Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 31-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

18. mødedag, onsdag den 2. april 2003, kl. 13:25

 

 

Dagsordenspunkt 31

 

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

(3. behandling)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja, tak. Ved 3. behandlingen af forordningsforslaget har landstinget som det er blevet udtalt, så har landstingets udvalg for infrastruktur og bolig ud fra en anmodning af 26. marts lavet en betænkning. Inuit Ataqatigiit og Demokraternes medlemmer som mindretal kommet med en mindretalsudtalelse om at ovennævnte meldte sig til 3. behandlingen af forordningsforslaget ændringsforslag til § 4 og 5 med henblik på at fastholde den hidtige retstilstand.

 

Og vi håber så på, at få tilslutning fra et flertal i landstinget, da en afvisning af ændringsforslaget jo vil betyde, at ligesom lovgivere kommer til at gribe ind i et aftalemæssigt anliggende som arbejdstagerorganisationerne har forhandlet sig frem til i forhold til arbejdsgiverne.

 

De faglige organisationer Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP samt IMAK har jo den 28. marts fremsat en samtidig henvendelse til landsstyremedlemmet for infrastruktur og boliger samt til landstingets infrastruktur og boligudvalg. I henvendelsen ærgres der imod at nogle i bestemmelserne i forordningsforslaget i mange år har været genstand for et forhandlingsanliggende arbejdstager og arbejdsgiver imellem og at man derfor om muligt bør udtage de dele af forordningsforslaget. Med mindre det er absolut nødvendigt har Inuit Ataqatigiit ikke tradition for at gribe lovgivningsmæssigt ind i forhold som arbejdsgiverparterne og arbejdstagerne normalt forhandler sig til.

 

Rette om hvad angår løn og øvrige vilkår med de foreslåede bestemmelser til § 4, stk. 6 og til § 5 tages der imidlertid skridt til et decideret lovindgreb hvilket vi på foreliggende grundlag har svært ved at acceptere, da vi som nævnt respektere den frie forhandlingsret.

**

Udover de 4 faglige organisationer fik landsstyremedlemmet og udvalget i går også en henvendelse fra akademikernes sammenslutning i Grønland, som ligeledes advarer imod dette lovindgreb. Henset til at landsstyremedlemmet i et brev stilet til udvalget den 28. marts og også i dag har indrømmet, at der er tale om overenskomstmæssige spørgsmål, skal vi derfor indtrængende appellere til tingets medlemmer om at stemme for det Inuit Ataqatigiit og Demokraterne fremsatte ændringsforslag.

Landsstyremedlemmet for infrastruktur, miljø og boliger skriver jo således den 28. marts og jeg citererefter grundig vurdering af de 4 faglige organisationers fremsendte bemærkninger, så mener jeg ikke, at det giver anledning til at udsætte 3. behandling af forordningsforslaget. Det er min vurdering at det modtagne bemærkninger alle ligger indenfor forhold,  der sædvanligvis forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. At det forholder sig sådan bekræftes i dag med denne udtalelse, og jeg citererdet modtagne bemærkninger ligger alle indenfor forhold der sædvanligvis forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstagere. Det vil sige noget der ikke kan misforstås.

 

Inuit Ataqatigiit ønsker naturligvis at nedbringe vakantboligomkostningerne, men dette kan jo også ske på anden måde frem for at vi ved førstgivne lejlighed fratager arbejdstager og disse organisationer deres rettigheder.

 

Vi kan sætte os for at bygge flere almene boliger frem for at vi blot skal se på at anlægs-, og renoveringsfonden tilføres anlægsmidler i en uendelighed og herudover kan vi sætte os for gennem forordningen at indføre et loft på de huslejer, som det private udlejere uhæmmet indkræver. Disse muligheder bør i første omgang primært afprøves førend at vi nu griber lovgivningsmæssigt ind i aftale med de rettigheder som arbejdstager og arbejdsgiver normalt forhandler om.

 

Med disse bemærkninger skal jeg derfor blot meddele at Inuit Ataqatigiit stemmer for det fremsatte ændringsforslag, men at vi så efterfølgende også alligevel vil stemme for den lejeforordning i den herefter liggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne, og derefter landsstyremedlem for boliger.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Fra Demokraternes side har vi følgende bemærkninger til udvalgets betænkning, landsstyrets svarnotat og sent indhentede høringssvar.

 

Angående omkostningerne ved at afdrage sit depositum mener et flertal i udvalget, at dette bør være omkostningsfrit. Dette mener vi fra Demokraterne ikke.

 

At låne penge koster penge, det er almindelig anerkendt. En afdragsordning kan derfor sammenlignes med en lånemulighed hvor man låner penge i banken, hvorefter der betales gebyrer og rente. I sit første ændringsforslag havde landsstyret den samme mening som Demokraterne, men har nu ændret sin holdning til dette. Argumentationen bag holdningsændringen skal være på plads, og lige præcis dette mener Demokraterne ikke er tilfældet for landsstyret i denne sag.

 

Landsstyrets argument lyder, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. Derudover sige landsstyret i sit svarnotat, at de personer der har en høj indkomst må indbetale det samme depositum kontant og ikke vælte byrden over på de øvrige og mindre bevilgede lejere.

 

Hvori ligger logikken i disse argumenter? Hvor meget er en høj indkomst efter landsstyrets opfattelse. At mindre bevilgede ikke skal betale gebyrer og rente vil betyde at den merudgift, der ville være i administrationen af denne ordning skal findes et andet sted. Dette kan kun komme fra alle lejerne i form af huslejestigninger.

 

Landsstyrets argument eller løsning på denne kapitalmangel er, at de med høje indkomster kan betale kontant. Så vidt jeg er orienteret koster det ikke ekstra at betale kontakt, da man hermed betaler hele sin regning og derfor ikke behøver en afdragsordning eller et lån.

 

Landsstyrets svarnotat blev sidstnævnte gruppe blev tillige frataget valgmuligheden for en afdragsordning. Dermed formoder landsstyret, at en person med en høj indkomst også er i besiddelse af en stor pose penge. Dette er bare ikke altid tilfældet, hvorfor denne gruppe skal have lige muligheder for afdragsordninger som alle andre og på samme vilkår. Alle bør kort sagt betale samme pris for den samme vare.

 

Til behandlingen af dette punkt har Demokraterne været opmærksomme på, at relevante parter i forhold til lovgivningen ikke har været hørt tidsnok. Da disse endelig blev hørt, blev de ikke givet tilstrækkelig tid til, at kunne give et udtømmende svar.

 

De berørte parter der repræsentere 3.000 arbejdstagere har gjort landsstyret opmærksom på, at ændringsforslaget vil forringe de tidligere opnåede rettigheder. Disse rettigheder er vel at mærke opnået ved overenskomstforhandlinger med hjemmestyret. Demokraterne vil gerne påpege overfor det samlede landsstyret, at en forringelse af lovgivningen overfor arbejdstagerne kun kan udlignes gennem en tilsvarende forbedringer i de næste overenskomstforhandlinger. Vi har med andre ord nu valget mellem en god lovgivning eller en dyr overenskomst.

 

Som en del af en lovgivende forsamling mener Demokraterne at vi bør vælge en god lovgivning. Det påpeges af de seneste høringsparter, at ændringsforslaget vil forringe muligheden for rekruttering og fastholdelse af arbejdskraften. Dette mener Demokraterne bør få alle alarmklokkerne til at ringe. Vi har i forvejen problemer med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til vores stillinger, hvorfor et ændringsforslag ikke bør være med til at gøre problemet større end det er i forvejen.

 

Tirsdag den 1. april 2003 blev medlemmerne af udvalget for infrastruktur og boliger tillige gjort opmærksom på, at sammenslutningen af akademikere i Grønland heller ikke var blevet hørt. Denne høringspart der efter Demokraternes mening også er yderst relevant repræsentere 600 medlemmer. Disse bør også gives tid til et udtømmende svar inden 3. behandlingen fortsætter.

 

Med disse uddybende bemærkninger anbefaler Demokraterne at 3. behandlingen udsættes til efterårssamlingen, hvorved relevante parter kan få passende tid til grundige høringssvar ved en udsættelse ved lovsjusk kunne undgås. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Næste taler er landsstyremedlemmer for infrastruktur, miljø og boliger.

 

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Under andenbehandlingen lovede jeg.

 

På landsstyrets vegne takker jeg landstingsmedlemmerne for debatten og de afgivne bemærkninger til andenbehandlingen af forordningsforslaget. Under andenbehandlingen lovede jeg, at såfremt de 4 faglige organisationer Peqqissaasut Kattuffiat, Atorfillit Kattuffiat, PIP samt IMAK, der efter det oplyste repræsentere de ca. 3.000 lejere forinden kl. 16.00 fredag den 28. marts 2003 havde afleveret skriftlige bemærkninger til landsstyrets vil disse blive behandlet.

 

Det skal bemærkes at forordningsforslaget har været til høring hos SIK, de repræsentere over 9.000 lejere. Landsstyret har fredag den 28. marts 2003 modtaget skriftlige bemærkninger fra disse 4 faglige organisationer, der ligeledes er tilsendt landstingets infrastruktur og boligudvalg. Det modtagne bemærkninger ligger alle indenfor forhold der sædvanligvis forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

 

De 4 organisationer anføre blandt andet i deres høringssvar, at de nu mister deres ret til at afslå en bolig der ikke lever op til den forventede størrelse og stand. Ligesom det forringer deres vilkår væsentligt, at de ikke længere automatisk har krav på et værelse mere end antallet af husstandsmedlemmer.

 

Landsstyret skal præcisere, at landstinget ved flere lejligheder har pålagt landsstyret at nedbringe de alt for høje vakantomkostninger til personale med ret til anvist bolig. Omkostningerne i 2002 var på omkring 26 mill. kr. Nærværende forordningsforslag skal blandt andet sikre, at de ansatte ikke alt for længe bebor vakantboliger, men hurtigere kan få deres egen personalebolig og optage normal livsførelse. Landsstyret er forundret over at de 4 organisationer kan kræve at boligerne til deres medlemmer skal leve op til en særlig standard og størrelse herunder beliggenhed og fysisk stand.

 

Landsstyret finder at det er kritisabelt at disse 4 organisationer vil forlange en lovbestemt ret til at deres medlemmer kan forlange bedre boligvilkår end de øvrige lejere. Såfremt 300 med ret til anvist bolig for eksempel skal bebo en 4-rums vakantbolig i en ekstra måned fordi den tilbudte bolig ikke passede ind i deres standard kan det koste landskassen op mod 5 mill. kr. ekstra pr. måned. Det er derfor også ud fra samfundsøkonomiske hensyn vigtigt at begrænse vakantperioden til den kortest mulige tid.

 

Det kan supplerende bemærkes at forhold omkring vakantboliger eller vakantindkvartering af personale aldrig har været omfattet af lejeforordningens regler. Landsstyret skal henstille til landstingsmedlemmerne at de viser deres ansvarlighed og enstemmigt vedtager de nu foreliggende forslag og dermed også signalere til de 4 faglige organisationer at alle skal behandles ens ved tildeling af bolig også dem der er så heldige, at de kan springe ventelisten over og få en personalebolig.

 

Afslutningsvis vil jeg endnu engang takke for debatten og med disse bemærkninger indstiller landsstyret hermed at forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om leje af boliger vedtages i den nu foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Forinden vi går over til afstemningen så har Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, bedt om ordet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Vedrørende ændring af landstingsforordning om leje af boliger  ved førstebehandling. Med henvisning til mine bemærkninger under førstebehandlingen fra Kandidatforbundet, så har jeg følgende bemærkninger til betænkning afgivet af landstingets infrastruktur og boligudvalg.

 

Først så vægter vi det i Kandidatforbundet at man høre brugerne og at brugernes mening vurderes nøje og medtages til forskellige vurderinger inden der tages en beslutning. Derfor finder vi det meget vigtigt fra Kandidatforbundet at man også konkret tager beslutninger efter at man har hørt samfundet. Og derfor er mindretallets udtalelse nemlig Inuit Ataqatigiit og Demokraterne i udvalget, så skal jeg meddele, at jeg vil stemme for deres ændringsforslag.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og den næste er Palle Christiansen, Demokraterne.

 

Palle Christiansen, ordfører, Demokraterne.

Landsstyret givet udtryk for, at de har givet de 4 første af de manglende høringsparter mulighed for en skriftlig høring. Det synes jeg er en misvisende bemærkning, da Landsstyret har givet dem 48 timer til at svare skriftligt, hvor andre høringsparter har fået 4 uger det er ikke tilstrækkeligt, og det giver ikke nogen ordentlig udtømmende velovervejet høringssvar. Det må I kunne gøre bedre.

 

På den problematik der er på vakantboligerne, da er det åbenbart Landsstyrets løsningsmodel, at man så laver en klapjagt på dem der bor i vakantboliger, så de bare kan se at komme ud og få et andet sted. Fra Demokraternes side har vi et andet løsningsforslag. Bug nogle flere boliger, det vil løse problemet. For ikke så lang tid siden blev der fjernet 71 personaleboliger, der skulle have været bygget nede ved SANA. Hvor bliver de af, de ville have løst meget af problemet. Så i stedet for at jage dem i vakantboliger, så se at få løst problemets rod. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Boliger, Siumut.

Jeg synes, at jeg må præcisere overfor Demokraternes ordfører, at her ved nærværende ændringsforslag, hvor Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har stillet et ændringsforslag igennem deres udvalgsmedlemmer, såfremt man går ind for dem i Landstinget, så vil det være en ændring af samfundets interesser, således at man favoriserer nogle organisationers medlemmer, som kan  være meget meget dyrt for Landskassen.

 

Og det stemmer slet ikke overens med forrige landstingsmedlemmers krav, hvor man sågar sidste år, da vi diskuterede regnskaberne, hvor Revisionsudvalget meget meget klart krævede overfor Landsstyret, at de mange udgifter til vakantboligerne de skulle nedbringes, og at man skulle arbejde for det igennem forordninger. Og jeg synes, at sådanne krav som er blevet stillet før, og som har været grundlaget for nærværende lovforslag, dem kan vi ikke sidde overhørigt, og skal heller ikke debattere henover hovedet på dem.

 

Og jeg skal også præcisere, at det ikke ville være på sin plads, at en der får anvist en bolig, kan sige, at jeg ikke vil have den bolig, fordi usigten er for dårlig. Jeg vil ikke have den bolig, fordi jeg ikke kan være naboer med de naboer, jeg bliver tvunget til at have. Jeg vil ikke have den bolig, fordi den ikke er egnet til mig på en eller anden måde. Og sådan en forordning kan man ikke lave.

 

Man skal se samfundet som en helhed når man udarbejder forordninger, og skal man have en særbehandling, så må man forhandle sig frem til det igennem den organisation man er medlem af, og det vil også være på sin plads, men vi landstingsmedlemmer og Landsstyret har ansvaret for at udarbejde forordninger, hvor man ser på samfundet som helhed man kan ikke udarbejde forordningsforslag ud fra nogle få interessegrupper, det vil blot skabe kaos.

 

Og til Demokraterne skal jeg lige nævne, at de redegørelser som Landsstyret fremsætter vedrørende forordninger de skal nøje læses, fordi alle rygter og andre organisationers eller interessegruppers henvendelser, og såfremt de skal være udgangspunktet i udarbejdelsen af forordninger, så kommer vi på farlig grund. Selvfølgelig er det vigtigt at foretage høringer, og også fordi de bliver brugt i den samlede vurdering, og de bliver også brugt, og derfor er de nævnte foreninger Y..PIP og IMAK, der har så Landsstyret besluttet, at de så efterhånden bliver medtaget som høringsgrupper.

 

Og under 2. behandlingen har jeg allerede præciseret, at disse høringsgrupper, de høringsgrupper er blevet hørt som Landstinget har foretaget en høring på. Vi kan ikke blive ved med at forhale sagen, og vi bliver nødt til at træffe en beslutning, og der er mange fordele ved nærværende forordningsforslag, hvor der f.eks. er meget meget høje huslejer, der bliver så sat en begrænsning på f.eks. private boliggrupper, hvor de lejer deres boliger ud især her i Nuuk måske også i de større byer, og det bliver der så sat en begrænsning på.

 

Men fordelingsmetoden bliver smidiggjort, der er forskellige fordele,  som vi er ved at opnå, dem kan vi ikke sidde overhøring, på grund af nogle få interessegrupper. Og med disse bemærkninger skal jeg endnu engang indstille, at nærværende ændringsforslag bliver vedtaget i sin foreliggende form.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og da det så er en 3. behandling, så vil jeg gerne henstille til ' 31 i vores Forretningsorden, idet der i ' 31 stk. 2/, idet der står, at efter at have taget stilling til ændringsforslagene, så kan Landstinget kort behandle forslaget i sin endelige form, hvorefter afstemning om forslaget i sin endelige form foretages, og det gør vi meget snart.

 

Men inden vi foretager afstemningen, så får Johan Lund Olsen også lige ordet.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Ja Hr. Landstingsformand har fuldstændigt ret, for i henhold til Forretningsordenen har vi nogle meget klare regler, når der så er ændringsforslag ved 3. behandlingen, så får partiordførerne 5 minutter og ved 2. behandlingen, så er det så afsluttende bemærkninger, hvor man så får 5 minuttet til brug. Og det er de 5 minutter jeg gerne vil udnytte, hvorefter vi nok kommer til afstemningen.

 

Men det vil gerne kommentere er Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger, hvor han henviste til sidste års Revisionsudvalgs betænkning, og i den sammenhæng vil jeg gerne sige, hvor vi meget klart sagde i vores ordførerindlæg sagde, at der med hensyn til vakantboliger, så skal udgifterne nedbringes, fordi det er korrekt, som Landsstyremedlemmet i sit forelæggelsesnotat også kom ind på, at vi bruger alt for mange midler til det, hvor vi har brugt omkring 26 mio. kr. om året til vakantboliger.

 

Og lige dette punkt er vi selvfølgelig meget enig i, og vi vil også deltage i, at man nedbringer udgifterne, men spørgsmålet bliver så, hvad er det så nogle veje vi kan nedbringe udgifterne på. I Inuit Ataqatigiit har vi peget på to ting som Demokraterne også har peget på en anden mulighed, som de også har peget på, at vi kan nedbringe udgifterne ved at bygge flere boliger, fordi boligbyggeriet er gået ned i de seneste år, hvor vi i år kun bruger 200 mio. kr. om året, hvor vi i de foregående år har brugt 400 mio. kr. Og derfor er Bygge- og Anlægsfonden, der bliver bare flere og flere penge i den uden at de bliver brugt, fordi der ved årsskiftet, så er der 542 mio. kr. i Bygge- og Anlægsfonden, det er over en 2 mia. kr., som vi kunne have brugt til boligbyggerier.

 

Det er derfor, at vi bør bygge flere boliger, men derudover, så er der ved privatudlejning, så kan de så igennem forordningen, så kan vi sætte et huslejeloft over for de private udlejere igennem denne, og det er så disse muligheder vi har peget på, som mulige udveje, i stedet for, at man angriber organisationernes muligheder, det er disse rettigheder, vi skal fokusere på. Det er derfor, at vi sammen med Demokraterne er kommet med et ændringsforslag, således at vi ikke blot afskaffer rettighederne gennem en lovgivning, det er en dårlig vane.

 

Og derfor er jeg også glad for, at Kandidatforbundets ordfører Anthon Frederiksen også meddeler, at han også vil gå ind for ændringsforslaget.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og boliger, Siumut.

Jeg synes, at jeg endnu engang må præcisere, at nærværende ændringsforslag som er kommet fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, og den er i forhold til det ændringsforslag, som er kommet ved en behandlingen, den slækker på de krav, der er blevet vedtaget under 2. behandlingen, og jeg har allerede nævnt de økonomiske konsekvenser, såfremt man går ind for det, og de omhandlede personer ville så få en særbehandling. Og det må være der må være grundlaget for vedtagelsen af nærværende forslag, og det skal vurderes her. Og at man så prøver på at finde andre undskyldninger, det er ikke på sin plads.

 

Jeg vil blot endnu engang henvise til vores forelæggelsesnotat, og indstiller at nærværende ændringsforslag bliver vedtaget i sin foreliggende form.

 

Med hensyn til byggeri og anlæg, der siger Demokraternes ordfører også, at 71 boliger vedrørende SANA der ved vi alle sammen, at de ligger i stampe, men at man stadigvæk bestræber sig på, at man skal bygge dem, det kan godt være, at det er gået deres ører forbi, de har et medlem i Finansudvalget, de ved godt at sagen stadigvæk pågår, det er allerede blevet fremsat, og man kan læse om det i aviserne, og man kan komme med tilbud og licitationen skal så ske den 28. april. Selvfølgelig er det så et spørgsmål om, at dem der bygger, at hvad for et tilbud de så kan komme med, og såfremt man så kan gå ind for det, så bliver byggeriet selvfølgelig igangsat, men vi kender de forskellige forhold, det hele skal vurderes på nyt, og Finansudvalget har også indgående kendskab til dette, og derfor synes jeg, at det er lidt mærkeligt, at man blander det ind i nærværende ændringsforslag.

 

Men byggeriet fortsætter, og vi har allerede i Landsstyret sagt, at vi vil foretage os nogle store ting, og Siumut og Atassuts koalitionsaftale, der står der også meget klart, at man skal prioritere boligbyggeriet i anlægsopgaverne, og det er ud fra det, vi skal fører vores politik. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Jens Napaattooq, Siumut.

 

Jens Napaattooq, Siumut.

Her kan det lyde som om, hvordan vi kan formindske boligmanglen, det er ligesom det vi debattere, men det er ændringer af landstingsforordning om leje af boliger, der bliver debatteret. Og i den forbindelse kom man blandt andet ind på, at det er de berørte personer som man snakker om, det er heller ikke mærkeligt.

 

Og man kan nævne som et eksempel, at en medarbejder i forbindelse med sin ansættelse har bedt om at få en bolig i Y.bydelen, og vedkommende har så ventet i 2 år, fordi han i forbindelse med sin ansættelse kan kræve hvilken lejlighed og udformning, den skal have, og derved kan det også medføre, at han bliver nødt til at bo vakant i 3 år, og det er så dette Hjemmestyret har store udgifter til. Og derfor til at man har politiske målsætninger om at få nedsat disse omkostninger, så er det at man kan begrænse eller afskære at sådanne nogle kan fremsætte sådanne nogle krav i forbindelse med vedtagelse af forordningsforslag. Og ud over formindskelse af omkostningerne, så vil der også ske en rationalisering.

 

Og jeg vil heller ikke undlade at nævne, at Demokraternes fremlæggelse omkring betaling af depositum, at man i forbindelse med 2. behandlingen, så er de gået ind for betænkningen, men her at når vi så skal have en afstemning, så stemte de imod, jeg mener, at man bør præcisere dette forhold. Ligesom de gjorde det overfor os, at det var os som ikke stemte for, jeg mener, at dette forhold lige skal præciseres.

 

Jonathan Motzfeldt, mødeleder, Landstingsformand, Siumut.

Og vi skal så gå over til afstemning. Først med det ændringsforslag, der allerede er blevet fremsat både fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, og det er så mindretallets indstilling, vi skal have en afstemning om, og derfor dem der stemmer for mindretallets ændringsforslag bedes rejse sig 14 for.

Dem der er imod dette ændringsforslag bedes rejse sig. 17 imod. Dermed er mindretallets ændringsforslag afvist.

 

Og så er det udvalgets flertal, og deres forslag, vi skal have en afstemning om. Et flertal bestående af Atassut og Siumut tilslutter sig forslaget som det foreligger efter 2. behandlingen. Og dem der stemmer for det bedes rejse sig. 17 for. Er der nogen der er imod ? 123 imod. Er der nogen der har undladt at stemme ? 1 undlod at stemme.

 

Dermed er dagsordenspunkt 31 vedtaget af flertallet.