik soqutiginninnini takutimmagu.
Ilisimavarput ukiut 20’t matuma siorna pisortat inuiaqatigiit atugarliuutaannik oqimaatsunik eqqumaffiginninnerat ammasumillu tamakku pillugit oqallinneq annikinnerugallarmat, arnat ajornartorsiutinut isiginnaarusaakatallutik namminneq piumassutiminnik qimarnguinnik nukippassuit atorlugit pilersitsimasut.
Qimarnguinnik pilersitsiortorneq ilaqutariippassuit minnerunngitsumik meeqqat ilanngullutik inuunerminni nakkaattooratik ingerlaqqinnissaannut iluaqutigilluartaraat tamanit aamma ilisimaneqarpoq.
Qimarnguinnik pilersitsiortorneq aqqutigalugu ilaqutariit iluanni ajornartorsiutit oqimaatsut, persuttaattarnerit kingunerluttaqisut, meeqqanik sumiginnaanerit, meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiuutitigut atornerluinerit, nuannaarniutinik atornerluinerit allarpassuillu saaffiginnittunut naleqarluartumik ikorfartuutaaqisumillu ikiorneqartarput.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut ukiorpassuarni tulliuttuni suli qimarnguiit pisortat sullissinerannut tapertaalluaqisut pisariaqartinneqarumaartut. Inuit Ataqatigiinni nersualaarusuppagut qimarnguinni nammineq piumassutsiminnik sulisut, ajornartorsiutit oqimaaqisut nukissaqarfigalugit inuiaqatigiinnut nalitoqisumik sullissimmata.
Qimarnguinni suleqataasut ukiut ingerlanerani inuiaqatigiit atugarliuutaannik sullissinermi assigiinngitsutigut pitsanngorsaanermik sullissinermik ineriartortsitsinermi aqqutissiuinermilu pingaarutilimmik peqataapput. Qimarnguinni suleqataasut arnat meeqqallu inuunerminni nukittunerulernerannu pisinnaatitaaffimminnillu atuillualernerannut annertuumik aqqutissiueqataasimapput.
Ukiuni kingullerni qimarnguiit nalunaarusiarisartagaanni erseriartorpoq qimarnguiit meeqqanik suli amerligaluttuinnartunik najugaqarfigineqartartut, paasisaq tamanna imaannaanngitsuuvoq iliuuseqarfigineqartariaqarlunilu. Maluginiarsimavarput qimarnguiit kattuffitsik peqatigalugu suliniutigilersimagaat meeqqat qimarngoqataasartut amerliartortut pitsaanerusumik sullinneqarnissaat siunertaralugu sulisoqarnikkut aaqqissuussinissamik, pitsanngorsaasoqalersoq.
Tamanna Inuit Ataqatigiinniit ilalernarluinnartutut isigaarput tapersersorusullugulu. Inuit Ataqatigiinniit aamma isumaqarpugut meeqqat inuusuttuaqqallu atugaannik pitsanngorsaaniarnermi qimarnguiit suleqatissatut pingaaruteqartumik inissisimanerat maluginiartariaqartoq.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut qimarnguinnut aningaasaliissutaasartut ikiliartortinnagit suli inerisaanissaq siunertaralugu amerlisinnaanerat eqqumaffigalugu sulisoqartariaqartoq. Qimarnguiit ukiumoortumik nalunaarusiarisartagaasa takutimmassuk ukiuni kingullerni qimarnguiit atorneqarnerat suli annertusiartortoq. Aamma Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut qimarnguiit piunerisa iluaqutaat eqqarsaatigalugu pisortat aningaaartuuteqarnerunissaagaluat assigiinngitsorpassuartigut pinaveersimatinneqartartoq.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut qimarnguiit kattuffiat peqatigalugu sulisoqarnermut tunngatillugu namminerlu kajummissutsimik sulisoqarneq ilanngullugu pitsanngorsaanerit nutarterinerillu ingerlanneqartariaqartut.
Inuit Ataqatigiinni maluginiarsimavarput ukiuni kingullerni angutit namminneq suliniuteqarnertigut angutinut saaffiginnittarfeqarsinnaanerup oqaloqatigiinnittarfeqarsinnaanerullu pisariaqassusia ersersinneqartartoq.
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut angutit ajornartorsiutinik atugarliuutinillu aniguiniaqataarusulersimanerat suleqataarusunnerallu ilassiluarneqartariaqartoq aammalu tapersersorneqartariaqartoq.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Ane Hansen-imut qujavugut tullinnguuppoq Ellen Christoffersen Atassut, takanna.
Ellen Christoffersen, Atassutip oqaaseqartua.
Qujanaq.
Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip Kattusseqatigiit sinnerlugit oqallinnissamut siunnersuutaa ATASSUT-mit nalilersoreerlugu matumuuna naatsunnguamik imatut ittumik oqaaseqarfigissavarput.
Nunatsinni ukiuni arlaqalersuni pilersinneqartarlersimapput ajornartorsiortut saaffiginnittarfii aamma ulluinnarni qimarnguinnik taaneqartartut. Ajuusaarnaraluaqisumik arnat persuttarneqartartut imaluunniit persuttarneqarnissaminnut qunullutik saaffiginnittarfissaannik pilersitsinissamik pisariaqartitsineq annikissimanngimmat maannakkumut saaffiginnittarfiit nunarput tamakkerlugu arfineq-pingasunngorsimapput.
Qimarnguiit siulliit annertuumik inuit namminneq soqutiginninnertik kajumissusertillu aallaavigalugu ukiorpassuarni sulisimasut tamatta annertuumik qujassutissaqarfigivavut. Ullutsinnili ajuusaarnaraluartumik takornartaaleraluttuinnarput inuit soqutiginninneq kajumissuserlu aallavigalugit suliniartut – kisiannili inuit kikkulluunniit inunnik inoqatiminnik sivisunerusumik sullissisut tamatigorluinnaq oqilisaaffigineqartarnissaminnik pisariaqartitsisarput, taamaattumik aamma pisariaqarluinnarput qimarnguinni inunnik sullissisut sulinerminni avatangiisaasa pitsaasuunissaat.
ATASSUT-mit pingaartipparput qimarnguiit tapersersorneqarnissaat minnerunngitsumillu aamma inuiaqatigiit akornanni inoqatinik persuttaasarnerit pinaveersaartinneqarnissaanut suliniuteqartuarnissaq. Pissutsilli piviusut eqqumaariffigalugit isummersussagutta, nalunngilarput inuiaqatigiit akornanni ajoraluartumik inoqatigiit ilaqutariillu akornanni persuttaasarneq tamakkiisumik pinngitsoortissinnaanagu, tassuunakkullu pisariaqarpoq inoqatitta sanngiillisoorsimasut persuttarneqarsimasulluunniit ikiorneqarnissaannut periarfissarsiuutissallugit.
Naak qimarnguinnik pilersitisariaqartarsimanerit nuannersunik tunuliaquteqanngikkaluartut, ATASSUT-mit nuannaarutigaarput pisariaqartitsineq naapertorlugu ajornartorsiulernermi saaffiginniffissamik periarfissaqartalersimammat. Amerlanertigullu ulloq unnuarlu saaffiginnittarfiit ammatinneqartarnerat ATASSUT-mit ilisimalluarparput; assut atuisimasunit sulisunilluunniit qujarunneqartartoq – pisariaqartitsinermi, ammasarfiit nalinginnaasut naapertorlugit takkunneq ajormat.
ATASSUT-imit aamma nuannaarutigalugu tusaatissatut tiguarput Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissuteqarnermini erseqqissaatigimmagu qanimut Qimarnguiit Kattuffiannik suleqateqarneq – tassuunakkummi aamma qimarnguiit akornanni suut ajunngitsuusinnaaneri ajornartorsiutaasinnaaneriluunniit Naalakkersuisumut ilisimatitsissutigineqartarnerisigut Naalakkersuisut suleriaqqinnissaminnut tunngavissiuunneqartarnerat qularutigineqarsinnaanngimmat.
ATASSUT-miillu isumaqarpugut Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 32, 30. november 1992-imeersumi ersarissumik qimarnguiit aningaasatigut ingerlatsinermut tapiiffigineqarnissaannut periarfissaqartoq, soorunami qimarnguiit nalunaarummi piumasarineqartut naapertorlugit piumasaqaatit naammassisinnaappatigit.
Naggataatigullu ATASSUT-mit oqaatigiinnassavarput Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup apeqquteqartumut akissutai ersarissut tunngavilersorluakkallu naammagisimaaratsigit. Taamatullu ATASSUT-mit oqaaseqarluta apeqquteqaat allaavigalugu oqallinnissamut siunnersuutaasimasoq ilalerparput!
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Ellen Christoffersen-imut qujavugut tullinnguuppoq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit takanna.
Astrid Fleischer Rex, Demokraatit oqaaseqartuat.
Qujanaq.
Qimarnguinnut tapiissutaasartut ukiuni kingullerni ajoraluartumik appariartortinneqartut pillugit Anthon Frederiksen-ip Kattusseqatigiinneersup isumakuluutai Demokraatinit paasilluarsinnaavagut. Nunatsinni inuuniarnikkut ajornartorsiutit ullumikkut taamak annertugigallarneranni ajoraluartumik qimarnguinnik assut atorfissaqartitsivugut. Qimarnguiit ajornartorsiutit aaqqiissutissaattut Demokraatiniit isiginngilagut. Kisiannili pisariaqartitaasutut isigalutigit, taamaalillutik arnat meeqqallu ornitassaqarsinnaaqqullugit, eqqissisimanissaq eqqissinissarlu angerlarsimaffiup taakkununnga tunniussassaagaluani tunniussinnaanngikkaangagit.
Taamaattumik Demokraatini isumaqarpugut qimarnguiit Ilaqutariinnut Peqqinnissamullu Naalakkersuisumit akuerisaasimasunik malittarisassallit tamarmik ingerlatsinerminnut tapissuuteqarfigineqartarnissaat aammattaaq pisariaqartuusoq. Naalakkersuisunut ilaasortap akissuteqaataa imatut paasigatsigu qimarnguiit qinnuteqarsimasut qinnuteqaataat annikillisaavigineqarsimanngitsut, kisiannili qinnuteqaatit ikileriarsimasut, imaappoq qinnuteqartut ikilisimasut.
Demokraatinit Naalakkersuisunut ilaasortaq kajumissaaginnassavarput qimarnguinnut paasissutissiisarnerit pitsaanerulersitsivigeqataaniarsareqqullugit, taamaalillutik suut piginnaatitaaffiginerlutigit ilisimaannarniassammatigit.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Astrid Fleischer Rex-imut qujavugut. Taava siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen takanna.
Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.
Siullermik akissutigineqartunut tamanut qujanaq, aamma Naalakkersuisuninngaanniit paasissutissiissutit aamma soorunami tusarlugit tunngaviusut aamma ilaatigut oqaatigineqartut aamma qujanarput, tassami Naalakkersuisut akissuteqarnerminni ersersippaat qimarnguiit soorlu Kattuffiata ilisimatissuteqarneratigut inuit namminneq piumassutiminnik sulerusuttut ullumikkut pissarsiariuminaatsorujussuanngorsimasut. Tassani takutinneqarpoq aammalu uppernarsarneqarluni ilumut inuit namminneq kajumissutsiminnik sulerusuttut, naak iluatinnaraluaqalutik aammalu qujanaraluaqalutik. Kisianni aamma namminneq inuuniarnertik ilaquttamillu inuuniarnerat qularnanngilluinnartumik aamma aallaaviummat, tassanni namminneq malinnaaniarnertik eqqarsaatigalugu tassuuna kikkunnut tamanut amerlanerpaanut piumasaqaatit inuuniarnermut tunngasut aamma pisariaqartinneqaqisut pissutigalugit inuit taamatut nammineerlutik namminneq kajumissutsiminnik sulisut ikiliartorsimanerat tupiguutigisassaanngitsutut oqaatigineqartariaqarsoraara.
Minnerunngitsumik immikkoortumi siuliani eqqartukkatsinni meeqqat inuusuttullu ikiorserneqartarnerannut tunngatillugu isumaqarpunga qimarnguiit tassunga attuumassutilerujussuusut. Tassami ilaqutariinni ajornartorsiutit assigiinngitsut, soorlu aamma oqaluttut arlaanni oqaatigineqarpoq aamma ilaatigut imigassamik annertuumik patsiseqartumik qimarnguiit atorneqartaqariaqalertartut.
Taamaalilluni aamma erserpoq meeqqat inuusuttullu ikiorneqartarnerannut tunngatillugu ullumikkut aammalu siusinnerusukkut Naalakkersuisuni paasissutissat tunniunneqartartut tunngavigalugit meeqqanut inuusuttunullu inissiiniarneq taannaannarluunniit qiviaraanni annertuumik ajornartorsiutaavoq, tassa siorna Inatsisartunut paasissutissiissutigineqartut qiviassagutsigit meeqqat inuusuttullu ajornartorsiuteqartut inissinneqarnissaat, soorunami qimarnguinnut inissinneqarsinnaanngitsut nalunngilagut meeqqat inuusuttullu ullumikkut ajornartorsiuteqartut 200’it tungaannut qularnanngitsumik immaqa amerlassusillit.
Kisianni tassani ajornartorsiutit aamma pinngitsooratik ilimanarpoq uani eqqartorneqartumi ilai aallaaveqartut. Taamaammat uggorilaangitsuunngilara ukiuni 2003’mut tunngatillugu tapiissutigineqartartoq 200.000 kr.-inik ikilineqarmata. Tassami naluneqanngitsutut imaluunniit paasisimasakka naapertorlugit pissutsit piviusut imaammata kommunini assigiinngitsuni soorunami malittarisassat assigiinngitsut tunngavigalugit qimarnguinnut tapiissuteqartarnermik piumasaqaatit eqqarsaatigalugit aamma tapiissuteqartarnermut tunngatilugu ilaatigut qimarnguinni sulisut akissarsiaqaatigalugu ukiuni kingullerni annerusumik ingerlasut, taakkua aamma nukissaqarnerat tapersersorneqarnerallu aamma soorlu maani oqaluttut arlallit eqqaagaat, taanna pisariaqartitsineq unitsinneqavissussanngippat taava pinngitsoorneqarsinnaanngilaq aningaasaliissutit sapinngisamik appartinnginnissaat.
Tassami ajoraluartumik ukiuni kingullerni tamatta ilisimavarput ullumikkut aningaasaqarani sumilluunniit ingerlatsiniarneq ajornakusoortorujorujussuusoq, taanna nassuerutigisariaqarparput.
Kisianni qujanartumik partiit akissuteqarnerminni amerlanerpaat paasinarpoq manna siunnersuut aammalu qimarnguinnut aningaasaliissutigineqartartut appartikkiartunnginnissaat taanna eqqumaffigineqartariaqartoq oqariartuutigigaat paasinarpoq.
Taamaattumik neriuutiginarpoq aamma suli 2003’imut aningaasanut inatsi naammassineqanngimmat taakkununnga tapiissutigineqartartut appartinnagit taamaatsiinnarneqarnissaalluunniit eqqarsaatigineqartariaqassasoq.
Ilumoorpoq qimarnguiit aallartinniarneqarmata arnat namminneq piumassutsiminnik sulisimasut annertoorujussuarmik suliamik annertoorujussuarmik nukipparujussuillu atorlugit aallartitsiniarsimapput, taanna tamatsinnut inuiaqatigiit tamatta qujassutissaqarfigaarput. Tupinnanngitsumillu aamma partiit oqaluttuisa tamanna maluginiarlugu oqaatigivaat. Taamaattumik uggornassaqaaq aallartinneqarsimasoq nukipparujussuillu atorlugit ingerlanneqartut arlaatigut immaqa tapiissutit annikillisinnerisigut annaaneqassappata suliniutit taamaattut.
Isumaqarpunga pingaaruteqartoq suliniarnerit taamaattut tapersersuinnarnissat eqqarsaatigalugu aningaasaliissutit nikisinneqannginnissaat anguniassallugu.
Taamatut ataatsimoortumik akissuteqaatigineqartoq oqaaseqarfigalugit qujavunga oqallisissiaq una assut soqutigineqarluni aamma ersarissunik isummersorfigineqarmat.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Anthon Frederiksen-imut qujavugut, taava Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq takanna.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Qujanaq. Tassa nuannaarutigaara apeqquteqartup apeqquteqaammik taamatut saqqummiussininni aallaavigalugu akissuteqarnerput Naalakkersuisunit naammagisimaarmagu. Soorunami una sammisaq pingaaruteqartuuvoq tassa nammineq piumassuseq aallaavigalugu suliniarnerusoq aamma Namminersornerusunit tapersersorneqartoq 50%-imik aningaasaliiffigineqartarluni, taamatut ingerlanneqartoq. Aamma eqqarsaatigalugu nersunartumik suliaqartut ukiorpassuarni taamatut ingerlanneqarsimammata qimarnguiit aamma piffissaq annertooq aammalu pinaveersaartitsineq annertooq, oqaloqatigiittarnerit, siunnersuisarnerit annertuut ingerlanneqartartut, soorunami kinguneqartumik iluaqutaassuseqarsimanerat uani ersarittumik immaqa paasineqarsinnaavoq allaat, naak oqallissaarisoq oqaraluartoq ajoraluartumik tapiissutit ikileriarsimaneri.
Kisianni pisariaqartitsineq qimarnguinnik soorunami annikilliartortillugu neriuutiginartorujussuugaluarpoq avatangiiserput aamma eqqissisimanerulersimanera taanna paasissutissiisoq taamatut. Kisianni soorunami malittarissavarput aamma naatsorsuutigaarput imaluunniit oqaatigerusuppara maani qimarnguiit pillugit kattuffiat aaqqissuussivoq septemberip ingerlanerani taamatut Qaqortumi isumasiuinissaminut. Taanna soorunami soqutiginarpoq aamma Siumut oqaaseqartuanut eqqarsaatigalugu uani apeqqutigimmagu massakkut annikilliartorneranik suut tunngaviunersut, aamma suut allat peqqutaaqataanersut.
Kingullermik qimarnguiit kattuffiat 2000-imi naapeqatigiinnerani aamma eqqartorneqarsimavoq soorunami qimarngusartut nalunaarsorneqartalernissaanik isuma, taanna septemberimi taamatut naapeqatigiinnissami aamma naatsorsuutigaara apuutissalugu. Isumaqarnarpoq soorunami nalunaarsuineq aamma tassuunakkut pisariaqartoq, aamma paasinarmat imigassaannaq pillugu taamatut qimarngusoqarneq ajortoq aamma persuttaanerit aalakoornartumik atuinngikkaluartuni aamma ingerlanneqartarsimanerat taanna aamma ingerlanneqartarsimammat, taamaattumik tassuunakkut aamma pingaaruteqarluinnarpoq annertunerusumik tamakku paasisaqarfigissallugit.
Soorunami qimarnguinnik pilersitsinerup aallaavigisimasai taanna massakkut uani oqaaseqartuni saqqummiunneqaqattaarpoq, tassa arnat taavalu aamma meeqqat eqqarsaatigalugit taamatut eqqisisimanissarlu aammalu ornittagaqarnissaat taamatut angerlarsimaffimmi perulluliorneq pigaangat, taamatut eqqissillutik aamma meeqqat eqqarsaatigalugit toqqissivissamik taamatut periarfissiineq aamma uagut Naalakkersuisuniit pingaartuteqartorujussuartut isumaqarfigaarput. Aammalu Inuit Ataqatigiit uani Ane Hansen oqaaseqarnermini angutit aamma qanoq pisariaqartitsinerat aamma uani oqaatigaa, aammalu tassuunakkut angutit nammineq akunnerminni taamatut aamma oqaloqatigiittarfimminnik pilersitsisimanerat, tassa imatut ersiutaavoq aamma angutit nammineerlutik pisariaqartitsinerminnik aamma iliuuseqarusuttut, taakkulu aamma tapersersorneqartariaqarput soorunami. Taamaattumik nalilersuinissami naatsorsuutigaara Qaqortumi pisussami aamma tamakku qulaajarlugit aamma ingerlatsisoqarumaartoq.
Annerusumik soorunami uani aalajangiiffigisassatut siunnersuutigineqanngimmat, kisianni oqaluuserisassatut imatut oqallissaarutaalluni taamaattumik uani oqaaserineqartut aamma nammineq siunnersuuteqartup naammagisimaarmagit aamma uanga Naalakkersuisutut akissutigineqartut naammagisimaarpakka, uanilu Siumut oqaaseqartuata Doris Jakobsen oqaatigisaanut naggataatungaatigut pingaartittorujussuullugu ullumikkut pinaveersaartitsinerup annertuumik aallunneqarnissaanik oqariartuutaa.
Soorunami pinaveersaartitsinikkut sutigut tamatigut iliuuseqaraanni aamma suliniarneq annertusartuaraanni meeqqani, inuusuttuni, inuusuttuaqqani aammalu ilaqutariinni tamanna pigaanni annertooq aamma qimarnguinnik pisariaqartitsineq tassuunakkut aamma milliartortinneqassaaq siunissami, soorunami taanna ersarissuuvoq.
Taamaattumik annersaaneq pinnagu oqaloqatigiittarnernik suliniutit aallartinneqarsimasut aamma sinerissami arlaqartut nalunnginnakkit, taakkua aamma isumaqarpunga pingaaruteqartut meeqqaat atuartuuneranni angajoqqaatik ilagalugit, tamakku pissutsit inuunermi aamma naapittarumaagassatik piareersimaffigalugit, politiit meqatigalugit aammalu pinaveersaartitsisut allat peqatigalugit pikkorissartinneqartarnerat ingerlanneqartartoq sinerissami ilaani isumaqarpunga aamma taanna innersuussutaasariaqartoq aammalu tapersersorneqartariaqarluni.
Taamaattumik suliniutit aamma tassuuna, tassuunakkut tunngassuteqartut pingaartumillu aamma nammineq piumassuseq aallaavigalugu suliniarneq sutigut tamatigut timersoqatigiiffinni peqatigiiffinni allanilu aamma tamakku eqqarsaatigalugit pinaveersaartitsinermi annertuumik suliaqarnerat isumaqarpunga aamma nersortariaqartoq. Taamaalilluni aamma qimarnguinnik tassuunakkut pisariaqartitsinerup annertuujusup, taamatut oqaatigeqartup annertusiartunnginnissaanik iliuutsit taakkua iliuuseriniarneqartuartut aamma Inatsisartunit tapersersorneqarnissaat taanna pingaartutut uanga isumaqarfigigakku.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Ilaqutariinnermut Peqqissutimullu Naalakkersuisumut qujavugut, taava tullinnguuppoq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit partiit oqaaseqartuata avataatigut, takanna.
Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit.
Tapiissutinik qinnuteqartannginnerup ilaasa takutinngilaa qimarnguinnik pisariaqartitsineq annikillisimasoq. Inuiaqatigiissutitsinni ullumikkut ingerlaaserput ilisimagutsigu nalunagulu qimarngusartut amerligaluttuinnartut, taava illuatungaanik tapiissutigineqartut ikiliartortissinnaanngilagut, allatut qanoq iliuuseqartariaqarluta taanna ersarissorujussuuvoq. Nammineq piumassutimikkut sulisut isumalluutiginiarutsigit, kisiisa isumalluutigisinnaanngilagut taanna isumaqarpunga paasereeripput.
Qimarnguinnut qimaasartut ajornartorsiutaat imak annertutigisarput, nammineq piumassutimikkut sulisut amerlasuutigut annerusumik tunuliaqutanngitsut ilinniakkat tungaatigut, taakku isumalluutigiinnarsinnaanngilagut – taakku ajornartorsiutit inuiaqatigiit ajornartorsiutigisaat aaqqissagaat. Taamaammat uagut Naalakkersuinikkut suliaqartugut siunertalertariaqarparput qanorlu iliuuseqarnissarput aallartittariaqarlugu qimarnguiit kisiisa isumalluutigiinnarnagit.
Qimarnguiit ingerlaqqinnissaannik – ingerlateqqinnissaannut qanoq suliniuteqarsinnaaneq taassuma qanoq ingerlateqqinnissaanut eqqarsaatigisinnaavarput. Aatsaannguaq punktip siuliani eqqartorparput meeqqanik inuusuttuaqqanillu peqqussut. Peqqussummi tassani immikkut ittumik nalunaarusiortariaqarnermik piumasaqarutta qimanguinnut – meeqqat qimarngoqataasartut pisussaaffigivagut taakku qanoq iliuuseqarfigisussaallugit.
Nammineq piumassutsimikkut sulisunut tunniutiinnarsinnaanngilagut, neriulluta qimarnguiit taakkua aaqqissagaat. Uagununa pisortaninngaanniit tamakkua pisussaaffigigivut, qanorlu iliuuseqarfigisussaallugit.
Taavalu siunissami massakkutut inissisimaneq isiginnaaginnarsinnaanngilarput, allannguutissanut qanoq iliuuseqartariaqarpugut. Taavalu qularnanngilluinnarami aamma qimarnguinnik atuisartut saniatigut alloriarneq tulliusussaasoq tassaasoq ilaqutariinnik katsorsaasarnerup pimoorullugu suliarineqarnissaa. Nalunngilarpummi aamma qimarnguinni nalunaarusiani ersittuaannarpoq qimarnguinnukartartut tassaasut taakku uteqattaartuaannarput, ukiut tamaasa, qaammatit naanerini taakku aggeqattaartuaannartut. Taamaakkamik taakkua qanoq iliuuseqarfiginngikkutsigit aaqqiisoqarnavianngilaq.
Annikippallaaqaaq oqarluta qinnuteqartartut ikippallaaqimmata taava tapiissutigut millissavagut – taava ajornartorsiutip qanoq angitigineranik paasinnissimanngilagut taamatut inissikkutta. Taamaammat oqallinneq una neriuppunga kinguneqarumaartoq Naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqarnissatsinnut.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Agathe Fontain-imut qujanaq. Tullinnguuppoq Ane Hansen Inuit Ataqatigiit – takanna.
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit oqaaseqartuat.
Qujanaq. Soorlu Agathe Fontain-ip eqqaareeraa qimarnguiit atorneqarnerat annikilliartunngilaq akerlianik atuisartut amerliartorput. Kisianni ukua Naalakkersuisup nassuiaateqarnermini eqqaasai qimarnguiit marluk qinnuteqarsimanngitsut, tassani patsisaasunut ilisimasagut ilaatigut imaapput, tassa kommunalbestyrelsiisa ilaatigut qinnuteqaatit ingerlateqqinnissaat piffissaagallartillugu isumagisarsimanngilaat imaluunniit eqqumaffigisimanngilaat aamma illuatungaatigut tapiissutit, tapiissuteqarsinnaaneq imaammat kommunalbestyrelsi qinnuteqaatip 50%-ia tikillugu tapiippat, taava Namminersornerullutik Oqartussat 50%-i tikillugu tapiissuteqarsinnaapput, taavalu imaakkaangat Namminersornerullutik Oqartussat tapiissutigisassai naatsorsuutigisaminngaanniit ikinnerugaangata aamma taanna qimarnguiit ingerlatsinermi suliniarnerannut annertuumik eqquisarpoq. Taamaalillunilu aamma ilisimasagut malillugit qimarnguiit ataasiakkaat ingerlatsinissaminnut artorsarlutik uniinnartariaqartartut marlussuit ilisimavagut.
Taamaattumik imaanngilaq eqqumannginnermik taanna aallaaveqartoq. Tassa ukiorpassuarni qimarnguiit sulisimanerannik annertuumik ajornartorsiutinik qulaajaasuusimapput aammalu sapiissuseq tassaniittoq aqqutigalugu ajornartorsiutit oqimaatsut qujanartumik pisortatigoortumik massakkut tiguneqartartut amerliartorput. Nunani allani – nunani avannarlerni qimarngueqarneq eqqarsaatigaanni ukiut kingullerni annertuumik qimarngueqariaatsit nutarterisoqarnikuuvoq, malitassaqqittorujussuarnik aammalu isumassarsiorfissaqqittorujussuarnik. Soorlu Norge-mi qimarnguiit nammineq kajumissuseq tunngavigalugu ingerlanneqarsimasoq massakkut pisortanit ingerlanneqartuupput tassa ilisimaneqarmat naluneqaranilu ajornartorsiutinik qulaajaanermi inuit ajornartorsiutiminnik ammaneruleraangata, suli ajornartorsiutit oqimaalligaluttuinnartutut saqqummerartartut taamaaligaangallu inuit, inuinnaat imaluunniit ikiuukkusuttut tapersersuerusuttullu qunoriartarput ajornartorsiutit saqqummiunneqartut annertuallaaleraangata.
Taamaattumik uagut Inuit Ataqatigiinninngaanniit tikkuarparput qimarnguiit misilittagaat sullissinerallu pisortallu sullissinerannut annertuumik tapertaammata aamma pisortat aningaasartuutissarpassuaraluannut annertuumik tapersersuisuummata, aningaasartuutikillisaaneq eqqarsaatigalugu pitsaasumik peqatigalugit aaqqissuusseqqittoqassasoq neriuutigisorujussuuarput.
Taava angutinut tunngatillugu, uagut qimarnguinni suleqataanikuusugut naammattoortakkatsinni ilaapput angutit aamma angutit persuttaanikkut imaluunniit allatut ittutigut angerlarsimaffimminniit qimarngutitaasartoqarmat, tamakkua naapittakkatsinni ilaapput allaat taakkua periarfissaqartaannginnamik arnanut sanilliullutik periarfissalunnerujussuugamik. Qimarnguiit arnanut meeqqanullu unnuisarfiupput, taava angutinut soqanngilaq. Ilaatigut naapittarpagut pisortaqarfinnut saaffiginnittuaraluarlutik innersuunneqarsinnaannginnamik kingullinnguutitaasaramik, allatut ajornartumik siniffissaqarusullutik pinerluuteqartariaqartartut parnaarussivinni siniffeqarmat.
Taamaattumik pissutsit taamaappata aamma ajornartorsiut annertooq tassaniittoq pinngitsoorata iliuuseqarfiginialertussaavarput ukiuni aggersuni aammalu neriuppugut angutit namminneq kajumissutsiminnik oqalliseqataasartut aallaavigalugit ersersinneqartarmat aamma periarfissinneqarnikuulluni uani qimarnguiit aningaasatigut tapiiffigineqarsinnaanerat aqqutigalugu aamma angutinut saaffiginnittarfiit qimarnguiillu aningaasalerneqarsinnaasut taanna eqqumaffigineqarnerulerumaartoq.
Aamma uani ilisimavarput qimarnguiit nutaat aallartikkusukkaluarlutik kommuniminni tapersersorneqareeraluarlutik, kisianni Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissutaasa killeqarneri pissutigalugit aallartinngitsoortartut, taamaattumik uani aningaasaliissutinik ikililerineq imminut illersorsinnaanngilaq isumatusaarnerunanilu. Taamaattumik taakkua pillugit isumalluarpugut taanna Isumaginninnermut Naalakkersuisup Qaqortumi oqallinnissamut tunngatillugu innersuussutaanut.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Ane Hansen-imut qujavugut. Tullinnguupporlu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq – takanna.
Ruth Heilmann, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq, Siumut.
Oqaaserineqartut isumaqatigineqaqqimmata aamma qaqeqqinnissannut pissutissaqanngikkaluartoq oqatigerusuinnarpara, tassa qimarnguinnik pilersitsisoqarsimaffinni kommunini, soorunami kommunit qanimut suleqatigineqartarput aamma tassani innersuussat qanoq ittumik iliuuseqarfigineqarnissaannik aamma iliuuseqarfigineqarnissaat soorunami taanna eqqumaffiginiarneqartussaavoq. Aamma ilumoornerassavara aamma soorunami taamatut ingerlatsinermi qimarnguinnik pilersitsigaanni aamma piumasaqaataasarpoq tapiissagaanni naatsorsuutinik tunniussaqarnissaq, naammassinnissimasarnerlu.
Tamakku eqqarsaatigiinnarnagit aamma illersorneqarsinnaasumik qimarnguiit ingerlanneqarsinnaanersut, soorlu aamma uani pingaartinneqarpoq ilinniarsimasunik aamma tassani sulisoqarnissaanik. Taamaattumik tamakku tamarmik qulakkeerumasarpaat aamma kommunit aamma Namminersornerusut tapiissagunik, tamakku aamma tamarmik peqqutaaqataapput ullumikkut qinnuteqartoraangat soorunami nalilersuineq aamma ingerlanneqartartussaammat.
Taanna oqaatigitsiaannarpara.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut qujavugut. Tullinnguupporlu siunnersuuteqartoq Anthon Frederiksen – takanna.
Anthon Frederiksen, siunnersuuteqartoq, Kattusseqatigiit.
Qujanaq. Tassa unaana maluginialaaqqullugu aamma pinaveersaartitsineq – soorunami pingaaruteqartorujussuuvoq aamma suliniutini taamaattuni. Kisianni aamma soorunami pinaveersaartitsinerup annertunerusumik ingerlanneqqarnissaa aamma aningaasanik naleqarpoq – tamatta aamma taanna nalunngilarput. Ukioq mannamullu Aningaasanut Inatsit qiviarutsigu takusinnaavarput Paarsamut aningaasaliunneqartut siornamut naleqqiullugit 600.000 kr. eqqaani ikileriartussaasut, siunnersuut taamak isikkoqarluni akuersissutigineqassappat. Aammalu pinaveersaartitsinermi maani nunatsinni suliniarneq pingaartumik pinaveersaartitsinermi siunnersorteqarnermut tunngatillugu 1990’kkut aallartinnerani nuna tamakkerlugu pinaveersaartitsinermi siunnersorteqarnermi Landskarsip akileeqataasarsimanera nalunngilarput 1990’kkut ingerlanerani taamaatinneqqarsimasoq.
Kommunit taamanikkut arlalissuit pinaveersaartitsinermut siunnersortinik atorfinitsitsiortorsimagaluarput, kisianni taakkua tapiissutit Landskarsiminngaanniit taamaatinneqarmata taanna assersuutigilaaginnarusuppara ersarimmat – taamaatinneqarmata – tamatuma kingunerivaa sinerissami pinaveersaartitsinermi siunnersortinik atorfeqartitsineq kommunit arlalippasuit akissaqartinnagu unitsiinnarsimammassuk.
Kisiannili tamatuma kingorna suliat naqqaninngaanniillusooq aallarteqqillutik aamma pinaveersaartitsinermut siunnersorteqarneq 1990’kkut naanerani/naalerneranni maannamut qujanartumik kommunini amerlasuuni taanna ingerlanneqalerpoq – taanna assersuutigiinnarpara.
Taamaattumik aamma uani killiffik qiviarutsigu isumaqarpunga naammaginniinnarluta oqartariaqanngitsugut, kisiannili sunaana tulleq alloriarfiginiaripput qimarnguiit eqqarsaatigalugit pitsaanerusumik ingerlariaqqissappata. Nuannaarutigivaralu Isumaginninnermut Peqqinnissamullu Naalakkersuisup aamma oqaatigimmagu Isumasioqatigiinnissaq ingerlanneqartussaasoq, aamma pissanganassooq tassani isumasioqatigiinnermi paasiumaakkat qanoq ittuusut saqqummissanersut, qularnanngimmammi tassani misilittakkat aallaavigalugit aamma paasissutissat nutaajunersut, aammalu immaqa piviusorsiornerusut tassuunaarlugit pissarsiarineqarsinnaanerat anguneqartussaassammat. Taamaattumik qilanaarivara Naalakkersuisut tassunga tunngasumik paasissutissiinissaat kingusinnerusukkut taanna naatsorsuutigisinnaassagatsigu.
Taamaalilluni suliat ingerlareersut nakkaaginnarnaveersaarlugit ingerlannissaat aamma soqutiginaateqarmat. Tassami Inuit Ataqatigiit oqaluttuata aammalu oqaaseqartuata saniatigut oqaluttup eqqorluinnartunik aamma oqaatigimmassuk, tassani pisariaqartitsineq qanoq annertutigisoq aammalu pingaartumik nammineq misilittakkat naapertorlugit pissutsit piviusut saqqummiunneqarneri aamma assut nuannerpoq. Taamaalilluni uani ajornartorsiutit pineqartut eqqartorneqartullu piviusumik tunngaveqarluni aamma alloriaqqinnissaq eqqarsaatigalugu suliniarneq pingaaruteqaqimmat, tassami uggornassaqaaq soorlu siullermik oqareersunga taamatut suliniarneq naggataatungaatigut tapiissutit annikilliartornerisigut annaaneqassappat, naak Naalakkersuisoq akissuteqarnermini oqaatigigaluaraa qinnuteqartartut ikiliartornerat pissutaalluni taanna tapiissutit appartinneqartut.
Kisianni sunaana pissutaasoq qinnuteqartartut ikiliartornerannut? Ilaatigut Inuit Ataqatigiinninngaanniit oqaatigineqartoq assut aamma soqutiginarput pissutsit suut pissutaasut qulaarlugit paasissutissallu. Taamaammat isumasioqatigiinnissami neriuppunga tamakkua assigiinngitsut qulaarneqarumaaartut aammalu kingusinnerusukkut uatsinnut paasissutissiissutigineqarumaartut.
Qujanaq.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Anthon Frederiksen-imut qujavugut tullinnguupporlu Doris Jakobsen, Siumut takanna.
Doris Jakobsen, Siumup oqaaseqartua.
Siullermik Siumut’mingaanniit oqaatigissavarput qimarnguiit pillugit oqaaseqarnitsinni uagut misissuisinnaaneq taanna oqaatigigatsigu, taanna periarfissaq ilagisinnaagaa Anthon Frederiksen-imut naqqiutigilaarlugu. Tassani siullermik uanga isumaqarpunga aamma siornatigut qanga kalaallit uagut aamma susassareqatigiinnerput qanilaassusseq taanna annertuumik ingerlakkipput, aamma ilaatigut suli taamaappoq immaqa nunaqarfinni annertunerusumik taanna qaninnerusumik susassareqatigiinneq, kisiannili ukiuni kingullerni avatitsinninngaanniit sunnersimaneqarnerput ilaatigut tunngavigalugu inooriaaserput allanngoriartorpoq, annertuumillu aamma qimarnguiit pisariaqartilerlutigit.
Siornatigut ilaqutariissutsitta akornanni immaqa taanna susassareqatigiinnerup iluani annertunerusumik atortarsimagaluarlutigu.
Isumaqarpunga aamma uanga angutit suliniuteqartut taakkua annertunerusumik tapersersorneqartariaqartut, taamatullu suliniutiminnik aallartitsigaangata eqqummaariffigisariaqarigut. Isumaqarpunga tassani tapiissuteqartarnermut tunngatillugu periarfissat immaqa annertunerusumik paasititsiniutigineqartariaqartartut, naluneqanngimmat SORLAK’mmi siulittaasuuninni tapiissutinik aningaasanik qinnuteqarniartorpassuit ilaatigut nalornissutigisarpaat qanoq qinnuteqassanerlutik. Taamaammat paasititsiniaajuarnissaq pisariaqartutut oqaatigisariaqarpoq.
Soorunami siullermik qimarnguiit taakkua ajornartorsiuteqarsimappata, taava saaffiginniffissaat siulleq tassaavoq kommuni imaluunniit allatut ajornavissappat oqaatigeriikkatsituut Naalakkersuisumut aamma saaffiginninnissaq periarfissaalluni.
Isumaqarpunga soqutiginartorujussuusoq Qaqortumi isumasioqatigiinnissami tassani ajornatorsiutit taakkua qaqilerneqarnissaat, taava sukumiinerusumik paasissagatsigu suna tunngavigalugu qinnuteqartartut taakkua qanoq ikiliartortarsimanersut.
Siumuminngaanniit eqqaavarput pingaaruteqartorujussuusoq pinaveersaartitsineq annertunerusumik suliniutigissallutigu, taamaattumik pingaaruteqarpoq kattuffiit, peqatigiiffiillu taakkua aamma annertuumik tapersersussallugit. Taamaammat tassa taakkuummata kattuffiit, peqatigiiffiillu annertunerusumik pinaveersaartitsinermut suliniuteqartartut.
Ilanngullugu aamma eqqaassavara Siumumi suliniutitta taava aamma Naalakkersuisooqatigiit iluanni isumaqatigiissutinut ilaammat Ilaqutariit katsorsaavia pilersinneqarnissaa. Aamma Siumut inuusuttaani – qangalili Ilaqutariit katsorsaavia pilersinneqarnissaa taanna suliniutigiuarparput, taamaattumik neriunaateqartorujussuuvoq taassuma pilersinneqarnissaa, siunissami taamatut ilaqutariit ajornartorsiortut soorunami ikiliartornissaat siunertaralugu.
Uani eqqaanngitsoorusunngilara Ilinniartitaanermi ataatsimiititaliami paasisassarsiornerput atatillugu aamma atuarfeqarfimmut ASK-imut pulaarnikuugatta, tassanilu aamma nuannaarutigivara meeqqat, Atuarfitsialammut taamatut ikaarsaariartornermut ilinniartitsisut namminneerlutik suliniuteqarsimanerat. Meeqqat oqarsinnaanngorlugit taavalu aamma pinaveersaartitsinermik annertuumik suliniuteqarsimammata, annertuumillu takussutissartalimmik meeqqanut iluaqutaasumik. Taamaattumik soqutiginartorujussuuvoq …. ja.
Per Rosing-Petersen, ataatsimiinnermi aqutsisoq, sinniisussat aappaat, Siumut.
Doris Jakobsen-imut qujavugut, taava allamik oqaaseqartoqarunanngimmat taamaatilluta apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq immikkoortoq 109 tassunga naammassivarput.
Taavalu ullumi ataatsinut aallartikkatta ullormut oqaluuserisassanut nassuiaammi soorlu oqaatigineqartoq, ukua ippassaq immikkoortut pingasut kingulliit sammineqartussat ullumimut inissinneqarput arfineq sioqqullugu naammassineqarsinnaassappata, unalu immikkoortoq tulleraa immikkoortoq 84 aamma annertungaatsialaarsinnaammat, taamaasillugu ullumikkut suliarinagu ukua immikkoortoq 84, 111-lu marlunngorpat ullormut oqaluuserisassanngortinneqarumaarput.
Ullumilu ataatsimiinnerput tassunga killeqarpoq.