Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 14 -1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

1. mødedag. tirsdag den 4. marts 2003 kl. 13:20

 

 

Dagsordenspunkt 14

Forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

(1. behandling)

 

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingsfinanslov for 2003.

 

Først den økonomiske situation. Dette Landsting står i den kommende periode over store og vidtrækkende spørgsmål om mulighederne for vort lands politiske og økonomiske selvbærenhed. Hvis vi  i Grønland skal være parate til en fremtid med øget selvbærenhed kræver det endda store omlægninger i økonomien og de økonomiske strukturer i samfundet. Kun på den måde kan vi skabe et selvbærende samfund.

 

Vi må konstatere, at vi har høje offentlige udgifter i forhold til de indtægter vi forventer i de kommende år. Det er nødvendigt at trimme de offentlige udgifter. Samtidig er det Landsstyrets vurdering, at Grønlands økonomi er på vej ind i en periode med lavt vækst end i de seneste år. Ikke kun i Grønland, men i den hele globale økonomi er der tegn på afmatning.

 

Denne situation forstærker behovet for at kikke på det offentliges udgiftsniveau og arbejde for en tilpasning af udgifterne i forhold til den økonomiske udvikling og mulighederne for en selvbærende økonomi.

 

Samtidig med at vi skal  arbejde på at få de offentliges udgifter  ned, så er vi nødt til at se på strukturerne i samfundet. Vi skal indrette samfundet sådan, at vi får mere  og bedre udbytte af vores penge. Det er et væsentligt led i at skabe mulighed for at diskutere økonomisk selvbærenhed,  og derfor ønsker Landsstyret, at fastholde og intensivere arbejdet med strukturpolitikken.

 

Der er endvidere behov for at Grønland skaffer sig øgede indtægter der kan finansiere de fremtidige udfordringer. Det kræver først og fremmest sunder rentable erhverv naturligvis inden for fiskeriet, men lige så høj grad ved, at vi opdyrker andre nye erhvervsområder. Landsstyret vil i den forbindelse undersøge erhvervslivets ramme betingelser nøjere med henblik på at skabe de bedst  mulige forudsætninger for en udvikling af erhvervslivet.

 

Strukturpolitikken og udgiftspolitikken er derfor  væsentlige led i at skabe mulighed for en realistisk debat om selvbærenhed. Landsstyret er overbevist om, at hvis Grønland skal bevæge sig i retning af øget økonomisk selvbærenhed krævet det omlægninger af samfundets strukturer, fordi omlægninger af strukturerne er en væsentlig forudsætning for at skabe rammebetingelser for en erhvervs- og samfundsudvikling.

 

Det kan give Grønland det økonomiske råderum der er brug for i fremtiden. Derfor ønsker Landsstyret, at fastholde arbejdet med den strukturpolitiske handlingsplan. Der er brug for at fastholde den langsigtede udvikling og strukturpolitikken er et væsentlig middel til at skabe de nødvendige resultater.

 

Landsstyret vil i Politisk-Økonomisk beretning for 2003 evaluerer de hidtidige resultater af  strukturpolitikken og præsentere de kommende initiativer.

 

Hovedtallene i Landstingets Finanslov for 2003. 

Udgiftspolitikken er meget væsentligt i bestræbelserne på at skabe det fornødne råderum til de store fremtidige beslutninger. I forslaget til Finanslov for 2003 tager vi fat på problemstillingen. Indtægterne forventes at udgøre ca. 5,4 mia. kr. heraf udgør statens bloktilskud og fiskeriaftalen med EU ca. 2/3 dele. Dertil kommer skatter, afgifter og en række mindre indtægter. De samlede driftsudgifter udgør i alt  ca. 4,6 mia. kr. inklusiv 774 mio. kr. til lovbundne udgifter som eksempelvis offentlige pensioner og uddannelsesstøtter. Til anlægs- og renoveringsopgaver foreslår Landsstyret anvendt i alt 752 mio. kr. 458 mio. kr. går til anlægsprojekter og 395 mio. kr. anvendes til renoveringsprojekter.

 

Det foreslået udgiftsniveau i 2003 er udtryk for en opbremsning i væksten i Hjemmestyrets udgifter.  De offentlige udgifter i Hjemmestyret og kommunerne er steget væsentligt de seneste 5 år. Det er nødvendigt at stoppe op og overveje om vi skal fortsætte af denne vej. Landsstyrets svar er nej.

 

Når man tager højde for pris- og lønudviklingen foreslår Landsstyret derfor, at de samlede udgifter holdes på samme niveau som 2002. Med til billedet af udgiftspolitikken fremover hører også at en række midlertidige indtægter falder bort efter 2003. Det drejer sig om statens særlige tilskud til renovering og afdrag på en række lån bl.a. TeleGreenland A/S. Landsstyret forventer, at den samlede nedgang i indtægterne i de kommende år bliver på omkring 200 mio. kr. Landsstyret ønsker en opbremsning i udgifterne for at skabe et råderum i økonomien fremover.

 

Nedgangen i indtægterne medfører yderligere krav om  mådehold på udgiftssiden. Situationen omkring valget den 3. december 2002 betyder at Finansloven for 2003 bliver behandlet og vedtaget senere end normalt. Landsstyret har erkendt, at større reformer og ændringer må udsættes til Finansloven for 2004. Landsstyret ønsker nemlig at udarbejde ændringer af eksisterende ordninger ud fra grundige undersøgelser.

 

I 2003 går Landsstyret i gang med en række nye initiativer for finanslovforslag for 2004. Disse initiativer præsenteres i forbindelse med fremlæggelse af Politisk-Økonomisk beretning for 2003. Det betyder dog ikke, at der ikke er nye initiativer i Finansloven for 2003. Der er nye initiativer i 2003, og der er reserver til senere år på de områder, hvor vi forventer at vores undersøgelser 2003 kan vise behov for flere ressourcer.

 

I den midlertidige Landstingsbevillingslov for 2003 har Landstinget allerede prioriteret en række nye bevillinger.  Det hører med til billedet af de samlede prioriteringer i 2003. Det gælder stigninger i forsikringspræmierne, strukturtilpasning i Fiskeriet, indhandlingstilskud til rejer, udgifter til nye overenskomster, udgifter på handicapområdet og en række anlægsprojekter, men derudover har Landsstyret prioriteret flere nye initiativer.

 

På sundhedsområdet er der ventelister, medicinpriserne stiger og behandling udlandet  bliver stadig dyrere. Landsstyret foreslår derfor, at det afsættes yderligere 20 mio. kr. fordelt på disse områder. Der er for 2004 afsat en reserve på 20 mio. kr. til sundheds- og handicapomådet. Udmøntningen afventer en undersøgelse af områderne i forbindelse med at Landsstyret udarbejder forslaget til Finanslov for 2004.

 

Fra den 1. juli 2003 foreslår Landsstyret, at der afsættes 7,5 mio. kr.  årligt til pensionister der ikke tidligere har modtaget pension på grund af ægtefællens indkomst. Fra 2004 er der desuden afsat en reserve på 12,5 mio. kr. til offentlige pensionsforbedringer.

 

Huslejereformen trådte i kraft den 1. januar 2002. Resultaterne af huslejereformen har vist, at visse husstande med indkomster under 100.000 kr. har oplevet stigninger i  huslejebetalingen. Landsstyret foreslår derfor, at der afsættes 3 mio. kr. i 2003 og 5,6 mio. kr. i hvert af årene 2004 til 2006. Pengene skal bruges til en ændring af skalaen for egenbetaling  for denne gruppe, således at de kan modtage et større beløb i boligsikring. Ændringen foreslås igangsat pr. 1. juli 2003

 

Landsstyret prioriterer kultur, idræt og fritid meget højt og foreslår derfor, at bevillinger til Kulturrådet og  Idrættens Råd genoprettes. Rådene skal støtte Landsstyret i arbejdet med udviklingen inden for teater, musik, litteratur og kunst.

 

Landsstyret finder at der på skoleområdet ligger en stor opgave foran os. Flere steder er skolerne for små set i lyset af den befolkningstilvækst der har været, andre steder trænger skolerne til en grundig renovering. Landsstyret vil derfor udarbejde projekter der er indarbejdet  i forslaget til Finanslov 2003 tage nærmere stilling til skoleområdet i 2003 på baggrund af  byskolerapporten fra den 15. maj  2002 og en tilsvarende Bygdeskolerapport.

 

Der er igangsat byggeri af kollegieværelser og kollegielejligheder i Ilulissat, Sisimiut og Nuuk. Der er specielt i disse byer stor mangel på indkvartering muligheder for de studerende. De nuværende løsninger ved at leje boliger og værelser på det private boligmarked er for dyre. Det er positivt, at det er et stigende antal uddannelsessøgende der skaber behovet for flere kollegier.

 

Landsstyret er fokuseret på at indrette de offentlige udgifter efter de udfordringer vi står overfor i den kommende periode. Derfor vil Landsstyret i 2003 også undersøge administrationen nærmere. Der er behov for yderligere besparelser sker på en forsvarlig måde, men der skal ikke være tvivl om, at Landsstyret ønsker at der sker effektiviseringer i administrationen. Landsstyret har derfor indarbejdet en besparelse på 5, 10 og 15 mio. kr. i årene 2004, 2005 og 2006. Dette kommer oven i besparelæser der allerede er indarbejdet i forslag til Finanslov for 2003 på 7 mio. kr. i 2003 og 12 mio. kr. i hvert af årene 2004 og frem til 2006.

 

Den 6. september 2002 blev der indgået aftale om bloktilskud til kommunerne. Aftalen betyder at det samlede bloktilskud bliver øget med  37,2 mio. kr. fra 2002 til 2003. Kommunerne bliver  kompenseret for merudgifter til Atuarfitsialak og initiativer på børne- og ungeområdet, og der er indgået om de kommunale døgninstitutioner på børne- og ungeområdet.

 

Udskrivelsen af valget har ændret prioriteringen i Landsstyret betyder at dele af aftalen skal genforhandles. Landsstyret forventer blandt andet, at den nye lovgivning for børne- og ungeområdet bliver forsinket et halvt år på grund af valget, og derfor skal der ske en genforhandling.

 

Afslutning.

Det er mit håb, at dette nye Landsting allerede på denne første ordinære samling kan ligge kimen til et solidt og helhjertet samarbejde om de store spørgsmål som vi kommer til at tage op i den kommende periode.

 

Landsstyrets finanslovsforslag bærer præg af forberedelsen til at skabe fundamentet for en øget selvbærenhed, og en nedsættelse af de offentliges udgifter i forhold til forventningerne til den økonomiske udvikling og udviklingen i vores indtægter.

 

Grønland har brug for en fremtidig økonomisk handlefrihed. Det kræver at vi allerede nu foretager de nødvendige prioriteringer. Jeg vil derfor gerne opfordre Landstingets medlemmer til at udvise mådehold B både når forslaget til Finansloven og enkeltforslagene bliver behandlet her i Landstinget.

 

Hver gang vi overvejer en ny udgift, et nyt tilskud eller andre nye foranstaltninger sal vi huske på, at vi derved begrænser vores muligheder for at diskutere økonomisk selvbærenhed. Nye udgifter i dag binder jo vores hænder i morgen.

 

Med disse overlader jeg forslag til Landstingsfinanslov 2003 til Landstingets behandling. Tak.

 

Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Finanser, og vi er så kommet til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Finansudvalget har påbegyndt sin behandling af Landsstyrets forslag til landstingsfinanslov for 2003.

        

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret i deres bemærkninger om at økonomien i Grønland efter flere års stor stigning nu er begyndt med lavere vækst på grund af de lave verdensmarkeds rejepriser.

 

Vi støtter og godkender budskabet om at behandlingen af finanslovsforslaget skal udvise mådehold og foretage grundige vurderinger af bevillingerne, og er indforstået med at finansloven for 2003 ikke foreløbig giver mulighed for væsentlige ændringer i samfundets struktur.

 

Vi har i Siumut bemærket at der i den kommende forslag til finanslov for 2004 og i overslagsårene vil ske reduktioner i de offentliges udgifter. Som konsekvens heraf har vi gode forhåbninger til reformarbejdet i samfundets struktur når Selvstyrekommissionens betænkning er forelagt, da denne skal danne grundlaget i det videre arbejde. Som konsekvens heraf skal vil vi påbegynde ændringen af kommunernes struktur.

 

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets tiltag om standsning af alle direktoraters stigende udgifter. Vi er enige med Landsstyret i deres budskab om, at hvis vi skal have som mål at Grønland skal være økonomisk selvbærende, kræver det omlægninger af samfundets strukturer, med henblik på en økonomisk råderum.

 

Ud af Landskassens indtægter på 5,4 mia. kr., kan vi ikke komme uden om, at Landskassen årligt vil have en reduktion på indtægterne med ca. 200 mio. kr., det drejer sig om statens særlige tilskud til renovering og afdrag på en række lån fra blandt andet Tele Greenland A/S. 

 

Vi tilslutter os til en ordning til pensionister, der ikke tidligere har modtaget pension på grund af  ægtefællens indkomst, og vi skal fra Siumut understrege at vi ønsker at deltage i arbejdet i Landsstyrets forslag om forbedringer til pension og førtidspension.

        

Da det fortsat er behov for udvikling i betjeningen af handicappede, ønsker vi at der foretages en grundig vurdering af de succesrige forsøg, der er i gang i kommunerne, således der kan ske en hensigtsmæssig tilpasning af bevillingerne til kommunerne i henhold til ansvar og pligter.

        

Vi vil anbefale at den løbende opkvalificering af de utrættelige mange medarbejdere i socialvæsenet langs kysten øges, da dette er nødvendigt hvis arbejdet med omsorgssvigtede børn skal lykkes.

I forbindelse med sundhedsområdet støtter vi fra Siumut at Landsstyret oveni bevillingerne yderligere afsætter 20 mio. kr. og at der for 2004 er afsat en reserve på 20 mio. til sundheds- og handicapområdet. Endvidere skal vi opfordre til at PAARISA i større grad skal samarbejde med Inerisaavik på forebyggelsesområdet for børn og unge.

        

Til igangsættelsen af Atuarfitsialak til sommer er vi enige i at Landsstyret lægger vægt i forholdene omkring folkeskolen.  En god skole både frigiver og styrker ressourcerne i samfundet. Vi ønsker dog at bemærke, at vi fra Siumut ønsker, at der i forbindelse med ordningen for studerende, der fortsat bor hos deres forældre, også skal ske genvurdering af uddannelsesstøtten for studerende, der bor i kollegier.

 

I forbindelse med uddannelse er vi fra Siumut vågen overfor de økonomiske konsekvenser det medfører nu hvor reformarbejdet er tilendebragt. Det er Siumuts fortsatte mål at uddannelsessøgende under deres uddannelse skal have gode vilkår. Og danne grundlag med vægt på gode løsninger, er en undersøgelse af uddannelsessøgende vilkår gennemført  fortrøstningsfuldt.

        

Siumut lægger vægt på at være vågen overfor virksomheder i samfundet, der mangler og vil komme til at mangle medarbejdere, og at der forsat skal findes effektive løsninger med uddannelse. Og virksomheder, der i for stor grad mangler medarbejdere, vil vi indstille til, at de skal støttes i lighed med den succesfulde decentrale læreruddannelse.

        

Med udgangspunkt i Landstingets krav om at Universitetsparken skal finansieres af eksterne fonde, skal vi fra Siumut meddele, at byggeriet nødvendigvis må udsættes, da en ekstern finansiering på 40 mio. kr. først må sikres. Vi er i Siumut indstillet på at realiseringen af Universitetsparken skal ske, derfor skal vi overfor Landsstyret anbefale at arbejde mere seriøst med at finde eksterne finansieringskilder.

        

Vi er fra Siumut vågen overfor at erhvervsarbejdet ikke kan undgå en åndelig styrkelse med  dyrkelse af fritidsinteresser. I kulturens udvikling i samfundet er det meget væsentligt at organisationer, som foreningerne samles om, styrkes. Hvis organisationerne med forskellige formål er åbne for alle, eller har mål med deltagelse i sportskonkurrencer i andre, vil Siumut fortsætte med at støtte efter de muligheder, som budgettet kan råde over, gennem mådehold og tilpasninger. Derfor vil Siumut støtte arbejdsgruppers, foreningers, organisationers krav om at de ikke skal udsættes for besparelser.

        

Et samfund der er under kulturelt udvikling vil altid have behov for at tiltag bliver koordineret. Derfor vil vi fra Siumut støtte og godkende Landsstyrets anbefaling om at bevillingerne til Kulturrådet og Idrættens Råd fortsætter.

        

Vi er vågen overfor at den øgede præsentation af den grønlandske kultur ude verden vil komme vores økonomiske udvikling til fordel. Vi vil derfor opfordre Landsstyret til at anbefale organisationerne deltager i at fonde i vores samarbejdspartnere i Norden og i EU kan deltage i finansieringen til fordel for Grønland.

        

Arbejdet med strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri vil blive færdiggjort i indeværende år, og således skal der sikres en mere rentabel fiskeri for det kystnære rejefiskeri, krabbefiskeri og hellefiskefiskeriet. Endvidere vil vi overfor Landsstyret kræve at der foretages en grundig vurdering om strukturtilpasningen af fartøjerne sker i henhold til formålene, herunder også principperne i ESU. Fra Siumuts side ønsker at det undersøges muligheden for etablering af en ny finansieringsform, også idet den danske Fiskerifond er interesseret i at være medfinansierende til det grønlandske fiskeri. Endvidere vil vi fra Siumut deltage i at bevillingerne til forsøgsfiskeri og udvikling af produkter bliver lidt større.

        

Vi vil anmode Landsstyret om at arbejde for at bane vej for at sjælkødet i større grad indgår i produktionen. Vi ønsker at det undersøges om der i samarbejde med en allerede eksisterende producent i Norge kan realisere ideen om at sælkød kan indgå i hundefoderproduktionen.

Ikke mindst betragter vi at der i højere grad skal fremme en indenrigsproduktions af sælkød.

        

Vi lægger vægt på at der sættes som mål at kommunerne får ansvaret for udstedelse af erhvervsbeviser til fiskeri og fangst, således det kan opnås en mere effektiv betjening af erhvervene.

        

Vi har til formål at fåreholdererhvervet bliver rentabel, og i Siumut ved vi at fåreholderne i dag har problemer, og vi ønsker at Landsstyret nøje vurderer forslagene om forbedring af forholdene. Disse forhold, som ikke stemmer overens med vores mål om at Grønland skal blive selvforsyndende med kød, må løses. Derfor vil vi opfordre Landsstyret og Landstinget at reduceringen på 2 mio. kr. af bevillingen til finansieringsstøtten til landbrugserhvervet genvurderes samt foretage en grundig registrering af hindringerne for erhvervet i samarbejde med fåreholderne, med henblik på at finde en løsning.

        

Det er blevet nødvendigt med en ny finanslovsmæssig struktur af bevillingerne til erhvervsfremme, således finansieringen kan skabe en større økonomisk vækst i erhvervene.

        

Vi skal fra Siumut anbefale Landsstyret at finansieringen til udviklingen af erhvervene skal fordeles regionsvis, det vil sige til Nordgrønland, Midtgrønland, Sydgrønland og Østgrønland. Således kan der struktureres en formålsorienteret bevilling i samarbejde med kommunerne i regionerne.

        

Siumut betragter, at erhverv som med deltagelse fra Landsstyret bliver udviklet, er en vejene til vi kan blive selvstændige. Virksomheder som servicerer produktionsanlæg, og som forædler produkter, må gennem seriøse politiske tiltag etableres, og bane vej for at de fortsat kan eksistere.

        

Vi mener i Siumut at is og vandproduktionen må kunne etableres på en hurtigere måde, og derfor skal vi opfordre til at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne skal agere som iværksættere og være medejere og starte en produktion, og vi vil anbefale, at man også baner vej for en løsning for en fælles eksportorganisation, men vi vil have sikret at ejerforholdene i fuld omfang skal sikres de fastboende i Grønland.

        

Vi vil anmode Landsstyret om at bane vejen for en regionalisering af turismeerhvervet med henblik på en bedre effekt af op i mod de 20 mio. kr. der investeret i turismen i hele kysten. Turismen er det næstvigtigste erhverv i Grønland, hvorfor vi opfordrer til forbedring af serviceringen i de byer og bygder, hvor det går godt med turismen, således at det får en afsmittende virkning for resten af Grønland på turismeområdet..

        

Vi  indstiller at de grønlandske værfter får en nytteværdi, og det er så vores indstilling fra Siumut til Landsstyret, ligesom det nødvendigt at værftet i Qaqortoq får endnu en chance. I forbindelse med Finansudvalget var på rejse i Sydgrønland, så har de været i Alluitsup Paa, og dertil er der blevet ydet midler indtil den 30. april til beskæftigelsen, og vi vil gerne opfordre Landsstyret, at de dermed får forøget bevillingerne, således at man derigennem kan skabe privatisering.

        

        

Vi ved at samfundsstrukturen hæmmer den økonomiske udvikling, hvorfor vi er klar til at deltage i ændring. Vi er klar til at deltage i en videre debat om de for høje billetpriser, ligesom Siumut er klar til at deltage i at finde forbedringer. Her er det vigtigt at både Air Greenland og Arctic Umiaq Line og forbrugerne deltager i problemløsningen

        

Fra Siumuts støtter vi i det i finanslovsforslaget nævnte initiativer for at nedbringe transportpriserne, hvilket vi vil vender tilbage til efter forårssamlingen, når Landsstyret kommer med en redegørelse..

        

Med hensyn til prisen på søfragt, og som trådte i kraft sidste år, den vil vi gerne opfordre til fra Siumut, at man nøje følger med i priserne, også fordi priserne har stor indvirkning for forbrugerne, og vi skal også ligger mærke til at man skal være parat med en tilpasning af priserne på eksportvarer. Med hensyn til en bedre, hurtigere transport af varer til bygderne, vil vi gerne have fra Siumut om at undersøge hvilke virksomhed der kan stå for det

        

Og med hensyn til vores eksport til EU og Danmark, at de bliver genstand for en unødig toldbehandling der medfører store udgifter, så foreslår vi fra Siumut, at Landsstyret indgår i forhandlinger for at ophæve denne begrænsning.

        

Med hensyn til ledigheden i Grønland, så er den steget lidt og især er der større ledighed i yderdistrikterne, og derfor smed hensyn til private iværksættere, der vil vi gerne opfordre fra Siumut, at disse bliver støttet. Og derudover mener vi fra Siumut, at man ikke kan komme uden om, at fagudlærte ønske om at flytte til et andet sted,  at de får bevillinger til dette,  fordi mobiliteten kan være gavnlig til at faguddannde kan arbejde på steder hvor der er behov for arbejdskraft.

        

Med hensyn til anlægs- og boligbyggeri,  der er det hensigten at man får bygget størst mulig antal  boliger, og at der sker en udvikling på renoveringsområdet, og at ordningen med lejer til ejer ordningen træder i kraft for hele Grønland, det vil gerne foreslår fra Siumut. Til Landsstyret. Endvidere vil vi overfor Landsstyret fremlægge at i forbindelse med huslejereformen, at husstande med indtægter på under 100.000 kroner får en mulighed ligesom det er blevet nævnt, at de kan få  bedre boligtilskud.

        

Man vil gerne bruge 752 mio. kr. til anlæg og renoveringsopgaver, det støtter vi fuldt ud, men vi forstår det sådan fra Siumut, at samtlige anlægsplaner i fuldt samarbejde med Finansudvalget og Landsstyret bliver nøje vurderet, og fordi der er behov for at de bliver mere tilpasset.

        

Vi vil gerne præcisere, at det er meget vigtigt med hensyn til planlægning af anlægsopgaver, at man  gør det med en fem-årig periode, og derudover skal  man også lave 10 årige planlægninger, og dette er vi parate til, at man kan medtage dette forslag til behandling af finanslovsforsalget for 2004.

        

Vi ved hvor vigtigt det er med driftsudgifter for samfundet, og vi skal gøre opmærksom på at det er meget vigtigt, at man følger nøje med i driftsomkostningerne, det er ikke godt for samfundet, at der er så høje driftsudgifter.

        

Med hensyn til vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og finansieringen af dette, der vil vi gerne indstille til, at Finansudvalget i samarbejde med Landsstyret, undersøger mulighederne for lånefinansiering af, og med hensyn til at der sker en udbygning på energiområder, der vil vi gøre opmærksom på, at der også bane vej for at man gør brug af alternative energiformer.

 

Vi vil fra Siumut arbejde for at landingsbanen bliver realiseret i Paamiut. Derudover med hensyn til lufttrafikken i Sydgrønland er at landingsbanen i Paamiut er tilpasset til trafikken. Dermed vil man gøre opmærksom på, at man så vidt muligt kan overvinde de lufttrafikproblemer i Sydgrønland.

 

Landsstyrets udsagn om hvordan Grønlands økonomiske sted, det har vi fuldt forståelse for i Siumut. Og at vi hidtil skal være opmærksomme på den og at vores økonomiske grundlag også i fremtiden kan danne grundlag for, at man kan gå videre. Landsstyret nævnte klart, at det er også den globale økonomi vi også skal være med til at vurdere. Fordi man plejer at sige, at Grønlands økonomi i de kommende år vil have en lavere vækst og her er det at vi ikke blot skal se på hvordan på hvordan strukturerne er i Grønland, men at vi skal fastholde og intensivere arbejdet med strukturbud. Det støtter vi fuldt ud fra Siumut.

 

At Grønland har behov for øgede indtægter, så er det også vigtigt at der først og fremmest skabes sunde rentable erhverv ud over fiskerierhvervet. Og at landsstyret i den forbindelse vil undersøge erhvervslivets rammebetingelser nøjere.

 

Og at danskernes tilbud, at de politisk kan være med til undersøgelse. Der mener vi, at denne mulighed bør indgå.

 

Med hensyn til at landsstyret vil forstærke erhvervet, der mener vi, at den bør være mere effektiv og  det støtter vi. Og med disse bemærkninger går vi ind for forslag til landstingets finanslov for 2003. Så vil vi i finansudvalget arbejde for den med glæde. 

 

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Ole Thorleifsen.

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit mener, at befolkningen i vort land ikke bør koncentreres i de få byer, der af myndighederne økonomisk allerede er udviklede. Da myndigheder ikke mindst i de foregående år har været de bevilgende myndigheder til de forskellige virksomheder er kun få byer til dels tilfældige blev i stand til usikkert at stå på egne ben.

 

Det er ikke alle byer, der af deres borgmestre til dels er enkelte medlemmer i denne sal, samt de såkaldt højtuddannede økonomer betegnes som vækstområder, der skaber nye økonomiske tiltag, som vort land har stærkt behov i kraft af eksport alene ved befolkningens beskæftigelse. De byer, bygder eller regioner der kan betegnes som vækstområder er dem, som kan forvalte eksportmulighederne eller som kan erstatte produkterne fra andre lande.

 

Derfor skal finansloven i større omfang og mest spredt som muligt være et redskab til at sikre en udvikling. Dertil er kun spørgsmålet om politisk mod til at tage sådanne initiativer og have en tillid til regionernes muligheder. Og selvfølgelig er det derfor det mest afgørende spørgsmål om at de folkevalgte i regionerne med deres gode evner og villighed inddrager befolkningen.

 

Hvis man oprigtigt erkender at målet ikke er at koncentrerer befolkningen i ganske få byer som det er tilfældet i dag, så må man slå fast, at realisere en spredt og balanceret finansiering. Hvis man oprigtigt mener, at man må dele byrderne og give lige muligheder, må man realiserer dette gennem skattelovgivningen i forhold til kommunernes alt for store skatteprocentforskelle. Som bekendt er en servicering af befolkningen på bedst mulige vilkår, en vigtig faktor i landets og befolkningens følelse af samhørighed hvad enten det er børn, ældre, førtidspensionister med mere.

 

Heldigvis har flere partier under den sidste landstingsvalgkamp herunder det nusiddende landsstyre lovet at være med til at forhøje skattefradraget, hvilket vil medfører lettelser for lav-, og mellemindkomstgruppen.  Og dette er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits målsætning.

 

Derfor ser Inuit Ataqatigiit med fortrøstning til behandling af punkt 18 den 10. marts her i år. Idet Siumut og Atassut også har inddraget størrelsen af fradraget i deres egen valgkamp.

Vi skal samtidig erindre landsstyret at vi under efterårssamlingen, da vi var med i landsstyrekoalitionen overfor landstinget har fremlagt, at vi ville udføre sammenlignende undersøgelser vedrørende skattelovgivningen i vort land i forhold til andre lande.

 

Og under vort kortvarige partnerskab i landsstyrekoalitionen i vinters har det været mig en glæde at afholde et møde med arbejdsgruppen. Under mødet blev jeg orienteret om at arbejdet ville fremlægges overfor landsstyret i marts næste år, altså i denne måned. Vi vil spørge om hvornår arbejdet vil blive forelagt overfor landstinget, idet arbejdet indeholder mange interessante aspekter og vil er desuden interesseret i at vide landsstyrets planer vedrørende dette arbejde. Den store forskel i befolkningens indtægtsgrundlag ligger i kommunernes skattemæssige betingelser.

 

I de kommuner hvor der i større grad ikke ydes tilskud fra centralt regi til arbejdspladser og erhvervsmuligheder ligger en skatteprocent på 250.000,00 kr. mens det højeste ligger på op til 20. mill. kr. Det kan ikke kaldes at optræde ærligt når sådanne forhold medfører at de kommuner som har de mindste muligheder i deres bestræbelser på at gøre deres pligt for befolkningens ve og vel, også er dem der betaler mest i skat. I de få kommuner som i dag har gode økonomiske muligheder og som allerede køre på fuld tryk, må udnytte deres kræfter på bedste vis.

 

Såfremt landstinget skal sikre at vort land som helhed fungerer godt er det de kommuner der ellers har ønske om at fungerer på bedste hvis og som ikke har fået større muligheder i højere grad af hjemmestyret. Vi skal koncentrerer os om at udvikle os. Såfremt vi oprigtigt vil give muligheder for et stærkt samfund og som er fundament for selvstændighed, mener Inuit Ataqatigiit at vi må koncentrerer os om de svagere stillede.

Hvor er svaghederne i vores forvaltning?

Og hvordan kan vi løse dem? Der er flere eksempler.

 

Landstinget har allerede indtil nu ydet tilskud på mere end 300 mill. kr. til turismen. I dag er Greenland Tourism som skal udvikle turismen mest koncentreret om dem der allerede fungere godt. Man skulle ellers tro, at Greenland Tourism tager dem der har behov forrest. Såfremt vi ikke ændre om på rejsepriserne så kommer vi ikke over problemet. Og derfor var man under iterluarnaaq i går endnu engang gjort sig nogen tanker om hvordan man kan billiggøre det, hvorfor det nu er en speciel lejlighed til at diskuterer det. De største tilskud til bygge-, og anlægsvirksomheder, dem der allerede køre på fuld tryk.

 

Ved at man udvikler dem der allerede køre på fuld tryk og som i de fleste tilfælde boligmangel skaber også samlivsproblemer ved at man tiltrækker folk som en magnet.

 

De få byer er også dem der giver mulighed for boligbyggeri og tildeling af lejerboliger til ejerboliger. Når man skal vurderer de lovgivningsmæssige tiltag i boligbyggeriet med tilbageblik, kan vi ikke lade være med at tænke på 10-40-50 mulighed for en andelsbolig, har man givet ulige muligheder for ved at man har åbnet vejen for lejer til ejer. Det er disse større byer der kun har mulighed for at optage realkreditlån. Oven på alt dette har landsstyret sat som mål at bygge flere boliger i disse større byer via landskassen af lejer til ejer indtægterne.

 

Da landstingsloven ikke har det formål af forskelsbehandle befolkningen opfordre Inuit Ataqatigiit til at der kan gives muligheder for de byer udenfor de større byer, at optage lån i stil med realkreditlån via bygge-, og anlægsfonden.  Lånefonden kan blandt andet finansieres ved indtægter fra køb af lejerboliger til ejerboliger. Ved at blive ved med at yde tilskud til de større byer i den størrelsesorden som i dag medfører blandt andet ufuldførte boligbyggerier halter i stor grad bagud, samt byggerierne bliver dyrere og dyrere. Selvom der er grænser for at færdiggøre et boligbyggeri vil Inuit Ataqatigiit opfordre finansudvalget om at  undersøge grunden til byggeriet ikke kan følge med finansieringerne.

 

Landstinget har ellers bevilget penge til direktoratet for boliger og infrastruktur for at kunne arbejde smidigere og hurtigere. Dertil regner vi med at disse er medtaget i redegørelsen for byggeriet, hvor i delene af landet bevillingerne er, samt hvordan midlerne bruges hos dem der har gang i byggeriet i hele landet, samt hvordan midlerne kan bruges generelt.

 

I forårssamlingen sidste år fremlande landsstyret et forslag  der sigter på at fremme erhvervsudviklingen hvor vi gik ud fra at dette forslag ville være med til at hjælpe på samfundsøkonomien og spørgsmålet er, om hvordan dette forslag er planlagt, idet vi ved gennemgangen af finanslovsforslaget ikke har kunnet finde noget om emnet.

 

Den 12 sides fremførelse i finanslovsforslagets almindelige bemærkninger om erhvervsudviklingen er blot ord som ikke indeholder håndgribelige planer, målsætninger, visioner eller andre ønskværdige emner. Da det vigtigste erhvervsvirksomheder skal arbejde på fornuftig måde, hjælper det ikke at landsstyret zig-zagger i sager vedrørende virksomhederne, alt efter hvor vinden drejer og om hvem der råber højest og dette må vi i højeste grad protesterer imod.

 

Krabbe-, hellefiske-, og rejefiskeri køre eller alle på fuld tryk. Landsstyret må nu erkende at kriser, samfundspålagter opgaver og ikke udnyttede ressourcer er med til at underminere et bæredygtigt erhverv. Et af de tiltagende i forhold til det kystnære fiskeri kan være at man uddanner ejerne som arbejdsgivere  også for fremtiden, og det er noget som fiskeriorganisationerne skal være med til at fastlægge.

 

Endvidere mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi til sikring af arbejdspladser bør gøre tiltag i forhold til de 300 besætningsmedlemmer som er af fremmed herkomst ud af de i alt 2000 besætningsmedlemmer.

 

Afslutningsvis hvor vi behandler erhvervsudviklingen, vil vi opfordre finansudvalget til at de 2 erhvervsudviklingsselskaber nemlig Greenland Ressources og Sulisa revurderes.   Da selskabernes målsætninger ligner hinanden er det fristende af fusionere disse 2 selskaber. Rationelt drift kan opnås i stedet for disse 2 selskaber har deres egne bestyrelser, direktioner og kontorfaciliteter.

 

Da vi under efterårssamlingen i 2002 påpegede tiltagene til forbedring af de offentlige pensioner og vi har hidtil ikke i større grad drøftet om disse er i harmoni med virkeligheden. Vor påpeg gik ud på om det største behov ligger i de 400 personer som der er blevet sigtet til.

 

Ved videreførelse af anlæg af lufthavnene fastholder Inuit Ataqatigiit at anlæggelse af en lufthavn i Paamiut realiseres. Såsom landstinget allerede har besluttet. Derfor har vi bemærket at landsstyret allerede vil yde bevillingen til forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk. Hvad er begrundelsen hertil? Landstinget har aldrig gjort beslutninger vedrørende dette.

 

Endvidere vil vi forespørge landsstyret om beskæring af rådene. Der er planer om at nedlægge ernæringsrådet, der er planer om at beskære ligestillingsrådet, der er planer om at videreføre kulturrådet i en beskåret form. Der er planer om at nedlægge erhvervsrådet for hele landet uden yderligere kommentarer. Der er planer om at bevare alkohol-, og narkotikarådet. Det at have et råd af fagfolk og som er besat af folk i vid udstrækning er hensigtsmæssig ved tanken om medbestemmelse. Hvad er der lagt til grund for prioriteringen eller nedprioriteringen af disse?

 

Efter at have det samlede finanslovsforslag til nærmere overvejelse vil vi hæfte os ved kritikpunkterne i finanslovsforlaget. For det første de forventede merindtægter på 36,6 mill. kr. til landskassen som vi har glædet os til. Og det er det som Siumut og Atassut har foreslået og som førnævnt, dem har vi glædet os til og det har vi alligevel ikke mere grund til, da landsstyret på den anden side vil forhøje udgifterne til forvaltning på 57,1 mill. kr. ifølge deres forslag. Og dette harmonere ikke med landsstyrets bemærkninger til forslaget i deres forelæggelsesnotat, idet landsstyremedlemmet bemærker blandt andet i sin fremlæggelse, og jeg citerer, @landsstyret ønsker en opbremsning i udgifterne for at skabe et råderum i økonomien fremover. Nedgangen i indtægterne medfører yderligere krav om mådehold på udgiftssiden@.

 

I landsstyret forelæggelse fremgår det trods alt af skatteindtægterne ikke vil ændre sig. Og i den forbindelse, hvor er løfterne om en skattereform som blev udtrykt i valgoplæggene? Hvor er resultaterne i forhold til landstingsbevillingerne til erhvervsudviklingen?

 

Inuit Ataqatigiit opfordre landstingets finansudvalg i denne forbindelse om nøje at undersøge hovedkonto 64. Der er i denne hovedkonto flere bevillinger til erhvervsfremme som sandsynligvis ved en fælles omlægning bedre kan gøre nytte. Erhvervsudviklingen vil ikke alene gøre nytte i forhold til skabelse af arbejdspladser, men vil også bane vejen til en selvforsyning i større grad. Og dette er i høj grad en opgave for landsstyremedlemmet for erhverv.

 

For det andet i forhold til vilkårene med hensyn til forsyning og befordring af passager til bygderne. Landsstyret betaler 58 mill. kr. til Pilersuisoq til forsyning af bygder og landskassen betaler 58 mill. kr. til Royal Arctic Lines bygdeforsyningsvirksomhed. Desuagtet har Pilersuisoq været nødt til at indkøbe flere hurtiggående fartøjer, da disse bevillinger ikke har været nok. Derudover betaler landskassen 65,5 mill. kr. til passagerbefordringen til bygderne, ligesom landskassen bliver nødt til at betale 108 mill. kr. til passagerbefordringen med helikopter til Air Greenland samt Air Alpha.

 

Inuit Ataqatigiit opfordre landsstyret til en primær revurdering af forsyning og befordring af passagerer  til bygderne. Ved en sådan revurdering bør forholdene i vort land tages som et udgangspunkt frem for selskabernes interesser. Inuit Ataqatigiit mener, at de enkelte hjemmestyreejede selskabers drift som kan drift som kan betegnes som en stat i staten  bør rettes op, således at driften basere sig på realiteterne i vort land og være tro mod den såkaldte grønlandisering.

 

For det tredive opfordre Inuit Ataqatigiit til at finansudvalget sammen med de respektive landsstyremedlemmer undersøger hele hovedkonto 72. Denne konto vedrører boliger og ikke mindst BSU-boliger. Det er nærliggende at tro at love som BSU-ordningen har grundlag i tilpasses de nuværende forhold. Kontrollen af ubeboede boliger ikke mindst i mange bygder og i byerne i yderdistrikterne er overhovedet ikke af rosværdig omtale.

 

Endvidere kan de mangeårige lejere som har betalt mange huslejer ikke bruge indbetalingerne til at blive ejere eller bruge dem som garanti. Ved rundrejser i vort land som medlem i landstinget bliver der gang på gang sat spørgsmålstegn ved uklarheden om hvem der egentlig har kompetence overfor BSU-boligerne. Dette bør afklares af INI A/S og Boligdirektoratet som deres forpligtelse. Dette er et stort problem for bygdebestyrelserne, kommunerne og ikke mindst de boligsøgende.

 

For det fjerde skal vi afslutningsvis blot forespørge landsstyret om deres bemærkninger i deres fremlæggelse, hvor man agter at  fastholde deres handlingsplaner vedrørende samfundsstrukturen. Om det også vedrører det som blev fremlagt under efterårssamlingen i 2000. Det nærværende lovforslag vi nu debatterer harmonere på mange punkter ikke planen som blev fremlagt i år 2000. Det er ikke nok blot at komme med politiske hensigtserklæringer uanset hvor flotte ordene er. I disse nedgangstider for indtægter er det ikke nok at tænke på mindre overskud på finansloven.

 

Og de økonomiske indtægtskilder bør prioriteres og tænke på, hvornår vi kan realisere de enkelte medlemmers store iver med at dele penge ud. Såfremt man skal tage en samlet vurdering af landsstyrets finanslovsforslag er man tilbøjelig til at tro, at vi befinder os blandt de olierige stater i Mellemøsten. Dette har ingen bund i virkeligheden og blot en illusion og dette bør landsstyret også i forvejen være klar over.

 

Med disse bemærkninger om landsstyrets forslag til finanslov 2003  ser vi frem til at deltage i den endelige behandling i finansudvalget og skabe de bedst mulige vilkår for samfundet.

 

Per Rosing Petersen, mødeleder, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Vi siger tak til Inuit Ataqatigiits Josef Motzfeldt og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen på vegne af Atassut, vær så god.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Vi har følgende bemærkninger fra Atassut til forslaget til landstingets finanslov for 2003.

Efter at have gennemgået landsstyrets forslag til landtingets finanslov for 2003 har Atassut følgende bemærkninger til førstebehandlingen.

 

Selvom samfundet sidste år har haft fundamentalt bedre økonomiske vilkår er vi i Atassut klar over at lavkonjunktur kan være lige om hjørnet, hvis styringen aktuelt og i fremtiden ikke bliver styret med fast hånd. Men til trods for det skal vi fra Atassut udtrykke vores tilfredshed med at landsstyret kalkulere med et overskud på 29,4 mill. kr. i finanslovsforslaget for 2003 som blandt andet også har taget højde for at det økonomiske vilkår ikke bliver forringet.

 

Den politiske stabilitet stagnerede, da der blev udskrevet valg i utide. Samtidig kom der væsentlig tilbagegang i samfundsøkonomien, men vi er til trods for det forpligtiget til at komme videre. Selvom landsstyrets forslag til finansloven ikke er væsentlig anderledes i forhold til den først fremlagte, indeholder den dog tiltag som vil gavne de mindre bevilgede i samfundet som vi i Atassut støtte fuldt ud.

 

I den midlertidige finanslov kalkulere man blandt andet med tilskud til rejepriser som skyldes lave markedspriser, tilskud til brændstof, tilskud til sikring af selskabers drift, ekstraordinære udgifter til handikappede samt anlægsudgifter som allerede er behandlet af landstinget og landstingets finansudvalg.

 

Landsstyrets nye forslag om tiltag indarbejdet i nærværende finanslovsforslag støtter vi ligeledes fuldt ud. Her er der tale om midler til reduktion af de lange ventelister indenfor sundhedsområdet, midler til dækning af stadig stigende priser på medicin samt til gardering af eventuelle stigninger i antallet på patienter der måtte blive behandlet i udlandet. I alt 20 mill. kr. som Atassut er rede til at støtte op om.  

Vi støtter ligeledes forslaget til øgede pensionsmidler til personer der hidtil ikke har kunnet opnå alderspensionsydelse på grund af ægtefællens indtægt. Den nye ordning som træder i kraft pr. 1. juli støtter vi fuldt ud. Ud over det er vi ligeledes indstillet på at støtte forslaget om afsættelse af 2,5 mill. kr. til næste år med henblik på forbedring af vilkårene for pensionister. 

 

Atassut skal endvidere meddele sin deltagelse i bestræbelserne på at forbedre vilkårene for de mindre bevilgede, som bliver ramt af huslejereguleringen med 3 mill. kr. i år og 5,6 mill. kr. i overslagsårene. Men når det er sagt skal vi fra Atassut kræve, at reguleringer der får direkte indflydelse på økonomiske formåen bliver planlagt mere nøje, da vi på denne måde ville blive bedre i stand til at undgå disse ekstrabevillinger til dækning af de negative følger af landstingets beslutninger.

 

Da udviklingen af kulturelle, sportslige og fritidsmæssige aktiviteter også udvikler stærke og ansvarsbevidste medborgere, som er indstillet på at arbejde for samfundet, er vi derfor i Atassut fortrøstningsfulde, da vi konstaterer, at Landsstyret er indstillet på at sikre den videre af rådet for nævnte aktiviteter.

 

Vi må i slutfasen ved indførelsen af den gode skole indrømme, at skolerne trænger til renovering og at alt for mange ganske enkelt er blevet alt for små. Atassut betragter det derfor for yderst påtrængende, at skolerne bliver renoveret og at andre bliver udvidet. Vi er derfor i Atassut indstillet på at være med til at gøre gavn i Landsstyrets bestræbelser på at yde ekstra indsats omkring optimeringer udover de allerede planlagte aktiviteter i by- og bygdeskoler.

 

Det er positivt med tiltag for at forbedre indkvarteringsmuligheder i de store uddannelsesbyer, idet vi er overbevidst om, at støtte på alle områder, også indenfor det indkvarteringsmæssige, vil reducere antallet af studerende, der springer fra i utide.

 

Alle tiltag for at reducere de offentliges administrationsomkostninger må så vidt muligt ikke afstedkomme ringere service af borgerne. Vi skal derfor fra Atassut anbefale, at man så vidt muligt bestræber sig på at undgå overfladiske planlægninger. Vi er ikke i tvivl om, at der kan hentes rationaliseringsgevinster.

 

Atassut vurderer derfor, at Landsstyrets planer om administrationsbesparelser på sammenlagt 30,2 millioner kroner i år og i de kommende tre overslagsår er forsvarligt og støtteværdigt. Når det er sagt, skal vi dog anbefale Landsstyret og kommunerne, at de bestræber sig på at finde områder, hvor de administrativt kan samarbejde, idet samfundet jo ikke har råd til dobbeltadministration på for mange områder. Atassut tror derfor på, at samarbejde kan sættes på skinner i stagnationsperioden uden nødvendigvis at egne interesser bliver skadet.

Det har ikke tidligere været så påtrængende end netop nu, at kommunerne og på den anden side Grønlands Hjemmestyre koordinerer arbejds- og byrdeopgaver. Vi kan ikke blive ved med at bruge kommunernes selvbestemmelsesret som en sovepude. Vi er ganske enkelt tvunget til at realisere Landsstyrets intention om mere smidig samfundsstruktur og økonomisk forsvarlighed. Hvis samfundet fortsat skal drives økonomisk forsvarligt, må vi bort fra sidste øjebliks hovsaløsninger og i højere grad ty os til mere sikre og mere langtidsorienterede planlægninger.

 

Specielt på baggrund af vores bestræbelser for at finde nye veje i forbindelse med vores ønske om større selvstændinghed, må vi tvinge os selv til at komme væk fra de traditionelle planlægningsmetoder, baseret på aktuelle problematikker, hvis vi vel at mærke ikke skal køre os selv ned.

 

Vi må bort fra vores lid til bloktilskuddet fra staten. Faktum er jo, at vi forhandler om bloktilskuddet hvert år, mens vi venter på Selvstyrekommissionens endelige rapport og selvom vi umiddelbart er i stand til at forudsige i hvor lang tid vi fortsat må regne med statens bloktilsud, må vi tage arbejdstøjet på og finde på løsninger med henblik på at fastholde niveauet for de aktuelle indtægter.

 

Derfor forstår vi Landsstyrets alvorlige anmodning til Landstinget så udmærket, altså at vi må holde os indenfor de givne rammer, ikke mindst i forbindelse med vores prioritering og er indstillet på at arbejde videre med udgangspunkt i denne anmodning.

 

Men Landstinget, Landsstyret og kommunerne er alene ude af stand til at løfte opgaven, Hjemmestyrets selskaber, erhvervsdrivende, organisationer og interesseorganisationer og ikke mindst de enkelte samfundsborgere. Vi må alle sammen i fællesskab være med til at sikre, at vores vilkår ikke bliver forringet. Vi må i fællesskab i ansvarlighedens navn og på baggrund af vores erfaringer i vores 24 års hjemmestyre arbejde videre og vi må endelige være opmærksomme på, at vores historie og vores aktuelle situation alene ikke kan være fundament til at videreføre styringen og administrationen af vores land til de næste generationer, idet vores efterkommere jo også skal videreføre til deres efterfølgere. Vi må derfor efterlade umodenhedens år og arbejde videre som ansvarlige voksne.

Vi har brugt alt, der kan fremme vore økonomiske formåen. Vi må holde op med at sætte vores lid til tilskud fra Landskassen. Det kan jo ikke passe, at samfundsmidlerne alene skal sættes til side til dårlige økonomiske år, selskaberne. Ikke mindst Grønlands Hjemmestyres selskabers tendens til at hente landskassemidler må gøres til saga blot. Vi må væk fra, at midlerne kun bliver brugt til at dække hullerne i nedgangstiderne i stedet for at bruge dem til erhvervsfremme og vi må samtidig bort fra at drive erhverv, der alene er baseret på tilskud. Vores erhvervsdrivende, hvad enten de er baseret på fiskeri eller byggeri, må lære at gardere sig bedre til dårlige tider. Enkelte individer må blive bedre i stand til at spare op til bolig, etablering af virksomhed og alderdom. Sagt som helhed, vi må alle sammen uden undtagelse blive bedre til at sikre, at vort lands økonomi bliver konsolideret.

 

Landsstyret synliggør i deres forslag til finanslov, at indtægterne indenfor en bestemt tidshorisont vil blive reduceret med 200 millioner kroner om året i de kommende år, idet statens afsættelser til modernisering ikke længere er til stede, og også fordi selskaberne, som tidligere har skyldt Landskassen, nu har indfriet deres forpligtelser. Alene det indikerer hvor vigtigt det er, at man betræber sig på at fastholde kontinuerligheden i Landskassens indtægter.

 

Landsstyrets udmelding om nødvendigheden i at ændre samfundsstrukturen vil få effekt for os lovgivere, kommunerne og naturligvis også for samfundet som sådan, må vi tage op som en udfordring og løse på en måde, som vi alle sammen kan leve med. Hvordan kan vi tilpasse vort langstrakte land og dets levende og ikke levende naturgivne ressourcer op den mest sammenhængende måde? Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere de forskellige selskaber? Hvordan skal vi prioritere anlægsopgaver tilpasset bestemte steder? Hvilken indflydelse vil disse have på samfundets boligforhold? Hvilken sammenhængende løsningsmodel på det sociale område skal vi vælge? Hvordan skal sundhedsvæsenets service tilrettelægges? Også alle andre samfundsrelevante spørgsmål, der vil få indflydelse på samfundsstrukturen er Atassut indstillet på at deltage i.

 

Set under et, må vi opstille realistiske strukturtilpasninger i samfundsøkonomien, arbejdsmarkedet, administrationen, i trafikken til havs og i luften samt transport, i produktionssektoren i by og bygder, indenfor erhvervslivet, indenfor teknologien, skatteområdet, indenfor afgiftspålæggelser og ikke mindst indenfor uddannelse og den sociale sektor og under hele processen må vi således også hele tiden bestræbe os på at sikre, at samfundsmidlerne bliver udnyttet til fordel for alle.

 

Vi må føre kontrol med såvel importen og eksporten og vi må hele tiden bsstræbe os på, at vores eksport overstiger importen. Vi må også i vores lovgivningsarbejde passe meget på med ikke at lægge nogen hindringer for initiativrige igangsættere. Vi må støtte private næringsdrivende og ikke mindst de, der vil etablere sig. Vi må samtidig gøre det attraktivt for kapitalstærke udlændinge at investere i vort land.

 

Vi må på alle områder gøre det attraktivt at leve i dette land og så må vi gøre alt for at fastholde vores elite og fortsætte med at øge den og ikke mindst må vi lokke udenlandske erhvervsfolk til vort land. Vi må ligeledes i vort samarbejde med EU holde op med alene at sætte lid til indtægterne fra fiskeriaftalen. Vi må arbejde for at øge samarbejdet på andre områder og vi må for enhver pris bestræbe os på at optimere vores eksport.

 

Med disse ord kommenterer vi Landsstyrets forslag til landstingslov om finanslov for 2003 og det er altså 1.behandling, idet vi samtidig anbefaler, at partiernes indlæg bliver vurderet nøje af Finansudvalget inden 2.behandlingen af punktet. Vi skal herved fra Atassut udtale, at vi glæder os til at være medaktører. Tak.

 

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Vi siger tak til Jakob Siverthsen på vegne af Atassut og den næste er så Per Skaaning fra Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Jeg skal hermed fremkomme med Demokraternes kommentar til 1.behandling af finanslovsforslaget for år 2003.

 

@I min grønlandske ungdom, da min far lærte mig at køre hundeslæde fik jeg altid belært, at når mændene drager ud på jagt og kastede sig på hundeslæden i farten, så ser de aldrig tilbage. Nej, hjemmets varme har man lagt sig bag sig og foran venter udfordringen, uvisheden og måske også eventyret. Så skal sindet hverken tynges af længsel og medbragte bekymringer@.

 

Citatet er af Ivars Silis. Umiddelbart, når man læser ovennævnte citat, får man indtryk af, at han billedligt talt forsøgte at beskrive den økonomiske planlægning i Grønland i de sidste 25 år. For hånden på hjertet, er det ikke sådan, vi har planlagt vores økonomi, hvor vi efterfølgende må konstatere, at vi ikke har lært af vores fejltagelser.

 

Hvis vi fortsætter det billedlige sprog kan man videre tilføje, at vi nu er kommet til det sted, hvor vi skal besøge de høje fjelde og den tynge is. Og hvis vi et øjeblik kaster blikket bagud, hvad ser vi så? Et slædespor? Ikke et lige spor mod et bestemt mål? Nej, så langt fra. Det ligner mere spor, der slynger sig hist og pist og fortier, undskyld fortoner sig i årtiers rejser og opgaver i Grønland.

Der har været mange gode, men vemodige stunder.   

 

Tiden er nu kommet, hvor vi må standse op og spørge os selv: AHvor er det egentlig vi vil hen? Vil vi blive ved med at køre ad en snoet slædespor eller vil vi begynde at fastsætte nogle mål at køre efter?

 

Landstingets Finanslov plejer ellers altid at være et godt pejlepunkt for i, hvilken retning vores samfund skal bevæge sig hen. Men med nærværende finanslov som Landsstyret præsentere for Landstinget, er det desværre uklart og sløret. Det er i hvert fald svært at se i hvilken retning, hvor vi nu skal bevæge os hen.

 

Grønland står i dag over for store udfordringer både økonomisk og menneskeligt. Udfordringer, som ikke kan lade sig løse, hvis vi fortsat vælger, at tage en snoet og stenet vej. Udfordringer,  som vil gribe radikalt ind i manges hverdag. Udfordringer, som vil kræve, at vi, politikere, foretager de nødvendige prioriteringer. Prioriteringer, som for nogen vil føles uforståelige og uretfærdige, men som på sigt vil blive betragtet, som indiskutabelt.

 

Det økonomiske råderum, som Grønland i de sidste par år har oplevet på baggrund af den generelle højkonjunktur i udlandet og de høje priser på vore vigtigste eksportvarer, fisk i almindelighed og rejer i særdeleshed ser nu ud til kraftigt at være på retræte. Vi kunne have brugt de gode tider til at spare op. Vi kunne have investeret i fremtiden, men hvad skete der? Vores økonomiske råderum er derimod blevet ødslet bort på en måde, som sikkert ingen i salen er tilfredse med i dag, hvis vi kunne gøre det om.

 

Hvis vi kunne gøre det om, vil de økonomiske prioriteringer helt sikkert have set helt anderledes ud. Når Landsstyremedlem for Økonomi, Augusta Salling i sin afsluttende bemærkning her i dag har manet til mådehold, kan vi kun fra Demokraterne tilslutte sig dette fromme ønske. Men det store spørgsmål er, hvorvidt ord og mådehold er nok til at få vort land rettet på det rette slædespor igen. Jeg tvivler. Det kræver langt mere end mådehold. Det kræver handling.

 

Handling, der viser, at vi tager situationen alvorligt. Handling, som viser overfor vores samfund og her ikke mindst omverdenen hvilken vej, vi har valgt at følge i fremtiden. Men det kræver samtidig, at vi har mod til at stå med vore beslutninger og selvom det på nogle punkter vil komme til at gøre ondt.

 

Vi har ikke lyst til at være sociale klienter. Det kontante budskab, blev Finansudvalget mødt med under den netop overståede budgetseminar af en gruppe medarbejdere på NUKA A/S-fabrikkens medarbejdere i Alluitsup Paa, der kæmpede for deres fabriks overlevelse.

 

Alluitsup Paa er som så mange bygder og yderdistrikter økonomisk hårdt ramt af de dårlige konjunkturer. På mange måder var det en utrolig opløftende, at blive mødt med denne form for optimisme i en ellers svær tid. Det var rart at opleve, at der var vilje og ikke mindst lyst til forandring.

 

Det får en til at se mere lyst på fremtiden og i fællesskab skal i gang med at realisere de kommende års udfordringer. For i den sammenhæng får vi nemlig brug for al den vilje og lyst, der er til stede i samfundet.

 

På netop de kommende års udfordringer bliver det helt store omdrejningspunkt, hvis Grønland økonomisk skal på fode igen. Hvis selvstyretanken for alvor skal realiseres, hvis flere unge skal uddannes. Hvis rammerne for erhvervslivets udfoldelse skal forberedes - undskyld forbedres og hvis vi skal forbedre forholdene for de allersvageste grupper i vort samfund, herunder ikke mindst de omsorgssvigtede.

 

Og hvad er det så for nogle udfordringer, vi står over for? Ved nærlæsning i Finansloven falder man hurtigt over nogle enkelte punkter. Tele Greenlands låneafdrag på 50 millioner kroner plus renter bortfalder til næste år.

 

Derudover er det de politiske for EU, som tydeligt viser, at en årlig fiskeriaftale på 319 millioner ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Her må vi muligvis forvente eller risikere, alt efter temperament, at tilskuddet højst sandsynligt vil blive reduceret væsentligt, muligvis til det halve og for den resterende del af beløbet vil det højst sandsynligt blive stillet nogle betingelser i retning af nogle strukturpolitiske betingelser.

 

Endvidere udløber statens andel af sektorprogrammet næste år, hvilket vil betyde yderligere en reduktion af vore indtægter på knap 50 millioner kroner. Ligeledes skal vi til næste år forhandle en ny bloktilskudsaftale med Danmark, hvor der både fra grønlandsk og fra dansk side er lagt op til, at der vil ske en reduktion i bloktilskuddet. Hvor stort et beløb, der vil blive reduceret med kan vi kun gætte på.

 

Men en hurtig sammentælling af ovennævnte relationer af vore fælles indtægter, giver altså et beløb på størrelsesordenen 250 millioner kroner. Et beløb, som vi fremover skal finde på anden vis enten gennem besparelser eller alternative indtægter. Forestil jer dette millionbeløb i relief, så svarer det altså til knap 5% af vort samlede indtægter eller knap det samme beløb, som vi bruger til servicekontrakter til Air Greenland, Arctic Umiaq Line og Royal Arctic Line. Eller så svarer det også til en tredjedel af bloktilskuddet til kommunerne.

 

Hvordan skaffer vi så de 250 millioner kroner til at opveje tabet af vore indtægter, så vi i det mindste kan forblive på samme niveau. I den sammenhæng kunne det være interessant hvis Landsstyret her og nu kunne komme med nogle betragtninger omkring dette emne, da det uden tvivl vil blive en økonomisk hård realitet, som vi snarligt skal til at forholde os til.

Efter Demokraternes opfattelse vil vejen imod en bæredygtig økonomi indeholde følgende emner. Som overordnet udgangspunkt at forfølge den strukturpolitiske handlingsplan for år 2000. Selvom den er 3 år gammel, har den aldrig været så aktuel som i dag. Desværre kan man tilføje, da det dermed viser, at det tidligere Landsting ikke har efterlevet intentionerne i handlingsplanen.

 

Kort fortalt indeholder den strukturpolitiske handlingsplan bl.a. reduktion af tilskuddene til erhvervene, ophævelse af ensprissystemet og på en kraftig forøgelse af vores videnskompetance i form af uddannelse på alle niveauer.

 

Derudover en kritisk gennemgang af Hjemmestyrets udgifter. Aldrig har vores driftsudgifter i det grønlandske samfund været større end i dag. De er nu nået et niveau, hvor de røde advarselslamper nu blinker så faretruende, at vi ikke har råd til at lade dem stige mere. I løbet af de sidste 4 år er udgifterne steget med ca. 25%, uden at indtægterne er fuldt med i samme stigningstakt. Med andre ord: Det er tid til handling.

 

Eksempelvis kan det yderligere nævnes, at vores sociale og sundhedsudgifter alene lægger en beslag på næsten 30% af vores indtægter og intet tyder på, at i den nærmeste fremtid vil falde, nærmest tværtimod.  Alene den forventelige stigning i antallet af ældre medborgere i fremtiden vil lægge en yderligere pres på udgifterne, herunder ikke mindst de lovpligtige.

 

I den sammenhæng er det glædeligt, at Landsstyret i Finansloven for år 2003 erkender vigtigheden af, at den private pensionsopsparing skal øges markant, hvis vi skal kunne servicere den stigende antal ældre medborgere på betryggende vis.   

 

Til orientering kan nævnes, at vi i dag er tre personer til at betale en pension, når min generation går på pension, så er der kun to pensioner til at betale den samme pension. Vi ser derfor frem til med glæde, at kunne modtage et udspil på pensionsområdet.

 

Et andet udgiftsområde, hvor der er grund til at være bekymret er kommunernes økonomi. Bloktilskuddet til de grønlandske kommuner er i løbet af de seneste år steget markant. På trods af den økonomiske indsprøjtning er flere kommuner i Grønland yderst trangt økonomisk, hvilket har resulteret i, at de er kommet under lovens krav om en kassebeholdning for over 5% af kommunens samlede drifts- og anlægsudgifter. Der er allerede nogle eksempler på, at kommunerne har lånt penge af Hjemmestyret, hvor man umiddelbart godt kan være lidt nervøs for, om de kan betale beløbet tilbage.

 

Hvis det ikke sker, har Hjemmestyret påtaget sig en udgift, som den ikke har budgetteret med. Hvilke overvejelse har Landsstyret gjort sig i den retning at få løst dette problem? I den anledning er det måske en overvejelse værd, om vi ikke snart skulle overveje, at samarbejde med kommunerne og få påbegyndt en debat om, hvorvidt vi ikke har for mange kommunale administrationer til at betjene en befolkning på snart 57.000 mennesker.

 

Med den nyeste teknologi er der mulighed for, at centralisere mange funktioner, uden at servicen vil blive forringet. I visse tilfælde vil den sikkert forbedret, da ekspertisen vil være samlet et sted. Det var da en mulighed for at reducere udgifterne. Vi skal være bedre til at udnytte potentielle stordriftsfordele?, i stedet for altid at satse på smådrift.

 

Det er ikke kun kommunerne, der skulle overveje om de ikke skulle sammenlægges. Det samme kunne visse af vores hjemmestyre-ejede selskaber ligeledes overveje. Hvorfor ikke lade transportselskaberne blive fusioneret i et selskab. Der tænker jeg på Air Greenland, Arctic Umiaq Line og Royal Arctic Line og BLV. Et stort transportselskab, hvor der kun er en direktion og en  bestyrelse. Udover en reduktion af dyre medarbejdere vil det helt sikkert kunne opnås stordriftsfordele.

 

Det samme kunne gælde for landets erhvervsudvikling. Hvorfor har vi både Greenland Tourism, Greenland Resources og SULISA? Lad os dog slå de tre selskaber sammen til en slagkraftig erhvervsudviklingsselskab. Udover nogle øjeblikkelige besparelser vil det højst sandsynligt give en målrettet erhvervsudvikling og man vil få ekspertisen samlet på et sted.

 

Efter Demokraternes opfattelse er det derudover på tide, at samtlige udgiftskonto bliver set grundigt og kritisk igennem for at finde nogle potentielle besparelser. Endvidere er Demokraterne stadigvæk modstandere af, at der skal etableres en overflødig lufthavn i Paamiut eller en universitetspark. Vi har p.t. ikke råd til den slags projekter i en tid, hvor den økonomiske råderum ikke tillader den slags projekter. Vi skal nøje afsætte vores midler til de områder, hvor investering giver det samfundsmæssige største afkast.

 

Her tænker jeg først og fremmest på vores forsømte folkeskoler, men dem vil jeg komme tilbage til. For at forvente en dårlig udvikling skal vi ikke alene foretage en lang række besparelser. Vi skal også investere i fremtiden, hvilke vil sige erhvervslivets rammer og betingelser.

 

Finansloven for år 2003 er på ca. 800 sider og heraf har Landsstyret kun fundet det relevant, at bruge 12 side på at omtale punktet om erhvervsfremme. Og det bliver endnu værre, når man læser - nærlæser de par afsnit. De er kemisk renset for visioner. Der gives ingen anvisninger til hvordan rammerne for erhvervslivet skal forbedres. Det erhvervsliv, som er udset til at genere endnu flere indtægter end i dag, så de kan kompensere for en reduktion i bloktilskuddet.

 

Det er ikke nok med flotte visioner på erhvervsområdet, også her kræver det handling. Igen, man kunne starte med at kigge på anbefalingerne fra den strukturpolitiske handlingsplan. Demokraterne er af den opfattelse, at varerne skal produceres der hvor rentabiliteten er størst, sagt med andre ord: Hvor afkastet er størst, både for virksomhed og dermed også i sidste ende for samfundet.

 

En filosofi, som også følges af vores største virksomhed Royal Greenland. En filosofi, som tydeligst kunne aflæses i deres seneste regnskab. Efter en periode med tvingende resultater fremviser virksomheden igen et årsregnskab, hvor de viser evnen til at tjene penge. Hvis man nærlæser deres regnskab vil man se, at det først og fremmest er deres to store fabrikker i udlandet, som generer penge hjem til virksomheden og dermed hjem til det grønlandske samfund. En indtjening, som vi ærligt må erkende ikke kunne opnås i Grønland.

 

Grunden til, at jeg fremhæver ovennævnte eksempel er, at der i visse kredse er et ønske om, at eksempelvis Royal Greenland skal producere deres eksporterede fødevarer i Grønland og ikke i udlandet. Demokraterne er af den opfattelse, at hvis Royal Greenland blev tvunget til at hjemtage deres udenlandske produktion, vil det være en katastrofe for virksomheden og en alvorlig bet for  Grønland. Vores lands afhængighed af vores største virksomhed er så stor, at hvis vi begynder  at opstille begrænsninger for deres drift af virksomheden, vil det ende i en katastrofe. Det er vores opgave som politikere, at opstille rammerne for erhvervslivet i henhold til den strukturpolitiske handlingsplan og dermed overlade til erhvervslivet, at udfylde rammerne. Det er jo det, de er bedst til.

 

På uddannelsesområdet levner Finansloven desværre ikke mange håb for fremtiden. Der er ikke overensstemmelse mellem de tykke rapporter og den afsatte beløb på Finansloven. Eksempelvis  står.....skulle påbegynde Den Gode Skole den 1. august, vel vidende, at hovedparten af landets skoler nærmest skriger efter at blive udvidet og renoveret. Nogle skoler trænger til det mere end andre.

 

Når man så på den ene side oplever, at Landsstyret hele tiden refererer til en snarlig påbegyndelse af Den Gode Skole som svaret på alle problemer og at de på samme tid kun afsætter knap 20 millioner kroner til en renovering og udvidelse af skolerne, så er der noget helt galt. Et meget lavt beløb, sat i forhold til Boligdirektoratets tidligere anbefalinger, at der årligt skulle afsættes knap 80 millioner kroner over de næste 15 år.

 

Her ønsker Demokraterne en opprioritering, så skolernes rammer bliver så optimale som muligt. Der er ellers en bred opbakning i salen for, at uddannelse er nøgleordet for succes. Det er derfor kritisabelt, at Landsstyret har afsat så få midler på området.

 

I relation til ovennævnte om uddannelse, vil vi opfordre Landstinget til at skabe rammerne for, nej jeg starter helt forfra. I relation til ovennævnte om, at Landstinget skal skabe rammerne for erhvervslivet, vil Demokraterne anbefale, at Landsstyret styrker de tekniske og økonomiske uddannelser.

 

Med disse ord vil jeg anbefale, at Finansloven sendes videre til behandling i Finansudvalget og ser frem til en god debat. Tak.

 

Aqqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Og den næste taler er så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

I forbindelse med den anden 1.behandling af forslaget til  Landstingsfinanslov for 2003 skal jeg på vegne af Kandidatforbundet efter at have vurderet forslaget seriøst så vidt muligt komme med følgende bemærkninger.

 

Jeg skal til at starte med at oplyse, at jeg ingen intentioner har om, at komme med bemærkninger til at bearbejdning og trykning af den oprindelige forslag til landstingsfinanslov for 2003 uden tvivl har været omkostningsfuld for samfundet.

 

Jeg skal derfor kun henvise til Kattusseqatigiits tidligere bemærkninger under 1.behandlingen af det oprindelige forslag til Landstingsfinanslov.

 

Nærværende forslag til Landstingsfinanslov, som nu bliver fremlagt, og som på flere områder efterhånden er savnet af samfundet har jeg besluttet at støtte den i princippet, ikke mindst på baggrund af, at der i forslaget til Finansloven fremgår flere afsættelser, som vil have positiv effekt for samfundet og ikke mindst for erhvervslivet som økonomien generelt.

 

For eksempel vil man sikre den fortsatte drift af produktionsfaciliteterne i Alluitsup Paa, Qaqortoq, Paamiut, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Endvidere foreligger der nu forslag om forhøjelse af ydelserne til ældre, de handicappede, førtidspensionisterne samt forhøjede tilskud til sporten og kulturen, som man jo oprindeligt ville have reduceret.

 

Der er således også i forslaget indarbejdet midler til byggeri og renoveringer, som samfundet har behov for og der er også indarbejdet andre forslag, som Kandidatforbundet støtter i det store og hele. Da jeg har sagt dette skal jeg hermed underbygge de punkter, jeg ikke er enig i.

 

Det første drejer sig om forhøjelse af midler til Landstings- og Landsstyremedlemmers vederlag. Her vil jeg på det kraftigste anmode Landstingets Finansudvalg inden fremlæggelse til 2.behandling at seriøst, at arbejde for, at disse tilpasses de realistiske forhold, som nu engang eksisterer i samfundet.

 

Selvom der er meget at udtale til andre punkter udover de nævnte, skal jeg på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man prioriterer og arbejder alvorligt med henblik på realisering af følgende punkter.  Erhvervsfremme samt udvikling og realisering af tiltag, som kan få positive gavn for Landskassen.

 

Når vi alene ser på landets vigtigste erhverv, fiskeriet, som i løbet af de sidste år er blevet strukturtilpasset, så er der behov for en investering på rundt regnet 200 millioner kroner, alene til udskiftning af den eksisterende kystnære fiskeriflåde.

 

Jeg skal derfor til Landsstyret og Landstingets Finansudvalg på vegne af Kandidatforbundet anbefale, at man forsøger at finde eller at man forsøger at etablere nye muligheder for at det kystnære fiskere og ikke mindst jollefiskere får mulighed for lån til anskaffelse af nye fartøjer.

 

Som en forlængelse af denne anbefaling skal vi fra Kandidatforbundet kræve, at man samtidig arbejder for, at fiskeressourcerne bruges med omhu, ikke mindst i forhold til bestræbelserne for bæredygtig udnyttelse af fisk og fangstdyr.

 

Det er ligeledes vigtigt, at arbejde for, at man ændrer kravet om indhandling af kun tørrede sælskind. Hvis bestræbelserne gør fangererhvervet mere rentabelt skal have effekt, idet fangerne i Upernavik-området har givet udtryk for deres tilfredshed med indhandling af afspækkede sælskind i frossen stand og jeg skal anmode Landsstyret om, at indarbejde at denne praksis spredes til andre fangerområder.

 

At kommunerne ved forbedring af den eksisterende lovgivning får bedre mulighed for at være med til etablering af erhverv i højere grad end hidtil, uden at konkurrere med de private, anbefales Landsstyret ligeledes, at tænke mere alvorligt over flere tiltag står i stampe pga. de manglende muligheder i den eksisterende lovgivning.

 

Og jeg skal i den forbindelse anmode om, at den af kommunernes Landsforening allerede sidste år til Landsstyret fremsatte forslag til forbedring af kommunernes investeringsmuligheder, snarest bliver genstand for behandling i Landstinget.

Vi er jo bekendt med, at Landskassens og kommunernes indtægter er stagnerende, bl.a. pga. eksisterende fiskepriser samt problemer i opfiskning af diverse fiskearter.  Denne tendens har kommunerne allerede mærket og når vi ser på kommunernes samlede budgetter i år opereres der med et samlet underskud på 105 millioner kroner.

 

Det er derfor nødvendigt, at kommunerne får bedre muligheder for at være medaktører i bestræbelserne på at etablere nye, vedvarende arbejdspladser.

 

Det er helt sikkert, at forenkling af den centrale styring vil blive gavnligt på alle områder, også omkring økonomien. Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet med glæde oplyse, at vi i Kandidatforbundet er glæde for en del af Landsstyrets målsætninger, bl.a. målsætningen omkring minimering af den centrale styring i forbindelse med anlægsopgaver. Selvom der naturlig kan være nogle fordele ved centralstyringen er det dog en kendsgerning, at dette er en fordyrende og forhalende element.

 

Vi i Kandidatforbundet er derfor indstillet på, at arbejde med i bestræbelserne på uddelegering af opgaver inden for byggeriet for at opnå mere smidige og billigere administration af anlægsopgaver. Det er yderst anbefalingsværdigt, at kompetence omkring anlægsopgaver, som allerede er prioriteret i Finansloven bliver uddelegeret til kommunerne, så man på denne måde kan opnå hurtigere behandling og undgå, at alt for mange kontorer bliver involveret og jeg mener yderligere, at man i højere grad må satse på, at bruge samme arkitektstegninger i flere omgang, fordi vi jo er bekendt med, hvor dyre enkeltstående arkitektopgaver kan være.

 

Jeg mener ligeledes, at prisreduktions-fremmende elementer også bør komme med i Landsstyrets overvejelser og det er, at man bl.a. indstiller synliggørelse af beløb på diverse afsættelser af anlægsopgaver i forskellige byer, da det jo er en sag, at tilbudsgivere i forbindelse med licitation automatisk går ud fra det bevilgede beløb.

 

Jeg er af den overbevisning, at det er på sin plads, at man i hvert tilfælde giver tilbud på opgaver, der har til hensigt, at samtlige bevillinger til projekter bliver brugt hver gang. Jeg foreslår derfor, at man opstiller bevillingerne til forskellige projekter på forskellige steder fremover figurerer samlet på Finanslovsforslaget, da vi også på denne måde vil se mere interessante bud i forbindelse med licitationer. Og en anden positiv effekt på denne praksis vil være, at man bliver i stand til at tilrettelægge billiggørelse af anlægsopgaverne.

 

Jeg skal endvidere anbefale Landsstyret, at de samtidig overvejer eventuelt indførelse af etapebyggerier i forbindelse med boligbyggeri, for på denne måde at opnå mere kontinuerlig byggefrekvens året rundt. Altså for at opnå, at byggesektoren bliver beskæftiget uanset vejrliget og eksempelvis kan det være en ide, at koncentrere sig om fundamentbyggeri i sommerperioden, de udvendige om efteråret og så det indvendige om vinteren.

 

Vi er dog samtidig betænkelige ved afskaffelsen af 60-40-finansieringsmodellen i Kandidatforbundet, selvom byggeri af eget hus og andelsboligbyggerier er en positiv tendens, men pga. at rigtig mange fortsat ikke har råd til egen bolig eller andelsbolig er vi derfor betænkelige ved afskaffelsen af 60-40-finanseringsmodellen.

 

Vand. Vi må bestræbe os mere på, at eksportere mere vand, idet vi pga. aktuelle vurderinger jo har nok af denne ressource i vort land. Tiden er inde til, at Landsstyret gør sig nøjere overvejelser for at tjene på denne ressource.

 

Det er nemlig faktum, at vand i visse steder i verden er dyrere end olie. Det er således også efterhånden almindeligt kendt, at mangel på vand mange steder afstedkommer sundhedsproblemer. Vi må derfor i højere grad prioritere undersøgelse af eksportmulighederne af vand, i stedet for at fortsætte med at satse på det meget usikre olieefterforskning og olieudvindingstiltag.

 

Vi må også i højere grad udvikle turismen. Ikke mindst skal vi gøre vores seværdigheder mere attraktive for interesserede rundt i verden og vi må derfor i højere grad politisk arbejde for investering i denne søjle.

 

Vi kan gøre dette mere rentabelt. Vi kan gøre dette mere rentabelt ved at strukturere trafikken bedre og gøre rejsemuligheder med fly og skibe mere attraktive, i stedet for den aktuelle praksis med konstant at forhøje billetpriserne.

Vi kan som et eksempel nævne Ilulissat turistaktørers reaktion på flytning af en S61-helikopter fra området, som de mener vil have en negativ effekt på deres troværdighed. Det kan jo på ingen måde betvivles, at turister, der har lagt billet ind på denne mulighed også vil blive skuffede.

 

Jeg skal derfor på vegne af Kandidatforbundet kræve overfor Landsstyret, at der gøres ekstraordinært indsats for at eliminere den blandt turisterne opståede tvivl med turistaktørernes troværdighed. Alene det, at turister bliver skuffede kan have en særdeles negativ effekt på indtjeningen på området, så længe halvdelen af turisterne til Grønland foretrækker at komme til Ilulissat-området.

 

Ligeledes er det nødvendigt at placere en S61-helikopter på området af hensyn til behovet for redningsaktiviteter og sikkerhed. Det er jo en kendt sag, at der må investeres før indtægter begynder at strømme ind.

 

Kandidatforbundet mener derfor, at man rammer forbi, at man i 2003 lægger op til en reduktion af tilskuddet til turismeudviklingen med 2 millioner kroner, idet turismen som aldrig før aktuelt har behov for en håndsrækning.

 

Tallene fra Grønlandsk Statistik viser, at der er sket fremgang i vort lands økonomi siden 1993 og indtil 2001. Og dette har uden tvivl haft en positiv effekt i samfundet, men fra 2002 er indtjeningen begyndt med at falde og det har også haft en afsmittende virkning eller effekt på kommunernes formuer. Det kan i Grønlandsk Statistiks tal konstateres, at vort land har haft en eksportunderskud i nærheden af en halv millard kroner.

 

Når man hører tal i denne størrelsesorden har man grund til at blive bange. Vi kan derfor ikke komme uden om, at Landsstyret må bestræbe sig på at kompensere for denne mindre indtjening, ikke mindst på baggrund af, at det er faktum, at skatte- og afgiftsindtægterne og ikke mindst selskabernes skattebetalinger vil falde i 2000 i forhold til 2001.

 

Det er derfor nødvendigt med rationalisering, forenkling af centraladministrationen og uddelegering af kompetencer og vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at Landsstyret bestræber sig på at øge investeringerne til erhvervsudviklingen og vedvarende beskæftigelse.

 

Til sidst skal jeg anbefale, at Landstingets Finansudvalg nøje vurderer anlægsopgaver inden for kirke og andre poster, idet bevillinger til området de sidste mange år nærmest har stået i stampe og videre skal jeg anmode om en nøjere vurdering af de faldne bevillinger på skoleområdet, som var på 29 millioner kroner i 2001, 19 millioner kroner i 2002 også 9 millioner kroner i 2003. Denne tendens svarer til ikke-intentionerne om en indførelse af Den Gode Skole - Atuarfitsialak.

 

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at punktet bliver genstand for behandling i Landstingets Finansudvalg inden fremlæggelsen til 2.behandling.

 

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Ja, den næste, der har bedt om ordet, det er Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak.

På vegne af Landsstyret siger jeg tak til bemærkningerne fra partierne og Kandidatforbundet. Først skal jeg lige præcisere, at selvfølgelig her med hensyn til spørgsmål og påpegninger til enkelte Landsstyreområder, så vil de berørte Landsstyremedlemmer have mulighed for at besvare dem og jeg regner fuldt ud, at man vil bruge denne mulighed og jeg vil her ved min besvarelse tage udgangspunkt i bemærkningerne til Landstingets Finanslov.

 

Først så skal jeg lige præcisere, at Landstinget selvfølgelig overhovedet, Landsstyret er vidende om, at det nuværende Landsstyre kun har haft en 14-dages tid til at udarbejde dette landstingsfinanslov.

 

Og derfor lader man fra Landstingets side kræve, at man først laver nogle nøje undersøgelser omkring ændringer af samfundsvitale poster. Derfor kan man forestille sig, at Landsstyret ikke har haft mulighed for at kunne fremsætte større ændringsforslag til dette lovforslag, fordi her er det sådan, at hvis vi skal lave nogle ændringsforslag og behandle dem, så skal vi først have en høring til samtlige berørte områder og gennemføre en ordentlig høring og have beregninger omkring de positive og negative konsekvenser af ændringsforslagene og først derfor kan vi gennemføre sådan et ændringsforslag. Derfor har vi fra Landsstyret besluttet, at denne fremlæggelse af Landstingsfinanslov selvfølgelig på det område, hvor vi kan og hvor det er nødvendigt, at vi kan lave nogle små justeringer, men med de andre ting, hvor der skal ske nogle væsentlige ændringer, det først skal undersøges og først behandles på et senere tidspunkt.

 

Her skal jeg præcisere, at selvfølgelig har Landsstyrekoalitionen nogle planer, også med hensyn til nødvendige ændringer på samfundsøkonomien, hvis vores økonomi i fremtiden skal blive forbedret og det bliver også nævnt af flere her i Landstinget, at det er nødvendigt med ændret samfundsstruktur.

 

Og dette kan også gøre ondt, men hvis vi i fremtiden skal have en økonomisk selvbærenhed, så skal vi have råd til at lave nogle omstruktureringer og jeg kan også konstatere, at man Landstingets side vil være med til denne arbejde og ikke mindst ordførerne siger hvor vigtigt det er, at vi skal have nogle reserver til den fremtidige økonomi, for hvis vi skal gøre det, så skal vi lave nogle ændringer i samfundsstrukturen og det bør vi også gøre.

 

Driften med alene tilskud, den må vi også komme uden om. Og jeg kan også høre, at der er flere ordførere, der fremlægger denne ide. Dermed med hensyn til Landsstyrets initiativer for at gøre erhvervene mere rentable og den vil blive fremlagt i forbindelse med økonomisk-politisk redegørelse for 2003.

 

Ændringer af samfundsstrukturen kan ikke ske sådan uden videre og hvis indtjeningen skal blive større, så skal man først analysere disse tiltag. Fra Inuit Ataqatigiit efterlyser man, hvor skattefradraget er blevet henne i forbindelse med valgkampagnen og at den vil blive støttet, hvis den blev fremlagt. Fra Landsstyrets side fastholder vi, at vi først skal gennemføre nøjere analyser af hvilken som helst ændringsforslag og derfor med hensyn til en arbejdsgruppe omkring skatten og så med hensyn til det arbejde i forhold til andre landes skatte, den vil blive færdiggjort i løbet af denne forår. Den vil vi først se fra Landsstyrets side og her finder vi det vigtigt, at Landsstyret også er med i debatterne om vi skal udnytte disse initiativer i forbindelse med omlægningen af skatten eller om selvfølgelig vil der også være muligheder helt anderledes stilling her i Landstinget, men vi har som en meget vigtig opgave fået udarbejdet sådan et arbejde og efter disse løsninger, så kan vi finde nogle justeringer og hvis vi starter nogle løsninger fra nu, så kan vi fra Landsstyrets se, at det kan blive nødvendigt, at måske også tilpasse denne ændring, at lave nogle anderledes tiltag med hensyn til den ændring, vi ellers har gennemført. Derfor finder vi det vigtigt, at denne sag først bliver nøje undersøgt og vurderet.

 

Jeg er også glad for og jeg kan også fornemme, ikke mindst Siumut og Atassut med hensyn til Landsstyrets tiltag, dem støtter man. Selvfølgelig kan jeg se, at der i oppositionen også prøver på at fremføre et stærkt opposition, og det er også helt naturligt, men ikke mindst Inuit Ataqatigiit, så skal jeg udtale, at i og med, at de i en måned var med i Landsstyrekoalitionen, så har de været med til udarbejdelse af Landstingsfinansloven. Vi har kun haft 14 dages frist og derfor har vi valgt, at vi kun laver nogle små justeringer i det foreslåede ændringsforslag, fordi med hensyn til det allerede undersøgte og det, der skal undersøges, så er det afgørende med hensyn til hvad for en tid, man skal bruge og I kan forestille Jer, at vi blot ved at bruge 14 dage og høre alle og gennemføre analyse tager det ikke nok. Derfor har vi valgt i Landsstyret, at de væsentligste ændringer til Finansloven for 2003, at det afventer man og at det først sker ud fra nøje undersøgelser eller analyser.

 

Og her ud fra det, jeg kan fornemme og mærke, så mener jeg, at Landsstyrets planer støttes af partierne og Kandidatforbundet, nemlig at det er nødvendigt med bevillinger til forskellige steder, som vi har taget forslag om og det som Inuit Ataqatigiit finder det, at i og med, at man vil løse pensionsområdet, hvor den ene ægtefælle ikke får nogen pension på baggrund af indkomsten og derfor kan jeg også se og høre, at også flertallet støtter, at det er nødvendigt med sådan en ændring på pensionsområdet.

 

Og derfor, at disse afsatte midler bliver veludnyttet. Det skal der ikke herske tvivl og med hensyn til Landsstyrets indstillinger, at vi til næste år bruger lidt op.....

 

(båndnr. 8 - ingen sammenhæng fra båndnr. 7 og 8)

 

....den er jeg taknemlig for, fordi vi fra Landsstyret finder det også vigtigt, at det grundlag eller de justeringer, der skal ske på forordnings- og lovområdet, det skal man først have undersøgt før man laver noget og derfor har man afsat midlerne, men det er på baggrund af det kommende udvalg, der er blevet oprettet i Landsstyret og det arbejde og de analyser, arbejdet, der skal udføre og ud fra det nøje arbejde, der er udført, så skal man regne med, at vi først fremsætter vores ændringsforslag. Og her med hensyn til Inuit Ataqatigiits spørgsmål, så spurgte de om, at den plan, der blev fremført i efteråret i 2000 om det er den, man bruger. Her må vi sige, at vi i Landsstyret fastholder, at med hensyn til samfundsstrukturen, at med hensyn til den plan, der er udarbejdet i 2000, at vi bruger den i det største og hele som grundlag i det videre arbejde.

 

Og jeg skal også udtale, at her til Finanslovsforslaget, selvom Inuit Ataqatigiit ikke mener sådan, så er det intentionerne og målsætning om at udvikle samfundet. Det er på baggrund af disse, vi har udarbejdet Finanslovsforslaget.

 

Jeg skal også lige udtale, at denne målsætning og hensigten ikke er blevet debatteret i Landstinget. Vi har fået den alle sammen og man kan også forstå, at indholdet støttes fuldt ud politisk. Når vi tager en politisk stillingtagen til Finanslovsforslagene, så er det også meget vigtigt, at vi kun ikke laver noget, der kun skal være gældende til næste år.

 

Og hvis samfundet skal have en stabil økonomisk udvikling, så er det vigtigt, at i forbindelse med erstatning af det politiske ledere og hver gang der sker sådan en, at man ikke laver en ændring af hensigten eller målsætningen, men laver en bred aftale om, hvordan økonomien skal udvikles.

 

Og det er på baggrund deraf, at Landsstyrekoalitionen og så med hensyn til hensigterne og målsætning i 2001 omkring samfundsudvikling, det er vi fuldstændig enig med og selvfølgelig vil det blive ændret på steder, hvor det er nødvendigt med ændring. Sådanne planer er jo ikke færdigudarbejdet, idet vi i vores daglige arbejde, dem skal vi prøve at udfylde rammerne og lave nogle ændringer, hvor det er nødvendigt at lave nogle ændringer.

 

I forbindelse med udvikling på erhverv i Grønland, så finder man det meget vigtigt, det erhverv her i salen, dem har vi også fundet ud af og det har været tilsvarende i de tidligere landsting, og at der også sker en udvikling og udbygning på uddannelsesområdet, og at den er også vigtig for økonomien og det er så vores tidligere Landsting, som har fastholdt dette. Og så kan jeg også konstatere, at man stadigvæk finder det som meget vigtigt, den siger jeg tak til. Og så med hensyn til Grønlands økonomiske udvikling, så er det jo meget vigtigt, at vi fastholder eliten i Grønland, og at med deres gode arbejde, så vil vores behov ude fra blive formindsket, og at man kan oprette erhverv, det der blev nævnt her i samarbejde med kommunerne og ude fra regionerne i Grønland kan skabe vækst. Det kom man bl.a. også ind på. Der skal jeg udtale, at vi er et af de væsentligste punkter i Landsstyrekoalitionen.

 

Og derfor med hensyn til sådan en udvikling, at man, der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi politisk skal arbejde for det. At kommunerne kan være mere i erhvervsfremmende udviklingsarbejde og denne sag pågår og man regner så med, at den vil blive færdig. Her skal man blot være opmærksom på, at det er vigtigt, at Grønlands Hjemmestyres privatiseringstanker ikke bliver erstattet med kommunernes drift, fordi her er det jo vigtigt, at man skal bruge dem som en fødselshjælper, en iværksætterordning og det er på baggrund deraf, at man skal gennemføre dialog og fastsættelse af rammer. 

 

Og derfor som det bliver, når det bliver færdiggjort, så vil det også blive forelagt til Landstinget. Og her ud fra det jeg kan fornemme, så støtter flertallet vores lovforslag. Selvfølgelig indtil den bliver helt færdig, så kan man jo få den småjusteret. Det er jo også helt naturligt. Det er altså Landsstyret og Finansuvalget mellem dem, der skal udarbejde disse små justeringer eller ændringer.

 

Og her med hensyn til de forskellige partiers og Kandidatforbundets bemærkninger, der skal man selvfølgelig være opmærksom på, men på den anden side, så skal man også være  opmærksom de ændringer, der skal ske, så skal der være tid til at lave nogle analyser og nøje undersøgelser af disse.

 

Og med disse bemærkninger siger jeg tak på vegne af Landsstyret, at i forbindelse med 1.behandlingen af vores forelæggelsesnotat af partierne i princippet, også med hensyn til, at landet kommer på en bedre økonomi. Og det er så Landsstyrets hensigt, at man støtter op på den. Den siger jeg tak til.

 

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Så går vi videre til partiordførerne. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Jeg mener, at vi her under debatten, især med hensyn til Demokraterne som sådan er i overensstemmelse med Inuit Ataqatigiits udsagn. Hvis alting skal rettes op her i samfundet, så er det tre partier efterlyser, at vi får lige indtægter og udgifter. Altså prioriterer mere ligelig fordeling af goder i samfundet. Det er Atassuts og Inuit Ataqatigiits og Demokraterne som sådan.

 

Derfor vil vi ikke være medansvarlige med hensyn bemærkningen om, at det er oppositionen, kun oppositionen, der skal være kritisk over for de udsagn, der har været fremme med hensyn til fremlæggelsen.

 

Det er derfor, at jeg mener, at der er ingen grund til at skulle efterlyse tiltag og ....i den sammenhæng. Ja, vi kommer ind på mange spørgsmål i udvalgets arbejde, bl.a. revurdering af uddannelsesstøtten. Det har vi svært ved at tage stilling til, fordi vi har ikke kunnet rigtig forstå formålet med det.

 

Med hensyn til Qorlortorsuaq, det er nok mange her i Tinget, der har ønsket at vi går væk fra flydende brændstof i forbindelse med vores energi. Det er jo blevet klart, at vandkraftsværk, der er blevet etableret i Kangerluarsunnguaq/Buksefjorden og intentionen dengang var, at vi skal bruge investeringerne til (host, host bagved)sådanne energikilder, således at vi så vidt muligt kan  etablere en billigere strøm og energi. Det er derfor, at vi har efterlyst disse tanker dengang, da vi debatterede her inde i Landstinget, bla. med henvisning til eventuelle, potentielle steder, som f.eks. Paakitsoq og andre steder. Vi må altid have disse tanker i baghovedet.

 

Atassut er glade for, at på sundhedsområdet og indretningen deraf for 20 millioner kroner og yderligere 20 millioner kroner samt pensionsforbedringen på 12,5 millioner kroner og de 5,6 millioner kroner til 2003 også eventuelle andre indtægtskilder er de, vi har efterlyst, især med hensyn til de sidste bemærkninger, det har vi lagt mærke til fra Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører har også været inde på Landsstyremedlemmets bemærkninger om, at vi må spare op for at kunne klare økonomien.

 

Landsstyret må også sørge for, at finde frem til yderligere indtægtskilder, der kunne....yderlige re midler til forskellige formål. Vi har fra Inuit Ataqatigiit været meget positive over for sådanne tanker. Ja, det er ikke et spørgsmål om forslaget kommer inden for 14 dage eller kommer fra sidste år - efterår. Vi konstaterer blot, at forslaget er ikke ændret væsentligt.

 

Kandidatforbundet kom ind på jollefiskeriet og råvarelevering. Det bliver saga blot med hensyn til eksporten. Et udsagn, som vi kan være med til fra Inuit Ataqatigiit her, at man også overgår fra jollefiskeri til større fartøjer og hvordan investeringen skal ordnes. Der har I jo været omkring tre forskellige arbejdsgrupper og deres udsagn vil vi meget gerne høre. Bl.a. med henvisning til, at vi må gå væk fra mindsteprisordningerne. Vi kan altså bare ikke lave en lov uden at tage hensyntagen til alle disse aspekter.

 

Ja, hvis vi fortsætter i den retning, så vil midlerne blive mindre og mindre med hensyn til erhvervsudvikling. Det er derfor, vil vi også som opposition tage emnet alvorligt med hensyn til erhvervsudvikling.

 

Med hensyn til tanken om decentralisering inden for anlægsområdet til kommunerne, det har vi hele tiden taget op i Inuit Ataqatigiit i de senere år. Det er lige som om der er divergerende meninger, som samtidig siger, at man skal uddelegere og samtidig prøve på at fastholde den kompetence, man har centralt. Det er derfor, at jeg håber, at Landsstyret vil være opmærksom på denne problematik.

 

Med hensyn til Demokraternes ordfører, Per Skaaning, med hensyn til bloktilskuddet til kommunerne, som Landsstyret har snakket om. Vi hører, at Demokraterne er ikke meget for denne forøgelse af bloktilskuddet til kommunerne. Når vi snakker om uddelegering af ansvarsområderne ude til kommunerne, så må vi også yde de midler, der hører med til dette.

 

Det daværende Landsstyre prøvede at uddelegere ansvarsområderne ud til kommunerne og det kom til at koste op til 18 millioner kroner, hvor Direktoratet for Sociale Anliggender har brugt 18 millioner kroner uden ansvarspålæggelse til kommunerne. Hvis vi altså skal uddelegere ansvarsområderne og myndighedsområderne, så har vi mange forhold, vi skal tage hensyn til.

 

Hvis det nuværende koalition og hvis det forhenværende koalition vil forøge bevillingerne med 50 millioner kroner, altså hvis vi ikke har forøget bevillingerne med 50 millioner kroner, så at man alligevel, så har de haft mulighed for at forøge bevillingerne med 50 millioner kroner i løbet af 14 dage. Heldigvis har vi en Finanslov.

 

Med hensyn til skatteområdet, så regner vi med, at materialerne vil være klar, så skattefradraget, som Siumut snakkede om under valgkampagnen. Inden ret længe her under samling skal vi tage en beslutning om disse ændringer. Det kom man slet ikke ind på. Det beklager vi.

 

Med hensyn til pensionister og pensionsordningen. Det kan vi ikke vurdere om det er rigtigt eller ikke rigtigt. Hvis der er foregået analyser af området, så som sagt af andre, så er det lige som om, at de ægtefæller, der slet ikke får noget, der har mest behov inden for dette område.

 

Arqaluk Lynge, mødeleder, 3. næstformand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit.

Den næste taler, det er Landsstyremedlemmet for Kultur, Miljø og Bolig. Mikael Petersen. Infrastruktur, undskyld.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Kultur, Miljø og Infrastruktur, Siumut.

Først med hensyn til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger omkring trafik og afgiftsforhold. Det er jeg glad for. Selvfølgelig med hensyn til at sagerne skal startes på ny og at det inden for Landsstyret inden for disse områder inden for trafikområdet, at de skal have nogle nye strukturer og de bemærkninger, der faldt fra partierne og Kandidatforbundet, dem skal vi nok udnytte.

 

Selvfølgelig kan vi ikke få realiseret disse omstruktureringer sådan uden videre, men der skal først gennemføres omfattende debatter både i år og til næste år og foråret, der vil berøre disse områder. Det vil blive gennemført. Og derfor som Landsstyremedlem på det område, så er jeg spændt på disse debatter også fordi der er tale om alvorligt arbejde med hensyn til omstrukturering.

 

Siumuts ordførerindlæg omkring trafikken. Det er jeg glad for, at med hensyn til det nye og de overvejelser, der sker omkring ændring af trafikområdet og de overvejelser, der allerede har været fremsat og med hensyn til hensigter og mål i Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut og så er det opgaven med at få dem udformet og den bemærkning, der faldt fra Siumuts side, den er jeg glad for. Og Siumuts ordførerindlæg omkring bolig og anlæg og deres klare udmeldinger, som bl.a. altså har som også bl.a. også er med i Landsstyrekoalitionen, og at man fastholder anlægsområdet og her er det også planlægning på renoveringsområdet. Og der skal jeg udtale, at det er en opgave for Landsstyret.

 

Og med hensyn til andre fra Siumut, da man blot kan være enig i det, det vil jeg ikke kommentere dem, men Inuit Ataqatigiits ordførers indlæg kom bl.a. mere ind på trafikforhold med hensyn også med hensyn til anlæg, den skal jeg lige kommentere og ikke mindst med hensyn til trafiktilskud til virksomheder og så med hensyn til boligsstøtte og den klare udmelding, der faldt.

 

Først med hensyn til trafikken, så kan vi ikke komme uden om, at det er nødvendigt, at få ændret udformningen af trafikområdet eller om man skal vurdere brugen af fly og skibe i forbindelse med trafik eller passagertransport og her skal vi gøre opmærksom på, at redegørelsen omkring trafik, som det seneste landsting, som ophørte med at eksistere sidste år og lige før man skulle komme til redegørelsen omkring trafik, så fik man stoppet valget eller behandlingen og udskrev valg og vi fik beklageligvis ikke denne redegørelse.

 

Og derfor med hensyn til de forskellige ting, der skal vurderes, så kan det nye Landsstyre ikke

komme uden om, at så håber jeg på, at jeg kan fremlægge, at vi med hensyn til udformningen af trafik og passagerområdet, at vi så kan komme tilbage til den. Og i forbindelse med debatten af trafikredegørelsen til efteråret kan have nogle klare målsætninger omkring vores strukturering af luft- og skibstrafikken.

 

Selvfølgelig kan jeg ikke få dem uddybet alt, hvad for nogen målsætninger det Landsstyrekoalition har. Den skal vi nok komme ind på, fordi Inuit Ataqatigiits ordfører ellers har ønsket, at jeg kommer med nogle uddybende, men vi bliver nødt til at afvente dette. Jeg skal blot udtale, at den trafikredegørelse, der skal fremlægges til Landstinget og i forbindelse med arbejdet, så er det de berørte aktører i trafikken og kommunerne, at man skal inddrage disse i færdiggørelsen af redegørelsen. Selvfølgelig er det også Landstingets Trafikudvalg, man heller ikke skal glemme.

 

Med hensyn til anlæg. Det er korrekt som Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, at man tidligere, så har Landstinget allerede bevilget midler til forbedring af Grønlands Hjemmestyres anlægsafdeling. Jeg skal også udtale, at selvfølgelig er det også, at der kommer en redegørelse omkring anlægsfonden her i forårssamlingen til Landstinget.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører påpeger bl.a., at med hensyn til forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk og de undersøgelser, der skal bruges og det er altså denne konto 80.00 og 80., som man i Landstingets Finanslov med hensyn til undersøgelse af anlæg og den rådgivningsfirma, man bruger og så med hensyn til 90.80, 80.080 og det er til disposition til begyndelse af projektering af renoveringsprojekter. Det er flyttet over til helt nye konto.

 

Og deres Finansudvalgsmedlemmer kender til dem, dvs. at det daværende Landsstyre, Siumut og Inuit Ataqatigiit, der var med i Landsstyrekoalitionen i 2000, det var dem, der fik den oprettet. Det er for, at have en god planlægning af anlæg og før man afgiver fulde beløb til anlæg, at man først gennemfører nøje analyser. Og det er så et ønske fra Landsstyret, og at man så vidt muligt skal holde budgetloven og det er på baggrund af deraf, man har fået oprettet denne anlægsfond.

 

Og jeg skal også udtale, at debatten om forlængelse af lufthavnene i Ilulissat og Nuuk, det er ikke først nu, den bliver fremsat. Den har været kørt meget længe og de nye Landstingsmedlemmer kender udmærket til sagen.

Og Siumut og Inuit Ataqatigiit, da vi var i Landsstyrekoalition i meget kort tid og da vi så udarbejdede forslag til Finansloven, så foreslog vi disse, hvor det var Josef Motzfeldt, der var landsstyremedlem for Finanser og det er så det forslag, som ikke blev fremført, hvor Siumut og Atassut ikke har ændret om på disse planer. Og det er så forespørgeren, som også har været med til behandling omkring det forespurgte. Selvfølgelig denne konto, den indeholder forslag. Det er så landsstyret, der fremlægger forslagene, at det og det kan bygges og det er så, vi ønsker, at man kan lave nogen planlægninger ud fra undersøgelserne og det er så indstillingen fra Landstinget og hvis Landstinget har flertal, så kan man også få det fjernet. Det ved vi alt om. Det er derfor, at der ikke er tale om bindende.

 

Hvis flertallet i Landstinget ønsker, at man vil stoppe undersøgelserne og forlængelse af lufthavnene, så skal Landsstyret selvfølgelig respektere dette ønske. Men det er et forslag, dette lovforslag og den vil blive nøje revurderet i Finansudvalget og jeg er også parat til i forbindelse med sagerne i Finansloven, at hvis jeg bliver indkaldt til samråd, så er jeg parat til at gøre det.

 

Med hensyn til tilskud til forskellige selskaber, så er det korrekt, som Inuit Ataqatigiit har nævnt. Det er så forskellige selskaber, der har med forsyning og befordring at gøre, at have det ud fra serviceaftaler. Man yder mange midler til disse virksomheder og jeg skal også gøre opmærksom på, at vi i 2002 bl.a. til Arctic Umiaq Line og Air Greenland og Air Alpha og andre private selskaber, så har man indgået serviceaftaler med op til 190 millioner kroners værdi. Og det er så større end det, der blev nævnt af Inuit Ataqatigiit. Og sådan er forholdene.

 

Det er jo nødvendigt, at man får nøje vurderet af forholdene. Derfor medtog det nye Landsstyre i deres aftale, at man får vurderet de forskellige virksomheder, fordi man laver nogen dobbeltarbejde af forskellige selskaber, som også er meget bekosteligt for samfundet.

 

Det er også klart med hensyn som på forsyningsområdet, så siger, at man betaler 58 millioner kroner til KNI- Pilersuisoq og 58 millioner kroner til Royal Arctic Lines bygdeservice. Derfor med hensyn til dem, der står for servicen, der må man få det vurderet, at man ikke laver nogle løsninger, hvor det lapper oven på hinanden og det er nødvendigt, at til stadighed skal have så mange Landskasse-millioner kroner til serviceaftaler. Her har vi overhovedet ikke noget at skændes om Inuit Ataqatigiit og landsstyret.

 

Og her er det så rationalisering og uden at formindske eller forværre forsyningen og med hensyn til en god service for samfundet. Derfor kan vi ikke komme uden om. Vi kan ikke lave nogen serviceaftaler ubegrænset og derfor med hensyn til kvaliteten af om.....

 

 

kan så videreføres i Finansudvalget.

 

Og dermed er vi også gennem vores dagsordenspunkter for i dag.

 

Mødet er slut.