Samling

20120913 09:26:42
04EM/01.25.01-102 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende skatteregler på... (Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)


12. august 2004          EM 2004/102


 


 


Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:


 


 


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende skatteregler på pensionsområdet ¿ indkomstskattelovens § 17 - således at der gives mulighed for at oprette privattegnede pensioner som kapitalpensioner i grønlandske pensionsselskaber og pengeinstitutter fra 1. januar 2005.


(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)


 


 


Begrundelse:


Grønlands økonomi vil i de kommende år blive påvirket af store demografiske forskydninger i befolkningen. Andelen af ældre, der går på pension, vil stige betragteligt i forhold til erhvervsaktive. Denne tendens forstærkes yderligere af, at tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet generelt er faldende.


 


Vi er således allerede nu vidende om, at der inden for den nærmeste fremtid vil opstå et markant forøget pres på Landskassen i form af en forsørgerbyrde til de ældre borgere i vores samfund, og det rejser et vitalt spørgsmål om, hvordan vi vil sikre den nødvendige levestandard for det stigende antal pensionister i fremtiden. Inden for pensionsområdet arbejder man med nogle nøgletal, der siger, at man allerede fra det fyldte 30 år skal indbetale 15% af sin månedlige bruttoindkomst frem til det tidspunkt, hvor man ønsker at gå på pension, hvis man vil opretholde sin nuværende levestandard. Her er det også vigtigt at huske på, at fremtidens pensionister har været vant til gode levevilkår og derfor vil stille større økonomiske krav til deres pensionisttilværelse end nutidens pensionister.


 


Derfor bliver vi nødt til allerede nu at stille os selv det spørgsmål, om vi vil fortsætte ud af det nuværende spor med at satse på, at Landskassen kan klare pensionsudbetalingerne, eller om vi  allerede i dag ønsker at handle fremtidsmæssigt fornuftigt ved at give borgeren en reel valgmulighed for, via en økonomisk attraktiv ordning, at spare op til sin pension.


 


Dette stiller store krav til, at der skabes et opdateret lovgivningsmæssigt grundlag samt en samfundsmæssig forståelse for, at opsparing til egen alderdom er en nødvendighed. Det er ikke givet, at samfundet om 20 ¿ 25 år har den nuværende økonomiske styrke til at udbetale folkepension til borgerne i Grønland, og jeg ønsker derfor med dette forslag at animere til, at der skabes et attraktivt økonomisk grundlag for en øget opsparing til egen pension 


 


Vi har ikke råd til at lade være¿¿¿


 


Forslag:


 


  1. Det foreslås, at indkomstskattelovens § 17 tilrettes og ændres således, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag for indbetalingerne på pensionsordninger, der er oprettet som kapitalpensioner, der udbetales som en éngangssum ved pensionsalderens begyndelse.

 


  1. Der stilles krav om, at en forudsætning for et fradrag i den skattepligtige indkomst er, at pensionsordningen er etableret i et pensionsselskab eller pengeinstitut, der er hjemmehørende i Grønland.

 


  1. Løbende renteindtægter eller kursgevinster på de opsparede midler medtages ikke i den skattepligtige indkomst

 


  1. Ved udbetaling af pensionsordningen ved pensionsalderens begyndelse beskattes de opsparede midler med 35%, som afregnes direkte fra pensionsselskabet eller pengeinstituttet til Skattedirektoratet. Ved kun at beskatte ordningen med 35% ved udbetaling indføres der hermed et økonomisk incitament til at spare op. Værdien af den mindre beskatning på de opsparede midler vil opvejes af den løbende værditilvækst, således at den endelige beskatning beregningsmæssigt vil udgøre et tilsvarende eller større beløb som ved en almindelig indkomstbeskatning, hvorved Landskassens tab reelt begrænses. Der bliver derfor udelukkende tale om udskydelse af skat til senere betaling.  

 


  1. Ophæves ordningen i utide, betales en afgift på 50% til Landskassen.

 


 


 

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Beslutningsforslag fremsat af Landstingets medlemmer 04 EM

04EM/01.25.01-102 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende skatteregler på... (Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)

Betænkning

1. behandling

2. behandling

04EM/01.25.01-102 Soraarnerussutisiaqarnermi akileraartarnikkut maleruagassani maannakkut atuuttuni, akissarsiat... (Per Skaaning, Demokraatit)

12. august 2004       UKA 2004/102


 


 


Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:


 


 


Soraarnerussutisiaqarnermi akileraartarnikkut maleruagassani maannakkut atuuttuni, akissarsiat akileraaruserneqartarnerannut inatsisip § 17-anik, 1. januar 2005 aallarnerfigalugu nunatsinni soraarnerussutisiaqarfinni aningaaserivinnilu soraarnerussutisiassanik inuttut nammineerluni pilersitanik, taamatullu soraarnerussutisiatut pisassanik pilersitsisinnaaneq ajornarunnaarsillugu Naalakkersuisut allanngortitseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffisassaattut siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)


 


 


Tunngavilersuut:


Innuttaasut najukkaminnik allannguinerat nunatta aningaasaqarneranut ukiuni aggersuni annertuumik sunniisussaavoq. Utoqqaat soraarnerussutisiaqalersussat sulisinnaasunut naleqqiullutik malunnaatilimmik qaffariassapput. Tamanna suli annertusinerussaaq suliffinninngaanniit soraartartut ukioqqortussusaat agguaqatigiissillugu appariartormat.


 


Taamaalilluta ukiut ikittunnguit qaangiuppata utoqqaarnut inuiaqatigiinni innutaassunut pilersuisussaanerup nunatta karsianut annertuumik sunniuteqartussaasoq maannakkut ilisimalereerparput, siunissamilu soraarninngortartussat amerliartortut inooriaatsimi pisariaqartitat qanoq qulakkeerneqassanersut apeqqummik pingaartumik pilersitsivoq. Soraarnerussutisiaqartut akornanni kisitsisit pingaarutillit suliarineqarput ima oqaasertallit, maannakkut inooriaaseq allanngortikkusunngikkaanni 30-inik ukioqaliinnarluni soraarninngornissap tungaanut akileraarutit akilinnginnerini qaammammut isertitanit 15 %-i akilerneqartassasoq. Uani aamma eqqaamassallugu pingaaruteqarpoq, siunissami soraarninngortartussat inooriaatsimik pitsaasumik inuuneqarnermik sungiussereerimanerat, taamaattumillu ullumikkut soraarninngortartunit soraarninngornerminni annertunerusumik aningaasatigut piumasaqartussaassapput.


 


Taamaattumik maannangaaq immitsinnut aperisariaqalerpugut ullumikkutut nunatta karsiata soraarnerussutisiat akilertuaannassanerai, imaluunniit ullumikkumiit siunissaq eqqarsaatigalugu isumatusaartumik innuttaasut piviusorsiortumik qinigassillugit iliuuseqassanersugut, soraarninngornissamut sipaarnermik aningaasatigut pilerinartumik aaqqiinikkut.


 


Tamanna inatsisiliornermi tunngaviusunik nutarterinissamik annertuumik piumasaqarfiussaaq, aammalu nammineq utoqqalinissamut katersinissap inuiaqatigiinnit paasineqarnissaa pisariaqarpoq. Ukiut 20-it 25-it qaangiuppata innuttaasut utoqqalinersianik pisartagaqalernissaat nunatta maannakkutut aningaasatigut nukissaqarfigineraa naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq, taamaattumillu siunnersuummi uani nammineq soraarningornissamut sipaakkat annertusineqarnissaat pilerinartumik aningaasatigut tunngavissineqarnissaat kajumissaatigineqassasoq kissaatigaara.


 


Taamaaliunnginnissatsinnut akissaqanngilagut¿¿¿¿¿..


 


 


 


 


Siunnersuut:


 


1.         Aningaasarsianit akileraarusiinermi inatsit § 17-ip iluarsiivigineqassasoq imatullu allanngortinneqassasoq siunnersuutigineqassaaq, soraarninngornerup aallartinnerani ataasiaannartumik tunniunneqartussat soraarnerussutisiat ataatsikkut pisassatut pilersinneqarsimasutut soraarnerussutisiaqalernissamut aaqqissuussinermut akilersukkat isertitat pinngitsoorani akileraarutaasussat ilanngaateqartinneqartalersillugit.


 


2.         Nunatsinni angerlarsimaffeqartumut soraarnerussutisiaqarfimmut imaluunniit aningaaserivimmut soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinermik pilersitsisoqarnissaa isertitat akileraarusigassat ilanngaateqartinneqarnissaat piumasaqaataasariaqarpoq.


 


3.         Sipaakkatigut ernianit isertitat ingerlaavartut imaluunniit nalitigut iluanaarutit isertitanut akileraarusigassanut ilanngunneqassanngillat.


 


4.         Soraarnerussutisiaqalernerup aallartinnerani soraarnerussutisiat tunniunneqarneranni soraarnerussutisialerivinnit imaluunniit aningaaserivinnit toqqaannartumik Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut sipaakkanit 35 %-imik akileraaruserneqartassaaq. Taamaalilluni tunniussinermi 35 %-imik aaqqiinermik akileraarusiinissaq taamaallaat aningaasanik sipaarnissamut kajumissuseqalersitsisinnaavoq. Ingerlaavartumik naleqassutsip annertusiartornerata aningaasat sipaakkat annikinnerusumik akileraaruserneqartarneranni naliussoq oqimaaqatigiilersitsiffigissavaa, taamaalilluni nalinginnaasumik akissarsiat akileraaruserneqartarnerisa annertoqataanik akileraarutinut naatsorsueriaatsimi inerniliisoqartassalluni, taamatullu nunatta karsiata annaasassai piviusumik killilerneqarlutik. Taamaattumik kingusinnerusukkut akileraarutinik akiliinissap kinguartinneqarnera uani eqqartorneqarpoq.


 


5.         Piffissaanngitsukkut aaqqissuussineq atorunnaartinneqassappat nunatta karsianut 50 %-imik akitsuummik akiliisoqartassaaq.