Samling

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forbedre barsels- og forældreorloven, så barselsloven forlænges til minimum 6 måneder og forældreorloven til minimum 3 måneder med virkning fra 1. januar 2006.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

og  

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingsforordning nr. 6 af 11. november 2000 med henblik på at forlænge barselsorloven med flere uger, herunder også at udvide kvindens barselsorlov ved fødsel af tvillinger.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Afgivet til forslagenes 2. behandling

 

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, formand

Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingsmedlem Godmand Rasmussen, Atassut

 

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under EM 2004 gennemgået forslagene og har følgende be­mærkninger:

 

Udvalgets bemærkninger til forslaget

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg mener, at nyfødte og forældre må have langt bedre vilkår fra fødslen. Gode vilkår fra fødselen, herunder længere barsel vil betyde, at barnet og moderen kan skabe et langt bedre grundlag for barnets opvækst. Ro, tryghed og amning i rammerne af en længere barselsperiode er grundlaget for, at barnet senere i sin opvækst vil være langt stærkere. 

Udvalget vil påpege, at Grønland ikke endnu lever fulgt op til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger for optimale opvækstforholde for nyfødte. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes for at barselsforholdene forbedres.

 

Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed nævnte under 1. behandlingen af forslaget, at Landsstyret mener, at det er vigtigt, at få belyst en lang række problemstillinger i forbindelse med barsel- og orlovsordningerne. Udvalget har taget til efterretning, at Landsstyret selv ønsker, at få revideret den nugældende forordning, men at der kræves et stort og grundigt forarbejde.

Landsstyret har oplyst, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe til at besvare samfundsmæssige og økonomiske spørgsmål forbundet med forslagene. Resultaterne forventes at være færdige senest den 1. maj 2005.

 

Udvalget finder det vigtigt, at Landsstyret har igangsat undersøgelser omkring forholdene og lægger vægt på, at der til 1. maj 2005 vil tilgå Landsstyret resultatet af denne grundige undersøgelse. I forbindelse undersøgelserne ønsker udvalget tillige, at Landsstyret også skal se på muligheden for en barselsfond. Hvad vil det betyde at have et barselsfond. Her tænkes på de økonomiske ”gevinster” eller konsekvenser det kan have for samfundet.

 

Udvalget opfordrer Landsstyret til fortsat at arbejde for at forbedre barsels- og forældreorloven.

 

Kan Landsstyret ikke fremlægge forslag til Landstingets forårssamling 2005, så forventer Udvalget i det mindste, at Landsstyret fremlægger en redegørelse om forholdene.

 

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne skal om forslaget bemærke:

 

Landstinget har vedtaget at pålægge Landsstyret, at forlænge barsels- og forældreorloven pr. 1. januar 2006.

Demokraterne mener derfor, at Landsstyret skal pålægges, at komme med et udkast til efterårssamlingen (EM 2005) om ændring af landstingsforordning vedr. barsel og forældreorlov med i krafttræden den 1. januar 2006.

Ovennævnte mindretal indstiller på denne baggrund medlemsforslagene til Landstingets vedtagelse.

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut skal om forslaget bemærke:

 

At Landsstyret har oplyst, at der vil blive nedsat et udvalg som skal se på en række problemstillinger og at Landsstyret selv ønsker at få revideret den nugældende forordning.

 

Ovennævnte flertal indstiller på denne baggrund medlemsforslagene til Landstingets forkastelse.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslagene til 2. behandling.

	Enos Lyberth, Formand
Agathe Fontain Næstformand		Doris Jakobsen

 

 

 

 

_________________________                                                       __________________________

             Godmand Rasmussen                                                 Astrid F Rex

Erninermi sulinngiffeqartarneq minnerpaamik qaammatinik arfinilinnik, angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat minnerpaamik qaammatinik pingasunik sivisussuseqalersillugit 1. januar 2006 atuutilersumik sivitsorlugit, erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerit angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat pillugu inatsimmik pitsanngorsaaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aallajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

aamma

 

Erninermi sulinngiffeqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 6, 11. november 2000-imeersup, sulinngiffeqartarnerup sapaatit akunnerinik arlalinnik sivitsuiffigineqarnissaa, tassungalu ilanngullugu arnat marlulisut sivitsuiffigineqarnissaat anguniarlugu allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

pillugit

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutit aappassaaneerneqarneranni saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsiartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartunut ilaasortaq Godmand Rasmussen, Atassut

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata UKA 2004-mi siullermeerinnerup kingorna siunnersuutit misissuataarpai makkuninngalu oqaaseqaateqarniarluni:

 

Ataatsimiititaliap siunnersuummut oqaaseqaataa

Inoorlaat angajoqqaallu erninermiit pitsaanerujussuarmik atugassaqartinneqartut Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Erninermiit atugassarititaasut pitsaasuunerisa, matumani sulinngiffeqartarnerup sivisunerunera ilanngullugu, meeqqap anaanaasullu akornanni meeqqap peroriartornermini pitsaanerujussuarmik tunngavissinneqarnissaa. Eqqissisimaneq, toqqissisimaneq milutsitsinerlu nalaani erninermi sulinngiffeqartarnerup meeqqap alliartornermini nukittunerujussuunissaanut tunngaviuvoq.

 

 

 

Inoorlaat alliartornerani pissutsit annerpaaffiusussatut Silarsuarmi Peqqinnissalerinermut Kattuffissuup (WHO) innersuussutai Kalaallit Nunaata suli malinngikkai ataatsimiititaliap uparuarumavaa. Taamaattumik erninermi sulinngiffeqartarnermi pissutsit pitsanngorsarneqarnissaannut suliniuteqartoqarnissaa pingaaruteqarpoq.

 

Erninermi sulinngiffeqartarnermilu aaqqissuussinernut atatillugu ajornartorsiutit arlalippassuit ersersinneqarnissaat pingaaruteqartoq Naalakkersuisut isumaqartut siunnersuutip siullermeerneqarnerani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup oqaatigaa. Peqqussutip maannakkut atuuttup nalilersorneqarnissaanut, annertuumilli sukumiisumillu piareersarneqarnissaanik pisariaqartitsisoqartoq Naalakkersuisut kissaateqarnerat ataatsimiititaliap tusaatissatut tiguvaa.

Siunnersuutinut attuumassuteqartunut inuiaqatigiinnut aningaasaqarnikkullu apeqqutit akineqarnissaannut suleqatigiissitaliortoqassasoq Naalakkersuisut paasissutissiissutigaat. Inerniliussat kingusinnerpaamik 1. maj 2005-imi naammassineqarsimanissaat naatsorsuutigineqarpoq.

 

Pissutsinut tunngatillugu Naalakkersuisut misissuinernik aallartitsinissaat ataatsimiititaliap pingaaruteqartutut isumaqarfigaa, sukumiisumillu misissuinerit inernerisa 1. maj 2005-imi Naalakkersuisunut ingerlateqqinneqarnissaat pingaartillugu. Aammattaaq erninermi aningaasaateqarfimmut tunngatillugu misissuinermik aallartitsisoqarnissaanik Naalakkersuisut periarfissanik misissuinissaat ataatsimiititaliap kissaatigaa. Erninermut atatillugu aningaasaateqarfimmik peqaraanni tamanna qanoq kinguneqassava. Matumani aningaasaqarnikkut “iluaqutaasinnaasut” imaluunniit inuiaqatigiinnut kinguneqaateqarsinnaanera eqqarsaatigineqarput.

 

Erninermi sulinngiffeqartarneq angajoqqaallu erninermut atatsillugu sulinngiffeqartarnerisa pitsanngorsaavigineqarnissaannut Naalakkersuisut sulissuteqarnertik ingerlatiinnassagaat  ataatsimiititaliap kaammatorpai.

 

2005-imi upernaakkut Inatsisartut ataatsimiinneranni siunnersuummik Naalakkersuisut saqqummiisinnaanngippata, taava pissutsit pillugit nassuiaammik Naalakkersuisut saqqummiussissasut minnerpaamik ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Demokraatineersut siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarniarput:

 

Erninermi sulinngiffeqartarneq angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat pillugu inatsit 1. januar 2006-ip tungaanut Inatsisartut Naalakkersuisunut sivitsoqqunikuuaat.

Taamaattumik erninermi sulinngiffeqartarneq angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaannut allannguutissamik, 1. januar 2006-imi atuutilersussamik, ukiakkut ataatsimiinnissamut (UKA 2005) Naalakkersuisut missingiusiamik suliaqarnissaannik peqquneqassasut Demokraatit isumaqarput.

 

Tamanna tunngavigalugu qulaani taaneqartut ikinnerussuteqartut ilaasortat siunnersuutaat Inatsisartunit akuersissutigineqassasut inassutigaat.

 

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Inuit Ataqatigiinneersut Atassummeersullu siunnersuut pillugu ima oqaaseqaateqarniarput:

 

Ajornartorsiutit arlaqartut misissorneqarnissaannut atatillugu ataatsimiititaliamik pilersitsisoqassasoq Naalakkersuisut ilisimatitsissutigaat aammalu peqqussut maannakkut atuuttup iluarsaanneqarnissaa Naalakkersuisut  namminneq kissaateqaat.

 

Tamanna tunngavigalugu qulaani taaneqartut amerlanerussuteqartut  ilaasortat siunnersuutaat Inatsisartunit itigartitsissutigineqassasut inassutigaat.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata  siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

   

____________________________

Enos Lyberth, siulittaasoq

 

________________________                                                                    ______________________

            Agathe Fontain                                                                                          Doris Jakobsen

 

 

____________________                                                                           _____________________

  Godmand Rasmussen                                                                                     Astrid Fleischer Rex