Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
10.august. 2006 EM 2006/92
I medfør af § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætte jeg følgende forslag til forespørgsels-debat:
Forslag til forespørgselsdebat om beskyttelse af fuglevildt. Med baggrund i Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004, ønsker jeg dette spørgsmål til debat.
(Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer)
Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004 om beskyttelse af fuglevildt rammer alvorligt skævt for folk, der bor i Nordgrønland, hvor man enddog kan sige, at man fuldstændig har givet forbud af fangst af fugle for folk, der bor nord for Kangaatsiaq. Jeg vil klart gøre opmærksom på, at fuglene kommer på træk til Nordgrønland efter fredningstidens start, og hvor disse tidligere har indgået ved menneskers normale fødeemner, er denne mulighed fuldstændig lukket af på grund af bekendtgørelsens indhold, og det har alvorlige følgevirkninger for den traditionelle levevis. Skulle man så følge bekendtgørelsens ordlyd, sådan som den er, er jeg bange for, at vore børn og de unge vil miste deres bevidsthed om god brug af disse, som vort land kan give os. Brug af vort lands naturlige ressourcer til livets opretholdelse, som vi grønlændere har praktiseret med respekt, vil ikke give anledning til ængstelse over, at fuglene vil blive udryddet ved brug. Derfor mener jeg, at Landsstyret vil rette på denne bekendtgørelse, som fuldstændig har lukket for fuglefangst i Nordgrønland.
Vi må huske på, at den traditionelle brug af fugle til mad, ikke kan betegnes som overdreven jagt ¿ sådan som nogle vil gøre det til i ny og næ. Fuglene skifter deres opholdssteder ligesom andre dyr. Derfor er det ikke altid korrekt, når nogen hævder, at fuglebestanden er gået tilbage.
Derfor er det på tide, at Landsstyret begynder at tænke grundigt over, at bekendtgørelsen af fuglevildtet, nu trænger til revidering. Enhver, som er opvokset her i landet, er bevidst om, at man ikke kan lave en bekendtgørelse, der inden for fangstdyr gælder for hele landet. Gør man det, vil bekendtgørelsen ramme ganske skævt, for landet som helhed, og det er netop det, som Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1, af 21. januar 2004 har til følge.
Landstinget og Landsstyret har pligt til at rette op på denne problematik, og det er mit inderlige håb, at man laver revision, som er mere passende for alle parter.
Man kan ikke lave en bekendtgørelse, der fuldstændig lukker af for fangst af lomvier, edderfugle og andre fugle. Vi er til for at skulle lave bestemmelser for befolkningen i landet, og det er vor pligt at rette op på skævheder på områder, hvor det er muligt. Derfor er det mit håb, at Landsstyret tager vel imod mit forslag, og gør deres til ved ændringer af bekendtgørelsen.
Her mit forslag med ønske om god grundig debat.
Jens Lars Fleischer,
Siumut
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraterne
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
10.august 2006 UKA 2006/92
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 1, 21. januar 2004-meersoq tunngavigalugu, apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuseritikku-masaq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens Lars Fleischer)
Timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 1, 21. januar 2004-meersoq nunatta avannaani najugaqartunut annertuumik eqquinerluppoq, allaat Kangaatsiap avannaani najugaqartuulluni timmissanik pisaqarsinnaanermik ajornartitsilluinna-lersimasutut oqaatigineqartariaqarluni. Erseqqissaatigissavara timmissat avannaanut tikiuttarmata maannakkut piniaqqusaajunaareerlutik, siusinnerusukkut nerisarineqarluartaraluartut massuma nalunaarutip atuuttup ajornarluinnalersippai, tamannalu inooriaatsimut annertuumik sunniuppoq. Nalunaarullu taama itsillugu atuinnarneqassappat allaat meerartatta inuusuttattalu nunatta tunniussinnaasaanik atuinissaq nalulluinnalissagaat annilangassutigaara. Inuuniarnikkut nunatta tunniussinnaasaanik atuineq, qangaaniilli uagut kalaallit eriaginnilluta ingerlassimasarput timmis-sat nungutaanissaannik ernumanissamut tunngavissiinngilaq, taamaattumik isumaqarpunga nalu-naarut Nunatta avannaani najugaqartunut timmiarniarsinnaanermut mattussilluinnartoq Naala-kkersuisut aaqqiiffigisariaqaraat.
Eqqaamassavarput timmiarniartarneq qangaaniilli nerisassaqarniarnermut toqqamaveqartoq piniapilunnermut kakkersuunneqartarnera naleqqutinngimmat. Timmissat uummasutulli allatut nikerartuupput taamaattumik nungukkiartornerannik oqartarneq tamatigut eqqortuunngilaq.
Taamaattumik Naalakkersuisut eqqarsaatigulluaqqittariaqalerpaat timmissat illersorneqarnerannut Nalunaarutip naleqqussarneqarnissaa, kialluunniit nunami maani perortup nalunngilaa nunarput piniakkatigut ataasiusumik peqqussusiorfigineqarsinnaanngitsoq. Taamaaliornikkummi nuna tamakkerlugu isigalugu naleqqutinngilluinnartumik peqqussusiortoqassammat, taamannallu pisoqarpoq timmissat illersorneqarnerat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaat 1, 21. januar 2004-meersumi.
Tamannalu iluarsiiffigissallugu Inatsisartut Naalakkersuisullu pisussaapput, neriulluinnarpungalu tamanut naammaginarnerusumik iluarsiisoqarumaartoq.
Nalunaarusiortoqarsinnaanngilaq nunap ilaani appamik, mitermik ilami timmissanik suugaluarner-sunik piniarsinnaaneq ajornarsilluinnartillugu. Nunap inui pillugit inatsisiliortuuvugut, tamannalu tamanut periarfissatigut naleqqussagassaammat iluarsiiffigissallugu pisussaaffigaarput. Taamaam-mat neriuppunga Naalakkersuisut paasillugu iluarsiiffigiumaaraat.
Oqallisigilluarneqarnissaa kissaatigalugu taamannak saqqummiussivunga.
Jens Lars Fleischer,
Siumut