Samling

20120913 09:26:38
Bemærkninger

4. august 2004                                                                                       EM 2004/21


 


Bemærkninger til lovforslaget


 


Almindelige bemærkninger

 


1. Indledning:


1.1. Lovforslagets hovedindhold


Lovforslaget giver nye og detaljerede regler om landsstyreformandens udskrivelse af nyvalg og dannelse af nyt landsstyre uden nyvalg.


 


Lovforslaget regulerer hvorledes et parti eller et kandidatforbund, som indgår i et landsstyre-samarbejde, kan træde ud af landsstyret.


 


Lovforslaget fjerner en uoverensstemmelse mellem den gældende lovs § 5, stk. 2, og stk. 5, og en uafklarethed mellem den gældende lovs § 5, stk. 3, og stk. 5.


 


Lovforslaget fastsætter en tidsgrænse for, hvornår landsstyreformanden senest kan udskrive nyvalg eller danne nyt landsstyre efter en fritagelse af landsstyret eller efter, at et parti eller et kandidatforbund, som indgår i et landsstyre, har meddelt, at det ønsker at udtræde af landsstyret.


 


Lovforslaget giver landstingsformanden en ny rolle i relation til undersøgelse af mulighederne for dannelse af et nyt landsstyre. 


 


1.2. Baggrund for forslaget


Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut, stillede den 16. oktober 2003 forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret (EM 2003/9).


 


Forslaget omhandlede udskrivelse af nyvalg eller dannelse af nyt landsstyre som følge af landsstyrets eller landsstyremedlemmers fritagelse eller som følge af en landsstyrekoalitions sammenbrud.


 


Forslaget blev førstebehandlet den 26. november 2003, og landsstyret anbefalede, at forslaget ikke blev vedtaget. Landsstyret oplyste, at landsstyret påregnede at fremsætte et samlet nyt lovforslag vedrørende landstingslov om landstinget og landsstyret senest til efterårssamlingen 2004. Landsstyret ville i den forbindelse vurdere landstingsmedlem Augusta Sallings forslag nærmere.


 


Arbejdet med revision af loven pågår, men en grundig gennemarbejdning kræver yderligere tid. Under debatten om Augusta Sallings forslag fremgik det, at reglerne om udskrivelse af nyvalg og dannelse af nyt landsstyre efter et landsstyresamarbejde er ophørt, er emner, der har landstingets store interesse, og at der ikke var ganske tilfredshed med de gældende regler herom.


 


På den baggrund har landsstyret fremsat et ændringsforslag bl.a. om reglerne om udskrivelse af nyvalg og dannelse af nyt landsstyre uden nyvalg.


 


1.3. Lovforberedelsen


Der er ikke foretaget høringer, idet lovforslaget alene vedrører samspillet mellem landstinget og landsstyret.


 


2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget:


2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 2, 1. pkt., at landstinget med et flertal, som udgør over halvdelen af tingets medlemmer, kan vedtage, at landsstyret eller enkelte medlemmer af landsstyret skal fritages for resten af valgperioden af andre end de i § 8, stk. 1, nævnte grunde. § 8 vedrører den situation, hvor medlemmet selv ønsker at udtræde.


 


Det fremgår af § 5, stk. 2, 2. pkt., at såfremt hele landsstyret fritages, foretages nyvalg af landsstyre på den i § 3 foreskrevne måde. § 3 beskriver, hvorledes landstinget vælger et nyt landsstyre.


 


Det fremgår af § 5, stk. 3, at såfremt enkelte medlemmer af landsstyret fritages for deres hverv eller dør, foretages efter indstilling fra landsstyreformanden valg af nyt medlem for resten af tingets valgperiode, medmindre landsstyreformanden beslutter at overføre de under det udtrædende medlem placerede anliggender til de øvrige landsstyremedlemmer.


 


Det fremgår af § 5, stk. 5, at landsstyreformanden kan udskrive nyvalg til landstinget, hvis landstinget har fritaget landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem.


 


Det fremgår af § 5, stk. 6, at landsstyreformanden udskriver nyvalg, hvis han konstaterer, at der ikke kan dannes nyt landsstyre.


 


2.1.1. Uoverensstemmelse mellem § 5, stk. 2, og stk. 5.


I § 5, stk. 2, 2. pkt., gives landstinget mulighed for at danne et nyt landsstyre i en situation, hvor landstinget har fritaget hele landsstyret.


 


Efter § 5, stk. 5, har landsstyreformanden mulighed for at udskrive nyvalg, hvis landstinget har fritaget landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem, og efter § 5, stk. 6, har landsstyreformanden pligt til at udskrive nyvalg, hvis landsstyreformanden konstaterer, at nyt landsstyre ikke kan dannes.


 


Af bemærkningerne til lovens § 5 fremgår, at landsstyreformanden har pligt til at udskrive valg, inden valgperioden udløber (stk. 7), og hvis landsstyreformanden konstaterer, at et nyt landsstyre ikke kan dannes (stk. 6). Desuden fremgår det, at landsstyreformanden kan beslutte at udskrive valg, hvis landstinget har fritaget landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem (stk. 5).


 


Det fremgår videre af bemærkningerne, at såfremt landsstyreformanden fritages, fungerer denne dog indtil en ny landsstyreformand er valgt, jf. stk. 8. Dette sammenholdt med stk. 6 betyder f.eks., at det påhviler en fungerende landsstyreformand at undersøge mulighederne for at danne et nyt landsstyre, men en fungerende landsstyreformand konstaterer også suverænt, hvornår det ikke skal anses for muligt at danne et landsstyre, således at der skal udskrives valg.


 


Endelig fremgår det af bemærkningerne, at landstinget herefter normalt ikke vil blive inddraget i beslutninger om at udskrive valg, men landsstyreformanden vil, som i andre sager, kunne konsultere landstinget, og landstinget vil selvsagt kunne udnytte sin lovgivnings-kompetence og udskrive valg ved landstingslov.


 


Der er ingen bemærkninger knyttet til lovens § 5, stk. 2.


 


Reglerne i § 5, stk. 2, og stk. 5, er således indbyrdes uforenelige, fordi der ikke både kan gives landstinget og landsstyreformanden fortrinsret til at bestemme, hvad der skal ske, når landstinget har fritaget hele landsstyret. Derfor foreslås reglerne ændret således, at denne uoverensstemmelse fjernes


 


2.1.2. Uafklarethed mellem § 5, stk. 3, og stk. 5.


I § 5, stk. 2, 1. pkt., gives landstinget mulighed for at fritage et enkelt medlem af landsstyret for resten af valgperioden af andre end de i § 8, stk. 1, nævnte grunde. § 8 vedrører den situation, hvor et medlem af landsstyret selv ønsker at udtræde.


 


I § 5, stk. 3, gives landsstyreformanden mulighed for, såfremt enkelte medlemmer af landsstyret fritages for deres hverv eller dør, at indstille valg af nyt medlem for resten af tingets valgperiode, eller at overføre de under det udtrædende medlem placerede anliggender til de øvrige landsstyremedlemmer.


 


I § 5, stk. 5, gives landsstyreformanden mulighed for at udskrive nyvalg, hvis landstinget har fritaget landsstyret eller et enkelt landsstyremedlem.


 


§ 5, stk. 3, og stk. 5, er indbyrdes uafklarede, idet reglerne ikke afgør rangfølgen mellem landsstyreformandens muligheder for at reagere ved fritagelse af et landsstyremedlem. I medfør af § 5, stk. 3, kan landsstyreformanden ved fritagelsen indstille valg af nyt medlem eller overføre medlemmets anliggender til et andet landsstyremedlem, og i medfør af § 5, stk. 5, kan landsstyreformanden udskrive nyvalg.


 


Forslaget giver en løsning på dette problem.


 


2.2. Lovforslagets udformning


Ændringsforslaget ophæver den gældende lovs § 5, stk. 2, 2. pkt., idet denne bestemmelse ikke er i overensstemmelse med den gældende lovs § 5, stk. 5. Med forslagets nye formulering af § 5, stk. 5, fastslås, at hvis landstinget har vedtaget at fritage landsstyret, kan landsstyreformanden inden 10 dage anmode landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre, jf. § 4 eller udskrive nyvalg til landstinget.


 


Med forslagets nye formulering af § 5, stk. 6, fastslås, at hvis et koalitionspartis formand eller et kandidatforbunds talsmand skriftligt meddeler landsstyreformanden og landstings-formanden, at det pågældende parti eller kandidatforbund ønsker at udtræde af landsstyret, kan landsstyreformanden, inden 10 dage efter modtagelse af en meddelelse om udtræden af landsstyret, anmode landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre, jf. § 4 eller udskrive nyvalg til landstinget.


 


Med forslagets nye bestemmelse i § 5 a, stk. 1, fastslås, at såfremt landsstyreformanden ikke inden 10 dage efter en fritagelse, jf. forslagets § 5, stk. 5, eller efter modtagelse af en meddelelse om udtræden af landsstyret, jf. forslagets § 5, stk. 6, har bedt landstingsformanden indkalde landstinget eller har udskrevet nyvalg, overlades det til landstingsformanden at undersøge mulighederne for dannelse af et nyt landsstyre.


 


Endelig fastslås i forslagets nye bestemmelse i § 5 a, stk. 2, at såfremt landstingsformanden ikke inden 10 dage, efter at forhandlingerne i medfør af stk. 1 er overladt til ham, har fundet, at nyt landsstyre vil kunne dannes, anmoder landstingsformanden omgående landsstyre-formanden om at udskrive nyvalg.


 


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige:


Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.


 


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:


Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


 


5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:


Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.


 


6. Administrative konsekvenser for borgerne:


Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.


 


7. Andre væsentlige konsekvenser:


Forslaget har ikke andre væsentlige konsekvenser.


 


8. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre:


Forslaget har ingen konsekvenser for Rigsfællesskabet og selvstyre.


 


9. Høring af myndigheder og organisationer:


Der er ikke foretaget høringer, idet lovforslaget alene vedrører samspillet mellem landstinget og landsstyret.


 


 


  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 


Til § 1

 


Til nr. 1


Den 3. november 2003 vedtog landstinget at ændre § 3, stk. 1, således, at bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., : ”Landsstyret består af en landsstyreformand og fra 2 til 6 landsstyremedlemmer” udgik.


 


I overensstemmelse hermed foreslås § 3, stk. 3, ændret, således, at antallet af landsstyre-medlemmer også udgår af § 3, stk. 3. Dette blev ved en fejl ikke konsekvensrettet i 2003.


 


Til nr. 2


Med forslaget ophæves § 5, stk. 2, 2. pkt. i den gældende lov. Forslagets bestemmelse i § 5, stk. 2, svarer herefter til den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, 1. pkt.


 


Efter den gældende lovs § 5, stk. 2, 2. pkt., skal der foretages nyvalg af landsstyre, såfremt landstinget fritager hele landsstyret. Der indføres i forslagets ændring nr. 3 nye regler for den situation, at hele landsstyret fritages.


 


Den gældende lovs § 5, stk. 2, 2. pkt., foreslås således ophævet, da § 5, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5, er indbyrdes uforenelige. Der henvises til bemærkningerne under 2.1. Gældende ret og 2.1.1. Uoverensstemmelse mellem § 5, stk. 2, og stk. 5.


 


Forslaget indebærer, at landsstyreformanden gives fortrinsret til at udskrive nyvalg, hvis landstinget har fritaget landsstyret, således som det er forudsat i den gældende lovs § 5, stk. 5.


 


Forslaget indebærer dermed, at landstinget ikke automatisk efter en fritagelse af landsstyret foretager nyvalg af landsstyret, således som det tilsyneladende er forudsat i den gældende lovs § 5, stk. 2, 2. pkt.


 


Denne fortrinsret for landsstyreformanden må også anses at være hensigten efter den gældende retstilstand, jf. bemærkningerne til § 5, hvoraf fremgår: ”Fritages landsstyre-formanden, fungerer denne dog indtil ny er valgt, jf. stk. 8 og dette sammenholdt med stk. 6 betyder f.eks., at det påhviler en fungerende landsstyreformand at undersøge mulighederne for at danne et nyt landsstyre, men en fungerende landsstyreformand konstaterer også suverænt, hvornår det ikke skal anses for muligt at danne et landsstyre, således at der skal udskrives valg. Landstinget vil herefter normalt ikke blive inddraget i beslutninger om at udskrive valg, men landsstyreformanden vil, som i andre sager kunne konsultere landstinget og landstinget vil selvsagt kunne udnytte sin lovgivningskompetence og udskrive valg ved landstingslov.”.


 


Fortrinsretten for landsstyreformanden synes også at være i overensstemmelse med den gældende § 5, stk. 6, hvoraf fremgår, at landsstyreformanden udskriver nyvalg, hvis han konstaterer, at der ikke kan dannes et nyt landsstyre.


 


Landsstyreformandens fortrinsret ved en fritagelse af  landsstyret må anses som en naturlig følge af, at landsstyreformanden er den, der sidst har kunnet samle et parlamentarisk flertal bag sig. Det vil forrykke den balance mellem landsting og landsstyre, som er grundstenen i landets parlamentariske model, såfremt landsstyreformandens fortrinsret afskæres.


 


Grundlovens § 32, stk. 2, fastslår, at Kongen til enhver tid kan udskrive nyvalg. Dette fortolkes således, at Statsministeren i medfør af denne bestemmelse kan udskrive nyvalg også inden udløbet af valgperioden. Det fremgår af bemærkningerne til Grundloven, at der er tale om et regeringsprærogativ, som ikke retligt kan begrænses ved lovgivning eller politiske aftaler.


 


Denne grundlovssikrede ret for Statsministeren til altid at kunne udskrive nyvalg i utide bør også lægges til grund som fortolkningsmoment ved vurderingen af landsstyreformandens muligheder for at udskrive nyvalg.


 


Til nr. 3


Forslagets nye formulering af § 5, stk. 5, er en delvis videreførelse af § 5, stk. 5, i den gældende lov, hvorefter landsstyreformanden kan udskrive nyvalg, hvis landstinget har fritaget landsstyret. Det foreslås desuden præciseret, at landsstyreformanden, som alternativ til udskrivelse af nyvalg, har mulighed for at danne et nyt landsstyre.


 


Således som det nye forslag er formuleret, ophæves den udtrykkelige bestemmelse om landsstyreformandens mulighed for at udskrive nyvalg til landstinget som følge af landstingets fritagelse af et enkelt medlem af landsstyret. Da landsstyreformanden antages altid at have denne ret, er der ikke behov for en særlig regel herom i forbindelse med, at landstinget fritager et medlem af landsstyret.


 


Der er en indbyrdes uafklarethed imellem § 5, stk. 3, og stk. 5. Der henvises til bemærkningerne under 2.1. Gældende ret og 2.1.2. Uafklarethed mellem § 5, stk. 3, og stk. 5.


 


Med den gældende retstilstand kan landsstyreformanden, efter en fritagelse af et landsstyremedlem, vælge mellem at udskrive nyvalg, at indstille et nyt landsstyremedlem eller at ændre ressortfordelingen i landsstyret.


 


Der ses ikke at være er gjort op med den indbyrdes rangfølge mellem landsstyreformandens muligheder. Dette foreslås afklaret, særligt under hensyn til den nye bestemmelse, der foreslås indsat som § 5 a. Heri overlades det til landstingsformanden at undersøge mulighederne for at danne et nyt landsstyre, såfremt landsstyreformanden efter en fritagelse eller opløsning af landsstyret ikke inden 10 dag udskriver nyvalg eller danner et nyt landsstyre.


 


Den omstændighed, at der udtrykkes mistillid mod et enkelt landsstyremedlem, bør ikke medføre, at landsstyreformanden skal udskrive nyvalg eller undersøge mulighederne for at danne nyt landsstyre. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt eller naturligt, at landsstyret ikke kan fortsætte sit virke, blot fordi der er udtrykt mistillid over for et landsstyremedlem. I en sådan situation er det hensigtsmæssigt, at der kan vælges et nyt medlem til landsstyret, således som det fremgår af lovens § 5, stk. 3.


 


Der er stadig mulighed for, at landstinget kan udtrykke mistillid mod et enkelt landsstyremedlem, jf. § 5, stk. 2, og stk. 3, og mod landsstyreformanden, jf. § 5, stk. 4. Mistillid mod landsstyreformanden medfører, at landsstyret som helhed skal træde tilbage, jf. § 5, stk. 4.


 


Såfremt et flertal i landstinget finder, at mistillid mod et landsstyremedlem bør medføre, at landsstyret som helhed ikke bør fortsætte, kan flertallet udtrykke mistillid mod landsstyreformanden eller landsstyret. Dermed vil flertallet kunne opnå, at der enten indledes forhandlinger om dannelse af  et nyt landsstyre eller udskrives valg.


 


Det vil herefter fremgå af forslagets nye bestemmelser i § 5, stk. 5, og § 5 a, hvad der skal ske, såfremt hele landsstyret fritages. 


 


Der foreslås indsat en tidsgrænse på 10 dage for landsstyreformandens overvejelser. Inden 10 dage efter fritagelsen kan landsstyreformanden således anmode landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre eller udskrive nyvalg.


Landstingsmedlem Augusta Salling foreslog under EM2003/9, at landsstyreformanden straks efter en fritagelse skulle udskrive nyvalg. Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at nyvalg således skulle udskrives i umiddelbar forlængelse af et mistillidsvotum.


 


Det foreslås, at der gives landsstyreformanden en frist på 10 dage. Der er lagt vægt på, at landstinget for det meste kun er samlet to gange om året. Det kan derfor være vanskeligt på forhånd at vurdere, om den løbende politiske debat lægger op til, at der kan samles et flertal for et mistillidsvotum mod landsstyret. Et mistillidsvotum vil således ofte blive fremsat med kort varsel. Et ønske blandt medlemmer af landstinget om fritagelse af landsstyret vil derfor ikke altid være kendt, før der fremsættes et mistillidsvotum i landstinget


 


Det er væsentligt, at landsstyreformanden får den fornødne tid til at overveje, om der skal udskrives nyvalg. Det er en stor og omkostningstung beslutning at udskrive nyvalg. Det er helt afgørende, at der er rimelig tid til at overveje den beslutning. Der skal også være tid til, at landsstyreformanden kan vurdere, om der eventuelt kan dannes et nyt landsstyre med de af landstingets medlemmer, der ikke har stemt for fritagelse. Det er ikke hensigtsmæssigt, at denne vurdering skal foretages i umiddelbar forlængelse af et mistillidsvotum. En så kort frist kan medføre udskrivelse af nyvalg, selvom det ikke tilbundsgående har været undersøgt, om der vil kunne dannes et nyt landsstyre.


 


En fritagelse vil foregå ved en afstemning under en landstingssamling, og fritagelsestids-punktet vil dermed ikke kunne drages i tvivl. Inden 10 dage skal forstås som ”inden udløbet af den tiende dag efter en fritagelse”. Alle dage tæller med, herunder også lørdage, søndage og helligdage, men ikke selve dagen for fritagelsen.


 


Landsstyreformanden kan, på et hvilket som helst tidspunkt indenfor fristen på 10 dage, meddele landstingets formand, at han ikke ønsker at udskrive nyvalg eller danne et nyt landsstyre. I så fald overgår ledelsen af forhandlingerne til landstingsformanden.


 


Der er ingen formkrav for landsstyreformandens anmodning til landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre eller for landsstyre-formandens meddelelse om udskrivelse af nyvalg. Det må dog forudsættes, at anmodningen eller meddelelsen foreligger på en måde, så den kan dokumenteres.


 


Forslaget giver landsstyreformanden fortrinsret til at udskrive nyvalg eller danne et nyt landsstyre, jf. bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 2.   


 


Til nr. 4


Forslagets nye formulering af § 5, stk. 6, er en delvis videreførelse og udbygning af bestemmelsen i den gældende lovs § 5, stk. 6. Det fremgår af den gældende bestemmelse, at landsstyreformanden udskriver nyvalg, hvis han konstaterer, at nyt landsstyre ikke kan dannes.


Det foreslås, at det specifikt nævnes, at et koalitionspartis formand eller et kandidatforbunds talsmand kan meddele, at det pågældende parti eller kandidatforbund ønsker at udtræde af landsstyret. Et koalitionspartis formand eller et kandidatforbunds talsmand kan også være landsstyreformanden, såfremt landsstyreformanden samtidig er formand for partiet eller talsmand for kandidatforbundet.


 


Det foreslås, at meddelelsen om udtræden af landsstyret skal være formbunden. Meddelelsen skal være skriftlig af hensyn til den efterfølgende dokumentation for, hvornår et ønske om at udtræde af landsstyret er fremsat, og hvornår landsstyreformandens betænkningstid udløber.


 


Meddelelsen skal gives til både landsstyreformanden og landstingsformanden, ligeledes af hensyn til fastlæggelse af tidspunktet for udløbet af landsstyreformandens overvejelser.


 


Det foreslås endvidere, at landsstyreformanden, inden 10 dage efter modtagelse af en meddelelse om udtræden af landsstyret, kan anmode landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre, jf. § 4 eller udskrive nyvalg til landstinget.


 


Landstingsmedlem Augusta Salling foreslog under EM2003/9, at landsstyreformanden straks efter en meddelelse om udtræden af landsstyret skulle udskrive nyvalg. Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at der i denne situation kunne accepteres en vis forsinkelse på op til et døgn, inden landsstyreformanden meddelte landstingsformanden, at han ønskede at udskrive nyvalg.


 


Det foreslås, at der gives landsstyreformanden en frist på 10 dage. En tilkendegivelse om udtræden af landsstyret vil for det meste ikke komme uden forudgående tegn herpå, enten internt mellem partiers eller kandidatforbunds talsmænd eller i form af offentlige udtalelser. Landsstyreformanden bør imidlertid også i denne situation have 10 dage til sine overvejelser. Der bør være den fornødne tid til at undersøge, om der kan dannes et nyt landsstyre med andre partier eller kandidatforbund i landstinget. Sådanne undersøgelser bør først indledes, efter et landsstyresamarbejde er konstateret ophørt.


 


En meget kort frist kan medføre, at der, allerede inden et landsstyresamarbejde er ophørt, bliver iværksat undersøgelser og indledt forhandlinger med andre partier eller kandidat-forbund. Det bør undgås, at landsstyrets parter, inden et landsstyresamarbejde er ophørt, føler sig nødsaget til hver for sig at begynde at forhandle til anden side, fordi fristen er for kort. En sådan situation kan skabe unødig tvivl om landsstyresamarbejdets holdbarhed. En meget kort frist kan også medføre udskrivelse af nyvalg, selvom det ikke tilbundsgående har været undersøgt, om der vil kunne dannes et nyt landsstyre uden at afholde nyvalg.


 


Der er ingen formkrav for landsstyreformandens anmodning til landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre eller for landsstyreformandens meddelelse om udskrivelse af nyvalg. Det må dog forudsættes, at anmodningen fremkommer på en måde, så den efterfølgende kan dokumenteres.


 


Omkring fortolkningen af 10 dages fristen henvises til bemærkningerne til ændrings-forslagets nr. 3.


 


Forslaget giver landsstyreformanden fortrinsret til at danne nyt landsstyre eller udskrive nyvalg, jf. bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 2.


 


Til nr. 5


Der foreslås indsat en ny bestemmelse som § 5 a.


 


I § 5 a, stk. 1, overlades det  til landstingsformanden at undersøge mulighederne for dannelse af et nyt landsstyre, såfremt landsstyreformanden ikke inden 10 dage efter den situation, der er beskrevet i forslagets § 5, stk. 5, eller stk. 6, har anmodet landstingsformanden om at indkalde landstinget med henblik på dannelse af et nyt landsstyre eller har udskrevet nyvalg.


 


Landstingsformanden får en ny rolle i forbindelse med forsøg på at danne et nyt landsstyre. Dels skal formanden påse, at han inden de 10 dage af landsstyreformanden får overladt forhandlingsretten til at danne et nyt landsstyre, dels skal han herefter undersøge mulighederne for dannelse af et nyt landsstyre.


 


Landsstyreformanden overlader det til landstingsformanden at undersøge mulighederne for dannelse af et nyt landsstyre. Ordet ”overlader” forudsætter en bevidst handling eller tilkendegivelse fra landsstyreformandens side. Landstingsformanden kan ikke gå i gang med at danne et nyt landsstyre, alene fordi han mener, at landsstyreformandens 10 dages frist er udløbet. Selve overleveringen af opgaven er imidlertid ikke formbunden.


 


Efter opgaven med dannelse af et nyt landsstyre er overladt til landstingsformanden, er landsstyreformanden ligestillet med de øvrige landstingsmedlemmer i et forsøg på at danne nyt landsstyre. Forhandlingerne ledes nu af landstingsformanden. Landsstyreformandens fortrinsret til at udskrive nyvalg eller danne et nyt landsstyre er udløbet efter de 10 dage.


 


Omkring fortolkningen af 10 dages fristen henvises til bemærkningerne til ændrings-forslagets nr. 3.


 


I § 5 a, stk. 2, fastsættes, at landstingsformanden omgående skal anmode landsstyreformanden om at udskrive nyvalg, såfremt landstingsformanden ikke inden 10 dage efter forhandlingerne i medfør af stk. 1 er overladt til ham, har fundet, at et nyt landsstyre vil kunne dannes.


 


Fristen på 10 dage for landstingsformandens undersøgelser er i overensstemmelse med landstingsmedlem Augusta Sallings forslag under EM 2003/9. Dette forslag er beskrevet under 1.2. Baggrund for forslaget og under bemærkninger til ændringsforslagets nr. 3. 


 


Omgående skal forstås som uden unødigt ophold og dermed senest dagen efter fristens udløb.


Landstingets formand kan, på et hvilket som helst tidspunkt inden for fristen på 10 dage, bede landsstyreformanden om at udskrive nyvalg, såfremt han finder, at et nyt landsstyre ikke kan dannes.


 


Landsstyreformanden skal på anmodning fra landstingsformanden udskrive nyvalg til landstinget, såfremt landstingsformanden har fundet, at et nyt landsstyre ikke vil kunne dannes.


 

Til § 2

 


Det foreslås, at landstingsloven træder i kraft den 1. december 2004.


 


 


 



Nassuiaatit

4 . august 2004                                                                                                    UKA 2004/21


 


Inatsisissatut siunnersuummut nassuiaatit


 


Nalinginnaasumik nassuiaatit

 


1. Aallaqqaasiut:


1.1. Inatsisissatut siunnersuutip pingaarnerusumik imai


Inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisut siulittaasuata nutaamik qinersisitsinissaanut aammalu nutaamik qinersisitsinngikkaluarluni nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaanut malittarisassanik periarfissiivoq.


 


Inatsisissatut siunnersuummi partii kattusseqatigiilluunniit Naalakkersuisuni suleqataasut Naalakkersuisuni atuukkunnaarsinnaanerat aaqqiivigineqarpoq.


 


Inatsisissatut siunnersuummi inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 2-p, aamma imm. 5-ip akornanni, aammalu inatsimmi atuuttumi § 5-imi, imm. 3-p, aamma imm. 5-ip akornanni naapertuutinngitsoqarnera peerneqarpoq.


 


Partiip kattusseqatigiilluunniit Naalakkersuisuni suleqataasut Naalakkersuisunit atuukkunnaarniarlutik nalunaaruteqarpata Naalakkersuisut siulittaasuat kingusinnerpaamik qaqugukkut nutaamik qinersisitsisinnaanersoq imaluunniit Naalakkersuisut atuukkunnaarnerisa kingornagut Naalakkersuisunngortitsisinnaaneranut piffissamut killissarititaq inatsisissatut siunnersuutikkut aalajangersarneqarpoq.


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissat misissorneqarnissaat eqqarsaatigalugu Inatsisartut siulittaasuata nutaamik inissisimalernera Inatsisissatut siunnersuutikkut periarfissinneqarpoq. 


 


1.2. Siunnersuummut tunngavigineqartoq


Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling, Atassut, 16. oktober 2003-mi Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allannguuteqartinnissaanik siunnersuuteqarpoq (UKA 2003/9).


 


Siunnersuut Naalakkersuisut imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisooqatigiit isasoornerisa kingunerannik Naalakkersuisunik nutaanik qinerseqqittoqartarneranik pilersitsisoqartarneranilluunniit imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortat atuukkunnaarsinneqartarnissaannik imaqarpoq.


 


Siunnersuut 26. november 2003-mi siullermeerlugu oqaluuserineqarpoq, Naalakkersuisullu siunnersuut akuerineqassanngitsoq kaammattuutigalugu. Naalakkersuisut nalunaarutigaat, Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut ataatsimoortoq kingusinnerpaamik 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi saqqummiunneqarumaartoq Naalakkersuisut naatsorsuutigigaat. Tassunga atatillugu Inatsisartunut ilaasortap Augusta Sallingip siunnersuutaa Naalakkersuisut erseqqinnerusumik naliliiviginiarpaat.


 


Inatsimmik misissuineq ingerlavoq, tamakkerluguli peqqissaartumik suliarinissaa suli piffissartornarnerussalluni. Augusta Sallingip siunnersuutaata oqaluuserinerani paasinarsivoq, Naalakkersuisut atuukkunnaarnerisa kingunerannik Naalakkersuisussanik nutaanik qinersineq pilersitsinerlu pillugit malittarisassat Inatsisartunit assorsuaq soqutigineqartut, aammalu tamanna pillugu malittarisassat naammagisimaarneqarluinnanngikkaluartut.


 


Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut ilaatigut Naalakkersuisussanik nutaanik qinersineq pilersitsinerlu pillugit malittarisassat allannguutissaattut siunnersuut saqqummiupaat.


 


1.3. Inatsisissamik piareersaaneq


Tusarniaanerit pinngillat, pissutigalugu inatsisissatut siunnersuut taamaallaat Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suleqatigiinnermut tunngammat.


 


2. Inatsisissatut siunnersuummi immikkoortunut pingaarnernut nassuiaat:


2.1. Inatsit atuuttoq

Inatsisartut ilaasortamik affaat sinnerlugit amerlanerusunik amerlanerussuteqarnermikkut Naalakkersuisut imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat § 8-mi, imm. 1-imi tunngavissatut taaneqartut saniatigut piffissap qinigaaffiup sinneranut atuukkunnaarsinneqarnissaannut akuersissuteqarsinnaasut § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiinni siullerni takuneqarsinnaavoq. § 8 ilaasortap nammineq kissaateqarnermigut tunuarnissaanut tunngavoq.


 


Naalakkersuisut tamakkerlutik atuukkunnaarsinneqarpata nutaanik Naalakkersuisunngortitsineq § 3-mi periaasissatut peqqussutigineqartoq malillugu pissasoq § 5, imm. 2-mi, oqaaseqatigiit aappaanni takuneqarsinnaavoq. § 3-mi Inatsisartut nutaanik Naalakkersuisussanik qanoq qinersissanersut nassuiarneqarpoq.


 


Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat atuuffimminnit tunuartinneqarpata toquppataluunniit ilaasortallu tunuartup suliassaqarfii Naalakkersuisunut ilaasortanut allanut Naalakkersuisut siulittaasuata inissinngippagit Naalakkersuisunut siulittaasup inassuteqarnera malillugu Inatsisartunut qinigaaffiup sinneranut nutaamik ilaasortassaq qinerneqassasoq § 5, imm. 3-mi takuneqarsinnaavoq.


 


Inatsisartut Naalakkersuisunik imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortamik atuukkunnaarsitsippata Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsisinnaasoq § 5, imm. 5-imi takuneqarsinnaavoq. 


 


Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissaq pisinnaanngitsoq paasiguniuk Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsissasoq § 5, imm. 6-imi takuneqarsinnaavoq.


 


2.1.1. § 5-ip, imm. 2-p, aamma imm. 5-ip akornanni naapertuutinngitsoqarnera


Naalakkersuisunik tamarmiusunik Inatsisartut atuukkunnaarsitsippata Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissamut Inatsisartut § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaanni periarfissinneqarput.  


 


Naalakkersuisunik imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortamik Inatsisartut atuukkunnaarsitsippata § 5, imm. 5 naapertorlugu Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinissaminut periarfissinneqarpoq aammalu § 5, imm. 6 naapertorlugu Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsinissaq pisinnaanngitsoq Naalakkersuisut siulittaasuata paasiguniuk Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinissaminut pisussaatinneqarpoq.


 


Inatsimmi § 5-imut nassuiaatini takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut siulittaasuat piffissap qinigaaffiup naannginnerani qinersisitsinissaminut pisussaatinneqartoq (imm. 7), aammalu Naalakkersuisut siulittaasuata paasippagu nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq pisinnaanngitsoq (imm. 6). Aammattaaq takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut siulittaasuat qinersisitsinissaminik aalajangersinnaasoq, Inatsisartut Naalakkersuisunik imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortamik atuukkunnaarsitsippata (imm. 5).


 


Nassuiaatini aammattaaq takuneqarsinnaavoq Naalakkersuisut siulittaasuat atuukkunnaarsinneqarpat, taamaattorli Naalakkersuisunut siulittaasup nutaap qinigaanissaata tungaanut taanna atuutissalluni, tak. imm. 8. Tamanna assersuutigalugu imm. 6-imut naleqqiukkaanni imaappoq Naalakkersuisut siulittaasuata atuuttup nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissat misissussallugit pisussaaffigigaa, kisianni Naalakkersuisunut siulittaasuugallartup aamma kisimi aalajangiiffigisinnaavaa Naalakkersuisunik pilersitsinissaq pisinnaanngitsoq taamaattumillu nutaamik qinersisitsisoqartariaqartoq. 


 


Kiisalu nassuiaatini takuneqarsinnaavoq qinersisitsinissamut aalajangernernut Inatsisartut nalinginnaasumik ilanngunneqassanngitsut, Naalakkersuisulli siulittaasuata, suliassani allanisulli, Inatsisartut oqaloqatigisinnaagai, Inatsisartullu inatsisiliornissamut pisinnaatitaanertik pissusissamisoortumik atorsinnaagaat, taamalu Inatsisartut inatsisaatigut qinersisitsillutik. 


 


Inatsimmi § 5, imm. 2-mut attuummassutilinnik nassuiaateqanngilaq.


 


Taamaattumik § 5-imi, imm. 2-mi aamma imm. 5-imi malittarisassat imminnut ataqatigiissinneqarsinnaanngillat, tassa Naalakkersuisunik tamarmiusunik Inatsisartut atuukkunnaarsitsippata qanoq pisoqarnissaanik Inatsisartut Naalakkersuisullu siulittaasuat aalajangiinissaminnut immikkoorlutik salliusussaatinneqarsinnaanngimmata. Taamaattumik taamatut naapertuutinngitsoqarnera peerniarlugu malittarisassat allanngortinneqassasut siunnersuutigineqarpoq.


 


2.1.2. § 5-ip, imm. 3-p, aamma imm. 5-ip akornanni erseqqinngitsoqarnera


Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat, ilaasortap tunuarnissani nammineq kissaatigippagu, § 8, imm. 1-imi tunngavissatut taaneqartut saniatigut piffissap qinigaaffiup sinneranut atuukkunnaarsinnissaannut § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiinni siullerni Inatsisartut periarfissinneqarput. Naalakkersuisunut ilaasortap tunuarnissaminik nammineq kissaateqarneranut § 8 tunngavoq.


 


Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat atuuffimminnit tunuarpata toquppataluunniit ilaasortallu tunuartup suliassaqarfii Naalakkersuisunut ilaasortanut allanut Naalakkersuisut siulittaasuata inissinngippagit Inatsisartunut qinigaaffiup sinneranut ilaasortassamik nutaamik inassuteqarnissaminut Naalakkersuisut siulittaasuat § 5, imm. 3-kkut periarfissinneqarpoq.


 


Naalakkersuisunik imaluunniit Naalakkersuisunut ilaasortamik ataatsimik Inatsisartut atuukkunnaarsitsippata Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinissaminut § 5, imm. 5-ikkut periarfissinneqarpoq.


 


§ 5-imi, imm. 3 aamma imm. 5 imminnut naapertuutinngillat, taamaanneranut pissutaavoq naalakkersuisunut ilaasortamik atuukkunnaarsitsinermi naalakkersuisut siulittaasuata qisuariaateqarnissaminut periarfissai oqartussaasut tulleriinneri pillugit malittarisassatigut aalajangiiffigineqanngimmat. Atuukkunnaartoqarneratigut § 5, imm. 3 malillugu nutaatut ilaasortassaq Naalakersuisut siulittaasuata inassutigisinnaavaa imaluunniit ilaasortap suliassaqarfii Naalakkersuisunut ilaasortamut allamut nuussinnaallugit, aammalu § 5, imm. 5 malillugu Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsisinnaalluni.  


 


Siunnersuummi ajornartorsiut tamanna aaqqiivigineqarpoq. 


 


2.2. Inatsisissatut siunnersuutip ilusilersornera


Allannguutissatut siunnersuutikkut inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaat atorunnaarsinneqarput, tamatumunnga pissutaavoq aalajangersakkap taassuma inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 5-imut naapertuutinnginnera. Siunnersuutikkut § 5, imm. 5-ip nutaamik oqaasertaliorneratigut aalajangersarneqarpoq Naalakkersuisut atuukkunnaarnissaat Inatsisartunit akuersissutigineqarsimappat nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq siunertaralugu, tak. § 4, ullut qulit qaangiutsinnagit Inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginnissinnaasoq imaluunniit Inatsisartunut nutaamik qinersisitsissasoq.


 


Siunnersuutikkut § 5, imm. 6-ip nutaamik oqaasertaliorneratigut aalajangersarneqarpoq partiip naalakkersuisooqataasup siulittaasuata imaluunniit kattusseqatigiit oqaaseqartartuata partiip kattusseqatigiilluunniit pineqartut Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissaat kissaatigalugu Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartullu siulittaasuat allakkatigut nalunaarfigippagit Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissamik nalunaarutip tiguneraniit ullut qulit qaangiutsinnagit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq siunertaralugu, tak. § 4, inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginnissasoq imaluunniit Inatsisartunut nutaamik qinersisitsissasoq.


 


Siunnersuutikkut aalajangersakkakkut nutaakkut § 5 a, imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq atuukkunnaarsitsinerup, tak. § 5, imm. 5, imaluunniit Naalakkersuisuniit atuukkunnaarnissamik nalunaarutip, tak. § 5, imm. 6, tigunerata kingorna ullut qulit qaangiutsinnagit inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginninngippat imaluunniit nutaamik qinersisitsinngippat, nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissat misissornissaat Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortinneqassasoq.


 


Kiisalu siunnersuutikkut aalajangersakkakkut nutaakku § 5 a, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq Inatsisartut siulittaasuata isumaqatigiinniarnerit imm. 1 naapertorlugu imminut isumagisassanngortinneqarnerisa kingorna ullut qulit qaangiutsinnagit nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanngitsoq Inatsisartut siulittaasuat isumaqaruni, Inatsisartut siulittaasuata erngerluni Naalakkersuisut siulittaasuat piumaffigissavaa nutaamik qinersisitseqqullugu.


 


3. Pisortaqarfinnut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat:


Siunnersuut pisortaqarfinnut aningaasaqarnikkut allaffissornikkulluunniit kinguneqassanngilaq.


 


4. Inuussutissarsiuteqartunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu kingunerisassat:


Siunnersuut inuussutissarsiuteqartunut aningaasaqarnikkut allaffissornikkulluunniit kinguneqassanngilaq.


 


5. Avatangiisinut pinngortitamullu tunngasumik kingunerisassat:


Siunnersuut avatangiisinut pinngortitamullu tunngasunut kinguneqassanngilaq.


 


6. Innuttaasunut allaffissornikkut kingunerisassat:


Siunnersuut innuttaasunut allaffissornikkut kinguneqassanngilaq.


 


7. Kingunerisassat pingaarutillit allat:


Siunnersuut pingaarutilinnik allanik kinguneqassanngilaq.


 


8. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasut:


Siunnersuut Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu kinguneqassanngilaq.


 


9. Oqartussaasut kattuffeqarfiillu tusarniaavigineqarnerat:


Tusarniaanerit pinngillat, pissutigalugu inatsisissatut siunnersuut taamaallaat Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni suleqatigiinnermut tunngammat.


 


Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

 


  § 1-imut

 


Nr. 1-imut


3. november 2003-mi § 3, imm. 1 allanngortinneqassasoq Inatsisartut akuersissutigaat, taamaalilluni imm. 1-imi oqaaseqatigiit aappaa aalajangersagaq: ”Naalakkersuisut tassaapput Naalakkersuisut siulittaasuat aamma Naalakkersuisunut ilaasortat marlunniit arfinilinnut” peerneqarluni.


 


Tamanna naapertorlugu matumuuna § 3, imm. 3 allangortinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq, taamaalilluni Naalakkersuisunut ilaasortat amerlassusissaat § 3, imm. 3-mit aamma peerneqarluni. Tamanna kukkussuteqarnikkut 2003-mi iluarsineqarsimanngilaq.


 


Nr. 2-mut


Siunnersuutikkut inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaat peerneqarpoq. Taamaalilluni siunnersuutikkut § 5, imm. 2-mi aalajangersagaq § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiinni siullerni aalajangersakkamut atuuttumut naapertuutilerpoq.


 


Naalakkersuisunik tamarmiusunik Inatsisartut atuukkunnaarsitsippata inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 2-mi oqaaseqaatigiit aappaanni aalajangersagaq malillugu Naalakkersuisunik nutaanik qinersineqassaaq. Naalakkersuisut tamarmiusut atuukkunnaarsinneqarnerisigut malittarisassat siunnersuummi allannguut nr. 3-kkut pilersinneqarput.


 


Taamaattumik inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaat atorunnaarsinneqassasut siunnersuutigineqarpoq, tassa § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaat aamma imm. 5 imminnut naapertuutinngimmata. Qulequttanut 2.1. Inatsit atuuttoq aamma 2.1.1. § 5-ip, imm. 2-p, aamma imm. 5-ip akornanni naapertuutinngitsoqarnera nassuiaatit innersuutigineqarput.


 


Inatsisartut Naalakkersuisunik atuukkunnaarsitsippata nutaamik qinersisitsinissamut Naalakkersuisut siulittaasuata salliutinneqartussaanera siunnersuutip kingunerissavaa, soorlu tamanna inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 5-imi tunngavissaatitaasoq.


 


Taamaalilluni Naalakkersuisut atuukkunnaarsinneqarnerisa kingorna Inatsisartut ingerlaannartumik Naalakkersuisunik nutaanik qinersisinnaannginnerat siunnersuutip kingunerissava, soorlu tamanna inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 2-mi oqaaseqatigiit aappaanni tunngavissaatitaasorinartoq. 


 


Naalakkersuisut siulittaasuata taamatut salliusussaatitaanera inatsit atuuttoq malillugu aamma siunertarineqartoq naatsorsuuttariaqarpoq, tak. § 5-imut nassuiaatit, taakkunani takuneqarsinnaavoq: ”Naalakkersuisut siulittaasuat atuukkunnaarsinneqarpat, taamaattorli Naalakkersuisunut siulittaasup nutaap qinigaanissaata tungaanut taanna atuutissalluni, tak. imm. 8, tamannalu assersuutigalugu imm. 6-imut naleqqiukkaanni imaappoq Naalakkersuisut siulittaasuata atuuttup nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissat misissussallugit pisussaaffigigaa, kisianni Naalakkersuisunut siulittaasuugallartup aamma kisimi aalajangiiffigisinnaavaa Naalakkersuisunik pilersitsinissaq pisinnaanngitsoq taamaattumillu nutaamik qinersisitsisoqartariaqartoq. Matuma kingorna qinersisitsinissamut aalajangernernut Inatsisartut nalinginnaasumik ilanngunneqassanngillat, Naalakkersuisulli siulittaasuata, suliassani allanisulli, Inatsisartut oqaloqatigisinnavai, Inatsisartullu inatsisiliornissamut pisinnaatitaanertik pissusissamisoortumik atorsinnaavaat, taamalu Inatsisartut inatsisaatigut qinersisitsillutik.”


 


Naalakkersuisut siulittaasuata salliutinneqartussaanera aammattaaq § 5, imm. 6-imut naapertuuttutut isumaqarfiginarpoq, tassani takuneqarsinnaavoq nutaanik Naalakkersuisunnngortitsisoqarsinnaanngitsoq paasiguniuk Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsissasoq.


 


Naalakkersuisunik atuukkunnaarsitsinermi Naalakkersuisut siulittaasuata salliutinneqartussaaneranut tunngavissaavoq Naalakkersuisut siulitaasuat tassaammat inatsisartuni amerlanerussuteqartunik tunuliaqutarluni kingulliulluni katersuisinnaasimasoq. Naalakkersuisut siulittaasuata salliutinneqartussaajunnaarnera Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni oqimaaqatigiissitsinermik, nunatsinni inatsisartoqarnermi tunngaviulluinnartumik, allanngortitsissaaq.


 


Inatsisit tunngaviusut § 32-anni, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq Kunngi sukkulluunniit nutaamik qinersisitsisinnaasoq. Tamanna ima paasineqartussaavoq aalajangersagaq taanna malillugu Statsministeri nutaamik qinersisitsisinnaasoq, aamma piffissaq qinigaaffik suli naanngikkaluartorluunniit. Inatsisit tunngaviusunut nassuiaatini takuneqarsinnaavoq tamatumani naalakkersuinikkut salliutitsinissaq pineqartoq, inatsisit eqqarsaatigalugit inatsisiliornikkut politikkikkulluunniit isumaqatigiissutitigut killilersorneqarsinnaanngitsoq.


 


Statsministerip maanaannakkut nutaamik qinersisitsisinnaatitaanera atuuttuartoq inatsisit tunngaviusutigut qulakkeerneqartoq aamattaaq Naalakkersuisut siulittaasuata nutaamik qinersisitsisinnaanissaminut periarfissaasa misissuiffigineqarnissaannut nassuiaatissatut tunngavigineqartariaqarpoq.


 


Nr. 3-mut


Siunnersuummi § 5, imm. 5-ip nutaamik oqaasertaliornera ilaatigut inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 5-imik ilaannakortumik ingerlatseqqinneruvoq, taamaalilluni Inatsisartut Naalakkersuisunik atuukkunnaarsitsippata Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsisinnaalluni. Tamatuma saniatigut siunnersuutigineqarpoq erseqqissarneqassasoq Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinissamut taarsiullugu nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaminut periarfissaqassasoq.


 


Siunnersuutip taamatut nutaamik oqaasertaliorneratigut Naalakkersuisunut ilaasortamik Inatsisartut atuukkunnaarsitsinerisa kinguneranik Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartunut nutaamik qinersisitsinissaminut periarfissaa pillugu erseqqissumik aalajangersagaq peerneqarpoq. Naalakkersuisut siulittaasuat tamatigut taamatut pisinnaatitaaffeqartoq isumaqarfigineqarmat Naalakkersuisuni ilaasortamik Inatsisartut atuukkunnaarsitsinerannut atatillugu tamanna pillugu immikkut malittarisassaqarnissaa pisariaqartinneqanngilaq. 


 


§ 5-imi, imm. 3-p aamma imm. 5-ip akornanni naapertuutinngitsoqarpoq. Qulequttanut 2.1 Inatsit atuuttoq aamma 2.1.2. § 5-ip, imm. 3-p, aamma imm. 5-ip akornanni erseqqinngitsoqarnera nassuiaatit innersuutigineqarput.


 


Naalakkersuisunut ilaasortamik atuukkunnaarsitsinerup kingornagut nutaamik qinersisitsinissani, Naalakkersuisunut ilaasortamik nutaamik inassuteqarnissani imaluunniit Naalakkersuisuni susassaqarfinnik allanngortitsinissani inatsit atuuttoq tunngavigalugu Naalakkersuisut siulittaasuata toqqarsinnaavaa. 


 


Naalakkersuisut siulittaasuata periarfissaasa tulleriinnilersornerat aalajangersaavigineqarsimanngilaq. Siunnersuutigineqarpoq tamanna erseqqissaavigineqassasoq, pingaartumik aalajangersagaq nutaaq § 5 a-tut ilanngunneqartussatut siunnersuutigineqartoq eqqarsaatigalugu. Tamatumuuna atuukkunnarsitsinerup imaluunniit Naalakkersuisunik atorunnaarsitsinerup kingornagut ullut qulit qaangiutsinnagit Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinngippat imaluunniit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinngippat nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissat misissornissaat Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortinneqarpoq. 


 


Naalakkersuisunut ilaasortamut ataatsimut tatiginnikkunnaarnermik nalunaaruteqarnerup kingunerisariaqanngilaa Naalakkersuisut siulittaasuata nutaamik qinersisitsinera imaluunniit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissanik misissuisitsinera. Naalakkersuisunut ilaasortamik ataatsimik tatiginnikkunnaarneq pissutigiinnarlugu Naalakkersuisut sulinerminnik ingerlatseqqissinnaajunnaarnissaat pitsaasuusorinaranilu pissusissamisoorsorinanngilaq. Taamatut pisoqartillugu Naalakkersuisunut ilaasortamik nutaamik qinersinissaq pitsaanerpaavoq, soorlu tamanna inatsimmi § 5, imm. 3-mi takuneqarsinnaasoq.


 


Naalakkersuisunut ilaasortamut ataatsimut, tak. § 5, imm. 2 aamma imm. 3, aammalu Naalakkersuisut siulittaasuannut, tak. § 5, imm. 4, tatiginnikkunnaarnerminnik Inatsisartut nalunaaruteqarnissaminnut suli periarfissaqarput. Naalakkersuisut siulittaasuannut tatiginnikkunnaarnerup kingunerissavaa Naalakkersuisut tamarmiullutik tunuarnissaat, tak. § 5, imm. 4.


 


Naalakkersuisut siulittaasuannik tatiginnikkunnaarneq Naalakkersuisut tamarmiusut ingerlaqqinnginnissaannik kinguneqartariaqartoq Inatsisartuni amerlanerussuteqartut isumaqarpata, Naalakkersuisut siulittaasuannik Naalakkersuisunilluunniit tatiginnikkunnaarnertik amerlanerussuteqartut nalunaarutigisinnaavaat. Taamaaliornikkut nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq pillugu isumaqatigiinniarnerit aallartinneqarnissaat imaluunniit nutaamik qinersisitsisoqarnissaa amerlanerussuteqartut angussavaat.


 


Naalakkersuisut tamarmiusut atuukkunnaarsinneqassagaluarpata qanoq pisoqassanersoq siunnersuummi § 5, imm. 5-imi, aamma § 5 a-mi aalajangersakkatigut nutaatigut takuneqarsinnaalissaaq. 


 


Naalakkersuisut siulittaasuata eqqarsaatersornissaminut piffissaa ullunut qulinut killilerneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Taamaattumik atuukkunnaarsitsinerup kingorna nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq siunertaralugu ullut qulit qaangiutsinnagit inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginnissinnaavoq imaluunniit nutaamik qinersisitsissalluni.


 


Naalakkersuisut siulittaasuata atuukkunnaarsitsereernikkut erniinnaartumik qinersisitsisarnissaa pillugu UKA2003/9-mi Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling siunnersuuteqarpoq. Siunnersuummut nassuiaatini takuneqarsinnaavoq tatiginnikkunnaarnermik nalunaarutiginninnermut nangissutitut nutaamik qinisersitsinissaq pisassasoq.


 


Naalakkersuisut siulittaasuat ullunik qulinik piffissalerneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Inatsisartut amerlanertigut ukiumut marloriaannarlutik katersuuttarnerat pingaartinneqarpoq. Taamaattumik naalakkersuinikkut ingerlaavartumik oqallinneq amerlanerussuteqartut Naalakkersuisunut tatiginnikkunnaarnermik nalunaaruteqarumaarnissaannik kinguneqarumaarnersoq sioqqutsisumik nalileruminaappoq.


 


Nutaamik qinersisitsinissap eqqarsaatiginissaanut Naalakkersuisut siulittaasuata pisariaqartinneqartutut piffissaqartitaanissaa pingaaruteqarpoq. Nutaamik qinersisitsinissaq aalajangiiffigisassaq annertuujuvoq aningaasartornartuullunilu. Taamatut aalajangernissap eqqarsaatiginissaanut naammattumik piffissaliisoqarnissaa pingaaruteqarluinnarpoq. Inatsisartunut ilaasortat atuukkunnaarsitsinissamut taaseqataasimanngitsut peqataatillugit nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanerata nalilersuiffiginissaanut Naalakkersuisut siulittaasuat piffissaqartitaasariaqarpoq. Taamatut nalilersuinissaq tatiginnikkunnaarnermik nalunaaruteqarnermut nangissutaatissallugu tulluartuunngilaq. Sivikitsumik piffissaliineq nutaamik qinersisitsinermik kinguneqarsinnaavoq nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanera iternga tikillugu misissuiffigineqarsimanngikkaluarpalluunniit.


 


Atuukkunnaarsitsineq Inatsisartut ataatsimiinneranni taasisitsinikkut pissaaq, taamaalillunilu piffissaq atuukkunnaarsitsiviusoq nalornissutigineqarsinnaassanani. Ullut qulit qaangiutsinnagit ima paasineqassaaq ”atuukkunnaarsitsinerup kingornagut ullut qulissaat qaangiutsinnagu”. Ullut tamarmik ilaatinneqarput, aammattaaq arfininngornerit, sapaatit nalliuttullu, taamaattorli ulloq atuukkunnaarsitsiviusoq ilanngunnagu.


 


Naalakkersuisut siulittaasuata ulluni qulini piffissaliussap iluani qanoq ilisukkulluunniit  Inatsisartut siulittaasuat nalunaarfigisinnaavaa nutaamik qinersisitsinissaq imaluunniit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq kissaatiginagu. Taamatut pisoqarpat isumaqatigiinniarnerup aqunneqarnera Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortinneqassaaq.


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq siunertaralugu inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisunut siulittaasup Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginninnissaa pillugu imaluunniit nutaamik qinersisitsinissamik Naalakkersuisut siulittaasuata nalunaaruteqarnissaa pillugu ilusilersukkanik piumasaqaateqanngilaq. Taamaattorli tunngavissaatitaasariaqarpoq piumaffiginninnerup imaluunniit nalunaarutip uppernarsarneqarsinnaasutut tunniunneqarnissaa.


 


Siunnersuutikkut nutaamik qinersisitsinissamut imaluunniit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut Naalakkersuisut siulittaasuat salliusussanngortitaavoq, tak. allannguutissatut siunnersuut nr. 2-mut nassuiaatit


 


Nr. 4-mut


Siunnersuutikkut § 5, imm. 6-ip nutaamik oqaasertaliornera inatsimmi atuuttumi § 5, imm. 6-imi aalajangersakkamik ilaatigut ingerlatseqqinnerullunilu annertusisitsineruvoq. Aalajangersakkami atuuttumi takuneqarsinnaavoq nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanngitsoq paasiguniuk Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsissasoq.


 


Partiip naalakkersuisooqataasup siulittaasua imaluunniit kattusseqatigiit oqaaseqartartuat partiip kattusseqatigiilluunniit pineqartut Naalakersuisunit atuukkunnaarniarlutik kissaateqarnerannik nalunaarutiginnittoq immikkut taaneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Partiip naalakkersuisooqataasup siulitaasua imaluunniit kattusseqatigiit oqaaseqartartuat aamma tassaasinnaavoq Naalakkersuisut siulittaasuat, tassa Naalakkersuisut siulittaasuat partiimut siulittaasuujutigippat imaluunniit kattusseqatigiinnut oqaaseqartartuupat.


 


Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissamik nalunaarutip ilusissaa aalajangersimasuussasoq siunnersuutigineqarpoq. Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissamik kissaateqarnermik nalunaarut allaganngugaassaaq qanga tunniunneqarsimanera Naalakkersuisullu siulittaasuata piffissaq eqqarsarfissaa qaqugu qaangiutissanersoq uppernarsarneqarsinnaaqqullugit.


 


Nalunaarut Naalakkersuisut siulittaasuannut Inatsisartullu siulittaasuannut tunniunneqassaaq, taamatuttaaq Naalakkersuisut siulittaasuata eqqarsarnissaanut piffissaliussap qaangiunnissaata aalajangersarneqarnissaa eqqarsaatigalugu.


 


Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissamik nalunaarutip tiguneraniit ullut qulit qaangiutsinnagit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq siunertaralugu, tak. § 4, inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginnissasoq imaluunniit Inatsisartunut nutaamik qinersisitsissasoq ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq.


 


Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissamik nalunaarutip kinguninnguatigut Naalakkersuisut siulittaasuata qinersisitsinissaa pillugu UKA2003/9-mmi Inatsisartunut ilaasortaq Augusta Salling siunnersuuteqarpoq. Siunnersuummut nassuiaatini takuneqarsinnaavoq taamatut pisoqarnerani inatsisartunut nutaamik qinersisitsinissamik Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginninnissaani ulloq unnuarlu ataaseq tikillugu kinguaattoornissaq akuersaarneqarsinnaassasoq.


 


Siunnersuutigineqarpoq Naalakkersuisut siulittaasuat ullunik qulinik piffissalerneqassasoq. Naalakkersuisunit atuukkunnaarnissamik nalunaaruteqarneq amerlanertigut partiit kattusseqatigiillunniit oqaaseqartartuisa akornanni imaluunniit tamanut ammasumik oqaaseqaateqarnikkut sioqqutsisumik malunnartitsinikkut pinavianngilaq. Taamaakkaluartoq taamatut pisoqartillugu Naalakkersuisut siulittaasuat eqqarsarnissaminut ullunik qulinik periarfissinneqartariaqarpoq. Partiinik kattusseqatigiinnilluunniit Inatsisartuni ilaasortaatitaqartunik allanik peqateqarluni nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanerata misissuiffiginissaanut pisariaqarneratut piffissaqartitsisoqartariaqarpoq. Misissuinerit taamaattut Naalakkersuisooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarnerata paasineqarnerata kingornatigut aatsaat aallartinneqartariaqarput.


 


Sivikitsuinnarmik piffissaliinerup kingunerisinnaavaa Naalakkersuisooqatigiinnerup atorunnaarera sioqqulluguli misissuinerit aallartinneqarnerat aammalu partiinik kattusseqatigiinnilluunniit allanik  isumaqatigiinniaqateqarnerit ingerlanneqalernerat. Piffissaliussap sivikippallaarnera pissutigalugu partiit naalakkersuisooqatigiit naalakkersuisooqatigiinnerup atorunnaarsinneqarnera sioqqullugu immikkoorlutik allanik isumaqatigiinniaqateqartariaqartutut misigisimalernissaat pinngitsoortinniartariaqarpoq. Taamatut pisoqarnera Naalakkersuisooqatigiinnerup atasinnaassusianik pisariaqanngitsumik nalornissutaalersinnaavoq. Sivikitsuinnarmik piffissaliinerup aamma kingunerisinnaavaa nutaamik qinersisitseqqaanngikkaluarluni nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaanerata iternga tikillugu misissueqqaanngikkaluarluni nutaamik qinersisitsineq.


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissaq siunertaralugu inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisunut siulittaasup Inatsisartut siulittaasuannut piumaffiginninnissaa pillugu imaluunniit nutaamik qinersisitsinissamik Naalakkersuisut siulittaasuata nalunaaruteqarnissaa pillugu ilusilersukkanik piumasaqaateqanngilaq. Taamaattorli tunngavissaatitaasariaqarpoq piumaffiginninnerup imaluunniit nalunaarutip uppernarsarneqarsinnaasutut tunniunneqarnissaa.


 


Ullunik qulinik piffissaliinernerup qanoq paasineqarnissaa pillugu allannguutissatut siunnersuut nr. 3-mut nassuiaatit innersuutigineqassapput.


 


Siunnersuutikkut nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut imaluunniit nutaamik qinersisitsinissamut Naalakkersuisut siulittaasuat salliusussanngortitaavoq, tak. allannguutissatut siunnersuut nr. 2-mut nassuiaatit.


 


Nr. 5-imut


Aalajangersakkap nutaap § 5 a-tut ilanngunneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.


 


Pisuni siunnersuutip § 5-iani imm. 5-imi imaluunniit imm. 6-imi taagorneqartutut ittuni ullut qulit qaangiutsinnagit inatsisartut ataatsimiigiaqquneqarnissaannik Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartut siulitaasuannut piumaffiginninngippat imaluunniit nutaamik qinersisitsinngippat nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissanik misissuinissaq § 5, imm. 1-ikkut Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortinneqarpoq.


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsiniarnermut atatillugu Inatsisartut siulittaasuat nutaamik inissisimalerpoq. Siulittaasup ilaatigut nakkutigissavaa nutaanik Naalakkersuisunngortitsiniarnermi isumaqatigiinniaqateqarsinnaatitaanermik ullut qulit qaangiutsinnagit Naalakkersuisut siulittaasuannit isumaginnittussanngortitaanissani, ilaatigullu tamanna pereerpat nutaanik Naalakkersuisunnngortitsinissamut periarfissanik misissuissagami.  


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut periarfissanik misissuinissaq Naalakkersuisut siulittaasuata Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortissavaa. Oqaatsimi ”isumagisassanngortitsineq”mi Naalakkersuisut siulittaasuata iliuuseqarnissaa imaluunniit nalunaaruteqarnissaa tunngavissaatitaapput. Naalakkersuisut siulittaasuannut ullunik qulinik piffissaliinerup qaangiussimaneranik isumaqarnini pissutigiinnarlugu nutaanik Naalakkersuisunngortitsiniarluni Inatsisartut siulittaasuat aallartitsisinnaanngilaq. Kisianni suliassamik isumagisassanngortinnerup qanoq iluseqarnissaa aalajangerneqanngilaq.


 


Nutaanik Naalakkersuisunnngortitsiniarnissamik suliassap Inatsisartut siulittaasuannut isumagisassanngortinnerata kingorna nutaanik Naalakkersuisunngortitsiniarnermi Naalakkersuisut siulittaasuat Inatsisartunut ilaasortatut allatulli inississaaq. Taava isumaqatigiinniarnerit Inatsisartut siulittaasuannit aqunneqalissapput. Nutaamik qinersisitsinissamut imaluunniit nutaanik Naalakkersuisunngortitsinissamut Naalakkersuisut siulittaasuata salliusussaatitaanera ullut qulit taakkua qaangiuppata atorunnaassaaq.


 


Ullunik qulinik piffissaliinerup qanoq paasineqarnissaa pillugu allannguutissatut siunnersuut nr. 3-mut nassuiaatit innersuutigineqarput.


 


§ 5 a, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq isumaqatigiinniarnerit imm. 1 malillugu imminut isumagisassanngortinneqarnerisa kingorna ullut qulit qaangitsinnagit nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaassanngitsoq Inatsisartut siulittaasuat isumaqaruni erngerluni Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitseqqullugu Inatsisartut siulittaasuata piumaffigissagaa.


 


Inatsisartut siulittaasuata misissuinissaanut ullut qulit piffissaliunneqartut Inatsisartunut ilaasortap Augusta Sallingip UKA 2003/9-mi siunnersuutaanut naapertuupput. Siunnersuut taanna 1.2. Siunnersuummut tunngavigineqartup aammalu allannguutissatut siunnersuut nr. 3-mut nassuiaatini eqqartorneqarpoq.     


 


Erngerluni imatut paasineqassaaq pisariaqanngitsumik kinguarsaanani taamalu kingusinnerpaamik piffissaliussap qaangiunnerata aqaguanut.


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaassanngitsoq Inatsisartut siulittaasuat isumaqaruni ulluni qulini piffissaliussap iluani qanoq ilisukkulluunniit Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitseqqullugu piumaffigisinnaavaa.


 


Nutaanik Naalakkersuisunngortitsisoqarsinnaassanngitsoq Inatsisartut siulittaasuat isumaqarpat Inatsisartut siulittaasuata piumaffiginninneratigut Naalakkersuisut siulittaasuat nutaamik qinersisitsinissaaq.


 

  § 2-mut

 


Siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut inatsisartut 1. december 2004-mi atuutilissasoq.