Samling

02FM/01.25.01-25 Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om ansættelser i kirker (provsteansættelser). Fra Landsstyremedl. for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

25. februar 2002 FM 2002/25

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om ansættelser i Kirken.

(provsteansættelser)

§ 1.

I landstingsforordning nr. 8 af 30. oktober 1998 om ansættelser i Kirken foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 1 affattes således:

De valgte menighedsrepræsentanter i de præstegæld, hvor domprovsten eller provsten skal virke som domprovst eller provst, afgiver såvidt muligt udtalelse om 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.

§ 2.

Landstingsforordningen træder i kraft den 1. juli 2002.

Grønlands Hjemmestyre den xx/xx 2002.

Jonathan Motzfeldt                           /                      Lise Lennert

25. februar 2002 FM 2002/25

Bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om ansættelser i Kirken.

Almindelige bemærkninger

Landstinget vedtog på forårssamlingen 2001 det af landstingsmedlem Asii Narup Chemnitz fremsatte beslutningsforslag om ændring af landstingsforordningen om ansættelser i Kirken (dagsordenspunkt 91). Vedtagelsen skete på baggrund af en i enighed fremsat betænkning herom fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

Med vedtagelsen af forslaget blev landsstyret pålagt at fremsætte forslag til ændring af landstingsforordningen om ansættelser i Kirken i overensstemmelse med forslagsstillerens forslag herom. Landsstyret er således blevet pålagt at ændre forordningen, således at de valgte medlemmer af samtlige menighedsrepræsentationer i provstiet skal afgive udtalelse i forbindelse med provsteansættelser. I henhold til den gældende forordning er det kun de valgte medlemmer af menighedsrepræsentationen i det præstegæld, hvor provsten skal virke som præst, der skal afgive udtalelse.

Det hermed forelagte forslag er udarbejdet i overensstemmelse med indholdet i beslutningsforslaget.

Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg anførte i betænkningen som begrundelse for forslaget, at alle berørte menighedsrepræsentanter i samme provsti bør have lige adgang til at afgive en udtalelse om, hvilke ansøgere de foretrækker som provst, idet de alle bliver betjent af provsten. Udvalget anførte endvidere, at der efter forslagets 1. behandling var foretaget en høring hos biskoppen og provstiudvalgene, og at det heraf fremgik, at provstiudvalgene støttede forslaget, mens biskoppen var imod.

Høring

Forslaget har været til høring hos Biskoppen, provstiudvalgene, Præsteforeningen og Kirkeministeriet.

Biskoppen har i sit høringssvar anført, at hun ikke kan tilslutte sig forslaget om ændring af forordningen, idet hun hverken finder den logisk eller fornuftig. Hun henviser i den forbindelse til sine fremsatte bemærkninger herom i forbindelse med landstingets drøtelse af det ovenfor nævnte beslutningsforslag. Biskoppen anfører videre, at såfremt man ønsker alle menighedsrepræsentatio-ner i provstiet inddraget som høringspart i forbindelse med provstebesæt telser, kan hun tilslutte sig forslaget om, at der alene afholdes fællesmøde for menighedsrepræsentanterne i de præstegæld, hvor provsten skal virke som præst. Hun anfører som begrundelse herfor, at det i modsat fald vil blive en meget bekostelig affære, og at det vil være urimeligt at "provsti-menighedsrepræsentatio-

nerne" skal sidestilles med menighedsrepræsentationer i det præstegæld, hvor provsten også har en præstefunktion. Hun anbefaler videre, at der bør tages hensyn til, hvorledes udtalelserne fra det præstegæld, hvor provsten skal virke som præst, skal vægtes i forhold til udtalelserne fra de øvrige præstegælds menighedsrepræsentationer, hvor provsten kun udøver provstefunktioner.

Idet Landstinget var bekendt med biskoppens indvendinger mod forslaget om ændring af forordningen ved vedtagelsen af beslutningsforslaget, er forslaget fastholdt i overensstemmelse med Landstingets tidligere trufne beslutning. Med hensyn til eventuel vægtning af udtalelserne, skal det bemærkes, at landsstyret ikke har til hensigt at fastsætte regler herom. Der er netop alene tale om udtalelser og ikke nogen afstemning eller valg, hvorfor landsstyret ved provstebesættelsen vil kunne tillægge udtalelserne forskellig vægt. Udtalelsen fra de præstegæld, hvor provsten tillige skal virke som præst vil i den forbindelse naturligt indgå med særlig vægt.

Kirkeministeriet har i sit høringssvar redegjort for nuværende procedure for provsteansættelser i Danmark og om tidligere overvejelser om provstevalg, hvor menighedsrådene i provstiet skulle have mulighed for at vælge provsten blandt præsterne i provstiet. Ministeriet anfører, at en sådan procedure ikke har kunne fået støtte hverken fra ministeriet eller biskopperne. Ministeriet anfører, at begrundelsen herfor er, at de provstelige arbejdsfunktioner primært består i, at provsten på biskoppens vegne fører tilsyn med præsterne, og i at provsten er forretningsførende medlem af provstiudvalget. Dette betyder, at provstiets menighedsråd kun har en marginal interesse i provsteudnævnelsen. Det anføres videre, at der, når bortses fra bispevalget, ikke er tradition for, at stillinger, hvor stillingsindehaveren varetager administrative funktioner, besættes ved en valgprocedure. Bestemmelserne om kirkeministerens udnævnelse af provster er båret af hensynet til at få udnævnt velkvalificerede præster, der må antages bedst at kunne varetage de særlige arbejdsfunktioner af administrativ og teknisk karakter, der er forbundet med provstestillingen. Kirkeministeriet anfører afslutningsvis, at den foreslåede ændring vil medføre, at menigheds- repræsentationens indflydelse på hvem, der skal være præst i præstegældet, vil blive væsentligt forringet, idet der lægges op til en samlet udtalelse fra samtlige menighedsrepræsentanter i provstiet.

Til Kirkeministeriets bemærkninger kan i det hele henvises til bemærkningerne vedr. høringssvaret fra biskoppen. I tillæg hertil skal det bemærkes, at landsstyret ikke finder, at forslaget medfører en forringet indflydelse på besættelse af præstestillingen for den eller de menighedsrepræsentationer, hvor provsten skal virke som præst, idet der netop ikke er tale om en afstemning eller et valg men alene en udtalelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om udtalelsernes vægtning.

Nordgrønlands Provstiudvalg har i sit høringssvar foreslået, at udtalelsesretten i stedet tillægges de valgte provstiudvalgsmedlemmer i provstiet. Allerede fordi dette er en væsentlig ændring i forhold til det af Landstinget tidligere besluttede, har forslaget ikke kunnet imødekommes.

Der var ved høringsfristens udløb ikke modtaget bemærkninger fra øvrige høringsparter.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil medføre, at de valgte menighedsrepræsentanter i hver enkelt præstegæld i provstiet skal afgive udtalelse om ansættelse i provstestillinger, herunder også domsprovstestilling-en.

I modsætning til hidtil gældende regler er der ikke i § 10, stk. 1 henvist til fremgangsmåden i forordningens §§ 6 og 7. Dette betyder, at fremgangsmåden for afgivelse af udtalelse i stedet for bliver fastsat af landsstyret i medfør af § 10, stk. 4. Baggrunden for fjernelsen af henvisningen til §§ 6 og 7 er, at det i givet fald vil medføre ganske betydelige merudgifter til dækning af rejseomkost-

ninger (varierende fra provsti til provsti), så remt der skal afholdes fællesmøde for de valgte medlemmer af alle menighedsrepræsentationerne i provstiet. Disse merudgifter anses ikke at stå mål med nytteværdien af et sådant fællesmøde.

Landsstyret agter i stedet i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4 at fastsætte regler om, at der fortsat skal afholdes et af biskoppen berammet fællesmøde for de valgte medlemmer af menighedsrepræsentationerne i de præstegæld, hvor provsten skal virke som præst, idet disse udover indflydelse på provstebesættelsen desuden har et særskilt behov for at f indflydelse på besættelse af præstestillingen. For så vidt angår medlemmerne af de øvrige menighedsrepræsenta-

tioner i provstiet er deres interesse alene knyttet til provstefunktionen. Landsstyret agter at fastsætte regler om, at disse medlemmer afgiver deres udtalelse skriftligt for hver menighedsrepræsentation for sig. Udtalelserne fra samtlige menighedsrepræsentationerne foreslå som hidtil fremsendt gennem biskoppen sammen med biskoppens egen udtalelse.

Denne fremgangsmåde medfører, at forordningens vedtagelse ikke får økonomiske konsekvenser og heller ikke administrative konsekvenser af betydning.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen ændres proceduren for ansættelse af provster, herunder også domprovsten, således, at de valgte menighedsrepræsentanter i hver enkelt menighedsrepræsentation i provstiets præstegæld skal afgive udtalelse om ansøgerne til en provstestilling.

Om fremgangsmåden henvises til de almindelige bemærkninger vedr. administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget.

Til § 2

Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat med henblik på ændringens ikrafttræden snarest muligt. Med vedtagelse af forordningsændringen vil de nye procedurer således skulle følges for provsteanssæt- telser, der finder sted efter 1. juli 2002.

02FM/01.25.01-25 Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inats. peqquss. allanngortinneqarneranik Inats. peqquss. siunnersuut...Kultur. Ilinn. Ilisima. Ilageeqar. Naalakk.

25. februar 2002 UPA 2002/25

Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

(Provstinik atorfinitsitsisarnerit)

§ 1.

Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi 30. oktober 1998-imeersumi allannguutigitinneqassaaq:

§ 10, imm. 1 ima oqaasertalerneqassaaq:

"Palaseqarfinni domprovstip provstilluunniit domprovstitut provstitulluunniit suliffigisassaani ilagiit sinniisaattut qinikkat sapinngisamik qinnuteqartut pingasut pillugit pingaarnersiorlugit tulleriiaarlugit inissillugit oqaaseqaateqassapput."

§ 2.

Inatsisartut peqqussutaat 1. juli 2002 atuutilerpoq.

Namminersorullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2002.

Jonathan Motzfeldt                 /             Lise Lennert  

25. februar 2002 UPA 2002/25

Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummut nassuiaatit.

Nalinginnaasumik nassuiaatit:

Inatsisartut 2001-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut Inatsisartunut ilaasortap Asii Narup Chemnitzip aalajangiiffigisassatut siunnersuut saqqummiussaa akuersissutigineqarpoq (oqaluuserisassani imm. 91). Akuersissuteqarneq pivoq Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaannit tamanna pillugu isumaliutissiissummi isumaqatigiissimaneq tun-ngavigalugu.

Siunnersuutip akuersissutigineqarnerani Naalakkersuisut peqquneqarput Ilagiinni atorfinitsitsisarnerit pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuuteqartup tamatumunnga siunnersuutaa naapertorlugu siunnersuutinik saqqummiusseqqullugit. Naalakkersuisut taamaalillutik peqqussummik allanngortitsinissaminnut peqquneqarput, taamaalillutillu provsteqarfimmi ilagiit sinniisaat ilaasortassatut qinigaasimasut provstitut atorfinitsitsinermut atatillugu oqaaseqaateqarsinnaatitaalissallutik. Peqqussut atuuttoq naapertorlugu palaseqarfimmi provstip palasiuffigisassaani ilagiit sinniisaannut ilaasortassatut qinigaasimasut kisimik oqaaseqaateqartussaapput.

Matumuuna siunnersuut saqqummiunneqartoq aalajangiiffigisassatut siunnersuutip imaa naapertorlugu suliarineqarpoq.

Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissummi siunnersuummut tunngavissatut oqaatigaa provsteqarfimmi ataatsimi ilagiit sinniisaat attuumassuteqartut tamarmik qinnuteqartut sorliit provstitut piukkunnerlugit assigiimmik oqaaseqaateqarsinnaasariaqartut, tassami taakkua tamarmik provstimit sullinneqarmata. Ataatsimiititaliattaaq oqaatigaa siunnersuutip siullermeerneqarnerani biskoppi provsteqarfinnilu ataatsimiititaliat tusarniaavigineqartut, tamatumanilu takuneqarsinnaasoq provsteqarfinni ataatsimiititaliat siunnersuummut tapersersuisut, biskoppili akerliulluni.

Tusarniaaneq:

Siunnersuut biskoppimut, provsteqarfinni ataatsimiititalianut, Palasit Peqatigiiffiannut kiisalu Kirkeministeriamut tusarniaassutigineqarpoq.

Biskoppi akissuteqaammini oqarpoq peqqussutip allannguutissaatut siunnersuut isumaqatigisinnaanagu, pissutigalugu eqqarsaatigilluagaasutut isumatusaarnerusutulluunniit isumaqarfigin-nginnamiuk. Tamatumunnga atatillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassatut siunnersuummik qulaani taaneqartumik oqallisiginninnissaannut atatillugu oqaaseqaatini saqqummiussani tassunga tunngasut innersuussutigai. Biskoppip aammattaaq oqaatigaa provstinik atorfinitsitsinermut atatillugu ilagiit sinniisaasa tamarmik illuatungiliuttutut tusarniaavigineqartassanersut kissaatigineqassappat, isumaqatigisinnaallugu palaseqarfimmi provstip palasiuffigisassaani taamaallaat ilagiit sinniisaannik ataatsimeeqatigiissitsisoqartassappat. Tamatumunnga patsisigaa taamatut pisoqanngippat tamanna akisoorujussuussammat aammalu naapertuilluarnerunani "provsteqarfimmi ilagiit sinniisaat" palaseqarfimmi provstip aammattaaq palasitut suliffigisassaani ilagiit sinniisaannut naligitinneqassappata. Ingerlaqqillunilu innersuussutigaa palaseqarfimmiit provstip palasiuffigisaaniit oqaaseqaatit palaseqarfinni allani provstip taamaallaat provstitut suliffigisaani ilagiit sinniisaannit oqaaseqaatinut sanilliullugit qanoq iliorluni naliliivigineqassanersut eqqarsaatigineqartariaqartoq.

Inatsisartut peqqussutip allanngortinnissaanut siunnersuummut biskoppip akerliunera aalaja-ngiiffigisassatut siunnersuutip akuersissutigineratigut nalunngimmassuk siunnersuut Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangiinerat naapertorlugu aalajangiusimaneqarpoq. Oqaaseqaatit naliliivigineqartarsinnaanerat eqqarsaatigalugu oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut malittarisassanik tamatumunnga tunngasunik aalajangersaanissartik siunertarinngimmassuk. Taamaallaat pineqarput oqaaseqaatit pineqaratillu taasinissaq qinersinissarluunniit, taamaattumillu Naalakkersuisut provstinik atorfinitsitsinermi oqaaseqaatit assigiinngitsumik naliliiffigisinnaallugit. Palaseqarfimmiit provstip aammattaaq palasitut suliffigisaaniit oqaaseqaat tamatumunnga atatillugu pissusissamisoortumik immikkut naliliivigineqassaaq.

Kirkeministeriap tusarniaanermut akissuteqaammini Danmarkimi provstinik atorfinitsitsisarnermi periaaseq kiisalu provstimik toqqaasarnermi provsteqarfimmi provstissamik ilagiit sinniisaasa provsteqarfimmi palasit akornanni toqqaanissaminnut periarfissaqarnissaat nassuiaateqarfigai. Ministereqarfiup oqaatigaa periaaseq taamaattoq ministereqarfimminngaanniit biskoppinilluunniit tapersersorneqanngitsoq. Ministereqarfiup oqaatigaa tamatumunnga tunngaviummat provstit suliarisartagaat pingaarnerusumik tassaammata provsti biskoppi sinnerlugu palasinik nakkutiginnittuussasoq aammalu provsti provsteqarfimmi ataatsimiititaliamut ingerlatsisussatut ilaasortaasoq. Tassa imaappoq provsteqarfimmi ilagiit sinniisaat taamaallaat provstissamik toqqaanermi killilimmik peqataasinnaasut. Oqaatigineqarportaaq biskoppimik toqqaasarneq eqqaassanngikkaanni ileqquunngitsoq atorfiit atorfeqartup siulersuinermik suliassaqarfimmik isumaginniffii qinersinermi periaaseq atorlugu inuttalerneqartarnerat. Kirkeministerip provstinik toqqaasarnera pillugu aalajangersakkat atatinneqarput palasit piukkunnaateqarluartut provstitut atorfimmut atasumik siulersuinikkut teknikkikkullu suliassanik immikkut ittunik isumaginnissinnaasutut isumaqarfigineqartut toqqarneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Kirkeministeriap naggataagut oqaatigaa allannguutissatut siunnersuutigineqartoq kinguneqassasoq kia palaseqarfimmi palasiunissaanut ilagiit sinniisaasa sunniuteqarfigisassaat assut ajorseriassasut, tassami provsteqarfimmi ilagiit sinniisaasa tamarmik oqaaseqaataat aalajangernissamut tunngaviusassammat.

Kirkeministeriap oqaaseqaatai ataatsimut isigalugit biskoppimit tusarniaanermut akissuteqaammi oqaaseqaatinut tunngasut innersuussutigineqassapput. Matumunnga ilassutitut oqaatigineqassaaq Naalakkersuisut isumaqanngimmata siunnersuut ilagiit sinniisaata ilagiilluunniit sinniisaasa sunniuteqarnissaannut pitsaannginnerulersitsissasoq palasitut atorfiup provstip palasiuffiutigisassaata inuttalernissaani, tassami tamatumani taasinissaq qinersinissarluunniit pineqanngimmata taamaallaalli oqaaseqaateqarnissaq pineqarluni. Aammattaaq oqaaseqaatit naliliivigineqarnissaat pillugu oqaaseqaatit qulaaniittut takoqquneqassapput.

Avannaata Provsteqarfiani Ataatsimiititaliaq tusarniaanermut akissuteqaammini siunnersuuteqarpoq provsteqarfiup provsteqarfimmi ataatsimiititaliaanut ilaasortassatut qinigaasimasut tamatumunnga taarsiullugu oqaaseqaateqarsinnaasariaqartut. Siunnersuutigineqartoq Inatsisartut siusinnerusukkut aalajangernerannut naleqqiullugu annertuumik allangortitsimmat siunnersuutigineqartq akuersaarneqarsinnaasimanngilaq.

Tusarniaanerup naammasinerani tusaniaavigineqartut allat tutsiussimanngillat.

Allaffissornikkut aningaasaqarnikkullu kingunerisassai:

Siunnersuutip akuersissutigineqarnera kinguneqassaaq provsteqarfimmi palaseqarfinni ataasiakkaani ilagiit sinniisissaattut qinigaasimasut provstitut atorfiit inuttalerneqarnissaannut inassuteqaateqartalissammata, tamatumanissaaq domsprovstitut atorfik ilanngullugu.

Malittarisassanut atuuttunut assigiinngissutitut § 10-mi imm. 1-imi peqqussummi §§ 6-imi 7-imilu periaasissaq innersuunneqanngilaq. Tamanna isumaqarpoq oqaaseqaateqartarnissamut periaasissaq tamatumunnga taarsiullugu § 10-mi, imm. 4 naapertorlugu Naalakkersuisunit aalajangersarneqassammat. §§ 6-imut 7-imullu innersuussinerup peerneqarneranut pissutaavoq taama pisoqassappat tamatuma angalanermut aningaasartuutit akilerneqarnissaannut aningaasartuutaanerulersussat amerleriangaatsiarnissaat nassatarissammagu (provsteqarfimmiit provsteqarfimmut nikerartumik), provsteqarfimmit ilagiit sinniisaannut ilaasortassatut qinigaasimasunut tamanut ataatsimeeqatigiitsitsisoqartassappat. Aningaasartuutaanerulersussat taamatut ataatsimeeqatigiittarnissap iluaqutigineqarsinnaaneranut nallersuussinnaanngitsutut isumaqarfigineqarput.

Naalakkersuisut tamatumunnga taarsiullugu imm. 4-mi piginnaatitsinissamut aalajangersagaq naapertorlugu malittarisassanik aalajangersaanissartik siunertaraat, tassa palaseqarfimmi, provstip palasiuffigisaani ilagiit sinniisaannut ilaasortassatut qinigaasimasunut biskoppip ataatsi-meeqatigiitsitsisarnera ingerlaannassasoq, tassami taakkua provstimik inuttaliinermi oqartussaaqataanermik saniatigut palasip atorfianik inuttaliinermi immikkut sunniuteqaqataanissaminnik pisariaqartitsimmata. Provsteqarfimmi ilagiit sinniisaannut ilaasortat allat eqqarsaatigalugit taakkua soqutigisaat taamaallaat provstitut atorfeqarnermut kattunneqarsinnaapput. Ilaasortat taakkua ilagiit sinniisai tamaasa ataasiakkaarlugit oqaaseqaatissaminnik allaganngorlugit tunniussivigisarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaanissartik siunertaraat. Siunnersuutigineqarpoq ilagiit sinniisaannit tamarmiusunit oqaaseqaatissat ullumikkutut biskoppi aqqutigalugu biskoppillu nammineq oqaaseqaataa ilanngullugu nassiunneqartassasut.

Taamatut periaaseqarnerup nassatarissavaa peqqussutissap akuersissutigineqarnera aningaasaqarnikkut kinguneqarnavianngitsoq aammalu allaffissornikkut imatorsuaq kinguneqarnaviarani.

Siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit:

§ 1-imut

Aalajangersakkakkut provstinik, tamatumanissaaq domsprovstimik atorfinitsitsisarnermi periaaserineqartoq allanngortinneqassaaq imaalillugu, provsteqarfiup palaseqarfiini tamaginni ilagiit sinniisaannut qinigaasimasut provstitut atorfimmut qinnuteqarsimasut pillugit oqaaseqaateqassallutik.

Periaasissaq pillugu siunnersuutip allaffissornikkut kingunerisassai pillugit nalinginnaasumik nassuiaatit takoqquneqarput.

§ 2-mut

Piffissaq atortuulersitsiviusoq aalajangiunneqarpoq allannguutip sapinngisamik piaarnerpaamik atortuulersinneqarnissaa siunertaralugu. Peqqussutissatut siunnersuutip allannguutaata akuersissutigineqarneratigut provstinik atorfinitsitsinissani1. juli 2002-p kingornatigut pisussani periaatsit nutaat taamaalillutik malittarineqassapput.