Samling

20120913 09:27:20
02FM/01.25.01-19 Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri. Fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur

23. februar 2002 FM 2002/19


Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2002 om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

(Salg af kommunale udlejningsboliger og ændrede regler om retsforfølgning i selvbyggerhuse)


§ 1.


I landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri som ændret senest ved landstingsforordning nr. 19 af 12. november 2001 foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

"§ 9. Kommunale udlejningsboliger, hvortil Landsstyret har ydet tilskud efter § 7, må ikke uden Landsstyrets tilladelse sælges eller anvendes til andet end udlejningsboliger. Overdragelse til en andelsboligforening sker dog efter reglerne i landstingsforordning om andelsboliger.

Stk. 2. Det er en forudsætning for Landsstyrets tilladelse,

1) at beboede udlejningsboliger tilbydes til de lejere, der har lejekontrakt på boligerne,

2) at ubeboede udlejningsboliger udbydes offentligt og sælges kontant for højeste bud,

3) at der inden salget træffes aftale mellem Landsstyret og kommunen om vilkårene for salget og anvendelse af salgsprovenuet ved salg af ejendommen, og

4) at aftalen godkendes af Landstingets Finansudvalg.

Stk. 3. Salgsprovenuet ved en kommunes salg af ejendommen skal deponeres til fordel for Landsstyret på en bankkonto i et finansieringsinstitut i Grønland. Salgsprovenuet skal frigives til kommunen, når formålet for anvendelse af salgsprovenuet er opfyldt, jf. stk. 2, nr. 3.

Stk.4. Landsstyret fastsætter regler om standarder for vurdering af udlejningsboliger, fastsættelse af salgspris og øvrige salgsvilkår."

2. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

"Stk. 3. Indtil de lån, der er nævnt i § 22, er afskrevet eller betalt, gælder følgende rådighedsbegrænsninger m.v. med hensyn til huset:

1) Retsforfølgning i huset er udelukket.

2) Pantsætning af huset er udelukket, jf. dog § 23, stk. 4.

3) Nedrivning eller flytning af huset må ikke finde sted."




§ 2.


Forordningen træder i kraft den 1. juli 2002.


Grønlands Hjemmestyre, den xx. xx 2002.

Jonathan Motzfeldt

/

Jørgen Wæver Johansen


Bemærkninger til forordningsforslaget

Almindelige bemærkninger


Fremlæggelse af forordningsforslaget er et led i den generelle omstrukturering af det grønland-ske boligmarked, der bl.a. indebærer et ønske om at øge forsyningen af privatejede boliger, og er tillige en følge af forslag om at sælge de offentlige udlejningsboliger til de nuværende lejere under overskriften "Fra lejer til ejer".

Efter de gældende regler kan kommunerne ikke afhænde kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet anlægstilskud fra Hjemmestyret, d.v.s. de såkaldte 60/40-boliger, dog bortset fra overdragelse af ejendomme til andelsboligforeninger. Medmindre Landsstyret bestemte andet, skulle kommunen i tilfælde af salg indbetale en forholdsmæssig andel af salgssummen til Landskassen, svarende til den procentdel, der var ydet i anlægstilskud. F.eks. 60% af salgssummen, hvis der var tale om 60/40-byggeri.

Forordningsforslaget indebærer, at der kan indgås aftale mellem Landsstyret og kommunen om salgsprovenuets anvendelse til andre boligrelaterede formål i den pågældende kommune. En sådan aftale skal godkendes af Landstingets Finansudvalg. En kommune er således afskåret fra, at anvende salgsprovenuets til f.eks. institutionsvedligeholdelse- eller byggeri, akkumulering som likviditetsberedskab eller til generel forbedring af kommunens økonomi.

Det forudsættes, at ønsket om at overtage boligerne kommer fra lejerne. Det er ikke tanken at en kommune skal kunne gennemføre salg af kommunens boliger og beholde provenuet for at forbedre en svag kommunal økonomi.

Administrative konsekvenser af forordningsforslaget

Forordningsforslaget vil få administrative konsekvenser i kommuner, hvor lejerne ansøger om overtagelse af deres boliger i form af kommunal sagsbehandling af ansøgningerne. Forordningsforslaget vil næppe have væsentlig lejeadministrativ betydning, hverken for de enkelte kommuner eller for A/S Boligselskabet INI som boligadministrator.

Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget

Forslaget indebærer, at kommunen ved salg af sine udlejningsboliger mister fremtidige indtægter i form af kapitalafkast. Dernæst må det forventes, at kommunen og Landskassen mister skatteindtægter, idet boligkøber kan fratrække eventuelle renteudgifter i sin selvangivelse. Forslaget indebærer, at Landskassen giver afkald på sin andel af salgsprovenuet, mod at beløbet anvendes til boligrelaterede formål i den pågældende kommune. Det anslås, at Landskassens økonomiske råderum forbedres, idet det må forventes, at Landskassen tilsvarende kan reducere sit engagement til nyt kommunalt boligbyggeri i kommunen.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Bestemmelsen indebærer uændret, at en kommune ikke må sælge kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet anlægstilskud, uden tilladelse fra Hjemmestyret. Dog gælder reglerne i Landstingsforordning om andelsboliger, når lejere ønsker at erhverve deres udlejningsboliger som andelsboliger. Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal foretages i tilfælde af, at en bolig er henholdsvis beboet eller er ubeboet. Når der er tale om en beboet bolig med lejekontrakt, er lejefororholdet omfattet af reglerne i Landstingsforordning om leje af boliger, medens dette ikke tilsvarende gør sig gældende for ubeboede boliger.

Ligeledes fastsætter bestemmelsen, at det er en forudsætning for en tilladelse til salg, at der indgås en aftale mellem Landsstyret og kommunen om, hvordan salgsprovenuet skal anvendes, og at Landstingets Finansudvalg godkender aftalen. For at sikre at provenuet anvendes til det aftalte formål, skal kommunen deponere salgsprovenuet på en bankkonto i et finansieringsinstitut i Grønland. Salgsprovenuet kan efterfølgende først frigives til kommunen, når formålet for anvendelse af salgsprovenuet er opfyldt.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Landsstyret udarbejder nærmere regler om vurdering af boligerne, eksempelvis i form af en teknisk-økonomisk vurdering, og regler om fastsættelse af salgspris og øvrige salgsvilkår. F.eks. skal et salgsprospekt mv. være loyalt og kun indeholde relevante oplysninger. Salgsprospektet må ikke indeholde anprisninger af den pågældende ejendom eller lejlighed.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen indebærer, at retsforfølgning i og pantsætning af et kapitel 5-selvbyggerhus er udelukket. Undtaget fra pantsætningsforbudet er dog lån ydet af det offentlige og andre lån ydet i henhold til kapitel 5. Endvidere indebærer bestemmelsen forbud mod at flytte eller nedrive huset, så længe der er offentlige lån i huset. Som følge af den fordelagtige selvbyggerordning, hvor der ydes 95% rente- og afdragsfrit lån, er det som udgangspunkt nødvendigt at sikre, at huset tilhører den person, der har fået huset bevilget.

Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at det er selvbyggeren som låntager, der er den retsmæssige ejer og adkomsthaver af huset, uanset hvad der måtte være aftalt mellem selvbyggeren og 3. mand. Overdragelse af et selvbyggerhus ved skøde eller ved arv berøres ikke af bestemmelsen. En anmodning om registrering af pant og udlæg vil blive afvist af Registreringen ved Grønlands Landsret.

Til § 2

Bestemmelsen foreslår, at forordningsforslaget træder i kraft den 1. juli 2002.

02FM/01.25.01-19 Illuliornermut tapiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik natsisartut peqqussutissaattut siunnersuut. Ineqarn. Attaveqarn. Pilers. Naalakkersuisoq

25. februar 2002 UPA 2002/19



Illuliornermut tapiisarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaanut Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut nr. xx xx. xx 2002-meersoq.


(Kommunit inissiaataasa attartortittakkat tunineqarnissaat aamma namminneerluni illuliat pillugit eqqartuussisutigut malersuisinnaanermut malittarisassat allanngortinnerat).


§ 1.




Inatsisartut illuliornermut tapiisarneq pillugu peqqussutaanni nr. 1-imi 9. april 1992-imeersumi kingusinnerpaamik inatsisartut peqqussutaatigut nr. 19-ikkut 12. november 2001-imeersukkut allanngortinneqartumi makkua allaanguutigitinneqassapput:


  1. § 9 imatut oqaasertaqassaaq:

"§ 9. Kommunit inissiaataat attartortittakkat Naalakkersuisut § 7 malillugu tapiiffigisimasaat Naalakkersuisut akuersiseqqaarnagit tuneqqusaanngillat inissiatulluunniit attartortittagaanngitsutut atorneqaqqusaanatik. Taamaattoq piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut tunniussineq pissaaq piginneqatigiilluni illutileqatigiit pillugit inatsisartut peqqussutaanni malittarisassat malillugit.


Imm. 2. Naalakkersuisut akuersissappata makkua piumasaapput


1) Inissiat attartortittakkat attartortunut attartornissamik isumaqatigiissuteqartunut neqeroorutigineqassasut,


2) inissiat attartortittakkat atorneqanngitsut ammasumik tamanut neqeroorutigineqassasut akisunerpaamillu akilerlugu pisiumasumut tunineqarlutik,


3) inissiat tunineqannginneranni tunisinermut piumasaasut illuutillu tunineqarnerani iluanaarutaasut sumut atorneqarnissaat Naalakkersuisut kommunllu isumaqatigiissutigissagaat, aamma


4) isumaqatigiissut Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataaatsimiititaliaannit akuerineqassasoq.


Imm. 3. Kommunip illuummik tunisaqarnerani iluanaarutit Naalakkersuisunut iluaqutaasussanngorlugit toqqorneqassapput bakimi kontomut Kalaallit Nunaanni aningaasaliisartoqarfimmiittumut (finansieringsinstitut). Tunisinermi iluanaarutit kommunimut tunniunneqassapput tunisinermi iluanaarutit atorneqarnissaannut siunertaq naammassineqarpat.


Imm. 4. Inissiat attartortittakkat nalilerneqarnissaat pillugu, tunisinermi akissap aalajangerneqarnera pillugu tunisinermilu piumasaqaatissat allat pillugit Naalakkersuisut malittarisassiussapput."


  1. § 25-mi imm. 2-p kingornatigut immikkoortutut nutaatut ilanngunneqassaaq:

"Imm. 3. Taarsigassarsiat § 22-mi taaneqartut isumakkeerneqarnissaata akilerneqarnissaataluunniit tungaanut illumik atuisinnaatitaanermut tunngatillugu killissarititat makkua atuutissapput:


1) Illu pillugu eqqartuussisutigut malersuisoqarsinnaanngilaq.


2) Illu qularnaveeqqutitut atorneqarsinnaanngilaq, takuulli § 23, imm. 4.


3) Illu piiaqqusaanngilaq nooqqusaananiluunniit."


§ 2.


Peqqussut atortuulerpoq 1. juli 2002-mi.



Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. xx 2002.



Jonathan Motzfeldt                  /                    Jørgen Wæver Johansen










Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit


Nalinginnaasumik oqaaseqaatit




Peqqussutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq Kalaallit Nunaanni illunik niuertarnerup ataatsimut isigalugu allanngortiterneranut atatillugu, tamatumani ilaatigut kissaatigineqarmat illunik nammineq pigisanik pilersuineq annertusarneqassasoq, aammalu tunngaviuvortaaq siunnersuutigineqarmat pisortat inissiaataat attartortittakkat maanna attartortuusunut tunineqassasut qulequtserlugu "attartortuunermiit piginnittuunermut".


Malittarisassat maannakkut atuuttut malillugit kommunit illuutitik attartortittakkat tunisinnaanngilaat sanaartorneranni Namminersornerullutik Oqartussat tapiissuteqarsimatillugit, tassa inissiat 60/40-nik taaneqartartut, tamatumanili pineqanngilaq piginneqatigiilluni illuutileqatigiinnut tunniussineq. Naalakkersuisut allamik aalajangiisimanngippata kommuni illuutiminik tunisaqaruni tunisap akiata ilaa Landskassimut akiliutigissavaa, procentip sanaartorneranut tapiissutip angeqqataa. Assersuutigalugu 60/40 atorlugu sanaajusimappat tunisinermi akiata 60%-ia.


Peqqussutissatut siunnersuutip kinguneranik Naalakkersuisut kommunilu isumaqatigiissuteqarsinnaalissapput tunisinermi iluanaarutip kommunimi pineqartumi siunertanut ineqarnermut tunngasunut allanut atorneqarnissaa pillugu. Isumaqatigiissut taamaattoq Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaannit akuerineqassaaq. Taamaalilluni kommunip tunisinermi iluanaarut atorsinnaassanngilaa assersuutigalugu suliffeqarfiutimi aserfallatsaalinerinut sananerinulluunniit, aningaasaatiminut tigoriaannarnut pitsanngorsaatitut imaluunniit kommunip ataatsimut isigalugu aningaasaqarnerata pitsanngorsarneranut.


Naatsorsuutigineqarpoq inissianik tigunnikkumallutik kissaateqartut tassaassasut attartortut. Eqqarsaataanngilaq kommunip illuutini tunisinnaassagai iluanaarullu tigumiaannarlugu kommunip aningaasaqarnera sanngiitsoq pitsanngorsarumallugu.


Peqqussutissatut siunnersuutip allaffitsigut aqutsinikkut kingunissai.


Peqqussutissatut siunnersuut allaffissornikkut kommuninut kinguneqassaaq attartortut inigisatik tigujumallugit qinnuteqarpata qinnuteqaatit kommunimi allaffinni suliarineqartussaammata. Peqqussutissatut siunersuut attartornermi allaffissornermut annertuumik sunniuteqassagunanngilaq, kommuninut ataasiakkaanut imaluunniit inissianik aqutsisuusumut A/S Inissiaatileqatigiit INI-mut.





Peqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunissai.


Siunnersuutip kingunerissavaa kommunip illuutiminik tunisinermini siunissami illuummiit isertitassaagaluit (kapitalafkast) annaassammagit. Tulliatut ilimagisariaqarpoq kommuni Landskassilu akileraarutinit isertitatigut annaasaqassasut, tassami illuummi pisisup ernianut akissaajaatini akileraarutissaminit ilanngaatigisinnaalissammagit. Siunnersuutip kingunerissavaa Landskassip tunisinermi iluanaaqataassutissaraluani taamaatiinnassammagit, aningaasat kommunimi pineqartumi siunertanut ineqarnermut tunngasunut atorneqartillugit. Ilimagineqarpoq Landskassip aningaasatigut periarfissai pitsaanerulissasut, tassami ilimagisariaqarmat Landskassip taamaaqataanik kommunit illuliortitsitsinerinut peqataanini annikillisissinnaassagaa.



Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit.




§ 1, nr. 1-imut


Aalajangersakkap allannguuteqanngitsumik kingunerissavaa kommunip illuutini attartortittakkat sanaartornerinut tapiiffigineqarsimasut tunisinnaanngikkai Namminersornerullutik Oqartussanit akuerineqartinnani. Taamaattoq Inatsisartut piginneqatigiilluni illuutileqatigiit pillugit peqqussutaa atuuppoq attartortut inigisat attartukkatik piginneqatigiilluni illuutileqatigiittut tigujumappatigit.


Aalajangersakkami aalajangersagaavoq qanoq iliortoqassasoq illuutigisaq ineqartunit atorneqarpat atorneqanngippalluunniit. Illuutigisaq ineqarnermut isumaqatigiissuteqarluni inoqarpat attartorneq Inatsisartut ininik attartorneq pillugu peqqussutaanni malittarisassanut atavoq, tamannali atuutinngilaq illuutigisaq inoqanngippat.


Aammattaaq aalajangersakkami aalangersagaavoq tunisinissamut akuerineqarnissamut piumasaasoq Landsstyrip kommunillu isumaqatigiissutigisimassagaat tunisinermi iluanaarut qanoq atorneqassanersoq, aammalu Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaata isumaqatigiissut akuerisimassagaa. Iluanaarutip siunertamut isumaqatigiissutaasumut atorneqarnissaa qulakkeerumallugu kommunip tunisinermi iluanaarut bankimi kontomut toqqussavaa aningaasaliisarfimmi (finansieringsinstitut) Kalaallit Nunaanniittumi. Tamatuma kingornatigut tunisinermi iluanaarut aatsaat kommunimut tunniunneqarsinnaavoq iluanaarutip atornissaanut siunertaq naammassineqarpat.


Aalajangersakkap kinguneranittaaq Naalakkersuisut sukumiinerusunik malittarisassiussapput illuutit nalilersugaasarnerat pillugu, assersuutigalugu teknikkikkut aningaasatigullu nalilersuineq, aammalu tunisap akiata aalajangerneqartarnera tunisinermilu piumasaqaatissat allat. Assersuutigalugu tunisiniarnermi pilersaarut il.il. ilumoorluinnartuussapput paasissutissanillu pisariaqavissuinnarnik imaqarlutik. Tunisiniarnermi pilersaarummi illuutigisaq lejligheerluunniit ingasaallugu nersualaarneqassanngilaq.


§ 1, nr. 2-mut


Aalajangersakkap kingunerissavaa kapitali 5 atorlugu nammineerluni illuliap eqqartuussisutigut malersorneqarsinnaannginnera sallunaveeqqutitulluunniit atorneqarsinnaannginnera. Sallunaveeqqusiussinissap inerteqqutaaneranut taamaattoq ilaanngillat pisortanit taarsigassarsiat taarsigassarsiallu allat kapitali 5 naapertorlugu pisimasut. Aammattaaq aalajangersakkap kingunerissavaa illup nuunneqaqqusaannginnera piaqqusaannginneralu pisortanit taarsigassarsiartaqartilluni. Nammineq illuliortarneq pitsaaquteqaqimmat, tassami 95%-i erniaqanngitsumik akilersugassaanngitsumillu taarsigassarsiaasarmata, aallaavittut pisariaqarpoq qulakkiissallugu illu inuup sananissaanut akuerineqarsimasup pigigaa.


Aalajangersakkakkut ilaatigut qulakkeerneqassaaq nammineerluni illuliortoq taarsigassarsisimasutut illumik piginnittuiusoq illulu atorsinnaallugu, nammineerluni illuliortup inuullu allap akornanni qanorluunniit isumaqatigiittoqarsimagaluarpat. Nammineerluni illuliap pisimanermut allagartakkut upernarsaatikkut kingornusikkulluunniit allamut tunniunneqarnera aalajangersakkami attorneqanngilaq. Sallunaveeqqusiinerup akiliussigallarnerulluunnit nalunaarsorneqarnissaannik qinnuteqaat Kalaallit Nunaanni Landsrettip Nalunaarsuisarfianiit itigartinneqassaaq.


§ 2-mut


Aalajangersakkami siunnersuutigineqarpoq peqqussutissatut siunnersuut 1. juli 2002-mi atortuulissasoq.