Samling

20120913 09:25:55
EM06/22 Hvordan kan vi minimere forældres misrøgt af deres børn; samt hvordan kan vi lette børns tilbagevenden til forældrene efter anbringelse udenfor hjemmene.

Svarnotat

 

12. august 2006                                                                                                               EM 2006/22

15. marts 2006

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Hvordan kan vi minimere forældres misrøgt af deres børn; samt hvordan kan vi lette børns tilbagevenden til forældrene efter anbringelse udenfor hjemmene.

(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)

 

 

Baggrunden for dette forslag til forespørgselsdebat er, at vi i vores samfund er nået til en grænse, hvor vi må stoppe op og gøre noget ved misrøgt af børn. Hver dag må vi i flere år, lægge ører til beretninger om forældres uacceptable misrøgt af deres børn, vi må sætte grænse.

 

Jeg mener det er på tide her i tinget at planlægge, hvordan vi kan forbedre børns forhold!

Medens debatterne om misrøgt af børn her i tinget foregår, sker der til enhver tid misrøgt, som har livslange konsekvenser for børnene.

 

Hvordan kan forældre så let misrøgte deres børn! Er det ikke på tide at få afklaret grundene? Vi som folkevalgte kan kun gisne om hvorfor. Samtidigt må vi erkende, at midlerne til formindskning eller mininering af misrøgt af børn er begrænsede.

 

Samfundet må erkende, at konsekvenserne af misrøgt af børn koster 140 mill. årligt. Deri er børn, der er anbragt udenfor hjemmene udenfor Grønland; samt anbringelse til andre byer på kysten, ligeledes anbringelser fra dag til dag, ikke medregnet.

 

Jeg kan ikke acceptere at der udover 230 anbragte udenfor hjemmene, venter børn på anbringelse i andre byer. På den anden side kan vi ikke blot se til, at vi fjerner børnene, og ikke hjælper forældrene.

 

Derfor mener jeg som folkevalgt, at vi må hjælpe forældrene til at få et værdigt menneskeliv i form af tilbud om et bedre liv og dermed et fredsommeligt familieliv.

 

Efterhånden betragter vi problematikken, hvor børn efter lønudbetalingerne forgæves leder efter deres forældre, som hverdagsting. Det er bevist, at problematikken har udgangspunkt i misbrug af alkohol, hash og ludomani.

 

Kære venner og kolleger. Jeg lægger op til et samarbejde for at løse problemet, for at vore børn kan få et værdigt liv.
UKA06/22 Kalaallit nunatsinni angajoqqaarpassuit meeqqaminnik sumiginnaasartut qanoq iliuu-seqarnikkut sumiginnaanerup minnerpaaffilernissaa aqqutissiuussinnaavarput, kiisalu a-ngerlarsimaffiup avataanut meerarpassuit inissinneqarsimasut qanoq iliornitsigut ilaqu-tariittut inuuleqqinnissaat piaartumik isumannaatsumilli aqqutissiuussinnaavarput.

Akissuteqaat

 

12. august 2006       UKA 2006/22

15. marts 2006   UPA 2006/74

 

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Kalaallit nunatsinni angajoqqaarpassuit meeqqaminnik sumiginnaasartut qanoq iliuu-seqarnikkut sumiginnaanerup minnerpaaffilernissaa aqqutissiuussinnaavarput, kiisalu a-ngerlarsimaffiup avataanut meerarpassuit inissinneqarsimasut qanoq iliornitsigut ilaqu-tariittut inuuleqqinnissaat piaartumik isumannaatsumilli aqqutissiuussinnaavarput.

(Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø, Siumut)

 

 

Taamatut apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarninnut tunngavigaara ullumikkut inuiaqatigiinni killiffipput meerartavut eqqarsaatigalugit imaannaanngimmat. Ullummi tamarluinnangajaasa ukiuni arlalissuarni piffinnilu assigiinngitsuni angajoqqaat meerartaminnik akisussaassuseqanngitsumik illersorneqarsinnaanngitsumillu meerartatsinnut sumiginnaajuarnerat killilersinnaasariaqarparput.

 

Taamaattumik maani inimi politikkikkut ukiorpaalunngortuni ilaasortanit arlalissuarnit meerartatta pitsaasumik toqqissisimanartumillu inuuneqarnissaat oqaluuserinnittarnerat timitalissallugu piffissanngunngila! Maanimi inimi oqallinnerpassuit ingerlannerini ullut tamarluinnangajaasa piffiit arlaanni meeraq arlaatigut sumiginnagaanermik misigitinneqartarpoq, ilaatigut inuunermi sinnerani qaanngersinnaanngisaminik aqqusaagaqartarluni.

 

Soorliuna angajoqqaarpassuit taamak ajornanngitsigisumik akisussaassuseqanngitsigisumillu sumiginnaasarnerat pilersartoq! Piffissanngunnginnerluni sumiginnaasarnerup aallaaviata qulaajaanissaanut? Uagummi qinikkatut sumiginnaasarnerup aallaaviata arlalitsigut eqqoriaqattaarsinnaavarput qiterpiaalu iluatsissanagu. Miserratigisassaanngilarli angajoqqaat meerartaminnik sumiginnaasarnerisa killilersimaarnissaanut imal. minnerpaaffianut pisinnissaanut sakkussagut killeqarmata.

 

Inuiaqatigiinni ilisimasariaqarparputtaaq ullumikkut ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut meeqqat inuussuttuaqqallu inissinneqartariaqarsimasut inuiaqatigiinnut minnerpaamik 140 mio. missaannik naleqarmata, tassani kisitsisini ilanngunneqanngillat nunatta avataanut inissinneqarsimasut kiisalu sineriassuatsinni angajoqqaarsiaqartinneqartut aammalu ullormiit ullormut inissiisarnerit.

 

Akuersaarsinnaanngilara ullumikkut ulloq unnuarlu paaffinniffinni inissinneqarsimasut 230-nit ikinnerunngitsut saniatigut inissinneqarnissaminnik utaqqisorpassuit nunaanik inissinneqarfissaannik ujartuviuarnissarput angajoqqaanillu arsaartuviuarnissarput illuatungaanilu angajoqqaat ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut imminiiginnarlugit.

 

Taamaattumik inuiaqatigiit qinigaattut misigisimavunga inuiaqatigiittut aaqqissuusaanitsinni angajoqqaat meeqqaminnik sumiginnaanermik iliuuseqartartut, angajoqqaatut akisussaassusilimmik inuuneqarnissaannik pitsaanerusumik pisortaniit neqeroorfigisinnaasariaqarivut, taamaalilluni ilaqutariittut toqqissisimanartumik inuuneqarnissaminnit avissaartinneqannginnissaat aqqutissiuutissagatsigu.

 

Meerartannguagut amerlaqisut sapaatit akunnerisa naanerini akissarsiffinni qaammatit naanerini unnuaanarsuaq angajoqqaasarsiortut ulluinnarsiutigilersimavagut allaat annilaarnartutut tupinnartutullu ilaatigut isigiunnaarsimallugit. Tassani takutinneqarpoq sumiginnaanerit annertunersaat imigassamik, ikiaroornartumik aningaasanoorajunnermillu aallaaveqartarneri.

 

Ikinngutit suleqatit Inatsisartut Naalakkersuisullu kaammattorusuppakka oqallinneq una pimoorullugu tigussaasumik timitalersoqqullugu ataatsimoorfigalugulu meerartatta siunissami angajoqqaaminnit avissaartinneqaratik toqqissillutik inuuneqarnissaat aqqutissiuuteqqullugu.

 

Periarfissatut iliuuserineqarsinnaasutut ilaatigut makku tikkuarneqarsinnaapput:

 

·        Sumiginnaasarnerup aallaavigisartagaata qitera qulaajarnissaa

·        Ilaqutariit inuuniarnikkut aningaasaqarnikkullu ulluinnarni atukkamikkut misissuiffigineqarnissaat

·        Katsorsaaviit sineriatsinniittut ilaneqarnissaat

·        Angajoqqaanngortussanut angajoqqaanullu ilaqutariittut inooriaatsimik akisussaaffinnillu pikkorissaanerit

·        Ilaqutariinnut højskoli imal. ilaqutariinnut katsorsaaviit

 

 

Taamatut oqallinnissamik siunnersuuteqarlunga neriuutigaara una oqallinneq siunissami meerartatta qaamasumik inuuneqarnissaannut toqqammaviliisooqqataasasoq.