BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelse af faste priser på salg af frugt og mælkeprodukter i byer og bygder i islægsområder.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

 

 

Afgivet til forslagets 2. behandling

 

 

 

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut, formand

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand

Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut

Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut

Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne

 

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen den 6. oktober 2004 gennemgået Landstingsmedlem Ole Thorleifsens beslutningsforslag.

 

Indledning

Forslagsstilleren skriver, at frugt og mælkeprodukter i vinterperioden kun kan bringes ud til byer og bygder i islægsområder pr. flyfragt, hvilket gør de nævnte varer meget dyrere end normalt. Forslagsstilleren mener, at det er forhold, som er svære at acceptere for befolkningen, da vi alle ved, at samtlige serviceydere, flyselskaber og de handlende modtager tilskud fra Grønlands Hjemmestyre.

I den forbindelse mener forslagsstilleren, at tilskud til virksomhederne i stedet kan tilfalde forbrugerne direkte fra år til år. Forslagsstilleren mener endvidere, at der i den anledning vil være behov for faste regler, som Landstinget kan sikre.

 

Lovforslagets indhold

Forslagsstilleren foreslår to løsningsmuligheder:

”Som det første kan det over for KNI Pilersuisoq og Air Greenland opstilles som et direkte krav, at der på baggrund af finanslovstilskud fra Grønlands Hjemmestyre bliver gennemført forhandling med henblik på at lade tilskuddet tilfalde forbrugerne direkte.”

 

”For det andet kan denne ordning finansieres ved at indføre en tilpasset afgift for sodavand, chips og slikvarer. ”

 

Udvalgets behandling

Selvom forslaget umiddelbart synes enkelt og gennemskueligt, forventer Erhvervsudvalget, at der kan opstå problemer på følgende område:

-        forslagsstilleren nævner specifikt frugt og mælkeprodukter.

-        forslagsstilleren foreslår indførelse af ”faste priser”.

-        forslagsstilleren nævner ”byer og bygder i islægsområderne” som endnu en afgrænsning.

-        forslagsstilleren anfører i sin begrundelse, at varerne bliver ”meget dyrere end normalt,” fordi de nævnte varer transporteres pr. luftfragt i vinterperioden.

 

Forslagsstilleren argumenterer ikke for sin afgrænsning med hensyn til de nævnte produkter. Udvalget forventer uhensigtsmæssige administrative konsekvenser for detailhandelen, i forbindelse med den praktiske administration forslaget.

Erhvervsudvalget forventer også problemer mht. en nærmere definition af de ”faste priser” Problemstillingerne kan eksempelvis vedrøre beregning, regulering samt administration af de faste priser og sammenholde disse med normale priser.

Erhvervsudvalget mangler en afgrænsning af ”islægsområder i vinterperioden” også i forhold til andre situationer, hvor luftfragt reelt er den eneste mulighed.

 

Med hensyn til forslagsstillerens to ovennævnte løsningsmuligheder, vil et flertal i Erhvervsudvalget, bestående af Siumiut, Inuit Ataqatigiit og Demokraterne støtte sig til Landsstyrets svarnotat, hvor der står følgende:

 

”Landsstyret er som bekendt i færd med at gøre op med tilskudssystemet på en række andre områder. Formålet er som bekendt at skabe flere selvbærende enheder, således at samfundet som helhed bliver mere selvbærende og på sigt mere økonomisk uafhængigt. Et af midlerne hertil er, som det ganske rigtigt nævnes i svarnotatet, at forbrugerne i højere grad skal betale en mer pris, der er mere kostægte. Nærværende forslag om en tilskudsordning til specielle produkter på udvalgte steder, går den modsatte vej.”.

 

Til det punkt vil et mindretal i Erhvervsudvalget, bestående af Atassut komme med følgende begrundelser for deres indstilling til Landstinget:

 

Forslagsstilleren foreslår som første løsningsmulighed, at ”lade tilskuddet tilfalde forbrugerne direkte”. Atassut skal påpege, at disse midler allerede er øremærket til direkte gavn for den del af befolkningen kontrakterne omhandler.

Forslagsstilleren foreslår som anden løsningsmulighed, at ”man kan indføre afgift for sodavand, chips og slikvarer.” Atassut skal her påpege, at disse varegrupper er i forvejen er underlagt store afgifter, og at midlerne fra de eksisterende afgifter går direkte til Landskassen, der igen bliver kanaliseret ud i befolkningen.

Atassut mener i øvrigt at Landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag på ingen måde harmonerer med Landsstyrets planer om ophævelse af enspriserne, som Ole Thorleifsen selv støtter.

 

 

Et enigt udvalg indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets forkastelse.

 

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til 2. behandling.

 

	Kista P. Isaksen som suppleant for Ole Dorph, Siumut, formand
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, næstformand,		Otto Jeremiassen, Siumut
Augusta Salling, Atassut		Per Skaaning, Demokraterne

 

Illoqarfinni nunaqarfinnilu sikusartuniittuni naatitanik nioqqutissanillu immunnik akulinnik nioqquteqartarnermi akit aaliangersimasut atuutilersinneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

 

pillugu

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilasortaq  Ole Dorph, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartunut ilasortaq  Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia

Inatsisartunut ilasortaq  Otto Jeremiassen, Siumut

Inatsisartunut ilasortaq Augusta Salling, Atassut

Inatsisartunut ilasortaq  Per Skaaning, Demokraatit

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata ulloq 6. oktober 2004-mi siullermeerinerup kingorna Inatsisartunut ilaasortap, Ole Thorleifsen-ip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa misissuataarpaa.

 

 

 

Aallaqqaasiut

Illoqarfinnut nunaqarfinnullu sikusarfiusuniittunut naatitat nioqqutissiallu immummik akullit ukiukkut timmisartukkut assartortarneri taamaallaat pisartoq, nalingiinaasumillu nioqqutissat taaneqartut akisunerulersartut siunnersuuteqartoq allappoq. Kiffartuussisarfiit, timmisartuussisarfiit nioqqute-qartullu Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutinik tigusaqartarnerat tamatta nalunnginnatsigu, pissutsit taamaannerat inuiaqatigiit akueriuminaatsittaraat siunnersuuteqartoq isumaqarpoq.

Tassunga atatillugu ukiumiit ukiumut suliffeqarfinnut tapiissutit atuisunut toqqaannartumik tutsinneqartalertariaqartut siunnersuuteqartoq isumaqarpoq. Taamatuttaaq tassunga atatillugu Inatsisartut qulakkeersinnaasaannik aalajangersakkanik aalajangersimasunik atorfissaqartitsisoqartussaassasoq siunnersuuteqartoq isumaqarpoq.

 

 

Inatsissatut siunnersuutip imarisaa

Siunnersuuteqartoq periarfissanik marlunnik tikkuussivoq.

“Siullertut KNI Pilersuisoq, Air Greenlandilu toqqaannartumik piumaffigineqarsinnaapput Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanut inatsimmut tunngatillugu tapiissutaat tunngavigalugit isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqassasut, tapiissutit toqqaannartumik atuisunut tuttarnissaat siunertaralugu.”

 

“Aappassaanik, sodavandit, naatsiiat panertut, mamakujuillu naleqqussaavigalugit akitsuuserlugit tamanna aningaasalersorneqarsinnaavoq.”

 

 

Ataatsimiititaliap suliarinninnera

Siunnersuut ajornaatsutut paasiuminartutullu isikkoqarsorinaraluartoq, Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap ilimagaa pineqartuni makkunani ajornartorsiutinik pilersitsisinnaasoq tassa:

-         naatitat nioqqutissallu immummik akullit immikkut siunnersuuteqartup eqqaavai.

-         “Akit aalajangersimasut“ atuutilersinneqarnissaat siunnersuuteqartup siunnersuutigaa.

-         “Illoqarfinni nunaqarfinnilu sikusartuniilluni“ killileeqataasoq siunnersuuteqartup eqqaavaa.

-         Nioqqutissat taaneqartut ukiuunerani timmisartukkut assartorneqartaramik “nalinginnaasumik akisunerujussuusarput“ tamannalu siunnersuuteqartup tunngavilersuuteqarnermini allaatigivaa.

 

Nioqqutissat taaneqartut eqqarsaatigalugit killiliinini siunnersuuteqartup tunngavilersunngilaa. Siunnersuuteqarnermut atatillugu pissusissamisoortumik allaffissornermut atatillugu niuertunut allaffissornikkut kinguneqaatissat naleqqutinngitsut pilernissaat ataatsimiititaliap ilimagaa.

“Akit aalajangersimasut“ qanoq paasineqarnissaannut atatillugu ajornartorsiutit pinngornissaat ataatsimiititaliap aamma ilimagaa. Assersuutigalugu ajornartorsiutit naatsorsuinermut, nalimmassaanermut kiisalu akit aalajangersimasut aqunneqarnerannut taakkulu akinut nalinginnaasunut naleqqiunniarnerinut tunngassuteqarsinnaapput. 

Pisunissaaq allani timmisartukkut assartuinerinnarmik periarfissaqartunut “Ukiuunerani sikusartuni“ killiliissutaasinnaasumik Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap amigaateqarpoq.

 

Siunnersuuteqartup periarfissatut tikkuussai marluk siuliani eqqaaneqartut pillugit Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut, Siumumeersut, Inuit Ataqatigiinnersut Demokraatineersullu Naalakkersuisut akissuteqaatitut allakkiaat taperserumavaat, tassani ima allassimammat:

 

“Ilisimaneqartutut allarpassuarnut tapiissuteqartarneq naatsorsorneqaruttulerpoq. Naluneqanngitsutut immikkoortortanik imminnut nammassinnaasunik arlalinnik pilersitsinissaq siunertaavoq taamaalilluni inuiaqatigiit ataatsimut imminut nammassinnaalernissaa ungasinnerusorlu isigalugu aningaasaqarnikkut nammineersinnaalernissaq anguneqassammat. Tamatuma anguniarnerani sakkussaq tassaavoq, akissuteqaammi eqqorluinnartumik oqaatigineqartutut akiviusumik atuisartunut annertunerusumik akiliuteqartitsisarnissaq. Najukkani aalajangersimasuni nioqqutissanut immikkut ittunut tapiissuteqartarneq pillugu siunnersuut manna killormut sammivoq.“

 

Immikkortumut matumunnga ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartup Atassummeersup Inatsisartunut innassutigisani ima toqqammavilersorpaa:

 

Siunnersuuteqartup periarfissatut siullertut siunnersuutigaa, “tapiissutit toqqaannartumik innuttaasunut tuttarnissaat“. Aningaasaliissutit taakku isumaqatigiissutini eqqartorneqartut innuttaasunut toqqaannartumik iluaqutaasussaallutik atugassanngortinneqartareernerat Atassut-mit tikkuaavigineqassaaq.

Siunnersuuteqartup periarfissatut tullertut siunnersuutigaa, “sodavandit, naatsiiat panertut mamakujuillu naleqqussakkamik akitsuuserneqarsinnaasut“. Nioqqutissat taakku annertuumik akitsuuserneqartareernerat aammalu akitsuutinit pioreersunit aningaasat Landskarsimut toqqaannartumik tuttareernerat inuiaqatigiinnullu ingerlateqqinneqartareernerat matunami Atassut-mit tikkuaavigineqassaaq.

Tamatuma saniatigut Inatsisartunut ilaasortap Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaa akit assigiinnerisa atorunnaarsinneqarnissaannik Naalakkersuisut pilersaarutaannut, Ole Thorleifsen-illu nammineq taperserneqartumut, sukkulluunniit naapertuuttuunngitsoq Atassut isumaqarpoq.

 

Taamaalilluni saqqummiunneqartut tunngavigalugit siunnersuutip Inatsisartunit itigartinneqarnissaa ataatsimiititaliap isumaqatigiittup inassutigaa.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

	Kista P. Isaksen siulittaasumut Ole Dorph, Siumut, sinniisussaq
Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasup tullia		Otto Jeremiassen, Siumut
Augusta Salling, Atassut		Per Skaaning, Demokraatit