Dagsordenpunkt 31-1

Forslaget indebærer en præcisering af anvisningsreglerne, specielt omkring tildeling af personaleboliger i Hjemmestyrets udlejningsboligmasse. Der angives, hvorledes personaleboliger anvises og konsekvensen af ikke at tage imod en anvist bolig. Formålet med denne præcisering er blandt andet at nedbringe de stærkt stigende udgifter til vakantindkvartering.

Forordningsforslaget indebærer endvidre, at en kommune har forpligtelse til at garantere for en lejers opfyldelse af lejeaftalen, når kommunen udnytter sin ret til boligsociale anvisninger. Alternativt er, at det er de øvrige lejere, der bærer risikoen for et økonomisk tab i forbindelse med en boligsocial anvisning.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger til Landstingets velvillige behandling. Det foreslås, at forslaget behandles i Udvalget for Infrastruktur og Boliger inden 2.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Vi går videre til partiordførerne. Jens Napaattooq, Siumut og efterfølgende er det Johan Lund-Olsen fra Inuit Ataqatigiit.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Efter at vi i Siumut nøje har drøftet og vurderet forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø Boliger på Landsstyrets vegne har fremsat, har vi følgende bemærkninger fra Siumut.

Det foregående Landsting fra den tidligere valgperiode har haft en omfattende og omfangsrig drøftelse om landstingsforordning om leje af boliger. Derfor betragter vi det i Siumut på sin plads med entydige præciseringer af tidligere tvivlsspørgsmål.

Vi skal med glade i Siumut nævne, at flere parter som KANUKOKA, SIK, Socialdirektoratet, Økonomidirektoratet samt A/S Boligsselskabet INI har været hørt. Vi vil i Siumut ikke gentage Landsstyrets forelæggelse. Alligevel vil vi anbefale tillægsparagrafferne i forordningsforslaget inden 2.behandlingen drøftes og behandles i Landstingets Udvalg for Infrastruktur og Boliger.

Det er hermed Siumuts korte og tydelige bemærkninger til forordningsforslagets 1.behandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Inuit Ataqatigiit, Johan Lund-Olsen. Efterfølgende er det Isak Davidsen, Atassut.

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak, formand. Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Inuit Ataqatigiit har sædvanen tro nøje gennemgået det forelagte ændringsforslaget til landstingsforordningen og skal i dag under 1.behandlingen give følgende bemærkninger med på vejen.

Allerførst er det midlertidigt, selvom det er almen viden, vigtigt for Inuit Ataqatigiit at understrege, at boligproblemer og dermed det store boligefterslæb i det grønlandske samfund, er det alt overskyggende problem, som ikke blot har alvorlige konsekvenser for mange enkeltpersoner, men også et alvorligt problem for ganske mange familier.

Netop på grundlag af denne tingenes tilstand er det derfor desto mere vigtigt, at have disse i baghovedet, fordi dette så kræver ekstra grundighed og årvågenhed, når vi skal til at behandle enhver ændring af bolig-relateret lovgivning.

Disse er ganske enkelt nødvendigt, eftersom disse kan få store konsekvenser for mange mennesker. Boligproblemet er med andre ord en samfundets svøbe fra flere sider. Den ene side er boligproblemet er det overhovedet at skaffe sig en bolig.

Den anden og bestemt ikke ....tlige side ligger de månedelige huslejer og opkrævninger, som i høj grad kan belaste en persons eller en families økonomi. Med andre ord den ene side ligger i betalingsevnen, det at være i stand til at betale det, det koster at bebo en bolig i dagens Grønland.

Denne lejeforordning, vi har til behandling er derfor overordentlig vigtig, da det er boliglejernes eneste beskyttelseslovgivning, vi har .....anledning i dag forekommer naturligvis heller ikke i dag. Derfor vil vi ikke undlade at knytte nogle bemærkninger til den huslejestigning, mange lejere bliver ramt af i lørdags den 1. marts.

En huslejestigning, som opkræves af Boligsselskabet INI A/S. Huslejestigningen skulle oprindeligt have været effektueret allerede fra januar måned i år. Denne blev imidlertid udsat til 1. marts pga. fejl og administrationssvigt af INI A/S. Ved varslingen af huslejeforhøjelserne i efteråret og har den meget besynderlige konstruktion, at de huslejestigninger, der skulle have været inddrivet for januar og februar, og som vi er blevet bekendt med nu er 1. marts blevet fordelt på årets resterende måneder.

Dermed er der skabt mulighed for en endnu højere månedlig huslejeopkrævning end oprindeligt planlagt. Inuit Ataqatigiit skal ikke lægge skjul på, at det er en ganske uacceptabel fremgangsmåde, INI A/S har benyttet sig af og derfor er det oplagt, at sætte et spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er lovligt at bruge sådan en fremgangsmåde eller om det blot er et udtryk for en skidt moral fra boligsselskabet.

Selv i betragtning af, at huslejeudgifterne i dag set i forhold til befolkningens gennemsnitsindkomst-niveau allerede i mange tilfælde belaster en person eller en families økonomi langt ud over det rimelige, vil det derfor være interessant, at høre nærmere om Landsstyrets svar på boligsselskabets handlemåde.

Allerede under forrige valgperiode, da huslejereformen for blot et års siden skulle igangsættes, manede vi til stor forsigtighed på netop i dette område og understregede gang på gang, at huslejereformen særligt skulle tage hensyn til lavindkomstsgruppens økonomiske kår. Indtil dette må vi imidlertid konstatere, at vi har talt til døve ører. Det er meget beklageligt. De seneste huslejestigninger retter ikke op på dette, hvorfor det i dag er desto mere vigtigt med en huslejestop, hvor vi der vil benytte lejligheden til at invitere de andre partier til at gå med os for at virkeliggøre huslejestoppet.

Derfor mener vi også, at Boligudvalget meget grundigt bør vurdere om den bestemmelse, der ikke op til i ?11 stk. 1. Dette forslag ser i sig selv tilforladelig ud og synes derfor ved første øjekast at være stemmeværdig, da man jo her sigter på at indføre en loft på huslejerne. Men det afhænger fuldstændig af om den loft på den kvadratmeterpris, der skal lægges til grund ved beregningen af kapitalafkastet skal sættes til 15.000 kroner eller et helt andet beløb for at huslejen kan holdes på et acceptabelt niveau til lavindkomst- og mellemindkomstsgruppens side.

Forslaget til en ny ? 17 er kommet som en stor overraskelse for Inuit Ataqatigiit og det undrer os meget, at man overhovedet kan stille sådant et forslag. Den nye bestemmelse vil indebære nu, at det er kun, vil kun indgås afdragsordninger for så vidt angår depositum og fordeles på 12 store lige afdrag. Men det nytter, men det nye består så herefter i, at der ved afdragsordningens indgåelse og oveni skal erlægges et gebyr på 500 kroner samt et månedligt gebyr på 50 kroner for disse afdragsordninger.

Det er vores opfattelse, at dette nye gebyr er helt og aldeles uacceptabelt og derudover formentlig er i strid med grundlovens bestemmelse. Det er jo en kendt sag, at de mennesker, der af økonomiske årsager ved sparsommelighed og trængt i det grønlandske samfund netop er dem, der er tvunget ud i disse afdragsordninger med hensyn til betaling af depositum for en lejebolig.

Deres økonomi er i forvejen så belastet langt ud over det rimelige, at forslaget er helt og aldeles uacceptabelt. Hvis forslaget nyder fremme og denne går uforandret igennem vil det blive endnu et bidrag til uligheder i det grønlandske samfund, så meget at det vil være fuldstændigt asocialt langt ud over det acceptable.

Forinden 2.behandlingen af forslaget, skal Inuit Ataqatigiit derfor appellere til, at denne bliver genstand til meget grundig i udvalget og gerne således, at denne skændige forslag udgår af forordningsforslaget.

De forskellige høringssvar, der normalt følger fremsættelsen af dette forordningsforslag er ikke fremlagt eller omdelt i dag under 1.behandlingen. Vi regner derfor med, at det samlede høringsvar, der hører til forslaget som helhed bliver afleveret til udvalget, således at det så normalt kan indgå i den videre behandling. Inuit Ataqatigiit har bl.a. derfor indtil videre ingen større indvindinger for så vidt angår de øvrige forestående bestemmelser og skal derfor til slut blot fremsætte som et ønske, at vore bemærkninger bliver behandlet i Boligudvalget inden 2.behandlingen finder sted.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste ordfører er fra Atassut, Isak Davidsen og den næste Palle Christiansen.

Isak Davidsen, ordfører, Atassut.

Vi har følgende bemærkninger fra Atassut. Efter at have gennemgået forordningsforslaget. Forordningen om leje af boliger nr. 5. Formålet med det klart beskrevne forslag om ændring af forslaget er ændring af regler ved tildeling af boliger på grundlag af personlige vilkår, maksimumsgrænse for investeringsgevinster, regler vedrørende indbetaling af depositum samt nye regler ved tilsyn af boligejere og -lejere.

Vi er i Atassut glade for, at man i redegørelsen har tydeliggjort de forvirrende elementer i den tidligere forordning, idet man nu har klarlagt tvistområderne.

Endvidere er vi tilfreds med, at der nu foreligger klare retningslinier for kommunernes kompetence til at tildele boliger pga. sociale omstændigheder. Vi vil uanset hvad, altid støde på ovennævnte problematikker. Vi er således tilfreds med, at man i den nye forordning hensigtsmæssigt har garderet imod, at der kan opstå pludselig problemsstilling i familiers vilkår.

Tidligere har brugerne med hensyn til boligsituationen været udsat for ekstreme vanskeligheder og netop derfor anser vi indførelsen af kompetencen til kommunerne, som noget meget væsentligt i Atassut.

Videre giver ændringen tydeligt mulighed for at eliminere brugernes tidligere utilfredshed med manglende loft i huslejeberegningerne.

Det er noget særsyn, at brugerne klager til de ansvarlige, når der opstår noget nyt. Det er i sig selv korrekt nok, men vi skal dog i Atassut give udtryk for, at man forinden har forhørt sig hos forskellige berørte parter, KANUKOKA, SIK, Social- og Arbejdsmarkedsdirektoratet Økonomidirektorat og og A/S Boligsselskabet INI.

Det bliver også udtrykt, at intensiveringen af tilsyn har betydet høje udgifter. Men vi mener dog i Atassut, at større kontrol med vedligeholdelsestandarden på sigt vil betyde færre vedligeholdelsesudgifter. Det er jo et faktum, at tidligere manglende tilsyn har betydet ekstra vedligeholdelsesomkostninger.

Enhver ejendom, der bliver passet kontinuerligt og ordentligt får jo positive følger for både ejere og brugere.

Med disse bemærkninger skal vi anbefale, at de tilfredsstillende forordningsforslag inden 2.behandlingen bliver behandlet i Boligudvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, der har bedt om at få ordet, det er Palle Christiansen og den næste er så Anthon Frederiksen.

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Vedrørende forslaget til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Vi fra Demokraternes side kan tilslutte os ændringsforslaget, dog med følgende bemærkninger.

Det nævnes, at forslaget forventes at kunne medføre et øget arbejdsbyrde for boligejere og Hjemmestyret. Vil dette resultere i øget administration? Og vil dette dermed øge administrationsudgifterne? Hvis ja, hvor store vil disse blive og hvem skal regningen sendes til?

De økonomiske konsekvenser vil fremover dækkes af den enkelte kommune og ikke som tidligere eller før, pålægges de andre betalende lejere. Denne ændring ser vi meget positivt på fra Demokraternes side.

Med disse få bemærkninger tilslutter Demokraterne sig til ændringsforslaget og henviser ændringsforslaget til Boligudvalgsbehandling.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Dernæst er det Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg skal på vegne af Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

Det er et af Kandidatforbundets mærkesager, at problemer inden for boligområdet så vidt muligt også gennem forordninger løses ved at der laves letforståelige og klare retningslinier, og at disse bliver foretaget på baggrund af brugernes behov, ikke mindst at huslejernes beregning på baggrund af opførselsudgifterne bliver elimineret, da brugerne jo i disse tilfælde er uforskyldte.

Og at kommunernes yderligere kompetence til at føre tilsyn bakker vi helt op i Kandidatforbundet, da dette er helt i overensstemmelse med en af Kandidatforbundets politiske målsætninger. At det nu bliver muligt for lejere at bytte bolig på baggrund af indbyrdes ønske i tilfælde af, at en lejer måske har fået en for stor lejlighed eller det modsatte, er vi ovenud tilfredse med fra Kandidatforbundet.

Tværtimod må vi sætte et spørgsmålstegn ved, at kommunerne nu skal gøres til garanter for eventuelle huslejerestancer. og med hensyn til ?17 stk. 2 som omhandler depositum svarende til 3 måneders husleje. Dette forsøges at gøres mere smidigt ved at man indfører afdragsmuligheder i 12 måneder mod, at der betales gebyr på 50 kroner pr. måned, kan Kandidatforbundet umiddelbart heller ikke godtage, idet dette vil være en belastning for virkelig mange familier, der i forvejen har meget svært ved at indfri deres månedelige huslejeforpligtelser.

Yderligere må det kraftigt frarådes, at INI A/S i dag er begyndt med at sende advarsler ud, bare man skylder 25 kroner i husleje. Det vil være på sin plads, at rykke lejere, der eksempelvis skylder 2 måneders husleje, men det er aldeles ikke på sin plads, at lejere, der skylder under 100 kroner bliver truet med udsættelse. Til sidst vil jeg spørge Landsstyret om deres mening til eventuel genindførelse af en afdragsordning for husleje til INI A/S uden yderligere gebyrer.

Man kan ikke alene satse sig for udsættelse. Der bør være mulighed for at indgåelse af aftale, specielt med hensyn til personer med minimumindkomst og fabriksarbejdere, der ikke har mulighed for fuld indtjening pga. fabrikkernes periodevise lukninger, specielt om vinteren.

I de generelle bemærkninger til forordningsforslaget kan det siges, at KANUKOKA, SIK og andre berørte parter er blevet hørt og det blev yderligere oplyst, at bemærkningerne er blevet tilpasset forordningsforslaget. Det vil være yderst spændende, at få præsenteret hvad KANUKOKA og SIK har haft af forslag til ændringer.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale, at punktet videresendes til Boligudvalget inden 2.behandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og forinden besvarelsen af Landsstyremedlemmet, så skal jeg lige udtale, at samtlige spørgsmål, der blev fremsat her, så vil de blive besvaret og hvis Landsstyret ikke kan få dem besvaret, så er der også mulighed indkalde Landsstyremedlemmerne til samråd i udvalgsbehandlingen.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger, Siumut.

Jeg siger tak til partierne og Kandidatforbundet. Med hensyn til bemærkninger til forordningsforslaget. Selvfølgelig med hensyn til de enkelte paragraffer og lign. de vil blive nøje vurderet i udvalget og derfor at det bliver henvist til udvalgsbehandling og derfor vil jeg også være parat til at blive indkaldt fra udvalget til samråd, hvis der er behov.

Jeg kan besvare enkelte spørgsmål, der blev stillet. Først det, der blev fremsat fra Demokraterne. Om der vil ske en øgning af administrationsudgifterne. Det er korrekt, som det blev nævnt i redegørelsen, men de øgede udgifter vil være, at når kommunerne ikke overholder de krav, der stilles i forbindelse med forordningsforslaget og som f.eks. at man ikke respekterer brugernes betalingsevne og kommer med nogle regninger, der ikke står i mål til deres indtjening og det er, at denne forordning vil ikke medføre meget store og øgede administrationsudgifter, men et af konsekvenserne kan så være, at kommunerne prøver at lave noget ud over det, der står i forordningen.

Og hvorfra det skal betales. Det er kommunerne, der skal stå for betalingen, selvfølgelig. Og også ud fra forhandlingerne omkring bloktilskud mellem kommunerne og Hjemmestyret. Det bliver også medtaget, men den direkte, der skal betale i følge forordningsforslaget, det er kommunen og det har jeg præciseret og i den forbindelse, hvis man ønsker yderligere oplysninger, så kan jeg også få det afklaret i samrådet.

De besvarelser, der blev nævnt fra Kandidatforbundet med hensyn til besvarelser fra høringen fra KANUKOKA og SIK, det kan også blive fremlagt til udvalget og disse kan også givet som oplysninger til udvalget, hvis det kræves.

Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på og nævnte ?17 stk. 2. med hensyn til en afdragsordning for betaling af depositum og de krav, der stilles. Selvfølgelig skal disse vurderes i udvalget og vi skal også være parat ud fra behov om det er korrekt om den prisfastsættelse, der er.

Selvfølgelig med hensyn til de muligheder, der findes på det område og med hensyn til menneskerettighederne skal vi selvfølgelig passe på og i udvalgsbehandlingen af forordningsforslaget, så kan man også selvfølgelig fokusere på dette område. Vi skal selvfølgelig ikke lave en forordning, der kan betegnes som meget skændigt. Det er heller ikke hensigten og vi plejer heller ikke at have sådanne hensigter. Jeg mener også, at man skal være påpasselig med at bruge hvad for nogle ord, man bruger. Og for at undgå sådanne nogle, så skal man også udforme lovgivningen, således at det er borgerne også kan overholde den.

Afslutningsvis skal jeg blot sige tak til de faldne bemærkninger og jeg skal være parat til hvis det er nødvendigt, at komme til samråd i udvalget.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, Johan Lund-Olsen.

Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil ikke komme med noget langt, fordi det er anden gang jeg kommer med nogle bemærkninger. Men i vores oplæg, der er flere forhold, som vi peger på. Det er, at man fastsætter huslejen og det er på baggrund af hvor stort kapitalafkastet er blevet beregnet til. Og derfor med hensyn til ?17 og i den nye forordningsforslag står der, at det er det, vi gerne vil have den skal vurderes. Der er det afhængig af om kapitalafkastet skal sættes til 15.000 kroner eller om den reelt skal være der. Og vi håber så på, at når udvalget skal behandle den, at de særskilt er opmærksom på dette forhold, at andre partier også vil behandle den, fordi den er jo meget bestemmende for, om huslejen pr. måned for lejeren.

Og at man skal være ekstra opmærksom på det, det er så det vi opfordrer til. Og i den forbindelse, så vil jeg også lige erindre om fra Inuit Ataqatigiit, at for 2 år siden, så har Landstingets Ombudsmand gennemført et ret så omfattende undersøgelse af kapitalsafkastet til beregning og kom meget ind og påpegede dette over for Landsstyret i sin redegørelse efterfølgende.

Og derfor i udvalget omkring Ombudsmandens beslutning sidste år, den beregning, der er sket, at det vil nok være på sin plads, at udvalget også behandler dette forhold. Men det er også meget på sin plads, at man nu med hensyn til det nye forslag med hensyn til indgåelse af afdragsordning, at man udover afdragsordningen indfører gebyr, at det også bliver nøje vurderet i udvalget, fordi der er tale om helt nyt. Man bruger jo ikke gebyrfastsættelser på nuværende tidspunkt.

Og jeg skal også lige sige, at med hensyn til det, som Ombudsmanden har påpeget om at komme med en redegørelse. Vedkommende kom også ind på ret så omfattende vedrørende gebyrsætning. Og derfor med hensyn til Finanslovsforslaget for 2003, dvs. den, der er gældende her og da jeg bladrer det igennem for at finde ud af, hvor disse gebyrer kan komme ind på, så kan jeg ikke finde nogen konto, hvor disse gebyrer vil blive indbetalt til.

Derfor håber vi så, at denne indførelse af gebyrer bliver nøje vurderet i udvalget. Vi er ikke så lidt over, at Siumuts og Atassuts ordførere, med hensyn til det overfladiske arbejde, som er meget så vigtigt, at de kun kommenterer den meget overfladisk og sagde, at med hensyn til det man har hørt af KANUKOKA, SIK og mange andre, at da de ikke har haft nogle påpegninger, så vil de ikke kommentere forordningsforslaget.

Men vi har ikke modtaget disse høringssvar. Vi har ikke fået dem vurderet i Landstinget. De hørinngssvar der er blevet kommet, dem har Landsstyret, de er gået til Landsstyret, men vi som kan tage beslutning omkring dette Landstingsforordning, vi har stadig ikke fået disse høringssvar, end ikke en besvarelse.

Og derfor bør vi behandle disse specielt i udvalget, fordi det vil være meget spændende, at f.eks. hvad SIK, da de blev hørt i den forbindelse, hvilken høringssvar har de fremsat. Fordi vi ved jo ikke, derfor undrer det mig ikke så lidt over, at Atassut og Atassuts ordfører allerede nu får det til at lyde, at SIK allerede har godkendt. Så vil det være i orden at få den trådt i kraft, fordi vi er meget stærkt i tvivl om, at SIK vil gå ind for gebyrfastsættelser, og at de månedlige huslejefastsættelser sådan uden videre er blevet godkendt af SIK og derfor er det meget spændende, at se hvordan indholdet af disse høringssvar er i udvalgsbehandlingen.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Den næste, det er Anthon Frederiksen.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Det er da mit spørgsmål ikke blev besvaret, også fordi det er meget interessant og interessant for lejere med hensyn til afdragsordningen, fordi vi ved, at selvom lejere skylder meget lidt, så får de brev med at de kan blive udsat, men der er også nogle lejere, som kan skylde helt op til 30.000 kroner før de får en skrivelse om, at de kan blive udsat.

Det er så en meget stor metode fra man bruger i INI A/S omkring at forskelsbehandle folk. Og derfor med hensyn til lejere, der har SIK-aflønning og som bl.a. i vinterperioden er ledige, som ikke kan får nogen indtægter og med hensyn til betaling af huslejen afdragsvis om, hvordan man mener omkring dette fra Landsstyrets side. Det er ellers meget interessant at høre det. Tak.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste, der har bedt om ordet, det er Jens Napaattooq.

Jens Napaattooq, ordfører, Siumut.

Ja tak. Det, der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiit omkring kapitalafkastet, så skal jeg lige udtale, at kapitalafkastet her med hensyn til værdien af boligen, med hensyn til det kommunale eller offentlige udlejningsboliger.

Det medtager man ikke, men det tager man som procentvis i forbindelse med renovering og det er så, som kommunerne har indgivet til Ombudsmanden, fordi man ikke har lavet nogen lovgivning på det område og her med hensyn til at vi ikke har nævnt det enkeltvis, at du så betegner det som overfladisk behandling. Det sagde jeg i min forelæggelse, at det tidligere Landsting har behandlet dette område meget omfattende og i stort omfang.

Og dette har så medført et forslag om landstingsforordning, men her er det ud fra forholdene, at der er nogle skævheder. Det er mere for, at der er noget, der skal løses og derfor har vi været tilfreds og glade for den fra Siumuts side.

Men så sagde jeg i min afslutning så henviste jeg til tillægsparagrafferne og indholdet af disse skal nøje behandles i udvalget og derfor at gentage det, der blev nævnt i Landsstyret, så regner jeg med, at det kan blive behandlet i udvalget. Og med hensyn til kapitalafkastet og det du nævnte, at når vi kommer til at behandle Boligsselskabet INI A/S, når vi skal behandle punkt 32, så skal vi nok komme ind på disse forhold.

Landsstyremedlemmet har også tilbudt, at han er klar til at have et samråd, hvis udvalget ønsker det.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Boliger, værsgo?.

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Ja, med hensyn til det, som Anthon Frederiksen spurgte om fra Kandidatforbundet. Der henviser jeg til, at det bliver udvalgsbehandlet, at vi og såfremt vi har fået det gæld i samfundet, så har vi også nogle rettigheder og forpligtelser her.

Men her med hensyn til huslejen og en ny ordning, så skal vi huske på, at i forbindelse med nyordning ikke siden 2000, så har man udarbejdet disse forordningsforslag og i 2001 og i 2002 har man diskuteret disse i Landstinget og på baggrund deraf man har lavet denne forordning. Dvs. vi har nogle rettigheder og vi har nogle forpligtelser også på boligområdet, at man skal sikre, at vi har en god og sikker bolighuslejedrift. Selvfølgelig hører man de forskellige berørte organisationers interesser, men har også en forpligtelse og rettighed, at kunne høre og lade disse indgå i lovarbejdet. Jeg håber så på, at Anthon Frederiksen vil huske på dette.

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Ja, således er dette dagsordenspunkt behandlet færdigt og den vil blive behandlet i Landstingets Udvalg for Infrastruktur, Miljø og Boligudvalg.

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenpunkt 31-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Grønlands Landsting

Dagsordenpunkt 31

Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(1. behandling)