Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 14-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

23. mødedag, torsdag den 10. april 2003, kl. 13:11

 

 

Dagsordenspunkt 14

 

Forslag til landstingsfinanslov 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

(3. behandling)

 

 

Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Tak. Det er tillægsbetænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2003 til lovforslagets 3. behandling

Tak. Det er tillægsbetænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2003 til lovforslagets 3. behandling

 

Finansudvalget har følgende sammensætning:

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen (Siumut), formand

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (Atassut), næstformand

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt (Inuit Ataqatigiit)

Landstingsmedlem Per Skaaning (Demokraterne)

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen (Siumut)

 

Og betænkningen indeholder 9. afsnit dem vil jeg henvise til. Landstinget havde onsdag den 2. april anden behandling af forslaget til Finanslov for 2003.

 

På baggrund af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen har Landsstyret fremsendt supplerende oplysninger samt yderligere 37 ændringsforslag den 4.april .2003.

 

Finansudvalget har herefter på ny behandlet lovforslaget og afgiver hermed nærværende tillægsbetænkning til Landstingets 3. behandling af lovforslaget.

Der var til anden behandlingen medtaget 107 ændringsforslag Landsstyret havde fremsat 94 af disse og Finansudvalget 13. Af Landsstyrets ændringsforslag blev 93 godkendt, idet et forslag til tekstanmærkning ikke blev godkendt, da det blev anset for overflødigt. Af Finansudvalgets ændringsforslag blev de 9 ændringsforslag, der blev sat under afstemning, godkendt.

 

4 af Finansudvalgets ændringsforslag blev, på foranledning af Landsstyret, og med et flertal af stemmerne i Landstinget, udsat til 3. behandlingen. Landsstyret havde tilkendegivet at der så ville blive fremlagt yderligere oplysninger vedrørende disse ændringsforslag inden 3. behandlingen. De 4 ændringsforslag var nr. 88, nr. 90, nr. 89 og 92.

 

I det materiale Finansudvalget den 4. april har modtaget fra Landsstyret er der indeholdt

breve fra de enkelte landsstyreområder med besvarelser på en del af de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker, særlige besvarelser fra Landsstyremedlemmet for Erhverv og Landsstyremedlemmet for Finanser af projektet for et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq søen, samt 37 ændringsforslag, heraf 33 til bevillinger og 4 til tekstanmærkninger.

 

Blandt ændringsforslagene er der et forslag magen til Finansudvalgets ændringsforslag nr. 88, jævnfør foran, men med modsat fortegn, således at der er afsat 0 kr., hvis forslaget vedtages uændret.

 

Finansudvalget kan endelig konstatere at Landsstyret ikke har fremsendt noget ændringsforslag vedr. Finansudvalgets ændringsforslag nr. 90, selv om Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fra Landstingets talerstol havde oplyst at der var en fejl og at man ville foreslå en rettelse til 3. behandlingen.

 

Og jeg vil komme ind på nogle ændringsforslag. Og det er så disse 4 ændringsforslag, der blev nævnt.

 

Vedrørende ændringsforslag nr. 88 vedrørende NCB-afgifter, så har Finansudvalget i ændringsforslaget nr. 88 foreslået opretholdelse af dette tilskud, og det er så nr. 141, og i den forbindelse, så skal man afsætte1,2 mio. kr. for 2003, hvor den skal indgå i den medielovgivningsreform, der vil blive fremsat i forbindelse med efterårssamlingen 2003.

 

Ændringsforslag nr. 90 er så blevet udsat, såfremt man så vil man, så også afsætte 42 mio. kr., der vil det være nødvendigt, at man afsætter 42 mio. kr., og til hovedkonto 80.00.00, og der er stadigvæk en masse ting der ikke er med, og der er så afsat 6,5 mio. kr. til kollegiebyggerier, og i 2003, så vil der så også ske en ny behandling til det.

 

På grund af det, så vil man så på baggrund af prioriteringen i 2003, så regner Landstingets Finansudvalg, at man så vil gå ind for det. Med hensyn til 20.11.50, så er der afsat 27,5 mio. kr. som Landsstyret har foreslået, og det er ændringsforslag 123.F.eks,. hvis kommunen skal man regne med at man afsætter midler til rejetilskud, til olietilskud og vandværk i Sydgrønland.

 

Og Landsstyremedlemmet har afholdt møde med Finansudvalget, og sagerne blev taget til efterretning. Og inden, så har man lagt til grund for, at man skal gå ind for det i Finansudvalget. Og således at de forskellige erhverv bedre kan stå for sig selv uden tilskud og tilskudsformen er fortsat, og Finansudvalget mener, at det så er en tilretning.

 

Men hensyn til Qorlortorsuaq vandkraftværket og efter modtagelsen af svaret, så blev det så også bevidst overfor Finansudvalget med de forskellige spørgsmål man har stillet, hvor vi skal henvise til et brev fra marts måned uden at vi skal komme ind på det nærmere.

 

Men hensyn til de oplysninger vi har herfra, vi meddele at medlemmer af Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, så kan man nu anbefale, at projektets gennemføres med den foreslået finansieringsmodel.

 

Og dette betyder, at Finansudvalget også trækker de 2 ændringsforslag nr. 92 og 89 tilbage, og at et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, er af den opfattelse af opførelsen af vandkraftværket bør udsættes, og man har ønsket at afgive følgende begrundelse for sin stillingtagen, og der henviser jeg så til betænkningen.

 

Og efterfølgende så rent teknisk, så betyder denne stillingtagen, at mindretallet bestående af repræsentanten for Demokraterne fremsætter 2 ændringsforslag, og der henvises til afsnit 5, ændringsforslagene 143 og 144.

 

Repræsentanten for Inuit Ataqatigiit ønsker, at Landsstyret senest på Landstingssamlingen sidste dag, i dag fremlægger sektorplaner for perioden frem til 2006, således at det bliver synliggjort, at Hjemmestyret har finansiel mulighed for selv at stå for opførelsen på nuværende tidspunkt, eller om det må foretrækkes fremmed finansiere.

 

Når de ønskede oplysninger fremkommer så vil Inuit Ataqatigiit tage stilling til projektets indpasning i Finansloven. Det skal nu endelig oplyses, at Finansudvalget den 8. april har holdt samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv, og med hensyn til ændringsforslag 124, så indstiller Finansudvalget, at man ikke går ind for det.

 

Og det er så i 92.05.25,m hvor man kan henvise til finansieringsmodellen der, og dette ændringsforslag 118 og 119, at det så ikke bliver vedtaget. Og med hensyn til ændringsforslag 121, hvor man indstiller, at den ikke bliver vedtaget, og Finansudvalget har så efterfølgende kommet med et ændringsforslag 142, hvor man så vil fremsætte en tilpasningsændringsforslag, og bortset fra 142 og 143, så indstiller man at ændringsforslagene bliver vedtaget med disse ændringsforslag. Og med hensyn til 142 og 143, så henviser vi til afsnit 5.

 

Afslutningsvis så skal henstille, at ændringsforslagene 18, 19 og 20, også er medtaget med hensyn til ændringsforslagene.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg vil hermed på vegne af Landsstyret takke Finansudvalget for fremlæggelsen af tillægsbetænkningen til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2003. Finansudvalget har afgivet tre henstillinger, som kan indgå i Landsstyrets overvejelse om fremtidige bevillingslove. Udvalget har til Landstingets afstemning i dag afgivet en række indstillinger, og jeg vil knytte bemærkninger til enkelte af disse indstillinger.

 

Landsstyret har noteret sig, at Finansudvalget fortsat finder, at der bør ydes tilskud til portostøtte til aviser og NCB-afgifter i 2003. Landsstyret finder, at synspunkterne er belyst, og Landsstyret kan acceptere Finansudvalgets indstilling. Landsstyret frafalder derfor ændringsforslaget nummer 124 og tilslutter sig ændringsforslag nr. 141.

 

Der er opnået enighed vedrørende spørgsmål om kollegium og lærerbolig i Nuuk, og jeg kvitterer for Finansudvalgets beslutning om at trække ændringsforslag nummer 90 tilbage.

 

Landsstyret er tilfreds med, at Finansudvalget kan tilslutte sig Landsstyrets forslag om, at sætte 27,6 millioner kroner til de mulige merudgifter, der kan opstå i 2003 på grund af vilkårene i fiskeriet, i landbruget og ved at udbygge kapaciteten i vandforsyningsanlæg i Sydgrønland til glæde for beskæftigelsen.

Det glæder samtidig Landsstyret, at Finansudvalgets flertal nu kan tilslutte sig, at der skal opføres et vandkraftværk ved Qorlortorsuaq. Landsstyret lægger samtidig vægt på, at det er den billigste løsning der vælges. Det er Landsstyrets vurdering, at vandkraftværket på sigt vil være en fornuftig samfundsøkonomisk investering, og at vandkraften er en langt mere miljørigtig energiform end det eksisterende.

 

Landsstyret mener, at vandkraftværket er en rigtig og en nødvendigt prioritering. På den baggrund vil det være skuffende, hvis der ikke kan skabes flertal for en sådan væsentlig beslutning. Landsstyret har noteret sig, at finansudvalgsmedlemmet fra Inuit Ataqatigiit har ønsket, at Landsstyret i løbet af 1 dag skulle fremlægge sektorplaner for perioden frem til 2006, således at det bliver synliggjort om Hjemmesyret har finansiel mulighed for selv at stå for opførelsen af vandkraftværket på nuværende tidspunkt eller om der må foretrækkes fremme finansiering.

 

Landsstyret finder, at det vil være forhastet at udarbejde forslag til prioritering af mange millioner kroner på 1 dag. Landsstyret håber, at Inuit Ataqatigiit har forståelse herfor, og alligevel tilslutter sig projektet. Landsstyret skal desuden gøre opmærksom på, at finansiering af projektet ved et lån ikke betyder, at der kan frigøre midler på anlægsbudgettet. Hvis Landskassen optager lån, bliver projektet derimod dyrere på grund af udgifter til renter og lignende. Landsstyret mener, at det er ufornuftigt at betale renter til udenlandske banker, når Hjemmestyret selv råder over tilstrækkelig likviditet i Landskassen til at finansiere anlægsudlånet på 110 millioner kroner, også selvom der samtidigt kan blive et større afløb fra Anlægs- og Renoveringsfonden. Landsstyret opfordrer derfor Inuit Ataqatigiit og Demokraterne til at bakke op om projektet, således at der også kan skabes enighed på dette punkt.

 

Finansudvalget ønsker, at udgifter til en konkret vedligeholdelse af vandrør i Hjemmestyrets centrale administrationsbygninger skal afholdes over en anden hovedkonto, end Landsstyret havde foreslået. Finansudvalget ønsker tillige ikke, at der afsættes midler til opgaven. Landsstyret finder, at vedligeholdelse af bygninger og andre aktiviteter er en del af de udgifter og forpligtigelser, deri Hjemmestyret skal afholdes af driftsbevillinger. Det er væsentligt, at der ikke kan skabes tvivl om, at Hjemmestyrets institutioner skal afholde udgifter til vedligeholdelse af deres driftsbevillinger.

 

For det andet skal der af den bevilling som Finansudvalget henviser til allerede betale mange presserende opgaver, herunder renovering af tag og klimaskærm. En udskydelse af disse opgaver vil forringe Hjemmestyrets aktivmasse, og vil skabe behov for yderligere renoveringsmidler i overslagsårene og yderligere følgeudgifter i indeværende år i forbindelse med diverse nødreparationer. Det er Landsstyrets vurdering at disse opgaver ikke kan udskydes, og at der derfor ikke kan findes 800.000 kr. til vedligeholdelse af vandrør på hovedrør 92.25.01 Hjemmestyrets administrationsbygninger. Landsstyret fastholder, at der er brug for yderligere midler til vedligeholdelse af vandrør. Landsstyret fastholder således ændringsforslag 118 og 119.

 

Landstingets Udvalg for forretningsorden har i dag fremsat 2 ændringsforslag. I ændringsforslag nr. 150 foreslår udvalget, at der sættes 200.000 kr. mere af som et ekstra tilskud til ITCIP. Jeg kan oplyse om, at ITCIP står for Internationalt Training Center For Integeneous People, men jeg kan ikke oplyse, hvad bevillingen skal bruges til.

 

Udvalget har ved ændringsforslaget nr. 151 endvidere forslået, at der ydes et tilskud på 1,3 mio. kr. til Grønlands Statistik til en undersøgelse af levevilkårene i Arktis. De umiddelbare oplysninger som jeg har fået, og som jeg gerne vil dele med Landstinget er, at Grønlands Statistik umiddelbart vurderer, at der vil være behov for mellem 1,1 og 1,2 mio. kr. Beløbet ville skulle bruges til træning af interviewere, dataindsamling og udgivelse af nogle første analyser. Landsstyret betragter det som usædvanligt, at der fremkommer sådanne ændringsforslag med meget kort varsel. Men idet Landsstyret lægger vægt på at fastholde overskudsmålet i Finanslovsforslaget for 2003, fremsætter jeg hermed på Landsstyrets vegne et supplerende ændringsforslag nr. 152., som sætter driftsreserven ned med yderligere 1,5 mio. kr. i 2003 til finansiering af Landstingets nye tilskud.

Landsstyret foreslår derved, at Landstinget stemmer samtidig om ændringsforslag nr. 150, 151 og 152.

 

Finansudvalget har på baggrund af sine ændringsforslag og sine indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag foreslået, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 119 forkastes. Ændringsforslaget havde til formål, at ændre bevillingen på driftsreserven, således at overskudsmålet fra finanslovsforslaget på 29,4 mio. kr. fastholdes. Landsstyret kan med tilfredshed konstatere, at Finansudvalget har fremsat et nyt ændringsforslag nr. 142, der har til formål at fastholde overskudsmålet på 29,4 mio. kr. i 2003. Landsstyret finder det glædeligt, at det dermed er et bredt flertal i Landstinget, der med ændringsforslaget nr. 142 vedtager overskudsmålet for 2003.

 

Endelig takker jeg for Finansudvalgets tilslutning til Landsstyrets forslag om at yde en ekstra hjælp og støtte til de mennesker der i øjeblikket  er ofre for krig, frygt og utryghed i Irak.

 

Til afslutning vil jeg nævne, at Landsstyret har bemærket med glæde, at der under Landstingets forhandlinger er opnået en bred tilslutningen til Finansloven for 2003. Finansloven for 2003 vil blandt andet blive husket for en usædvanlig beslutningsproces, hvor 3 forskellige Landsstyre har arbejdet med forslag til Finanslov, og hvo vi i over 3 måneder har administreret efter en midlertidig bevillingslov, men det har forhindret Landstinget, at gennemføre et konstruktiv finanslovsarbejde. Dette landsting skal bygge videre på brede flertal i de store spørgsmål, som vi står overfor.

 

Økonomisk selvbærenhed kan både bringe fornyelse og afsavn. Jeg håber derfor, at vi også er enige om, at tage disse store spørgsmål når vi mødes igen på efterårssamlingen. Dette Landsstyre vil arbejde for bred enighed om at skabe de fordele, men også de stramninger som målene for en mere selvbærende økonomi kan føre med sig.

 

Landsstyret vil tage mange af disse spørgsmål op, når Landsstyret fremlægger sit finanslovsforslag for 2004 til august, og jeg skal i den forbindelse bemærke, at finanslovsforslaget ligesom alle andre forslag til love og forordninger fremlægges af Landsstyret. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Finansudvalgets henstilling nummer 19 om, at oppositionens interesser skal søges tilgodeset i finanslovsforslaget for 2004. Når finanslovsforslaget foreligger til august til Landsstyret derimod tage fat på en åben og bred debat om prioriteringerne i de kommende år.

 

Med disse bemærkninger tilslutter Landsstyret sig Finansudvalgets indstillinger med ønske om, at et bredt flertal i Landstinget står bag Finansloven for 2003. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Fra Siumuts side ønsker vi, at sige tak til Finansudvalget og til Landsstyret, fordi de virkelig har brugt tiden efter 2. behandlingen af forslaget til nogle konstruktive ændringsforslag. Vi er glade for, at flertallet har opnået en enighed om at sætte Qorlortorsuaqprojektet virkeligt i gang. Projektet har været undervejs i lang tid, men efter vores mening på en sådan måde, at alle konsekvenserne omkring budgettet er belyst godt og tilfredsstillende.

 

Bevillingen omkring NBC vil vi ligeledes stemme for. Vi vil også gerne støtte forslaget om, at give støtte til ofrene i Irakkrigen. Tanken er støtteværdigt og velovervejet men er vi i Siumut.

 

Dette finanslovsforslag har været længe undervejs, men ikke desto mindre mener vi i Siumut, at der er alle mulige grunde til at vedtage det i dag. Vi er bekendt med, at Landsstyret nu snart går i gang med overvejelserne til næste års Finanslov, og vi er enig med Landsstyret i, at til efteråret kommer der andre emner som vi i Siumut glæder os til at medvirke til i respekt for en stram økonomisk politik.

 

Med disse korte bemærkninger ønsker vi at tilkendegive vores tilfredshed med den fremlagte Finanslov for 2003. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, der får ordet.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

2 forskellige Finansudvalg har i lidt over 8 måneder behandlet og forhandlet Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 2003, hvis endelige resultat herved bliver fremlagt.

 

Der har i løbet af den lange forhandlingsperiode været fremlagt tre foreløbige finanslove samt to forslag til landstingsfinanslove.

 

Inuit Ataqatigiit har sædvanen tro forhandlet med de andre partier, for at opnå de bedst mulige levevilkår for befolkningen og for at tilfredsstille behovene for landets regioner bedst muligt.

 

Partierne i Finansudvalget har for at nå disse mål udvist stor vilje til forhandling.

 

Vi har indhentet store mængder af information hos Landsstyret. Med hensyn til prioriteringer, er det, specielt indenfor bygge- og anlægsområdet, stadig efter vores opfattelse, ét stort rod. Der er på bygge- og anlægsområdet bevillinger på over 50 mio. kr., som stadig hverken er øremærket på projekter eller geografisk. Der er en meget lille bevilling til renovering af skolerne, og prioriteringerne indenfor dette område ændrer sig meget hurtigt indenfor meget kort tid. Fakta er, at der er meget store behov for renovering af skoler, både i bygderne og i byerne.

 

Vi skal her under 3. behandlingen koncentrere os om de sager, hvor Finansudvalget internt ikke har kunnet nå til enighed, og de sager, hvor der mellem Finansudvalget og Landsstyret ikke er opnået enighed, som er:

 

1. NCB-afgiften (tilskud til pladeselskaberne for copyright) og tilskud til distribution af landsdækkende aviser,

2. Tilskud til mindstepriser for isede rejer, og midler til imødegåelse af behov for tilskud til brændstof for det kystnære fiskeri,

3. Midler til imødegåelse af behov for tilskud til opretholdelse af den eksisterende tilskudsordning,

4. Vandforsyning i Sydgrønland,

5. Vandkraftværk ved Qorlortorsuaq.

 

Finansudvalget har i enighed indstillet, at tilskuddet til NCB-afgiften og til distribution af aviser fastholdes på Finansloven, på trods af Landsstyrets forslag om at afskaffe disse tilskud fra i år.

 

M.h.t. tilskud til mindstepriser for isede rejer, og midler til imødegåelse af behov for tilskud til brændstof for det kystnære fiskeri, er der endnu ikke fastsat noget beløb, men Inuit Ataqatigiit er tilfredse med at Finansudvalget bemyndiges til at godkende en ansøgning herom.

 

Inuit Ataqatigiit skal på det kraftigste opfordre til, at der findes en langtidsholdbar løsning på det kystnære fiskeri, og løsningen bør udover rejefiskeriet også gælde for hellefisk og krabber.

 

Det kan ikke passe, at politikken for det vigtigste erhverv i landet skal slingre fra dag til dag. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit minde om, at arbejdet for en strukturtilpasning af det kystnære fiskeri allerede blev påbegyndt for 2 år siden.

 

Landsstyret lovede, at afklaring af bevilling af midler til udvikling af fåreholdererhvervet, ville være afklaret inden 2. behandlingen. Inuit Ataqatigiit forstår, at det stadig ikke er tilfældet. Men det er stadig nødvendigt, at der snarest muligt sker en afklaring på denne sag.   

 

Med hensyn til formålet med Landsstyrets ansøgning om midler til vandforsyning i Sydgrønland, gik først op for Finansudvalget under et samråd med Landsstyret. Det skal frarådes at benytte sig af sådanne arbejdsmetoder, henset de meget pressede tidsrammer som Landstinget arbejder under på sine samlinger.

 

Det drejer sig om to ting:

 

1) en bevillingsansøgning i forbindelse med at fabrikken i Alluitsup Paa overgår fra fantailsproduktion til en mere vandkrævende form for produktion. Under et samråd med Landsstyremedlemmet blev Inuit Ataqatigiit=s krav om en åben licitation til varetagelse af produktionen af andre end NuKa A/S imødekommet, hvilket har beroliget os en del. Det ser dermed ud som, at Bygdebestyrelsens flerårige bestræbelser kan blive opfyldt.

2) Den anden sag drejer sig om en undersøgelse af, hvordan de stadige problemer omkring vandforsyning i Narsaq kan blive løst. Der produceres rejer, krabber og andre fisk i Narsaq, hvorfor det er nødvendigt, at der findes sikre løsninger på vandforsyningen der også.

 

For Inuit Ataqatigiit er der overhovedet ingen tvivl om, at vandkraftreserverne bør udnyttes. Vandkraft er ny energikilde i Grønland. Derfor skal finansieringsformerne, der benyttes i forbindelse med. etableringen af vandkraftværker, være samfundsmæssigt de mest optimale. Inuit Ataqatigiit har allerede udtrykt, at vi tillægger både finansieringsformerne og hensynet til erhvervsudviklingsinitiativer stor betydning i den forbindelse.

 

Planerne for Qorlortorsuaq er endnu ikke fremtidssikrede, der er ikke fremlagt erhvervsudviklingsplaner, og Landstinget har ikke fået valgmuligheder m.h.t. finansieringsformer. Inuit Ataqatigiit har derfor fremsat et ændringsforslag med det formål at udsætte den endelige stillingtagen til efterårssamlingen 2003.

 

Vi kan ikke acceptere den truende tone, der er brugt i debatten de seneste dage. Fra energichefens side er Landstinget blevet truet med, at et nej til bevillingsansøgningen i dag, vil udsætte projektet i 15 år. Inuit Ataqatigiit vil have Landsstyrets redegørelse for, hvordan en udsættelse af beslutningen i 5 B 6 måneder, kan have disse voldsomme konsekvenser?

 

Med disse korte bemærkninger skal vi meddele at vi går ind for Finansudvalgets énstemmige indstillinger.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Tak. Det er vedrørende Forslag til landstingets finanslov for 2003., og der har Atassut følgende bemærkninger i forbindelse med 3. behandlingen.

 

Under  1. behandlingen af forslag til landstingets finanslov for 2003, har Atassut fra første færd tilkendegivet sin fulde støtte til, at der bliver afsat midler til vandkraftværket i Qorlortorsuaq i år og i de efterfølgende fire år, og vi er således tilfredse med, at et flertal i Finansudvalget i nærværende 3.. behandling nu har tilsluttet sig denne holdning, idet vi er overbevidste om, at etablering af vandkraftværker på sigt vil nærme os billigere elpriser.

 

Når vi ser på de faktiske elpriser i byerne på kysten, kan vi konstatere, at driften af dieselelværkerne er meget forskelligartede fra by til by. Det er således et faktum, at det koster 6,00 kroner at producere en kwt. i den dyreste by, hvorimod det kun koster 0,70 kr. i Nuuk. Alene der kan det konstateres, at vandkraftværker på sigt vil være det mest rentable for samfundet. Atassut vurderer derfor bevillingen til Qorlortorsuaq som en fornuftig investering.

 

Til sikring af eventuelle nedfald i nogle af erhvervene i vort land, har Landsstyret ansøgt Finansudvalget om 27,6 millioner kroner, som vi støtter fuldt ud i Atassut. Og da vi er enige i resten af ændringsforslagene skal vi undlade at komme nærmere ind på dem i nærværende.

 

Atassut kan med glæde konstatere, at lysten til at uddanne sig her i vores land og i udlandet er stigende. Atassut skal udtale, at vi fortsat under behandlingen af Landstingets Finanslov for 2003 er indstillet på at fortsætte vores støtte og medvirken til bestræbelserne for at forbedre kollegiefaciliteterne i Nuuk også i de kommende år.

 

Landsstyret har søgt Finansudvalget om støtte på 500.000 kr. til krigsofrene i Irak, hvilket primært vil være til hjælp for de krigsramte børn. Atassut støtter fuldt ud Finansudvalgets tilkendegivelse af denne ansøgning.

 

Da Finansudvalgets svar i deres betænkning fremgår klart, skal vi uden yderligere bemærkninger fra Atassut tilslutte os Finansudvalgets betænkning.

Med disse bemærkninger skal Atassut tilkendegive, at vi i nærværende  3. behandling vil stemme for forslaget til Finansloven for 2003 med dens ændringsforslag. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

På vegne af Demokraterne vil jeg hermed fremlægge vores afsluttende bemærkninger til forslag til Finanslov for 2003.

 

Behandlingen af forslaget til Finanslov for 2003 har i Finansudvalget været ført i en god og konstruktiv tone selvom vi på mange punkter ikke har været enige. En uenighed som selvfølgelig udspringer af fores forskellige holdninger og prioriteringer. Og netop prioriteringer er hvad politik handler om. At foretage de prioriteringer som samfundet er bedst tjent med, og ikke ud fra et synspunkt om at fastholde magten i samfundet på bekostning af realistisk beslutninger. Nået vi desværre har være vidner til flere gange under denne nærværende samling.

 

For Demokraterne er vi tilfredse med, at Landsstyret tilslutter sig Finansudvalgets indstilling om at fastholde støtten til NCB-afgifterne og portostøtten til aviserne i Grønland. Udgivelserne af grønlandske CD=er og aviser er en del af landets kultur. Landsstyret har tidligere i sin argumentation for fjernelsen af netop denne støtte argumenteret med, at støtten skulle gøres rentabelt. Vores modspørgsmål må så derfor være, kan man nogle sinde gøre kultur rentabelt. Efter vores opfattelse vil det nok blive svært. Hvorfor er det så nødvendigt for Landsstyret at spare sølle 300.000 kr. på dette område, når det i den grad rammer mange grupper i befolkningen.

 

Fiskeriet derimod det kan man gøre rentabelt ved den fornødne vilje, men det er en hel anden sag, som vi nok skal få lejlighed til at diskutere mere indgående i de kommende år.

 

Vandkraftværket i Qorlortorsuaq har for Demokraternes side været et af de springende punkter i den Finanslov som vi her i dag skal tage stilling til. Vi har fra Demokraterne fremsat en mindretalsudtalelse i vores betænkning, som jeg ikke skal gentage her, men blot komme med et par bemærkninger til. Beslutningen om at etablere af vandkraftværket baserer sig efter vores opfattelse på en meget ensidigt fokusering på, at netop dette vandkraftværk er den eneste mulighed for at udnytte vandkraften i Sydgrønland.

 

For Demokraterne skal vi derfor beklage, at Landstinget højst sandsynligt i dag er ved at træffe denne forhastede beslutning som efter vores mening burde have været underkastet uvildige rådgiveres vurderingen inden projektet blev igangsat. For netop de uvildige rådgivere som har fået en lille plads til at udtale sig har alle sat spørgsmålstegn ved værket med hensyn til rentabilitet og ydeevne.

 

Også intern i partierne har vi fra Demokraterne følt, at man er splittet vedrørende dette emne, men da projektet af Landsstyret har haft høj prioritet er samtlige fornuftige og saglige argumenter manet i jorden og dermed forstummet. Så sent som i går har en borgmester fra en af de byer som værket skal forsyne med strøm tilsluttet sig kritikken af vandkraftværket for ikke at kunne leve strøm nok, hvis det skulle opfylde Landsstyrets egne målsætninger om at skabe en erhvervsmæssig vækst i Sydgrønland.

Fra Demokraterne har vi derfor fremsat ændringsforslag til Finansloven, således at opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq udsættes, indtil der har været den fornødne uvildige undersøgelse. Vi skal derfor opfordre medlemmerne af Landstinget til at stemme med jeres fornuft ved dette forslag, og ikke ud fra en misforstået partiloyalitet.

 

Et medlem af Finansudvalget har i betænkningen til 3. behandling endvidere fremsat et ønske om, at Landsstyret skulle fremlægge sektorplaner for perioden frem til år 2006. Landsstyret har desværre afslået denne anmodning med den begrundelse, at dette ikke kunne gøres i løbet af en dag, for Demokraterne medgiver vi, at denne frist måske er lidt kort, men på den anden side må et visionært fremsynet Landsstyre da også være i besiddelse af nogle overordnede planer for hvordan de enkelte sektorer skal udbygges for at understøtte de beslutninger som Landsstyret baserer sin politik på.

 

Vi ser derfor frem til at disse planer fremlægge for Finansudvalget til de kommende forhandlinger til forslaget for Finanslov for 2004.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med henvisning til mine bemærkninger under 1. og 2. behandlingen, vil jeg i forbindelse med 3. behandlingen komme med følgende bemærkninger.

 

I forbindelse med 2. behandlingen, så har jeg gået ind for Finansudvalgets samtlige indstillinger, og uden at ændre på min principielle holdning, og med hensyn til de 4 ændringsforslag som er blevet udsat, så skal jeg lige komme med følgende bemærkninger inden jeg kommenterer de 37 ændringsforslag her i forbindelse med 3. behandlingen.

 

Først må jeg sige, at selvom Finansudvalget har været enige under 2. behandlingen, så er jeg skuffet over at Finansudvalget ligesom har delt sig i forbindelse med 3. behandlingen, fordi det er jo vigtige samfundssager, hvor udvalgets medlemmer har taget nogle radikale vendinger og det synes jeg er betænkeligt. Og efter at have sagt det, så er jeg enig med, at man har forkastet ændringsforslag nr.90, idet jeg ikke har noget imod, at Finansudvalget har taget det synspunkt efter at have vært i samråd med Landsstyremedlemmet.

 

Men med hensyn til Qorlortorsuaq, så har Narsaq kommunes brev til samtlige landstingsmedlemmer som er dateret en 9. april, det brev vil jeg gerne henvise til, idet de kræver, at man revurderer planerne om anlæggelse af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq. Derfor er den reaktion fra Narsaq kommune, den har jeg respekt for, hvorfor jeg overfor Landsstyret gerne vil opfordre til, at man revurderer planerne om anlæggelse af Qorlortorsuaq, og jeg skal med det samme, at jeg ikke vil stemme med eller at jeg ikke vil afgive min stemme med hensyn til ændringsforslaget vedrørende Qorlortorsuaq.

 

Men selvom vi ikke vil være tilbageholdende med at samarbejde omkring dette, men jeg mener, at man ligesom har været overfladiske i denne sag, og fordi jeg synes det spiller en stor rolle at de sydgrønlandske kommuner opnår enighed i denne sag. Og derfor er der med hensyn til Demokraternes ændringsforslag vedrørende Qorlortorsuaq, der vil jeg heller ikke stemme med i det jeg mener, at de sydgrønlandske kommuner fuldt ud bør høres, og at man også fordi mangler de fuldstændige oplysninger som skal danne grundlaget for tilslutningen.

Og med hensyn til ændringsforslag nr. 88, der har jeg ikke noget imod, at man trækker den tilbage, og jeg skal stemme med ændringsforslaget nr. 141, som er kommet i stedet for ændringsforslag nr. 88. Det vil sige kort sagt med hensyn til de punkter der er blevet udsat, nemlig punkterne 88, 89, 90 og 92, der vil jeg blot tage det til efterretning, og blot henvise til mine bemærkninger under de forrige behandlinger.

 

Og derudover så har jeg følgende bemærkninger til resten af ændringsforslagene. Med hensyn til udbygning af vores repræsentation i Bruxelles, det vil nok være svært at komme uden om, ikke mindst når de skal varetage vores interesser når man forhandler fiskeriaftalen, fordi man derved også kan skabe bedre forhold for fiskerne og dette initiativ støtter jeg fra Kandidatforbundets side.

 

Men med hensyn til ændringsforslagene 125 og 126, det er erhvervsstøtte og at man så også nedsætter det, så ønsker jeg, at man redegøre nærmere for dette. Med hensyn til renoveringen af kommunale skoler, så skal jeg blot sige, om man så vidt angår skolen i Qaqortaq og udvidelse og renovering af det, idet om man virkelig kan regne med, at man virkelig kan køre efter de planer der sket fordi skolen Qaqortaq har jo brændt, der har jo været ildebrand for et par år siden, hvor behovet for renovering er meget stor. Og derudover så er jeg glad for at man har afsat midler til renovering af skolen i Qaanaaq, og det støtter jeg så fuldt ud fra Kandidatforbundets side.

 

Og med disse bemærkninger skal jeg give udtryk, at jeg så også vil gå ind for resten af Finansudvalgets indstillinger og ændringsforslag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Per Rosing Petersen, som er formand for Finansudvalget.

 

Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Tak. Jeg siger tak til Landsstyrets svar, ligesom jeg også sige tak for partiernes ordførerindlæg også fra Kandidatforbundets.

 

I vores betænkning efter at have sagt, så er det vores anmodning om en bemyndigelse, den er der så ikke kommenteret til, og jeg vil gerne spørge partierne og Kandidatforbundet, hvilken stilling de tager med hensyn til det, fordi vi skal hav det afklaret, fordi i min fremlæggelse sagde jeg også, at udvalget ønsker at behandle de ting, som man ikke har afsat midler til, og der har vi så behov for en bemyndigelse, og på den baggrund sagde jeg, at man regner med, at man skal regne med at det bliver vedtaget. Og det kan så godt være, at vi så fra Finansudvalgets side kan regne med, at man så blot går ind for det.

 

Men fra udvalgets side, så vil jeg også gerne takke for Landsstyret, at de så også har kommet med, at man er gået ind for vores ændringsforslag vedrørende NBC. Og fra udvalgets side synes vi, at denne sag er vigtigt, for som man ved, så har Landsstyret også været inde på i sin besvarelse, og ud fra det, så har Finansloven for 2003 udsat flere gange, og det er så først her efter skiftende landsstyresammensætninger, at vi nu i april måned, så kan behandle alle disse ting, også de ting som allerede også har været med sidste år.

 

Og i den forbindelse vores indstillinger nr. 19 fra udvalgets side, så kommer man så ikke med kommentarer fra partiernes side, og jeg er ked af at man i Landsstyrets side, fordi vi  i udvalget har synes at det har været vigtigt, at Landsstyrets velvilje til samarbejde måske kunne realiseres, fordi man ved, at man i mange lande også bruger det, inden  for Rigsfællesskabet som et eksempel, så bruger både Færøerne og Danmark det, og når vi så ikke bruger det, så viol det måske have resulteret i en masse arbejdsopgaver, at man i forbindelse med betænkningens arbejde, så bliver de forskellige problemstillinger afdækket, og såfremt man fra partiernes die kunne kommentere det, så ville jeg være glad.

 

Og dom man kan bemærke det, at så er der med hensyn til 92.01.25, og det er ændringsforslag med 800.000 kr. til sprængte rør, og der siger Landssyret i deres besvarelse, efter det jeg kan forstå, det har partierne ikke medtaget, men jeg vurderer det selv som tilfredsstillende personligt, og jeg håber, at resten af udvalgsmedlemmerne også mener det, hvor i siger, at de midler er så blevet afsat på en bestemt konto til taget.

 

Og med hensyn til ændringsforslaget 150 og 151, der vil vi blot fra udvalgets side tage disse til efterretning, og det vedrører ITCIP.

 

Og med hensyn til Qorlortorsuaq, så siger nogle af partierne og Kandidatforbundet, at den har været udsat i forbindelse med 2. behandlingen, da udvalget havde behov for yderligere oplysninger, og en masse oplysninger har vi også fået fra Direktoratet for Erhverv også fra Økonomidirektoratet. Og som Kandidatforbundet beklager, så har partierne taget en forskelligartet indstilling, og udvalget har ikke kunne komme i enighed, og det er kun det, hvor der er kommet en mindretalsudtalelse, og jeg synes, at det er meget godt for før i tiden har der været en masse mindretalsudtalelser, og denne gang er der så éen, og det viser, at vores gode samarbejde er igangsat, og jeg håber så også på, at det gode samarbejde også vil fortsætte.

 

Og udvalgets flertalsindstilling, så går Siumut og Atassut også ind for det, at man så påbegynder det, hvor Demokraterne også i deres mindretalsudtalelse som står meget klart i betænkningen, den vil jeg blot henvise til.

 

Og Inuit Ataqatigiit kræver også, at der skal finde en prioritering sted, før man afsætter midler til det, og det har vi selvfølgelig også respekt for fra udvalgets side.

 

Og ved overgangen fra 2. til 3. behandlingen så kom der også nogle yderligere oplysninger, idet Landsstyret har tilføjet 27,6 mio. kr., og at man skal afsætte disse midler til reserver, med hensyn til rejetilskud, ligesom fåreholderne og deres indhandling af lammekød, og det skulle så også være tilskud til det, ligesom man også skal finde en på en løsning på vandforsyningen i Sydgrønland og tilskud til solar. Og vi har erfaret, at man især med hensyn til solar, om det så virkelig kun skal være gældende for fiskerne, men om det skal være gældende også for fåreholderne, og jeg håber så på, at vi kan få en nærmere redegørelser herfor.

 

Men da formanden har rejst sig, så må jeg stoppe her.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Her i forbindelse med 3. behandlingen og forud afstemningen, der har vi modtaget samtlige ændringsforslag, også disse ændringsforslag her i forbindelse med 3. behandlingen, hvorfor jeg også skal gå ind for, at man her i forbindelse med 3. behandlingen, så har partiordførerne 5 minutters taletid og 5 minutter under 2. gang, mens andre medlemmer har mulighed for at komme med korte bemærkninger, og det er så disse taletider her i forbindelse med 3. behandlingen.

Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak. På vegne af Landsstyret siger jeg mange tak i forbindelse med 3. behandlingen af Finansloven, at man har god grundlag for loven, og der vil vi sige, at det er meget vigtigt, som jeg allerede har sagt, så har 3 forskellige Landsstyre behandlet dette finanslovsforslag, som nu vil blive færdiggjort.

 

Og dermed har man også ventet på den længe, idet man har haft en 4 måneders drift i 2003 ved brug af midlertidig bevillingslov på finansområdet, og dette har medført, at det har været frustrerende for samfundet.

 

Derfor med hensyn til vedtagelse af Finansloven, som nu ser ud til at være sikker, det ser jeg også meget frem til på vegne af Landsstyret.

 

Og med hensyn til Finansudvalgets indstilling nr. 19, som blev kommenteret af udvalgets formand, så har Landsstyret inden færdigbehandlingen af Finansloven 2004, så vil Landsstyret også i forbindelse med færdiggørelsen for 2003 sagt, at Landsstyret derfor ikke kan tilslutte sig, og når finanslovsforslaget foreligger til august vil Landsstyret tage fat på en åben og fri debat om prioriteringen i de kommende år, ligesom man også gør det i forbindelse med andre love.

 

Og når dette er sket, så skal der som sædvanlig gennemføres forhandlinger, og hvor oppositionen som sædvanlig også vil deltage i stort omfang. Selvfølgelig vil Landstyret i deres arbejde også med hensyn til de forskellige debatter medtage de forskellige debatter i deres vurderinger, og derfor med hensyn til udarbejdelsen af finanslov for 2004, og med hensyn til de forskellige debatter, og ud fra udvikling af de forskellige forhold i samfundet, så vil Landsstyret selvfølgelig behandle forslaget seriøst.

 

Og derfor med hensyn til det man plejer at bruge i andre lande, at man indgår forhandlinger med forskellige partier for at opnå et flertal, jeg mener ikke at det er på tide at indføre denne praksis.

 

Og med hensyn til renovering så skal jeg udtale, at med hensyn til renovering her i administrationsbygningen, så har der været et yderligere behov for 800.000 kr. til renovering af forskellige vandrør der er sprunget, og vi fastholder fra Landsstyret, at vi betragter dette som meget nødvendigt altså denne bevilling, og det blev ellers indstillet, at dette kan løses fra almindelige renoveringsmidler, men disse er allerede øremærket til andre vigtige opgaver, og derfor har det også været nødvendigt, at ligge disse 800.000 kr. oveni de andre midler.

 

Og ikke mærkeligt, så kom man også her ved 3. behandlingen også vende tilbage til denne Qorlortorsuaq sag, fordi man har udsat en stillingtagen fra 2. til 3. behandlingen, fordi man efterlyser yderligere oplysninger, og tiden fra . til 3. behandling har man også brugt meget både fra udvalgets og Landsstyrets side, for at opnå så stor forståelse som muligt.

 

Det er således, at med hensyn til elværket i Narsaq, den er i dag så blevet forældet, og hvis der ikke fremsættes en løsning i det kommende år, så skal man bruge et helt nyt, og det vil så også indebære meget store midler, og ud fra vurderingerne, så vurderer man fra Nikissiorfiit, at det er bedst med det samme at lave  et vandkraftværk, og den el der vil blive afgivet derfra, det har man selvfølgelig også nøje vurderet dette, og på baggrund deraf, så er der et godt grundlag for et beslutningsgrundlag for flertallet, og det glæder os fra Landsstyrets side.

 

I forbindelse med udvalgets formands heroppe 2. gang, så sagde, at de ekstraordinære midler på 27,5 mio. kr. som man har ansøgt ekstraordinært om, om det også vedrører fåreholderne, og det er således jeg forstår hans spørgsmål. Disse midler er ansøgt samlet, og derfor med hensyn til vurdering af behovene, og ud fra det, så sørger vi selvfølgelig for Finansudvalgets godkendelse til hvilke og hvordan man kan bruge disse midler.

 

Med hensyn til de andre spørgsmål vedrørende skoler og hvilken skoler der er tale om, og hvornår man skal igangsætte renovering, så regner jeg med at det ansvarlige landsstyre for det område vil komme med en besvarelse, men på vegne af Landsstyret siger jeg mange tak for det meget omfattende arbejde, hvor der er stor enighed, og hvor den nu er ved at blive færdig. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og efterfølgende Josef Motzfeldt fra Inuit Ataqatigiit, men først Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Atassut.

Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet spurgte om skoler i Qorqortaq om den skal være renoveres efter planen. Der kan jeg svare ganske kort. Nærværende lov, lige så snart i godkender den, så vil sagen så gå videre som alle andre planer.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Først den beslutning vi skal tage med hensyn til punkt 27, og såfremt man i kraftsætter loven som vil koste 3,5mio. kr., og til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, der vil jeg spørge, hvad der sker med dette ændringsforslag 27, har man allerede afsat midlerne i 40.13.08 er det vistnok, det skal jeg lige spørge om.

 

Og Landsstyret tillægsbesvarelse, så undrer vi os fra Inuit Ataqatigiit side, idet der står i vores Forretningsorden 57, så er det Landstingets Formandskab der skal forberede vores bevillinger i Landstinget, og når de så har udarbejdet det, så bliver det så sendt videre til Finansudvalget, hvorefter Landstingets Sekretariat sender det videre til Landsstyreformanden for at få det med i Finansloven. Og her må vi præcisere, at Landsstyret ikke skal side over Landstinget eller Landstingets Formandskab. Det er meget meget sjældent og det bliver kun brugt meget meget sjældent, hvor Landsstyret ligesom kommer med en meget løftet pegefinger overfor Landstingets Formandskab, det ville have været på sin plads, såfremt Landsstyret har et flertal i Finansudvalget, så må de have kunne gøre det igennem deres medlemmer af Finansudvalget eller Formandskabet.

 

Og som en afslutning, så sagde Demokraterne og Landsstyremedlemmet for finanser, der blev det så overfor os påpeget, at vi kun har haft en dag tl rådighed, og det rigtige var, at fristen var 2 nætter og 1 dag, det er noget længere end 1 dag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Erhverv, og efterfølgende Landsstyremedlemmet for Finanser, men først Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Tak. Ganske kort vedrørende Qorlortorsuaq, fordi der er stor interesse om det, og jeg forstår, at der stadigvæk er noget usikkerhed om den energi den vil være i stand til at fremstille.

 

Men jeg er glad for, at et absolut flertal i Landstinget støtter det, men jeg forstå, at Inuit Ataqatigiit også støtter det, men gerne vil have at eet bliver udsat til efteråret, det er sådan jeg forstår det. Men jeg forstår, at når Qorlortorsuaq så bliver etableret, så kan det skabe en energi på 27,5 GigaWatt, og Narsaq og Qaqortoq bruger nu ca. 17 GigaWatt, og så kan man yderligere udvide Qorlortorsuaq med 12,5 GigaWatt, således at den kan producere 40 GigaWatt. Der har været nøje undersøgelser, og i etape 2, så kan man yderlige udvide den til 60 GigaWatt, men økonomien bag det sidste er ikke nøje undersøgt, såfremt man kører den over to etaper, så vil den være i stand til at skabe 100 GigaWatt, og i etape 3, så kan man yderligere udvide den med 50 GigaWatt, så den kan give 150 GigaWatt, og derudover, så er der også en sø, der heder Tarsaq ved Narsaq, og den kan give 9,2 GigaWatte, og det er mere end tilstrækkelig for Narsaq by, og det kan anses som en reserve.

 

Og det betyder så, at når man så ligger det hel sammen, så kan man lave vandkraftværket som kan give mere end 180 GigaWatt, såfremt man realiserer det hele. Og tænker vi så alene på Qorlortorsuaq, så kan det give 150 GigaWatt, og selvfølgelig ved vi ikke hvornår der så kan blive færdiggjort.

 

Men med hensyn til erhvervsfremmme og billig elektricitet til det, og dem der tvivler på spørgsmålet, de har ikke noget at være bange for med hensyn til visionerne, fordi vi kan se, at man kan skabe flere erhverv, jeg ved at der er flere planer i Narsaq, men ved ikke hvornår man vil realisere dem. Og det samme gælder også for Qaqortoq. Og jeg synes ikke, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser. Allerede i 80’erne og 90’erne har vi vurderet sagerne, og det har pågået i 20 år, og det viser så også hvor meget energi den kan give ved 1. etape og ved 2. etape, og jeg synes at de nøje undersøgelser der er pågået siden 80’erne, det er ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser. Jeg synes at vi bør træffe en beslutning, og jeg er glad for, at et absolut flertal støtter etableringen af Qorlortorsuaq.

 

Og under den forrige debat, så blev det nævnt fra Demokraterne, at vi allerede har brugt 20 mio. kr. på Qorlortorsuaq, men det er til de jordbundsundersøgelser og med hensyn til Qorlortorsuaq, Nuuk, Ilulissat, det er alle disse regioner pengene har været brugt til, idet det må være en misforståelse, hvis man tror, at du kun har været brugt til Qorlortorsuaq, men de har været brugt overalt.

 

Og jeg synes ikke at man bør være bange for, at man kommer til at mangle el eller energi når vi skal udvide erhvervene. Som før nævnt, så er de oplysninger vi som kommune har fået, de har være mange, men vi har fået meget klare oplysninger, og det siger selvfølgelig også at vi bør respektere Narsaq kommune når de siger, at det er for lidt energi, mens der på den anden side, så siger en anden kommune, at det er tilstrækkeligt. Der bør man også tænke på, fordi jeg stoler på den sidste når der bliver sagt, at det er tilstrækkeligt el.

 


Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Først med hensyn til Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt spørgsmål, og det han påpegede med hensyn til § 54 om hvilke rettigheder Formandskabet har, og så undrer han sig over, at Landsstyret gerne vil komme med en løftet pegefinger overfor dem. Men jeg skal også udtale, at Landsstyret udtalte, at Landsstyret finder det meget alvorligt, at kunne fremsætte en sådan ændringsforslag med så kort tidsfrist, vi finder det alvorligt i forbindelse med at pengene skal hænge sammen, og som man er blevet enig om, at man skal have et overskudsmål, og det er meget vigtigt, at der sker et sammenhæng, og såfremt disse ændringsforslag var kommet på et tidligere tidspunkt, så kunne vi ellers have peget på andre muligheder.

 

Men disse ændringsforslag, dem har vi også selv først se i dag, og derfor ikke har kunne gøre noget ved dem, og selvom vi ellers flertal i udvalget på den måde, men det foreslået skal jo også være sådan, så har vi med respekt for dette, så har vi godkendt dem, som det plejer at være kotume, og da der så også skulle findes nogle midler til dem, så har vi indstillet, hvorfra man kan hente pengene, og derfor regner vi med, at dette selvfølgelig vil blive taget stilling til fra Landstingets side.

 

Og Josef Motzfeldt spurgte også, at med hensyn til dagsordenspunkt 27, nemlig forslag til offentlig pension, og at den skal have nogle afledte midler når den træder i kraft pr. 1. juli, og om man har medtaget midlerne i Finansloven. Ja man har medtaget midlerne, men det der ikke kan herske tvivl om er, at såfremt loven på en eller anden ikke bliver vedtager eller at vi har vedtaget Finansloven, så er det ikke sådan, at midlerne ikke vil blive brugt, men disse midler er blevet afsat i 2003 til behovet der opstår pr. 1. juli 2003.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jeg skal erindre om, at der er tale om 3. behandling, og at man herfra så ønsker jeg, at ordførerne kort kommer med nogle korte bemærkninger, man har jo kommenteret samtlige af det der skal kommenteres, og vi går afstemningen i møde.

 

Og den næste der kommer med korte bemærkninger, det er Anthon Frederiksen og Josef Motzfeldt.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først til Finansudvalgets formand der vil jeg komme med en berigtigelse til, idet jeg under min fremlæggelse ikke brugte beklagelse, men at jeg var skuffet over at Finansudvalget har ændret standpunkt.

 

Det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, som ikke har svaret vedrørende 125 og 126 vedrørende erhvervsstøtte, at man vil nedsætte tilskuddene med 5 mio. kr., og hvilken indvirkning det så vil få. Jeg synes at det er vigtigt at man kommer med en mere uddybende forklaring på det, fordi vi jo alle sammen værdsætter, at man ikke gør skade på erhvervslivet.

 

Og med hensyn til Qorlortorsuaq så er det selvfølgelig, så er det slet ikke mit ønske fra Kandidatforbundet, at man tager en beslutning henover hovedet på kommunerne. Indtil i går så har Narsaq Kommune allerede kommet med en melding om, at de ikke er enige i det, ligesom de også har vedlagt et brev til Landstingets medlemmer og Landsstyret.

 

Jeg synes, at det er vigtigt, at man kommer i forståelse med de berørte kommuner, jeg synes at det er noget man bør sikre sig, således at man i størst mulig omfang kan finde på en løsning, som flest mulige er tilfredse med. I princippet er jeg glad for, at man bruger naturens egne kræfter.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste der får ordet er Josef Motzfeldt derefter Per Rosing Petersen, også for en kort bemærkning, men først Josef Motzfeldt.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal blot spørge Landsstyremedlemmet for Erhverv, at når man skaber 27,5 GigaWatt, så siger man at man yderligere i etape 2 og etape 3 som en mulighed, og hvor meget vil det så også koste, og muligheden for, at man kan bruge Motzfeldt, og der må man så også kunne behandle tantal produktion der, og der må vi også tænke på,  at de ting man kan snakke om erhvervsfremme, opvarmet gartnerier, kyllingeproduktion og selve slagteriet i Narsaq, om man virkelig har tænkt på, hvor meget strøm de har behov for.

 

Og jeg undrer mig over, at man ikke har yderligere besvaret. Fordi man har sagt, at hvis vi udskyder beslutningen til efteråret, så forhaler man anlæggelse af vandkraftværket i 15 år.

 

Og nu ansøger Formandskabet med 1,.5  mio. kr., hvor Landsstyret også ansøger om 27,5 mio. k. og jeg ville have være blevet siddende, såfremt Landsstyret allerede havde besvaret mit spørgsmål.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Per Rosing Petersen for en kort bemærkning.

 

Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Ja tak. Det er med hensyn til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet der siger, at det er meget betænkeligt, at vi har ændret vores meninger flere gange, og så siger han det så, og jeg finder det underligt, at han selv har ændret sin mening og gået ind for ændringsforslaget nr. 90.

 

Men det er noget mærkeligt, at når man så har fået nogle oplysninger så går man ind for at ændre sin mening. Og jeg skal blot erindre om, at med hensyn til ændringsforslag 118 og 119 fra Finansudvalget, så har vi som sagt efter modtagelse af nye oplysninger, så har udvalget, så må man også regne med, at disse udvalgsændringsforslag vil blive forkastet.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Fiskeri, og hvis der ikke er nogen andre, så går vi over til afstemning. Og så skal jeg bede om, at Landstinget sætter sig på deres pladser. Og så er det Landsstyremedlemmet for Fiskeri.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder, Siumut.

Med hensyn til spørgsmålet fra Kandidatforbundet med hensyn til erhvervsstøtte, dette vil blive nøje undersøgt, disse 125 og 126, og jeg skal love at dette bliver nøje undersøgt.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Ganske kort. Med hensyn til punkt 90, det er ikke noget man har ændret mening om. Det er de andre. Det er nedsættelse af bevillinger på 300.000 kr., der er ikke tale om at man har ændret standpunkt eller meninger.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Det bliver ganske kort til Inuit Ataqatigiits ordfører. At med hensyn til etape 2, og etape 1, hvis den bliver bygget, så kan den udvides til at kunne afgive 40 GigaWatt, og den koster omkring 60 mio. kr , og det vil koste i alt 280 mio. kr. hvis man tager det, men man har ikke vurderet hvor meget det vil koste med hensyn til etape 2 og etape 3.

 

Og med hensyn til det andet spørgsmål, hvor stor et forbrug vil være, vis der opstår flere erhverv i Narsaq, det kan jeg ikke svare på, men hvis den bliver udvidet, så kan der også blive givet meget  stor energi, og den kan blive brugt tril en helt masse andet.

 

Og med hensyn til forbruget her i Nuuk, og hvis denne blev bygget nede i Sydgrønland, så ville der være en større mulighed for et større forbrug end det der forbruges her i Nuuk. Og jeg forestiller mig så, at hvis man kan opnå det, så ville man også kunne sikre erhvervene meget lang tid fremefter.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og nu går vi over til afstemning.

 

Her i Finansudvalgets betænkning til 3. behandlingen er optaget i alt 41 ændringsforslag. Og de er fordelt således, og dem har vi allerede har hørt. Fra Landsstyret er der 37 ændringsforslag, nemlig fra 108 til 140, og det drejer sig om bevillinger. Og så er der fra 145 til 148, som drejer sig om tekstanmærkninger.

 

Og fra Finansudvalget er der 4 ændringsforslag som er fra 141 til 144, og det drejer sig om bevillinger, og dertil kommer 4 ændringsforslag 88, 89, 90 o 92 som blev udsat ved 2. behandlingen. Og Finansudvalget har meddelt, at udvalget trækker disse 4 forslag tilbage, hvorfor de ikke kommer til afstemning. Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslagene fra 108 til 148 bortset fra ændringsforslagene 143 og 144 godkendes af Landstinget.

 

For så vidt angår ændringsforslag nr. 143 og 144, som er fremsat af et mindretal bestående af repræsentanten for Demokraterne, henvises til det i betænkningens afsnit 5 anførte. Landsstyret oplyser i sit svarnotat, at det ikke kan stemme for indstillingen til ændringsforslagene 118 og 119.

 

På denne baggrund foreslås følgende afstemninger:

Der stemmes om Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene nemlig fra 108 til 117, og så fra 120 til 140 og så nummer 141 og 142, og så endelig fra 145 til 148. Og de der stemmer for indstillingerne fra Finansudvalget bedes rejse sig 27. Er der nogle der stemmer imod, det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet. Og dermed er indstillingerne godkendt.

 

Og der skal stemmes nu om Finansudvalgets indstilling til ændringsforslag 118 og 119. Og de der stemmer for disse 2 indstillinger fra Finansudvalget bedes rejse sig. Det er ændringsforslagene 118 og 119, de der stemmer for indstillingen fra Finansudvalget bedes rejse sig. Det er Finansudvalgets indstilling som drejer sig om 118 og 119, det er Finansudvalgets indstilling, det er dem vi stemmer om, og der står, at de der stemmer for indstillingen fra Finansudvalget bedes rejse sig 1. De der stemmer imod indstillingen bedes rejse sig 18. Er der nogle der har undladt at stemme? 8. Dermed er afstemningen færdig, hvor man har forkastet indstillingerne.

 

Og vi går nu videre til det der drejer sig om Qorlortorsuaq. Og et mindretal fra Finansudvalget har to forslag

 

Vedrørende det sidste som Inuit Ataqatigiit har fremsat i forbindelse med 3. behandlingen, nemlig at vi til efteråret først tager stilling til det. Og de der går ind for Inuit Ataqatigiits indstilling bedes rejse sig 12. Og de der stemmer imod dette bedes rejse sig 15 stemmer imod. Dermed er Inuit Ataqatigiits forslag forkastet.

 

Og et andet mindretal nemlig Demokraterne indstiller, at bevillingen til nærværende hovedkonto til Qorlortorsuaq nedsættes med 10 mio. kr., og det er at man tager bevillingen væk vedrørende Qorlortorsuaq, og de der stemmer for bedes rejse sig 3. Og de der stemmer imod bedes rejse sig 15. Og dem der har undladt at stemme bedes rejse sig 9.

 

Og så skal vi stemme om flertallets indstilling vedrørende Qorlortorsuaq, således at man indstiller, som det der står i Finansloven, og de der går ind for det bedes rejse sig 15. Og de der stemmer imod bedes rejse sig 11. Er der nogen der har undladt at stemme 1. Og dermed kan vi påbegynde Qorlortorsuaq som vi nu har svedtaget.

 

Og vi er nu nået frem til de sidste ændringsforslag er der modtaget et ændringsforslag fra Udvalget for Forretningsordenen , og Landsstyret har i den forbindelse også fremsat ændringsforslag, og dem skal v også holde en afstemning om.

 

Det sidste ændringsforslag vi har modtaget, og som er modtaget fra Landstingets Udvalg for Forretningsorden, det er en mere bevilling til ITCAP, det er nemlig det er vedrører uddannelse af oprindelige befolkning, og det er så en merbevilling til hovedkonto 01.10.10. Landstinget på 200-000 kr. i 2003. Det er ændringsforslag 150,

 

Og en bevilling på 1,3 mio. kr. i 2003 på en ny hovedkonto 01.06.10 Tilskud til Levevilkårsundersøgelsen i Arktisk som tilskud til Grønlands Statistiks Levevilkårsundersøgelse i Arktisk, det er ændringsforslag nr. 151.

 

Og Landsstyret har nu også fremsat et ændringsforslag som drejer sig om hovedkonto 20.11.50, hvor man nedsætter bevillingen med 20 mio. kr. gennem ændringsforslag 150, hvor man ansøger om 27,5 mio. kr.

Og vi skal stemme for disse 3 hver for sig.

 

Først ændringsforslag 150, og det er en bevilling til ICTIP, og de der går ind for det bedes rejse sig. 27. Er der nogen der stemmer imod, det er ikke tilfældet. Er der nogen der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet. Og det er nu godkendt.

 

Og så er det ændringsforslag nr. 151, som drejer sig om tilskud til Grønlands Statistiks Levevilkårsundersøgelse, og de der stemmer for bedes rejse sig 27. Er der nogle der stemmer imod, nej. Er der nogle der har undladt at stemme, det er heller ikke tilfældet.

 

Og så skal vi stemme om 152, ændringsforslag nr. 152, og der er det så Landsstyrets indstilling om, at man bevilger 1,5 mio. kr.,  og de der stemmer for bedes rejse sig 27 Det er så samtlige tilstedeværende og stemmeberettiget medlemmer.

 

Og til sidst så skal vi stemme om det samlede finanslovsforslag i den nu foreliggende form. Og de der stemmer for forslaget her i forbindelse med 3. behandlingen  bedes rejse 27. Det er samtlige tilstedeværende valgberettiget.

 

Og finanslovsforslaget for 2002 er nu hermed godkendt af Landstinget, og det har så fået en god afslutning.