Samling

20120913 09:26:38
04EM/01.25.01-55 Forslag til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring

9.august 2004                                                                                                                  EM 2004/55


 


Forslag til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring


 


VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterlig:


 


I medfør af § 90 i lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring fastsættes:


 


Kapitel 1

Anordningens formål

 


§ 1. Formålet med denne anordning er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. anordningens §§ 6-8, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.


Stk. 2. Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats over for de tilskadekomne eller deres efterladte.


 


Kapitel 2


Anordningens område
Personer berettigede efter anordningen


 


§ 2. Personer, der ansættes til at udføre arbejde i Grønland for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne anordning, jf. §§ 6-8. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.


Stk. 2. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter denne anordning, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte.


Stk. 3. Selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder i Grønland, er berettigede efter denne anordning, når de har sikret sig efter § 55, stk. 2.


Stk. 4. Personer, der arbejder på et dansk skib med hjemsted i Grønland, er ligestillede med personer, der er ansat til at arbejde i Grønland.


Stk. 5. Et levendefødt barn er berettiget efter denne anordning, hvis det inden fødslen har pådraget sig en sygdom som følge af moderens arbejde under graviditeten.


 


 


___________________


EM 2004/55


DFELA j. nr.  47.01.00


 


Stk. 6. Et foster eller barn er berettiget efter denne anordning, hvis det senere dokumenteres, at en påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har haft en skadelig effekt på foster eller barn. Sådanne skader kan henføres under anordningen efter § 8.


 


§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med hjemmestyret regler om, hvordan anordningen skal gælde for


1) børn under 18 år som er omfattet af landstingsforordninger inden for det sociale område, og


2) uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.


 


Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, hvordan anordningen skal gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.


 


Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, i hvilket omfang anordningen skal gælde for den personkreds, der er omfattet af kriminallov for Grønland.


 


§ 4. Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.


Stk. 2. Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne anordning, jf. §§ 6-8:


1) Udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud.


2) Varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.


3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.


4) Forsøg på at redde menneskeliv i Grønland, uden at forsøget er en naturlig del af den pågældendes arbejde.


Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for skader opstået under befordring til og fra arbejde.


 


§ 5. I tilfælde hvor tilskadekomne eller dennes efterladte efter skadens indtræden tager fast bopæl uden for Grønland, anvendes reglerne i lov om arbejdsskadesikring.


 


Kapitel 3


Arbejdsskade


 


§ 6. Ved arbejdsskade i denne anordning forstås ulykke, jf. § 7, og erhvervssygdom, jf. § 8, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.


Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne anordning fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i anordningen.


 


§ 7. Ved en ulykke forstås efter denne anordning en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.


Stk. 2. For ulykker gælder retsvirkningerne i denne anordning fra den dag, hvor ulykken indtræder, eller hvor den påvirkning, der har forårsaget ulykken, ophører, medmindre andet er fastsat i anordningen.


 


§ 8. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne anordning:


1)      Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. Formanden for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan overfor Arbejdsskadestyrelsens direktør indstille, at bestemte lidelser bliver optaget på fortegnelsen.


 


2)      Andre sygdomme, herunder sygdomme hos et levendefødt barn pådraget inden fødslen, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.


Stk. 2. Sygdomme som følge af påvirkninger af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen vil kunne henføres under anordningen ved ændring af fortegnelsen nævnt i stk. 1, nr. 1, eller efter stk. 1, nr. 2, hvis det godtgøres, at disse påvirkninger har skadende effekt på foster eller barn.


Stk. 3. Sygdomme, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skønner, at forelæggelsen vil være udsigtsløs.


 


§ 9. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 8, stk. 1, har krav på ydelser efter anordningen, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.


Stk. 2. For erhvervssygdomme gælder retsvirkningerne i denne anordning fra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat i anordningen.


 


§ 10. Hvis Danmark er i krig, bliver skader, der opstår som følge af krigshandlinger, ikke anset for at være arbejdsskader. Personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er dog berettigede efter denne anordning i forbindelse med skader, der opstår som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og havundersøgelsesskibe, samt de personer, der som fiskere og fangere er sikret efter § 70.


 

Kapitel 4

Ydelserne

 


§ 11. Ydelserne efter loven er


1)      betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,


2)      dagpenge ved uarbejdsdygtighed, jf. §§ 17 ¿ 21


3)      erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 22,


4)      godtgørelse for varigt mén, jf. § 23,


5)      overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 24,


6)      erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 25- 27, og


7)      godtgørelse til efterladte, jf. § 28.


.


Almindelige regler om fastsættelse af erstatning m.v.


 


§ 12. Dagpenge, erstatning og godtgørelse efter §§ 15, 22 og 23 fastsættes på grundlag af arbejdsskadens følger. Erstatning m.v. kan nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.


Stk. 2. Et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.


Stk.3 Godtgøres det, at den anmeldte personskade ikke udelukkende er forvoldt af den anmeldte skade, jf. stk. 1, skal tilskadekomne underrettes herom senest samtidig med meddelelsen om skadetilfældets anerkendelse, jf. § 44.


 


§ 13. Efterkommer den tilskadekomne ikke de krav, der er nævnt i § 43, eller modarbejder denne sin helbredelse ved tilsidesættelse af givne forskrifter, kan retten til erstatning helt eller delvis bortfalde.


Stk. 2. Hvis de efterladte modsætter sig obduktion, jf. § 42, stk. 2, kan retten til erstatning bortfalde.


 


§ 14. Har den tilskadekomne forsætligt eller ved retsstridig handling eller undladelse fremkaldt eller væsentligt bidraget til arbejdsskadens indtræden, kan krav på dagpenge, erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén nedsættes eller helt bortfalde. Den tilskadekomne skal i givet fald udtrykkeligt gøres opmærksom herpå.


 


Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.


 


§ 15. Under sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller optræning betales, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen.


Stk. 2. Under sagens behandling kan udgifter til anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt kørestole betales, når det er nødvendigt for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, og udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område.


Stk. 3. Erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler som følge af arbejdsskaden, som ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område, fastsættes til et engangsbeløb. Ved permanente udgifter udgør beløbet den forventede, gennemsnitlige årlige udgift ganget med den kapitaliseringsfaktor, der er fastsat i medfør af § 32, stk. 4, for tab af erhvervsevne.


Stk. 4. Er et hjælpemiddel som nævnt i stk. 2 anvendt under arbejde, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregår, kan udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse, af hjælpemidlet betales, når udgiften ikke kan afholdes efter landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. eller efter landstingsforordningerne inden for det sociale område.


Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, i hvilket omfang udgifter efter stk. 1-4 kan dækkes, herunder udgifter afholdt, inden sagen er anmeldt


 


§ 16. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler efter § 15, erstatning for tab af erhvervsevne efter § 22 og godtgørelse for varigt mén efter § 23. Afgørelse skal så vidt mulig træffes inden 1 år og senest inden 2 år efter arbejdsskadens anmeldelse.


Stk. 2. Har arbejdsskaden medført døden, fastsættes inden for samme frister som nævnt i stk. 1, regnet fra anmeldelsen af dødsfaldet, om de efterladte er berettigede til overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efterladte.


Stk. 3. Forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.


 


Dagpenge

 


§ 17. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed som følge af arbejdsskaden.


Stk. 2. Ved delvis uarbejdsdygtighed kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring nedsætte dagpengene forholdsmæssigt.


 


§ 18. Retten til dagpenge indtræder fra den første hele fraværsdag efter arbejdsskaden.


Stk. 2. Dagpengene ophører den dag, tilskadekomne er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig. Medfører arbejdsskaden krav på erstatning for tab af erhvervsevne, vedbliver dagpengene under de ovenfor anførte betingelser at løbe indtil Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.


 


§ 19. Dagpengene beregnes på grundlag af tilskadekomnes årsløn, jf. § 29, og beregnes for en uge af gangen.


Stk. 2. Dagpengene kan dog ikke udgøre mere end det beløb, der er fastsat efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 9, stk. 2.


Stk. 3. Dagpengene for en udbetalingsperiode afrundes til nærmeste hele kronebeløb.


 


§ 20. Hvis en tilskadekommen er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, udbetales ikke dagpenge efter denne anordning.


Stk. 2. Udbetaler arbejdsgiveren løn under uarbejdsdygtigheden, er denne berettiget til at modtage tilskadekomnes dagpenge. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, skal det manglende beløb udbetales som supplement til lønnen.


 


§ 21. Når dagpengeretten indtræder, kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller forsikringsselskabet forlange, at tilskadekomne indsender lægeerklæring om, at hans uarbejdsdygtighed skyldes den anmeldte arbejdsskade


 


Erstatning for tab af erhvervsevne

 


§ 22. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.


Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.


Stk. 3. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab.


Stk. 4. Erstatning for tab af erhvervsevne til et barn med fosterskade, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen, jf. § 8, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15. år.


Stk. 5. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 32.


Stk. 6. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 29, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.


Stk. 7. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 32 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.


Stk. 8. For tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år.


 


Godtgørelse for varigt mén

 


§ 23. Har en arbejdsskade påført tilskadekomne varigt men, har den pågældende ret til godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis méngraden fastsættes til mindre end 5 pct.


Stk. 2. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper i tilskadekomnes personlige livsførelse, som arbejdsskaden har forvoldt.


Stk. 3. Godtgørelse for varigt mén fastsættes til et kapitalbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct. 631.000 kr. Beløbet reguleres efter § 30. Ved lavere méngrader udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af 631.000 kr.


Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan godtgørelse for varigt mén fastsættes til et højere beløb, dog højst 120 pct. af 631.000 kr., reguleret efter § 30.


Stk. 5. Var tilskadekomne ved arbejdsskadens indtræden fyldt 40 år, nedsættes godtgørelsen med 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden. Var tilskadekomne fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct. for hvert år, den pågældende var ældre end 59 år ved arbejdsskadens indtræden. Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69. år.


 


Overgangsbeløb ved dødsfald

 


§ 24. Har en arbejdsskade medført døden, har den efterladte ægtefælle ret til et overgangsbeløb på 117.000 kr., hvis ægteskabet var indgået før arbejdsskadens indtræden og samlivet bestod på tidspunktet for tilskadekomnes død. Beløbet reguleres efter § 30.


Stk. 2. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskadens indtræden, har den efterladte ægtefælle krav på samme overgangsbeløb, hvis ægteskabet på tidspunktet for tilskadekomnes død havde bestået de sidste 2 år og ægtefællerne levede sammen på tidspunktet for tilskadekomnes død.


Stk. 3. Overgangsbeløbet tilkommer endvidere en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med tilskadekomne i et ægteskabslignende forhold, hvis samlivet på tidspunktet for dødens indtræden havde bestået de sidste 2 år.


Stk. 4. Efterlader afdøde sig ingen, der er berettiget til overgangsbeløb efter stk. 1-3, kan overgangsbeløbet tilkendes en anden efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor.


Erstatning for tab af forsørger


Erstatning for tab af forsørger

 


§ 25. Den, der er berettiget til overgangsbeløb efter § 24, stk. 1-3, og som ved tilskadekomnes død har mistet en forsørger, eller som ved dødsfaldet på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet, har ret til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse samt forsørgerforhold og økonomiske forhold tages i betragtning.


Stk. 2. Erstatningen ydes i form af en tidsbestemt løbende ydelse, som årligt udgør 30 pct. af afdødes årsløn, jf. § 29. Erstatningen udbetales med virkning fra datoen for dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Perioden kan højst fastsættes til 10 år. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Modtog afdøde løbende erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov, udbetales erstatning for tab af forsørger først fra den 1. i den efterfølgende måned efter dødsfaldet.


Stk. 3. Ydelse efter stk. 2 løber uændret i den fastsatte periode, medmindre ydelsen helt eller delvis omsættes til kapitalbeløb eller den berettigede afgår ved døden.


Stk. 4. For efterladte født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. For efterladte født før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år.


 


§ 26. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke den pågældende havde forsørgelsespligt eller bidragspligt, har hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, ret til en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, jf. § 29, indtil barnets fyldte 18. år.


Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket tilskadekomne ved sin død stod som eneforsørger.


Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, og taler forholdene i øvrigt derfor, kan ydelsen forlænges til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år. Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og under uddannelse.


Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der samtidig erstatning efter § 25, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.


Stk. 5. Ydelserne efter stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedligt forud. Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.


 


§ 27. Hvis de samlede årlige ydelser efter §§ 25 og 26 udgør mindre end 70 pct. af afdødes årsløn, kan der inden for denne begrænsning under særlige omstændigheder tillægges erstatning til andre, som afdøde helt eller delvis forsørgede, da arbejdsskaden indtraf. Erstatningen kan bortset fra erstatning til afdødes stedbørn under 21 år udbetales som kapitalbeløb, jf. § 32.


 


Godtgørelse til efterladte

 


§ 28. Er dødsfaldet forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan der tilkendes en særlig godtgørelse til de efterladte, der stod afdøde særligt nær.


Stk. 2. Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse efter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterladte.


 


Kapitel 5


Årslønsfastsættelse og regulering


 


§ 29. Årslønnen udgør tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste i året før arbejdsskadens indtræden. Årslønnen fastsættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når tilskadekomne på grund af en erhvervssygdom ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år, eller hvis tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode før datoen for sygdommens anmeldelse.


Stk. 2. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.


Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 379.000 kr. Beløbet reguleres efter § 30.


Stk. 4. Er tilskadekomne under 18 år eller under uddannelse, kan der ved årslønsfastsættelsen tages hensyn til den erhvervsindtægt, der kunne forventes efter det fyldte 18. år eller efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 50.000 kr. reguleret efter § 30, stk. 2, medmindre tilskadekomnes erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.


Stk. 5. For arbejdsgivere der er forpligtet til at sikre sig selv efter § 55, stk. 5, og  personer der er antaget til at udføre arbejde inden for de i § 55, stk. 5, nævnte erhverv, ansættes årslønnen til mindst 50.000 kr.


Stk. 6. I tilfælde, hvor indtægtsforholdene varigt ville have ændret sig væsentligt, såfremt arbejdsskaden ikke var indtrådt, fastsættes årslønnen, hvorefter dagpengene beregnes, efter den forventede indtægt fra det tidspunkt, hvor indtægtsforholdene ville have ændret sig.


Stk. 7. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter nærmere regler for opgørelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 55, stk. 2.


Stk. 8. Til brug ved beregning og regulering af dagpenge og erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger som løbende ydelse fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter reglerne i stk. 1-5, med forholdet mellem 379.000 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende, da arbejdsskaden indtraf.


 


§ 30. Den i § 23 nævnte méngodtgørelse, og den i § 29, stk. 3, nævnte maksimale årsløn, reguleres efter reglerne i § 25, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.


Stk. 2. Det i § 24 nævnte overgangsbeløb og den i § 29, stk. 4 og 5, nævnte minimale årsløn reguleres med samme procent som reguleringspristallet for Grønland for juli er steget eller faldet i forhold til januar 2004. Det herved fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.


Stk. 3. Grundlønnen for dagpenge og erstatninger, jf. § 29, stk. 8, reguleres med samme procent som det minimale årslønsbeløb, jf. stk. 2.


Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. januar.


Stk. 5. Løbende ydelser til personer bosat uden for Grønland udbetales og reguleres efter reglerne i § 25, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, fra det tidspunkt ydelsen begynder at løbe, dog tidligst fra det tidspunkt, pågældende tager fast bopæl uden for Grønland.


Stk. 6. Ved fastsættelsen af løbende erstatningsydelse, kapitalisering samt godtgørelsesbeløb beregnes erstatningen og godtgørelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsestidspunktet.


Stk. 7. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb.


 


Kapitel 6

Erstatningsudbetaling


 


§ 31. Erstatninger, godtgørelsesbeløb og dagpenge efter denne anordning udbetales til tilskadekomne og efterladte, jf. dog stk. 5.


Stk. 2. I særlige tilfælde kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring udbetale dagpenge, erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte beløb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.


Stk. 3. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugers-fristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. anordning nr. 548 af 21. august 1986. I de i § 34, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.


Stk. 4. Retten til dagpenge, en tilkendt løbende erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger ophører med udgangen af den måned, hvor modtageren af ydelsen afgår ved døden.


Stk. 5. Er erstatningen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og tidligere måneder ikke udbetalt, udbetales erstatningen til modtagerens ægtefælle, hvis ægtefællerne levede sammen ved dødsfaldet. Efterlader modtageren sig ingen samlevende ægtefælle, udbetales beløbet til modtagerens dødsbo.


 


§ 32. Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 22 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 22, stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 22, stk. 3.


Stk. 2. Ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er fyldt 63 år.


Stk. 3. Erstatning efter § 25 for tab af forsørger omsættes til kapitalbeløb efter anmodning fra den erstatningsberettigede.


Stk. 4. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden. Omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted efter de regler Beskæftigelsesministeren har fastsat i henhold til lov om arbejdsskadesikring § 27, stk. 4.


Stk. 5. Når der er truffet endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne og den erstatningsberettigede har begæret erstatningen omsat til kapitalbeløb, udbetales beløbet til boet, hvis den erstatningsberettigede afgår ved døden, inden kapitalbeløbet er udbetalt. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på dagen før dødsfaldet.


 


§ 33. Tilkommer der som følge af arbejdsskaden tilskadekomne pension efter de for tjenestemænd i Grønland gældende pensionsregler, nedsættes værdien af tilskadekomnes erstatning for tab af erhvervsevne efter denne lov. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til tjenestealderen på tidspunktet for pensioneringen.


Stk. 2. Medfører arbejdsskaden døden, og tilkommer der de efterladte pension efter de for tjenestemænd i Grønland gældende pensionsregler, nedsættes løbende årlig ydelse efter denne lov med 2/3 af det beløb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over den pension, der svarer til afdødes tjenestealder ved dødsfaldet.


Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende på andre erstatningsberettigede efter denne lov, for hvem der er fastsat pensionsregler, der svarer til reglerne for tjenestemænd i Grønland. I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller efterladtes erstatning efter denne lov.


 


§ 34. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter landstingsforordningerne inden for det sociale område for en periode, hvor der senere tilkendes dagpenge, jf. §§ 17-21, erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 22, eller tab af forsørger, jf. §§ 25-27. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte landstingsforordninger er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4 uger efter, at kommunen har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.


Stk. 2. Den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.


 


§ 35. Krav på ydelser, som tilskadekomne eller dennes efterladte har efter loven, kan ikke ved aftale overføres til andre. Kreditorer kan ikke gøre udlæg eller foretage anden retsforfølgning i disse krav.


 


Kapitel 7

Anmeldelse og sagsbehandling


 


§ 36. En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter anordningen, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.


Stk. 2. En arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, og som har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal anmeldes senest 9 dage herefter.


Stk. 3. For erhvervssygdomme, jf. § 8, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.


Stk. 4. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter stk. 1-3.


 


§ 37. Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, for så vidt angår ulykker.


Stk. 2. For en person under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. § 55, stk. 9, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.


Stk. 3. For en person, som har sikret sin egen person efter § 55, stk. 2, 4 og 5, og for en person omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af den pågældende eller dennes efterladte.


 


§ 38. Den anmeldelsespligtige arbejdsgiver, jf. § 37, og den som har sikret egen person, jf. § 55, stk. 2, 4 og 5, anmelder ulykker til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.


Stk. 2. Ulykker anmeldes ligeledes til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, når


1)      sikringspligten ikke er opfyldt, jf. § 55, stk. 6 og 7,


2)      der ikke er sikringspligt, jf. § 55, stk. 8 og 9, eller


3)      skaden er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.


Stk. 3. Den tilskadekomne eller dennes efterladte kan, uagtet om arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsskaden, anmelde en erhvervssygdom eller arbejdsulykke til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.


 


§ 39. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres erhverv bliver bekendt med, til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og Arbejdstilsynet.


 


§ 40. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, Den Sociale Ankestyrelse, forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og kommuner m.fl. med henblik på koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.


Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for, hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorledes anmeldelse skal ske. Det kan af reglerne fremgå, at arbejdsskader kan anmeldes elektronisk.


Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte nærmere regler for kommunalbestyrelsernes, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings og forsikringsselskabernes medvirken ved administrationen af loven.


 Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for anmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæringer, der er nødvendige til sagens behandling. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter endvidere regler for, i hvilket omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 5, skal honoreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.


Stk. 5. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser.


 


§ 41. Er anmeldelse ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 8, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund dertil, kan der ses bort fra fristen, for så vidt angår krav på erstatning efter §§ 15, 22-28.


Stk. 2. Kan et anmeldt tilfælde ikke behandles på grund af forhold, der skyldes tilskadekomne eller de efterladte, bortfalder krav efter loven efter 5 år regnet fra arbejdsskadens indtræden.


 


§ 42. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan udsende sagkyndige til at foretage undersøgelse på stedet.


Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og Den Sociale Ankestyrelse kan af arbejdsgivere, ansatte, kommuner og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning. Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører, produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler. Nævnet kan forlange retsligt forhør i overensstemmelse med lov om rettens pleje i Grønland kap. 8, § 1, få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.


Stk. 3. For personer, der er nævnt i § 55, stk. 3, påhviler det skibsføreren at tilføre skibsdagbogen fyldige oplysninger om arbejdsskadens indtræden og omstændighederne i forbindelse hermed.


 


§ 43. Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsskadens indtræden lade sig undersøge af en læge eller en i sundhedsvæsenet ansat person, der er bemyndiget til at foretage undersøgelse, og derefter gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som lægen eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring finder nødvendig. Tilskadekomne skal om nødvendigt lade sig indlægge til observation på sygehus eller lignende institution. Tilskadekomne skal endvidere efter nævnets bestemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundtlig forklaring for nævnet. Undlader tilskadekomne at efterkomme kravene efter denne bestemmelse, anvendes reglen i § 13, stk. 1.


Stk. 2. Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter ved lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v. sker efter Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings anmodning. Tilskadekomne har endvidere ret til at få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved behandling m.v., jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., hvis fraværet er af mindst 2 timers varighed. Som grundlag for beregningen kan højst anvendes den timefortjeneste, der svarer til den i § 29, stk. 3, nævnte årsløn. I sager om ulykker betales udgifterne af forsikringsselskabet. I sager om erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.


Stk. 3. Stk. 2 gælder også, når Den Sociale Ankestyrelse har begæret de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.


Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning fra Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring eller Den Sociale Ankestyrelse, for at forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de tilfælde, hvor Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring eller Den Sociale Ankestyrelse finder oplysningerne nødvendige. I sager om arbejdsulykker skal forsikringsselskabet alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter skadens indtræden. I sager om erhvervssygdomme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden er anmeldt, jf. § 9, stk. 2.


Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for betaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og bekendtgør årligt, med hvilke beløb der kan betales for transport m.v.


 


§ 44. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal senest 3 måneder efter at have modtaget anmeldelse om ulykkestilfælde, jf. § 7, meddele tilskadekomne eller dennes efterladte, om tilfældet er omfattet af anordningen. For erhvervssygdomme, der er omfattet af § 8, stk. l, nr. 1, er fristen 9 måneder. For sygdomme omfattet af § 8, stk. 1 nr. 2, og § 8, stk. 2, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist.


Stk. 2. Afgår tilskadekomne ved døden efter skadens anmeldelse, finder fristerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse for meddelelse til de efterladte om, hvorvidt dødsfaldet er omfattet af loven. Fristerne regnes her fra underretningen om dødsfaldet til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.


Stk. 3. Kan afgørelse efter stk. 1 og 2 ikke træffes inden for fristerne, skal tilskadekomne eller de efterladte underrettes herom. En sådan underretning er ikke en afgørelse, som kan påklages.


Stk. 4 Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan samtidig med anerkendelsen meddele parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger.


 


§ 45. Formanden for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er berettiget til at indhente udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen i arbejdsskadesager omfattet af anordningen.


 


Kapitel 8

Administration
Afgørelseskompetence


 


§ 46. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer, medmindre andet er fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne anordning.


Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er ved behandlingen af sager efter denne anordning ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.


 


Genoptagelse

 


§ 47. Når Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring har meddelt parterne, at en sag om en anmeldt arbejdsskade må anses for afsluttet uden erstatningsberettigende følger, jf. § 44, stk. 4,  kan krav efter loven ikke rejses efter 5 år fra meddelelsens dato, medmindre nævnet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler herfor.


 


§ 48. Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte eller på Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings foranledning kan afgørelser efter § 44 om, at en skade ikke er omfattet af loven, genoptages inden for en frist på 5 år fra afgørelsen.


Stk. 2. Har Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring meddelt, at en anmeldt sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen senere på fortegnelsen nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, kan sagen genoptages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Nævnets afgørelse.


 


§ 49. Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings foranledning kan erstatnings- og godtgørelsesspørgsmålene, jf. §§ 15, 22 og 23, genoptages inden for en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgørelsen. Fristen for genoptagelse kan forlænges inden udløbet af 5-års-fristen. Når ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan der ses bort fra fristerne.


Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 22 skal underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.


 


§ 50. Er en efterladt ikke anset for erstatningsberettiget efter § 25, stk. 1, kan den pågældende inden for en frist på 5 år fra modtagelsen af afgørelsen herom anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget. På samme måde kan en efterladt, der har fået tilkendt erstatning efter § 25, stk. 1, jf. stk. 2, inden for en frist på 5 år efter ydelsens ophør anmode om at få erstatningsspørgsmålet genoptaget med henblik på tilkendelse af yderligere, tidsbestemt løbende ydelse.


 


Klageadgang

 


§ 51. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelser efter § 46 kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af


1) tilskadekomne eller dennes efterladte,


2) forsikringsselskabet i sager om ulykker,


3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme og


4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader, jf. § 44.


Stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelser om branchetilhørsforhold, jf. § 55, stk. 9, og § 56, stk. 1 og 4, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.


Stk. 3. Klage efter stk. 1 og 2 skal indgives inden 4 uger efter, at klageren, jf. stk. 1, nr. 2-4, har modtaget afgørelsen. For tilskadekomne eller efterladte er fristen 6 uger. Opholder tilskadekomne eller de efterladte sig uden for Europa, er fristen 3 måneder.


Stk. 4. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristerne, når der er særlig grund hertil.


Stk.5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.


Stk. 6. Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1 og 2, skal Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen sendes derfor til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.


Stk. 7. Kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Den Sociale Ankestyrelse.


Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.


 


§ 52. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne anordning  kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn, jf. lov om arbejdsskadesikring § 45


 


§ 53. Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i § 51 i sager om arbejdsulykker, som af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring henføres under § 55, stk. 9, og § 59.


 

Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings sammensætning

 


§ 54. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring består af direktøren for Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedet i Grønland som formand, en af Sundhedsvæsenet udpeget læge, en repræsentant for KANUKOKA, en repræsentant for hovedbestyrelsen for Fiskeri- og Fangerforeningerne i Grønland samt 3 af Landstinget for 4 år valgte medlemmer, af hvilke 1 medlem skal være repræsentant for de sikrede, 1 medlem skal være repræsentant for de sikringspligtige arbejdsgivere og 1 medlem skal være repræsentant for lønmodtagerorganisationen Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Katuffiat. Desuden vælger landstinget 3 suppleanter.


Stk. 2. Beskæftigelsesministeriet yder et årligt driftstilskud til Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring, der reguleres efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren.


Stk. 3. Bestemmelser om forretningsgangen for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring fastsættes i en forretningsorden af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forslag fra nævnet.


Stk. 4. Nævnet kan indkalde særligt sagkyndige til som rådgivere uden stemmeret at deltage i møderne.


 


Kapitel 9


Den sikringspligtige arbejdsgiver og selvstændige erhvervsdrivende, der sikrer sig efter anordningen


 


§ 55. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i § 2, har sikringspligt efter anordningen for disse personer, jf. dog stk. 3, 8 og 9.


Stk. 2. Selvstændige erhvervsdrivende kan sikre egen person efter loven.


Stk. 3. Reder for et skib med hjemsted i Grønland, som er indført eller skal indføres i Det Danske Skibsregister eller Dansk Internationalt Skibsregister, har sikringspligt for enhver person omfattet af § 2, der er antaget til efter skibsførerens anvisninger at udføre arbejde om bord på skibet, uanset om den pågældende er ansat eller aflønnet af andre end rederen, og uanset om arbejdet vedrører andet end skibets drift.


Stk. 4. Enhver, der helt eller delvis ejer, og som udfører arbejde på skib med hjemsted i Grønland, skal sikre sin egen person, medmindre skibet udelukkende anvendes til lystsejlads. Sikringspligten gælder kun hvis skibet er mindre end 15 meter og et dimensionstal på 20 og derover, men under 100, jf. regel 1 i almindelige bestemmelser i teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v., givet i medfør af anordning nr. 607 af 25. juni 2001 om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs


Stk. 5. Enhver, der for egen regning eller i fællesskab med andre driver erhvervsmæssigt fiskeri med skib omfattet af stk. 4, 2. punktum, fangst, jagt og lignende samt fåreavl, skal, i det omfang han personlig deltager i virksomheden, sikre sin egen person.


Stk. 6. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3 opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 58, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 64. Selvstændige erhvervsdrivende, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 58, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 64.


Stk.7 Arbejdsgivere, der for egen regning eller i fællesskab med andre, har ansatte inden for de i stk. 5 nævnte erhverv opfylder sin sikringspligt for egen person og medarbejdere ved at tegne forsikring i gruppeforsikringen, jf. §§ 71-73, mod følgerne af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Personer omfattet af stk. 4 sikrer egen person ved at tegne forsikring i gruppeforsikringen, jf. §§ 71-73, mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. § 64.


Stk.8. Staten, hjemmestyret og kommunerne har ikke pligt til at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 58.


Stk. 9. Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår. Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring og fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer. Udgifterne fordeles efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet efter lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 6, 3. punktum. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.


 


§ 56. Ved ulykker betales udgifterne af den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab eller gruppeforsikringen. Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det samme gælder, når der er tale om frivillig sikring efter § 55, stk. 2. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige udstrækning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører udgifterne til en branche.


Stk. 2. Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er sket, jf. dog stk. 3 og § 55, stk. 3 og 9. Kan arbejdsskaden henføres til flere arbejdsgivere, træffer Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring afgørelse om, hvilken arbejdsgiver der er sikringspligtig.


Stk. 3. Sikringspligtig arbejdsgiver for tilskadekomne og frivilligt sikrede, der har pådraget sig en erhvervssygdom, er arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor tilskadekomne senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Det gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i en anden virksomhed.


Stk. 4. Hvis en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges, eller hvis virksomheden er ophørt, henfører Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skaden til en branche. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings afgørelse om branchetilhørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken branche den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har været udsat for de påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.


Stk. 5. Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.


Stk. 6. Hvis en person, der ikke i øvrigt er sikret efter anordningen, pådrager sig skade ved forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 4, betaler statskassen ydelserne efter anordningen.


Stk. 7. I de tilfælde, der omfattes af stk. 5 og 6, beregnes tilskadekomnes årsløn efter anordningens almindelige regler.


Stk. 8. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige eller kommunale ombud, betaler staten, hjemmestyret og kommunerne ydelser efter anordningen ved ulykker. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler ydelserne efter anordningen for sådanne skader ved erhvervssygdomme.


 


Kapitel 10


Sikringspligt
Tegning af forsikring


 


§ 57. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 55, og frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter denne anordning, medmindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. §§ 70-72.


 


§ 58. En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet indbetales gennem nævnet til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet, jf. lov om arbejdsskadesikring § 51. Betaler arbejdsgiveren ikke det skyldige beløb, kan beløbet inddrives efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.


 


§ 59. Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 40, stk. 4 og 5 og §§ 43 og 67.


Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre nævnet skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling. Nævnet kan inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.


Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.


Stk. 4. De beløb, som Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 55, stk. 9, 2. og 3. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.


Stk. 5. Hvis den virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er ophørt og det ikke er muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.


 


§ 60. Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, jf. § 57, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang.


 


§ 61. I mangel af rettidig betaling af præmie for lovpligtig arbejdsskadeforsikring kan forsikringsselskabet inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.


 


§ 62. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter § 251, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter anordningen på ophørstidspunktet.


Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens administration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring § 46, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.


 


Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

 


§ 63. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 55, og frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2,  skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 69, med mindre de er medlemmer af gruppeforsikringen, jf. § 55, stk. 7, 1. punktum.


Stk. 2. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.


Stk. 3. Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.


Stk. 4. Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.


 


§ 64. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling og kan give henstand med betaling samt eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.


Stk. 2. Sker betaling af bidrag ikke rettidigt, skal den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, fra forfaldsdagen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., jf. anordning nr. 548 af 21. august 1986.


Stk. 3. I mangel af rettidig betaling af bidrag kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland.


Stk. 4. Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i medfør af dette kapitel, forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.


Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan indhente de oplysninger hos grønlandske skattemyndigheder og andre hjemmestyremyndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.


 


§ 65. Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 40, stk. 4 og 5 og §§ 43 og 67.


Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.


Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.


Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 55, stk. 9, 4.-6. pkt.


Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.


Stk. 6. I mangel af rettidig betaling af refusionskrav efter stk. 2, renter heraf efter § 68 samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter § 64, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddrive beløbet efter reglerne i kap. 7 i lov om rettens pleje i Grønland. Reglen i § 64, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.


 


Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring


 


§ 66. De sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2, dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.


Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene for den sikringspligtige arbejdsgiver og for den frivilligt sikrede efter § 55, stk. 2. Bidragene fastsættes ud fra tilhørsforholdet til en branche, det beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende arbejdsgiver eller selvstændige erhvervsdrivende.


Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene således, at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.


Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.


 


Fælles bestemmelser om betaling for administration og forrentning


 


§ 67. Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal betale for Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings og Den Sociale Ankestyrelses administration af de forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågældende. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen og opkrævningen heraf.


Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan pålægge de forsikringsselskaber, der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske oplysninger og lignende.


 


§ 68. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring efter § 55, stk. 9, og § 59, stk. 1 og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 65, forrentes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. Renten beregnes efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsens direktør efter lov om arbejdsskadesikring § 59, stk. 1.


 


Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

 

§ 69. Reglerne i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår sammensætning, opgaver, administration, aktuarmæssige forhold, årsregnskab og revision, investeringsregler og tilsyn.


 


Særligt om gruppeforsikringen

 


§ 70. Sikringspligtige arbejdsgivere for personer inden for de i § 55, stk. 5, nævnte erhverv er medlemmer af gruppeforsikringen.


 


Stk. 2. Gruppeforsikringen overtager tillige sikringsrisikoen efter anordningen for arbejdsgivere, der er forpligtet til at sikre sig selv, jf. § 55, stk. 4 og 5.


 


Stk. 3. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring er sikringsgiver for Gruppeforsikringen.


 


§ 71. Størrelsen af præmien for de personer, der er omfattet af den i § 70, stk. 1 og 2, nævnte gruppeforsikring, fastsættes af Beskæftigelsesministeren efter indstilling af Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.


Stk. 2. Såfremt de indbetalte præmier ikke kan dække erstatningsforpligtelserne, afholdes det manglende beløb af staten.


Stk. 3.  Staten yder tilskud til nedsættelse af præmien for arbejdsskadeforsikringer til de personer, der er omfattet af § 70, stk. 1. og 2. Tilskud ydes kun til forsikringspræmie for virksomheder, der drives af en enkelt person, og ydes såvel til sikring af egen person efter § 55, stk. 4, og stk. 5, som til sikring for medhjælp i virksomheden.


Stk. 4. Tilskuddet, der udgør 2/5 af præmien, udbetales efter regler, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens direktør.


 


§ 72. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for opkrævning af præmier efter forhandling med Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring.


 


Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

 


§ 73. Ydelser i henhold til anordningen kan ikke danne grundlag for regreskrav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes i det omfang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter denne anordning.


 


§ 74. Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i anordningen ikke skal gælde, eller at de berettigede skal udrede en forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter anordningen påhviler den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke skal beregnes efter anordningen. Ligeledes er aftaler om tilbageholdelse i løn i anledning af sikring efter anordningen ugyldige.


 


§ 75. Efter overenskomst med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang anordningens bestemmelser eller bestemmelserne i den fremmede stats tilsvarende lovgivning skal anvendes på forhold, der reguleres i anordningen.


Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse fra anordningens regler, i det omfang det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere m.v.


 


§ 76. Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikrings formand og medlemmer, herunder nævnets ansatte medarbejdere og lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.


 


§ 77. Efter anmodning kan Det Grønlandske Nævn for Arbejdsskadesikring under anvendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven. Nævnet kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i anordning om ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland.


Stk. 2. For sådanne udtalelser betales et beløb, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens direktør.


 


§ 78. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, pålægges bøde.


Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, pålægges bøde.


Stk. 3. En sikringspligtig arbejdsgiver, der ikke rettidigt anmelder en indtruffet arbejdsskade eller ikke medvirker ved sagsoplysningen af en anmeldt arbejdsskade, jf. kapitel 7, pålægges bøde.


Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.


Stk. 5. Er overtrædelsen begået af staten, hjemmestyret, en kommune eller kommunalt fællesskab, kan der pålægges staten, hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.


 


 


 


Kapitel 12


Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser


 


§ 79. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2005.


 



Stk. 2. § 55, stk. 4, 5 og 7, og §§ 70-72 træder i kraft 1. juli 2005.


 


Stk. 3. Ved anordningens ikrafttræden reguleres beløbene i §§ 23 og 24 og § 29, stk. 3, 4 og 5, i overensstemmelse med § 30 pr. 1. januar 2005.


 


Stk. 4. Anordningen anvendes på


1) arbejdsulykker, der indtræder den 1. januar 2005 eller senere, og


2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2005 eller senere.


 


Stk. 5. Er der tale om personer sikret efter § 55, stk. 2, anvendes bestemmelserne i anordningen kun for påvirkninger, der finder sted den 1. januar 2005 eller senere. Har tilskadekomne før denne dato været sikret efter tidligere lovgivning, medregnes de perioder, hvor den pågældende har været sikret.


 


Stk. 6. Samtidig med denne anordnings ikrafttræden ophæves anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland. § 6, stk. 2, 2. punktum, og stk. 3, og §§ 62-64, finder anvendelse indtil 1. juli 2005.


 


Stk. 7. Anordningen, jf. stk. 6, anvendes fortsat på


1)      ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2005, og


2)      erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2005.


 


Stk. 8. I de sager, der er omfattet af stk. 7, anvendes denne anordnings §§ 31, stk. 3, 34, 51 i stedet for §§ 45, 49, stk. 4, 66 i anordning nr. 273 af 24. april 2001 ved


1)      fastsættelse af parternes klagefrist, jf. § 51, stk. 3


2)      Nævnets pligt til at genvurdere klager, jf. § 51, stk. 6-8


3)      forrentning af for sent udbetalt beløb, jf. § 31, stk. 3


4)      kommunens frist til at fremsætte refusionskrav er 4 uger, jf. § 34, stk. 1, 4. punktum.


 


§ 80. De bekendtgørelser, som er fastsat efter de nu ophævede anordninger, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres.


 


§ 81. En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne anordning.


 


 


 


Givet på ¿¿¿, den ¿¿¿¿..


 


Under vor Kongelige Hånd og Segl


Margrethe R.


/¿¿¿¿..

Inatsisartuts samlinger

Efterårssamling 2004

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forslag til landstingslov eller forordning fremsat af Landsstyret 04 EM

04EM/01.25.01-55 Forslag til anordning om ikrafttræden af lov om arbejdsskadesikring

Bemærkninger

04EM/01.25.01-55 Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu peqqussutip atortuulersinneqarneranik siunnersuut

9. august 2004                                                                                                                    UKA 2004/55


Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu peqqussutip atortuulersinneqarneranik siunnersuut


 


UAGUT MARGRETHE AAPPAAT, Guutip Saammaanneranik Danmarkip Dronningia, na­lu­naar­pu­gut:


 


Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi nr. 422, 10. juni 2003-meersu­mi § 90 naapertorlugu aalajangersarneqarput:


 


Kapitali 1

Peqqussutip siunertaa

 


§ 1. Peqqussutip matuma siunertaraa ajoqusersimasunut taakkualuunniit sulisillutik ajoquserner­mik­kut qimataannut taarsiissuteqartarnissaq. Ajoquserneq suliamik imaluunniit pissutsinik sulinermi atu­­gaasunik pissuteqassaaq, tak. peqqussummi §§-it 6-imiit 8-mut, sulisitsisorli tamatumunnga aki­sus­saanerminik qimarratiginnissimasariaqanngilaq. Sulinermi avatangiisinik nakkutilliinermik suli­al­lit sulisilluni ajoqusernissanik pinaveersimatitsiniarnerat sulisitsisut taarsiissutinik il.il. aningaasa­ler­suinerisigut tapersersorneqassaaq.


Imm. 2. Ajoqusersimasut taakkualuunniit qimataat aammalu sulisitsisoq, sillimmasiisarfik, Arbejds­markedets Erhvervssygdomssikring, pisortat oqartussaasut nakorsallu suliamik suliarinninnermi aku­liutitinneqartassapput. Ajoqusersimasut taakkualuunniit qimataasa ataqatigiissumik suliniuteqar­fi­gineqarnissaannut pisariaqartitsineq tassuunakkut qulakkeerneqassaaq.


 


Kapitali 2

Peqqussutip atuuffii
Inuit peqqussut naapertorlugu taarsiiffigitissinnaasut


 


§ 2. Inuit suliamik Kalaallit Nunaanni suliaqartussatut sulisitsisumit atorfinitsitaasimasut peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput, tak. §§-it 6-imiit 8-mut. Suliaq tassaasinnaavoq akis­sarsiaqarluni imaluunniit akissarsiaqarani suliaq, tassaasinnaallunilu ataavartumik, utaqqii­saa­gal­lartumik sivikitsuinnarmilluunniit suliaq.


Imm. 2. Sulisitsisup ila­qu­tai suliffeqarfimmi suliamik suussusiisigut annertussusiisigullu sulisunut al­lanut naligitinneqar­sin­naa­gunik peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaapput.


 


______________


UKA 2004 / 55


INSP j. nr. 47.01.00


 


 


 


 


Imm. 3. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni sulisut § 55, imm. 2 naapertorlugu imminnut isumannaariffigisimagunik peqqussut manna naapertorlugu taarsiif­fi­gi­ne­qarsinnaapput.


Imm. 4. Inuit danskit umiarsuaataanni Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumi sulisuusut inunnut Ka­laallit Nunaanni sulisussatut atorfinitsinneqarsimasunut naligitinneqarput.


Imm. 5. Meeraq uumalluni erniusimasoq, naartuunermi nalaani anaanami sulinerata nassatarisaanik nap­paateqalereersimaguni peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaavoq.


Imm. 6. Angajoqqaat naartup naartorineqalernera sioqqullugu meeqqalluunniit inunngornerata ki­ngor­­na naartumut meeqqamulluunniit ajoqusiisinnaasumik sunnigaasimanerat kingusinnerusukkut up­pernarsarneqarpat, naartoq meerarluunniit peqqussut manna naapertorlugu taarsiiffigineqar­sin­naa­­voq. Ajoqusigaanerit taamaattut peqqussummi § 8-mi pineqartunut ilaatinneqarsinnaapput.


 


§ 3. Suliassaqartitsinermut ministerip Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatiginiareerlugit peq­qussutip makkununnga qanoq atuunnissaanut maleruagassat aalajangersassavai


1) meeqqanut 18-it inorlugit ukiulinnut, isumaginninnermut tunngasutigut Inatsisartut peqqus­su­taan­ni pineqartunut, aamma


2) ilinniagaqartunut inunnulluunniit allanut ilinniagaqarnerminnut sulif­fim­milluunniit misilii­ner­min­nut il.il. atatillugu ilinniarfimmiittunut sullivimmiittunulluunniit.


Imm. 2. Peqqussutip inunnut sulisitsisumik sullissillutik nunamut allamut suliartorallartitaasunut qa­noq atuunnissaanut maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai.


Imm. 3 . Peqqussutip inunnut, Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermik inatsimmi pineqartunut qanoq an­­nertutigisumik atuunnissaanut maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip inatsisinik atortit­si­nermut ministeri isumaqatiginia­reer­lu­gu aalajangersassavai.


 


§ 4. Sulisitsisumi sulinerit tamarmik sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarinermi pineqarput. Pi­neqarput sulisitsisup inuussutissarsiutigalugu inuussutissarsiutiginagu­luun­niit suliffeqarfiutaani, aam­malu sulisitsisup illuani sulinerit kiisalu sulisitsisumut taassumalu ilaqutaanut kiffar­tor­luni suli­neq.


Imm. 2. Aammattaaq inuit ingerlatanik makkuninnga suliaqartut peqqussut manna naapertorlugu taar­siiffigineqarsinnaapput, tak. §§-it 6-imiit 8-mut:


1) Inuiaqatigiinnik kiffartuussilluni kommuniniluunniit qinigaasimaneq tunngavigalugu suliaqar­neq.


2) Suliffeqarfimmi sulisut sulinerminni atugarisaannut atasumik sulisunut sinniisutut suliaqarneq.


3) Inuup inuuneranik annaassiniarneq, ajoqusernernik pitsaaliuiniarneq imaluunniit atortutigut pi­or­sarsimassutsikkullu annertuunik annaasaqatsaaliuineq, iliuuseq taamatut ittoq § 2 malillugu suli­ner­tut isigineqarsinnaanngikkaluarluni taamatut sulinermut attuumassuteqaraangat.


4) Kalaallit Nunaanni inuup inuuneranik annaassiniarneq, iliuuseqarneq pineqartup suliaata nali­ngin­naasumik ilaginngikkaluarpaguluunniit.


Imm. 3. Inatsisip suliartorluni sulereerlunilu angerlarluni ingerlanermi ajoqusertoqarnerani qanoq in­nikkut atuunnissaanut maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.


 


§ 5. Ajoqusertoq taassumaluunniit qimatai ajoqusereernerup kingorna Kalaallit Nunaata ava­taa­ni aa­lajangersimasumik najugaqalersimatillugit sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pil­lu­gu inatsimmi maleruagassat atuutsinneqassapput.


 


Kapitali 3

Sulisilluni ajoquserneq

 


§ 6. Sulisilluni ajoquserneq peqqussummi matumani tassaatinneqarpoq ajoquserneq, tak. § 7, aam­ma inuussutissarsiornermi nappaatigiligaq, tak. § 8, suliamik imaluunniit pissutsinik sulinermi atu­gaasunik pissuteqartoq.


Imm. 2. Ajoqusernernut tunngatillugu peqqussutip matuma atuutilerfia tassaavoq ulloq ajoquserfik, imaluunniit sunnigaanerup ajoquserneqarnermut pissutaasup qaangiuffia, aatsaalli peqqussummi al­la­mik aalajangersaasoqarsimanngippat.


 


§ 7. Ajoquserneq peqqussummi matumani tassaatinneqarpoq pisup sunnigaanerulluunniit tassan­ngaan­nartumik ullulluunniit tallimat qaangiutinnginneranni pisup kingunerisaanik inuup ajoqusi­gaa­nera.


Imm. 2. Ajoqusernernut tunngatillugu peqqussutip matuma atuutilerfia tassaavoq ulloq ajoquserfik, imaluunniit sunnigaanerup ajoquserneqarnermut pissutaasup qaangiuffia, aatsaalli peqqussummi al­la­mik aalajangersaasoqarsimanngippat.


 


§ 8. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat peqqussummi matumani tassaatinneqarput:


1)      Nappaatit nakorsartinnikkut paasisat malillugit immikkut ittumik sunnerneqarnermik pissu­te­qar­­tut, inuit aalajangersimasut suliatik imaluunniit pissutsit sulinermi atugaasut aqqutigalugit inun­nit taamatut suliaqartuunngitsunit sunnerneqaatiginerusaat. Aammattaaq meeqqap uumal­lu­ni erniusup nappaatai, anaanaasup naartulluni sulinerata nassatarisaatut meeqqap naartuunermi­ni nap­paatigiligai. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata Erhvervssygdomsudvalgi isumaqatigi­nia­reer­­lu­gu, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 9, nappaatit suut taamaattutut naatsorsuunneqarnersut allattorsimaffimmi aalangersassavai. Su­lisilluni Ajo­qu­sersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap siulittaasuata nap­paa­taalersartut aalajangersimasut allattorsimaffimmut ilanngunneqarnissaat Arbejdsskade­sty­relsip pisortaanut inassutigisinnaavaa.


2)      Nappaatit allat, matumani ilanngullugit meeqqap uumalluni erniusimasup naartuunermini nap­paa­­tigiligai, uppernarsarneqarsinnaappat nappaat nakorsartinnikkut uppernarsaatissat nutaa­ner­paat malillugit piumasaqaatinik nr. 1, oqaaseqatigiinni siullerni taaneqartunik naammas­sin­nittoq ima­luunniit suliap immikkut ittumik pissusaanik pissuteqavissutut tamatuminngaluunniit pissu­te­qarnerusutut naatsorsuunneqartariaqartoq.


Imm. 2. Nappaatit, angajoqqaat naartup naartorineqalernera sioqqullugu meeqqalluunniit inunngor­ne­rata ki­ngor­na naartumut meeqqamulluunniit ajoqusiisinnaasumik sunnigaasimanerannik pissu­te­qar­­tut allattorsimaffiup imm. 1, nr. 1-imi taaneqartup allanngortinneratigut imaluunniit imm. 1, nr. 2 ma­lillugu peqqussummi pineqartunut ilanngunneqarsinnaassapput, sunnigaanerit taakku naartumut meeq­­qamulluunniit ajoqusiisinnaasumik kinguneqarsimanerat uppernarsarneqarpat.


Imm. 3. Nappaatit imm. 1, nr. 2-mi aamma imm. 2-mi pineqartut aatsaat Erhvervssygdomsud­valgi­mut saqqummiussereernikkut inuussutissarsiornermi nappaataalersutut akuerineqarsinnaapput, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 9. Nappaatit tamakku Er­hvervs­­sygdomsudvalgimut saqqummiunneqartassapput, saqqummiussinissaq Arbejdsskadestyrelsip imaluunniit Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsi­mii­­titap angusaqarfiunngilluinnartussatut nalilinngippassuk.


 


§ 9. Inuk nappaammik inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffianni ilanngunne­qar­si­ma­­sumik, tak. § 8, imm. 1, nappaateqalersimasoq peqqussut naapertorlugu pisartagaqarsinnaa­titaa­voq, nappaat pissutsinik inuussutissarsiummut tunngassuteqanngitsunik pissuteqarsorineqanngippat.


Imm. 2. Inuussutissarsiornermi nappaataalersunut tunngatillugu peqqussutip matuma atuutilerfia tas­saavoq ulloq nappaataalersup nalunaarutigineqarfia, aatsaalli peqqussummi al­la­mik aalaja­nger­saa­soqarsimanngippat.


 


§ 10. Danmark sorsulersimappat ajoqusernerit sorsunnermi iliuutsit kingunerisaat sulisilluni ajo­qu­ser­nertut naatsorsuunneqassanngillat. Inuilli angallatini umiartornermik aalisarnermilluunniit inuus­sutissarsiuteqarnermi nalinginnaasumik atugaasuni suugaluartuniluunniit sulisuusut, sorsunnermi ili­uutsit kingunerisaannik ajoqusernernut atatillugu peqqussut manna naapertorlugu taarsiif­figine­qar­sinnaapput. Tamanna aamma atuuppoq umiarsuarnut aalisarnermik nakkutilliissutinut umiar­su­ar­nullu imaanik misissuinermi atugaasunut, kiisalu inunnut § 70 naapertorlugu aalisartutut piniar­tu­tullu isumannaagaasunut.


 

Kapitali 4

Aningaasat pisartakkat

 


§ 11. Aningaasat inatsit malillugu tunniunneqartartut tassaapput


1)      katsorsartinnermut, sungiusartinnermut atortutigullu ikiorsiissutinut il.il. aningaasartuutinut akiliutit, tak. § 15,


2)      sulisinnaajunnaarnermi ullormusiat, tak. §§-it 17-imiit 21-mut,


3)      inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit, tak. § 22,


4)      ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit, tak. § 23,


5)      toqusoqarnerani aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat, tak. § 24,


6)      pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutit, tak. §§-it 25-miit 27-mut, aamma


7)      qimagaasunut taarsiissutit, tak. § 28.


.


Taarsiissutissanik il.il. annertussusiliisarneq pillugu malerugassat nalinginnaasut


 


§ 12. §§-it 15, 22 aamma 23 naapertorlugit ullormusiat aamma taarsiissutit sulisilluni ajoqusernerup ki­ngunerisai tunngavigalugit annertussusilerneqartassapput. Ajoqusersimasup peqqissutsikkut isu­ma­ginninnikkullu atugai sulisilluni ajoqusernerinnarmut tunngatinneqarsinnaanngippata taarsiis­su­tis­sat il.il. ikilineqarsinnaapput, pissutsilluunniit apeqqutaatillugit atorunnaarsinnaallutik.


Imm. 2. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarneq, ataavartumik ajuuteqalerneq imaluunniit inuup toqunera sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaatut naatsorsuunneqassapput, allamik pissute­qar­nerat uppernarsarneqarsinnaanngippat.


Imm.3 Inuup ajoqusernera ajoqusernermik nalunaarutigineqartuinnarmik pissuteqanngitsoq up­per­nar­sarneqarsinnaappat, tak. imm. 1, ajoqusertoq tamatuminnga ilisimatinneqassaaq kingusin­ner­paa­mik ajoqusernerup akuerineqarneranik nalunaaruteqarnermut peqatigitillugu, tak. § 44.


 


§ 13. Ajoqusertup piumasaqaatit § 43-mi taaneqartut naammassiumanngippagit, imaluunniit peqqis­sar­neqarnini peqqussutaasunik sumiginnaanermigut akornusersorpagu taarsiiffigineqarsinnaaneq ta­makkiisumik ilaannakuusumilluunniit atorunnaarsinnaavoq.


Imm. 2. Qimagaasut toqusup timaanik pilattaanikkut misissuinissaq akerliuffigippassuk, tak. § 42, imm. 2, taarsiiffigineqarsinnaaneq atorunnaarsinnaavoq.


 


§ 14. Ajoqusertoq piaaraluneerluni inatsisinulluunniit akerliusumik iliuuseqarluni imaluunniit ili­uu­seqanngitsoorluni sulisilluni ajoqusernermut pisuusimappat annertuumilluunniit pisooqataa­si­map­pat ul­lormusiaqarsinnaatitaaneq, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiiffi­gi­ne­qar­sin­naa­neq aamma ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiiffigineqarsinnaaneq annikilli­sinne­qar­lutil­luun­niit tamakkiisumik atorunnaarsinnaapput. Taamatut pisoqartillugu ajoqusertoq tamatu­min­nga er­seqqilluinnartumik ilisimatinneqassaaq.


 


Nappaammik katsorsaaneq, sungiusaqqinneq atortutigullu ikiorsiissutit il.il.


 


§ 15. Sapinngisamik pitsaanerpaamik peqqissinissaq anguneqassappat, aningaasartuutillu peqqin­nis­­saqarfiup tunniuttagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumagin­nin­nermut tunngasut pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngippata katsorsar­ne­qarnermut sungiusarneqarnermulluunniit aningaasartuutit suliap suliarineqarnerata nalaani aki­ler­ne­qar­sin­­naapput. Sungiusarneqarneq nakorsat nappaammik katsorsaanerannut malitsigitinneqartoq na­kor­sa­nit nakkutigineqartumik ingerlanneqassaaq.


Imm. 2. Nappaammik katsorsaanerup sungiusarneqarnerulluunniit kinguneqarluarnissaat, sulisilluni ajo­qusernerup kingunerisaasa annikillisarnissaat imaluunniit inuussutis­sar­si­or­sinnaanermik annaa­sa­qarnerup qanoq annertutiginerata aammalu ataavartumik ajuuteqalernerup an­nertussusiata erseq­qin­nerusumik paasineqarnissaat qulak­keer­niarlugit, aammalu aningaasartuutit peqqin­nis­saqarfiup tun­­ni­ut­tagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumagin­nin­nermut tun­nga­sut pil­lugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngippata timip ilaanut taarsi­us­satut sanaanut, isarussanut atortutigullu ikiorsiissutinut assigisaannut kiisalu issiavinnut assa­kaa­su­linnut aningaasartuutit suliap suliarineqarnerata nalaani akilerneqar­sin­­naapput.


Imm. 3. Sulisilluni ajoqusernerup kingorna peqqissisinneqarnissamut, sungiusarnissamut atortu­ti­gul­­lu ikiorsiissutinut siunissami aningaasartuutaajumaartussanut, peqqin­nis­saqarfiup tun­ni­ut­tagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumagin­nin­nermut tunngasut pil­lugit Inat­sisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngitsunut aningaasat taarsiissutissat ataa­si­ar­tu­mik tunniunneqartussatut annertussusilerneqassapput. Aningaasartuutaajuartussat anner­tus­su­sis­saat tassaassaaq ukiumut agguaqatigiissillugit aningaasartuutissatut naatsorsuutigineqartut, inuus­su­tis­sarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat ataatsikkut tunniunneqarneranni naat­sor­su­i­nermi kisitsimmik § 32, imm. 4-mi annertussusilerneqartumik ganngerlugit.


Imm. 4. Atortutigut ikiorsiissut imm. 2-mi taaneqartoq sulisilluni atorneqarsimappat, atortutigullu iki­­orsiissut suliamik imaluunniit pissutsinik sulinermi atu­gaasunik pissuteqartumik ajoquserne­qar­si­mappat, atortutigullu ikiorsiissutip iluarsaanneqarnera nutaamilluunniit taarserneqarnera peq­qin­­nis­saqarfiup tun­ni­ut­tagai il.il. pillugit Inatsisartut peqqussutaat malillugu imaluunniit isumagin­nin­­ner­mut tunngasut pil­lugit Inatsisartut peqqussutaat malillugit akilerneqarsinnaanngippat aningaa­sar­tuu­tit akilerneqarsinnaapput.


Imm. 5. Aningaasartuutit imm. 1-imiit 4-mut pineqartut, matumani ilanngullugit aningaasartuutit su­liassap nalunaarutigineqarnera sioqqullugu aningaasartuutigineqarsimasut, qanoq annertutigisu­mik matussuserneqartarnissaannut maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajanger­sas­sa­vai.


 


§ 16. Nappaatip katsorsareerneratigut, sungiusaaqqereernikkut imaluunniit piginnaanngorsaaq­qe­reer­­nikkut ajoqusertup siunissami peqqissutsikkut atugarisassai inuussutissarsiorsinnaaneralu nali­liif­figissallugit tunngavissaqarpat Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaa­rineq pillugu Ka­laal­lit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa ajoqusertoq peqqissisinneqarnissamut, sungiusar­nis­sa­mut atortutigullu ikiorsiissutinut siunissami aningaasartuutaajumaartussanut taarsiissutissanik § 15 naa­pertorlugu taarsiiffigineqarsinnaanersoq, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taar­siis­sutissanik § 22 naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaanersoq aammalu ataavartumik ajuuteqaler­neq pillugu taarsiissutissanik § 23 naapertorlugu taarsiiffigineqarsinnaanersoq. Sulisilluni ajoquser­ne­­rup nalunaarutigineqarneraniit sapinngisamik ukioq ataaseq qaangiutsinnagu kingusinnerpaamillu uki­ut marluk qaangiutsinnagit aalajangiiniartoqartassaaq.


Imm. 2. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarsimappat imm. 1-imi taaneqartutuut piffissat taak­­kua ingerlaneranni,toqunerup nalunaarutigineqarneraniit naatsorsorlugu aalajangerneqassaaq to­qu­­sup qimatai toqusoqarnerani ikaarsaariarnermi tunniunneqartartunik, pilersui­si­gi­samik annaasa­qar­nermi taarsiissutinik aammalu qimagaasunut taarsiissutinik tu­nineqarsinnaanersut.


Imm. 3. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit aamma ataavartumik ajuu­te­qa­lernermut taarsiissutit naammassissutaasumik aala­ja­ngii­soqarnissaa tikillugu siumoortumik tun­ni­un­neqartarsinnaapput.


 


 


 


Ullormusiat

 


§ 17 . Sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik sulisinnaajunnaavinnermi ullormusiaqartitsisoqas­saaq.


Imm. 2. Ilaannakuusumik sulisinnaajunnaarnermi Sulisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap ullormusiat tamatumunnga naapertuuttumik ikililersin­naa­­vai.


 


§ 18. Ullormusiaqarsinnaatitaaneq aallartissaaq sulisilluni ajoqusernerup kingorna ulloq naallugu su­lin­ngit­soor­figisamit siullermiit.


Imm. 2. Ullormusiat unitsinneqassapput ullormi ajoqusertup sulisinnaalerfiani, suliartun­ngitsoor­ne­ra peqqissinerminilluunniit nalunaaruteqanngitsoornera apeqqutaatinnagit. Sulisilluni ajoquserneq inuus­sutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiiffigineqarnissamik piumasaqaateqarnermik ki­nguneqarpat piumasaqaatit qulaani taaneqartut malillugit ullormusiaqartitsineq Sulisilluni Ajo­qu­sersin­naa­ner­mut Isuman­naarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap inuussu­tissarsi­orsin­naa­nermik annaasaqarnermut taarsiissuteqar­to­qar­nissaanik aalajangiinissaata tungaanut ingerlaannassaaq.


 


§ 19. Ullormusiat ajoqusertup ukiumut akissarsiai tunngavigalugit naatsorsorneqassapput, tak. § 29, sa­paatillu akunnikkaartumik naatsorsorneqassallutik.


Imm. 2 . Taamaattorli ullormusiat aningaasanit, napparsimanermi erninermiluunniit ullormusiat pil­lu­­git inatsimmi § 9, imm. 2 malillugu annertussusilikkanit annerusinnaanngillat.


Imm. 3. Ullormusiat piffissamut aalajangersimasumut tunniunneqartussat koruuninut ilivitsunut qum­mut qaninnerpaanut akunnaallineqassapput.


 


§ 20. Ajoqusertoq napparsimanermi erninermiluunniit ullormusiat pillugit inatsit malillugu ul­lor­mu­si­­aqarsinnaatitaappat peqqussut manna malillugu ullormusiaqartitsisoqassanngilaq.


Imm. 2. Sulisitsisoq sulisinnaajunnaaqqanermi akissarsiaqartitsiguni ajoqusertup ullor­musi­as­saanik ti­gusisinnaatitaavoq. Akissarsiat ullormusiatut naatsorsukkanit minneruppata aningaasat ami­gaataa­sut akissarsianut ilassutitut tunniunneqassapput.


 


§ 21. Ullormusiaqarsinnaatitaaneq aallartippat ajoqusertup sulisinnaajunnaarnermi sulisilluni ajoqu­ser­nermik na­lunaarutigineqartumik pissuteqarnera pillugu nakorsap uppernarsaatitut oqaaseqaa­taa­nik nassius­saqarnissaa Sulisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isuman­naarineq pillugu Kalaallit Nunaan­ni Ataatsimiititap, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip sillimma­sii­sar­fiulluunniit piumasa­ri­sinnaavaa.


 


 


 


 


Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutit

 


§ 22. Sulisilluni ajoquserneq ajoqusertup sulinikkut aningaasarsiorsinnaanerata annikillineranik ki­ngu­neqarsimappat pineqartoq inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiiffigi­ne­qarsin­naa­voq. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarneq 15 pct.-imit annikinneruppat taar­siis­su­teqar­to­qassanngilaq.


Imm. 2. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnerup naliliiffigineqarnerani ajoqusertup pigin­naas­­susii, ilinniagaqarsimanera, ukiui aammalu inuussutissarsiutitigut ilinniaqqissinnaanermut su­ngi­­usarneqarnissamullu periarfissai tunngavigalugit pineqartup suli­nik­kut aningaasarsiornissaanut pe­riarfissatut piumasaqaataasinnaasut isiginiarneqartassapput.


Imm. 3. Inuussutissarsiorsinnaanerup qanoq annertutiginera erseqqissumik paasineqanngippat Su­li­sil­luni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isuman­naarineq pillugu Ka­laal­lit Nunaanni Ataatsimiititaq inuussu­tis­sar­siorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat pillugit aalajangiigallarsinnaavoq.


Imm. 4. Meeqqamut naartuunermini ajoquserneqarsimasumut, tak. § 8, imm. 1, nr. 2, imaluunniit meeq­­qamut, angajoqqaat meeqqap naartorineqalinnginneranili imaluunniit inunngoreernerani sun­ni­gaanerisa kingunerisaanik nappaateqalersimasumut, tak. § 8, imm. 2, inuussutissarsior­sinnaa­ner­mik annaasaqarnermut taarsiissutit tunniunneqartalersinnaapput siusinnerpaamik ukiut 15-issaanni.


Imm. 5. Taarsiissutit ingerlaavartumik tunniuttagassatut pisassanngortinneqassapput, § 32-mi male­ru­a­gas­sat naapertorlugit ataatsikkut aningaasanngorlugit tunniutassanngortinneqanngikkunik.


Imm. 6. Inuussutissarsiorsinnaaneq tamakkiisumik annaaneqarsimatillugu ingerlaavartumik ukiumut tun­niuttagassat ajoqusertup ukiumut akissarsiaasa 4/5-eraat, tak. § 29, inuussutissarsiorsinnaanerlu an­nikillisimappat annikilleriaammut tamatumunnga naapertuuttuussallutik.


Imm. 7. Ukiumut tunniuttagassat 1/12-iat qaammatikkuutaartumik siumut tunniunneqar­tas­saaq, tun­ni­ussisarnerlu piffissamiit inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnerup paasineqarfianiit aallar­tis­sal­lu­ni, kisiannili piffissaq sulisilluni ajoqusernerup nalunaarutigineqarfia sioqqullugu aallartis­sa­na­ni. Ajo­qusertoq piffissami sulisilluni ajoquserfiusumi 63-inik ukioqalereersimappat taarsiissu­tis­sat § 32-mi maleruagassat naapertorlugit ingerlaavartumik ukiumut tunniuttakkat marloriaataattut angi­tigisut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqassapput, tak. imm. 6.


Imm. 8. Ajoqusertunut ullormi 1. juli 1939-mi kingusinnerusukkulluunniit inunngorsimasunut tun­nga­­til­lugu imm. 7 naapertorlugu ingerlaavartumik taarsiissutit tunniunneqartarnerat qaammatip pis­sar­sisartup 65-inik ukioqalerfiata naanerani unitsinneqassapput.


 


 

Ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit

 


§ 23. Sulisilluni ajoquserneq ajoqusertup ataavartumik ajuuteqalerneranik kinguneqarpat pineqartoq ta­matumunnga taarsiiffigineqarsinnaavoq. Ajuuteqalernerulli annertussusia 5 pct.-imit annikinne­ru­su­tut annertussusilerneqarpat taarsiissuteqartoqassanngilaq.


Imm. 2. Ajuuteqalernerup annertussusia ajoqusernerup nakorsaasarnerup tungaanit isigalugu suus­su­sia annertussusialu tunngavigalugit, aammalu sulisilluni ajoqusernerup ajo­qusertup nammineq inuu­niarneranut akornutissarsiarititai eqqarsaatigalugit aalajangiiffigineqartassaaq.


Imm. 3. Ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutas­san­ngor­tinne­qas­sap­put, ajuuteqalernerullu annertussusia 100 pct.-iutillugu 631.000 kr.-iussallutik. Ani­ngaasat § 30 malillugu iluarsiivigineqartassapput. Ajuuteqalerneq annikinnerutillugu taarsiissutissat tas­saassapput 631.000 kr.-it ilaat ajuuteqalernerup annertussusianut naapertuuttut.


Imm. 4. Immikkut illuinnartunik pisoqartillugu ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit angine­ru­sunngorlugit annertussusilerneqarsinnaapput, annerpaamilli 631.000 kr.-it § 30 malillugu iluar­sii­vi­gisat 120 pct.-ian­nut,.


Imm. 5. Ajoqusertoq sulisilluni ajoqusernermini 40-nik ukioqalersimappat taarsiissutissat pineqar­tup sulisilluni ajoqusernermi 39-nik ukioqalereerfianiit ukiut tamaasa 1 pct.-imik ikileriartinneqar­tas­sapput. Ajoqusertoq 60-inik ukioqalersimappat taarsiissutissat pineqartup sulisillluni ajoquser­ner­mi 59-inik ukioqalereerfianiit ukiut tamaasa suli 1 pct.-imik ikileriartinneqartassapput. Taarsiis­su­tilli 69-ileereernikkut ikiliseqqinneqassanngillat.


 


Aningaasat toqusoqarnerani ikaarsaariarnermi tunniuttakkat

 


§ 24. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarsimappat katissimallugu aapparisaq qimagaasoq ani­­ngaasanik ikaarsaariarnermi tunniuttakkanik 117.000 kr.-inik tunineqarsinnaatitaavoq, sulisilluni ajo­quserneq sioqqullugu aappariit katissimappata inooqatigiinnerlu ajoqusertup toqunera tikillugu at­­tatiinnarneqarsimappat. Aningaasat § 30 malillugu iluarsiivigineqartassapput.


Imm. 2. Aappariit sulisilluni ajoqusernerup kingornatigut katissimappata aappaasup qimagaasup ani­­ngaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat taakku piumasarisinnaavai, katissimalluni aappariinneq ajo­qusertup to­qunera tikillugu ukiuni kingullerni marlunni attatiinnarneqarsimappat aappariillu pif­fis­sami ajo­qu­ser­tup toqquiani inooqatigiissimappata.


Imm. 3. Aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat aamma qimagaasumut, ajoqusertup sulisilluni ajo­quserneq sioqqullugu katissimallugu aapparisatulli inooqatigisaanut pisassaritinneqassapput, inoo­qatigiinneq pif­fis­sami toqquisumi ukiuni kingullerni marlunni attatiinnarneqarsimappat.


Imm. 4. Toqusoq aningaasanik ikaarsaariarnermi tunniuttakkanik imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit pi­­sin­naatitaasumik qimataqanngippat, aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat inummut qima­gaa­­su­mut allamut pisassanngortinneqarsinnaapput, taamaaliornissamut immikkut ittunik pissu­tissa­qar­­til­lu­gu.


 


Pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutit

 


§ 25. § 24, imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit aningaasanik ikaarsaariarnermi tunniuttak­ka­nik pisin­naa­titaasoq, ajoqusertullu toquneratigut pilersuisigisaminik annaasaqartoq imaluunniit pilersorne­qar­neq eqqarsaatigalugu toquso­qar­neratigut atugarliornerulersussaq tamatumunnga taarsiiffigine­qar­sin­naa­ti­taa­voq. Taarsiissutissat pilersugaanerup annertussusia qimagaasullu im­minut pilersor­nis­sa­mut, tassa ukiut, peqqissuseq, ilinniagaqarneq kiisa­lu pilersugaqarneq aningaasarsiornerlu eqqar­saa­tigalugit periarfissai tunngavigalugit annertussusilerneqassapput.


Imm. 2. Taarsiissutissat toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 30 pct.-iisut ukiumut annertussu­se­qar­­­tut, tak. § 29, piffissap aalajangersimasup ingerlanerani tunniut­tak­ka­tut tunniunneqartassapput. Taar­siissutissat ulloq toqquik aallarnerfigalugu qaammammut 1/12-itut annertussusillit siumoor­tu­mik tunniunne­qar­tassapput. Ukiut pisartagaqarfissat annerpaamik ukiunik qulinik amerlassusi­lerne­qarsinnaapput. To­qusoqarnerali pissutigalugu qimagaanersiutisiaqartitsisoqassappat taarsiissutissat aat­saat piffissap qimagaanersiute­qartitsi­vi­up naaneraniit tunniunneqartalissapput. Toqusoq inatsit man­na naapertorlugu inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutinik inger­laavar­tu­mik pissarsisar­simap­pat, pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiissutit aatsaat ullup toqquiusup ki­ngorna qaammatip tulliut­tup aallaqqaataaniit tunniunneqartalissapput.


Imm. 3. Imm. 2 naapertorlugu tunniuttakkat piffissami pisartagaqarfissatut aalajangikkami allan­nguu­te­qa­ratik ingerlaannassapput, tunniuttakkat tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit ataatsikkut ani­­ngaa­sanngorlugit tunniutassanngortinneqanngippata imaluunniit pisartagaqarsin­naa­ti­taa­soq to­qun­ngippat.


Imm. 4. Qimagaasunut ullormi 1. juli 1939-mi kingusinnerusukkulluunniit inunngorsimasunut tun­nga­­til­­lugu taarsiissutit ingerlaavartumik tunniunneqartarnerat qaammatip pissarsisartup 65-inik uki­o­­qa­ler­fiata naaneraniit unitsinneqassapput. Qimagaasunut ulloq 1. juli 1939 sioqqullugu inunngor­si­ma­sunut tun­nga­til­lugu taar­siissutit ingerlaavartumik tunniunneqartarnerat qaammatip pissarsisartup 67-inik ukioqalerfiata naa­neraniit unitsinneqassapput.


 


§ 26. Toqusoq qitornaminik pilersussallugit pisussaatitaaffigisaminik imaluunniit akilersuuteqar­fi­gis­sallugit pisus­saati­taaf­figisaminik qimataqarpat meeqqat tamarmik, angajoqqaamik arlaannik suli najorteqartut 18-inik ukioqalernissartik tikillugu ingerlaavartumik pisartagaqar­sin­naatitaassapput, to­qusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 10 pct.-iisut ukiumut annertussuseqartunik, tak. § 29.


Imm. 2. Meeqqap imm. 1 naapertorlugu ingerlaavartumik pisartagaqartitaasup angajoqqaatuariligaa to­quppat, meeraq toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 20 pct.-iisut annertussuseqartunik pif­fis­sa­mi sinneruttumi ukiumut pisartagaqartinneqassaaq. Ukiumut tunniuttakkat taakku meeq­qanut tama­nut toqusup kisimiilluni pilersugarisimasaanut pisartagassanngortinneqassapput meeq­qat 18-ilii­nis­saat tikillugu.


Imm. 3. Meeraq 18-inik ukioqalernermini ilinniartuuppat, pissutsillumi taamaaliornissamut tun­nga­vis­saqartitsippata taava pisartagaqartitsineq ilinniarnerup naammassinissaanut sivitsorneqar­sinnaa­voq, sivisunerpaamilli pineqartup 21-liinera tikillugu. Aamma toqusup qitornaa toqunerup nalaani 18-ileereersimasoq ilinniagaqartuusorlu taamatulli periarfissaqartitaassaaq.


Imm. 4. Imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit pisartagarititassat toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 50 pct.-iinit amerlaneruppata, pisartagassat ataasiakkaat katillutik toqusup ukiumut akis­sarsiarisima­saa­sa 50 pct.-iinut ikililerneqassapput. Tassunga peqatigitillugu § 25 naapertorlugu taarsiissutit tun­ni­un­ne­qartarpata tunniuttakkat taamatulli toqusup ukiumut akissarsiarisimasaasa 40 pct.-iinut ikili­ler­neqassapput.


Imm. 5. Imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit pisartagarititat ulloq toq­quik aallarnerfigalugu qaam­mam­mut 1/12-itut annersussusillit siumoortumik tunniunneqartassapput. To­qusoqarnerali pissuti­ga­lu­gu qimagaanersiutisiaqartitsisoqassappat taarsiissutissat aat­saat piffissap qimagaanersiute­qartitsi­vi­­up naaneraniit tunniunneqartalissapput.


 


§ 27. §§-it 25 aamma 26 naapertorlugit ukiumut pisartagarititat tamarmiusut toqusup ukiumut akis­sar­siarisimasaasa 70 pct.-iinit minneruppata killissarititaasup taassuma iluani pissutsit im­mik­kut it­tut tunngavigalugit taarsiissutissanik allanut, toqusup tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit suli­sil­luni ajo­qu­sernini tikillugu pilersorsimasaanut pisassanngortitsisoqarsinnaavoq. Taarsiissutissat, to­qusup qitornassanut 21-it inorlugit ukiulinnut taarsiissutit eqqaassanngikkaanni ataatsikkut ani­ngaa­­san­ngor­lugit tunniunneqarsinnaapput, tak. § 32.


 


 


 


Qimagaasunut taarsiissutit

 


§ 28. Toqusoqarnera piaaraluneertoqarnerani mianersuaalliorujussuartoqarneraniluunniit pisimappat qi­magaasut toqusumut immikkut ittumik qaniginnittuusut immikkut ittumik taarsiiffigineqar­sin­naap­put.


Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu taarsiissuteqartoqarnissaanik naliliinermi, aammalu taarsiissutissat an­n­ertussusissaannik aalajangiinermi ajoqusiisup iliuusaata suunera, taamatullu aamma qimagaa­su­mut qimagaasunulluunniit qanoq naalliuutaatigisimanera ajoqusiisimaneraluunniit immikkut ittu­mik isiginiarneqassapput.


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Kapitali 5


Ukiumut akissarsianik annertussusiliisarneq iluarsiissuteqartarnerlu


 


§ 29. Ukiumut akissarsiat tassaapput ajoqusertup ukiumi ajoquserfimmi siuliani akis­sar­si­ai tamar­mi­usut. Atorfinitsitaanermi im­mikkut ittunik atugassaqartitsisoqarsimappat, imaluunniit ajoqusertoq inuussutissarsiornikkut nap­paatigilikkani pissutigalugu ukiup siulia tamaat akissarsiani pigiinnar­lu­git sulisinneqar­siman­ngip­pat, imaluunniit ajoqusertoq nappaatip ulloq nalunaarutigineqarfia sioq­qul­lugu piffissami sivi­kin­nerusumi sivisunerusumiluunniit inuussutissarsiorsinnaasimanngippat uki­u­mut akissarsiat missingersuinikkut amerlassusilerneqartassapput.


Imm. 2. Ukiumut akissarsianut ilanngullugit naatsorsuutigineqassapput akeqanngitsumik nerisaqar­ti­­taanerup ineqartitaanerullu nalingat kiisalu allat nioqqutissanngorlugit tunniunneqartartut nalingat. Arbejds­ska­destyrelsip pisortaata inuit sulisitsisuminni najugaqarallartut nerisaqarnerisa ineqarne­ri­sa­lu nali­ngat aalajangersassavaa.


Imm. 3. Ukiumut akissarsiat 379.000 kr.-it sinnerlugit annertussusilerneqarsinnaanngillat. Aningaa­sat § 30 naapertorlugu iluarsiivigineqartassapput.


Imm. 4. Ajoqusertoq 18-it inorlugit ukioqarpat imaluunniit ilinniagaqartuuppat ukiumut akissarsia­nik annertussusiliinermi, ajoqusertup ajoquserneq pisimanngitsuuppat 18-inik ukioqalereernermigut inuussutissarsiornermigut ilinniagaqareernermigulluunniit isertitarisinnaasai eqqarsaatigi­neqassap­put. Ukiumulli akissarsiat minnerpaamik 50.000 kr.-inik, § 30, imm. 2 naapertorlugu iluarsiivi­gisa­nut an­nertussusilerneqassapput, ajoqusertup inuussutissarsiorsinnaanera sulisilluni ajoquserneq si­oq­­qul­lu­guli annertuumik annikilleriareersimanngippat.


Imm. 5. Sulisitsisunut § 55, imm. 5 naapertorlugu imminnut isumannaariffiginissamut pisussaaf­fe­qar­tunut, aammalu inunnut inuussutissarsiutini § 55, imm. 5-imi taaneqartuni sulisussatut sulisus­sar­siarineqarsimasunut tunngatillugu ukiumut akissarsiat minnerpaamik 50.000 kr.-inik annertussu­si­lerneqassapput.


Imm. 6. Sulisilluni ajoquserneq pisimanngitsuuppat isertitat ataavartumik annertuumik allanngortus­saa­tillugit, uki­umut akissarsiatut ullormusianik naatsorsuinermi tunngavigineqartussatut isertitaas­sa­nga­tinne­qar­tut piffissamit isertittakkat allannguuteqarfigisassaraluanniit naatsorsorneqassapput.


Imm. 7. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartunut tunngatillugu ukiumut akis­sar­siat naatsorsornissaannut maleruagassat erseqqinnerusut Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalaja­nger­­sas­savai, tak. § 55, imm. 2.


Imm. 8. Ullormusiat aamma inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut pilersuisigisamillu an­­naasaqarnermut taarsiissutissat ingerlaavartumik tunniuttagassatut naatsorsornissaannut iluar­sii­vi­gi­nissaannullu tunngaviusussamik akissarsianik annertussusiliisoqassaaq. Taakku  ukiumut akissar­si­at imm. 1-imiit 5-imut maleruagassat naapertorlugit annertussusilikkat 379.000 kr.-it ukiumullu akis­sarsiat annerpaaffissaasa sulisilluni ajoqusernerup pine­ra­ni atuuttut nikingassutaannik gannger­ne­risigut naatsorsorne­qas­sap­put.


 


§ 30. Ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutit § 23-mi taaneqartut, aamma ukiumut akissarsiat an­­nerpaaffissaat § 29, imm. 3-mi taaneqartoq sulisilluni ajoqusersinnaa­ner­mut isumannaarineq pil­lu­gu inatsimmi § 25, imm. 1-imi maleruagassat naapertorlugit iluarsiivigineqassapput.


Imm. 2. Aningaasat ikaarsaariarnermi tunniuttakkat § 24-mi taaneqartut aamma ukiumut akissarsiat min­nerpaaffissaat § 29, imm. 4-mi 5-imilu taaneqartoq Kalaallit Nunaan­ni akitigut iluarsiissutip pro­centiata januar 2004-mut naleqqiullugu julimi qaffariaataanut appariaa­taa­nulluunniit naaper­tuut­tumik iluarsiivigineqassapput. Aningaasat tassuunakkut naatsorsukkat koruuninut 100-mik aggu­ar­ne­qarsinnaasunut qaninnerpaanut qummut akunnaallineqassapput.


Imm. 3. Ullormusianut taarsiissutinullu tunngatillugu akissarsiat tunngaviusut, tak. § 29, imm. 8, uki­umut akissarsiat minnerpaaffissaasa aningaasartaasa procentiannik, tak. imm. 2 ilu­arsiivigi­ne­qas­sapput.


Imm. 4. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata ukiut tamaasa oktoberip qaammataa naatinnagu sutigut ilu­arsiissuteqartoqassanersoq nalunaa­ru­ti­gisassavaa. Allannguutissat januarip tulliuttup aallaqqaa­taa­niit atuutilertassapput.


Imm. 5. Inunnut Kalaallit Nunaata avataani najugalinnut ingerlaavartumik pisartagarititat piffissamit tun­niunneqartalerfianniit sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inat­simmi § 25, imm. 2-mi maleruagassat naapertorlugit tunniun­ne­qartarlutillu iluarsiivigineqartassapput, siu­sin­ner­paa­milli piffissami pineqartup Kalaallit Nunaata avataani aalajangersimasumik najugaqalerfianiit aal­lar­tit­tumik.


Imm. 6. Taarsiissutitut pisartagassanik ingerlaavartumik tunniunneqartartussanik annertussusilii­ner­mi, ataatsikkut aningaasanngorlugit akiliinissami kiisalu ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissu­tit aningaasartaannik annertussusiliinermi taarsiissutissat, sulisilluni ajoqu­ser­neq piffissap aalaja­ngiif­fiup nalaani pisutut isigalugu naatsorsorneqassapput.


Imm. 7. Ukiumut ingerlaavartumik pisartagarititat 12-imik agguarneqarsinnaanngitsut koruu­ni­nut 12-imik agguarneqarsinnaasunut qaninnerpaanut qaffanneqassapput.


 


 


 


 


Kapitali 6

Taarsiissutit tunniunneqartarnerat


 


§ 31. Peqqussut manna malillugu taarsiissutissat, ataavartumik ajuuteqalernermut taarsiissutissat ul­lor­musiallu ajoqusertumut qimagaasunullu tunniunneqassapput, taamaattorli tak. imm. 5.


Imm. 2. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isuman­naa­ri­neq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap immikkut ittunik pisoqartillugu ullormusiat, taarsiissutit ataavartumillu ajuuteqalernermut taar­siissutit ajoqusertumut qimagaasunullu tunniussinnaavai, aningaasallu akilerallakkat tamatuma ki­ngorna sillimmasiisarfimmut imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sikrin­gi­mut piumasa­qaatigalugit.


Imm. 3. Aningaasat imm. 1-imi pineqartut ullormit aningaasat pisassanngortinneqarnerannik na­lu­naa­ruteqarfiusumiit sap.ak. 4-nit kingusinnerusumik tunniunneqarpata, aningaasat sap.ak. 4-nik pif­fissaliussap naaneraniit tunniunneqarnissaat tikillugu erniat ukiumoortut, kingu­si­naar­luni akiliiner­mi il.il. ernialersuisarneq pillugu inatsimmi § 5, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit an­nertussusili­gaa­sut annertoqqataannik ernialersorneqassapput, tak. peqqussut nr. 548, 21. august 1986-imeersoq. Pi­suni § 34, imm. 1-imi pineqartuni piffissaliussaq tassaavoq ullormit kom­munip utertitsivigine­qar­nis­samik piumasaqaammik taarsiissutitut akiliuteqartussamut inaarutaa­su­mik nalunaaruteqarfigi­saa­niit ullut 14-it.


Imm. 4. Ullormusiaqarsinnaatitaaneq, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut pilersuisi­gi­sa­­millu annaasaqarnermut taarsiissutit ingerlaavartumik tunniunneqartartussatut pisassanngortinne­qar­­simasut qaammatip tunniunneqartartunik pissarsisartup toquffiata naanerani tunniunneqarta­run­naas­sapput.


Imm. 5. Taarsissutissat qaammammut toqquiusumut tunngassuteqartut aammalu qaammatinut siu­sin­­ne­rusunut tunngassuteqartut tunniunneqarsimanngippata taarsiissutissat pissarsisartup katissi­mal­lugu aapparisaanut tunniunneqassapput, aappariit piffissami toqquiusumi inooqatigiissimappata. Pis­sarsisartoq ka­tis­simallugu aapparisaminik inooqatigisaminik qimataqanngippat aningaasat toqu­sup pigisaanut tun­niunneqassapput.


 


§ 32. Ukiumut ingerlaavartumik taarsiissutissat inuussutissarsiorsinnaanermik 50 pct. inor­lu­gu an­naa­saqarnermut § 22 malillugu pisassanngortitaasut nalinginnaasumik, aammalu taarsiissutisi­sin­naa­titaasoq akuersiseqqaanngikkaluarlugu aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussassanngor­tin­ne­qassapput. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat inunnut piffissami ajo­qu­serfiusumi 63-inik ukioqalereersunut § 22, imm. 7, oqaaseqatigiit aap­paat naapertorlugit pisas­san­ngortinneqartut tamatigut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqartassapput. Inuussutissar­si­or­sin­naanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat pillugit § 22, imm. 3 naapertorlugu utaqqiisaa­gal­lar­tu­mik aalajangiisoqarsimatillugu taarsiissutissat aningaasanngorlugit ataatsikkut tunnius­sas­san­ngor­tin­neqarsinnaanngillat.


Imm. 2. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut 50 pct.-iusumut taassumanngalu annertu­ne­­rusumut ukiumoortumik ingerlaavartumik taarsiissutissanik pisassanngortitsisoqarsimatillugu, taar­siissutisisinnaatitaasup tamanna qinnutigippagu taar­siissutissat ilaat inuussutissarsior­sinnaa­ner­mik annaasaqarnerup 50 pct.-itai tikillugit annertussuseqartut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunni­u­­tas­sanngortinneqassapput. Pissarsisussaq 63-inik ukioqalereersimappat taarsiissutissatut inger­laa­var­­tumik tunniutassanngortinneqartut aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutassanngortin­neqar­sin­naan­ngillat.


Imm. 3. Pilersuisigisamik annaasaqarnermut § 25 naapertorlugu taarsiissutissat taarsiissu­tisisin­naa­ti­taasup qinnuteqarneratigut aningaasan­ngor­lu­git ataatsikkut tunniunneqassapput.


Imm. 4. Ingerlaavartumik pisartagarititat aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniutassanngortinne­qar­ne­ranni, pi­sartagarisat piffissami aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniunneqarfigisaanni annertus­su­siat tunngavigineqassaaq, piffissaq tassaal­lu­ni piffissaq aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniun­ne­qartussat tunniunneqarfigisinnaasaat. Taarsiissutinik  aningaasanngorlugit ataat­sikkut tunniussas­san­ngortitsisarneq taamaallaat siunissami pisussanut atuutissaaq. Ingerlaavartumik pisartagarititanik aningaasanngorlugit ataatsikkut tunniussisoqartarnissaa male­ru­a­gassat Suliassaqartitsinermut mini­ste­rip, sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 27, imm. 4 naapertor­lu­gu aalajangersagai malillugit pisassaaq.


Imm. 5. Inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut taarsiissutissat pillugu inaarutaasumik aa­la­­jangiisoqarpat, taarsiissutisisinnaatitaasullu taarsiissutissat aningaasanngorlugit ataatsikkut tunni­un­neqarnissaat qinnutigisimappagu, taarsiissutisisinnaatitaasorli aningaasanngorlugit ataatsikkut tun­niunneqartussat tunniun­ne­qannginneranni toqusimappat, taava aningaasat toqusup pigisaanut tun­niun­neqassapput. Ingerlaavartumik pisartagarititanik aningaasanngorlugit ataatsikkut tunnius­sas­san­­ngor­titsineq pisartagarititat ullup toqquiusup siuliani annertussusiat tunngavigalugu pissaaq.


 


§ 33. Ajoqusertoq sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik Kalaallit Nunaanni atorfillit soraarne­rus­­sutisiaat pillugit malittarisassat atuuttut malillugit soraarnerussutisiaqartussaappat, ajoqusertup inuus­sutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut inatsit manna naapertorlugu taartisiassaasa nalingi iki­li­sinneqassapput. Ikilisitsissut atorfilittut qanoq sivisutigisumik sulisimaneq tunngavigalugu so­raar­­ne­russutisiat saniatigut qaffaatip nalingata 2/3-ianik annertussuseqassaaq.


Imm. 2. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarpat, qimagaasullu Kalaallit Nunaanni atorfillit so­­­raarnerussutisiaat pillugit malittarisassat atuuttut malillugit soraarnerussutisianik pisartagaqar­tus­saappata, inatsit manna naapertorlugu ukiumut ingerlaavartumik pisartagarititat  soraarnerussutisiat toqusup toqugami atorfilittut qanoq sivisutigisumik sulisimanera tun­nga­vi­galugu soraarnerussuti­sia­ri­tinneqartut saniatigut qaffaatip nalingata 2/3-ianik ikilisinne­qas­sap­put.


Imm. 3. Imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat taamatuttaaq atuutissapput inatsit manna naapertorlugu taar­­siissutisisinnaatitaasunut allanut, Kalaallit Nunaanni atorfillit pillugit malittarisassanut naaper­tuut­­tumik soraarnerussutisiaqartinneqartussatut aalajangersaavigineqarsimasunut. Taamaatto­qar­til­lu­­gu sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip soraarnerus­suti­si­a­­nik tunniussisussaq ajoqusertup qimagaasulluunniit inatsit manna naapertorlugu taartisiassaanit ilan­­ngaa­tissatut naatsorsorneqarsimasut annertoqqataat akilissavai.


 


 


 


§ 34. Ajoqusertoq qimagaasulluunniit isumaginninnermut tunngasut pillugit Inatsisartut peq­qus­su­taat malillugit piffissami aalajangersimasumi aningaasanik pisartagaqarsimappata, kingusinne­rusuk­kul­lu ullormusianik, tak. §§-it 17-imiit 21-mut, inuussutissarsiorsinnaanermik annaasaqarnermut inger­­laavartumik taarsiissutinik, tak. § 22, imaluunniit pilersuisigisamik annaasaqarnermut taarsiis­su­tinik, tak. §§-it 25-miit 27-mut tunineqartussanngortitaallutik, taava kommuni utertitsivigine­qar­nis­saminik sillimmasiisarfimmut imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut piu­ma­­saqartussaavoq. Utertitsivigineqarnissamik piumasarineqartut tassaapput aningaasat Inatsisartut peq­qussutaat taaneqartut malillugit tunniunneqarsimasut aningaasallu isumaginninnikkut tunniut­tak­­kanut peqatigitillugu taarsiissutinik akiliisoqassagaluarpat tunniunneqarsimasussaagaluit niki­ngas­­sutaat. Kommunilli utertitsivigineqarnissamik piumasaqaatai aningaasanit inatsit manna naa­per­torlugu pine­qar­tu­mut piffissami tassani tunniunneqarsimasunit amerlanerusinnaanngillat. Uter­tit­si­vigineqarnissamik piumasaqaat kommunip taarsiissutissanik tunniussisoqarnissaanik nalunaar­fi­gi­neqarneraniit sap.ak. 4-t qaangiutinnginneranni saqqummiunneqanngippat piumasaqarsinnaaneq ato­­runnaassaaq.


Imm. 2. Ajoqusertoq taassumaluunniit qimatai sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik taarsiiffi­gi­ne­­qarsimappata, ajoqusiisoq taassumaluunniit akisussaasutut sillimmasiisarfia sulisilluni ajoquser­sin­naanermut sillimmasiisarfimmit imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimit uter­­titsivigineqarnissamik piumasaqartussaavoq. Ajoqusiisup taarsiissuteqarnissamut akisussaasup taassumaluunniit akisussaasutut sillimmasiisarfiata piumasarisaasa assigaat aningaasat taarsiissuti­gi­ne­qartussat sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Er­hvervssygdomssikringip piffissami piumasaqaatit saqqummiunneqarfianni akilissallugit pisus­saaf­fii.


 


§ 35. Piumasarisat ajoqusertup taassumaluunniit qimataasa inatsit naapertorlugu pisassarisaat isu­ma­qa­ti­giis­suteqarnikkut allanut nuunneqarsinnaanngillat. Akiligassaqarfiit piumasarisat taakku aki­li­utigi­tis­sinnaanagilluunniit eqqartuussiviit aqqutigalugit malersorsinnaanngilaat.


 


 

 

Kapitali 7

Nalunaarutiginninneq suliamillu suliaqarneq


 


§ 36. Sulisilluni ajoquserneq peqqussut naapertorlugu aningaasanik pisartagaqarnissamik piumasa­qar­fiusinnaassangatitaq sapin­ngi­sa­mik piaarnerpaamik kingusinnerpaamillu ajoqusernermiit ullut 9-t qaangiunneranni nalunaaruti­gi­ne­qassaaq.


Imm. 2. Sulisilluni ajoquserneq imm. 1 naapertorlugu nalunaarutigineqanngitsoq, ajoqusernerullu pi­ne­ra­niit sap.akunnerisa tallimat qaangiunneranni ajoqusertup tamakkiisumik nalinginnaasumik su­liler­sin­naasimannginneranik nassataqartoq kingusinnerpaamik tamatuma qaangiunnerani ullut 9-t qaa­­ngi­unneranni nalunaarutigineqassaaq.


Imm. 3. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat, tak. § 8, pillugit nalunaaruteqarnissamut piffis­sa­ri­ti­­taq piffissamit nalunaarutiginninnissamut pisussaasup nappaatip inuussutis­sar­siornermik pissute­qar­sorineqarneranik ilisimasaqalerfigisaaniit aallartittumik naatsorsorneqassaaq.


Imm. 4. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­taq sulisilluni ajoqusernerup kingunerisaanik toqussuteqarsorinninneq pillugu, aamma suliffigisami to­qusoqarnera suugaluartorluunniit pillugu nal. akunneri 48-t qaangiutsinnagit ilisimatinneqassaaq. Sulisilluni ajoquserneq toqumik kinguneqarsimasinnaasoq nalunaarutigineqareersimaga­luarpal­luun­niit imaluunniit imm. 1-imiit 3-mut naapertorlugit nalunaarutigineqartussaagaluarpalluunniit ilisi­ma­tit­­si­neq pissaaq.


 


§ 37. Nalunaaruteqartussaatitaavoq sulisitsisoq isumannaarinissamut pisusaatitaasoq, tassa ajoqu­ser­ner­nut tunngatillugu.


Imm. 2. Inuk angerlarsimaffimmi allatulluunniit sulisitsisumit namminermit sulisitaasoq isumannaa­rif­figisaanissamullu pisussaaffiunngitsoq, tak. § 55, imm. 9, pillugu nalunaaruteqarnissaq sulisit­si­sup pisussaaffigaa.


Imm. 3. Inuk § 55, imm. 2, 4 aamma 5 naapertorlugit imminut isumannaariffigisimasoq aamma inuk § 4, imm. 2, nr. 4-mi pineqartunut ilaasoq nalunaarutigineqassaaq pineqartumit namminermit ima­luun­­niit taassuma qimataanit.


 


§ 38. Sulisitsisup nalunaaruteqartussaatitaasup, tak. § 37, aammalu inuup imminut isumannaa­rif­fi­gi­si­masup, tak. § 55, imm. 2, 4 aamma 5, ajoqusernerit Sulisilluni Ajoqusersin­naa­nermut Isuman­naa­ri­neq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tamut nalunaarutigissavaat.


Imm. 2. Ajoqusernerit aammattaaq Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isuman­naa­rineq pillugu Ka­laal­lit Nunaanni Ataatsimii­ti­tamut nalunaarutigineqartassapput imaattoqartillugu


1)      isumannaarinnittussaatitaaneq eqquutsinneqarsimanngippat, tak. § 55, imm. 6 aamma 7,


2)      isumannaarinnittussaatitaasoqanngippat, tak. § 55, imm. 8 aamma 9, imaluunniit


3)      ajoquserneq § 4, imm. 2, nr. 4-mi pineqartunut ilaappat.


Imm. 3. Ajoqusertup taassumaluunniit qimatai inuussutissarsiornikkut nappaatigilikkamik sulisillu­ni­luunniit ajoqusernermik Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pil­lugu Kalaallit Nu­naan­ni Ataatsimii­ti­tamut nalunaaruteqarsinnaapput, sulisitsisoq sulisilluni ajoqusernermik nalunaa­ru­te­qartussaagaluarpalluunniit.


 


§ 39. Nakorsat kigutillu nakorsaasa inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat qularnaatsut taamatullu pa­sitsaassat, inuussutissarsiornermikkut ilisimalik­katik pillugit Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaanermut Isu­mannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­ta­mut aamma Sullivinnik Nakku­til­liisoqar­fim­mut nalunaaruteqartarnissaat pillugu maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalaja­nger­sassavai.


 


§ 40. Ajoqusertunik ikiorsiiviginninniarnerit ataqatigiissaarnissaat siunertaralugu Su­li­sil­luni Ajoqu­ser­sinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap, Den Sociale Ankesty­rel­sip, sillimmasiisarfiit, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aam­ma­lu kommunit il.il. akor­nanni suleqatigiinnermut najoqqutassat suliassaqartitsinermut ministerip aa­lajangersar­sinnaa­vai.


Imm. 2. Nalunaarutit sunik paasissutissartaqarnissaat qanorlu nalunaaruteqartoqartarnissaa pillugit ma­leruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaa aalajangersassavai. Sulisilluni ajoqusernerit qarasaa­siat aqqutigalugit nalunaarutigineqarsinnaanerat maleruagassiani allassimasinnaavoq.


Imm. 3. Kommu­nal­besty­relsit, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aamma sillimmasii­sar­fiit inatsisip atuutsinneqarnerani peqataanissaat pillugu maleruagassat erseqqinnerusut Arbejds­ska­de­styrelsip pisortaata aalajangersarsinnaavai.


  Imm. 4. Sulisilluni ajoqusernerit nalunaarutigineqartarnissaat nakorsallu uppernarsaatitut oqaa­se­qaa­taannik, su­li­­assap suliarineqarnissaani pisariaqartinneqartunik tunniussisoqartarnissaa pillugit ma­­leruagas­sat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai. Nakorsat uppernarsaatitut oqaa­se­qaataasa na­korsallu allagarsiussaasa, tak. imm. 5, akimik aalajangersimasumik qanoq innikkut aki­­lerneqartarnissaat, akillu taassuma annertussusissaa pillugit maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisortaa aam­ma aalajangersassavai.


Imm. 5. Na­kor­sat uppernarsaatitut oqaaseqaataannut, matumani aamma nakorsat immikkut ili­sima­sal­lit uppernarsaatitut oqaaseqaataannut to­qu­simasunillu pilattaalluni misissuinerit pillugit oqaase­qaa­tinut, aammattaarlu oqaaseqaatinut allagartati­gul­lu uppernarsaasiussanut allanut, matumani aam­ma naatsorsuutinik kukkunersiuisut naatsorsuinerannut pisariaqartunut aningaasartuutit sillimma­sii­sar­fiup aamma Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip akilissavaat.


 


§ 41. Nalunaarulli piffissaagallartillugu nassiunneqarsimanngippat ajoqusertup qimagaasulluunniit inatsit malillugu taarsiiffigineqarnissaq, sulisilluni ajoqusernermiit ukioq ataaseq qaangiutsinnagu pi­umasaqaatigisinnaavaat. Inuussutissarsiornermi nappaataalersunut, tak. § 8, tunngatillugu pif­fis­sa­rititaq piffissamit ajoqusertup qimagaasulluunniit nappaatip inuussutissarsiummik pat­siseqarsorine­qar­neranik ilisimannilerfianniit naatsorsorneqassaaq. §§-it 15, 22-imiit 28-mut naapertorlugit taar­siif­figine­qar­nissamik piumasaqaatinut tunngatillugu piffis­sa­ri­titaa­soq immikkut ittumik pissutissa­qar­tillugu  atuutsinngitsoorneqarsinnaavoq.


Imm. 2. Pisimasoq nalunaarutigineqartoq pissutsit ajoqusertup qimagaasulluunniit pisuussu­tigi­saan­nik pissuteqartumik suliarineqarsinnaanngippat, inatsit naapertorlugu piumasaqaatit sulisilluni ajo­qu­­sernermiit ukiut tallimat qaangiunnerisigut atorunnaassapput.


 


 


 


§ 42. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­taq su­­liamik paasisimasalinnik ajoquserfiusumut misissuiartortitsisinnaavoq.


Imm. 2. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap aamma Den Sociale Ankestyrelsip paasis­su­tissanik sunil­luun­niit styrelsip pingaaruteqar­sorisaa­nik tunineqarnissartik sulisitsisunut, sulisorisanut, kommuninut susassaqar­tunullu allanut, ma­tu­ma­ni aamma napparsimmavinnut, suliffeqarfinnut nakorsanullu suliarinnittunut il.il. piumasarisinnaavaat. Tamakku ilaati­gut tas­saap­put politiinit nalunaarusiaajunnartut, napparsimmavinni ullormut nalu­naar­­suutit taakkunun­nga­lu attuumassutillit, nioqqutissiornermi periaatsit, nioqqutissiat akoorutissal­lu sananeqaatsi­min­ni akugisaat pillugit paasissutissat nalunaarusiallu, imaluunniit nalunaarusiat, na­lunaarsuutit sananeqaatillu nassui­aa­titaasa (formler) taakku assilineqarneri. Ataatsimiititap  Ka­laal­lit Nu­naan­ni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 8, § 1 naapertorlugu eqqartuus­si­sutigut killisi­ui­so­qar­nis­saa piumasa­ri­sinnaavaa, taassuma imaqarniliorneqarnera pisinnaallugu, kiisalu toqusup ti­maa­nik pilattaa­sarneq pillugu inatsisitigut maleruagassat naapertorlugit toqusup timaanik pilattaa­so­qarnissaa piumasarisinnaallugu, taamaattorli tak. § 13, imm. 2. Paasissutissat qarasaasiat aqqutiga­lu­git piniarneqarsinnaapput.


Imm. 3. Inunnut § 55, imm. 3-mi taaneqartunut tungatillugu sulisilluni ajoquserneq tassunngalu ata­tillugu pisimasut pillugit paasissutissanik sukumiisunik umiarsuup al­lattaaviinut allattuinissaq umi­ar­suup naalagaata pisussaaffigaa.


 


§ 43. Ajoqusertoq sulisilluni ajoqusernerup pereerneratigut sapinngisamik piaarnerpaamik nakor­sa­mut inummulluunniit peqqinnissaqarfimmi taamatut misissuinissamut piginnaatitaasumut misissor­tis­­saaq, tamannalu pereerpat nakorsap imaluunniit Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaanermut Isumannaa­ri­neq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap pisariaqarso­ri­saa­tut nakorsamut katsorsartissalluni ima­luunniit sungiusaqqinneqassalluni. Ajoqusertoq pisariaqassappat napparsimmavimmi assigisaa­ni­­luun­niit misissugassatut uneqqusaaguni uninngassaaq. Ajoqusertoq aammattaaq Ataatsimiititap aa­­lajangiinera malillugu nakorsamut styrelsip toqqagaanut misissortissaaq, sulisinnaanermut misi­lit­­sissalluni qinnuigineqarnermigullu Ataatsimiititamut oqaatsitigut nassuiaateqassalluni. Ajoquser­tup aalajangersagaq manna malillugu piumasaqaatit malinngippagit § 13, imm. 1-imi maleruagassaq atuutsinneqassaaq.


Imm. 2. Ajoqusertoq nakorsamit katsorsarneqarnerminut il.il., tak. imm. 1, atatillugu angalanermut ani­ngaasartuutinut akiliun­ne­qarnissaminut pisinnaatitaavoq, nakorsamit katsorsarneqarneq il.il. Su­li­­sil­luni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap piumasa­qar­nera malillugu pippat. Aammattaaq ajoqusertoq katsorsartinnermini il.il. sulinikkut iluanaaru­tis­saa­­galuanit an­naa­sanut uppernarsaasikkanut taartisiaqarsinnaatitaavoq, tak. imm. 1, oqaaseqatigiit aap­­paat pinga­ju­ilu, qimagusimaneq minnerpaamik nal. akunnerinik 2-nik sivisussuseqarsimappat. Na­lunaaquttap akunnermusiap annerpaaffissaa, ukiumut akissarsianut § 29, imm. 3-mi taaneqar­tu­nut naapertuuttoq naatsorsui­ner­mi tun­ngavigineqassaaq. Ajoqusernerit pillugit suliassani aningaa­sar­tuutit sillimmasiisarfimmit akilerne­qas­sapput. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pillugit su­liassani aningaasartuutit Arbejds­mar­ke­dets Erhvervssygdomssikringip akilissavai.


Imm. 3. Imm. 2 aamma atuuttassaaq paasissutissat imm. 1-imi taaneqartut Den Sociale Ankesty­rel­si­mit qinnutigineqarsimatillugit.


Imm. 4. Sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasar­tuu­tinik imm. 2 aam­ma 3 naapertorlugit akiliisussaanerata Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isu­man­naarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap imaluunniit Den Sociale Ankestyrelsip pi­u­masa­qaa­te­qarneratigut pinissaanik piumasaqaat sanioqqunneqarsinnaavoq, paasissutissat Ataatsi­mii­titap imaluunniit Den Sociale Ankestyrelsip pisariaqartuusorippagit. Sulisilluni ajoqusernernut tun­­nga­tillugu suliassani sillimmasiisarfiup taamaallaat akilissavai aningaasartuutit ajoqusernerup ki­ngor­na pinngortut akilerneqarsimasulluunniit. Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pillugit suli­as­sani Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip taamaallaat akilissavai aningaasartuutit ajoqu­sernerup nalunaarutigineqarnerata, tak. § 9, imm. 2, kingorna pinngortut akilerneqarsimasulluunniit.


Imm. 5. Aningaasartuutit imm. 2 aamma 3 naapertorlugit akilerneqarnis­saat pillugu maleruagassat Ar­bejdsskadestyrelsip pisortaata aalajangersassavai, aammalu angalanermut il.il. qanoq annertuti­gi­sunik akiliiso­qar­sinnaanersoq ukiumoortumik nalunaarutigisassallugu.


 


§ 44. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap ajo­qusertoqarneranik nalunaarummik, tak. § 7, tigusaqareernermi kingorna kingusinnerpaamik qaam­matit pingasut qaangiunneranni ajoqusertumut taassumaluunniit qimataanut nalunaarutigis­sa­vaa pisima­soq peqqussummi pineqartunut ilaanersoq. Inuussutissarsiornermi nappaataalersunut § 8, imm. l, nr. 1-imi pineqartunut tunngatillugu qaammatit 9-t piffissarititaapput. Nappaatinut § 8, imm. 1, nr. 2-mi, aamma § 8, imm. 2-mi pineqartunut piffissarititaq § 16, imm. 1-imi taaneqartoq taa­maal­laat atuutissaaq.


Imm. 2. Ajoqusertoq ajoqusernerup nalunaarutigineqareerneratigut toquppat, toqqutaasup inatsimmi pi­neqartunut ilaatinneqarsinnaaneranik qi­magaasunut nalunaaruteqarnissami imm. 1-imi piffis­sa­ri­ti­tat taamatulli atuutissapput. Taamaattoqartillugu piffissarititat toqunerup Su­li­sil­luni Ajoqusersin­naa­­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nu­naanni Ataatsimii­ti­tamut nalunaarutigine­qarneraniit naatsorsorneqassapput.


Imm. 3. Imm. 1 aamma 2 naapertorlugit aalajangiinissaq piffissarititat naannginneranni pisinnaan­ngip­­pat ajoqusertoq qimagaasulluunniit tamatuminnga ilisimatinneqassapput. Ilisimatitsissut taa­maat­toq tassaanngilaq aa­lajangiineq naammagittaalliuutigineqarsinnaasoq.


Imm. 4. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap akuersissuteqarnerminut ilutigitillugu illua´tungeriinnut nalunaarutigisinnaavaa, sulisilluni ajo­qu­­serneq nalunaarutigineqartoq pillugu suliassaq taarsiissutitaqanngitsumik naammas­sine­qar­tutut isigineqarta­riaqar­toq.


 


§ 45. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap si­­ulittaasua, sulisilluni ajoqusernerit peqqussummi ilaatinneqartut pillugit suliassanut atatillugu oqaa­seqaatinik Arbejds­ska­destyrelsimut pissarsiniarsinnaatitaavoq.


 


Kapitali 8

Allaffissorneq
Aalajangiinissamut pisinnaatitaaneq


 


§ 46. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap apeq­qutit tamaasa peqqussut manna naapertorlugu aalajangiiffigisassavai, allatut aalajangiisoqar­si­man­ngippat.


Imm. 2. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­taq suliassanik peqqussut manna naapertorlugu suliaqarnermini illua´tungeriit oqaatigisaannit pi­tut­tugaanngilaq, aammalu suliassani ataasiakkaani qanoq aalajangiinissaminik ilitsersorneqar­tariaqa­ra­ni.


 


Suliassanngortitseqqittarneq

 


§ 47. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap su­lisilluni ajo­qu­­serneq nalunaarutigineqartoq pillugu suliassap taarsiissutitaqanngitsumik naammas­sine­qar­tutut isigineqarta­riaqarnera il­lua´tungeriinnut nalunaarutigereerpagu, tak. § 44, imm. 4, inat­sit naapertorlugu piumasaqaatit nalunaarutiginninnerup ullulerneqarneraniit ukiut 5-it qaangiun­ne­ran­ni saqqummiunneqarsinnaanngillat, Ataatsimiititap taamaa­liornissaq immikkut illuinnartunik pis­sutissaqarsorinngippagu.


 


§ 48. Ajoqusernerup inatsimmi ilaatinneqannginneranik § 44 naapertorlugu aalajangiinerit, aalaja­ngii­nermiit ukiunik 5-inik piffissaliussap qaangiutinnginnerani ajoqusertup qi­magaasulluunniit qin­nu­teqarnerisigut imaluunniit Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nu­naanni Ataatsimii­ti­tap sulissutiginninneratigut suliassanngorteqqinneqarsinnaapput.


Imm. 2. Nappaatip nalunaarutigineqartup inatsimmi ilaatinneqannginnera Su­li­sil­luni Ajoqusersin­naa­­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap nalunaarutigisimappagu, nap­paal­lu taanna nappaatit allattorsimaffiannut § 8, imm. 1, nr. 1-imi taaneqartumut kingu­sinneru­suk­kut ilan­ngunneqarluni, taava suliaq Ataatsimiititap aalajangiineraniit uki­ut tallimat sinnerlugit qaa­ngi­utereersimagaluarpataluunniit suliassanngorteqqinneqarsinnaavoq.


 


§ 49. Taarsiissuteqarnissamik apeq­qu­tit, tak. §§-it 15, 22 aamma 23, siullermik aalajangiinermi tun­nga­vigisat annertuumik allan­nguu­teqarsimappata ajoqusertup qinnuteqarneratigut imaluunniit Su­li­sil­­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap sulissute­qar­neratigut, aalajangii­nermiit ukiut tallimat qaangiutinnginneranni suliassanngorteq­qinneqar­sin­naap­­put. Suliassanngortitseqqinnissamut piffissarititaq ukiunik 5-inik piffissaliussaq naatinnagu si­vit­sorneqarsinnaavoq. Taamaaliornissamut immikkut illuinnartunik pissutissaqartillugu piffissa­ri­ti­tat sani­oq­qunneqarsinnaapput.


Imm. 2. § 22 naapertorlugu ingerlaavartumik tunniuttakkanik pisartagalik pissutsini atugarisamini al­lan­nguu­tit, tunniuttakkat ikililerneqarnissaannik tunniunneqartarunnaarnissaannilluunniit kingu­ne­qarsinnaasorisani suulluunniit pillugit sillimmasiisarfimmut, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg­doms­sik­ringimut imaluunniit Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Ka­laal­lit Nu­naan­ni Ataatsimii­ti­tamut ilisi­ma­titsissuteqartassaaq, soorluttaaq sillimmasiisarfiup, Arbejds­marke­dets Erhvervssygdomssikringip imaluunniit Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq Ka­laallit Nunaanni pillugu Ataat­si­mii­­ti­tap pisartagallip atugarisaani taamatut allannguuteqarsinnaaneq eq­qumaffigissagaa.


 


§ 50. Qimagaasoq § 25, imm. 1 naapertorlugu taarsiissutinik pisartagaqarsinnaatitaasutut isigine­qan­­­ngippat, pineqartup tamatuminnga aalajangiinermik tigusaqarnerminiit ukiut 5-it qaangiutsinna­git, taarsiissutit pillugit apeqqutip suliassanngorteqqinneqarnissaa qinnutigisinnaavaa. Taamatuttaaq qi­magaasup § 25, imm. 1, tak. imm. 2, naapertorlugu taarsiissutinik pisartagaqartussan­ngortitaasi­ma­­sup, ingerlaavartumik tunniuttakkat piffissami aalajangersimasumik sivisussu­si­lim­mi tunniunne­qaq­qittalernissaat anguniarlugu suliassanngortitseqqinnissaq tun­niuttakkat unitsinneqarneranniit uki­ut 5-it qaangiutsinnagit qin­nu­tigisinnaavaa.


 


Naammagittaalliorsinnaaneq

 


§ 51. Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap § 46 naapertorlugu aalajangiineri ukunannga Den Sociale Ankestyrelsimut suliassanngortin­neqar­sin­­naap­put


1) ajoqusertumit taassumaluunniit qimataanit,


2) ajoqusernerni suliassat pineqartillugit sillimmasiisarfimmit,


3) inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pineqartillugit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sik­ringimit aamma


4) sulisilluni ajoqusernerit akuersissutigineqarneri pillugit aalajangiinerit pineqartillugit su­lisit­si­su­mit, tak. § 44.


Imm. 2. Inuussutissarsiummut sumut ataneq, tak. § 55, imm. 9, aamma § 56, imm. 1 aamma 4, pil­lu­gu Su­li­sil­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap aa­la­jangiineri Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip Den Sociale Ankestyrelsimut sulias­san­ngor­tissinnaavai.


Imm. 3. Imm. 1 aamma 2 naapertorlugit naammagittaalliuut naammagittaalliuuteqartup, tak. imm. 1, nr. 2-miit 4-mut, aalajangii­ner­mik tigusineraniit sap.ak. 4-t qaangiutsinnagit nassiunneqassaaq. Ajo­qu­sertumut qimagaa­sunul­luunniit tunngatillugu piffissaliussaq tassaavoq sap.ak. 6-it. Ajoqusertoq qi­magaasulluunniit Euro­pap avataaniikkallarpata piffissaliussaq tassaavoq qaammatit 3-t.


Imm. 4. Ankestyrelsip naammagittaalliuuteqarnissamut killis­sa­rititat immikkut ittunik pissutissaqar­til­lugu sanioqqussinnaavai.


Imm.5. Sulisitsisoq, sillimmasiisarfik imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Su­li­sil­­luni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Ka­laal­lit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap aalaja­ngii­ne­ranik Ankestyrelsimut suliassanngortitsippat naammagittaalliuuteqarneq kinguartitsi­gallar­ner­mik sun­niuteqassaaq.


Imm. 6. Ankestyrelsi imm. 1 aamma 2 naapertorlugit naammagittaalliuummik suliaqartinnagu Suli­sil­luni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Ka­laal­lit Nunaanni Ataatsimiititap nalilis­sa­vaa, naammagittaalliortoq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit tapersissallugu tunngavissa­qar­ner­­soq. Naammagittaalliuut tamanna pissutigalugu Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isu­mannaari­neq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut nassiunneqassaaq.


Imm. 7. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataat­simii­ti­tap naammagittaalliortoq tapersersinnaanngippagu, naammagittaalliuut aalajangiinermut tunnga­vi­ler­­suummik nalileeqqinnermillu ilaqartillugu Den Sociale Ankestyrelsimut ingerlateqqinneqassaaq.


Imm. 8. Naammagittaalliuutit suliarineqartarnerat pillugu malerua­gas­sat, matumani aamma naam­ma­gittaalliuutinik il.il. nassiussinissamut ingerlatitseq­qinnissa­mul­­lu piffissarititat pillugit maleru­a­gas­sat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.


 


§ 52. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip peqqussut manna naapertorlugu aalajangiineri pil­lugit naammagittaalliuutit aalajangiinerup nalunaarutigineqarneraniit sap.ak. 4-t qaangiutsinnagit naammagittaalliuuteqartarfimmut suliassanngortinneqarsinnaapput, tak. sulisilluni ajoqu­sersinnaa­ner­mut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 45


 


§ 53. Forsikring & Pension sulisilluni ajoqusernerit pillugit suliani, Sulisilluni Ajoqusersinnaa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap § 55, imm. 9-mut aamma § 59-imut ata­titaani § 51-imi taaneqartutuut naammagittaalliuuteqarsinnaatitaavoq.


 

Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni

Ataatsimiititap katitigaanera

 


§ 54. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap inut­­tarai Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Sulisoqarnermullu Pisorta­qar­fim­mi pisortaq siulittaasutut, nakorsaq Peqqinnissaqarfiup toqqagaa, KANUKOKA-p sinniisuutitaa ataaseq, Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiata siulersuisuunerisa sinniisuutitaat ataa­seq kiisalu Inatsisartut ukiunut sisamanut qinigaaffimminni ilaasortaatitaat pingasut, taakkunannga ataaseq isumannaariffigisaasunut sinniisuutitaasussaq, alla ataaseq sulisitsisunut isumannaari­nissa­mut pisussaatitaasunut sinniisuutitaasussaq aammalu ataaseq Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kat­­tuffiannut sinniisuutitaasussaq. Taakkua saniatigut sinniisussat pingasut Inatsisartunit toqqar­ne­qas­sapput.


Imm. 2. Suliassaqartitsinermut ministereqarfik Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pil­lugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap ingerlatsineranut ukiumoortumik tapiissuteqartassaaq, su­liassaqartitsinermut ministerip erseqqinnerusumik maleruagassiai malillugit iluarsiivigine­qartar­tus­sanik.


Imm. 3. Sulisilluni Ajoqusersinnaanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimii­ti­tap suleriaasissaa pillugu aalajangersakkat Arbejdsskadestyrelsip pisortaata, Ataatsimiititap siun­ner­suuteqarneratigut suleriaasissatigut aalajangersassavai.


Imm. 4. Ataatsimiititaq sulianut immikkut paasisimasalinnik ataatsimiinnermi taaseqataasinnaanatik si­unnersuisuusussanik aggersaasinnaavoq.


 


Kapitali 9


Sulisitsisoq isumannaarinissamut pisussaaffilik namminersorlunilu inuussutissarsiummik ingerlataqartoq peqqussut naapertorlugu imminut isumannaariffigisoq


 


§ 55. Sulisitsisoq kinaluunniit inunnik § 2-mi taaneqartunik sulisoqartoq peqqussut naapertorlugu pi­­sus­saavoq inunnik taakkuninnga isumannaarinissamut, taamaattorli tak. imm. 3, 8 aamma 9.


Imm. 2. Namminersorlutik inuussutissarsiummik ingerlataqartut inatsit naapertorlugu immi­nnut isu­mannaariffigisinnaapput.


Imm. 3 . Umiarsuarmik Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumik, Det Danske Skibsregisterimi ima­­luunniit Dansk Internationalt Skibsregisterimi nalunaarsorneqartumik imaluunniit nalunaar­sor­ne­qartussamik piginnittoq inunnik § 2-mi pineqartunik, umiarsuup naalagaata umiarsuarmi sulias­siis­sutaanik suliaqartussatut sulisussarsiarineqartunik kikkunnilluunniit isumannaarinissamut pi­sus­saa­titaa­voq, pineqartup umiarsuup piginnittuanit allanilluunniit atorfinitsinneqarsimalluniluunniit akissar­si­a­qartinneqarnera apeqqutaatinnagu, aammalu suliat umiarsuup ingerlanneranut tunnganatik alla­nut tunngasuugaluarpataluunniit.


Imm. 4. Kinaluunniit umiarsuarmik Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartumik tamakkiisumik ilaan­nakuusumilluunniit piginnittoq tassanilu suliaqartuusoq imminut isumannaariffigisussaavoq, umi­arsuaq nuannariinnarlugu sukisaarsaataannartut atorneqartanngippat. Isumannaariffigisussaaneq taamaallaat atuuppoq umiarsuaq 15 meterinit naanneruppat annertussusialu 20-uppat taassuman­nga­luunniit annertuneruppat, kisianni 100-mit annikinnerulluni, tak. angallatit inuussutissarsiutit min­ne­rusut sananeqaataat atortuilu il.il. pillugit teknikkikkut maligassat pillugit aalajangersakkani na­li­nginnaasuni maleruagassaq 1, Kalaallit Nunaanni imarsiornermi isumannaallisaanissaq pillugu inat­si­sip atortuulersinneqarnera pillugu peqqussummi nr. 607, 25. juni 2001-imeersumi allassimasoq.


Imm. 5. Kinaluunniit nammineq akisussaaffigalugu allanilluunniit peqateqarluni umiarsuaq imm. 4, oqaa­seqatigiit aappaanni pineqartoq atorlugu inuussutissarsiutigalugu aalisarnermik, piniarnermik aal­laaniarnermik assigisaanillu kiisalu savaateqarnermik ingerlataqartoq pisussaavoq ingerlatamini nam­mineq peqataanermi annertussusia naapertorlugu imminut isumannaariffiginissaminut.


Imm. 6. Sulisitsisup imm. 1-imi 3-milu taaneqartup isumannaarinninnissamut pisussaaffini suli­sil­lu­ni ajoqusernerit kingunerisassaannut sillimmasernermigut, tak. § 58, aammalu inuussutissar­si­or­­ner­mi nappaatigilikkat kingunerisassaannut sillimaniarluni Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sik­ri­ngi­mut ilanngunnermigut, tak. § 64 naammassissavaa. Namminersorlutik inuussutissarsiummik inger­lataqartut, tak. imm. 2, sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut sillimmasernermikkut, tak. § 58, aammalu inuussutissar­si­or­nermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut sillimaniarlutik Ar­bejds­markedets Erhvervssygdoms­sik­ringimut ilanngunnermikkut, tak. § 64, imminnut isumannaa­rif­fi­gis­sapput.


Imm.7. Sulisitsisut nammineq akisussaaffigalugu allanilluunniit peqateqarlutik inuussutissarsiutit imm. 5-imi pineqartut iluanni sulisoqartut imminerminnut sulisorisaminnillu isumannaarinissamut pi­­sussaatitaanertik sulisilluni ajoqusernerit aamma inuussutissarsiornermi nap­paa­tigilikkat kingu­ne­ri­sassaannut Ataatsimoortunut Sillimmasiinermi sillimmasernermikkut, tak. §§-it 71-imiit 73-imut, naam­massissavaat. Inuit imm. 4-mi pineqartut sulisilluni ajoqusernerit kingunerisassaannut Ataat­si­moortunut Sillimmasiinermi sillimmasernermikkut, tak. §§-it 71-imiit 73-imut, aammalu inuus­su­tis­sar­si­or­­nermi nappaatigilikkat kingunerisassaannut sillimaniarlutik Ar­bejds­markedets Er­hvervs­syg­doms­­sik­ringimut ilanngunnermikkut, tak. § 64, imminnut isumannaa­rif­fi­gis­sapput.


Imm.8. Naalagaaffik, Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu sulisilluni ajoqusernerit ki­ngu­nerisassaannut sillimmasiinissamut pisussaanngillat, tak. § 58.


Imm. 9. Isumannaarinissamut pisussaanermi pineqanngillat nammineq illugisami ikiortitut sulisori­sat, taakkua sulinerat tamarmiusoq qaammatisiutit malillugit ukiumut nal. akunnerinit 400-it an­ner­tu­nerunngippat. Sulisorisat taakku sulisillutik ajoqusernerini aningaasartuutit Su­lisilluni Ajoquser­sin­naanermut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamit siumoortumik tunniun­ne­­qassapput, qaammatisiutillu malillugit ukiuni tamani agguaanneqartassallutik sillimmasiisar­fin­nut sulisilluni ajoqusernissamut sillimmasiiffiusartunut tamanut. Aningaasartuutit Arbejdsskade­styrel­sip Finanstilsyni suleqatigalugu, sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 48, imm. 6, oqaaseqatigiit pingajuat naapertorlugu maleruagassiai naapertorlugit agguaanneqar­tas­sap­put. Sulisorisat taakku inuussutissarsiornermi nappaatigiligaannut aningaasartuutit Arbejds­mar­­ke­dets Erhvervssygdomssikringimit akilerneqassapput. Sulianut sunut ataneq Su­lisilluni Ajoqu­ser­sin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa, sunni­u­tit suu­ne­rat qanorlu annertutiginerat piffissallu taakku atuuffiisa sivisussusiat naatsorsuutigalugit. Ta­ava Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasartuutit inuussutissar­si­um­mut attuu­mas­suteqarfiannut ilanngutissavai.


 


§ 56. Ajoqusertoqartillugu aningaasartuutit sulisitsisup isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup sil­­limmasiisarfianit imaluunniit Ataatsimoortunut Sillimmasiinermit akilerneqassapput. Inuussu­tis­sar­siornermi nappaatinut tunngatillugu aningaasartutit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sikringi­mit akilerneqassapput. Tamanna aamma atuuppoq namminneq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naa­pertorlugu isumannaarinnittut pineqartillugit. Suliamut sumut ataneq Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aalajangissavaa, sunniutit suu­ne­rat qa­norlu annertutiginerat piffissallu taakku atuuffiisa sivisussusiat naatsorsuutigalugit. Ta­ava Ar­bejds­markedets Erhvervssygdomssikringip aningaasartuutit inuussutissar­si­um­mut attuu­mas­suteqar­fi­annut ilanngutissavai.


Imm. 2. Sulisitsisoq ajoqusertumut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq tassaavoq sulisitsisoq, su­liffeqarfimmik suliarititaanilluunniit sulisilluni ajoquserfiusumik ingerlataqartoq, taamaattorli tak. imm. 3 aamma § 55, imm. 3 aamma 9. Sulisilluni ajoquserneq sulisitsisunut arlaqartunut attuu­ma­tin­­neqarsinnaappat Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataat­simiititap aalajangissavaa sulisitsisoq sorleq isumannaarinninnissamut pisussaatitaanersoq.


Imm. 3. Ajoqusertumut aamma nammineq piumassutsiminik isumannaarinnittumut inuussutis­sar­si­or­­nermi nappaateqalersumut sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq tassaavoq sulif­fe­qarfimmi, pineqartup nappaateqalernerata paasineqarnera kingusinnerpaamik sioqqullugu ajoqu­sii­­sinnaasumik nappaammik pineqartumik kinguneqarsimasorineqartumik sunnertiffigisimasaani su­li­sit­sisoq. Tamannali atuutissanngilaq nappaatip suliffeqarfimmi allami sulinermik pissuteqarnera up­per­narsarneqarpat.


Imm. 4. Sulisitsisoq imm. 3 naapertorlugu isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq naamma­gi­nar­tu­­mik qularnaassusilimmik toqqarneqarsinnaanngippat, imaluunniit suliffeqarfik atorunnaar­simap­pat Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Ka­laallit Nunaanni Ataatsimiititap aa­la­­ja­ngissavaa ajoquserneq suliamut sumut atassanersoq. Suliamut sumut ata­ner­mik Su­lisilluni Ajo­qu­sersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiiti­tap aalajangiinissaa, ajo­qu­sertup namminerluunniit piumassutsiminik isumannaarinnittup sunnigaa­ne­ri nappaammik pine­qar­tumik kinguneqarsorineqartut suliami sumi pisimanerunerannik naliliilluarnikkut pis­saaq. Nali­lii­nermi tunngavigisanut ilaatinneqassapput sunniutit suunerat, qanoq annertutiginerat pif­fissarlu taak­kua atuuffiat.


Imm. 5. Ajoquserneq inuit isumannaariffigineqartut inuit inuunerannik annaassiniarnerisa kingu­ne­ri­saanik pisimappat, tak. § 4, imm. 2, nr. 3, sillimmasiisarfiup imaluunniit Arbejdsmarkedets Er­hvervs­sygdomssikringip tunniussimasai naalagaaffiup karsianit utertinneqassapput.


Imm. 6. Aamma inuk peqqussut naapertorlugu isumannaariffigineqarsimanngitsoq inuup inuunera­nik annaassiniartilluni ajoquserpat, tak. § 4, imm. 2, nr. 4, peqqussut naapertorlugu tunniunne­qar­si­ma­sut naagalaaffiup karsi­a­ta akilissavai.


Imm. 7. Pisuni imm. 5-imi 6-imilu pineqartuni ajoqusertup ukiumut akissarsiai peqqussummi male­ru­a­gassat nalinginnaasut naapertorlugit naatsorsorneqassapput.


Imm. 8. Ajoqusernerit inuiaqatigiinnik kiffartuussinerup imaluunniit kommunimi qinigaaneq tun­nga­­vigalugu sulinerup kingunerisai ajoqusertoqartillugu peqqussut naapertorlugu tunniunne­qarsi­ma­­sut naalagaaffimmit, Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu akilerneqassapput. Inuus­­sutissarsiornermi nappaateqartoqalersillugu ajoqusernernut taamaattunut peqqussut naaper­tor­lugu tunniunneqartartut Arbejdsmarkedets Er­hvervs­sygdomssikringip akilissavai.


 


Kapitali 10


Isumannaarinninnissamut pisussaatitaaneq
Sillimmasiineq


 


§ 57. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasut, tak. § 55, aamma nammineq piumassut­si­­min­nik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnissimasut ajoqusernissamut aarlerinaate­qarsin­naa­­sunut pisussaaffitik sillimmasiisarfimmut, peqqussut manna naapertorlugu ajoqusernissamut sil­lim­­ma­siisarfiusumut nuussavaat, Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut ilaasortaanngikkunik, tak. §§-it 70-imiit 72-imut.


 


§ 58. Sulisitsisoq inatsit malillugu sillimmasiisussaagaluarluni sillimmasiinngitsoq sillimmasiis­sum­­milluunniit taamaattumik atuutsitsinngitsoq sillimmasiisarfimmut akiliutissamut akilerneqar­si­ma­sussaagaluartumut naapertuuttumik akiliuteqassaaq. Akiliutissap annertussusissaa Su­lisilluni Ajo­qusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nu­naan­ni Ataatsimiititap aalajangissavaa. Ani­ngaasat Ataatsimiititaq aqqutigalugu Arbejdsskadestyrelsimut akilerneqassapput, maleru­agas­sal­lu Arbejdsskadestyrelsip Finanstilsyni suleqatigalugu aalajangersagai naapertorlugit sillimmasii­sar­fin­nut sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartunut tamanut pisassanngortinne­qassal­lu­tik, tak. sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 51. Sulisitsisup ani­ngaa­sat akiligassanngorsimasut akilinngippagit Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarneq pillugu inat­sim­mi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarneqarsinnaapput.


 


§ 59. Sulisilluni ajoqusertoqarsimappat sulisitsisullu isumannaarinninnissamut pisussaaffini sillim­ma­­siinermigut naammassisimanngippagu, Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isu­mannaarineq pillu­gu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aningaasartuutit § 11-mi, § 40, imm. 4-mi 5-imilu aamma §§-ini 43-mi 67-imilu taaneqartut siumoortumik akilissavai.


Imm. 2. Sulisitsisup aningaasat tunniunneqarsimasut, tak. imm. 1, Su­lisilluni Ajo­qusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamut utertissavai, sulisitsisoq tamakkii­su­mik ilaannakuusumilluunniit akiliuteqanngitsoortitaanissamut utoqqatsissutissaqartutut Ataatsi­mii­titap isumaqarfiginngippagu. Ataatsimiititap aningaasat Kalaallit Nunaanni eqqartuussi­sarner­mik inat­simmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarsinnaavai.


Imm. 3. Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsi­mii­ti­tap naleqquttuusorinninnini naapertorlugu sulisitsisoq aningaasanik akiligassaanik isumakkeer­figi­sin­­naavaa.


Imm. 4. Aningaasat Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataat­simiititap imm. 1 naapertorlugu tunniussimasai § 55, imm. 9, oqaaseqatigiit aappaanni pinga­ju­inilu maleruagassat naa­pertorlugit, aningaasanik utertinneqarsimajunnartunik ilanngarlugit sillim­masiisarfinnut sulisil­lu­ni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartunut tamanut imm. 2 naaper­tor­lu­gu agguaanneqassapput.


Imm. 5. Suliffeqarfik sulisilluni ajoquserfiusoq atorunnaarsimappat, sillimmasiisarfimmillu toq­qaa­so­­qarsinnaanngippat imm. 1-imi 4-milu maleruagassat taamatuttaaq atuutsinneqassapput.


 


§ 60. Sillimmasiisarfiup sulisisitsisup isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup namminer­sorlu­ni­luunniit inuussutissarsiummik ingerlataqartup aarlerinar­torsi­or­fi­gi­sinnaasai tigusimagunigit, tak. § 57, sillimmasiisarfik akiliisussanngussaaq, sillimmasiineq pil­lugu isumaqatigiissuteqarnermi aki­sus­saaffigisassat suuneri annertussusiilu pillugit naatsorsuu­ti­gi­sassat eqqunngitsumik tunnga­vigine­qar­simagaluarpataluunniit.


 


§ 61. Sulisilluni ajoqusersinnaanermut inatsisit malillugit sillimmasiisussaanermut akiliutissat pif­fis­saq eqqorlugu akilerneqarsimanngippata sillimmasiisarfiup aningaasat Kalaallit Nunaanni eqqar­tuus­sisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniarsinnaavai.


 


§ 62. Sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiissutit sillimmasiisarnermik ingerlataqarneq pil­lu­gu inatsimmi § 251, imm. 2 naapertorlugu Arbejdsskadestyrelsimit aqutassanngortinneqarsimappata ajo­­qusernerit, ullup sillimmasiisarfiup atorunnaarfiata kingornaatigut sillimmasiisarfimmut nalu­naa­ru­tigineqartut tamarmik Arbejdsskadestyrelsimut nassiunneqassapput. Tamatumunnga peqatigitil­lu­gu aningaasaatit sillimmasiisarfiup, sillimmasiisarnermik ingerlataqarneq pillugu inatsit naa­pertor­lu­gu immikkoortissimasai, sillimmasiisar­fi­ullu atorunnaarnerata nalaani sillimmasiissutinik pigi­saa­nut tunngasuusut Arbejdsskadestyrelsimut tun­niunneqassapput.


Imm. 2. Sillimmasiissutit aqunneqarnerannut atatillugu aningaasartuutit Arbejdsskadestyrelsimit si­u­moortumik tunniunneqartassapput, qaammatisiutillu malillugit ukiuni tamani sillimmasiisarfinnut, sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartunut tamanut, sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 46, imm. 6, oqaaseqatigiit aappaanni pingajuannilu malerua­gas­sat naapertorlugit agguaataarneqassallutik. Aningaasaatit tunniunneqarsimasut maleruagassat taak­ku malillugit agguataarneqassapput.


 


Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngunneq

 


§ 63. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisusaatitaasut, tak. § 55, aamma namminneq piumas­sut­­si­min­nik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut Arbejdsmarkedets Erhvervssyg­doms­sik­ringimut akiliuteqartassapput, tak. § 69, Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut ilaasortaanngikkunik, tak. § 55, imm. 7, oqaaseqatigiit siulliit.


Imm. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringi sulisitsisumut isumannaarinninnissamut pisus­saa­titaasumut namminersorluniluunniit inuussutissarsiummik ingerlataqartumut aarlerinaataasin­naa­sunik tigusisimappat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringi akiliisussanngussaaq, sulisitsisup isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup nam­minersorluniluunniit inuussutissarsiummik ingerla­ta­qartup akiliutissaasa annertussusi­lerneqar­ne­ranni akisussaaffigisassat suuneri annertussusiilu pillu­git naatsorsuutigisat eqqunngitsut tunnga­vi­gineqarsimagaluarpataluunniit.


Imm. 3. Isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq, sillimmasiisarfik pisortallu oqartussaasut qinnu­i­­gineqarnermikkut inatsit naapertorlugu akiliutissat annertussusilerneqarnissaannut pingaarutilinnik paa­sissutissanik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut tunniussissapput. Tamanna aam­ma atuup­poq namminneq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittunut. Paa­sissu­tis­sa­nik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut tunniussisussaatitaaneq atuutinngilaq nipangiussisussaatitaaneq inatsi­sitigut allatigut immikkut aalajangersaavigineqarsimappat.


Imm. 4. Akiliutissat akilersinniarnerannut aamma inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat pillugit na­­lunaarutit suliarineqarnissaannut atugassatut Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip, Ar­bejds­­markedets Tillægspensionip sulisitsisunut inunnullu nalunaarsuiffiani paasissutissat, Ar­bejds­mar­kedets Tillægspensionip ATP-mut akiligassiissutinut sulisitsisut akilersimasaannik allattor­si­maf­fiutaani paasissutissat kiisalu sulisitsisunut tunngasunik aamma Arbejdsmarkedets Til­lægs­pen­si­o­nip akissarsiortunut nalunaarsuiffiani inuit ATP-mut akiliutigisimasaat pillugit paasissutissat qara­saa­siat aqqutigalugit pissarsiarisinnaavai.


 


§ 64. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip siulersuisuisa akiliutissat akilernissaat, matu­ma­ni aamma akiliinissamut piffissarititaq, pillugit maleruagassat erseqqinnerusut aalajangersassavai. Ma­­leruagassiatigut taakkunuunatigut aalajangerneqarsinnaavoq Arbejdsmarkedets Erhvervssyg­doms­­sik­ring akiliutissat akilerneqannginnerat pissutigalugu suliarinninnermut akileeqqusisinnaasoq aam­ma­lu akiliutissanik kinguartitsisinnaasoq kiisalu akiliutissat, erniat suliarinninnermullu akiliu­tis­sat akilerneqarnissaannik isumakkeerinnissinnaasoq.


Imm. 2. Akiliutissat piffissaatillugu akilerneqanngippata isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq aam­malu nammineq piumassutsiminik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittoq akiliutissat ul­lor­mit akilerneqartussanngorfianniit ernianik, kingusinaarluni akiliinermi ernialiisarnermik inat­sim­mi § 5 naapertorlugu sukkulluunniit annertussusilerneqartartunik, tak. peqqussut nr. 548, 21. au­gust 1986-imeersoq, akiliissaaq.


Imm. 3. Akiliutissat piffissaatillugu akilerneqanngippata aningaasat Arbejdsmarkedets Erhvervs­syg­domssikringip, Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naa­per­tor­lu­git akilersinniarsinnaavai.


Imm. 4. Piumasarisat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip kapitali manna naapertorlugu pi­­sassarisai, pisassarisat ilaasa pisoqalisoortarnerannik inatsimmi nr. 274, 22. december 1908-meer­sumi maleruagassat naapertorlugit pisoqalisassapput.


Imm. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringi Kalaallit Nunaanni akileraartarnermut oqartus­saa­sunit aammalu Namminersornerullutik Oqartussani oqartussaasunit allanit, isumannaarinninnis­sa­mut pisussaatitaasoq aamma nammineerluni piumassutsiminik § 55, imm. 2 naapertorlugu isu­man­naa­rinnittoq pillugit paasissutissanik, akiligassat akilinngitsuukkat, erniat suliarinninnermullu aki­liu­tis­sat akilersinniarneqarnissaannut pisariaqartinneqartunik, matumani aamma aningaasarsianut pigi­sa­nul­lu tunngasut pillugit paasissutissanik pissarsiniarsinnaavoq.


 


§ 65. Inuussutissarsiornermi nappaateqartoqalersimappat, sulisitsisorlu isumannaarinninnissamut pisus­saa­titaasoq akiliutissamik akiliisimanngippat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaa­sartuutit § 11-mi, § 40, imm. 4-mi 5-imilu aamma §§-ini 43-mi 67-imilu taaneqartut siu­moortumik aki­lissavai.


Imm. 2. Sulisitsisup aningaasat tunniunneqarsimasut Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik­ringi­mut utertissavai, tak. imm. 1, pineqartup tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit akiliuteqanngit­soor­titaanissamut utoqqatsissutissaqarnera Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isu­mannaarineq pil­lu­gu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititamit nalilerneqanngippat.


Imm. 3. Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsi­mii­ti­tap naapertuuttuusorinninnini naapertorlugu sulisitsisoq aningaasat akilernissaannik isumakkee­rfi­gi­sin­naavaa.


Imm. 4. Aningaasat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip imm. 1 naapertorlugu akilersi­ma­sai § 55, imm. 9, oqaaseqatigiit sisamaanniit arfernannut maleruagassat naapertorlugit, aningaasat imm. 2 naapertor­lugu utertitsissutaasimasinnaasut ilanngaatigalugit agguataarneqassapput.


Imm. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip aningaasat aaqqissuussinermut 1. januar 1999-ip kingornatigut akilerneqarsimasussanut naapertuuttut sulisitsisumut akilersinniarsinnaavai.


Imm. 6. Imm. 2 naapertorlugu utertitassatut piumasarisat, taakku § 68 naapertorlugu erniaat kiisalu imm. 5 naapertorlugu utertitassatut piumasarisat taakkulu § 64, imm. 2 naapertorlugu erniaat piffis­saa­tillugu akilerneqanngippata ani­ngaasat Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip, Kalaallit Nu­naanni eqqartuussisarnermik inatsimmi kap. 7-imi maleruagassat naapertorlugit akilersinniar­sin­naavai. Taamatuttaaq § 64, imm. 5-imi maleruagassaq atuutsinneqassaaq.


 


Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut akiliutissat tamarmiusut annertussusulerne-


qartarnerat


 


§ 66. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisussaatitaasut, aamma nammineq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat kinguneri­sas­saan­nut inatsit malillugu isumannaarinermut aningaasartuutit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sik­ringi­mut akiliutissamik akiliisarnermikkut matussusissavaat.


Imm. 2. Sulisitsisut isumannaarinninnissamut pisus­saa­ti­taasut aamma nammineq piumassutsiminnik § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaarinnittut akiliutis­saa­sa annertussusissaat Arbejdsmarkedets Er­hvervssygdomssikringip siulersuisuisa aalajangersassavaat. Akiliutissat sulisitsisup namminer­sor­lu­niluunniit inuussu­tis­sarsiummik ingerlataqartup pineqartup suliamut sumut atanera, aala­ja­nger­si­ma­sumik sulisorisaasa amerlassusiat aamma aningaasartuutigiumaagassaatut ilimagisat tunnga­viga­lu­git aa­lajangersarneqassapput.


Imm. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringip siulersuisuisa akiliutissanik aalajanger­saaner­min­ni pisussaaffigaat, aarlerinaataasinnaasunik inatsit naapertorlugu isumannaarinermut pisariaqar­tu­nik matussusiinissap saniatigut aamma isumannaatsumik aqutsinissamut pisariaqartut taamaallaat aki­­ligassiissutigineqarnissaat. Taakku naatsorsornissaannut maleruagassat erseqqinnerusut Finans­til­synip aalajangersarsinnaavai.


Imm. 4. Kiisalu Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sik­ringip akiliutissanut ilanngullugit akiligas­siis­sutigissavai akileraarutit il.il., taakku inatsimmi matumani inatsisiniluunniit allani aalajangersar­ne­qar­si­manerat apeqqutaatillugu.


 


 


 


 


 


 


 


Aqutsinermut akiliuteqarneq ernialiinerillu pillugit ataatsimut aalajangersakkat


 


§ 67. Sillimmasiisarfiit sulisilluni ajoqusersinnaanermut sillimmasiiffiusartut aamma Arbejds­mar­ke­­dets Erhvervssygdomssikring, Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap aamma Den Sociale Ankestyrelsip pissutsinik inatsimmi pineqartunik,  pi­ne­­qar­tunullu tunngassuteqartunik aqutsinerannut akiliuteqassapput. Aki­liisarneq taakkuninngalu aki­ligassiisarneq pillugit maleruagassat suliassaqartitsinermut ministerip aalajangersassavai.


Imm. 2. Arbejdsskadestyrelsip pisortaata sillimmasiisarfiit imm. 1-imi taaneqartut aamma Arbejds­mar­­kedets Erhvervssygdomssikring kisitsisinngorlugit paasissutissanik assigi­saan­nil­lu pissarsi­niaq­qul­lugit peqqusinnaavai.


 


§ 68. Aningaasat Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataat­­simiititap § 55, imm. 9, aamma § 59, imm. 1 aamma 5 naapertorlugit, imaluunniit Arbejdsmar­ke­­dets Erhvervssygdomssikringip § 65 naapertorlugu siumoortumik akilerallarsimasaat ukiumoor­tu­mik erni­a­nik, aningaasat niuerutigiissutaaneranni Nationalbankip ullormiit ullormut ernialiut­ta­gaa­sa aggua­qa­tigiissinnerannut naapertuuttunik ernialersorneqassapput. Erniat Arbejdsskade­styrel­sip pisortaata suli­silluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi § 59, imm. 1 naa­per­torlugu maleru­a­gassiai naapertorlugit naatsorsorneqassapput.


 


Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

 

§ 69. Sulisilluni ajoqusersinnaanermut isumannaarineq pillugu inatsimmi kapitali 11-imi Arbejds­mar­kedets Erhvervssygdomssikring pillugu maleruagassat katitigaaneq, suliassat, aqutsineq, aktu­ari­mut tunngassuteqartut, ukiumoortumik naatsorsuutit kuk­kunersiuisarnerlu, aningaasalersuinermi ma­leruagassat aammalu nakkutilliineq eqqarsaatigalugit taamatulli atuutsinneqassapput.


 


Ataatsimoortunut Sillimmasiineq pillugu immikkut

 


§ 70. Inunnut, inuussutissarsiutini § 55, imm. 5-imi taaneqartuni sulisuusunut sulisitsisut isuman­naa­rinninnissamut pi­sussaatitaasut Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut ilaasortaapput.


Imm. 2. Sulisitsisut peqqussut manna naapertorlugu imminnut isu­man­naariffiginnittussaatitaasut, tak. § 55, imm. 4 aamma 5, isumannaarinninnermi pisussaaffii Ataatsimoortunut Sillimmasiinerup aam­mattaaq nangissavai.


Imm. 3. Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiiti­taq Ataatsimoortunut Sillimmasiinermut isumannaarinnittarfiuvoq.


 


§ 71. Inuit Ataatsimoortunut Sillimmasiinermi § 70, imm. 1-imi 2-milu taaneqartumi ilaatinneqartut aki­liutissaasa annertussusissaat suliassaqartitsinermut ministerip, Su­lisilluni Ajo­qusersin­naa­ner­mut Isu­mannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap inassuteqarneratigut aalajanger­sassa­vai.


Imm. 2. Akiliutitut akilerneqartut taarsiissutissatigut pisussaaffinnik matusissutaasinnaanngippata ani­­ngaasat amigaataasut naalagaaffimmit akilerneqassapput.


Imm. 3. Naalagaaffik inuit § 70, imm. 1-imi 2-milu pineqartut sulisilluni ajoqusersinnaanermut sil­lim­­masiinermut akiliutissaannik appartitsinissamut tapiissuteqartassaaq. Tapiissutit taamaallaat su­lif­­feqarfiit inummit ataatsimit ingerlanneqartut sillimmasiinermut akiliutissaannut tunniunneqar­tas­sapput, aammalu § 55, imm. 4 naapertorlugu imminut isumannaariffiginermut aamma suliffeqarfiup su­lisorisaanik imm. 5 naapertor­lu­gu isumannaarinninnermut tunniunneqartassallutik.


Imm. 4. Tapiissutit akiliutissap 2/5-iisut annertutigisut maleruagassat Arbejdsskadestyrelsip pisor­taa­­ta aalajangersagai naapertorlugit tunniunneqartassapput.


 


§ 72 . Arbejdsskadestyrelsip pisortaata Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isu­man­naarineq pillugu Ka­laallit Nunaanni Ataatsimiititaq isumaqatiginiareerlugu akiliutissanik akiligassiisarneq pillugu ma­­leruagassat aalajangersassavai.


 


 


 


 


 


 

Kapitali 11

Aalajangersakkat assigiinngitsut

 


§ 73. Peqqussut naapertorlugu pisartagarititat ajoqusiisumut, ajoqusertumut taassumaluunniit qima­taa­­nut taarsiisussanngortitaasimasumut akilersinniarneqarnissaat piumasari­neqarsinnaanngilaq. Ajo­qu­sertumut taassumaluunniit qimataanut peqqussut manna naapertorlugu pisartagaritinneqartut aki­ler­neqarsimappata akilerneqarnissaannulluunniit pisussaatitaasoqarpat, pineqartut taarsiissute­qar­tus­saa­titaasumut pi­umasaqaataat ikililerneqassapput.


 


§ 74. Isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup aammalu taarsiiffigineqarsinnaatitaasup akornanni isu­maqati­giis­su­tit atuussinnaatitaassanngillat peqqussummi aalajangersakkat atuutinnginnissaannik, ima­luunniit taarsiiffigineqarsinnaatitaasut sillimmasiinermut akiliutissamik sillimmasii­sarfim­mut ima­luunniit akiliutissamik Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut, isumannaarinninnis­sa­mut pisussaatitaasup peqqussut naapertor­lu­gu akiligassarisaanik akiliuteqarnissaannik, imaluunniit pin­ngitsoorani pisartagassat peqqussut naapertorlugu naatsorsorneqannginnissaannik kinguneqas­sap­pata kinguneqarpataluunniit. Taamatuttaaq peq­qus­sut naapertorlugu isumannaarinissaq pissuti­ga­lugu akissarsianit unerartitsinissamik isumaqatigiissu­taa­si­masut atuussinnaatitaanngillat.


 


§ 75. Suliassaqartitsinermut ministerip naalagaaffiit allat isumaqatigiissuteqarfigereerlugit, peqqus­sum­mi aalajangersakkat imaluunniit naalagaaffiup allap taassuma tamakkununnga inatsisaataasa pis­sutsinut peqqussummi aalajangersarneqartunut qanoq annertutigisumik atuut­sin­ne­qarnisaat pillu­gu maleruagassat aalajangersarsinnaavai.


Imm. 2. Sulinermik inuussutissarsiuteqartut il.il. isumaginninnikkut isu­mannaallisaavigineqarnerat pil­lugu De Europæiske Fællesskabit peqqussutaat atorneqartariaqartillugit, peqqussummi malerua­gas­sanik sanioqqutitsisinnaaneq pil­lugu aalajangersakkat suliassaqartitsinermut ministerip aalaja­nger­sassavai.


 


§ 76. Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititap si­ulittaasua ilaasortaalu, matumani aamma ataatsimiititap sulisorisamisut atorfinitsissimasai nakor­sal­lu siunnersortigisagai, sillimmasiisarfinni imaluunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms­sik­ri­ngi­mi atorfeqartuusinnaanatilluunniit siulersuisooqataasinnaanngillat.


 


§ 77. Su­lisilluni Ajoqusersin­naa­ner­mut Isumannaarineq pillugu Kalaallit Nunaanni Ataatsimiititaq qin­­nuigineqarnermigut, aammalu inatsimmi matumani aalajangersakkanik atuilluni, inunnik ajoqu­sii­­ner­mut tunngasutigut apeqqutit inatsimmi pineqanngitsut pillugit oqaaseqaateqartarsinnaavoq. Ataat­­simiititaq taamatuttaaq taarsiissutissat pillugit akisusaassuseqar­ner­mik inatsisip Kalaallit Nu­naanni atortuulersinneqarneranik peqqussummi § 10 naapertorlugu oqaaseqaateqartarsinnaavoq.


Imm. 2. Oqaaseqaatinut taamaattunut akiliummik Arbejdsskadestyrelsip pisortaata an­ner­tussu­si­li­gaa­nik akiliuteqartoqartassaaq.


 


§ 78. Sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq sillimmasiinngitsoq imaluunniit Ar­bejds­­mar­kedets Erhvervssygdomssikringimut ilanngutinngitsoq akiliisussanngortitaassaaq.


Imm. 2. Sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq sillimmasiinermik atuutsitsinngitsoq ima­­luunniit Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikringimut akiliutissanik akiliinngitsoq akilii­sus­sanngortitaassaaq.


Imm. 3. Sulisitsisoq isumannaarinninnissamut pisussaatitaasoq sulisilluni ajoqusernermik piffis­saa­gal­lartillugu nalunaaruteqanngitsoq imaluunniit sulisilluni ajoquserneq nalunaarutigineqarsimasoq pil­lugu paasissutisseeqataajumanngitsoq, tak. kapitali 7, akilii­sus­sanngortitaassaaq.


Imm. 4. Unioqqutitsinerit aktieselskabinit, andelsselskabinit, anpartsselskabinit assigisaannilluunniit unioqqutitsinerusut selskabimut namminermut akiliisitsissutaasinnaapput.


Imm. 5. Unioqqutitsineq naalagaaffimmit, Namminersornerullutik Oqartussanit, kommunimit kom­mu­nilluunniit suleqatigiiffiannit unioqqutitsineruppat naalagaaffik, Namminersornerullutik Oqartus­sat, kommuni kommunilluunniit suleqatigiiffiat akiliisitaanissamut akisussaaffilerneqarsinnaavoq.


 


 


Kapitali 12


Aalajangersakkat atuutilersitsissutaasut ikaarsaarutaasullu


 


§ 79. Peqqussut atuutilissaaq ulloq 1. januar 2005.


Imm. 2 . § 55, imm. 4, 5 aamma 7, aamma §§-it 70-imiit 72-imut ulloq 1. juli 2005 atuutilissapput.


Imm. 3. Peqqussutip atuutilerneratigut aningaasat §§-ini 23-mi 24-imilu aamma § 29, imm. 3, 4 aam­ma 5-imi allassimasut § 30 naapertorlugu ulloq 1. januar 2005 aallarnerfigalugu iluar­siivigi­ne­qassapput.


Imm. 4. Peqqussut atuutsinneqassaaq


1) sulisilluni ajoqusernernut ulloq 1. januar 2005 taassumaluunniit kingorna pisunut, aamma


2) inuussutissarsiornermi nappaatigilikkanut ulloq 1. januar 2005-imi taassumaluunniit kingorna na­lu­naarutigineqartunut.


Imm. 5. Inuit § 55, imm. 2 naapertorlugu isumannaariffigineqartut pineqartillugit peqqussummi aa­la­jangersakkat taamaallaat atuutsinneqassapput sunnerneqarnernut ulloq 1. januar 2005 taassuma­luun­niit kingorna pisunut. Ajoqusertoq inatsisit siusinnerusukkut atuuttut naapertorlugit ulloq taan­na si­oq­qullugu isumannaariffigineqarsimappat piffissat pineqartup isumannaariffigineqarsimaneri ilan­ngun­neqassapput.


Imm. 6. Peqqussutip matuma atuutilernera ilutigalugu Kalaallit Nunaanni sulisilluni ajoqusernerit ki­­­ngunerisassaannut isumannaarineq pillugu inatsisip atortuulersinneqarneranik peqqussut nr. 273, 24. april 2001-imeersoq atorunnaarsinneqassaaq. § 6, imm. 2, oqaaseqatigiit aappat, aamma imm. 3, aam­malu  §§-it 62-imiit 64-imut ulloq 1. juli 2005 tikillugu atuutiinnassapput.


Imm. 7. Peqqussut, tak. imm. 6, suli makkununnga atuutissaaq


1)      ajoqusernernut, kivitsinerliornikkut ajoqusernernut aamma ajoqusiisinnaasunit sivikitsumik sun­ner­­tin­nernut ulloq 1. januar 2005 sioqqullugu pisimasunut, aamma


2)      inuussutissarsiornermi nappaatigilikkanut ulloq 1. januar 2005 sioqqullugu nalunaarutigineqar­si­­ma­sunut.


Imm. 8. Suliassani imm. 7-imi pineqartuni makku pineqartillugit peqqussummi matumani §§-it 31, imm. 3, 34, 51-ilu atorneqassapput, tassa peqqussummi nr. 273, 24. april 2001-imeersumi §§-inut  45-imut, 49, imm. 4-mut 66-imullu taarsiullugit,


1)      piffissamik illua´tungeriit naammagittaalliorfissaannik aalajangersaaneq, tak. § 51, imm. 3


2)      Ataatsimiititap naammagittaalliuutinik nalileeqqinnissamut pisussaanera, tak. § 51, imm. 6-imiit 8-mut


3)      aningaasat kingusinaartumik tunniunneqarneranni ernialersuineq, tak. § 31, imm. 3


4)      kommunip utertitsivigineqarnissamik piumasaqaammik saqqummiussinissaanut piffissarititaq sap.ak. 4-nik sivisussuseqartoq, tak. § 34, imm. 1, oqaaseqatigiit sisamaat.


 


§ 80. Nalunaarutit peqqussutit maanna atorunnaarsinneqartut naapertorlugit aalajangersar­neqar­si­ma­­sut ato­run­naarsinneqarserlutik allanngortinneqarserlutilluunniit atuutiinnassapput.


 


§ 81. Isumannaarinninnissamut pisussaatitaasup akiliutissap qaffanneqarnera, peqqussutip matuma ki­­ngu­nerisaanik aningaasartuutit qaffannerinnaannik pissuteqartoq, pissutigalugu sillimmasiineq ato­­run­naarsinniarsinnaanngilaa.


 


 


 


Tunniunneqarpoq………… ……-imi, ulloq …………..


 


Kunngiussutsitsinnik Atsiorpugut Naqissusiillutalu


Margrethe R.


/…………..