Bestemmelser for Nersornaat


 

Bestemmelser for Nersornaat

 

 

§ 1

 

Medaljen betegnes Nersornaat.

 

§ 2

 

Medaljens udformning fremgår af vedlagte bilag. Medaljen bæres i et rødt og hvidt silkebånd knyttet som dansk ordensbånd. Det røde og hvide silkebånd er udformet som det grønlandske flag.

 

§ 3

 

Medaljen tildeles af formandskabet for Inatsisartut. Inden tildeling konsulteres Nalaakkersuisut. Tildeling kan ske uden indstilling. Formandskabet kan uddelegere overrækkelsen til et medlem af Inatsisartut eller Naalakkersuisut.

 

§ 4

 

Medaljen kan tildeles danske og udenlandske statsborgere, der i en længere periode og i væsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland, herunder grønlandsk sprog, kultur og anseelse.

 

§ 5

 

Medaljens uddeles i guld og sølv.

 

Medalje i guld uddeles højest 1 gang årligt. Medalje i sølv uddeles højest 5 gange årligt. I særlige tilfælde kan formandskabet fravige dette antal.

 

Medalje i guld skal tilbageleveres ved modtagerens død, mens medalje i sølv ikke skal tilbageleveres. Såfremt medalje i guld ikke tilbageleveres, kan der kræves erstatning efter formandskabets nærmere bestemmelse.

 

Sammen med medaljen modtager medaljemodtageren et diplom. Diplomet kan indeholde en begrundelse for tildelingen. Diplomet underskrives af formanden for Inatsisartut.

 

§ 6.

 

Når nogen, hvem medaljen er tildelt, gør sig skyldig i forhold, som ville have udelukket den pågældende fra at få medaljen tildelt, kan medaljen fratages den pågældende efter formandskabets nærmere bestemmelse.

 

§ 7.

 

Medaljen kan uden særskilt tilladelse bæres alene eller sammen med danske og udenlandske ordner og medaljer. Medaljen bæres på venstre side af brystet, jfr. også herved Kongehusets vejledning om bæring af dekorationer.

 

 

 

Således vedtaget af Formandskabet for Inatsisartut:

 

 

 

Nuuk, den 8. marts 2010

 

 

 

Josef Motzfeldt                                                                           

Formand for Inatsisartut

                                                                

                                                                    /

                     

                                                                                                             Ellen Kolby Chemnitz

                                                                                                             Generalsekretær