Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
10. august 2006 EM 2006/102
I henhold til Landstingets Forretningsorden § 35 fremlægger jeg hermed følgende oplæg til forespørgsselsdebat
Forslag til forespørgselsdebat om problemer omkring arbejdsløsheden og manglen på lærepladser i Grønland med ønske om at Landsstyret giver en forklaring om hvilke tiltag de har igangsat, inden for disse områder.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)
Det er nødvendigt, at man delagtiggør de fastboende i erhvervslivet endnu mere, end tilfældet er. Derfor mener vi fra Siumut, at Landsstyrekoalitionen skulle fremsætte klart formulerede planlægningsinitiativer for Landstinget, til snarlig afhjælpning af arbejdsløshedsproblematikken, omkring mangelen på de unges lærepladser ¿ hvor man derigennem skal kunne skaffe bedre indtjeningsmuligheder og bedre indhandlingsmuligheder, særlig i kommuner, hvis byer og bygder er særligt hårdt ramte i disse områder.
Landsstyrets nuværende initiativer, som de lader os høre, må man hilse med tilfredshed, også særlig inden for videreuddannelsesmulighederne. Alligevel mener vi, at planlægningerne og de håndgribelige muligheder bør være endnu klarere formuleret og endnu mere livsnære, også for at kunne opnå bedre delagtiggørelse blandt kommunernes beboere.
Det er nødvendigt, at KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre arbejder sammen inden for disse områder. Der er ingen tvivl om, at det vil gavne, om man opretter et hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. Det er jo sådan, at de unge, som gerne vil gå i gang, tit bare stopper i utide på grund af manglen på praktikpladser. Det bør ikke være sådan, og der bør sættes en undersøgelse i gang, for at finde frem til andre løsningsmodeller.
I 2005 var der i 1. kvartal, registreret 2.295 medio ledige i gennemsnit i pr. måned, hvor tallet i 2006 var på 1.993, og ifølge statistisk kontor var der blandt disse de 15-24 årige og 35-44 årige i overtal.
Disse er i deres bedste ungdom med masser af kræfter. Alene i år er der 359, der mangler praktikplads, og man må forvente, at dette tal øges kraftigt i 2008. Fremtiden for disse bør sikres.
Vi ved, at der bliver udbetalt betydelige arbejdsløshedspenge, der er dog forskelle i beløb fra kommune til kommune. Gad vidst, hvor mange arbejdspladser, vi kunne etablere, hvis vi brugte overførselsindkomsterne til dette formål?
Vi plejer at sige, at vort lands ressourcer er så mangfoldige, at de kan skaffe arbejde til mange mennesker, og at de er af en beskaffenhed, at de kan give arbejde til samtlige arbejdsduelige mennesker, endda til langt flere mennesker der bor her! Gad vide, hvornår vi når disse mål?
Indtil videre gør vi brug af tilkaldte vikarer. Man kunne spekulere over, hvor mange penge vi på den måde smider ud af landet, penge, som ellers ville være med i vort nationale husholdning. Folk i vort land kan godt, hvis de modtager oplæring og rådgivning og gives den nødvendige tillid.
Derfor bør man satse helhjertet på lokale uddannelser i eget land, og fjernundervisning.
Vort land har et langstrakt kyst. Der kan ikke skaffes boliger til alle uddannelsessøgende. Derfor bør man give bedre muligheder særlig til familier med børn, uden at de kommer til at bo i hver sin ende af landet.
Man kan nævne mange eksempler på, at der ikke er så få fastboende, som bydes utilstrækkelige muligheder. På mange arbejdspladser er der mange mennesker, der i mange år har arbejdet uden at blive tilbudt kurser. De har rige erfaringer, også fordi de blandt dem de arbejder for fungerer som bindeled, og man skeler end ikke til, hvor ringe de bliver aflønnet!
Om man giver disse videreuddannelser og kurser, ville det lønne sig i sidste ende, og vi mener derfor at antallet af tilkaldte vil kunne falde markant.
Vi er fortrøstningsfulde i turismen. Vi er dog klar over, at der endnu er for få steder, hvor disse fungerer tilfredsstillende for turismeaktørerne. På mange steder arbejder man intenst, og mange efterlyser endnu større støtte og opbakning. Og større delagtiggørelse blandt befolkningen er også et mål.
Man bør iværksætte initiativer for unge, der kunne arbejde inden for turistsektoren. Når unge udefra kan klare guidejobs, så kan vore egne unge også, de mangler bare at få muligheden for dette.
I Landstinget har vi flere gange drøftet og støttet oprettelse af ¿Samfundstjeneste¿. Disse tanker har vi støttet, men hvor bliver de af? Arbejder man stadig på disse?
Unge i tjenesten i marinestationen Grønnedal, og deltagelse hos Siriuspatruljen. Hvor langt er man nået med disse planer?
Vores største kilde til indtjening er at finde i fiskeriet. Det er godt, at der bliver flere og flere fisk.
Men nogle fiskere mangler indhandlingsmuligheder, og venter blot på, at man finder udveje. De vil gerne tjene penge, for at kunne betale de faste udgifter. Ikke alene indhandlingsmuligheder, men arbejdspladser til kvinder og mænd, spejder de efter. Indhandlingspligten på 25% har i adskillige år været negligeret, den burde måske øges?.
I kampen mod arbejdsløsheden, og for at kunne opnå øget pengeomløb i landet, er det på tide, at uddannelse og videreuddannelse koordineres.
Fiskeri som levevej, som også vil skabe arbejdspladser på land, bør koordineres og man bør komme med klar planlægningsstrategi, således at der kan skabes arbejdspladser året rundt,.
Med håb om, at debatten i Landstinget vil foregå livligt
Ruth Heilmann,
Siumut
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
10.august 2006 UKA 2006/102
Inatsisartut suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara
Kalaallit Nunatsinni suliffissaaleqinerup, ilinniarfissaaleqinerullu ajornartorsiutaanera aaqqiiviginiarlugu Naalakkersuisut tassunga tunngasumik qanoq iliuuseqarniarnerlutik nassuiaateqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuseritikkumasaq.
(Inatsisartunut ilaasortaq, Ruth Heilmann)
Kalaallit Nunatsinni najugaqavissut inuutissarsiornikkut peqataanerulernissaat pisariaqarpoq, taamaattumik suliffissaaleqinerup, ilinniarfissaaleqinerup taamalu aningaasarsiornissamik sulif-fissanillu periarfissiisartup tunitsivissaaleqinerup, ingammik illoqarfinni nunaqarfinnilu kommunit tassuunakkut eqqugaanerluffiunerusut eqqarsaatigalugit, iliuuseqarfigineqarnissaat piaartumik angujumallugu Naalakkersuisut akimut suleqatigiillutik ersarissumillu pilersaarusiornissaannik inatsisartunullu saqqummiussaqarnissamik peqquneqarnissaat Siumumit isumaqarfigaarput.
Maannakkut suliniutaasut Naalakkersuisut pilersaarutigalugit tusartittagaat ajoriinnagassaanngillat pingaartumik aamma piginnaanngorsaaqqiinermi suliniarneq eqqarsaatigalugu, kisiannili isuma-qarpugut pilersaarutit periarfissiissutaasullu suli ersarinnerusumik piviusorsiortumillu saqqummi-unneqartariaqartut, kommunini innuttaasunik aamma ilisimalerneqarluarnissaat anguniarlugu.
Kanukoka Namminersornerullutik Oqartussallu tassuunakkut suleqatigiinnissaat pisariaqarpoq. sulinasuartussanik pilersitsisoqartuuppat iluaqutaanissaa qularnanngilaq, ilami inuusuttunnguit aallartinniaraluartut praktikkerfissamik amigaateqartarneq pissutigalugu unittoortarput, taamaat-tariaqanngilaq tamannalu anigorniarlugu allatut aaqqiisoqarnissaa siunertaralugu misissuisoqar-tariaqarpoq.
2005-mi kvartalimi siullermi piffissap qiteqqunnerani suliffissaaleqisut qaammammut agguaqatigiissillugit 2.295-iupput, 2006-mi suliffissaaleqisut 1.993-iupput, aprilimi naatsorsueqqissaartarfik malillugu 15-24 ukiullit aammalu 35-44-nut ukiullit amerlanerpaajupput.
Inuususseruttortuupput nukissaqaleruttortut. Ukioq mannaannaq praktikkerfissaaleqisut 359-upput. 2008-milu qaffariapiloornissaat ilimagisariaqarpoq.Taakkua siunissaat qularnaarneqartariaqarpoq.
Nalunngilarput nunatsinni suliffissaaleqinermi aningaasat tunniunneqaannartartut annertoqisut, an-nertussusaallu kommunimit kommunimut assigiinngiaartuullutik.Aningaasat suliffissaaleqisunut tunniuttakkat nalingi atorlugit suliffiit qassimmita pilersinneqarsinnaagaluarpat?.
Oqartarpugut nunatta pisuussutai imak annertutigisut inuppassuarnut suliffinnik pilersitsiviusin-naallutik, aammalu nunatsinni suliassat imak annertutigisut nunatsinni inuit sulisinnaasut tamak-kerlugit, imaluunniit sinneqalugit suliffinnik pilersitsiffiusinnaallutik! Qaquguuna taamatut angusaqarumaartugut?.
Ullumimut avataanit ilaatigut pisariaqarunanngitsumik suliartorallartunik tikisitsisarneq atortoriva-llaaqaarput, taamaalilluni nunatsinni aningaasarsiat kaaviiaartinneqartussaagaluit qassimmita anni-ssorneqaannarpat. Nunatta inui sapinngillat ilitsersorneqarunik ilinniartinneqarunillu tatigineqar-lutik periarfissinneqarunik.
Taamaattumik nunagisaq najorlugu ilinniartitsinerit aammalu teknikkikkut ungasiassaaq atorlugu ilinniartitsinerit pimoorunnerullugit ingerlanneqartariaqarput.
Nunarput isorartoqaaq ilinniartut tamarmik inissaqarneq ajorput, ilaqutariit pingaartumik qitorna-qalereersut imminnut avissaaratik ilinniarnissaannik annertunerusumik periarfissinnissaat nuna-qarfinni illoqarfinnilu annertusartariaqarpoq.
Assersuutissarpassuaqarpoq suli maannamut nunaqavissut iliuuseqarfigineqarnissaminnik pisaria-qartitsisut ikinngeqimmata, suliffeqarfinni arlaqaqaat ukiorpassuarni sulisuusimasut pikkorissar-nernik periarfissaqartinneqaratik suliuartut, misilittagaqarluaramik attaveqaataallutik sullitatimmi oqaloqatigisinnaagamikkit aamma, akissarsiamikkullu qanoq appasitsiginerat qiviarneqannguas-sanani!
Taakkua ilinniarteqqikkaanni imminut akilissaqaarpoq taamaalilluni tikisitanik atuineq annikilli-sinneqarsinnaalluartoq isumaqarpugut.
Takornariaqarneq isumalluutigaarput, ilisimavarput illoqarfiit ataasiakkaat kisimik iluarisimaa-gaannik piffinni assigiinngitsuni iliortoqartoq. Piffinni amerlasuuni aallussilluarneq piuvoq allallu aamma suli annertunerusumik tapersersorneqarnissaminnik ujartuipput. Innuttaasullu peqataane-rulersinnissaat suliassat annertuut ilagaat.
Inuusuttut takornarissanik kiffartuussillutik sulisinnaanissaminnut periarfissarissaarnerulernissaat anguniarlugu sulineq ingerlanneqartariaqarpoq. Avataaniit inuusuttut tikisinneqartartut pisinnaap-pata, soorunami nammineq inuusuttortavut aamma pisinnaapput, periarfissinneqarunik ilitsersor-neqarlutillu iluatsissaqqaarput.
Naammi aamma inatsisartuni arlaleriarluta oqallissutigisartagarput tapersertagarpullu ¿Inuusuttu-nut kiffartortunik¿ pilersitsinissamik isummat taperserneqareersut suliat tamakkua sumiippat?, sulissutigineqarnerlutik?.
Kangilinnguani imarsiortut sakkutooqarfianni, Sirius-imilu inuusuttut periarfissaqalernissaannut iliuuseriniakkat sumut killippat?
Aalisarneq isumalluutivissuaraarput, aalisakkat amerligaluttuinnarneri qujanarpoq.
Aalisartulli Ilaat tunitsivissaaleqipput iliuuseqarnissarlu utaqqiinnarpaat, aningaasarsiorusukkalu-arlutik, akiligassaminnut malinnaajumallutik aammalu tunitsiviinnaanngitsumik aamma arnanut angutinullu suliffissaqartitsisinnaasunik pilersitsisoqarnissaa ujartorpaat.Aalisakkanik nunamut tulaassisussaatitaaneq 25%-iusoq ukiorpanni annertunerusumik atorneqarani ingerlatinneqarsima-soq eqqortinneqartariaqalerpoq annertusineqarluniluunniit.
Suliffissaaleqineq akiorniarlugu aammalu nunatsinni aningaasat kaaviiaartut annertunerulernissaat piaarnerusumik angujumallugu ilinniartitaaneq ilinniartitseqqiisarnerillu imminnut ataqatigiisaar-tumik pilersaarusiornissaat pisariaqarpoq.
Aalisakkanik iluaquteqarneq nunami suliffinnik aamma pilersitsiviusumik ataqatigiissaartumillu ukioq kaajallallugu suliffissaqartitsiviusumik pilersaarusiornissaa ersarissumik ingerlanneqarta-riaqalerpoq.
Inatsisartut oqallilluarnisaannik kissaallugit
Ruth Heilmann, Siumut