Samling

20120913 09:26:37
Ordførerindlæg (Kandidatforbundet)

Anthon   Frederiksen  


Uka- 2004-109/01


ulloq,  13. oktober   2004


 


Forslag til forespørgselsdebat om, hvorledes vi gennemfører en alkoholpolitik i Grønland, hvor vi drastisk sætter ind over for drikkeri på åben gade og samtidig konsekvent sætter ind over for alkoholmisbrugets negative følger for befolkningen, fremsat af landstingsmedlemmerne Palle Christiansen og Astrid Fleischer Rex.


På Kattusseqatigiits vegne har jeg følgende bemærkninger:


Jeg er glad for, at forslagsstillerne uden omsvøb har fremlagt, at vi har et alkoholproblem, idet alkohol har været på dagsordenen i mange år, og hidtil er alkoholproblemet ikke blevet markant mindre. Desuagtet har er ifølge rapport fra Grønlands Statistik, der siger; at spiritusforbruget er de sidste ti år faldet, hvor forbruget i gennemsnit er faldet fra 22 liter til 12 liter. Det er ifølge landsstyrets fremlægning et ikke ringe resultat – og det er rigtigt, at statistik kan bedrage, men efter de realistiske forhold er det helt anderledes, da vi i denne her forbindelse må erkende, at det ikke kun er misbrug af alkohol, vi her må se på.


Det er korrekt, at salget af spiritus er faldet, men hvordan ser det på den anden side ud med narkotiske stoffer? Hvis man skal gå ud fra politirapporterne og fra artikler i medierne, er der desværre ingen tegn på, at misbrug af  euforiserende stoffer ikke er faldende, da der er chokerende meldinger om, at selv børn er blevet brugere af euforiserende stoffer, hvor nogle bliver misbrugt som pushere. Disse forhold må man vurdere som uacceptable.


Siden Hjemmestyrets indførelse har Siumut altid været med i landsstyret, og vi har alle haft alkohol som valgtema. Vi er vidende om, at nogle af Siumut’s fremtrædende medlemmer har brugt billigere priser på spiritus som valgprogram, og blandt andet på Landstingets Forårssamling i 2002, var der en for tiden landsstyremedlem, der foreslog, at spiritus skulle blive billigere, og det er meget interessant at få at vide, om det er Siumuts politik, at spiritus skal blive billigere?


Med denne indledning vil jeg fra Kattusseqatigiit gerne understrege en af vores målsætninger:


Først må vi alle indrømme; at alkoholproblemet er meget stort i forhold til den grønlandske befolkning. Naturligvis er det vigtig for Kattusseqatigiit at ethvert problem skal bearbejdes, idet ethvert problem har sin oprindelse.


Vi kan ikke komme uden om at vende tilbage til vore dage historie med alkoholproblemer, idet vi er nødt til at sige; vore grønlandske forfædre har ikke haft alkoholproblemer, og det er der ikke noget odiøst i, da man ikke havde kendskab til alkoholforbrug.


Men som følge af en naturlig forandring af vores livsførelse og starten af den hurtige udvikling, er der sket forandringer på alle områder, som startede i 1950’erne, og især i 1960’erne og hidtil, er alkohol blevet indført som om vi bare har hældt alkohol, som er blevet meget svær at stoppe uden videre. Rationeringer er blevet afprøvet, mange debatter er gennemført, uden at det har medført noget fordele.


I dag ved vi, at forholdene ikke har forbedret sig, idet alkoholrelaterede foreteelser som vold, drab, ulykker, misbrug af børn, omsorgssvigt af børn, mange husspektakler blandt familier og mange andre hændelser, der hele tiden rammer børn, og som om de begås som accepterede.


Derfor har vi fra Kattusseqatigiit vilje at samarbejde om at minimere misbrug af alkohol og euforiserende stoffer så vidt muligt. Vi må jo indrømme, at hidtidige tiltag mht. alkoholproblemet ikke har været tilstrækkelige,


Kattusseqatigiit mener, at større tiltag må startes fra folkeskolen som oplysningsfremstød, idet vi ikke kan nøjes med at sætte lid til behandlingscentre som Qaqiffik, hvorfor vi må starte fra problemets kerne, hvilket er meget vigtigt at tage det med til at finde en ordning på.


Ud fra forskellige undersøgelser ved man fra det internationale samfund, at: at alkoholproblemer starter med ledighed. Vi ved også, at ledige har lettere ved at blive misbrugere af en eller anden art, og endda kan medføre, at man mister lysten til personlig udvikling.


Derfor mener vi til stadighed fra Kattusseqatigiit; at misbrug af alkohol og euforiserende stoffer kan have grundlag i at have arbejde og uddannelse.


Når vi skal se på forholdene i dag, er en tredjedel af grønlænderne uddannede, og deraf kan man se; hvorfor vores alkoholproblemer er så store, selv om vi ved, at selv ledige ikke indtage alkohol eller har problemer med det, men når vi kigger på demografien, mener vi fra Kattusseqatigiit, at sådanne forhold også må medtages i vurderingen.


Med hensyn til manglende uddannelse må vi understrege; at undersøgelser har bekræftet, at de fleste ledige ikke har uddannelsesmæssig træning, og at de fleste i gennemsnit hører til de, der kommer i sociale problemer, selv om nogle af dem ellers anstrenger sig, men alligevel falder i, men alligevel er der blandt veluddannede også tendens til misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.


Kattusseqatigiit mener i øvrigt; at boligmangel også har indflydelse på misbrug, hvorfor man i denne forbindelse ikke alene kan give skylden for de alkoholiserede mennesker, idet et samfund, der politisk er velfunderede også kan blive afholdende af forskellige problemer.


Fakta er; Kattusseqatigiit ser det som en vigtig opgave at finde veje til bekæmpelse af alkoholmisbrug, og har vilje til at deltage i arbejdet, og vil hermed opfordre til at deltage i følgende anbefalinger, det være sig enkeltpersoner som partier:


·        Bedre information i folkeskolen


·        Bedre støtte til afholdsforeninger (blå-kors/hvide kors)


·        Uddannelse bliver tilrettelagt i større omfang


·        Kurser til de ledige for at de ikke skal gå i stå, også for at opnå, at de gives mulighed for at få en uddannelse, ved planlægning  og ud fra bedre udnyttelse af erfaringer


·        Kort sagt skal man finde roden i alkohol- og hashmisbrug, der skal være en del af forebyggelsen


·        Støtte flere alkoholfrie forsamlinger


·        Afskaffe foreningers mulighed for at samle penge ind ved hjælp af spiritussalg, men at foreninger bliver støttet mere fra politisk side


·        Krav og regler for behandlingsstederne Qaqiffik bliver tilpasset faktiske forhold


·        Foruden eksisterende Qaqiffiit skal man udnytte flere behandlingsmuligheder udefra.


Vi må jo indrømme, at vi, der indtager alkohol, alle har på en måde har dårlig indflydelse som alkoholens slaver, også fordi afhængighed af alkoholen pacificerer os, hvorfor det er meget vigtigt, at vi i forbindelse med vores information også informerer om afhængighed over for børn og unge.


Vi er jo efterhånden blevet mange, der er misbrugere af alkohol, selv om vi er uddannede, har arbejde, uden at være på boligventelisten, der ikke kan undvære indtagelse af alkohol i weekenderne. Derfor er det vigtigt, at vi, der indtage spiritus eller er misbrugere også må sætte grænser for  os selv, ved at kunne sige nej og begrænse forbrug, hvilke vi alle bør huske at bevare.


Alkohol alene kan ikke give skylden for menneskets opførsel, idet hvis vi har indtaget spiritus eller ej, er vi selv ansvarlige for vore handlinger, hvorfor de mange ulykker, drab, misbrug og omsorgssvigt af børn, vold mod medmennesker, skade på medmennesker, dårlige eksempler for børn, uroligheder for familien, trusler og mange andre forhold, som vi gør, når vi har indtaget alkohol, er vi nødt til at minimere, og det kan vi gøre ved, at enkelte borgere, myndigheder og andre relevante instanser samarbejder.


Vi må fra Kattusseqatigiit indrømme, at et parti eller samarbejdspartnere alene kan klare opgaven, ej heller PAARISA kan klare det alene, hvorfor vi er nødt til at finde samarbejde for at finde en løsning.


Partiit oqaaseqaataat (Kattusseqatigiit)

 


Anthon   Frederiksen  


Uka- 2004-109/01

 


ulloq,  13. oktober   2004

 


Aqqusinerni  erngunneq  imigassamillu  atornerluinerup  innuttanut  pitsaanngitsumik  kingunerisartagai  sakkortuumik  aalajangersimasumillu  iliuuseqarfigisinnaajumallugit  Kalaallit  Nunaanni  imigassaq  pillugu  politikkimik  qanoq  ingerlataqarsinnaanerput  pillugu  apeqquteqaat  aallaavigalugu  oqaluuserisassatut  Palle  Christiansen-p  Astrid  Fleischer  Rex-illu  siunnersuutaat


 


Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaaseqarfigissuakka:


 


Nuannaarutingaara  siunnersuuteqartut  imigassamik  ajornartorsiuteqarnerput  isertuanngitsumik  saqqummiummassuk,  tassami  imigassaq  ukiorpassuarni  oqallisaajuarsimavoq,  sulilu  maannamut   imigassamik  ajornartorsiuteqarneq  malunnaatilimmik  annikilliartorani,  taamaakkaluartoq  naatsorsueqqissaartarfiup  nalunaarutai  naapertorlugit  oqaatigineqarpoq;  imigassartornerput  ukiuni  kingullerni  qulini annikillisimasoq,  tassa  ukiumut  agguaqatigiisitsinikkut  inummut  ataatsimut  naatsorsuullugu  22  liter-iniit  12  liter-inut  apparsimammat,  tamanna  angusaq  annikigisassaanngitsutut  Naalakkersuisunit  oqaatigineqarpoq,  aap  kisitsit  uppilersitsisinnaapput,  kisianni  pissutsit  piviusut  allaanerulluinnarput,  tassa  imigassaannaanngitsoq  matumani  atornerluinitsinnut  ilanngullugu  isigisariaqarmat.


 


Aap  imigassap  tunisaanera  annikilleriarsimavoq,  kisianni  illua-tungatigut  ikiaroornartumik  atornerluineq  qanoq  isikkoqarpa ?  Politi-it  nalunaarutigisartagaat  aammalu  tusagassiuutitigut  saqqummiunneqartartut   naapertussangaanni,  ajorluinnartumik aamma  ikiaroornatumik   atornerluinaq  ilorraap  tungaanut  saakkiartunngilaq,  tassami  ilaatigut   aamma  tupannaqisumik  nalunaarutigineqartarpoq,  allaat  meeqqat  ilaat  ikiaroornartumik  atuisartut,  ilaatigullu  meeqqat  ilaat  aamma  ikiaroornartumik  tuniniaanermi   atornerlunneqartartut.  Pissutsit  taamaannerat  ajorluinnartutut  nalilertariaqarpoq.


 


Siumut   Namminersornerulernermiit   naalakkersuisuutitaqartuarpoq  aamma  ilaatigut  qineqqusaartarnerni  imigassaq  aamma  tamatsinnit  qineqqusaarutinut  ilaatinneqartarluni. Ilisimavarput  Siumup  ilaasortaanit  nuimanerit  ilaannit   imigassap  akikillineqarnissaa  qineqqusaarutigineqartoq   aammalu  ilaatigut  inatsisartut  2002-imi  upernaakkut  ataatsimiinnitsinni  maannakkut  siumup  Naalakkersuisuutitaasa  ilaanni  imigassap  akikillineqarnissaa  siunnersuutigineqartoq,  taamattumik  assut  soqutiginarpoq  paasilluassallugu;  ilumut  siumup  politik-kerineraa  imigassap  akikillineqarnissaa ?


 


Taamatut  aallaqqaaseereerlunga  Kattusseqatigiinniit  imigassamut  atornerluinerit  annikkillisarneqarnissaanut  anguniakkatta  pingaarnerit  ilaat   matumuuna  ersarissaateqarfigilaassuakka:


Siullermik  tamatta  nassuerutigisariaqarparput;  Kalaallit  inuiaat  ikittunnguungaluarluta  imigassamik  ajornartorsiuteqarnerput  annertummat.  Soorunami  ajornartorsiut  sunaluunniit qaangerniarlugu  suliniassagutta  Kattusseqatigiinniit    pingaartipparput;  ajornartorsiutip  aallaavia  tunngavissinniaqqaassallugu,  tassami  ajornartorsiut  sunaluunniit  pinngitsoorani  arlaanniit  tamatigut  aallaaveqartarpoq.


 


Siullermik   imigassamik  ajornartorsiutitta   qulaajaaviginissaanut  tunngatilligu  oqaluttuarisaanitta  nutaajunerusup  ingerlaasia  uterfigilaanngitsoorsinnaanngilarput,  tassami oqartariaqarpugut;  kalaallit  siulivut  imigassamik  ajornartorsiuteqarsimanngillat,  tamanna  tupinnanngilaq,  tassami  ukiuni  siusinnerusunik  imigassaq  Kalaallit  Nunatsinni  annerusumik  ilisimaneqanngilaq.


 


Kisianni  soorunami  Kalaallit  inooriaasitta  allanngoriartornerani  aammalu  ineriartornerup  sukkasuup  aallartinnerani  suut  tamangajammik  annertuumik  allanngorfiat,  tassa  1950-ikkunniit,  pingaartumik  1960-ikkunnut   maannamullu  imigassaq  annertuumik  nunatsinnut kuiinnartutullusooq  ilillugu  eqqunneqarsimavoq  imaaliallaannarlugu  peeruminaatsumik.  Killilersuinerit  misilinneqartarsimangaluarput,   oqallinnerpassuit  ingerlanneqartarsimapput annerusumik  iluatsitsiffiunngitsumik.


 


Maannalu  ilisimavarput  pissutsit  pitsanngoriartunngitsut,  tassa  imigassartorneq  aqqutigalugu  inoqatinik  pinerliinerit,  toqutsinerit,  ajunaarnerit,  meeqqanik  atornerluinerit, meeqqanik  sumiginnaanerit,  ilaqutariippassuarnik  eqqissiviilliortitsinerit  allarpassuillu  meerartatsinnut  tutsinneqartartut  ingerlajuarput,  soorlulusooq  akuerineqaannartutut  illutik.


 


Taamaattumik  imigassamik  aammalu  ikiaroornartumik  atornerluinerit  sapinngisamik  minnerpaaffissaatinneqarnissaat  anguniarlugu  Kattusseqatigiinni  piumassuseqarpugut  suleqataaqqissalluta.  Nassuerutigisariaqarpormi  imigassamik  ajornartorsiuteqarnerup  suliniutigineqarnera  maannamut   naammaginanngilluinnarmat.


 


Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  suliniarnerit  annertunerusut  meeqqat  atuarfianniit  paasisitsiniaanerit  annertunerusut  atorlugit  ingerlanneqartariaqartut,  tassami  Qaqiffiit  kisimik  isumalluutigineqarsinnaanngitsut  ilisimavarput,  taamaattumik ajornartorsiutip  qiterisaa   aallaavialu  aamma   ilanngullugu  aaqqiivigineqarnissaa  pingaaruteqarluinnarpoq.


 


Tassa  misissuisarnertigut  assigiinngitsutigut  ilisimaneqarpoq  aamma  nunaqarsuarmioqatitsinnit;  imigassamik  ajornartorsiuteqalertarneq   ilaatigut  suliffissaaleqinermik  aamma  pissuteqartartoq.  Nalunngilarpullu  inuk  suliffissaqanngitsoq ajoraluartumik  aamma  ajornartorsiutinik  assigiinngitsorpassuarnik  eqqorneqarnissaminut  qaninnerpaanngortartoq,  allaammi  ilaatigut  inuttut  ineriartoqqinnissamut  soqutigisaarunnermik  aamma  tamanna  kinguneqarsinnaasarluni.  Taamaattumik  Kattusseqatigiinni  isumaqartuarpugut;  imigassamik  ikiaroornartumillu  atornerluinnerit  aamma  suliffeqarnermut  ilinniagaqarsimanermullu  tunngassuteqartut.


 


Ullumikkut  ilisimasavut  qiviassangaanni  kalaallit  ilinniagaqarsimasut  innuttaasut  pingajorarterutaannarai,  taamaattumik  aamma    tassuuna   takuneqarsinnaavoq;  sooq  imigassamik  ajornartorsiuteqarnerput   taama  annertutigisoq,  naak  nalunngikkaluarlutigu aamma  ilinniagaqarsimanngikkaluartut  ilaat  imigassamik  atuisuunngitsut  imaluunniit  ajornartorsiuteqanngitsut,  kisiannili  inuiaqatigiit  ataatsimut  katitingaanerat  qiviassangaanni  pissutsit  taamaattut  aamma  ilanngullugit  nalilersuinermi  ilaatinneqartariaqartut  Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut.


 


Ilinniagaqarsimannginnermut  tunngatillugu  erseqqissaatigineqartariaqarpoq;  aamma  misissuinerit  uppernarsisereernikuummassuk,  suliffissaaleqisut   suliassamut  ilinniagaqarsimanngitsut  amerlanerpaajusut,  taakkualu  agguaqatigiisillugu  amerlanerpaartaat  inuuniarnikkut  ajornartorsiornerpaanut  ilannguttarput,   naak  ilaat  ilungersoraluarlutik  allatut  ajornartumik  naggataatigut  tunniutiinnarlutik   taamatullu  aamma  atornerluinernut  nakkaatinnartarlutik,  kisiannili  aamma  taamaakkaluartoq  ilinniarluarsimasut  akornanni  imigassamik  ikiaroornartumillu  atornerluineq  aamma  ingerlanneqarmat.


 


Kattusseqatigiinni  aamma  isumaqarpugut;  inissaaleqineq  aamma  imigassamik  ajornartorsiuteqalertarnermut  ilapittuutaasartoq,  taamattumik  inuit  imerajuttunngorsimasut kisimik  pisuutinneqarsinnaannginnerat  aamma  matumani  isiginiartariaqarpoq,  tassa  inuiaat  naalakkersuinikkut  aaqqissuulluakkamik  pilersaarusiorluakkamillu  ingerlanneqartut aamma  ajornartorsiutinut  assigiingitsunut  ingalassimatitsinerusarmata.


 


Imaappoq;  imigassamik  ikiaroornartumillu   sapinngisamik  tamakkiinerusumik  akiuiniarluta  iliuuseqarnissamut  aqqutissat  pingaarnerit  ilaattut  Kattusseqatigiinniit    suleqataaqqinnissamut  anguniakkatut  pingaartitavut  aamma  parti-nut  innuttaasunut  tamanut  aamma  imigassamik ajornartorsiuteqartunut   tamanut  matumuuna   kaammattuutingaagut   ilaatigut  makkuusut:


 


·        meeqqat  atuarfianni  paasisitsiniaaneq  annertunerusoq,


·        iminngernaveersaatut  (blå-kors/hvide kors)  annerusumik  suliniarnermikkut  tapersersorneqarnerunissaat,


·        ilinniartitaanerup   pilersaarusiorluakkamik  annertusarneqarnissaa,


·        suliffissaaleqisut  pikkorissartinneqartarnissaat,  unittuunnginnissaq  aammalu  ilinniagaqalersinnaanermut  periarfissinneqarnissaat  anguniarlugu  aaqqissuusseqqinnissaq  ilaatigut  aamma  misilittangaareersut  atorluarlugit,


·        naatsumik  oqaatigalugu  imigassamik  ikiaroornartumillu  atornerluinerit  aallaavigisartagaat  aamma  ilanngullugit  pinaveersimatinneqartariaqarput,


·        imigassartaqanngitsumik  unnussiuaartitsisarnerit  tapersersorluarneqartariaqarput,


·        peqatigiiffilerinermi  imigassap  aningaasannanniutigineqartarnera  taamaatinneqartariaqarpoq,  peqatigiiffiit  pitsaanerusumik  aamma  naalakkersuinikkut  tapersersorneqarnerisigut,


·        Qaqiffiit  ingerlanneqarnerini  piumasaqaatit  malittarisassallu  pissutsinut  piviusunut  naapertuussarneqartuartariaqarput,


·        Qaqiffiit  pioreersut  avataasigut  akuerisaasumik  katsorsaasarnerit  aamma  atorluarneqarnerusariaqarput.


 


Tassami  nassuerutigisariaqarparput  imigassamik  atuisuusugut  tamatta  imigassap  inuusiaatiginninnerata  ilaatigut  ajorluinnartumik  sunnipiluttarmatigut,  minnerunngitsumillu  aamma  imigassap  ueripilunnartuata  allaat  susinnaajunnaarsittarmatigut,  taamaattumik  pingaartumik  meeqqanut  inuusuttunullu  paasisitsiniaanermi  aamma  ueripiluttarnermut  tunngasut  annertuumik  paasisitsiniutigissallugit  pingaaruteqarluinnarput.


 


Tassami  amerlaqaagut  imigassamik  atornerluisunngorsimasut  aamma  ilaatigut  ilinniagaqarsimangaluarlutaluunniit,  suliffeqaraluarlutaluunniit,  inissaaleqisunut  ilaanngikkaluarlutaluunniit  sapaatit  akunnerisa  naanerini  imigassamik  pinngitsuuisinnaajunnaarsimasugut.  Taamaattumik  pingaaruteqarpoq;  tamatta  imigassamik atuisuusugut  atornerluisuusugullu  aamma  uatsinnut  killilersinnaanitta  naaggaarsinnaanittalu  pigiinnarnissaa  attartuarnissaalu  eqqaamassallugit.


 


Imigassaq  inuup  iliuusaanut  kisimik  pisuutinneqarsinnaanngilaq,  tassami  imigassartorsimagutta  imigassartorsimanngikkuttaluunniit  iliuutsivut  nammineerluta  akisussaaffigaagut,  taamaattumik  imigassap  atornerlunneqarnera  pissutigalugu  ajunaarnerpassuit,  toqutsinerit,  meeqqanik  sumiginnanerit  atornerluinnerillu,  inoqatinut  annersaanerit,  inoqatinut  pinerliinerit,  meeqqanik  isigititsinerlunnerit,   ilaquttanik  tujormititsinerit,  eqqissiviilliornerit   allarpassuillu   pissutsit  kusanaatsut  imigassartorsimalluta  pissuserisartakavut  minnerpaaffissaaniitinnissaat   angusariaqarparput, taamaaliorsinnaavugullu  tamatta  inuit  ataasiakkaat,  pisortat,  allallu  susassaqartut  ikoqatigiinnitsugut.


 


Tassami  Kattusseqatigiinni  nassuerutigalugu  oqaatigissuarput,  ajornartorsiutit  taamaattut  parti-ip  ataasiinnaap,  imaluunniit  suliniaqatigiiffiit  kisimiillutik,  PARISA-lluunniit  kisimiilluni  tamaasa  naammassisinnaanngilai,  taamaattumik  tamatta  ikioqatigiilluta  aaqqiissuteqartariaqarpugut.