Samling
30. april 2002 FM 2002/29
Betænkning afgivet den 29. April 2002 af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om folkeskolen.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Svarnotat
2. behandling
Landsstyret påskønner det grundige arbejde, som Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har lagt i behandlingen af Forslag til landstingsforordning om folkeskolen.
Åbenhed og samarbejde er en væsentlig forudsætning for det fortsatte arbejde med Atuarfitsialak. Landsstyret er yderst tilfreds med udvalgets tilslutning til Atuarfitsialak.
Der skal i det følgende knyttes nogle kommentarer til udvalgets anbefalinger.
Landsstyret vil til 3. behandlingen fremlægge ændringsforslag, hvorefter elevrepræsentanter i en skolebestyrelse modtager vederlag svarende til 1/3 af det vederlag, forældrerepræsentanterne modtager, som det f.eks. kendes fra Danmark. Udgifterne hertil skønnes at andrage 128.000 kr. årligt. Landsstyret finder det sagligt begrundet at opretholde en forskel mellem forældrerepræsentanter og elevrepræsentanter i denne forbindelse. Forældrerepræsentanterne deltager i skolebestyrelsesarbejdet som et tillidshverv, mens elevernes deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet må betragtes som et led i deres skolegang og som et led i deres demokratiske modningsproces. Elevrepræsentanterne deltager ikke i behandlingen af personspørgsmål.
Landsstyret tager til efterretning, at udvalget for så vidt angår den vidtgående specialundervisning deler synspunkt med KANUKOKA. Landsstyret agter til 3. behandlingen at fremlægge et ændringsforslag, hvorefter den nuværende ordning forbliver i kraft, indtil de pædagogiske, organisatoriske og økonomiske forudsætninger for, at den nye ordning kan træde i kraft, er til stede. Landsstyret finder, at der er brug for en stram styring af økonomien og vil løbende følge udviklingen i antallet af elever, der henvises til vidtgående specialundervisning.
Landsstyret er enig i udvalgets anbefaling for så vidt angår kollegieområdet og bemærker, at der er enighed med KANUKOKA om at følge udviklingen nøje, idet beslutninger i de enkelte kommuner om den lokale skolestruktur m.v. kan få indflydelse på kapacitet og behov.
Med hensyn til de fysiske rammer for undervisningen forventes der på det kommende anlægsseminar fremlagt oplæg til normsætning, der kan danne grundlag for det videre planlægningsarbejde. Der lægges hermed op til en planlægning af renoverings-, ombygnings- og nybygningsopgaverne på skoleområdet med hensyntagen til skolernes tilstand, udviklingen i elevtallet og de pædagogiske intentioner bag Atuarfitsialak. Landsstyret skal gøre det helt klart, at ansvaret for planlægningen på dette område ligger hos KIIIP, mens IAPP fungerer som rådgiver herfor.
Udvalget kommenterer i sin betænkning den nedsættelse af mindstetimetallet, der er foretaget i det foreliggende forslag i forhold til det udkast, der var sendt til høring. I den forbindelse forudsætter udvalget, at der er fastsat et forsvarligt mindstetimetal, som uden problemer kan være det, der faktisk bliver udbudt, og udtrykker den opfattelse, at projektet bør tilføres de midler, som er nødvendige for, at projektet kan blive så succesfyldt som muligt.
Landsstyret skal gøre opmærksom på, at mindstetimetallet i det foreliggende forslag til landstingsforordning om folkeskolen kun er reduceret med i alt 68 timer over det 10 årige forløb i forhold til mindstetimetallet for 1.-11. klasse i nugældende forordning.
Det skal understreges, at der er tale om mindstetimetal, som normalt ligger en del lavere end det faktiske timeforbrug. Ikke desto mindre er Landsstyret af den opfattelse, at det i forslaget anførte mindstetimetal faktisk er tilstrækkeligt til at gennemføre en undervisning, som giver eleverne det forventede udbytte.
Baggrunden for denne opfattelse er, at det er almindeligt anerkendt, at elevernes udbytte af undervisningen ikke er ligefrem proportional med antallet af undervisningstimer. Den nye forordning understøtter:
- en fleksibel planlægning, hvor der planlægges med flere undervisningsperioder i skoleåret,
- teamsamarbejde, hvor lærerne danner faste teams omkring den enkelte klasse,
- anvendelse af nye og mere effektive undervisningsmetoder,
- efter- og videreuddannelse af lærerne,
hvilket alt i alt vil virke i retning af en forøgelse af undervisningens kvalitet og effektivitet. Det faktiske antal gennemførte undervisningstimer forventes forøget som følge af teamsamarbejde og den fleksible planlægning. Samtidig betyder den nye fagrække og organisering af indholdet, at elevernes tilegnelse af stoffet optimeres.
I forlængelse af spørgsmålet om størrelsen af mindstetimetallet foreslår udvalget, at forordningsforslagets overgangsbestemmelse om en reduktion af mindstetimetallet for 1. - 7. klasse i overgangsperioden bortfalder.
I denne overgangsperiode vil der være et øget lærertimeforbrug, fordi 11. klasserne bibeholdes frem til 2008, hvor den nye forordning er gennemført.
Landsstyret er af den opfattelse, at flere undervisningstimer til eleverne på 1.-7. klassetrin næppe vil medføre en kvalitetsforbedring. Da lærerstituationen som bekendt er præget af mangel på uddannede lærere, vil en stor del af sådanne ekstra timer i praksis blive læst af ikke-uddannede lærere eller som overtimer. Erfaringsmæssigt er denne løsning som bekendt ikke med til at øge kvaliteten eller effektiviteten i folkeskolens undervisning. I øvrigt skal det igen understreges, at det faktiske lærertimeforbrug er større end mindstetimetallet forudsætter, hvorfor denne overgangsbestemmelse antagelig kun vil blive taget i brug i ganske særlige tilfælde.
Landsstyret vil gerne til sidst udtrykke sin tilfredshed med udvalgets tilslutning til ændringsforslaget og dermed til forslaget om forordningens ikrafttræden.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at forslaget overgår til 3. behandling i den ved det fremlagte ændringsforslag nu foreliggende form. Landsstyret vil til 3. behandlingen fremlægge ændringsforslag i overensstemmelse med det i svarnotatet anførte herom.
30. april 2002 UA 2002/29
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaata atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut pillugu 29. april 2002 isumaliutissiissutaat.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Akissuteqaat
Aappassaaneerneqarnera
Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaa Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuummik sukumiisumik suliarinnissimanera pillugu Naalakkersuisut nersualaarumavaa.
Atuarfitsialak pillugu suliap ingerlaqqinnerani ammasumik pissuseqarnissaq suleqatigiinnerlu pingaaruteqarluinnarput. Ataatsimiititaliap Atuarfitsialammik tapersiinera Naalakkersuisut nuannaarutigilluinnarpaat.
Tulliuttumi ataatsimiititaliap inassuteqaatai pillugit ima oqaaseqaateqartoqassaaq.
Naalakkersuisut siunnersuutip pingajussaaneerlugu oqallisigineqarnissaanut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussaqassapput, taassumunngalu malitsigitillugu atuarfiup siulersuisuini atuartut ilaasortaatitaat akissaateqartinneqalissapput angajoqqaat ilaasortaatitaasa akissaataasa pingajorarterutaattut annertussuseqartunik, soorlu tamanna Danmarkimi atorneqarpoq. Tamatumunnga aningaasartuutit missingersorneqarput ukiumut 128.000 kr.-ussasut. Naalakkersuisut isumaqarput angajoqqaat ilaasortaatitaasa atuartullu ilaasortaatitaasa tassunga tunngatillugu assigiinngitsumik pineqarnissaat tunngavissaqarluartoq. Angajoqqaat ilaasortaatitaat atuarfiup siulersuisuini sulipput tatigisaallutik qinikkatut, atuartulli atuarfiup siulersuisuini sulinermut peqataanerat atuarnerannut ilaasutut aamma inuit tamat oqartussaaqataanerannik paasinnilersarlutik inerikkiartornerannut ilaasutut isigisariaqarluni. Atuartut inuit ataasiakkaat pillugit apeqqutit suliarineranni peqataassanngillat.
Naalakkersuisut tusaatissatut tiguaat annertusisamik immikkut atuartitsinermut tunngatillugu ataatsimiititaliap KANUKOKA isumaqatigimmagu. Naalakkersuisut pilersaarput siunnersuutip pingajussaaneerlugu oqallisiginissaanut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiniarlutik, taannalu malillugu aaqqissuussineq maannamut atuuttoq atuutiinnerallassaaq, aaqqissuussinerup nutaap perorsaanermut, aaqqissugaanermut aningaasaqarnermullu tunngasortaasa piviusunngortinneqarsinnaalernissaasa tungaannut. Naalakkersuisut isumaqarput aningaasaqarnerup sukannersumik aqutarinissaa pisariaqartoq, aammalu ingerlaavartumik atuartut annertusisamik immikkut atuartinneqarnissamut innersuunneqartartut amerlassusaat malinnaaviginiarlugu.
Atuartut kollegiani ineqartinneqartarnerannut tunngatillugu ataatsimiititaliap inassuteqaatai Naalakkersuisut isumaqatigaat, maluginiarlugulu ineriartornerup malinnaaffigilluartariaqarnera
pillugu KANUKOKA isumaqatigineqartoq, tassami kommunini ataasiakkaani atuarfiit ilusiligaanissaat il.il. pillugit aalajangiinerit inissanik pisariaqartitsinermut, taakkualu annertussusissaannut sunniuteqarsinnaammata.
Atuarfiit illutaannut tunngatillugu ilimagineqarpoq sanaartorneq pillugu isumasioqatigiinnissami, pilersaarusiornerup ingerlateqqinnerani tunngavigisassanik saqqummiisoqassasoq. Taamaalilluni atuarfiit nutarternissaat, allanngortiternissaat nutaaliornissarlu pillugit atuarfiit qanoq issusaannut, atuartut amerlassusaasa allanngoriartornerannut Atuarfitsialammilu atuartitseriaatsitigut takorluukkanut tunngatillugu pilersaarusiornissaq tunngavilerneqarniarpoq. Naalakkersuisut erseqqissassavaat pineqartumut tunngatillugu pilersaarusiornissamut akisussaaffik KIIIP-imiippoq, Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik siunnersortigalugu.
Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini oqaaseqarfigaa siunnersuummut tusarniaassutigineqartumut naleqqiullugu tiimit ikinnerpaaffissaasa maanna siunnersuutaasumi appartinneqarsimanerat. Tassunga tunngatillugu ataatsimiititaliap piumasaraa tiimissat illersorneqarsinnaasumik minnerpaaffilerneqarsimanissaat, tassalu taakku ajornaquteqanngitsumik neqeroorutigineqarsinnaasutut amerlassusiusinnaasut, oqaatigalugulu suliniut pitsaanerpaamik iluatsinnissaminut naammattunik aningaasaliiffigisariaqartoq.
Naalakkersuisut malugeqquaat siunnersuummi saqqummiunneqartumi tiimit ikinnerpaaffissaat, peqqussummi maanna atuuttumi 1. - 11. klassini tiimit ataatsimut amerlassusaannut naleqqiullugu, ukiuni qulini atuarnermi katillugit taamaallaat 68 tiiminik ikilissammata.
Erseqqissarneqassaaq pineqarmata tiimit ikinnerpaaffissaat nalinginnaasumik tiiminut atorneqartartunut naleqqiullugit ikinnerusut. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuummi tiiminut ikinnerpaaffissaliussat atuartut ilimagisaasutut atuarnerminni pissarsiaqarnissaat siunertaralugu atuartitsinneqarnissaannut naammattut.
Taamatut isumaqarnermut tunuliaqutaavoq nalinginnaasumik akuerisaammat, atuartut atuartitaanerminnit pissarsiaat tiimillu atuartinneqarfiisa amerliartornerat imminnut attuumassuteqanngitsut. Peqqussutip nutaap makku taperserpai:
- eqaatsumik pilersaarusiortarneq ukiumi atuarfiusumi ataqatigiissumik atuartitsinerit arlaqartillugit pilersaarusiorfiusinnaasoq,
- ilinniartitsisut suleqatigiikkuutaarlutik atuartitsisarnerat, ilinniartitsisut klassini ataasiakkaani aalajangersimasumik suleqatigiittassallutik
- atuartitseriaatsit nutaat pitsaanerusullu atorneqarnissaat
- ilinniartitsisut ilinniartitaaqqinnissaat tamakkualu ataatsimut isigalugit atuartitsinerup pitsaassusaanik piffissamillu atorluaanermik annertusaassapput. Tiimit atuartitsiffiuvissut ilinniartitsisut suleqatigiittalernerisa eqaatsumillu pilersaarusiortalernerup kingunerisaannik amerlissasut naatsorsuutigineqarpoq. Ilutigalugulu atuartitsissutit nutaat imarisaasalu nutaamik aaqqissuunneqarnerisa nassatarissavaat, atuartut atuartitsissutaasunik pissarsinerisa pitsanngorsarneqarnerat.
Tiimit ikinnerpaaffissaat pillugu apeqqummut ilassutitut ataatsimiititaliap siunnersuutigaa, peqqussut naapertorlugu ikaarsaariarnermut aalajangersakkani 1. - 7. klassit tiimissaannik minnerpaaffissaliussap peerneqarnissaa.
Ikaarsaariarfimmi ilinniartitsisut tiimiinik atuineq annertuseriartussaavoq, 11. klassit 2008-p tungaanut, tassalu peqqussutip nutaap tamakkiisumik atuuttuulernissaata tungaanut, attatiinnarneqassammata.
Naalakkersuisut isumaqarput 1. - 7. klassinut tiimit amerlinerisa pitsaassuseq annertunerusoq nassatarinavianngikkaat. Ilinniartitsisoqarniarneq ilisimaneqartutut imaammat ilinniartitsisut ilinniarsimasut amigaatigineqarlutik, immikkut tiimiliussat ilarpassui pissusiviusut naapertorlugit ilinniarsimanngitsunik qaangiuttoornertulluunniit ingerlanneqartariaqartussaalissapput. Misilittakkat naapertorlugit taama aaqqissuussineq meeqqat atuarfiata atuartitsineranik pitsanngorsaataasanngilaq piffissamilluunniit atuilluarnerunermik nassataqartarani. Kiisalu aammattaaq erseqqissarneqaqqissaaq pissusiviusut naapertorlugit tiiminik atuisarneq tiimit ikinnerpaaffissaattut aalajangersakkanit annertunerummat, taamaammallu ikaarsaariarnermi aalajangersakkat pineqartut aatsaat immikkut pisoqartillugu atorneqartarumaarnerat ilimagisariaqarmat.
Naggasiullugu oqaatigineqassaaq ataatsimiititaliap allannguutissatut siunnersuummik, taamaalillunilu peqqussutissap atuuttuulernissaanik siunnersuummik, tapersiinera Naalakkersuisut nuannaarutigimmassuk.
Taama oqaaseqaateqarlutik Naalakkersuisut inassutigaat, siunnersuut pingajussaanik oqallisigisassanngortinneqassasoq, allannguutissatut siunnersuutaasut naapertorlugit. Akissuteqaammi eqqaaneqartut naapertorlugit Naalakkersuisut pingajussaaneerinissamut allannguutissanik siunnersuuteqassapput.