Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 14-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 14:35

 

 

Dagsordenspunkt 14

 

Forslag til landstingsfinanslov 2003.

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

(2. behandling)

 

 

Per Rosing Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut

Jeg skal nok holde min tale helt alene i salen. Inden jeg starter, så skal jeg lige nævne, at det er en omfattende ændringsforslag, så har jeg i enighed med tolkene forkorte resumeret af betænkningen, fordi betænkningen har jo en længde af 150 side, og det kan jeg jo ikke nå i løbet af en halv time. Og selvom jeg anser det hele for, at være vigtigt, så bliver jeg nødt til at resumere det.

 

Men under debatten vedrørende det, så er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i hele betænkningen selvom det ikke bliver læst det hele.

 

Og det er betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingsfinanslov for 2003 afgivet til lovforslagets 2. behandling.

 

Og Finansudvalget har følgende sammensætning

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut, næstformand

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut

 

Jeg henviser til betænkningen som har 11 dele, og de vigtigste er så indstillingerne fra Finansudvalget.

 

Landsstyret fremsatte tirsdag den 4. marts 2003 forslag til landstingsfinanslov for 2003 samt budgetoverslagsårene 2004 - 2006. Finansudvalget har gennemgået finanslovsforslaget på et budgetseminar, som blev afholdt den 15. - 22. februar 2003 i Alluitsup Paa og Qaqortoq, gennemgået finanslovsforslaget. 

 

Finansudvalget lægger stor vægt på at de faglige udvalg bidrager med vurderingen af de årlige finanslovsforslag, hvor den samlede prioritering af Landskassens bevillinger for det kommende finansår samt overslagsårene finder sted. Finansudvalget har derfor skrevet til Landstingets faglige udvalg den 24. februar 2003 med anmodning om en tilbagemelding til Finansudvalget senest den 7. marts 2003.

En del af de modtagne kommentarer fra fagudvalgene er  gengivet i nærværende betænkning.

Finansudvalget har den 3.marts 2003 fremsendt sine spørgsmål til Landsstyret på baggrund af sin gennemgang af Finansloven for 2003 Landsstyret har herpå fremsendt sine svar til Finansudvalget den 13.3.2003.

 

Det må desværre erkendes at en del af besvarelserne ikke er fyldestgørende. Herudover kan det konstateres at der i en del tilfælde, hvor det  var blevet oplyst at der ville blive fremsendt ændringsforslag, alligevel ikke er blevet fremsendt ændringsforslag. I nogle af disse situationer har Finansudvalget valgt selv at fremsætte ændringsforslag og i andre efterlyses der yderligere oplysninger eller lignende. fra Landsstyret m.h.p. 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2003.

 

Mange af svarene er delvist medtaget i betænkningen. På grund af den meget korte tid til at behandle finanslovsforslaget har der ikke været tid til yderligere uddybninger af svarene ved samråd med landsstyremedlemmerne.

 

I sine spørgsmål har Finansudvalget som indledning påpeget, at der mangler en oversigt over væsentlige ændringer i forhold til Finansloven for 2002. Her tænkes bl.a. på de ændringer i kontoplanen, som er en konsekvens af den nye ressortfordeling i Landsstyret. Eksempelvis har landbrug hidtil været optaget under hovedkonto 10.13.32, råstofområdet under aktivitetsområde 11, men de 2 områder er  nu  optaget under hhv. hovedkonto 50.08.17 og aktivitetsområde 66.

 

Langt de fleste læsere af finanslovsforslaget 2003, herunder den almindelige borger, har ingen mulighed for umiddelbart at finde kontoområderne fra Finansloven 2002,  som de nu er optaget i det foreliggende finanslovsforslag for 2003.

 

Finansudvalget har derfor anmodet Landsstyret om at der udarbejdes en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer. Herudover ønskes der for hvert landsstyreområde specielt gjort opmærksom på de foretagne ændringer, således at det umiddelbart kan ses hvor konti er flyttet hen og, hvis der er nye konti, hvor de er kommet fra.

 

Landsstyret har fremsendt de ønskede oversigter som er ved lagt som bilag A og B.

Finansudvalget kvitterer hermed for modtagelsen. Udvalget finder det dog fortsat meget relevant at der i fremtidige bevillingslove, efter behov, bliver optaget en tekst for hvert aktivitetsområde, som generelt beskriver ændringer fra den sidst vedtagne bevillingslov. Herved lettes overblikket over landsstyreområdet, og det kan tillige i nogle tilfælde medføre at den samme tekst ikke behøver at blive gentaget i flere budgetbidrag.

 

Som bilag C vedlægges en oversigt den forventede personaleforbrug på de enkelte driftsbevillinger. Finansudvalget forventer, at en tilsvarende oversigt vil blive medtaget i finanslovsforslaget 2004.

 

Efter Landstingets 1. behandling af finanslovs­forslaget har Landsstyret den 20. marts.2003 fremsendt 94 ændringsforslag til forslaget til finanslov for 2003. 83 af forslagene er forslag til ændring af bevillinger og 11 er forslag til ændring af tekstanmærkninger.

 

Finansudvalget har desuden fremsat 13 ændringsforslag, heraf 11 forslag til bevilling og 2 forslag til tekstanmærkning. Samlet er der i betænkningen således medtaget 107 ændringsforslag. Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 7. Jeg kan oplyse, at Finansudvalget er enig om at indstillingerne.

 

Vedr. Finansudvalgets brev til Landsstyret af 5.1.2003 om udarbejdelse af finanslovsforslag og økonomisk styring, og det er dette der indeholder 4 primære overskrifter, og så skal jeg blot henvise til, at Landstinget fuldt ud har støttet disse.

 

Og så kommer jeg nu til generelle bemærkninger:

 

Finansudvalget ser frem til de igangsatte initiativer med hensyn til strukturtilpasning af den kystnære trafik.

 

Jeg skal indledningsvis skal Finansudvalget generelt tilslutte sig det fremlagte finanslovsforslag for 2003. Dette gælder også for hovedparten af de ændringsforslag, som er modtaget den 20. marts 2003.

 

Finansudvalget finder Landsstyrets redegørelse for vores økonomiske situation for ganske retvisende. Dette betyder bl.a. at vi må forvente at de økonomiske midler i de kommende år bliver relativt færre.

 

Skattegrundlaget ventes ikke at stige i samme omfang som i de foregående år, og de fortsat lave rejepriser på verdensmarkedet er medvirkende faktorer i dette billede med forventet lavere vækst. Hertil kommer at en række midlertidige indtægter for Landskassen falder bort. Bidraget til renovering på 9 mio. kr. fra kommunerne og 50 mio. kr. fra staten må forventes at ophøre med udgangen af 2003. Med udgangen af 2004 ophører Tele=s årlige afdrag på niveauet 60 mio. kr. Hertil kommer risikoen for at EU på sigt vil søge den økonomiske kompensation ændret som følge af ændringen af fiskeriaftalen mellem parterne.

 

Finansudvalget skal bemærke at man fremover agter at udvise en speciel interesse for aftalen med EU, da det må forventes at den bliver mindre afhængig af Afisk og i højere grad bliver en økonomisk samarbejdsaftale.

 

Finansudvalget har bemærket sig, at der med staten er indgået en 1-årig bloktilskudsaftale for 2004, hvilket betyder at den betydningsfulde forhandlingsrunde, der på baggrund af bloktilskudsaftalen fra 2002, var lagt op til i 2002-2003, således er udskudt med 1 år.

 

Og dertil kommer en strukturtilpasning af det kystnærefiskeri, og derudover er der også beskæftigelse indenfor fiskeriindustrien, ligesom den er omfattet af kapacitetstilpasningsaftalen, og derudover er der såfragtreformen, som Landsstyret også har foreslået, at den bliver ophæver pr. 1. maj 2003, og derudover er der så administrative forenkling og sammenlægning og kommuner.

 

Og Finansudvalget. har besluttet at Udvalget vil forsøge at sætte gang i en proces og en debat med henblik på at få igangsat overvejelser/forhandlinger/undersøgelser af et tættere samarbejde eller sammenlægninger mellem landets kommuner.

 

Udvalget er opmærksom på at vi her i landet bruger forholdsvis mange midler til administration af de offentlige forvaltninger.

 

Finansudvalget er klar over, at Landsstyret allerede har taget initiativ til sammen med KANUKOKA at igangsætte et arbejde på område. Finansudvalget ser med stor interesse frem til at der kommer fremdrift i dette arbejde.

 

Og der er forsæt problemer med planlægning på anlægs- og renoveringsområdet, og Finansudvalget må desværre konstatere at Landsstyret fortsat har store problemer med at få planlægningen på anlægs- og renoveringsområdet til at virke, og dermed også få gennem­ført et betydeligt større afløb af bevillingerne på området, end det har været tilfældet de senere år.

Og så har vi nu 8 punkter som Finansudvalget også lægger stor vægt og jeg præciserer blot punkt 8, hvor vi skriver at vort samfund fortsat har mange behov som kræver betydelige anlægsinvesteringer, og dels med henblik på opfyldelse af disse behov, men også for at sikre en stor økonomisk, som giver afledt beskæftigelse og økonomisk aktivitet i vores samfund fordelt ud over hele landet på bygder og byer, ligger Finansudvalget stor vægt på dette område kommer til at fungere efter hensigterne i Budgetloven med videre.

 

Et sidste om hvor Finansudvalget skal påpeget, at der er behov for en særlig indsats på Trafikområdet. Det samlede årlige tilskud er på 173 mio. kr., hvor til der kommer udgifter til intern godstransport med skib på 58 mio. kr. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at arbejde for løsningsmodeller, som medfører sænkning af de urimelige høje omkostninger for rejser herhjemme, så således at almindelige familier også får mulighed for at rejse.

 

Alle skatteydere er bidragere til tilskud til selskaberne, men kun meget få har råd til at rejse. Eksempelvis koster en rejse fra Nuuk-Ammassalik tur/retur for 1 person normalt 15.400 kr. Der er desværre ikke mange borgere der kan oprethold familiekontakt på disse vilkår, der er ikke på denne destination mulighed for at sejle.

 

Og der skal endelig peges på at der på disse strækninger kunne undersøges om alternative transportmidler herunder f.eks. luftpudebåde kan anvendes, ja i det hele taget kunne man være mere opmærksom på de tekniske muligheder som Pilersuisoq f.eks. har vist med sine Taqa-både.

 

Finansudvalget skal foreslå en radikal løsning som går ud på, at der søges opbygget et nyt trafikselskab, som skal tage sig af indenrigstrafikken her i landet, og byggende på et koncept på anvendelse af maskiner som kan transportere over 2o passagerer.

 

Og et gennemarbejdet projekt vil på dette område blev for et par år siden anbefalet af en gruppe mennesker med dokumentation fra flere flyselskaber, og det økonomiske indhold vil evalueret og godkendt af en statsautoriseret revisor.

 

Og så er det punkt 4 Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på landsstyreområder.

 

Finansudvalget har som nævnt tidligere indhentet bemærkninger fra Landstingets fagudvalg til Finansloven for 2003, og da dette materiale er meget omfattende skal jeg blot henvise landstingsmedlemmerne til at læse betænkningen grundigt igennem.

 

Og så er det handicapområdet, og jeg finder, at der er behov for her at nævne handicapområdet, hvor det siddende Landsstyret i de sidste 4 år siden man påbegyndte udlægningen af bevillingskompetencen til kommunerne ikke har haft styring på udviklingen. Dette har umiddelbart haft den konsekvens, at disse udgifter er steget fra 62 mio. kr.,. i 1999 til 94 mio. kr., i 2002, og det kan altid frygtes at det kan medføre en udgiftsstigning når en anden myndighed som her kommunerne får ret til at disponere på en andens regning altså Hjemmestyrets regning.

 

Tallene taler deres tydelige sprog, og Finansudvalget afventer Landsstyrets initiativer på området.

 

Og derudover har vi også været inde på landbruget, boliger, og hvor Finansudvalget har indstillet, at følgende spørgsmål til Landsstyret, at Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om, hvor meget huslejen i det offentliges udlejningsboliger steg med.

 

Og jeg skal også nævne, at Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret i sin evaluering af reformen er opmærksom på de oprindelige forudsætninger.

 

Og i afsnit 6 er der optaget Finansudvalgets 11 ændringsforslag til bevillinger.

 

Og som ændringsforslag nr. 92, der foreslår Finansudvalget, at bevillingen til hovedkonto 89. 71.40. nedsættes med 10. mio. kr., 30. mio. kr. i 2004, 25 mio. kr., i 2005 og 22,5 mio. kr. i 2006.

 

Og projektnummer 99.15.01.01, Vandkraftværk for Qorlortorsuaq med en samlet projektbevilling på 110 mio. kr. for Landskassen samtidigt udtages fra Finansloven. Samtidig med dette ændringsforslag fremsættes et ændringsforslag nr. 89 med en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkontor 80.00.00 udisponerede anlægsreserver.

 

Og Finansudvalget begrundelser for at foreslå en udsættelse af beslutningen om opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq er at Finansudvalget ønsker at Landstinget skal have en grundigere beslutningsgrundlag for anvendelsen af de 220 mio. kr., som projektet samlet set anslås at koste, og forinden Finansudvalget kan komme med indstilling til projektet ønsker man at modtage oplysninger om hvilke overvejelser Landsstyret har gjort sig om uddannelse af hjemmehørende arbejdskraft, der vil kunne deltage i opførelsen af vandkraftværket, og om hvilke erhvervstiltag Landsstyret har tænkt sig at igangsætte i forbindelse med adgangen tl store mængder af billig og stabil strøm. rapporten skitserer at grundbygningen af vandkraftværket årligt kan levere 27,5 Gigawatt, såfremt det fremtidige efterspørgsel efter elektricitet overstiger dette tal vil man kunne skulle udvide vandkraftværket for ikke at dræne Qorlortorsuaq søen. En eventuelt udbygning af værket er ikke prisfastsat.

 

Der ønskes oplysninger herom, herunder eventuelt alternative løsningsmodeller. Finansudvalget tager det for givet, at Landsstyret også fremlægger alternative løsningsmodeller, for at sikre den tilstrækkelige energiforsyning i Sydgrønland.

 

Finansudvalget ønsker ligeledes at modtage oplysninger om konsekvenserne af de forskellige finansieringsmuligheder, og det er Landskassefinansiering 50 % og for det andet fremmedfinansiering og for det tredje projektfinansiering. Finansudvalget finder endeligt, at det bør overvejes at udarbejde en anlægslov som baggrund for gennemførelse af så stort et budget, som der er tale om. Landsstyrets bemærkninger hertil udbedes.

 

Hvis Landsstyret fremsender de ønskede oplysninger inden 3. behandlingen af finanslovsforslaget vil Finansudvalget genvurdere sin stillingtagen, og det bedes bemærkes.

 

Og så er det punkt 7. Det er Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger.

Landsstyret har den 20.3.2003 fremsendt 11 ændringsforslag til tekstanmærkninger, og skal blot henvise til betænkningen.

 

Og så er det punkt 8, som er Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger, og jeg skal blot henvise til betænkningen, hvor de to tekstanmærkninger er beskrevet.

 

Så er det punkt 9, som er henstillinger fra Finansudvalget:

 

Henstilling nr. 1

Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der til fremtidige bevillingslove udarbejdes en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer siden sidste bevillingslov. Herudover ønskes der for hvert landsstyreområde specielt gjort opmærksom på de foretagne ændringer, således at det umiddelbart kan ses hvor konti er flyttet hen og hvis der er nye konti, hvor de er kommet fra. Som eksempel henvises til bilag A og B til nærværende betænkning.

 

Henstilling nr. 2             

Finansudvalget henstiller, at der for de enkelte formålsområder, d.v.s. de første 4 cifre i kontonummeret, optages en generel tekst Her kunne der f.eks. for børn & unge området, formålskonto 30.10, for 30.13 Handicappede og for 40.11 Erhvervsskoler optages noget fælles for hvert af disse områder.                     

 

Henstilling nr. 3             

Landstingets Finansudvalg henstiller, jfr. afsnit 1 i betænkningen, at Landsstyret i fremtidige bevillingslove under Tværgående tabeller medtager en oversigt over Det forventede personaleforbrug opdelt på hovedkonti på bevillingstypen Driftsbevillinger, samt yderligere udbygget med relevante subtotaler. Som eksempel henvises til bilag C til nærværende betænkning.

                     

Henstilling nr. 4

Finansudvalget henstiller, idet der henvises til bilag D til nærværende betænkning, at Landsstyret for regnskabsåret 2003 eller 2004 søger etableret yderligere relevante opdelinger af kolonnen A85 Øvrige, således at informationen fra anvendelsen af de ca. 85 mio kr. til konsulentydelser bliver mere klar.

 

Henstilling nr. 5

Lovbundne bevillinger

Finansudvalget henstiller, idet der henvises til afsnit 4.3, hovedkonto 30.11.10 Boligsikring, at Landsstyret fremover er mere omhyggelig med udarbejdelsen af bevillingsforudsætningerne. Eksempelvis må Finansudvalget kunne forvente at udgiftsskøn til lovbundne bevillinger er udarbejdet ud fra det gældende regelsæt. Hvis der efterfølgende forventes regelændringer, må der særskilt oplyses om virkningen heraf.

 

Henstilling nr. 6

Aktivitetsområde 32 Sundhedsvæsenet

Finansudvalget henstiller at Landsstyret undersøger muligheder og konsekvenser af at følge Tele=s eksempel med eget fly til patienttransport. Forslaget skal ses på baggrund af at Sundhedsvæsenet årligt bruger ca. 90 mio. kr. på området. Forinden Tele A/S overgik til at benytte eget fly var deres udgifter blot en tredjedel af sundhedsvæsenets udgifter.

 

Finansudvalget har drøftet problematikken indgående og er opmærksom på at etableringen af eget fly formentlig vil medføre dårligere ressourceudnyttelse hos Air Greenland, og at det kan medføre prisstigninger på andre ruter. Finansudvalget finder imidlertid ikke at Landsstyret og Udvalget ved vurderingen af situationen skal tage hensyn hertil; på samme måde i øvrigt som statens administration heller ikke er bundet til at bruge SAS, selv om staten ejer en aktiepost i SAS.

 

Henstilling nr. 7

Hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital

Finansudvalget skal henstille at der søges skaffet budgetmæssig mulighed for at anvende flere midler på telemedicin-området. I et vist omfang må en større anvendelse af telemedicin endog kunne antages at medføre afledte besparelser. Hvis der tages højde for denne kendsgerning, bør telemedicinanvendelsen kunne opretholdes på et rimeligt niveau, således at den erfaring og viden, som er opsamlet på området, i det mindste bevares.

 

Henstilling nr. 8

Aktivitetsområde 40

Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret i fremtidige bevillingslove, under de tværgående tabeller, medtager en oversigt svarende til bilag E til nærværende betænkning. Bilaget indeholder en oversigt over antallet af uddannelsessøgende/antal årselever e.l. på de enkelte uddannelser,  opstillet i kontonummerorden i et regneark, og med subtotaler, for de enkelte uddannelsestyper, som GU, erhvervsskoler, højere uddannelser mv. for årene 2000 til 2006.

 

Henstilling nr. 9

Hovedkonto 40.14.27 Atuakkiorfik A/S

Finansudvalget skal henstille til Landsstyret, at fremsætte et ændringsforslag som 0-budgetbidrag til nærværende hovedkonto, hvor følgende tilføjes i andet afsnit i budgetbidraget:

og udenlandske forfattere.

 

Finansudvalget skal yderligere henstille at Landsstyret overvejer fremsættelsen af ændringsforslag til nærværende konto m.h.p. 3. behandlingen, og således at der bliver afsat yderligere midler til tilskud til grønlandsksprogede udgivelser.

 

Henstilling nr. 10

Hovedkonto  50.01.06 Jagtbetjentordning,

Og den henviser jeg blot til, og går videre til, og går videre til;

 

Henstilling nr. 11

Finansudvalget henstiller at Landsstyret overvejer om der bl.a. vil være samfundsmæssige fordele ved sammenlægning af de 2 selskaber Royal Arctic Bygdeservice og Pilersuisoq, idet og så er der.

 

Henstilling nr. 12

Aktivitetsområde 66 Råstofområdet

Og så er der .

Henstilling nr. 13

Aktivitetsområde 72 Boliger

Og så er der

 

Henstilling nr. 14

Aktivitetsområde 72 Boliger

Og så er der

 

Henstilling nr. 15

Aktivitetsområde 72 Boliger

Finansudvalget henstiller, idet der henvises til, at Landsstyret undersøger nærmere hvordan der kan etableres en eventuel offentlig realkreditlignende ordning i områder, hvor der ikke kan opnås realkreditlån, samt vurderer hvor stort behovet kan antages at være.

 

Henstilling nr. 16

Finansudvalget henstiller, idet der henvises til afsnit 4.8, at Landsstyret gennemfører den ændring af anlægsplanlægningen at planlægningshorisonten fra finanslovsforslaget 2004, bliver længere bl.a. ved at der i både finansåret 2004 og budgetoverslagsåret 2005 foreslås en prioritering af påbegyndelse af nye projekter.

 

Og på baggrund af alt dette, indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til Finansudvalget forinden afsluttende 3. behandling,.

 

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser, der kommer med en besvarelse.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finansier, Atassut.

Jeg vil hermed på Landsstyrets vegne takke Finansudvalget for fremlæggelse af betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2003.

 

Jeg vil fremlægge Landsstyrets syn på de mere overordnede bemærkninger i Finansudvalgets betænkning, og kvitterer for at Finansudvalget indstiller alle Landsstyrets ændringsforslag til godkendelse på nær et enkelt. Dernæst vil jeg kommentere på et par enkelte af de ændringsforslag, Finansudvalget har indstillet.

 

Landsstyret er meget optaget af at tage de nødvendige initiativer, der kan give mulighed for at Grøn­land kan opnå en øget økonomisk selvbærenhed.

 

Dette finanslovsforslag og Landsstyrets ændringsforslag er udarbejdet med hensyntagen til de udfordringer, vi står overfor. Som Finansudvalget gengiver i de generelle bemærkninger, vil der ske en nedgang i indtægterne på kort sigt. Hvis vi her i Landstinget skal debattere ønsket om økonomisk selvbærenhed på et realistisk grundlag, er vi nødt til gennem udgiftspolitikken at skabe et solidt fundament for dette ønske. Dette stiller større krav til den økonomiske styring.

 

Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at Finansudvalget er enig med Landsstyret, i Landsstyrets vurdering af den økonomiske situation og de udviklingstræk, der tegner sig fremover. Det giver et godt grundlag for samarbejdet om den økonomiske styring både i indeværende finansår og udarbejdelsen af de kommende finanslove.

 

Finansudvalget fremsætter en række overordnede bemærkninger vedrørende planlægningen og prioriteringen af anlægs- og renoveringsområdet. Landsstyret kan ikke på den relativt korte tid, der har været til rådighed under denne samling, bryde prioriteringen på anlægs- og renoveringsområdet op og prioritere forfra. Hvis Landsstyret gjorde dette, ville det skabe en prioritering af anlægs- og renoveringsområdet på et usikkert grundlag. Der er ikke et prioriteringsgrundlag på nuværende tidspunkt til at foretage en anderledes prioritering på anlægs- og renoveringsområdet. Der skal i dag ikke herske tvivl om her i Landstinget, at Landsstyret arbejder hårdt på at skabe det fornødne prioriteringsgrundlag på alle sektorområder, sådan at vi kan tage hånd om de væsentlige opgaver, der trænger sig på anlægs- og renoveringsområdet.

 

Det er Landsstyrets indstilling, at en skarp opdeling af anlægs- og renoveringsområdet i sektorområder med en dertil hørende fordeling af anlægsrammen vil gøre planlægningen meget usmidig og være med til at forhindre den tværgående prioritering, der er nødvendig for at løfte udbygningen af samfundet.

 

Landsstyret skal kvittere for Finansudvalgets udmeldinger på anlægs- og renoveringsområdet, og jeg kan love, at Finansudvalgets forslag vil indgå i de videre overvejelser om forbedringer på anlægs- og renoveringsområdet.

 

Landsstyret har fremsat 83 ændringsforslag til bevillinger og 11 ændringsforslag til tekstanmærkninger. Hovedparten af ændringsforslagene er af teknisk karakter. Finansudvalget indstiller alle Lands­styrets ændringsforslag til godkendelse på nær et enkelt.

 

Landsstyret har fremsat forslag om en tekstanmærkning, der giver adgang til at henlægge afvigelser i driftsbevillingen i ASIAQ. Finansudvalget pointerer, at denne mulighed allerede findes i en anden tekstanmærkning. Landsstyret tager Finansudvalgets indstilling til efterretning.

 

Finansudvalget fremsætter 11 forslag til ændringer af bevillinger og 2 forslag til ændringer af tekstan­mærkninger. Landsstyret har reservationer overfor tre af disse ændringsforslag.

 

Finansudvalget indstiller for det første, at der oprettes en bevilling på 1,5 mio. kr. årligt til støtte til grønlandske aviser og NCB-afgifter, udfra en argumentation om at modtagerne af tilskuddet kunne have en forventning om tilskud i 2003 på baggrund af Finansloven for 2002. Landsstyret støtter ikke denne indstilling. Generelt kan der være mange interessenter, der har forventninger til tilskud i finans­loven.

 

Interessenternes forventninger kan dog aldrig forpligte Landstinget til at vedtage bevillinger til interessenterne. Det er meget overraskende, at Finansudvalget finder, at Landstinget er forpligtet i finansåret 2003 på baggrund af en bevilling i Finansloven for 2002. Det er yderligere overraskende, at Finansudvalget foreslår bevillingen forlænget til 2006. Endelig er det overraskende, at Finansudvalget ikke har taget stilling til sagens substans og til den prioritering, som Landsstyrets Finanslovforslag er udtryk for. Hvis ændringsforslaget skal medtages bør det ske udfra ønsket om at støtte de grønlandske aviser og ikke udfra eventuelle eksterne forventninger om tilskud.

 

Ændringsforslaget er desuden udtryk for en ufinansieret merudgift, som nedbringer overskudsmålet for Landskassen. Landsstyret beder derfor om at Finansudvalget genovervejer sit forslag, herunder genovervejer forslagets begrundelse og hvorvidt forslaget skal udstrækkes til budgetoverslagsårene.

 

For det andet indstiller Finansudvalget ved ændringsforslag nr. 90, at projekteringen af kollegier og personaleboliger i Nuuk indstilles i op til to år og som minimum indtil det er afklaret, hvorvidt Universitetsparken skal opføres. Landsstyret mener, at der er behov for boliger til studerende og lærere, uanset om de studerende og lærerne til daglig arbejder i de nuværende faciliteter eller i en nyopført Universitetspark. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Finansudvalgets indstilling til ændringsforslag nr. 90.

 

Finansudvalget indstiller for det tredje, at beslutningen om opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq udsættes, og at bevillingen til vandkraftværket tages ud af bevillingslovene. Finansudvalget ønsker et grundigere beslutningsgrundlag før Finansudvalget tager stilling til projektet. Jeg skal på Landsstyrets vegne herved indstille til Landstinget, at afstemningen om Finansudvalgets æn­dringsforslag nr. 89 og nr. 92 herom udsættes, indtil sagen er belyst. Landsstyret vil forud for 3. behandlingen af finanslovsforslaget fremsende svar på Finansudvalgets spørgsmål om vandkraftværket.

 

Landsstyret ønsker, at Landstinget tager beslutning om opførelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, idet vandkraft er den energikilde, der har det største energipotentiale her i Grønland. Det er en del af Landsstyrets politik, at vandkraft bør gøres til en indenlandsk vedvarende energikilde.

 

Det er et optimalt tidspunkt at bygge et vandkraftværk på, dels fordi et nedslidt elværk i Narsaq ellers skal erstattes, dels fordi oliepris og renteniveau taler til gunst for vandkraft. En udsættelse af beslutningen om at bygge et vandkraftværk i Qorlortorsuaq kan medføre, at det bliver uaktuelt at udnytte vandkraftmuligheder i Sydgrønland i en lang årrække.

 

Desuden vil energiproduktionen fra vandkraftværket betyde en reduktion i emissionerne af CO2 på 347.000 tons over en 25-årig periode, svarende til ca. 2% af Grønlands samlede CO2-udslip. Det vil betyde at , at Grønland får større muligheder for at leve op til sine internationale forpligtigelser. I henhold til Kyoto-protokollen skal CO2-udslippet reduceres med 8 procent inden 2008, og det kan Grønland ikke leve op til uden vandkraftudbygning.

 

Endelig skal jeg på Landsstyrets vegne bemærke, at netop i år kan vandkraftværket i Buksefjorden fejre 10-års jubilæum, værket må betegnes som en fremtidssikret succes. Men da Landstinget i 1990 traf beslutning om vandkraftværket ved Nuuk stod man overfor en række af de samme spørgsmål som vi gør i dag med hensyn til værket i Qorlortorsuaq. Et fremsynet Landsting traf en rigtig beslutning i 1990. Landsstyret finder at vi her i 2003 skal være lige så fremsynede med et projekt hvor de samfundsøkonomiske nøgletal svarer godt overens med nøgletallene for Buksefjordisværket.

 

Landsstyret tager de øvrige indstillinger til ændringsforslag fra Finansudvalget til efterretning.

 

Finansudvalget kommer i betænkningen med en række henstillinger. I den udstrækning henstillingerne har relation til bevillingslove vil Landsstyret tage dem med i overvejelserne forud for udarbejdelse af Forslaget til Finanslov 2004.

 

Finansudvalget kommer i betænkningen med en række spørgsmål til flere områder og giver udtryk for ønsket om enkelte ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Landsstyret agter at fremsætte Landsstyrets bemærkninger og ændringsforslag til Finansudvalget forud for 3. behandlingen. En lang række af disse forhold drejer sig om tekniske spørgsmål og uddybning af allerede afgivne oplysninger, og jeg skal ikke her omtale dem yderligere.

 

Landsstyret kan konstatere, at en række af Finansudvalgets bemærkninger er fremsat på baggrund af fagudvalgenes kommentarer til de enkelte fagområder og dermed, at det fagpolitiske spiller en vis rolle i Finansudvalgets betænkning. Landsstyret ser frem til at samarbejde med fagudvalgene om politikken på de enkelte fagområder.

 

Landsstyret har fastholdt overskudsmålet i finanslovsforslaget i ændringsforslagene til 2. Behandlingen. Det fremgik af 1. behandlingen af finanslovsforslaget, at partierne i Landstinget generelt var enige i Landsstyrets finanspolitiske sigte og dermed en fastholdelse af Landstyrets forslag til overskudsmål.

 

Økonomisk selvbærenhed fylder meget på den politiske dagsorden, og Landsstyret ønsker at give denne debat et realistisk grundlag. Derfor skal vi indrette den fremtidige økonomi efter ønsket om økonomisk selvbærenhed. Det betyder, at vi i fællesskab må føre en stram udgiftspolitik og skabe mulighederne i samfundet for nye indtægter.

 

Med Finansudvalgets betænkning synes der at være enighed herom i Landstinget. Det giver et godt grundlag for det fremtidige samarbejde.

 

Med disse bemærkninger ser jeg frem til en givtig debat i Landstinget og ønsker Finansudvalget god arbejdslyst forud for 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og vi går over til partiernes ordførere. Først Ole Thorleifsen, Siumut.

 

Ole Thorleifsen, ordfører, Siumut.

Tak. Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003 og de kommende år, og efter 1. behandlingen, så er den blevet behandlet i Finansudvalget, og efter en grundig debat her vi følgende bemærkninger til eden fra Siumut.

 

Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret har fremsat 107 ændringsforslag til finanslovsforslaget på nært et enkelt forslag som udvalget ikke støtter. At sådan et samarbejde startes, så er det meget nødvendigt, at man har et sådan et samarbejde også i samfundet, dertil er Siumut glad for det.

 

Landsstyret og Finansudvalget støtter vi fra Siumut i forbindelse med at overvinde økonomiske problemer og vores stade påviser, at man her vil opnå at Grønland bliver mere økonomisk selvbæren.

 

I forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget, og med godkendelse af en omhyggelig finanspolitik, den går vi ind for, og kan også forstå, at man på nuværende tidspunkt ikke har nogle større forslag til, hvordan man økonomisk kan få ændret samfundet  i 2003.

 

Vi er vidende om, at samfundet er i udvikling, og vi har så i Siumut lagt mærke til, at i forbindelse med Finansloven for 2004, så vil man også få nedsat administrationsudgifterne. Vi mener fra Siumut, at man ikke kan komme udenom, at med hensyn til de ufaglærtes ønske om at flytte fra sted tl sted, at de bør have de samme muligheder, fordi det er jo ikke kun de faglærte, der skal have en mulighed for at flytte fra sted til sted, for at kunne arbejde.

 

Og med hensyn til regionaliseringen og et større samarbejde med kommunerne, så mener vi, at det er nødvendigt allerede nu, at lave nogle forberedelser. Og derfor er man også i gang med at formindske udgifterne, og i den forbindelse kan man ikke komme uden om, at man skal opnå rationaliseringer indenfor Grønlands Hjemmestyres administration, idet  Grønlands Hjemmestyres og kommunernes administration koster omkring 800 mio. kr. årligt, og vi er overbeviste om i Siumut, at dette kan nedbringes ved  et omhyggeligt rationaliseringsarbejde.

 

Vi er fra Siumut enige med Finansudvalget, idet det opfordre til Landsstyret om, at man skal fremsende forslag til nedbringelse af trafikpriser. Fra Siumut skal vi kræve, at den gældende serviceaftaleordning, der er gældende på trafikområdet, at den bliver vurderet inden indgåelse af en ny aftale, og i den forbindelse er det sådan, at det bør kunne bruges til at kunne nedsætte billetpriserne samt at gøre det billigere at rejse på enkelte landområder. Sål længe tilskuddene er så store, så regne vi med fra Siumut, at der er mulighed for at f å nedsat priserne, og vi skal derfor også udtale, at Finansudvalgets intentionerne om, at man skal arbejde på det, det må man også medtage i vurderingerne.

 

Vi skal sige, at der laves en reform på trafikområdet, og at man snarest tager en beslutning hertil, det finder vi vigtigt fra Siumut. Derfor ser vi frem til om Landsstyrets trafikredegørelse der vil blive fremsat til efterårssamlingen overfor Landstinget.

 

Men uanset dette så skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at vi allerede i dag kan sige, at det er nødvendigt, at få forlænget landingsbanerne både i Nuuk og Ilulissat, og hvis lufttrafikken og priserne dertil skal formindskes, så vil det være nødvendigt, at få disse baner forlænget, og på baggrund deraf, så ønsker vi at der sker en nøje vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Og vi støtter at man har afsat midler dertil, det er vi tilfredse med fra Siumut. Vi vil fra Siumut have at man får undersøgt mulighederne for, at kommunerne kan være med i dette arbejde.

 

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret, at man bør  1. maj vil ophøre med afgift på søfragtområdet. Fra Siumut skal vi kræve, at denne forbedring skal være til gavn for søtrafikken internt i Grønland samt billiggørelse af priserne.

 

At der sker en større udnyttelse af landets ressourcer finder vi meget nødvendigt fra Siumut, i dag forsyner Grønland kun ca. 22 % med selvforsyning, og Danmark har 90 % selvforsyning, og vores nabolande Island har omkring 75 % selvforsyning. Når vi ser udadtil, så må vi også sige, at vores havområde ikke er forurenet, og at vi har en hel masse ressourcer som vi kan udbygge, men tallene siger noget andet. Vi mener i Siumut, at man i fremtiden må arbejde aktivt for dette, og at det vil koste nogle midler, men dette skal ikke være nogen begrænsning.

 

Med hensyn til finansiering af regionale landområder, så mener vi fra Siumut, at man ved sådanne

Bevilling, at vi skal støtte de borgere som selv forsøger at udnytte mulighederne, fordi ved at gøre sådan, så dem der også arbejder for at være med til at bære byrderne, så kan vi også give dem en mulighed, i og med, at man tager dem med i samarbejdet.

 

Fra Siumut er vi opmærksomme på, hvor gavnligt de landregioner, der kører ordentligt økonomisk, hvor gavnligt de er for hele landet, og derfor vil vi gerne bane vejen for det. Fra Siumut skal  vi opfordre til, at Landsstyreformanden og Statsministeren opretter e t uvalg med hensyn til erhvervsudbygning samt at kommunerne også er opmærksomme på det, og at kommunerne også får mulighed for at være med i dette udvalg.

 

Fra Siumut mener vi, at man bør arbejde mere aktivt omkring eksport af både vand og is, og at dette bør gennemføres uanset at Grønlands Hjemmestyre har udgifter til forarbejdet, og at man ligesom er en fødselshjælper i dette arbejde sammen med kommunerne, det vil vi gerne opfordre til.

 

Og at man har et fælles salgskontor med hensyn til eksport, det vil vi gerne bane vejen for fra  Siumut, og vi skal også gerne have at man sikrer, at størstedelen af aktierne omkring is og vandselskaberne, at størstedelen skal være her i Grønland, ligesom vi har sådanne erfaringer i forbindelse med beslutningen om kvote af egen ejendele.

 

Siumut vil gerne opfordre til, at man skaber et selvstændigt Grønland, at det er dynamiske borgere, som gerne vil stå på egne ben, og at det er et samfund  i udvikling, det er det vi gerne vil opnå fra Siumut.

 

Fra Siumut har vi lagt mærke til, at man stadigvæk fastholder 29 mio. kr. som overskudsmål for landskassen for 2003. Hvis vi skal stile hen imod en større selvstændighed, så er det nødvendigt med en økonomisk udbygning. Derfor mener vi, at man på fiskeriområdet og undersøgelserne af fiskeriet, og med hensyn til udbygning af turismen, og med hensyn til udbygning på råstofområdet, så er det nødvendigt med ekstraordinære tilskud. Og uanset dette bevirker at overskudsmålet bliver mindre, vi må lade pengene arbejde i stedet for at beholde dem.

 

Derfor med hensyn til vores forrige forslag om erhvervsudbygning, så ønsker vi, at disse medtages i det kommende arbejde omkring 3. behandlingen af dette lovforslag af Finansudvalget.

 

Med hensyn til vankraftværkanlæg, så støtter Siumut fuldt ud, at dette arbejde fortsætter, og derfor med hensyn til Landsstyret 10-års plan for de kommende 5-år, den ha vi ventet på med glæde, fordi vi mener, at det er nødvendigt, at vi tager en beslutning, der skal være gældende for flere år frem i tiden.

 

Med hensyn til Qorlortorsuaq, så skal vi udtale, at med hensyn til udviklingen af Sydgrønland, så vil det være gavnligt med et vandkraftværk for Qorlortorsuaq, og derfor ønsker vi, at bygningen snarest bliver igangsat, ligesom Landsstyret også nu anmoder, at Landstinget taget en beslutning herom. Men vi er glade for  at denne tanke støttes af samtlige partier.

 

Fra Siumut mener vi, at med hensyn til bygning af vandkraftværket i Qorlortorsuaq, så kan det finansieres udefra. Fordi vi allerede har haft disse erfaringer med hensyn til vandkraftanlægget i Buksefjorden. Vi er vidende om, at man kan bruge for finansieringskilder, nemlig at Den Europæiske Investeringsbank allerede har givet tilsagn om, at de kan være medfinansierende til byggeri af vandkraftværk i Grønland. Derfor skal v blot opfordre til, at man bruger lobbyister både i EU og Washington DC omkring at finde sådanne nogle medfinansieringskilder. Og vi er overbevist om fra Siumut, at i forbindelse med byggeri af andre vandkraftværker, så kan man udnytte denne udefrakommende finansieringsmulighed.

 

Men hensyn til råstofområdet, så er det nødvendigt, at den får større støtte, derfor at man bruger de økonomiske muligheder, så vil vi godt opfordre til Landsstyret, at man udnytter disse. At med hensyn til at borgerne i Grønland kan være medejere af en eventuel minedrift, og at kommunerne, så ønsker vi også at udefrakommende medfinansieringer også skal have en mulighed for at kunne være med.

 

Fra Siumut ønsker vi at kommunerne internt regionsvis skal have et større samarbejde som blandt andet med hensyn til en sammenlægning, så ønsker vi at Landsstyret sammen med KANUKOKA snarest muligt får undersøgt dette, fordi vi har allerede undersøgelserne, derfor med hensyn til at lade sagen fortsætte, så kræver vi fra Siumut, at der allerede afsættes midler der til.

 

Med hensyn til de hjemmestyreejet selskaber, og hvis man ser dem generelt, så er vi tilfredse med fra Siumut, at de generelt har en god drift og en god bestyrelse. Fra Siumut er vi vidende om,  at nogle af selskaberne likviditetsgrad er meget høje, hvor det blandt andet er placeret højere end behovet. Derfor skal vi fra Siumut overfor Landsstyret opfordre, at sådanne selskaber der har sådan en høj likviditetsgrad, at disse selskaber bliver tilpasset, og at dette bliver meddelt i forbindelse med selskabernes generalforsamling.

 

I den forbindelse skal vi fra Siumut overfor Landsstyret kræve,  at selskaber ejet af Grønlands Hjemmestyre, at dem der arbejde med sager, hvor der sker en overlap, at der sker en rationalisering på disse eller at disse fusionere. Og her kan man komme ind på fiskeforsyning og trafik- og passagerforsyningen. Fra Siumut ønsker vi, at man nøje og fornuftigt gennemfører privatiseringsønskerne af Grønlands hjemmestyreejet selskaber, ligesom NUKA A/S enkelt virksomheder som helst vil gerne overtages af Grønland snarest må kunne sælges.

 

Med hensyn til Royal Greenland, så skal vi fra Siumut gøre opmærksom på, at det selskab der er det største i Grønland, og med hensyn til undersøgelse og privatiseringsønskerne, så støtter vi disse initiativer i princippet, men vi skal lige gøre opmærksom på, at når undersøgelserne er færdige, og forinden man starter privatiseringen, at Det Grønlandske Landsting høres, og at det er dem der tager beslutningen, det kan  man ikke komme uden om.

 

Med hensyn til virksomhederne i Upernavik, som har  været lukket i flere år, det er ikke længere acceptabelt, dette viser, at Upernavik Seafoods monopol må stoppe. Derfor skal vi overfor Landsstyret opfordre, at der med hensyn til at det på baggrund af det giver autorisation til virksomhedsdrift, at vi ved at gøre dette, så skal man sørge for at andre vil drive disse produktionssteder får denne mulighed. I den forbindelse skal vi blot spørge endnu engang Landsstyret om, hvor langt man er nået med hensyn til denne sag.

 

Og fra Siumut finder vi det vigtigt, at produktionsstederne B både i Qaqortoq og Alluitsup Paa videreføres, og at Landsstyret sikrer videreførsel.

 

Fra Siumut er vi også opmærksom på, at på baggrund af verdensmarkedspriserne på rejer er så lave, hvilke konsekvenser det har både for virksomheder og medarbejderne i Grønland. Derfor vil vi overfor Landsstyret, at hvis det bliver nødvendigt med en ny løsning efter .., at man fremsætter forslag i forbindelse med 3. behandlingen omkring afsættelse af midler der til.

 

Med hensyn til hjælp handicappede og i forbindelse med konto 30.13 og Finansudvalgets indstilling den støtter vi fuldt ud, fordi efter Landsstyret, så overføres den økonomiske ansvarlighed, så må vi være påpasselig med at udgifterne ikke stiger alt for meget. Fordi i løbet af foråret, så er udgifterne steget kraftigt med 42%, og derfor med hensyn til Landsstyrets besvarelse, og deres vurdering af  problem et, dem har vi set, men vil gerne opfordre til, at man på det område kommer med en aktiv løsningsmodel.

 

Med hensyn til medarbejdere der utrættelig arbejder med handicappede på kysten, at de får en personlig støtte, og at de får mulighed for at kunne gennemføre videreuddannelse i form af kurser, det vil vi gerne opfordre til, at dette bliver til realitet. Fordi hvis arbejdet med omsorgssvigtet børn skal lykkes så er dette vigtigt.

 

Siumut finder det vigtigt, at man får realiseret hensigterne om, at få lavet en decentral socialrådgiveruddannelse, og fra Siumut skal vi overfor Landsstyret opfordre til, at med hensyn til omsorgssvigtede børn, og de fysisk og psykiske handicappede og servicen overfor dem, så er det meget vigtigt, at medarbejderne er veluddannede.

 

I forbindelse med ældreforsorgen og de tiltag som Landsstyret siger, det er vi tilfredse med, og fra Siumut vil vi gerne opfordre til, at man arbejder for, at de ældre kan blive længere i erhvervslivet. At med hensyn til at pensionsalderen forhøjes til 63 år, det opfordre vi til fra Siumut. Og med hensyn til, at kræftsyge i Grønland får en god behandling, så at man gennemfører digitalisering og bedre udnyttelse af telemedicin på sygehusene, dem vil jeg gerne fra Siumut opfordre til, at det er nødvendigt, at disse bliver udviklet.

 

Vi er vidende om, at loven om folkeskolen træder i kraft til efteråret, og fra Siumut har vi stor tiltro til den og ønsker den held og lykke.

 

Med hensyn til renovering af skolerne, og dets stade, så er vi opmærksomme på dette fra Siumut, og derfor vil vi blot overfor Landsstyret indstille, at man i år og også i de kommende år øger flere midler.

 

Med hensyn til kollegiebyggeri og planlægninger, så ønsker vi at man gennemfører disse i henhold til planlægninger.

 

Med hensyn til en god skole, så er det nødvendigt, at man får forstærket samfundet på det område.

 

At med hensyn til Landstingets ønske om, at Universitetsparken bliver finansieret udefra, så skal vi blot opfordre til, at disse 40 mio. kr. udefrakommende finansiering bliver sikret, og vi ønsker at man får bygget Universitetsparken, og derfor skal vi overfor Landsstyret opfordre til, at man gennemfører en bedre og mere omhyggelig udefrakommende finansiering,

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtale, at vi finder det meget betryggende at Finansloven som samfundet længe har ventet på, at man er ved at få den færdiggjort ved et meget godt samarbejde både med Landsstyret og Landstinget. Og derfor er vi tilfredse med, at med hensyn til forbedringer for samfundet eller styrkelsen, så er det jo hensigten med en sådan Finanslov.

 

Og med disse bemærkninger og medhensyn til vores bemærkninger, så skal i gå ind for dem her ved 2. behandlingen ved at stemme for den.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste der får ordet er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Byer, bygder eller regioner, som med rette kan betegnes som vækstområder, er dem som producerer til øget eksport eller har produkter til begrænsning af importen.

 

Finansloven er et redskab til optimal, retfærdigt og alsidig udvikling til fællesskabets bedste. Den skal være signal om troen på, så vidt muligt alle landsdelenes udviklingspotentialer. Det afgørende er naturligvis landsdelenes folkevalgtes evner til at ville udnytte regionens muligheder i tæt samarbejde med befolkningen.

 

Vi er oprigtige i vores tro på, at landets udvikling ikke alene baseres på udvikling af enkelte såkaldte vækstcentre, så skal vi benytte finansloven til knæsætning af spredt og afbalanceret investering. Dette vil være et klart signal til befolkningen om at der er grund til positiv forventning til fremtiden baseret på samarbejde, fælles planlægning og viljen til fælles indsats. Det vil være klar opfordring til at vi hver for sig har pligt til at gøre vores til fællesskabets bedste.

 

Inuit Ataqatigiit har med glæde konstateret, at mange af vore udmeldinger under forslagets 1. behandling har fået tilfredsstillende behandling i Finansudvalget. Dog er der enkelte spørgsmål, hvor vi mener Finansudvalget ikke har fået tilfredsstillende svar for udvalgets henvendelser til landsstyret.

 

Under 1. behandlingen udtrykte vi, at lovgivningen naturligvis skal stille hele befolkningen lige uanset bosted. Her tænker specifikt på befolkningens adgang til realkredit- eller realkreditlignende finansiering til deres boliger.

Muligheden for at beboerne nu får adgang til at overtage deres bolig, under ordningen fra lejer til ejer, har vi i princippet intet at udsætte for, for den del af befolkningen, der nu får stillet denne ulighed. Boliger, der nu kan overtages af deres beboere er ved deres tilblivelse finansieret kommuner og Hjemmestyret i fællesskab under 60/40 ordningen.

 

Med andre ord er 60 % af opførelsesgummen betalt af Hjemmestyret, altså har hele befolkningen været med til at finansiere disse. Derfor vil Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til at undersøge muligheden for at overtage sin bolig også kan gælde for andre borgere end dem, der bor i de ganske få store byer ved at etablere en ordning med realkreditlignende ordning finansieret af Hjemmestyret. Og dette med henvisning til Finansudvalgets henstilling nr. 15.

 

I stedet for, at hele indtægten ved salg af beboelsesejendommene investeres i de samme byer til yderligere intensiveret boligbyggeri, mener vi noget af provenuet bør stilles til alle andre i resten af landet, til borgernes lige adgang til lejer- til ejerordningen, andelsboligbyggeri og finansiering ved 10-40-50-ordningen. For til vores beklagelse har vi måttet konstatere, at Landsstyret har vist sig afvisende til Finansudvalgets spørgsmål herom.

 

Vi har for så vidt forståelse for, at dette bør gælde for den del af investeringen, som er betalt af kommunen, således at kommunen har sin gode ret til at kræve sin del af sin investering ved boligernes opførelsestidspunkt. Det er med denne begrundelse, at indstiller, at Landsstyret undersøger, om den del af salgsprovenuet, som er Hjemmestyrets stilles som grundkapital til en slags husbank, hvorfra borgere uden adgang til realkreditfinansiering kan låne til boligfinansiering.

 

Et andet spørgsmål, som Finansudvalget har behandlet omhandler lejernes betalinger til løbende vedligeholdelse af deres bolig. Denne vedligeholdelse varetages af Boligselskabet INI A/S. Beboerne i det ganske land har  i perioden 1995-2002 indbetalt 262 mio. kr. til denne opgave. Af det indbetalte ganske anseelige beløb, er det lykkedes INI A/Skun af bruge de 161 mio. kr. til den løbende nødvendige vedligeholdelse af beboelsesejendommene. Sagt på en anden måde, indestår 157 mio. kr. uforbrugte af lejernes indbetalinger.

 

Inuit Ataqatigiit kan ikke lade være med at sammenholde dette betragtelige uforbrugte beløb med huslejeforhøjelser, som er gennemført både pr 1. januar 2002, og nu pr 1. marts i indeværende år.

Det er derfor forståeligt, at mange lejere er begyndt med at sætte spørgsmålstegn ved deres løbende indbetalinger til boligens løbende vedligeholdelse, henset til at der ikke gennemføres den absolut nødvendige vedligeholdelser.

 

Begrundelserne for de to nævnte lejeforhøjelser, er netop, at boligafdelingerne skal kunne sørge for at have kapital til rådighed til deres drift af boligerne. Men manglende løbende vedligeholdelse, kan jo sagtens have det til følge, at boligerne forfalder hurtigere, med fare for at huslejen forhøjes yderligere. Derfor skal Inuit Ataqatigiit på det inderligste opfordre Landsstyret om hurtigt at indhente vedligeholdelsesplan for boligerne fra INI A/S, som er sat til og betalt for at forvalte denne opgave.

 

Som det tredje har Inuit Ataqatigiit måttet konstatere noget, der ligner Landsstyrets forsøg på at fratage Landstingets ret til at stå for prioriteringen af anlægs- og renoveringsbevillinger.

 

Her tænker vi ikke mindst på skolerenoveringen. Henset til det fremskredne tidspunkt af bevillingsåret står vi uforstående overfor, at Landsstyret end ikke har kunnet komme med forslag til prioritering af det til skolerenoveringerne tiltænkte beløb på 17 millioner kroner.

 

Hvilket bygder og byer vil blive tilgodeset? Derfor er det efter Inuit Ataqatigiits opfattelse bydende nødvendigt, at Landsstyret inden forslagets 3.behandling kommer med en realistisk prioritering af samtlige anlægsopgaver til brug for Landstingets beslutning.

 

Yderligere konstaterer vi, at det af Landsstyrets varslede ændringsforslag under 1.behandlingen for skolerenoverings- og nybygning for Qaanaaq skolen ikke er sket. Og det har Inuit Ataqatigiit bemærket. Og herudover så synes forbedringer af skoleforholdene i såvel Siorarpaluk som Kullorsuaq, at være af yderst hastende karakter.

 

I dag sker undervisningen i Siorarpaluk i to forladte bygninger i bygden i Sundhedskonsultationen og bygdebestyrelsens gamle kontor. Mens skolen i Kullorsuaq ikke har kunnet følge med i befolkningstilvæksten. Da den sidste udvidelse af skolen blev gennemført omkring 1990 beboedes bygden af 274. I 2002 er befolkningstallet vokset til 382.

 

Skolens 90 elever er fordelt i 9 klasser og undervisningen foregår i skolens 6 lokaler. Ud over normalundervisningen foregår der specialundervisning. Den årlige tilvækst af elevtallet i de seneste 10 år eller i de seneste år 10 til 12 elever. De 6 ældste klasser undervises fra morgenstunden af, mens undervisningen for de yngste klasser fortsætter til ca. 17.30.

 

Da der ikke forevises forsamlingshuse i den store bygd, foregår rengøringen umiddelbart efter undervisningens ophør på det sene tidspunkt for at gøre skolen klar til den næste ryk-ind for aftenens aktiviteter.

 

Vi ønsker oplyst hvordan Kullorsuaq og Siorarpaluk står i prioriteringen af skoleforbedringerne. I Finansudvalgets arbejde har vi fået oplyst, at tilstandsregistreringen af bygdeskolerne ventes tilendebragt og redegørelsen udarbejdet i løbet af marts måned.

 

En anden ting, som Inuit Ataqatigiit vil påpege vedrører bevillingen til støtte til distribution af grønlandske aviser samt til NBC-afgiften til pladeselskaberne. Landsstyrets besvarelse til udvalgets skriftlige henvendelse er, at bevillingen, som plejer at være 1,5 millioner kroner er faldet bort i Finanslovsforslaget for 2003, som blev fremlagt i august 2002.

 

Dette er ikke rigtigt. Landsstyret vedtog dengang i august 2002, at bevillingen for i år samt de næste overslagsår indtil 2006 ikke vil ændres, og at de vil vedblive at være 1,5 millioner kroner.

 

Landsstyret har dog først til dette møde foreslået, at denne bevilling skulle bortfalde. Derfor er det på sin plads at spørge om, hvorledes udgifterne fra årets begyndelse frem til i dag vil blive dækket, hvis Landsstyrets forslag af bortfald af bevillingen virkelig bliver tiltrådt.

 

Inuit Ataqatigiit fastholder derfor finansudvalgets forslag om bevilling på 1,5 millioner kroner. Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud udbygningen af vandkraftanlæggene. I denne sammenhæng mener vi dog, at Landstinget til sin beslutning må vide forudsætningerne for udbygningen.

 

Elektricitet, som skabes ved vandkraft vil medvirke til formindskelse af import af olieprodukter og den vil desuden være med til at forbedre vort lands internationale forpligtelser vedrørende formindskelse af luftforureningen og derudover vil den føre til nedsættelse af priserne for de energikrævende virksomheder.

 

Inuit Ataqatigiit mener derfor, at udskydelse til Finanslovsforslaget for 2004 ikke vil være nogen hindring, før andre finansieringskilder end de foreslåede til udbygning fuldt ud er afdækkede. Landstingsformanden orienterede under et radiointerview den 31. marts, at BIB, Europæisk Investeringsbank blandt andet vil komme i betragtning som finansieringskilde.

 

Inuit Ataqatigiit vil benytte denne lejlighed til at udtrykke vor tilkendegivelse i forbindelse med realiseringen af vandkraftanlægget i Buksefjorden, at energien, der opstår gennem vandkraft bør give muligheder til erhvervsudviklingen før der bliver bygget nye vandkraftanlæg. Der er ingen indikationer om, at dette er blevet realiseret.

 

Vi er blevet orienteret om, at elværket i Qaqortoq i dag uden hindringer kan forsyne Narsaq med elektricitet. Derfor kan der allerede tages skridt til, at etablere kabelføringen mellem Qaqortoq og Narsaq. Man behøver ikke at afvente en indstilling om, hvor vandkraftanlægget kan placeret og hvorledes dette kan finansieres.

 

Inuit Ataqatigiit forventer med henvisning til den skriftlige besvarelse til Finansudvalget fra Landsstyremedlemmet for Landbrug om, at bevillinger til fåreavl kan videreføres uden væsentlige ændringer, at Landsstyret til 3.behandlingen har sikret finansieringen af dette område.

 

Bevilling til anlæg og renovering af boliger for i år, som Landsstyret endnu ikke har besluttet, hvorledes disse skal prioriteres er til sammen på 53,1 millioner kroner. Det er væsentlige summer.

 

Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at kommuner, som i ringe grad hidtil har fået bevillinger til anlæg kommer i betragtning, ikke mindst i forhold til renoveringsopgaverne.

 

Afslutningsvis vil vi forespørge Landsstyremedlemmet, som er ansvarlig over for Grønlands Statisk om, hvorledes det går med undersøgelser af levevilkår i Arktis blandt Inuit, samer og oprindelige folk i Tjukotka, idet vort land efterhånden i en årrække har været koordinator af projektet i Arktisk Råd.

 

Projektet har ellers været planlagt at blive fuldført i sidste år, nemlig i 2002. På nærværende finanslovsforslag er der så følgende ordlyd: Og jeg citerer:

 

Den grønlandske del af undersøgelsen vil være repræsentativ for hele befolkningen og forventes afsluttet i 2003/04. Forudsat finansiering af dataindsamling og analyse tilvejebringes. Citat slut.

 

Efter vores forespørgsel er vi blevet orienteret om, at der mangler cirka 1 million kroner af vort lands andel til fuldførelse af projektet. Og vi skal endnu engang præcisere, at Grønland jo har været foregangsland for denne undersøgelse.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at Landsstyret bør yde bevillinger, såfremt dette vigtige projekt kan fuldføres inden resultaterne af undersøgelserne er forældede.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi tiltræder alle opfordringer, indstillinger og ændringsforslag i finansudvalgets veludførte betænkning op til 2.behandlingen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Den næste, der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Til Landsstyrets forslag til Landstingsfinanslov for 2003 har Atassut følgende bemærkninger til 2.behandlingen.

 

Til trods for, at samfundsøkonomien har været opadgående de sidste år, så viser den aktuelle og fremtidige tendens, at der er risiko for mindre økonomisk råderum, hvis der ikke sker forsvarlig styringen af økonomien og det er Atassut fuldt ud klar over.

 

Men trods det, er Atassut tilfreds med og skal meddele til slutning til, at Landsstyret i finanslovsforslaget for 2003 opererer med et overskud på 29,4 millioner kroner med indarbejdede reserver for eventuelle behov af flere ressourcer.

 

Den politiske stabilitet blev sat på vågeblus da valget blev udskrevet i utide. Dette betød samtidig, at den økonomiske også blev forhalet, men for at komme ud af denne dvale er vi nødt til at komme videre.

 

Selvom Landsstyrets forslag til Finanslov for 2003 ikke indeholder væsentlige ændringer i forhold til den først fremlagte indeholder forslaget dog en hel del forbedringstiltag for samfundet, som Atassut fuldt ud er indstillet på at deltage i.

 

Initiativer, som Landsstyret ønsker at få afsat midler til i år støtter vi fuldt ud i Atassut. Det drejer sig om ventelister på sundhedsområdets stigende medicinpriser og behandling i udlandet, som bliver dyrere.

 

Landsstyrets forslag om, at der afsættes 20 millioner kroner yderligere fordelt på disse områder støtter Atassut derfor disse initiativer fuldt ud. Fra den første juli 2003 foreslår Landsstyret, at der afsættes ekstra midler til pensionister, der ikke tidligere har modtaget pension pga. ægtefællens indkomst. Dette støtter vi ligeledes fuldt ud og fra næste år er der desuden afsat en reserve på 12,5 millioner kroner til pensionsforbedringer.

 

Da de ældre har behov for disse, så er Atassut også indstillet på at deltage i, at Landsstyret også prioriterer kultur, idræt og fritid meget højt og foreslår, at bevillinger til disse områder bliver genoprettet for at øge antallet af og forbedre vilkårene for stærke og ansvarsfulde, frivillige er vi meget fortrøstningsfulde i Atassut. Og da Landsstyret er indstillet på, at sikre, at rådene for disse områder fortsætter.

 

I forbindelse med 2.behandlingen af Landstingets Finanslovsforslag eller har Landstingets Finansudvalg godkendt Landsstyrets ændringsforslag og Atassut skal samtidig hermed meddele sin fulde støtte til dette uden yderligere bemærkninger.

 

Selvom Atassut godt kan forstå, at Landstingets Finansudvalg i sin redegørelse eller betænkning kritiserede Landsstyrets anlægsprioritering skal vi dog samtidig give vores tilslutning til, at Landsstyret for Finanser i sin besvarelse argumenterede vanskelige omrokeringer pga. korte tidsfrister.

 

Atassut kan konstatere, at Finansudvalget  har indstillet, at der bliver afsat tilskudsmidler i størrelsesordenen 1,5 millioner kroner i år og det efterfølgende år til aviser og NBC-afgift, men det sætter vi et spørgsmålstegn ved i Atassut.

 

Atassut finder det væsentligt, at Landsstyrets målsætning er, at eliminere for samfundsøkonomien unyttige tilskud. Atassut skal derfor kræve, at udmeldingen bliver genvurderet i Landstingets Finansudvalg inden 3.behandlingen.

 

Landsstyrets afvisning af Finansudvalgets krav om indstilling af ændringsforslag nr. 70 vedrørende kollegiebyggeri i Nuuk samt byggeri af personaleboliger kan Atassut udmærket forstå, idet vi er klar over, at aktuelt byggeri af kollegium på sigt vil betyde besparelser.

Atassut betragter det derfor som en nødvendighed, at Finansudvalget revurderer sin beslutning inden 3.behandlingen.

 

At Finansudvalget i forbindelse med 2.behandlingen af finanslovsforslaget har krævet, at vandkraftanlægsbyggeriet i Qorlortorsuaq bliver taget ud af forslaget er Atassut uenig, idet Atassut mener, at vandkraftanlæg på sigt vil have gavn for samfundsøkonomien.

 

Atassut skal derfor udtale sin tilslutning til landsstyrets krav om, at afstemningen om ændringsforslag nr. 89 og ændringsforslag nr. 92 bliver udsat.

 

Med disse bemærkninger skal vi udtale vores støtte til Landsstyrets stramme økonomiske styring med henblik på sikring af vort lands fremtidige økonomi. Vi skal  samtidig anbefale kommunerne om seriøst at finde områder, hvor administrativt samarbejde kan indgå. Dobbeltadministration på alle områder har samfundet ikke råd til og til trods for, at der måske kan være interessekonflikter, så tror Atassut på, at samarbejdet kan etableres uden at skade egne interesser.

 

Ikke mindst på baggrund af ønsket om større selvbestemmelse må vi være indstillet for økonomiske omlægninger og omlægninger i det økonomiske strukturer.

 

Vi må derfor ikke alene på baggrund af aktuelle begivenheder, men lige så meget på sigt være indstillet på, at finde områder, hvor vi kan samarbejde omkring administration og planlægning.

 

Atassut er fortrøstningsfuld med hensyn til Landsstyrets bestræbelser på at finde mere sikre planlægningsmetoder på anlægsområder, idet Atassut mener, at man så vidt muligt i fremtiden må undgå ekstrabevillinger lige som tilfældet er i aktuelle anlægsområder, da bedst muligt planlægning vil sikre bedst mulige bevillinger til anlægsopgaver.

Med disse korte bemærkninger udtaler vi vores kommentarer til 2.behandlingen af Finanslovsforslaget og vi skal samtidig udtale, at ingen skal være i tvivl om, at Atassut vil deltage i Landsstyrets anbefalinger og anmodninger om revurderinger inden 3.behandlingen. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Allerførst vil jeg sige, at da jeg er blevet indstillet til nogle gange, at jeg skal snakke lidt langsommere med hensyn til Landstingets tolke. Så hvis jeg holder nogle pauser imellem de enkelte afsnit, så må i endelig ikke tro, at jeg er faldet i søvn.

 

Fra Demokraternes side takker vi Landsstyret for deres svarnotat til forslaget til Finansloven for 2003, som efter et grundigt arbejde i Finansudvalget nu er præsenteret for resten af Landstinget.

 

Jeg skal samtidig benytte lejligheden til at takke de resterende medlemmer i Finansudvalget for deres konstruktive og seriøse tilgang til udvalgsarbejdet.

 

Det er positivt at konstatere, at Landsstyret på mange områder er enig med Finansudvalgets bemærkninger i den betænkning, vi er fremkommet med. Ikke mindst set i relation til den forventede nedgang i Landskassens indtægter, som vi må forvente vil blive en realitet i de kommende år.

 

Det vil blandt andet betyde en skarp økonomisk styring af vores midler, hvilket demokraterne fuldt ud kan tilslutte sig. Vores håb er derfor for det kommende Finanslovsår at Landsstyret vil leve op til dette.

 

Da jeg i forbindelse med 1.behandlingen af nærværende lovforslag og til behandlingen af den politisk-økonomiske beretning er fremkommet med nogle overordnede betragtninger angående vores økonomi, vil jeg undlade at gentage mig selv.

 

Derimod vil jeg fokusere på nogle af de punkter, hvor Landsstyret er uenig med de af Finansudvalget fremsatte ændringsforslag. Indledningsvis vil jeg gerne præcisere, at Demokraterne står fast for de indstillinger, som et enigt Finansudvalg er fremkommet med i vores betænkning.

 

NCB-afgiften, tilskud til de grønlandske aviser, hovedkonto 40.14.19, for Demokraterne finder vi det nødvendigt, at opretholde denne konto i sin nuværende form, da den er med til at fastholde et mangfoldigt mediebillede, som det nu er muligt i vort samfund med snart 57.000 indbyggere.

 

Hvis den fjernes vil det få uoverskuelige konsekvenser for den frie presses mulighed på en kritisk vis at dække de daglige begivenheder, hvilket vi fra Demokraternes side er imod. Sagt med andre ord vil det betyde en forringelse af nyhedsformidlingen i Grønland.

 

Det samme argument kan anvendes i forhold til CD-afgiften, at den også er medvirkende til, at flere kunstnere har mulighed for at få udgivet deres musik. Et synspunkt, som Demokraterne støtter.

 

Vi må også huske på, at både den skrevne presse og udgivelserne af lokalproducerede cd=er, er en del af vores kultur. Et område, som ikke tåler en forringelse af de i forvejen hårde vilkår, der arbejdes under.

 

I sit svarnotat anfører Landsstyret endvidere, at kontoen var sparet væk ved fremlæggelsen af den første version af forslaget til finanslov for 2003, som blev fremlagt i august sidste år.

Dette er imidlertid en forkert oplysning, idet der i denne konto fremgår, at det fremlagte Finanslovsforslag. Landsstyret og således giver urigtige oplysninger over for Finansudvalget og jeg skal derfor efterlyse et svar fra Landsstyret om de fortsat fastholder denne fortolkning.

 

Kollegiebyggeri i forlængelse af universitetsparken Ilimmarfik, konto 84.40.10. Hvis kollegiebyggeriet opføres nu vil det efter vores opfattelse skabe et unødigt forventningspres på politikerne for at gennemføre universitetsparken, selvom den eksterne finansiering ikke er på plads endnu. Lad os vente med at opføre den, indtil vi har vished om, hvorvidt Ilimmarfik bliver realiseret. Status for indsamlingen af fondsmidler er jo ikke lige frem overvældende.

Vandkraftværket i Qorlortorsuaq, konto 89.71.40.

Vandkraftværket i Buksefjorden er en fremtidssikret succes, skriver Landsstyret i sit svarnotat. Det kan vi fra Demokraterne kun give Landsstyret ret i. Men spørgsmålet er, om værket på nuværende tidspunkt er en succes.

 

Selvom borgerne og ikke mindst erhvervslivet har fået adgang til store mængder billig strøm, har det ikke ført til en sænkning af prisen på elektricitet. Efter vores mening er værket nok først en succes, når prisen på strøm leveret til borgerne til den kostægte pris.

 

Spørgsmålet er herefter, vil vandkraftværket i Qorlortorsuaq blive en god forretning for samfundet. Der er ingen tvivl om, at det ud fra et miljømæssigt synspunkt vil skabe en mærkbar forbedring i mængden af C02, vi i dag producerer.

 

Der er imidlertid en række usikkerheder ved opførelsen af vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Fra Finansudvalget har vi i vores betænkning anført en række punkter, som vi forventer, at Landsstyret kommer med et svar på, som dermed kan gøre det lettere for dette nye Landsting, at tage stilling til dette bekostelige projekt.

 

Her tænker jeg på udlandets og hjemmehørende arbejdskraft og ikke mindst på en erhvervsplan. Endvidere kan det tilføjes, at Landsstyret efter vores oplysninger tidligere har modtaget en positiv tilkendegivelse for den europæiske Investeringsbank, hvor banken gerne vil være behjælpelig med at foretage en finansiering af vandkraftværket.

 

Dette vil frigøre midler for landskassen for alternative muligheder, så som renovering af vores meget nedslidte folkeskoler. En anden mulighed kunne være, at anvende samme model, som det blev brugt i forbindelse med finansieringen af vandkraftværket i Buksefjorden.

 

Denne løsning er desværre ikke blevet belyst af Landsstyret, således at vi i Landstinget gives de bedste betingelser til at foretage den rette prioritering.

 

Med disse ord indstiller Demokraterne Finanslovsforslaget for 2003 til godkendelse og henstiller til Landstinget, at vi stemmer om samtlige ændringsforslag i Finansudvalgets betænkning.

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Med henvisning til mine kommentarer på vegne af Kandidatforbundet i 1.behandlingen af forslag til finansloven, vil jeg for Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning under 2.behandlingen af forslaget.

 

Jeg vil indledningsvis med god forståelse støtte flere punkter, som Finansudvalget i sin betænkning påpeger overfor Landsstyret, idet Finansudvalget huskede blandt andet at kræve implimentering af flere punkter, som Landstinget har fundet vigtigt og har krævet på et tidligere tidspunkt. Som tidligere nævnt var Finansudvalget meget utilfreds med den form, som forslaget til Finansloven er blevet udarbejdet på, således det i en håndevending ikke kan forstås af befolkningen og ikke mindst af brugerne. Jeg synes også, at det er hensigtsmæssigt og støtteværdigt, at Finansudvalget overfor Landsstyret har krævet , at fremkomme med uddybende bemærkninger til forskellige konti.

 

Det fremgår også i betænkningen, at der er fremsat i alt 107 forslag til ændring af finanslovsforslaget, men Finansudvalget har i sin betænkning også præciseret i forbindelse med krav om spørgsmål og kommentarer vedrørende forslag til finansloven, fremsat den 3. marts 2003, at nogle af Landsstyrets svarnotatet ikke var fuldstændige, og at der har været fremsendt ikke fuldstændige ændringsforslag. Det er derfor Finansudvalget også kræver, at Landsstyret fremkommer med nærmere orientering om finanslovsforslaget inden punktet går til tredje behandling.

 

Jeg vil på vegne af Kandidatforbundet betragte det hensigtsmæssigt, at Finansudvalget har fundet det vigtigt, at finanslovsforslaget skal udarbejdes i forhold til de realistiske forhold og jeg vil også erindre Revisionsudvalgets primære henstillinger for Landsskassens regnskab for 2001. Jeg synes, at man ikke skal gentage 2 Landsstyreområders ulovlige overforbrug på helt op til 60 millioner kroner i 2001.

 

Jeg har noteret og er tilfreds med, at Finansudvalget følger med de faktiske forhold og tilmed også erindrede disse. Blandt andet erindrede man, at Landskassen ikke længere skal have statens og kommunernes tilskud til renovering på i alt 59 millioner kroner i udgangen af år 2003, og at Landskassen ikke længere skal modtage Tele Greenlands årlige betalinger på 60 millioner kroner fra udgangen af året 2004. Man erindrede også om, at man skal være på vagt over eventuelle ændringer i EU-aftalen om fiskeri og ikke mindst erindrede man også, at redegørelsens bemærkninger om den økonomiske drift. Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet anbefale overfor Landsstyret, at bestræbe sig på at have et nært samarbejde med de involverede for at komme i den rigtige retning under hensyntagen til forholdenes løbende ændringer.

 

Derfor er jeg på vegne af  Kandidatforbundet meget skuffet over, at man i går udbasunerer i pressen, at Landsstyret har afvist arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationers ønske om samarbejde for at sikre, at priserne ikke stiger og for at sikre at stoppe inflationen. Ifølge Kandidatforbundet kan se og forstå, har man aldrig nogensinde haft så meget behov for den nødvendige og vigtige samarbejde med de forskellige interessegrupper for at vende Grønlands økonomi i den rette kurs.

 

Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet igen anbefale, at Landsstyret skal bestræbe sig på, at samarbejde med samtlige erhvervsdrivende og alle andre interessenter for at sikre, at priserne stopper deres himmelflugt og for at sikre, at der ikke sker inflation.

 

Jeg vil også på vegne af Kandidatforbundet kræve, at der skal ske en krystalklar orientering til Landstinget om Grønlands Hjemmestyres aftale med Royal Greenland om effektivitet og tilpasning med hensyn til strukturpolitiske handlingsplaner.

 

Det fremgår også i betænkningen, at man skal afskaffe ensprissystemet, hvad angår søtransport af gods fra 1. maj i år.

 

Det fremgår også i oplægget, at man så vidt muligt holder priserne nede i godstransport, men på trods af denne hensigt, melder det klart, at der ikke er ydet selektiv fragtstøtte for nogle af forbrugerne, selvom Royal Arctic Line har fået overskud på 90 millioner kroner efter skat. Det fremgår også i betænkningen, at Royal Arctic Line, Grønlands Hjemmestyre og private har endnu ikke gennemskuet en aftale om konsekvenserne for godstransport.

 

Jeg vil fra Kandidatforbundet klart se i forbindelse med godstransport, hvilke virkninger den nye ordning vedrørende godstransport, der skal træde i kraft den 1. maj vil få for befolkningen i bygder og yderdistrikter og jeg ønsker, at Landsstyret fremkommer med en redegørelse herom, idet det er nødvendigt, at få en klar forklaring herom før afstemning for eller imod.

 

Finansudvalget har med henblik på at holde omkostningerne nede indstillet overfor Landsstyret, at Landsstyret skal arbejde frem for, at gods- og passagertransport ikke længere skal skelnes imellem og i stedet skal samordnes. Men desværre har Landsstyret ikke givet tilsagn, hvilket jeg har svært ved at forstå. Hertil har man lagt til grund for, at det ville være vanskeligt at samordne transport af gods og passagerer, og at man savner muligheder for generationsskift hos skibsførerne, hvor de fleste af dem er blevet af ældre?

 

Jeg synes, at disse undskyldninger ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, idet det som bekendt har man haft søfartsuddannelse i Grønland siden 1960=erne og man er vidende om, at man i dag ikke udnytter mange skibsføreruddannede. Men det ser ud til, at mange af dem i stedet sættes til fiskerikontrollen, selvom man har behov for dem i deres oprindelige uddannelse.

 

Jeg synes, at sådanne forhold bør også have opmærksomhed i den politiske arena.

 

Jeg vil tilslutte mig de fleste af ændringsforslagene, idet de blot er justeringer, men det er ønskeligt, at enkelte punkter bliver præciseret før afstemningen. Jeg ønsker, at man må sætte spørgsmålstegn ved forslaget om, at nedskære bloktilskuddet til kommunerne med 7,6 millioner kroner og om det er realistisk at gøre det.

 

Naturligvis kan jeg se, at KANUKOKA har deltaget i dette arbejde, men som bekendt måtte nogle af kommunerne afholde uforudsete udgifter i døgninstitutionerne for børn og unge i 2002. Dette kan også læses i betænkningen. Derfor må man også tage hensyn til nogle kommuner, som står økonomisk dårligt i forbindelse med nedskæring af bloktilskuddet til kommunerne.

 

Derfor vil jeg kræve, at man kommer frem med klare forudsætninger for bestræbelserne for nedskæring af bloktilskuddet til kommunerne før afstemning, idet det udover nedskæring på 7,6 millioner kroner også fremsætter forslag om nedskæring af de afsatte midler til merudgifter til kommuner og sociale ydelser med næsten 5,3 millioner kroner.

 

Til slut vil jeg på vegne af Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Landsstyrets ønske om at tage stilling til i deres svarnotat:

 

Først og fremmest er det forståeligt fra Kandidatforbundets side, at der ikke er ydet ekstern finansiering af Ilisimatusarfik B Grønlands Universitet og det kan ikke vurderes som noget utopisk, idet det er betænkeligt om dette spørgsmål er realistisk. Ikke mindst under hensyntagen til at prioritere renovering af de stærkt nedslidte folkeskoler i kysten. Derfor uden at være imod Ilimmarfik principielt, tilslutter jeg mig Finansudvalgets indstilling på baggrund af hensyntagen til de faktiske forhold.

 

Med hensyn til Qorlortorsuaq må vi sige fra Kandidatforbundets side, at det ikke er godt, at skulle vedtage hen over hovedet af de sydligere kommuner, idet det som bekendt er kommunerne i Sydgrønland ikke er enige i forbindelse med forsyning af el fra et vandkraftværk. Derfor er det ønskeligt, at anbefale overfor Landsstyret, at Landsstyret skal i nært samråd med de sydlige kommuner at tage sagen op igen i tilknytning til fremsættelsen af Redegørelse om Energi.

 

Med disse ord vil jeg stemme for Finansudvalgets indstillinger og anbefalinger.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlemmet for Finanser, Atassut.

Her i forbindelse med 2.behandlingen af Finansudvalgets indstillinger og jeg siger tak på Landsstyrets vegne for de bemærkninger, der er kommet her, fordi generelt set, Landsstyrets besvarelse og Finansudvalgets indstillinger, det er et sammenhæng, som partierne og Kandidatforbundet principielt er enige i.

 

Men til trods herfor så er der nogle forskellige spørgsmål, som partierne og Kandidatforbundet har taget op. Dem har vi selvfølgelig hørt på og udover min besvarelse, så vil de enkelte Landsstyremedlemmer også komme med besvarelse hvad angår deres egne resortområder.

 

Med lad mig først komme ind på, idet jeg bemærker, at Landsstyrets ændringsforslag er blevet støttet, selvom Finansudvalgets ændringsforslag har nogle divergerende meninger, mens der er nogle, der støtter dem, mens andre har støttet Landsstyrets afslag for Finansudvalgets indstillinger.

 

Hvad angår vandkraftværket ved Qorlortorsuaq og etableringen af det, så indstiller Finansudvalget eller foreslår Finansudvalget, at det afsætte beløb bliver foreløbigt taget væk fra Finansloven.

 

Landsstyret ønsker, at ændringsforslagene endnu ikke bliver taget afstemning om, men at det så bliver afstemt om ved 3.behandlingen, således at de manglende informationer bliver indhentet og vi lover, at det bliver givet videre til Finansudvalget og jeg håber så på, at vi derigennem kan komme i forståelse med hinanden.

 

Med hensyn til Qorlortorsuaq og de tre finansieringsmuligheder, der har Finansudvalget beskæftiget sig med dem og der har flere partier også sat spørgsmålstegn ved også med hensyn til ekstern finansiering, hvor man også har beskæftiget med ekstern finansiering, hvor man blandt andet har draget eksempler med Buksefjorden vandkraftværket, som blev finansieret eksternt, og at det har været positivt.

 

Men jeg skal lige minde om, at dengang var Grønlands økonomi ikke særlig god, hvorfor det var nødvendigt med en ekstern finansiering, hvor vi ikke kunne undgå at skulle låne finansiere det ude fra.

 

Men i dag har vi økonomisk mulighed til en finansiering og skulle vi låne finanserne udefra, så må vi også huske på, at de skal afdrages og dertil kommer der også nogle renter, som vi også skal betale. Og det er så derfor, at Landsstyret har vurderet, at vi selv fra Grønland bør finansiere det. Og det vil så kunne bedst betale sig for Grønland.

 

Og det er på grund af dette, at vi har foreslået, at der i Finansloven, at det bliver finansieret fuldt ud gennem finansloven, og at man står fast ved det. Men som jeg før har sagt, så vil vi selvfølgelig i forbindelse med 3.behandlingen eller forud for 3.behandlingen komme med vores begrundelser, hvorfor vi ikke ønsket de andre finansieringsmuligheder. Og jeg indstiller, at man her ved 2.behandlingen ikke stemmer om dette.

 

Og med hensyn til kollegiebyggerierne i Nuuk og personaleboliger i Nuuk og som foreløbig bliver taget af Finansloven, som Finansudvalget også har indstillet, men jeg bemærker, at der er god forståelse fra flertallet, at det er nødvendigt med kollegiebyggeri, uanset om Universitetsparken bliver til virkelighed eller ikke, idet de studerende har eller skal have boliger til rådighed, hvorfor jeg er glad for, at der er et flertal også har interesser for dette eller, at de holder fast ved det.

 

Kandidatforbundet har for eksempel påpeget, hvor de undrer sig over, at SIK og arbejdsgivernes henvendelse vedrørende forhandlinger, hvor Landsstyret ikke har været inde i det og her skal jeg lige præcisere, at vi fra Landsstyrets side har præciseret, at forhandlingerne fra Hjemmestyrets side allerede er påbegyndt, hvorfor en trepartsforhandling ikke anses for at være passende, men hvor vi så ved vigtige spørgsmål, der har vi så været åbne over for, at have tid til det. Men senere er det så gået ind for det, hvor hele Landsstyret var sammen under dialogen med dem.

 

Og her skal jeg også præcisere fordi det kan have af interesse, at man selvfølgelig ved forhandlingerne er det vigtigt, at vi holder inflationen på minimum og det er også i Landsstyrets interesse, hvorfor vi også har igangsat nogle initiativer for at holde inflationen nede.

 

For eksempel er der KNI Pilersuisoqs oliepriser, hvor KNI nedsatte priserne på 4,1%, lige som Tele også har nedsat deres priser på 10%. Og derudover er der ved fragtpriserne, der er der initiativer for at sætte fragtpriserne nede. Alle disse ting er med til at holde inflationen nede.

 

Og det er noget, vi også gerne vil præcisere og vi har en dialog i gang og der er ikke nogen, der har sat sig på bagbenene, men Hjemmestyrets forhandlinger er allerede begyndt, hvorfor deres ønske om, at der skal pågå trepartsforhandlinger, det har vi ikke kunnet gå ind for. Og Kandidatforbundet har også svært ved at forstå hvorfor bloktilskuddet til KANUKOKA er blevet nedsat og den vil jeg også gerne lige besvare, idet det drejer sig om tilskud.

 

Det er ikke sådan, at bloktilskuddene er blevet nedsat. Men under overenskomsterne sidste år, så har man ellers tilføjet, som først træder i kraft pr. 1. juli i år, nemlig døgninstitutionsområdet og dengang indgik vi en aftale om, at det skulle træde i kraft pr. 1. januar, men I ved nu, at det først træder i kraft pr. 1. juli. Og det er under genforhandling og således at dette beløb selvfølgelig ikke er blevet brugt endnu og dermed også er blevet trukket tilbage.

 

Men det Du også kom ind på, at kommunerne for 2002 har haft et større forbrug på området, hvorfor det ikke burde at have været trukket tilbage, men jeg kan nævne, at de enkelte kommuner i 2002, som er blevet ramt, der har vi selvfølgelig snakket om det under vores forhandlinger med KANUKOKA, sådan at kommunernes skatteindtægter og ud fra en bestemt beløb, der har vi villet kommet ind på, at vi finder en løsning inden for det, hvorfor det ikke kan blandes ind i de nævnte beløb, du var inde på.

 

De fleste af spørgsmålene er stillet til andre Landsstyreområder, hvorfor jeg er enighed med de andre Landsstyremedlemmer, at de selv svarer på deres egne ressortområders vedkommende. Men ved nærværende finanslovsforslag, der vil jeg blot indstille til, at den bliver vedtaget i sin foreliggende form.

 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, der får ordet er Finansudvalgets Formand.

 

Per Rosing-Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Tak. Som sædvanlig så vil jeg gerne rette en tak til partiernes, Kandidatforbundets og Landsstyrets besvarelser til vores betænkning.

 

Betænkningen er omfattende og derfor kan man ikke regne med, at vi kan høre hver enkelt eller hvert enkelt indstilling bliver kommenteret af samtlige partier. Men til trods herfor, så er jeg glad for, at alle partier og kandidatforbundet og ikke mindst Landsstyret siger, at det er en veludarbejdet betænkning, Finansudvalget har lavet.

 

Og ligesom de indstillinger og dem går partierne og Kandidatforbundet ind for. Det er jeg glad for, men efter at have sagt det, Landsstyremedlem for Finanser Augusta Salling sagde under sin fremlæggelse og den bemærker vi lige. Den har vi også bemærket, hvor man principielt er enig i forbindelse her med fremlæggelsen og tænker vi på ændringsforslagene, så kan jeg godt mærke, at vi i princippet er enige. Og det er jeg meget, meget glad for.

 

Her ind i den nye valgperiode, der er det så første gang vi behandler et finanslovsforslag og jeg håber, at så har givet os en retning af et godt samarbejde os imellem, og idet det vil jo være en principiel arbejdsperiode. Men med hensyn til partiernes meldinger så har Siumuts ordfører, Ole Thorleifsen, der har han bemærket vore indstillinger, idet han jo også siger det allerede i første side.

 

Og jeg vil også gerne sige tak til, fordi Siumut også er enig i Finansudvalget, at vi skal sætte billetpriserne ned og de kommer så med en meget klar melding og i den forbindelse, så er der også nogle forskellige ting, som de bliver anmodet om bliver undersøgt nærmere vedrørende landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.

 

Og i den forbindelse om, at vi skal undersøge om kommunerne også har vilje til at medfinansiere det. Og fra Siumuts side så har jeg også særskilt bemærket vedrørende deres meldinger om erhvervene, hvor det er størrelsen eller den lille størrelse af Grønlands selvforsyning og nævner, hvor stor en selvforsyning Danmark og Island har og at det er noget, vi bør stræbe efter.

 

Og så kom man B i forbindelse med vores finans- eller vores betænkning og at vi i større udstrækning bør arbejde for, at producere vand. Og et enigt udvalg er også kommet med en melding om, at en større del af aktierne bør tilfalde Grønland, og at Landsstyret bør arbejde for det.

 

Og det er en meget, meget vigtig melding, som Siumut også støtter, hvor man blandt andet inden for tildeling af kvoter inden for rejefiskeriet og det er jo noget, vi allerede har erfaringer med og det er noget, som jeg ved, at Finansudvalget også ser og fokuserer meget på.

 

Med hensyn til overskuddet og såfremt man går målrettet efter det, så er det sådan, at overskuddet bør kunne bruges til udvikling af erhvervene, således at man i gåseøjne ikke ser så meget på selve overskuddet, men at det bør tilrettes til erhvervsudviklingen.

 

Med hensyn til vandkraftværkerne, så er en af meldingerne fra Siumuts side, som jeg også særskilt har bemærket er en undersøgelse af en mulighed for ekstern finansiering, hvor man også kom ind på Europæisk Investeringsbank, idet de allerede har sagt, at de er interesseret i det. Og netop det har flere partier også været inde på.

 

Og derudover så kom Siumut også ind på, som noget, hvor man også efterlyser, at nogle af selskabernes soliditetsgrad, det siges at være meget stor soliditetsgrad, hvor man blandt andet, som KNI Pilersuisoq, hvor soliditeten er på op til 60-70% og generelt så er soliditeten i udlandet hele nede på 30-40% og nogle gange lavere. Og at nogle af selskaberne har så høj en soliditet, det er noget man særskilt bør bemærke.

 

Og derudover så kom man også blandt andet ind på, at NUKA A/S og serviceaftalerne med det selskab og at man bør revurdere finansiering af det og at man så også snakker om privatisering af det.

 

Vi i udvalget har under vores samhør, så har vi også været i Alluitsup Paa og i Qaqortoq, hvor vi også bemærkede, at NUKA A/S=s fantails produktion, der har der været nogle problemer med og det vil man så gerne ændre om på, således at den bliver privatiseret. Og at man så også baner vejen for det. Og det er man selvfølgelig der taknemlig for.

 

Og fra Siumuts side, så kom man så også ind på det sociale område, hvor man også har været inde på konto 30.13, hvor man siger, at det er en meget høj finansiering og med hensyn til aldersgrænsen for aldersrentemodtagere på 63 kroner, det har man også særskilt behandlet og vi er jo også et lille folk og så skal vi også gøre vores behov ude fra mindre, så skal man selvfølgelig også være opmærksom på sådanne ting. Og efter at have kommenteret Siumuts ordfører, så kom han så også ind på, at det er vigtigt med et tæt samarbejde i udvalget.

 

Og  til Inuit Ataqatigiits ordfører, Josef Motzfeldts meldinger, som også skal danne grundlaget for 3.behandlingen og her kom han så også ind på, at en koncentration i få vækstbyer og der synes jeg også, at Landsstyret, at det stemmer meget godt overens med Landsstyrets meldinger om, at der skal være en større spredning sted i regioner i Grønland.

 

Og derudover der bemærker jeg også, som man ikke kunne undgå at bemærke, som stemmer meget overens med vores betænkning, at man eventuelt kan skabe noget realkreditlignende fonde, og at Landsstyret bør undersøge det nærmere, fordi som man ved, ved denne finansieringsform, så er der meget, meget få som har mulighed for at gøre brug af det, idet der kun er 4 muligheder for at gøre brug af disse kreditforeninger.

 

Og derfor er det så fra lejer til ejer, initiativerne. Og Såfremt det ikke kun realiseres i disse, så er det meget vigtigt, at man også får mulighed i andre byer. Og derudover så kom man specielt også ind på fra Inuit Ataqatigiits side bygge- og anlægsfonden, hvor vi B som man også kom ind på fra anden side, der er der over en halv milliard, og at man specielt bør gøre noget ved det. Det er også noget, vi har været inde på i udvalget, fordi beløbet er nu blevet så stort, at det svarer til et helt års forbrug.

 

Og man kom også særskilt ind på skolerenoveringerne, hvor Inuit Ataqatigiit specielt nævner Qaanaaq, Siorarpaluk og Kullorsuaq skolerne. Og i den forbindelse, så har udvalget også haft en større debat, hvor det var tilstandsregistreringen, som landsstyret fik udarbejdet sidste år. Og fra udvalgets side, så synes vi, at det er vigtigt for os, at have en klarere grundlag, hvorfor vi også gerne vil behandle det under 3.behandlingen af nærværende forslag.

 

Og derudover så kom Inuit Ataqatigiit også ind på i forbindelse med vandkraftværkerne og Qorlortorsuaq vandkraftværket. Så kom de også lige som Siumut ind på Europæisk Investeringsbank og som Landstingsformanden også har været inde på under en radiointerview her den 31. marts, hvor man også kom ind på ekstern finansiering og der bemærker jeg, at de to partier også selv har været inde på det.

 

Og derudover for at såfremt vi skal gøre noget særskilt for at finde en løsning, at man eventuelt allerede kan begynde at etablere kabelføring, hvor man også kom nogle, hvor man skal have løst nogle spørgsmål inden vi træffer en endelig beslutning og heldigvis så kom man også ind på en finansieringsmulighed inden for fåreavlsområdet og der bør man også bemærke, at Inuit Ataqatigiit også særskilt kom ind på dem. Og afslutningsvis, så siger de, at finansudvalget har lavet et godt stykke arbejde og kommer med en melding om, at man vil gå ind for indstillinger og ændringsforslag fra finansudvalgets side.

 

Og fra Atassut kom Jakob Sivertsen B inden vi kommer helt væk fra Inuit Ataqatigiit, den skal jeg lige vende tilbage til, idet man også særskilt kom ind på NCB og avistilskuddene og det mener jeg, at de kom med en melding om, hvor man i betænkningen også efterlyser, det vil jeg lige vende tilbage til, idet Landsstyrets melding, den skal jeg lige vende tilbage til.

 

Og det kom Atassut også ind på, som et grundlag, her i forbindelse med 2.behandlingen og fra Atassut eller ud fra det, jeg kan mærke, så vil man ikke støtte, så finder man den ikke støtteværdig, hvor Atassut også kom ind på Qorlortorsuaq og deres indstilling, går de ind for Landsstyret, at Grønland selv skal finansiere det. Og det er det, partiet efterlyser. Og som man har bemærket, så siger Atassut, at finansudvalget og Landsstyret har haft  et godt samarbejde og støttet hinanden og det er det, man har bemærket, ligesom Atassut også særskilt kom ind på, som flere partier og så har været inde på, at man i forbindelse med planlægningen af bygge- og anlægsaktiviteter og at det skal gøres sikrere, idet nærværende problem, som Atassut også har påpeget ikke er ny og at man så også bør finde en løsning på.

 

Og der bør man så også være glad for, at Atassut også har været inde på det. På vegne af Demokraterne, Per Skaaning kom også med nogle meldinger, hvor B og en af det, man særskilt har været inde på, NBC afgift og tilskud til grønlandske aviser vedrørende hovedkonto 40.14.19 og den er nok primært rettet ind mod Landsstyrets besvarelse og jeg vil også vende tilbage til det, fordi det som udvalget efterlyser, det er også noget, som Demokraterne også efterlyser, hvor man også særskilt kom ind på universitetsparken og så kollegiebyggeri i forlængelse af det, hvor man i Finansudvalgets betænkning og indstillinger, det støtter man fra Demokraternes side.

 

Og med hensyn til vandkraftværket i Qorlortorsuaq, der støtter man indstillingerne, men nu da formanden har rejst sig, så må jeg stoppe her inden jeg er kommet til Landsstyrets besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Atassut.

Fra de forskellige partier og det, der blev påpeget og det, man efterlyser. Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Finansers besvarelse, så har jeg følgende bemærkninger.

 

Josef Motzfeldt sagde på vegne af Inuit Ataqatigiit og efterlyste om, hvad man gør ved skolen i Qaanaaq. Som det blev meddelt for ikke så langt tid siden herfra, så er man færdig med tilstandsrapporten omkring bygdeskolers stand og den er blevet færdig og lige så snart vi har modtaget den, så er medarbejderne i Direktoratet sammen med medarbejderne på anlægsområdet omkring hvordan bygdeskolernes tilstand er og der arbejder man sammen med i.

 

Og i den kommende tid, så skal Landsstyret have en prioritering med hensyn til hvilke af disse skoler, man vil behandle først. Med hensyn til skolen i Qaanaaq, så skal jeg lige udtale, at medarbejderne på mit Direktorat og anlægsafdelingen, de er ved at færdiggøre en plan omkring skolen i Qaanaaq i samarbejde.

 

Og jeg vil også lige nævne, med hensyn til kollegiebyggeriet, det man her, at man fejlagtigt tager den i tilknytning til bygningen af universitetsparken og det er de forskellige elever på forskellige institutioner, man snakker om. Og det er på baggrund af manglende kollegieboliger, så har man lejet værelser til dyre domme hos private og for at undgå dette, at man har stillet hensigt imod byggerier af kollegier. Det har overhovedet ikke nogen tilknytning med byggeriet af universitetsparken.

 

Men uheldigvis så har det været fejlagtigt indplaceret i samme kontoområde, men de har ikke tilknytning til hinanden. Og jeg skal også lige udtale, at i 2002 og med hensyn til privatleje for en del elever, så har man brugt 10,2 millioner kroner på baggrund af manglende kollegielejligheder. Og i år så har man budgetteret med, at der skal bruges 8 millioner kroner til udgifter, at få elever indkvarteret. Og derfor vil vi fra Landsstyrets side kraftigt indstille, at disse kollegiebyggerier ikke har nogen tilknytning til byggeri af universitetsparken.

 

Men det er til elever til forskellige uddannelsesinstitutioner og at vi indstiller, at disse bliver godkendt som planlagt og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at man kom ind på universitetsparken Ilimmarfik. Vi skal lige huske på, at de forskellige uddannelsesinstitutioner, så er det også Grønlands arkiv, at de har så stor pladsmangel, at hvis vi ikke bygger et universitetspark, så vil vi blive nødt til at bevilge midler til disse forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er blot således, at for disse forskellige, i og med, at man samler dem under et, så kan man også have en større besparelse. Det er styringen af administrationen, økonomien og kantineforhold. Hvis man samler alle disse under et, så kan man også opnå ret så store besparelser.

 

Jeg er fuldt ud vidende om, at Landsstyrets krav om, at der skal være en ekstern finansiering ude fra med 40 millioner kroner, så kan man først starte byggeriet. Og dette arbejde prøver vi på at udføre med alle mulige kræfter i Direktoratet.

 

Og det blandt andet også påpeget fra Demokraternes side, at man har givet forkerte oplysninger fra Landsstyret til Finansudvalget. Dette er beklageligvis sket ved en fejltagelse. Og man sendt 25 besvarelser til Finansudvalget, spørgsmål fra mit Direktorat. Og fejltagelsen ligger så i, at det er hovedkonto 40.14.09 og det, der står der. Finanslovsforslag 2003, 1 og 2003, 3, at de har haft ens ordlyd. Det er en meget beklagelig fejltagelse og vi havde så nævnt det med beklagelse den 28. marts til Landsstyreområdet for Finanser. Og det er ikke noget, hvor man vil få Finansudvalget.

 

Og så med hensyn til Josef Motzfeldt, Tuusis spørgsmål, at de arktiske undersøgelse i Arktis B undersøgelser af levevilkår i Arktis blandt inuit, samer og oprindelige folk. Så skal jeg lige udtale, at det er en undersøgelse, hvor man vil have en doktorgrad i den forbindelse. Og at Landsskassen skal have nogle udgifter i forbindelse med arbejdet. Det er et af de krav, men det tager udgangspunkt i, at det skal være eksternt finansieret.

 

Derfor kan jeg udtale, at denne sag stadig er på forberedende niveau og når man har nogle midler dertil, så kan man få sagen færdiggjort. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Der er andre, der har bedt om ordet. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit

Ja, det er det letteste, at Landsstyret, at det så er Landsstyret, der kommer med en besvarelse for partiernes ordførere. Og hvis vi ikke gør det, så er det meget beklageligt, at partiordførerne kommer op på talerstolen igen.

 

Allerførst så skal vi udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit har konstateret og vi skal erindre om, at en af Inuit Ataqatigiit fuldt ud går ind for finansudvalgets indstillinger. Og vi regner også med, at den forretningsorden for Landstinget, så er det dem, der har medlemskabet i udvalget her, at de skriver på vegne af partiernes meninger. Og det er så på baggrund af en godkendelse af partiet, de arbejder i udvalget og hvis vi ikke gør det, så er der ikke nogen mening med udvalgsarbejde. Og blot dokumentere, at man en usmidig arbejdsform, hvor man kommer frem og tilbage hele tiden. Og det er beklageligt.

 

Og derfor med hensyn til Siumuts ordfører og ikke mindst med hensyn til serviceaftalen omkring flytrafik og vi er enige i, og der er flere, som vi skal være opmærksom på. Men flytransport er jo ikke kun flytransport og generelt så indgår Landsstyret på vegne af Grønlands Hjemmestyre en indgåelse med flyselskaberne omkring serviceaftale. Så vidt jeg husker, så var det vidst nok i 1997, hvor man indgik en kapacitetstilpasningsaftale, hvor vi garanterede med 269 millioner kroner over for Royal Greenland. Her var der et krav om, at når den 5-årige aftaleperiode er over, så skal man have oprettet varige arbejdspladser. Men det er beklageligt, at det ikke blev til noget.

 

Og vores krav i den forbindelse, så vil Landsstyret nok være opmærksom på disse krav, hvor det indgår en aftale på vegne af os Landsting. Og Siumuts ordfører kom mere ind på mere selvforsyning i Grønland. Især blandt andet af madvarer. Og hvor med hensyn til, at det kun var de vækstbyer, og at man så nævner dem, det deltager Siumut i. Og Siumut er blevet enig om, at vi skal have en selvforsyning af madvarer.

 

Og med hensyn til fiskeri og turisme, og at man viderefører kapacitetstilpasningsaftalen. Vi mener, at det er helt nødvendigt, fordi finansiering uden dokumentation for konsekvenserne, det hænger ikke sammen med en stram økonomisk styring.

 

Og endelig også, at Grønlands Hjemmestyres aktieselskaber drives under et, de får jo støtte fra Siumut, fordi det var Inuit Ataqatigiits krav og i henhold til vores bemærkninger under førstebehandlingen, at aktieselskaberne har næsten lignende drift og vi så i landet efterlyser en eventuel sammenlægning og det kan så være et af de første skridt i forbindelse med fusionen af de mange Grønlands Hjemmestyre-ejede selskaber.

 

Men med hensyn til rejepriserne, så siger Landsstyret ikke noget om, at der vil komme flere midler som tilskud, som Landstinget har givet. Hvis det har været tilfældet, så bør man også kunne meddele det. Landstinget kan ikke give blanco-check og det er imod et stramt økonomisk styring.

 

Og med hensyn til alderspensions alderen og den seniorpolitik, som Inuit Ataqatigiit fremsætter og at Siumut udtaler sådan, det siger vi tak til. Og med hensyn til Atassuts ordfører, så må vi med beklagelse udtale, at Atassuts ordfører med hensyn til betænkning B i den betænkning, som han har været med til at arbejde om, at de fremsætter noget, der er i modstrid, som man ellers ikke burde bruge til. Og her med hensyn til, at man sætter pris på kontoen og med hensyn til, at man skal have råd til distribution af aviser og cd, at det går imod dem, nemlig Landsstyrets krav om nedsættelse, at de så støtter den. Det er jo ikke Landsstyrets krav.

 

Det er ikke Landsstyrets krav, at man fjerner tilskuddet. Det er Landstinget, der har kravet det, men i den forbindelse, så sagde man Landstingets partier, at med hensyn til transport til tilskud, det bør nedskrives, således at vi kan få bedre råd til både ældre og børn. Det er ikke sådan, at samtlige tilskud skal fjernes helt ud. Og da man kom ind på det, så sagde vi fra starten fra Inuit Ataqatigiits side, at i forbindelse med nedskæringer af sådanne tilskud, så skal der fremlægges analyser og undersøgelser over for Landstinget før man tager en beslutning.

 

Derfor at man har sådanne nogle stærke krav fra Landsstyrets side. Det er ikke helt korrekt og med hensyn til byggeri af kollegier og personaleboliger, så må man generelt udtale, at man fra 2002 og indtil 2004, så er det B man har allerede brugt 46 millioner kroner til kollegiebyggeri alene i Nuuk.

 

Og til Landsstyremedlemmet for uddannelse, så kan jeg lige udtale, at det, man tænker på her, det er på konto 80.00.80. Det er projektering af kollegier. I det svar, som blev fremsat  over for Landstinget, at de så hang sammen med byggeriet af universitetsparken. Og med hensyn til Qorlortorsuaq, så sagde vi lige som, at vi er enige, at Grønland forsynes med el fra vandkraftanlæggene, men som det blev sagt, at finansieringsmuligheder, hvor det kan indeholde 220 millioner kroner, at det så kun bliver nævnt en enkelt gang i Landstinget. Det er ikke nok.

 

Og på baggrund af, at nedslidt elværk, så ved vi godt hvad der skete i Lille Narsaq. Og det samme skete også i Sisimiut, hvor der var næsten en katastrofe-lignende tilstand. Det samme kan ske igen.

 

Derfor med hensyn til prioritering, som det også blev nævnt i forgårs, at det er fornuftigt, hvis man kan bygge en vandkraftanlæg i Sisimiut. Sådanne nogle sager som Landstinget endnu ikke har taget stilling til og i forbindelse med finanslovsarbejdet til efterårssamlingen, så mener jeg, at det ikke vil indebære, at tiltagene får det dårligt.

 

Og som Jakob Sivertsen sagde, at med hensyn til, at man skal have en god planlægning med hensyn til bevillinger og samtidig med, at man blot så udviser godkendelse til Landsstyrets udtalelse, det hænger ikke nøje sammen.

 

Og med hensyn til Qorlortorsuaq og efter underskrivelsen af betænkningen i forgårs, så hvis Atassuts gruppe har fundet helt nye grundlag, så vil det være meget oplagt at få at vide, fordi da vi underskrev betænkningen, så mener vi ikke, at udsættelsen af byggeriet, at det en fornuftig sag.

 

Og med hensyn til Inuit Ataqatigiit eller Kandidatforbundets udmelding om, at ensprissystemet bliver afskaffet og man skal så vidt muligt forfølge den, så den kan være gavnligt for hele samfundet og her er det så konkurrencenævnet og forbrugerrådene, at man skal have et samarbejde med disse. Det er helt nødvendigt.

 

Med hensyn til udvikling af Grønland under et, at man så ikke gør noget, det er ikke hensigtsmæssigt. Og med hensyn til dagsordenspunkt 31, så sagde landsstyremedlemmet for Anlæg, at Landstinget skal lave en lov, der skal være gældende for alle og ens og i den forbindelse, så skal jeg lige udtale om muligheden for, at kunne bruge en realkreditlignende ordning, fordi vi mener, at Landsstyret har en mulighed, fordi det er jo kun de 4 store byer, hvor 60% af indtægterne kan komme fra andre.

 

Det blev blandt andet også nævnt, at med hensyn til overskudsmålet, så bør pengene arbejder, og her har man kun taget en beslutning om, at det kun skal være på 29 mio. kr. overskud.

 

Vi mener, at vi fra Inuit Ataqatigiit må sætte os på bagbenene, og vi må også sige, at vi har over 500 mio. kr., gemt i en anlægs- og byggefond, og det er så disse midler og overskudsmålet, det er noget der skal være reserver til i mere tunge år. Og vi undrer os over, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse sagde, at undersøgelsen af levevilkårene i arktisk, nu er på forberedende stade, den er blevet startet siden 1999. Den burde ellers have været færdigbehandlet i 2002, og at de så meddeler, at det kun er på forbedrende stade, hvorfor skal man så udtale det, fordi da man var i gang med denne sag, så sagde man, at undersøgelsen skal ske med en ekstern finansiering. Jeg mener, at man i stedet for at være stolte af denne udtalelse, at vi så går væk fra den. Og her er det så Grønland der har stået som et foregangsland, og det er en meget vigtig undersøgelse, at når den så bliver færdig, at den så bliver forældet, så må Landsstyret  overveje denne sag, der styres af Grønlands Statistik, hvordan den pågår.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste der får ordet er Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Tak. Med det svar der allerede er givet fra Landsstyrets side, så har jeg nogle tilføjelser til de der vedrører mit ressortområde, nemlig boligområdet, og det er det jeg skal komme med en besvarelse om, også vedrørende trafik.

 

Først til Siumuts ordførers bemærkninger, dem vil jeg gerne takke for, idet jeg mener, at et sådan et klar krav til Landsstyret, det er meget betryggende. Og selvfølgelig har vi når vi har nogle forskellige snakker om trafik, så kommer der en masse tilkendegivelser, men vi ved alle sammen, at når vi snakker om Finansloven, så er det jo primært nogle beslutninger vi træffer der. Og med hensyn til de ting, som man ønsker at få opfyldt på trafikområdet, det er ikke bare fra Siumuts side, men også fra andre partier og Kandidatforbundet, og de interesser man har vist omkring trafikområdet, det stemmer også helt overens med hinanden. Og selvfølgelig skal vi i Landsstyret bestræbe os på for at opfylde de krav.

 

Og ordføren fra Inuit Ataqatigiit kom for kort tid siden ind på, de kontrakter der er, hvor man har nogle overlappende kontrakter med de forskellige selskaber, vi  kan nævne Arctic Umiaq Line og KNI Pilersuisoq, Air Greenland, Air Alpha, det er dem der servicere os indenfor det trafikale område, og som også forsyner bygderne både forsyningsmæssigt og trafikalt, og de erfaringer vi hidtil har fået er jo meget klare, og jeg kan måske sige, at der behøver man ikke en større undersøgelse, fordi det er nødvendigt med at fastsætte nogle regler, og det er det vi i Landsstyret også har tænkt os at gøre.

 

Og ud fra de erfaringer, og de erfaringer som selskaberne også har og som vi også har, og idet det jo er hjemmestyreejet selskaber der yder den service, så må vi udnytte den viden som man allerede har og finde en ordning på det B ikke mindst indenfor det trafikale område. Og det samme gælder indenfor forsyningen, hvor det er KNI Pilersuisoq , RAL og under RAL så er det RAP, som forsyner bygderne, og det er noget som vi samlet skal vurdere.

 

Selvfølgelig er det i Landsstyret vores håb, at vi finder nogle prisnedsættende og rationelle ordninger, og andet ville være mærkeligt, det er jo vores alle sammens mål at opnå disse ting, hvorfor jeg håber, at vi også kommer i tæt samarbejde med hinanden, og opnår resultater.

 

Med hensyn til flytrafikken, så blev det nævnt fra Siumuts side vedrørende Nuuk og Ilulissat-lufthavnene og det vil jeg gerne takke for, men vi ved godt at i Finansloven, at finansiering til disse, der er det nødvendigt med at man nøje vurderer dette, således at finansieringen den kan så Landstinget så tage stilling til efter at det så er blevet fremlagt overfor dem.

 

Til efteråret har vi en større trafikredegørelse, som også vil omfatte Kangerlussuaq og de store lufthavne, idet det jo er der den største trafik pågår, og den skal vi ikke blot vente på, men jeg er glad for, at man på den måde, at man også peger på en retning, om hvordan udviklingen bør foregår.

 

Og i den forbindelse og med hensyn til lufttrafikken, så vil jeg heller ikke undlade at nævne, at sidste år, dengang da det daværende Landsting, hvor man ellers skulle have fremkommet med en trafikpolitisk redegørelse, som vi desværre ikke nåede at behandle, men allerede dengang så blev denne redegørelse vedtaget af Landstinget, og her i pågår, hvad det er for en retning der er. Men som vi ved, så har der så i mellemtiden så været et nyvalg, og derfor er Landsstyret så også blevet et nyt Landsstyre, hvorfor man på grund af det bør have nogle tilretninger og tilpasninger. Som Siumuts ordfører var inde på det, så er det, at Landstinget bør have en fast kurs på det.

 

Og ,ed hensyn til boliger og med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkninger, der skal jeg lige komme ind på nogle flere ting. Først er jeg glad for, at Inuit Ataqatigiit ordfører blandt andet også kom ind på, og jeg husker også at det også er sket sidste år, at man i de mindre byer, og finansieringen af det, at man har nogle muligheder igennem realkreditter og bankerne, at man så også får mulighed for at kunne finansiere boligerne i de mindre byer, og at det bør sikres, og denne mulighed skal vi  i Landsstyret nøje undersøge, men vi skal også huske på, at når Landstinget nu snakker om Finansloven, og de debatter der har været vedrørende anlægsopgaver, så må man også kunne tænke på betalingsevnen, således også at vi også finansierer ud fra det.

 

Og de enkelte lejere og deres økonomiske situation er jo det primære udgangspunkt, hvorfor realkreditforeningerne har nogle krav som er realistiske, og som ellers bør være gældende for hele Grønland, og det er noget som Landsstyret også ligger vægt på eller prioriterer højt. Når jeg siger, at det bør være sådan, så kan vi heller ikke komme uden om, at bankerne og realkreditforeningerne prioriterer ud fra nogle geografiske steder, og hvor man så giver afslag selvom nogle enkeltpersoner har en god økonomi, uden for de bestemte geografiske steder, og det er primært med hensyn til anlægsopgaverne og opførelse af boliger, og dem der så har viljen til at være medfinansierende, at når de så er økonomisk solide, så bør vi også for dem finde en løsning.

 

Med Inuit Ataqatigiit forslag vedrørende lejer til ejer og ordningen, hvor indtægterne på det, og at så det beløb man får ind, at det så eventuelt kan lånes ud, det er jo på længere sigt et stort beløb, og det vil jo også være på sin plads, at de penge får lov til at arbejde igen, og spørgsmålet er så bare, hvad det er for en ordning vi når frem til. Men det er noget som vi også nøje skal have vurderet.

 

Og endelig til Inuit Ataqatigiits ordførers som meget klart kom ind på, nemlig INI A/S=s renovering eller vedligeholdelsesopgaver, de har et stort beløb, som er uforbrugte, det er vi selvfølgelig også opmærksomme på, allerede forud hvor man i flere år, der har man så allerede et beløb på op til 262 mio. kr., og forbruget passer slet ikke overens med det store beløb af uforbrugte midler, og såfremt forholdene fortsætter på denne måde, så må vi gennem huslejebetalingerne og så at man så også afsætter midler til vedligeholdelse, så vil det blot betyde, at såfremt de ikke bliver brugt, så vil de i lighed med anlægspengene opnå, at der bliver større og større beløb, som forbliver uforbrugt. Og jeg skal nævne, at vi allerede er kommet i dialog med INI A/S, således at vi får en målrettet politik på renoverings- eller vedligeholdelsesområdet, således at vi også kan få en tilfredsstillende ordning på området.

 

Og endelig med hensyn til almindelige  anlægsopgaver og planlægning af det, så kræver man fra Inuit Ataqatigiits side, at Landsstyret sågar ikke bare med hensyn til skolerne med anlægsopgaverne generelt, at man så også kommer med en prioritering her i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Og jeg skal med det samme nævne, at Landsstyret ikke vil være i stand til at opfylde dette ønske, idet 3. behandlingen af nært forestående, og såfremt vi så skal komme med en prioriteringsliste, det vil vi ikke være i stand til at opfylde blandt andet fordi at vi nu da Landsstyret er nyligt igangsat, vi har en masse ting, vi skal tage stilling til, der er f.eks. havneudbygning m.m., og der skal ske en meget meget nøje vurdering, og den er snart færdig, og der vil også snart komme en vurdering af bygdernes skoler m.m.. Ser vi alene på det, så vil det også få en stor effekt i prioriteringen.

 

Vi synes at det er bedst, at man vurderer det nøjere, og skal også sige med det samme i vores besvarelse til Finansudvalget, at vi gennem finanslovsforslaget for 2004 så vil vi forsøge at udarbejde de krævede ting, således at der kommer en klarere prioritering på anlægsopgaverne, og det vil vi så prøve på at efterkomme i forbindelse med Finansloven for 2004. Og her kommer også skolerne ind som Landsstyremedlemmet for Uddannelse har været inde på.

 

Og før jeg kommer væk fra det, så har Landsstyremedlemmet for Uddannelse, kort været inde på det med hensyn til renovering af skolen i Qaanaaq, det er rigtigt nok, at Kip og Anlægsdirektoratet, de er  i samarbejde med hinanden ved at gøre det klart, og der har kiiip i henhold til sine pligter og rettigheder også ved at planlægge noget, hvor nogle af midlerne skal hentes fra Bygge- og Anlægsfonden, og hvor man også ligger op til, at man snarest muligt finder en løsning for Siapuluk-skolen, og derfor vil Kiiip og Anlægsdirektoratet, der vil vi så håbe, at de sammen såfremt det kan gøres færdigt, at de så kan finde en løsning for 2003, såfremt man ikke kan nå Finansloven, så kan man med Finansudvalgets godkendelse påbegynde disse opgaver. Og det samme gælder for skolen i Qorlortorsuaq, hvor behovet er stort, og i prioriteringen som jeg kort før var inde på, og som også vil blive omdelt, der er Qo0rlortorsuaq en af de første prioriterede.

 

Men der er mange bygder, der her er tale om, det ved vi alle sammen, ikke mindst de bygder, hvor man blandt andet må sige, som før har været, hvor der har været prioriteret højt, og som har behov for en udvidelse og det er dem, som vi også vil se på.

 

Og Inuit Ataqatigiit ordførerindlæg, og med hensyn til deres bemærkninger om fastsættelse af love, og jeg ved, at Inuit Ataqatigiits ordfører meget klart kom ind på vedrørende boligområdet, lovgivningen omkring det bør være gældende for hele Grønland, og jeg har bemærket det, og derfor er jeg også glad for, fordi vi i Landssyret også hele tiden er opmærksomme på det, og det vedrører også det punkt som vi før har behandlet, nemlig punkt 31. Og derfor har Inuit Ataqatigiit og os ingen divergens i vores stillingtagen til det.

 

Og til Atassut skal jeg nævne, at de har god forståelse for at der skal være en planlægning indenfor anlægsområdet, og at man nødvendigvis også bør have en nøje vurdering, og derfra prioritere, og det har de en god forståelse for, og til det skal jeg lige tilføje, at man prioritere anlægsopgaverne, så kan man ikke komme uden om kommunerne, fordi kommunernes egne forslag og ønsker, der sker det desværre, at kommunerne trækker deres ønsker tilbage, og det sker jo, og når der sker denne prioritering, så kan man jo ikke regne med, at denne prioritering er gældende til tid og evighed, fordi det sker at kommunerne trækker deres ønsker tilbage.

 

Og ser man på samfundsudviklingen, så kan vi heller ikke komme uden om kommunerne, og deres økonomiske situation, men det vil jo heller ikke være underligt, at man nogle gange ændrer om på den prioritering, og at der er nogle opgaver der ikke bliver gennemført. Men det er selvfølgelig sådanne nogle problemstillinger vi i vores arbejde prøve på at overvinde for at finde de bedste løsninger. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Da det er 2. gang, så vil jeg gerne ønske, at de spørgsmål der er blevet stillet overfor Landsstyret, også bliver kort besvaret fra Landsstyrets side.

 

Den næste der får ordet er Landsstyrermedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, undskyld den første er Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, værsgo.

 

Ruth Heilmann, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Siumut.

Det bliver ganske kort det jeg vil sige. Først så retter jeg en tak med hensyn til bevillingerne Familier og Sundhed, at både Landsstyret og samtlige partier og Kandidatforbundet går ind for det, og især med hensyn til servicen overfor de handicappede, og vores ønske om dækning af merudgifterne, at det bliver støttet fuldt ud, selvfølgelig som formanden på vegne af Finansudvalget i forbindelse med sin fremlæggelse af udvalgets betænkning, og med hensyn til servicen overfor de handicappede, og her er det også især de kommuner, hvor man gennemfører forsøg, at i forbindelse med at de får overtaget større ansvarsområde, det indebærer, at forsøgene koster meget mere end forudsat, og det er blevet sagt, at de er steget med 42 %.

 

Og denne problematik er jeg vidende om siden jeg tiltrådte som Landsstyre, og jeg mener, at Direktoratet, er godt i gang med omfattende afklarende arbejde for at opnå, at bevillingerne skal kunne følge med til opgaverne.

 

Men denne sag er ikke færdig endnu, ´men vi har nedsat en arbejdsgruppe i den forbindelse men hensyn til hvilke grundlag, der er med hensyn tl at omkostningerne stiger så meget. Og det er så det opklarende arbejde man er i gang med, og vi regner så med, at dette vil ske i løbet af sommerperioden, og at man vil kunne fremsætte noget i forbindelse med efterårssamlingen fra Landsstyrets side.

 

Her med hensyn til dette forslag til Finanslov, så er der nogle omkostninger man har fået afdækket, men jeg skal lige præcisere, at vi skal gennemføre et mere udtømmende arbejde på det område, og det skal vi nok sørge for.

 

Jeg vil her udtale, at andre partier ikke har nogle større bemærkninger omkring mit ressortområde, så med hensyn til det som Siumut fremsatte som ønsker, det vil jeg lige kommentere. Først ønskede de, at man gennemfører en decentral uddannelse af socialrådgivere og konsulenter og uddannelserne og kurserne gennemføres i større omfang, jeg mener, at det er meget vigtigt rent personligt, idet de handicappede og især de psykisk handicappede, så er det et krav, at de skal have et faglært personale til at servicere disse.  Og hvis man skal have en god service overfor de handicappede, så må vi erkende, at vi har et stort problem på dette område. Og jeg håber så på en forståelse fra Landstingets side, og så håber jeg på, at man i 2004 kan gennemføre en sådan decentral uddannelse af socialrådgivere. Jeg mener, at det er meget vigtigt på det område.

 

Og selvom det ikke bliver nævnt her, så vil jeg lige nævne, at døgninstitutionsbyggeri i Paamiut for de handicappede det har udgangspunkt i at der skal være noget for børn, og at det så ikke kan blive realiseret, det er at vi ikke har nogen faglærte lærere til at stå for uddannelsen af dette personale. Derfor har man fået drejet hensigten mod noget andet, således at den især fokuserer på unge med psykisk handicap, og med hensyn til det område, og der forberedelsens stade ikke er færdig, og jeg har også konstateret, at man afsætter nogle midler fra driftsreserven  til dette område, og jeg regner så med, at når denne plan er færdig, at man så også vil kunne overgive den til Finansudvalget. Og vi håber så på, at den vil kunne blive realiseret i løbet af dette år, fordi der er flere der står på venteliste, og behovet er også stort på det område. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrig.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Siumut.

I løbet af en kort tid, og i forbindelse med behandlingen af Finansloven om man skal have god tid eller mulighed, vi er vidende om, at man kun har meget kort tid og få muligheder for at behandle finanslovsforslaget.

 

Fra Siumut efter at verdensmarkedspriserne for rejer er meget lave siden 1. pril, så er det med hensyn til medarbejderne og de konsekvenser det kan få, også have noget for fiskerne, at man i forbindelse med 3. behandlingen at det skal man være opmærksom på. Det er jeg glad for at høre.

 

Og ligeledes sagde Inuit Ataqatigiit med hensyn til landbrug eller fåreavl, at de kommer med en støtte, og at man vil sikrer den, og det er også forståeligt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Jakob Sivertsen, Atassut.

 

Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.

Jeg har ellers ikke fundet det nødvendigt at komme med flere bemærkninger, men jeg men er, at jeg bliver nødt til at komme med nogle præciseringer over for IA=s ordfører. Her med hensyn til det er 221,5 mio. kr., og derfor har vi fundet det vigtigt, at det er flertallets mening som vi skal fremsætte fra partierne.

 

Og her med hensyn til Qorlortorsuaq, så har jeg arbejdet ihærdigt i udvalget, men da jeg også respekterer samarbejdet, så har jeg med vilje undgået, at komme i mindretal, og derfor, da det bliver indstillet at der sker en revurdering til 3. behandlingen, det er det jeg har godkendt.

 

Og Inuit Ataqatigiit sagde, at man bør lade engene arbejde med hensyn til disse 583 mio. kr., og med hensyn til, at hvis man fjerner disse 220 mio. kr., fra Qorlortorsuaq sagen, og hvis man tager dem væk, så vil der også være penge der kan arbejde i Grønland. Derfor mener jeg, at IA=s ordfører modsagde sig selv i sine bemærkninger.

 

Og med hensyn til vandkraft, så kender størstedelen til hvilke fordele der er, og jeg skal lige præcisere, at med hensyn til almindelige elforsyning, så er den dyreste el, så koster den 6 kr. pr. kubikmeter, og her i Nuuk, så koster den kun 70 øre, og derfor sagde vi fra Atassut klart, at med hensyn til fremtidige vandkraftværk, så må man allerede nu tage beslutning om byggeri af vandkraftværker, således at man i fremtiden betaler mindre for el B især af de mindre bemidlede og andre familier.

 

Og jeg mener, at størstedelen af landstingsmedlemmer ved at med hensyn til denne finanslov som vi udarbejder nu, den har været udsat i 4 måneder, og derfor er det ikke mærkeligt, at Landsstyret klart sagde, at man i løbet af så kort tid, så har man ikke kræfter til at lave nogle radikale ændringer. Og op til samlingen og efter starten af mødet, så har man allerede fastsat tidspunkt for afslutningen, og hvis og såfremt vi skal have flere ændringsforslag, så skal vi have mere tid til det, og derfor har vi vurderet, at man så vidt muligt ikke lave om på finanslovsforslaget, og der er heller ikke nogen mulighed i dag, også under vores samlinger, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at Landsstyret sagde fornuftigt, at forslag med tilhørende midler kan ikke behandles på nuværende tidspunkt.

 

Og det blev udsat til efterårssamlingen, og derfor med hensyn til Landsstyrets forslag til Finanslov, den har vi så vidt muligt støttet fra Atassut, så er vi ellers parate til at fremsætte ændringsforslag.

 

Og med hensyn til Qorlortorsuaq, at Landsstyret med hensyn til afstemningen, at man ikke tager ændringsforslagene til afstemning punkt 89 og 90, den der koster 289 mio. kr., som andre partier ikke reagerede ved, dem har vi reageret til, og sagde, at man bør udsætte denne afstemning indtil 3. behandlingen, fordi hvad vil det gavne hvis vi for nu værende siger nej til, og stemmer imod i forbindelse med 3. behandlingen, og derfor mener vi, at vi har udført noget, hvor vi har lavet noget velovervejet.

 

Og med hensyn til det Landsstyret ønsker vi skal tage stilling til, det har vi taget en klar stillingtagen til.

 

Og med hensyn til krav om indstilling af ændringsforslag nr. 90 vedr. kollegiebyggeri i Nuuk, at det ved en fejltagelse er blevet medtaget i forbindelse med Universitetsparken, at vi så har fået det konstateret, og at de så fremsætter et ændringsforslag, det hat vi støttet. Og jeg mener også, at Landsstyret bør roses, at de uden at skamme sig over deres fejltagelse erkender det, og fremsætter et ændringsforslag. Fordi når vi har lavet en fejl på partierne, så plejer vi at meddele vores fejltagelse klart med hensyn til at det skal være til gavn for samfundet.

 

Derudover under 1. behandlingen så med hensyn til de mange ord der bliver brugt, og uden at fortsætte dem, så har vi ikke gentaget dem, fordi det ikke var nødvendigt, også fordi vi er vidende om, at det finanslovsforslag, som vi på nuværende tidspunkt behandler, der har vi ikke nogen mulighed for at lave nogle radikale ændringer i den, og derfor ud fra Atassuts-gruppens vurdering, så har vi udtalt, så vidt muligt forsigtigt.

 

Men med hensyn til debatten til efterårssamlingen, så skal vi nok være med, og vi mener, at det er vigtigt med hensyn til de to punkter som Landssyret anmodede om indstilling om, og inden af stemningen, så vil jeg gerne høre, hvad de andres partiers meninger er med hensyn til disse to. Og vi fastholder at man udsætter afstemningen af disse to punkter, fordi hvis vi ikke så skal vi have 220 mio. kr. forbrug. Tak.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Det bliver ganske kort. Landsstyremedlemmet for Finanser har ellers meget klart har nævnt det vedrørende vandkraftværker, men til trods herfor, så ar flere partiordfører været inde på det, at Den Europæiske Investeringsbank har været interesseret. Men såfremt landet selv kan finansieret det, så vil det være det bedste, at man ikke henter finansier udefra, men det hele skal jo vurderes under et.

 

Men med hensyn til Buksefjordsvandkraftværket, så blev det stillet som et krav, at et af kravene skal være, at man skal fremme erhvervene, og det er korrekt nok, at man i forbindelse med Buksefjorden, så kan man ikke se nogle resultater af det.

 

Men med hensyn til Qorlortorsuaq, så har flere kommuner i Sydgrønland ved at planlægge erhvervsudvikling, og Narsaq og Qaqortoq og at man eventuelt kan lave en kapelføring der, det kan jeg ikke sådan direkte svare på, om det eventuelt skal være en fordel, at man allerede på nuværende tidspunkt gør det, men selvfølgelig skal det undersøges.

 

Og man sagde også, at aktieselskaber der eventuelt skal fusioneres, det vil vi selvfølgelig også vurdere, især de har sammenfaldende arbejdsopgaver.

 

Med hensyn til erhvervsfremme eller dem der har mulighed for at fremme erhvervene, og at de også selv undersøger deres muligheder, det er jeg fuldstændigt enig i, at de så skal støtte det, det er jo også allerede noget som vi politisk har taget stilling til.

 

Og med hensyn tl ubenyttede produktionssteder, og at det så også bør udnyttes bedre, det er selvfølgelig også nødvendigt, fordi sommeren er på vej, og det er så betænkeligt, at der er produktionssteder, der ikke udnyttes, der er det nødvendigt, at man får disse ubenyttede produktionssteder kommer i brug igen, det er noget som vi er i færd med at planlægge.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Vi skal jo også have en afstemning, hvorfor den næste der får ordet fatter sig i korthed, Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Det er jo sådan, at der er en ting, som jeg ellers spurgte om i mit ordførerindlæg, og det har jeg ikke fået svar på, og det savner jeg, især med hensyn til søfragt. Og der er jo den nye ordning vedrørende godstransport, der skal træde i kraft, og om hvordan det så vil på indflydelse på befolkningen i bygder og yderdistrikter, og jeg vil selvfølgelig være glad for, såfremt hvad det kan være eller hvad for en besparelse jeg vil få, så ved jeg hvad det er en for afstemning, jeg vil give, det har jo stor betydning for min egen afstemning, og der er det vigtigt at man får et klart svar på de ting man har spurgt om.

 

Og derudover vedrørende Qorlortorsuaq, som alle ved og som også har været nævnt i medierne før, nemlig at i sydgrønlandske kommuner, der er uenighed der, hvor man sågar også har været inde på Motzfeldt Sø, men ud fra Landsstyremedlemmet for Erhvervs besvarelse, og kom ind på, så er det måske at der er blevet større enighed herom, selvom han ikke kom klart ind på det, og derfor er jeg også lidt i tvivl om, hvilke stilling man skal tage især med hensyn til Qorlortorsuaq, især når vi tænker på Finansudvalgets bemærkninger herom.

 

I Kandidatforbundet har vi en stor interesse, at man udnytter naturens egne kræfter, og det skal der overhovedet ikke herske nogen tvivl om, men selvfølgelig er det vigtigt synes vi, at kommunerne og alle berørte instanser, og at man så også finder en løsning som alle kan være tilfredse med. Og derfor er det også vigtigt, fordi der også kommer en energiredegørelse, og der vil det også være vigtigt at man også finder nogle besparelser vedrørende det.

 

Og derudover så synes jeg også at det er vigtigt, at når Finansudvalget i sin betænkning kom ind på vedrørende fiskeri, og det der vedrører kapacitetstilpasningen indenfor området, fordi den har jo allerede været i gang i 5 år siden 1997, og så synes jeg også at det er vigtigt, at Landsstyret også redegør nærmere for, hvor langt man er nået med den sag, fordi det også har en økonomisk vigtighed, også fordi det har kostet mange millioner kroner, og om hvilken forestilling Landsstyret gør sig om, hvordan det næste skridt skal være, der er det også vigtigt, at høre om det. Og såfremt jeg kan få en besvarelse på disse ting, så vil jeg være taknemmelig, også fordi de forskellige ting som partierne også har været inde på, det er meget let genkendelige og uden at uddybe dem enkeltvis, så har man jo allerede på sådanne nogle ting her i salen, og derfor vil jeg her forud for afstemningen, og såfremt man så kan redegøre for dem her, så vil jeg uden at famle mig frem deltage i selve afstemningen.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Tak. Her i forbindelse med 2. behandlingen, så har man fremdraget flere spørgsmål, som forskellige landsstyremedlemmer også har givet en besvarelse på, men jeg vil lige komme med nogle tilføjelser.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører Josef Motzfeldt og den melding kom vedrørende lejer til ejer, og at det bør vurderes, især med hensyn til de større byer, og det har vi også vilje til i Landsstyret, fordi nogle af de større kommuner er kommet med en melding om, at lejer til ejer, der er det den lovgivning der ligger bag, den er svær at administrere, og at den bær ændres, og derfor har Landsstyret også vilje til i samarbejde med kommunerne, at revurdere denne lovgivning, og om hvordan man skal udnytte deres betaling og om hvordan det skal udnyttes, også fordi resten af befolkningen i Grønland også kan blive tilgodeset, fordi de selv har været med til at finansiere disse penge. Og det er noget, som bør revurderes og jeg synes også, det vil være et spændende stykke arbejde at tage op igen her når vi nu skal revurdere lejeområdet.

 

Men med hensyn til de mange undersøgelser, der har været foretaget, der er det ved at være på tide, at vi finder på en hurtig løsning. I mange år har vi også foretaget undersøgelser af vandkraftpotentialer, Sisimiut, Paakitsoq, Qorlortorsuaq nu også, siger man så, at når undersøgelserne først er foretaget, så kan man foretage eller så kan man foretage en beslutning.

 

Men jeg synes, at det er ved, at være på tide, at man træffer en beslutning. Og vi har også fået undersøgt de forskellige undersøgelser vedrørende lufthavne. Vi ved, at vi har diskuteret en masse trafikredegørelser m.m. herfra. Jeg synes, at vi målrettet bør gå i gang med de næste skridt, også fordi befolkningen er træt af at vente på, at der bliver truffet en beslutning.

 

Og det nuværende Landsstyre har også B de er blevet beskyldt for at de ikke laver deres arbejde, men de har kun arbejdet i 2 måneder og derfor kan de ikke færdiggøre det arbejde, de er i gang med. Og med hensyn til valget her i efteråret, så stoppede man så det politiske arbejde i september og oktober og der er så det efterslæb, som også måtte færdiggøres. Og derfor synes jeg, at man skal være forsigtig med, at beskylde os for ikke, at udføre vores arbejde.

 

Selvfølgelig bestræber vi os på med tanke for befolkningen, at udføre vores arbejde på bedste vis. Man har også været inde på, at man skal gøre forsyningen bedre. Det kommer også til at få en stor indflydelse, hvor vi også ellers har måttet følge EU=s regler vedrørende produktion, hvor vi nu også skal til at følge vore egne regler og det er et kæmpestort skridt frem i udnyttelsen af vore levende ressourcer og jeg er ikke i tvivl om, at vi af den vej også kan opnå noget stort, især med hensyn til vores forsyning af madvarer. Jeg synes, at vi også på den bedst mulige måde udnytter de muligheder, vi har med hensyn til fødevarer. Vi kan jo ikke blive ved med at indføre ude fra, fordi vi til dels har kødvarer nok heroppe i Grønland. Og det meste af det, kan vi jo også selv sikre heroppe.

 

Og med hensyn til aftalerne med Royal Greenland, som blev indgået i 1997 og det er jo udgået i 2002 og Landsstyret har ikke nogen nye planer om, at man skal indlede nye forhandlinger, men med hensyn til finansiering af det, så har Royal Greenland også været inde på, at anlæggene i Qeqertarsuaq, Paamiut og Qasigiannguit og såfremt de skal fortsætte, så må Landsstyret også skyde penge ind, men Landsstyret accepterer det ikke sådan uden videre, fordi man primært skal kunne drive dem uden tilskud og det er det, vi bør kunne opnå. Men såfremt der ikke er andre interesserede i, at overtage dem, så kan det være, at vi bliver nødt til at skyde penge ind. Men vi bestræber os på for at undgå, at blive nødsaget til at skyde penge ind.

 

Jeg synes ikke, at vi skændes om, at vi skal væk fra hele tiden, at give tilskud, men vi kan ikke fjerne alle tilskud. Det kan vi ikke komme uden om, f.eks. verdensmarkedspriserne for rejer er så lave, at vi har været nødsaget til at afsætte 10 millioner kroner til tilskud og for et par dage siden, så kom KNAPK ind på billedet og sagde, at det ikke er tilstrækkeligt et beløb, og at priserne stadigvæk er nedadgående og derfor kan vi heller ikke undlade også at være forberedt på dette område.

 

Og uanset at man er imod tilskud, så kan man ikke komme uden om, at give tilskud, såfremt fiskeriet ikke skal gå helt skævt. Men jeg håber, at forhandlingerne, da de så pågår, at man så kan opnå gode resultater, men en anden melding er, at billedet ikke ser så godt ud med hensyn til priserne.

 

Med hensyn til fusion af selskaberne, som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på, den er ikke af stor vigtighed om hvem det er, der mener det. Men for os er det vigtigt, såfremt man kan finde en løsning, da det er den bedst mulig for samfundet. Og vi enige om, at man bør finde en billigst måde for selskaberne eller at finde den billigste måde at drive selskaberne på, men det er det, der pågår og når der er overlap for selskaberne, så betyder det, at der bliver brugt mange penge og det er B det er ikke en god udnyttelse. Og ser vi så på bygderne alene, der gør de sådan, at der er flere til at servicere, selvom en måske kunne gøre det. Det er ikke sådan, at man stræber efter, at der skal være en dårligere service, men det vi stræber efter er en billiggørelse af servicen og en forbedring af servicen, der er målet og jeg håber, at vi så i samarbejde med hinanden, da der er begrænsede ressourcer, at vi så finder den bedst mulige løsning og der er jo mange, der har en masse erfaringer af medarbejderne i selskaberne, at vi så også i samarbejde med dem kan finde en god løsning.

 

Med hensyn til godstransport, og at priserne skal ned og der skal være ensprissystem, som Kandidatforbundet også var inde på og det er det, vi har prøvet på at sikre. Og Landsstyret har også fået at vide, at når man nedsætter priserne, så skal det ikke blive dyrere med transport eller godstransport til bygder og yderdistrikter. Og det er jo det, man også skal stole på. Det er det, vi i Landsstyret er blevet lovet.

 

Men på den anden side, at selve godstransporten, der vil priserne alt i alt blive nedsat og med disse bemærkninger har jeg nu kort reageret på de ting, som vedrører mig. Men med hensyn til en nedsættelse af driftsudgifterne, det er noget, vi alle sammen bør få alvor tage fat på, hvor kommunerne og Hjemmestyret samlet bør vurdere det. Og det er Landsstyrets mål er, at man igangsætter noget arbejde, således at man for alvor gør noget ved sagen og det ikke blot bliver ved med tomme ord.

 

Fusion og sammenlægninger af kommuner, hvor nogle af kommunerne blot skændes internt om det, det er også noget, vi skal komme væk fra. Det kan godt være, at vi nogle gange bliver nødt til at diktere noget ovenfra, såfremt det ikke kan gå anderledes. Vi bliver nok nødt til at foretage en beslutning, selv til trods for kommunernes selvstændighed og mulighed for selvbestemmelse. Så kan det være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at diktere noget ovenfra.

 

Jeg synes, at kravene til os selv måske bør styrkes, således at kommunerne ikke blot skal se på deres egne interesser, men også se på samfundsøkonomien som helhed. Og det er det, man i større udstrækning skal fokusere på. Og som før nævnt, så kan det være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at diktere noget ovenfra.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv.

 

Finn Karlsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Atassut.

Med hensyn til Anthon Frederiksen og de sydgrønlandske kommuners skænderi og hans bemærkning. Det er også korrekt. Jeg har blandt andet været med dengang jeg var kommunalbestyrelsesmedlem. Dengang var det blot sådan, at de oplysninger vi havde, det havde været for lille, men da jeg blev Landsstyremedlem, så kan jeg konstatere, at forsyningen fra Qorlortorsuaq er meget god til de to byer. Og alt skal jo vurderes. Og med hensyn til elforsyningen fra Motzfeldt Sø, så vil det koste mellem 1,2 og 1,3 milliarder kroner, afhængigt om det er en større eller mindre anlæg.

 

Og så er det cirka 120 millioner kroner vi stemte for anlæg i Qorlortorsuaq. Og med hensyn til disse to byer, så bruger de 20 gegawatt. Og Qorlortorsuaq-anlægget kan producere 22,5 gegawatt og den kan forhøjes til 40 gegawatt og min forståelse er således anderledes. Jeg vil ikke hvilke meninger, de har nede i Narsaq og Qaqortoq.

 

Selvfølgelig skal vi komme og redegøre over for dem. Der er nogen i Narsaq, der er parat til, hvis at man kan få noget bygget nogle elværker, som kan være supplerende. Og således så står sagen med hensyn til Qorlortorsuaq-projektet på nuværende tidspunkt.

 

Isak Davidsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Josef Motzfeldt for en kort bemærkning fra Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Og tak til de enkelte Landsstyremedlemmers besvarelse. Og her med hensyn til det, vi skal være påpasselig med. Det er vist noget med hensyn til anlæggelse af landingsbanerne. Da man er ved at bygge dem, så gav vi tilsagn over for samfundet, at trafikken vil blive meget billigere.

 

Og her med hensyn til forlængelse af banerne i Ilulissat og Nuuk, at det skal være billigere for rejsende og mere rationelt. Det er så det, der blev nævnt fra Siumuts ordfører. Men så skal vi nok se, hvordan konsekvenserne her er. Men her med hensyn til, at man har et grundlag for planlægning og finansiering og at Nuuk Kommune har jo også indflydelse og den har vi stadigvæk ikke hørt og den efterlyser man.

 

Og med hensyn til om hvilke planer Nuuk Kommune med hensyn til hvis den bliver forlænget og hvor lang tid den kan bruges som lufthavn. Og her med hensyn til undersøgelse af levevilkår i Arktis, så blev det sagt fra Landsstyremedlemmet, at den kun er noget til en forberedende stadie. Den er pågået i flere år. Og der er flere, der har betalt midler og der er også nogen fra ekstern finansiering, men det er så det flere millioner kroner, der skal bruges til færdiggørelse, som man venter på.

 

Og her med hensyn til ændringsforslag til 89 og 90, at afstemningen bliver udsat og Landsstyrets ønske, den vil vi ikke sætte os imod fra Inuit Ataqatigiits side, fordi man ved at gøre sådan, så vil man få dokumenteret, at der er så store mangler, at det er nødvendigt, at disse to sager bliver udsat til efterårssamlingen.

 

Der er ikke nogen planer for erhvervsfremmeområdet. Der er ikke nogen planer om udnyttelse af den fastboende befolkning. Og med hensyn til, at det skal være gavnligt for erhvervsfremmeudviklingen i Sydgrønland. Og før det er blevet dokumenteret, så er det meget betænkeligt fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Per Rosing-Petersen, Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, Formand for Finansudvalget, Siumut.

Tak. Fordi jeg ikke blev helt færdig og hvor jeg ikke har kommenteret Landsstyrets besvarelse i side 3, som Landsstyret også kom ind på NBC, hvor de sagde, at det var underligt, at man ikke, at man havde en forventning om tilskud i 2003. Og ud fra, at det så har været gældende indtil videre og når så skal jeg nævne, at i forbindelse med og ud fra den forståelse, jeg har, så skal der ikke være nogen ændring på det.

 

Og det som Arqalo Abelse på vegne af Landsstyret sagde, at der har været en fejlkontering med hensyn til kollegiebyggerierne med hensyn til hovedkonto 80.00.80 og den fejltagelse, den accepterer jeg, men der opfordrer jeg blot til, at der også kommer et eventuelt ændringsforslag for at rette op på denne fejltagelse. Og det vil Udvalget selvfølgelig også tage imod.

 

Og med hensyn til trafikområdet, så kom Mikael Petersen også ind på, at det er et enigt udvalg, som også har påpeget det som Landsstyreformanden også kom ind på vedrørende Nukissiorfiit og trafik og de mange undersøgelser, der allerede er pågået og de mange rapporter, der allerede er udarbejdet. Og det er også sådan, vi ser på det, hvorfor vi har kommet med en radikalt ændringsforslag. Det stemmer også overens med det, som Josef Motzfeldt på vegne af Inuit Ataqatigiit også har efterlyst.

 

Og med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkninger og ud fra de forskellige oplysninger, jeg har fået, så har Landsstyret også et ændringsforslag til 89 og 90, således at man afventer en afstemning om disse til 3.behandlingen.

 

Jeg ved ikke om man allerede i de enkelte partier har taget stilling til det. Og såfremt det ikke er tilfældet, så vil jeg gerne foreslå, at vi holder en lille pause, således at vi giver partierne mulighed for selv at diskutere det internt. Og ud fra de indstillinger, så det er 2 af ændringsforslagene 92 og 89 og således partierne og Kandidatforbundet internt kan tage stilling til det.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Per Berthelsen, Demokraterne for en kort bemærkning.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Det var ikke min mening, at komme herop på talerstolen. Men jeg har et spørgsmål, som jeg lige skal stille og så vil jeg udnytte lejligheden til at nævne som nogle har reageret på fra Atassuts side. Så undrer det mig slet ikke, at Jakob Sivertsen og Finn Karlsen lige som tager væk fra den stillingtagen, de før har taget. Og det er ved at være kendetegnende for Atassut.

 

Og for Siumut, så er jeg ked af, at den i foråret vigtigste lovgivning, så er jeg ked, at Siumut ikke er kommet med deres bemærkninger på to sprog, hvorfor det har været vanskeligt for vores ordførere, at følge med og det bør påpeget over for partiet, fordi det er en vigtig punkt, vi diskuterer.

 

Og jeg kan ikke kun vurdere Landsstyreformandens bemærkninger, som tale B som tom tale og siger, at folk er trætte af at vente, hvorfor vi må træffe en beslutning og jeg synes, at det er beklageligt, at det kommer på den måde, fordi man bliver nødt til at komme ind på en beslutning uden at kende grundlaget. Men jeg forsøgte at lade være med at komme ind på det, hvor vi for 7 uger siden stillede et brev B et skriftligt brev til Landsstyret, blandt andet Qorlortorsuaq, at fordi vi har en masse kød selv, således at vi er tilbageholdende med indførelse af kød ude fra, hvor jeg blot skal spørge:

 

Hvornår får Demokraterne et skriftligt svar på deres skriftlige henvendelse, hvorfor skal vi vente så længe. Der er to svar, jeg måske kunne komme med svar på, det kan være driften ikke er til at stole på, at man ikke længere har personale nok, fordi de flygter. Eller er det fordi, Landsstyre-koalitionen ikke selv ved, hvordan deres koalitionsaftale ser ud og derfor ikke kender svarene herpå.

 

Men at talen her og en hurtig beslutningsgrundlag kan ikke ske hurtigere, såfremt der ikke sker et eller andet. Og det har Landsstyret blandt andet også ansvar for og så fortælle os, hvad det er for en kurs, man går, således at Landstinget kan deltage i dialogen og så selv være med til at fastholde kursen.

 

Og derfor kan man ikke regne med, uanset om hvor lang eller hvor trætte folk er at vente, at der bliver truffet en beslutning, at man så B at de så træffer en beslutning. Men jeg håber, at man inden for den næste fremtid, at man så kommer med en besvarelse til Demokraternes skriftlige spørgsmål.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og jeg vil gerne lige minde om, at det er 2.behandlingen af Finanslovsforslaget og selvfølgelig vil forhandlingerne pågår indtil vi bliver færdige med behandlingen af nærværende punkt. Og derfor skal man så lade være med at sammenblande nogle ting.

 

Og den næste, der får ordet er Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Jeg kan både høre Jakob Sivertsen og Per Rosing-Petersen efterlyser Demokraternes indstilling til, om vi skal stemme på de pågældende ændringsforslag, som Landsstyret har ønsket at udsætte.

 

Jeg kan kun henvise til mit ordførerindlæg i starten, hvor jeg indstiller til, at Landstinget stemmer om samtlige ændringsforslag i Finansloven i Finansudvalgets betænkning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der får ordet er Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Ja tak. Først til Josef Motzfeldts spørgsmål om Nuuk Kommunes stillingtagen i forbindelse med forlængelse af landingsbanen. Og Nuuk Kommune er meget interesseret i det og den er opsat til at have en dialog. Det sagde min gæst fra Nuuk Kommune i går og vi snakkede om noget forskelligt, men deres melding omkring landingsbane er, at de er interesserede i og med hensyn til planlægning og finansiering, det sagde de.

 

Den vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt fra Landsstyret. Det vil sige, at der er nogle interesserede ikke kun i Nuuk, men også Ilulissat kommune er også interesseret. Og jeg ved også, at Aasiaat Kommune har samme udmelding. Det vil sige, at der er stor interesse fra de pågældende kommuner vedrørende landingsbanerne.

 

Og her med hensyn til Per Berthelsens spørgsmål, hvornår det vil blive besvaret og vi orienterede Dem venligt, at disse spørgsmål ikke direkte kan blive besvaret af samtlige spørgsmål.

 

Fordi du har stillet over 76 spørgsmål og selvfølgelig hvis de skal have en mere uddybende og mere seriøs besvarelse, så skal vi have tid til det. Og det er den hensigt vi har. Og her med hensyn til undersøgelser og undersøgelser og din udtalelse, den kan jeg ikke forstå. Fordi undersøgelser og de mange rapporter, dem har Grønlands Hjemmestyre allerede. Og med hensyn til debatterne i de seneste par dage, så blev det nævnt, at vi har undersøgelser nok og det er så den vurdering, vi skal nå og det er altså det, som Landsstyret har viljen til at gøre noget ved. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Per Berthelsen fra Demokraterne for en kort bemærkning.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Da mange ikke er vidende om, så skal jeg lige meddele, at de henvendelser, de vedrører og tager udgangspunkt i Landsstyrekoalitionens aftale. Og idet vi mener, at man allerede i forbindelse med indgåelse af aftalen, så har man vurderet, hvilke opgaver man skal have samarbejde om. Og den 12. februar på min fødselsdag, så rettede jeg en henvendelse og den 6. marts kom vi med en anmodning, at vi får en hurtig besvarelse.

 

Og nu er vi så nået til den 2.april. Vi er kommet over aprilsnarsdatoen. I Danmark er det krav, at skriftlige henvendelser så skal det være maximum 6 søgnedage. Det vil sige, at man skal have et maximum til at komme med en besvarelse og da vi rettede en henvendelse, så præciserede vi, at i forbindelse med debatten til Finanslovsudarbejdelsen, at vi ikke vil gentage den, at vi så anmoder om besvarelse af disse spørgsmål.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og efter at Landsstyremedlemmet for Finanser har kommet og måske også Landsstyreformanden, når de har haft deres bemærkninger, så er det sådan, at Finansudvalgets formand har anmodet om, at vi holder så en pause i samlingen.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Tak og her i debatten og ved afslutningen af denne debat, så mener jeg, at man også kommer ind på nogle forhold, der ikke har noget med Finansloven at gøre og derfor mener jeg, at vi bør være færdige med denne debat her, fordi det man snakker om under Finansloven, det kommer man ind på, at man kommer med en besvarelse og det er så partierne og Kandidatforbundet har noget at samles om og det ser ud til, at den kan gå til overgang til 3.behandlingen.

 

Og jeg skal lige præcisere, at forslaget til Finanslov, at man vil sikre fremtiden. Det er det, arbejdet tager udgangspunkt i. Man skal være påpasselige med de risici, man skal være påpasselig med. Men med hensyn til det, man sætter vægt på, at få finansieret med hensyn til udvikling og det er på baggrund deraf, at den er blevet udarbejdet.

 

Og til disse, så er jeg glad for, at Finansudvalget i allerstørste delen støtter vores forslag og derfor, at man fra partierne og Kandidatforbundet også støtter den, nemlig med hensyn til de større økonomisk selvbærenhed. Det ønsker vi alle sammen. Derfor med hensyn til stramningerne, hvor man også kan sige, at det være smertefulde, det må vi så igennem. Og det kan vi ikke komme uden om. Og derfor er det også meget vigtigt, at med hensyn til overskudsmålet, der blev foreslået her i Finanslovsforslaget, at målet ikke bliver forringet eller formindsket. 

 

Og det vil jeg gerne understrege herfra. At vi skal være forberedt til fremtiden til dårligere år og hvis vi skal have en større økonomisk selvbærenhed, så må i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven sikre at vi har et overskudsmål.

 

Og her blev det også spurgt om, og der vil jeg lige komme med en besvarelse til Kandidatforbundet med hensyn til ensfragtsystemet, at man har fået fjernet tilskuddet.

 

At man overfor bygderne og yderdistrikterne om det kan have nogle dårlige konsekvenser og da de blev spurgt om det, så skal jeg sige, at med hensyn til fjernelse af tilskud til ensfragtsystemet, så vil billiggørelsen være til gavn for alle. Og derfor med hensyn til den pris, man bruger til transport, at så vil det også indebære, at godsprisen vil falde. Og det vil også nok indebære, at varerne i Grønland bliver billigere.

 

Og med disse bemærkninger, så vil jeg endnu engang sige tak og ikke mindst at Finansudvalget har udarbejdet et meget seriøst arbejde. Og vi føler, at vi har et godt samarbejde og vi håber så på, at vi kan fortsætte vores gode samarbejde. Og efter at have sagt dette, så med hensyn til partierne og Kandidatforbundet her ved 2.behandlingen af Finanslovsforslaget for deres gode deltagelse. Det retter jeg også en tak til. 

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyreformanden.

 

Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut.

Det bliver ganske kort. Med hensyn til Demokraternes spørgsmål og jeg skal nævne, at det er ikke koalitionen, der skal afstikke Demokraternes politik. Derfor er det spørgsmål, som I har stillet, den skal vi nok besvare.

 

Men jeg er ked af, at vi kommer med et svar så sent og jeg har allerede undskyldt den svegne?.. besvarelse, men spørgsmålet skal nok blive besvaret. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Per Berthelsen har bedt om at få ordet for fjerde gang og det er en ganske speciel dispensation, du får lov til at få ordet. Det skal være ganske kort.

 

Per Berthelsen, Demokraterne.

Landsstyremedlemmet for Finanser sagde, at vi er ved at komme ind på noget, som ikke drejer sig om Finansloven. Og såfremt det så drejer sig om Demokraternes bemærkninger, så skal jeg lige præcisere, at vi anmodede om at eller få denne besvarelse for ikke at gøre denne debat længere.

 

Men jeg glemte at tilføje, at vi den 5. marts fik et svar, der undskyldte, at vi ikke havde fået en besvarelse. Men Demokraterne har ellers ikke større behov for at gå i grupperne, fordi vi allerede har forberedt på, hvordan vi skal stemme.

 

Men jeg er blot ked af, at dengang vi stillede spørgsmålet, så fyldte jeg 53, men jeg håber, at jeg ikke fylder 54 inden jeg får svaret.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser.

 

Augusta Salling, Landsstyremedlem for Finanser, Atassut.

Jeg synes selv, at jeg også kom med en besvarelse til Demokraternes Per Berthelsen. Årsagen til er, at du kritiserer nogen for at flygte fra deres ord, hvor du kritiserer Jakob Sivertsen og Finn Karlsen.

 

Det har ikke noget med Finansloven at gøre, men de er kommet med nogle kommentarer vedrørende finansloven, fordi ud fra de nyere meldinger, de har fået, så har de måttet ændre standpunkt. Det er fuldstændigt på sin plads. Når man har været kommunalbestyrelsesmedlem for 3-4 år siden og senere har fået nye oplysninger om, at det er Motzfeldt Sø, der er bedre egnet, men såfremt man så har fået nye meldinger, og at man så ændrer standpunkt, så bør man ikke kalde det som en standpunktændring eller, at man flygter fra sin stillingtagen.

 

Men det samme sag, der vedrører, som du sagde til Atassuts ordfører, men Atassuts ordfører har jo forsøgt at møde Jer her op til 3.behandlingen, fordi man regner med, at det hele skal færdiggøres til 3.behandlingen. Jeg synes ikke, at man skal prøve på at lade begrænse vores medlemmer og de skal ikke, man skal ikke sige til dem, at de flygter fra deres ansvar. Det kan jeg ikke acceptere.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Inden vi stopper mødet, så skal jeg meddele, at i Finansudvalgets betænkning, at der er optaget i alt 107 ændringsforslag, som er fordelt således:

 

Fra Landsstyret 94 ændringsforslag nr. 1-83, som er bevillinger og  95-105, som er tekstanmærkninger. Og så er der fra Finansudvalget 13 ændringsforslag fra nr. 84 til nummer 94, som er bevillinger og fra 106 til 107, som er tekstanmærkninger. Og det er Finansudvalg, som er afgivet i enighed. Og dette betyder, at Finansudvalget indstiller alle Landsstyrets ændringsforslag til godkendelse, bortset fra nr. 101 en tekstanmærkning til hovedkonto 74.94.02, som Udvalget indstiller forkastes, da den er overflødig.

 

Finansudvalget indstiller naturligvis sine egne 13 ændringsforslag til godkendelse.

 

Landsstyret har i sit svarnotat givet udtryk for, at de ikke er enig i Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag nr. 88, 90 og 92 og konsekvensforslaget nr. 89. Landsstyret giver udtryk for ønske om at udskyde afstemningen af nr. 92 og 89 til 3.behandlingen af lovforslaget. Og det er det, der har været kommenteret meget klart fra Atassut og jeg erfarer, at det så også er sket fra Siumut, således at man foretager en afstemning i forbindelse med 3.behandlingen.

 

Og det har jeg så lige præciseret inden vi stopper mødet i 10 minutter. Det er så en pause.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Mødet er genoptaget.

 

Og inden vi går videre, så skal jeg spørge om der er nogen, der har noget at sige. Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

 

Jørgen Wæver Johansen, ordfører, Siumut.

Siumut og Atassuts Landstingsmedlemmer er blevet enige om, at ændringsforslag nr. 88 og ændringsforslag nr. 90 og endelig ændringsforslag nr. 92 og 89, at de alle sammen først bliver afstemt om i forbindelse med 3.behandlingen, sidste års 3.behandling af Finanslovsforslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste er Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Josef Motzfeldt, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit står fast ved, at ændringsforslag nr. 88 og heri og ændringsforslag nr. 90, at der bliver der afgivet en særskilt afstemning om, og det drejer sig om personaleboliger og NCB og inden mødets eller pause, så sagde vi ellers, at såfremt 82 og 89 blev, at såfremt de blev udsat, så havde vi ikke noget imod det.

 

Men vi ved, at i forbindelse med 3.behandlingen, så stiler vi efter, at der bliver ekstern finansiering, da det ikke skal, at det ikke skal være med i finanslovsforslaget. Men at vi så skal have et lovgrundlag vedrørende anlægsopgaverne, og at man så venter med afstemningen til det.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Per Skaaning, Demokraterne.

 

Per Skaaning, ordfører, Demokraterne.

Tak. Fra Demokraterne fastholder vi, at vi stemmer om samtlige ændringsforslag for Finansudvalgets betænkning.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Er der nogen andre, der ønsker at få ordet? Det er ikke tilfældet. Og selvom jeg ikke har fået forslagene skriftligt fra Tuusi skriftligt, så bemærker jeg, at det er 92 og 89, der har man ikke noget imod, at det bliver udsat, men at man fastholder afstemningen om ændringsforslag nr. 88 og 90.

 

Og i modsætning til det, så kommer Siumut og Atassut med et forslag, at ændringsforslagene 88, 90 og 92 og 89, at man træffer en endelig afgørelse med disse i forbindelse med 3.behandlingen.

 

Og det er så det, vi skal holde en afstemning om, såfremt der ikke er nogle andre, der ønsker at få ordet. Og Per Skaaning foreslår også, undskyld, hvor der forstår jeg det sådan, at man holder en afstemning om samtlige punkter, men det vender vi tilbage til. Men det første vi skal holde en afstemning om er, at der stemmes om Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag nr. 1 til 83 og det er også fra nr. 95 til 105 og så fra nr. 84 til 87 og nr. 91 og så endelig fra nr. 106 til 107.

 

De, der stemmer for indstillingerne fra eller det lyder til, at man også her i salen er gået ind for det, hvorfor vi stemmer om dem samlet.

 

Og de, der stemmer for indstillingerne fra Finansudvalget bedes rejse sig.

 

31

 

Er der nogen, der er imod?

 

0

 

Er der nogen, der har undladt at stemme?

 

0

 

Og så skal vi stemme om ændringsforslagene, som man har bedt om at holde en særskilt afstemning om. Og Per Skaaning ønsker, at alle ændringsforslag bliver der holdt en afstemning om.

 

Og de, der går ind for Per Skaanings ændringsforslag bedes rejse sig.

 

6

 

Og de, der stemmer imod bedes rejse sig.

 

17

 

Og de, der har undladt at stemme bedes rejse sig.

 

8

 

Og så Inuit Ataqatigiits forslag. Ændringsforslag nr. 88, og at man holder en afstemning om den.

 

Og det 88 drejer sig om er NCB og grønlandske tilskud til grønlandske aviser, hvor man ønsker, at man holder en afstemning om.

 

Og de, der går ind for, at man går ind for nærværende forslag i den foreliggende form bedes rejse sig.

 

9

 

Og de, der stemmer imod bedes rejse sig.

 

17

 

Og de, der har undladt at stemme bedes rejse sig.

 

5

 

har undladt at stemme.

 

Og dermed er dette ændringsforslag foreløbig forkastet.

 

Og så er der det samme med ændringsforslag nr. 90, således at man stemmer om den i den foreliggende form.

 

Og de, der stemmer for ændringsforslag nr. 90 i den foreliggende form og de, der går ind for det bedes rejse sig.

 

9

 

De, der stemmer imod bedes rejse mig.

 

17

 

De, der har undladt at stemme bedes rejse sig.

 

5

 

Har undladt at stemme.

 

Og så selvom man allerede har forkastet det, så er der de sidste ændringsforslag, som Siumut og Atassuts Landstingsmedlemmer i enighed har indstillet, nemlig nr. 90, 92 og 89 og 88. Og man foreslår, at den overgår til 3.behandling i den og de, der stemmer imod bedes rejse sig.

 

6

 

Og de, der har undladt at stemme bedes rejse sig.

 

8

 

Og dermed er disse ændringsforslag nr. 88, 90, 92 og 89. Der vil man så i forbindelse med 3.behandlingen komme med et endeligt forslag til disse 4.

 

Og så endelig skal jeg hermed foreslå, at forslaget i den foreliggende form med de ændringsforslag, som venter til endelig beslutning i 3.behandlingen og at den så overgives til fornyet behandling i Finansudvalget inden 3.behandlingen