Samling

20120913 09:26:37
Ordførerindlæg (Siumut)


  UKA2004/113


                                                                                                  26. oktober 2004


 


Forslag til forespørgselsdebat om den fremtidige udvikling i det kystnære fiskeri af hellefisk.


(Doris Jakobsen, Siumut)


 


 


Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til medlem af landstinget Doris Jakobsens forslag til forespørgselsdebat om den fremtidige udvikling i det kystnære fiskeri af hellefisk.


 


Vi har haft en gennemgribende behandling af landstingsmedlem Doris Jakobsens forslag, og vi betragter det som et interessant og væsentligt forslag.


 


Vi kan i Naturinstituttets redegørelse læse, at de anbefalede fangstmængder i Vcst– og Nordgrønland i de senere år er blevet overskredet eller er blevet væsentligt overskredet. Som eksempel kan vi nævne, at der sidste år i Diskobugten var en anbefalet fangstmængde på 7.900 tons, men at der blev fanget 12.000 tons. Med andre ord er fangstmængden bare i ét enkelt område blevet overskredet med over 4.000 tons.


 


En sådan udvikling betragtes med bekymring af Naturinstituttet, og trods dette er der ikke blevet reageret væsentligt på denne tingenes tilstand. Eftersom fiskerne nu selv er begyndt at udvise bekymring for udviklingen, mener vi i SIUMUT, at der ikke er nogen vej udenom at ændre på de herskende forhold.


 


Af forskellige årsager er hellefisken forsvundet fra bestemte områder på vores vidtstrakte kyst, og vi er vidende om at dette har haft yderst negative konsekvenser for fiskerne, for familierne og for hele samfundet som helhed. 


 


Formålet med en bæredygtig udnyttelse af vore ressourcer må følges af mere målrettet handling. Også selvom det indebærer omkostninger! Vi bemærker dog at landsstyret også har taget dette alvorligt og ønsker at gøre noget.


 


Fiskeriet efter hellefisk foregår  i vidt omfang fra småjoller og hvad vi kalder mindre fartøjer, og samtidig med slæde i vinterperioden.


 


En del af disse mindre fartøjer samt joller er blevet finansieret gennem ESU, og denne fremgangsmåde har været anvendt i en række år. Dog er fiskerne i 2 af vore nordlige kommuner nu blevet afskåret fra at søge støtte derfra. Derfor har vi netop nu en anledning til at vurdere dette forhold.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   


Vi kan ikke lægge skjul på, at der i disse to kommuner eksisterer et stort behov for at forny fiskerflåden eller for at renovere dele af flåden. Dette stade, som vi i ordningen omkring hellefiskeriet nu har nået, kan af fiskere, der har hjemsted bestemte steder, betragtes som en ”straf”. Dygtige fiskere, som er en uundværlig støtte i vor eksport til udlandet, behøver en opmuntring ved at vi yder støtte til bedre og enklere fiskemetoder.


 


Vi må benytte denne lejlighed til at spørge landsstyret, hvad man agter at gøre for at rette op på de nævnte problemer, og vi vil samtidig gerne vide hvor langt man er kommet med hensyn til at introducere Fiskeribanken til Grønland?


 


Landsstyret siger i svarnotatet, at man er i besiddelse af mange licenser til hellefiskefiskeri i Nordgrønland. Dette faktum i sig selv kan vi ikke klandre hjemmestyret for, da vi også er vidende om, at en del licensindehavere ikke benytter licensen. Dersom vi skal acceptere landsstyrets tanker om begrænsninger i licensuddelingen, vil vi anbefale at man først kigger på listen af indehavere af de ubenyttede licenser.


 


Vi betragter det i SIUMUT som uomgængeligt nødvendigt at vi har en åben debat om disse forhold.


 


 


Kiista P. Isaksen


SIUMUT


Partiit oqaaseqaataat (Siumut)

UKA2004/113


26. oktober 2004


 


 


Nunatsinni sinerissap qanittuani siunissami qaleralinniarnermi ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.


(Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen)


 


Inatsisartuni ilaasortap Doris Jakobsenip, Siumut, nunatsinni sinerissap qanittuani qaleralinniarnermi siunissami ineriartortitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqalinnissamik siunnnersuutaa pillugu Siumumit ima oqaaseqaateqassaagut.


 


Inatsisartuni ilaasortap Doris Jakosenip oqallisissatut siunnersuutaa, itisuumik isummersorfigineqarsinnaasoq, soqutiginartutut pingaaruteqartutullu  Siumumi isigaarput.


 


Siumumit oqaatigissavarput nunatta avannaani kitaanilu sinerissap qanittuani pisassatut innersuussutigineqartartut ukiuni kingullerni arlariinni sipporneqartarsimanerat imaluunnit sipporujussuarneqartarsimanerat Pinngortitaleriffiup nalunaarutaani takuneqarsinnaammat. Assersuutigalugu oqaatigisinnaavarput Qeqertarsuup Tunuani (Ilulissat eqqaani) ukiumi kingullermi pisassatut innersuussutaammata 7900 tonsit, kisiannili pisarineqarlutik 12000 tons missaat. Tassa sumiiffimmi ataatsimi pisassiissutigineqartut ukiup ataatsip ingerlanerani 4000 tonsit sinnerlugit sipporneqarsimasut. 


 


Ineriartorneq tamanna Pinngortitaleriffimmit aarlerinartutut isigineqartartoq, maanna tikillugu anginerusumik qisuariarfigineqarneq ajorpoq. Aalisartulli aamma maanna aarleralutik tutsiuttalermata Siumumi isumaqarpugut piaartumik iliuuseqarnissaq avaqqunneqarsinnaajunnaartoq.


 


Qalerallit sineriassuatta ilaani tammartarnikuupput assigiinngitsunik peqquteqartumik, ilisimavarput taama pisoqartarnera aalisartunut, inoqutigiinnut inuiaqatigiinnullu sunniuteqarnerlorujus-suartarnikuusoq.


 


Pisuussutinik piujuaannartitsinermik siunertaqarneq nunatsinni ersarinnerusumik timitalertariaqalertoq Siumumi isumaqarpugut, akeqassagaluarpalluunniit! Maluginiarparpulli Naalakkersuisut taama iliornissaq aammma siunniukkaat.


 


Umiatsiaaqqat angallatillu mikinerusunik taaneqartartut atorlugit sinerissap qanittuani qaleralinniarneq angisuumik ingerlanneqarpoq, ilaatigullu ukiukkut qimussimik sikukkut.


 


Qaleralinniutit angallatit arlallit umiatsiaaqqallu ESU-mit attartorneq aqqutigalugu pissarsiarineqarnikuupput, periuserlu ukiorpanni atorneqareerpoq. Kisianni aalisartut kommunini avannaaniittuni marlussunni najugaqartut attartorsinnaanissaminnut maannakkut mattunneqaqqapput. Periarfissarlu manna aqqutigalugu periutsip tamatuma nutaamik naliliiffigineqarnissaa pisariaqarsorinarsivoq. Miserratigissanngilarput kommuneni pineqartuni aalisariutinik nutarterineq imaluunniit annertuumik aserfallatsaaliineq aamma pisariaqarluinnalernikuummat. Ullumikkut aaqqissuussineq aalisartunik sumiiffinnik aalajangersimasunik aggerfeqartunik „pillaaniarnertut“ isigineqarsinnaavoq. Aalisarluartut, nunap avammut niuerneranik ikorfartueqataasut, kaammattugassaapput periarfissanik ujarliullugit suli pitsaanerusumik oqinnerusumillu aalisalernissaat anguniarlugu.


 


Periarfissaq manna iluatsillugu apererusuppugut, ajornartorsiut qulaani taaneqartoq Naalakkersuisunit qanoq iliuuseqarfiginiarneqarnersoq, kiisalu aamma Danmarkimi Fiskeribank-ip nunatsinnut pulasinnaaneranik misissuineq sumut killinnersoq?


 


Naalakkersuisut akissuteqarnerminni oqaatigaat nunatta avannaani qaleralinniarnermi akuersissuterpassuit pigineqartut. Tamanna imminik uparuagassatut oqaatigineqarsinnaanngilaq, aamma naluneqanngimmat qaleralinniarnermik akuersissutaatillit arlallit akuersissutaatiminnik atuinngitsut. Naalakkersuisut periarfissatut isigisaat akuersissutinik ikilisaaneq pisariaqalissappat, siulliunneqarlutik misissuiffigineqarsinnaapput akuersissutiminnik atuinngitsut.


 


Aalisartut siunissaata ammasumik eqqartorneqarnissaa Siumumit pisariaqartutut isigaarput, tamannalu tunngavigalugu eqqaarusupparput aalisartut amerlavallaalersinnaanerat imminnullu akornusersuutilersinnaanerat siunissami pinngitsoorniarlugu, pisariaqalersinnaammat aalisartut ilaasa suliffinnut allanut ikaarsaartinneqarsinnaanerat eqqartulissallugu, tamatuma ullut arlaanni tikinneqarumaarnera maannangaaq takorloorsinnaagatsigu.


 


Silarsuaq inuuffigisarput sukkasuumik allanngoriartorfiuvoq. Piumasaqaatit pitsaassutsinut il.il. tunngasut sukakkaluttuinnartut takusinnaavarput, tamakkulu aamma aalisartunit malinnaaffiginissaat pisariaqaleraluttuinnartutut isikkoqarpoq.