Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/9
16. april 2002
Politisk-Økonomisk beretning 2002.
Fra Siumut tager vi den forelagte politisk-økonomiske beretning ikke som nedslående, men tager den tværtimod som en spændende udfordring.
Beretningen er formuleret på en let forståelig måde, således at de politiske beslutningstagere ikke kan være i tvivl om, hvad det hele drejer sig om.
Konjunkturerne ændrer sig hele tiden, og dette skal ikke gøres til noget forunderligt.
Af beretningen fremgår, at vort lands økonomi er begyndt at stagnere efter flere år med høje konjunkturer. Derfor er det blevet nødvendigt at fremkomme med initiativer med henblik på forbedring af vores økonomi. Denne situation tager vi fra Siumut som en spændende udfordring, som vi vil være med til at samarbejde om.
Af beretningen fremgår, at arbejdsløsheden har været lav i det forrige år, samtidig med at skatteindtægterne har været stigende.
Det dokumenteres klart, at vi må råbe vagt i gevær, da indtægterne fra fiskeriet er faldende samtidig med, at Hjemmestyrets driftsudgifter fortsat er stigende. Det fremgår ligeledes af beretningen, at visse kommuner har set sig nødsaget til bede om kassekredit.
Fra Siumut lægger vi vægt på nøje og samlet vurdering af vilkårene og mulighederne indenfor skatte- og afgiftssystemet i relation til den nuværende økonomiske situation og disses tilpasning til vores stadig stigende økonomiske selvbærenhed.
Fra Siumut er vi klar over, at landskassens indtægter og udgifter har været svingende fra år til år de sidste 10 år. Og selvom målsætningen er årligt overskud på 40 mio. kr. viser prognoserne, landskassen i år 2011 vil have behov for 261 mio. kr.
Fra Siumut har vi god forståelse for påpegning af denne situation, og vi skal udtale, at det er bydende nødvendigt at have tilstrækkelige reserver for at have tilstrækkeligt politisk økonomisk råderum.
Desuagtet mener vi fra Siumut og fastholder, at man i forbindelse med initiativer til gavn for samfundet og udvikling af samfundet, der på sigt vurderes som rentable, financierer disse gennem låntagning. Dette må vi være åbne overfor.
Fra Siumut mener vi, målsætningen om at nedbringe driftudgifterne mest muligt og at vi må være tilbageholdende og have stram økonomisk styring.
Den økonomiske prognose indtil år 2011 er tydelig.
Vi regner i Siumut med at der ikke sker store ændringer i størrelse af statens bloktilskud, og at bloktilskuddene fastsættes udfra reelle betragtninger om udgifternes størrelse.
Rigsfælleskabet består og fungerer og på denne baggrund går vi fra Siumut udfra, at den økonomiske fordelingsprincip mellem Grønland og Danmark fortsætter. Vi er fra Siumut vidende om, at staten løbende vurderer vores økonomiske politik, og da Siumut finder dette vigtige område væsentlig, regner vi med, at dette som sædvanlig kan fortsætte i fuld forståelse med hinanden. Dette vil være medvirke til.
Det er en kendsgerning, at Landsstyret allerede har realiseret eller igangsat en række initiativer i forbindelse med strukturreformer for samfundet, bl.a. privatisering af KNI Pisiffik A/S, nyordning på søfragtsområdet samt en huslejereform m.m.
Vi er tilfredse med realiseringen af målsætningerne i indeværende år, men vi fastholder vores krav om nedsættelse af forbrugerpriserne samt justering af de producerende virksomheders økonomi.
Vi ved alle, at de offentlige driftsudgifter er alt for høje. Derfor må vi forstærke vore bestræbelser på at reducere driftsudgifterne, uden af den grund at forringe den offentlige service på forskelle områder og niveuer, men tværtimod med henblik på forbedring af denne service.
Fra Siumut skal klart give udtryk for, at fornyelse af administrationen må resultere i rationalisering med deraf følgende reduktion af udgifterne. På den anden side må man sikre erhvervsudviklingen med henblik på konkurrencedygtighed.
Hvis de forannævnte formål skal realiseres, og hvis de mange bosteder i vores vidtstrakte kyst skal kunne virke sammen, så kan man ikke komme udenom, at hinanden nærliggende kommuner må etablere fællesadministrative systemer. Med andre ord må man realisere fællesadminisitrave systemer i nordgrønland, midtgrønland, sydgrønland og på østkysten gennem en sådan arrangement: Administrativ sammenlægning af undervisning og uddannelse, erhvervsvirksomhed og turistvirksomhed, ansættelsesområdet, anlægs- og teknisk virksomhed, økonomisk og skattemæssig administration, miljø og fredningsområdet, og endelig ikke mindst fælles handelsinitiativer.
Reduktion af administrationens omfang kan ske gennem samdrift og rationaliseringer og dermed effektiviseringer.
Samarbejde, fælles rådslagning leder frem til fremgang, og derfor kan man ikke udvikle sig ved at isolere sig i små inklaver.
Fra Siumut er vi helt klar over, at Landsstyreformanden gang på gang har opfordret kommuner, der ligger tæt op ad hinanden til nærmere korordineret samarbejde, og nordgrønlandske og sydgrønlandske kommuner er igang med at finde frem til en koordinering af deres aktiviteter.
Selvom vi fuldtud respekterer kommunernes selvstændighed, skal vi opfordre Landsstyret til at udvirke, at den regionale udvikling forstærkes i samarbejde med KANUKOKA.
Fra Siumut ønsker vi ikke diktat fra centralt hold til kommunerne om at slutte sig sammen, og vi mener, at tiden ikke endnu er inde til dette. Men fra Siumut har vi lagt mærke til, at kommunernes regionaleringsbestræbelser går trægt til.
I foranstående har vi peget på mange fordele ved kommunernes regionale samarbejde. Realisering af sådanne samarbejdsformer vil være til stor gavn for de enkelte borgere og samfundet som sådan, hvorfor vi i Siumut er rede til at lægge rammer for sådanne arrangementer gennem landstinget, naturligvis med fuld hensyn og respekt for kommunernes selvstændighed.
Reformeringen af samfundsstrukturen og erhvervsudvikling samt regionalisering af det kommunale samarbejde hænger nøje sammen. Derfor lægger vi fra Siumut vægt på en nøje vurdering af spørgsmål, der knytter sig hertil. Der er allerede eksempler på, at samarbejde kommunerne imellem har båret frugt på erhvervsområdet, eksempelvis vedrørende fåreavlererhvervet, og vi har erfaringer for negative resultater på grund af af manglende samarbejde.
I forbindelse med ændringer samfundstrukturen kommer man ikke udenom forsyning af elkraft m.v. Derfor hilser vi velkommen, at Landsstyret nu er igang med fornyelse på området. Hvis alting skal køres rentabelt må man også gøre noget ved denne side af sagen i samme ånd. Derfor er vi ganske enig med Landsstyret, når de siger, at kraftforsyningen fra Nukissiorfiit bør blive rentabelt. Dette er nødvendigt.
I samme forbindelse skal vi udtale, at vi forstsat lægger vægt på, at vi hen ad vejen fjerner os fra den totale afhængighed af olieprodukterne.
Derfor skal vi fra Siumut fortsætte med bestræbelserne for at udnytte vore rigelige vandressourcer og vil benytte den først givne mulighed for realisering af dette. Vi skal i dag endnu engang opfordre til klar prioritering af vandkraftmulighederne I Qorlortorsuaq i sydgrønland, Tasersuaq ved Sisimiut, Paakitsoq ved Ililissat, idet vi alle ved, at vi derved forbedrer vore muligheder for økonomisk udvikling til gavn for os alle. Andre lande med tilsvarende muligheder gør det samme, og det er en god udnyttelse af ressourcerne, som man ikke må lukke øjnene for.
Siumut lægger vægt på gradvis reducering af vores totale afhængighed af udlandet vedrørende kraftforsyningen. Derfor er det meget vigtigt at følge med udviklingen af udnyttelse af vind- og solkraft, samt i forskningern på andre former for kraftforsyning, som stadig udvikles i andre lande, og man må udnytte disse i takt med de økonomiske muligheder.
Vi har allerede erfaret, at vandkraftsanlægget i Buksefjorden ved Nuuk betydet reducering af produktionspriserne på el, og derfor skal vi opfordre til, at man er opmærksom på dette. Det mindre bynære vandkraftanlæg ved Tasiilaq vil blive realiseret, og dette vil vise, om det er muligt at gøre det samme andre steder, ekempelvis ved mindre byer.
I forbindelse med financiering af anlæggelse af vandkraftanlæg skal vi fra Siumut henvise vore tidligere udtalelser.
Den interne og eksterne passager- og godstrafik skal gerne sikre de forskellige bosteders erhvervsmæssige og økonomiske udvikling. Den interne og eksterne trafik har stor betydning for grønlændernes livstil, handel og forsyning, samt samliv med andre nationer. Siumut mener, at der fortsat vil være behov for offentlig medfinanciering, uanset hvilken trafiksystem man vælger på grund af den meget vidtstrakte kyst. Siumut mener dog, at de betydelige årlige tilskud til trafikken bør på en bedre måde komme til udtryk ved lavere billetpriser.
En hvilken som helst udvikling kan foregå så hurtigt, at det kan være svært at følge med. Det gælder også flytranport af passagerer. I dag må vi sige, at anlæggelse af 7 landingsbaner i fra midten af 1990-erne og begygyndelsen af 2000 allerede er indhentet af udviklingen på området.
Derfor skal vi fra Siumut udtrykke ønske om, at Landsstyret forlsag til løsning af den fremtidige trafikstruktur, ikke mindst når det gælder passagertransporten i Diskobugten, i midtgrønland, sydgrønland og østkysten. Siumut mener, at der bør træffes beslutninger til under Landstingets efterårssamling.
Der er gemmenført en huslejereform med henblik på mere omkostningsægte huslejer, hvorved man samtidig af lavet en reform, hvor boligbørnetilskud og boligsikring sammenlægges.
Nyordningen blev vedtaget af landstinget og skal revurderes til efterårssamlingen. Derfor skal vi opfordre landsstyret til at forelægge klare oplysninger, der kan danne basis for en vurdering.
Der er allerede igangsat en række initiativer i forbindelse med sturkturpolitikken.
Fra Siumut støtter vi fuldtud bestræbelserne for at styrke et erhvervsliv baseret på fiskeriet som hovederhverv, foranstaltninger der på længere sigt kan gavne fiskerne, fiskefabrikkerne og samfundet som sådan, som alle kan medvirke til at styrke bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Fra Siumut mener vi, at samfundet hverken har kræfter eller råd til hovsaløsninger, men vi må alle indrømme, at man ikke kunne foretages andet end, hvad der er sket sidste år.
Indtægterne fra EU-aftalerne om fiskerirettigheder har stor betydning for vort lands økonomi. Derfor støtter vi Landsstyrets fiskeriaftale med EU og bestræbelserne for en ny OLT-ordning.
Fra Siumut mener vi, at undersøgelse med henblik på forøgelse af antallet af studerende, nøje vurdering af uddannelsestilskud, rationalisering af udbetaling af uddannelsestilskud med henblik på mere gennemskuelighed for brugerne, er egnede til at forøge muligheden for øget selvforsyning af arbejdskraft.
I forbindelse med strukturomlægninger i samfundet, skal vi fra Siumut som sædvanlig medvirke ansvarsfuldt på følgende områder:
Omlægning af social- og arbejdsmarkedsområdet, bl.a hvad angår etablering af arbejdsløshedsforsikring og videreuddannelse med henblik på opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke.
Fra Siumut er vi glade for, at der forelægges overblik over formindskelse af arbejdsløsheden siden 1998, således at de arbejdsløse udgør 6 procent i 2000. Selvom arbejdsstyrken er forøget i 2001, viser statistikken for første kvartal, at antal af ledige ikke er steget.
Fra Siumut mener vi, at det er på tide at revurdere bevillingerne til beskæftigelsesfremme og understøttelse til arbejdsløse. Grunden til vores synspunkt er, at understøttelse til bør indgå i jobskabende initiativer.
Samtidig kan det ske, at arbejdsløse kan blive flere i en by, hvor man mangler arbejdskraft i nabobyen. I Siumut mener vi, at der bør skabes mobilitet i arbejdsstyrken. Derfor bør man skabe ordninger for, at arbejdskraften kan får mulighed for flytte derhen, hvor der er arbejdsmuligheder.
Vi skal gøre gældende, at man i denne forbindelse bør have nært samarbejde med KANUKOKA.
Med hensyn til handelsbalancen i handelen med udlandet er undskuddet reduceret med 25 procent fra 1998 til 2000. Den vigtigste årsag hertil er eksport af krabber. Selvom værdien af importeret olie blev fordoblet fra 1999 til 2000, blev dette modsvaret af værdien af import af bygge- og anlægsmaterialer. Desuagtet betød forhøjelse af oliepriserne forhøjelse af forbrugerpriserne, også bl.a. som følge af omlægning af tilskuddene.
Idet vi henviser til vore bemærkninger i forbindelse med beretningen om erhvervsudvikling skal vi understrege vigtigheden af selvforsyning af produkter med henblik på reduktion af underskudet i samhandelen med udlandet.
Derfor må vi nå frem til bedre udnyttelse af egne naturgivne produkter. I Siumut tænker vi ikke blot på fødevarer, men også byggerielementer, såsom elementer fra Siku Block.
Man regner med forøgelse af ældre således som det også gør sig gældende i andre vestlige lande.
Det drejer sig ikke blot om flere ældre, men samtidig lever de ældre lykkeligvis længere. Derfor må man være opmærksom på, at plejekrævende ældres antal også vil stige.
Derfor skal vi fra Siumut ønske, at Landsstyret kommer med en redegørelse om, hvorledes man ruster sig til denne situation, også personalemæssigt.
Selvom vi fra Siumut kunne fristes til at fremkomme med flere bemærkninger, skal vi fra Siumut med disse overordnede bemærkninger om de vigtigste områder, og tage Landsstyrets politisk-økonomiske beretning til efterretning.
Simon Olsen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/09
16. april 2002
2002-mi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut.
2002-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut matumuuna saqqummiunneqartoq nikallunganartutut isiginagu, pissanganartunik unammillertariaqartunillu imaqartoq Siumumit tiguarput.
Nalunaarut paasiuminartunngorlugu ilusilerneqarsimavoq, allaaserinnissimanerlu naalakkersuinermik suliaqartunut paatsuugassaajunnaarlugu suliarineqarsimalluni.
Aningaasaqarnerup ingerlanera allanngorartuarpoq tamannalu tupinnartuliaasorisariaqanngilaq.
Nalunaarummi nunatta aningaasaqarniarnera ukiuni arlalinni ingerlalluareersimalluni maanna kigaallakkiartulersimasoq nalunaarummi oqaatigineqarpoq. Taamaammat pisariaqalersimavoq aningaasaqarnerup pitsaanerulernissaa siunertaralugu naalakkersuinikkut iliuusissanik saqqummiussuinissarput, suliassarlu tamanna Siumumi pissanganartillugu peqataaffigissavarput suleqataaffigalugulu.
Nalunaarummi takuneqarsinnaavoq ukioq qaangiuttoq suliffissaaleqineq annikitsuinnaasoq, aammattaarlu akileraarutitigut isertitat qaffariaateqarsimasut.
Mianersortariaqalernermut takussutissat erseqqissumik takuneqarsinnaalersippaat aalisarnermit isertitat ikiliartulersimasut, aammattaarlu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsinermi aningaasartuutaat suli qaffakkiartortut. Taamatuttaaq aamma nalunaarummi oqaatigineqarpoq kommunit ataasiakkaat akissaqarumallutik aningaasanik atugassanik siumoorlutik pissarsiniartariaqartarsimasut (kassekredit).
Siumumitpingaartipparput akileraarutitigut akitsuutitigullu nunatsinni atugassarititaasut periarfissarititaasullu ataatsimoortumik nalilersoqqissaarneqarnissaat ullumikkut pissusiusutigut atugassarititaasunut nunattalu aningaasarsiornikkut nammineerneruleraluttuinnarnissaanut naapertuuttunngorsaanissaq siunertaralugu.
Siumumit ilisimaaraarput nunatta karsiata ukiuni qulini isertitarisarsimasai aningaasartuutigisarsimasaasalu qanoq allanngorarsimanerat. Naallu nunatta karsia ukiumut 40 mio. kr.-inik sinneqartooruteqartarnissamik angusaqartassagaluartoq, taamaattoq missingersersuinerit takutippaat nunatta karsia ukioq 2011-imi 261 mio. kr.-inik pisariaqartitsissasoq.
Siumumi paasilluarparput Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu tikkuartuinerat, oqaatigissavarpullu pingaaruteqarmat aningaasaqarnikkut nikeriarfissaqarluni periarsinnaassuseqartuassagaanni, taava sillimmateqartuarnissaq pisariaqarluinnartoq.
Taamaattorli Siumumiit pingaarnerusutigut isumaqartuarpugut aammalu aalajangiusimallugu pilersitassanut inuiaqatigiinnut iluaqutaasussanut siuariartuutaasussanullu, siunissaq isigalugu misissuinertigut imminut akilersinnaasutut oqaatigineqartunut pilersitsinermi aningaasaliisoqarnerani aningaasaliissutit taarsigassarsinikkut pisarnissaat ammaffigisariaqartoq.
Siumumit isumaqarpugut ingerlatsinermut aningaasartuutigineqartartut sapinngisatsinnik ilorraap tungaanut saatinnissaannut noqasunnerput pimooruttuaannartariaqaripput.
Ukioq 2011-p tungaanut aningaasaqarnermut takussutissiaq erseqqippoq.
Siumumit naatsorsuutigaarput naalagaaffiup nunatsinnut tapiissutai ukiuni tulliinni allanngortinneqarpallaaratik, aningaasartuutit piviusut tunngavigalugit ingerlatinneqassasut.
Naalagaaffeqatigiinneq atuuppoq aammalu tamanna tunngavigalugu nunatta Danmarkillu aningaasatigut aviffigeqatigiittarnerat ingerlassasoq Siumumiit naatsorsuutigaarput. Soorunami Siumumi ilisimavarput aningaasaqarnikkut ingerlanerput naalagaaffimmiit nalilersorneqartoq, taamaakkaluartoq pingaaruteqarnerat pillugu Siumup pingaartippaa apeqqutip taassuma paaseqatigiittumik pisarnertut ingerlanissaa. Tamatumanilu uagut peqataaniarpugut.
Inuiaqatigiit aaqqissuunneqarneranni anguniakkat qassiit atorlugit anguniagassaapput, taakkulu ilaat Naalakkersuisut naammassereersimavaat imaluunniit aallartereersimallugit, soorlu KNI Pisiffik A/S namminersortunngortinneqarnera, imaatigut assartuinermi iluarsaaqqinneq kiisalu ineqarnernut akiliutit iluarsaqqinnerat il.il.
Ukiumi maannakkut aallartittumi siunertaasutut usinik assartunermi assigiimmik akeqartitsilluni aaqqissuussinerup allanngortiterneqarneranik pisoq iluarisimaarparput, taamaakkaluartoq nalilersueqqissaarnissamik piumasarisarput suli aalajangiusimavarput, pisisartut akilertagaasa annikinnerulernissaat, taamatuttaarlu aamma nioqqutissiortut akitigut iluarsiiffigineqarnerunissaat siunertaralugu.
Tamatta nalunngisatsitut pisortat ingerlatsiviini tamani ingerlatsinermut aningaasartuutaasartut qaffasippallaarujussuarput, taamaattumillu tassani annikillissaanissamut suliniutivut sakkortusisariaqarpavut sullissinerit assigiinngitsunut sammivillit ajornerulersinngikkaluarlugit sullissinermik pitsaanerulersitsisumik.
Siumumiit erseqqissumik oqaatigissavarput aaqqissugaanikkut nutarterineq soorunami kinguneqartariaqarmat sutigut tamatigut pisariillisaanernik ingerlatsinermilu aningaasartuutikillisaanermik, illuatungaatigullu inuussutissarsiutitigut pisariaqartinneqartutigut ineriartortitsiviulluni unammillersinnaassuseqalersitsisumik taamaalillunilu ataatsimut isigalugu innuttaasut tamarmiusut atugarissaarnerulernerannik qulakkeerisumik.
Taakkualu siuliini taasakka angusaqarfiullutik piviusunngortitsiviussappata nunatta isorartunerujussua nalunngereerlugu aammalu inoqarfippassuit siamasissumiittut pitsaanerpaamik ataqatigiisinneqarlutik ikioqatigiisinneqassappata, taava kommunit iminnut qanittut tamakkiisumik ingerlatseqatigiissilernissaat avaqqunneqarsinnaanngilaq, imatut paasillugu nunap immikkoortuini avannaani, qeqqani, kujataani tunumilu ataatsimoortumik ingerlaqatigiissinnaaneq piviusunngortinneqartariaqalerpoq, soorlu makkunatigut: Atuartitaanermi ilinniartitaanermilu, inuussutissarsiutitigut takornariartitsisarnermillu ineriartortitsineq ingerlataqarnerlu, suliffeqarnermi atorfinitsitsisarnernilu, teknikikkut ingerlatsinerni sanaartornernilu, aningaasaqarniarnermi akileraartitsisarnermilu, peqqinnissaqarnermi isumaginninnermilu, avatangiisitigut nakkutilliinerni eqqissisimatitsinermilu, kiisalu minnerunngitsumik ataatsimoortumik niueqatigiittarnermi.
Allaffissornerup annikillisarnera ingerlatanik ingerlatseqatigiinnikut pisariillisarneqarsinnaavoq annikillisaavigineqarlunilu.
Suleqatigiinneq, ikioqatigiinneq isummersoqatigiittarnerlu kingunissalimmik siunisaqartitsisarput taamaattumik ikittunnguakkuutaarluni katersuuffeqarani ingerlarusaarneq ineriartorfiunngisaannarpoq.
Siumumiit nalunngilluinnarparput Naalakkersuisut Siulittaasuata kommuninut kajumissaarutigiuaraa taamatut suleqatigiinnerunissaq aammalu kommunit imminnut qanittut avannaani minnerunngitsumillu kujataani suleqatigiiffigisinnaasamikkut aallartisarlutik periarfissarsiortut.
Kommunit nammineersinnaatitaanerat ataqqilluinnaraluarlugu taamaattoq Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput nunap immikkoortortakkaarlugu ineriartortinneqarnissaata ilusilernissaa (aaqqissuussaanissaa) kommunit kattuffiat KANUKOKA peqatigalugu suli annertunerusumik pimooruteqqullugu.
Erseqqissaatigissavarput nunap immikkoortortakkaartumik kommunit kattullutik suleqatigiinniarnerat siuarsarniarlugu qitiusumiit naalakkiutigineqarnissaa Siumumiit kissaatigiannginnatsigu aammalu suli piffissaasorineqanngimmat, kisiannili Siumumiit maluginiarparput nunap immikkoortortakkaartumik kommunit suleqatigiinniarnerisa ilusilerniarnera naatsorsuutigisamiit kigaannerusumik ingerlasoq.
Nunap immikkortortakkaartumik kommunit suleqatigiilernerisigut iluaqutissarpassuit matuma siuliani taakkartorpavut. Taamatut suleqatigiinnerit pivusunngortinneqarneranni innuttaasunut ataasiakkaanut inuiaqatigiinnullu tamarmiusunut iluaqutissat amerlasuut pissarineqartussaammata, pisariaqalissappat Siumumi piareersimavugut Inatsisartutigoortumik sinaakkusersuinissami suleqataanissatsinnut, soorunami kommunit nammineersinnaassuseqarnerat tamatigut mianeralugu ataqqillugulu.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerata nutarterneqarnissaanut aamma inuussutissarsiutitigut siuarsaanissaq nunallu immikkortortakkaartumik kommunit suleqatigiinnissaat imminnut atalluinnarput, taamaattumillu Siumumi pingaartipparput apeqqutit tassunga tunngasut ammalluinnartumik isumaliutersorfigineqarnissaat, tassami assersuutissaqareerpoq nunap immikkoortortaani kommunit inuussutissarsiornikkut suleqatigiinnerat ajunngilluinnartumik kinguneqartartoq, soorlu savaateqarnerup ineriartortinneqarnerani tamanna misilittaagaasoq aammalu suleqatigiinnginneq qanoq innuttaasunut pitsaanngitsumik kinguneqartalereersimasoq.
Aqqissuussaanikkut allanngortiterinermi avaqqunneqarsinnaanngitsut ilagaat nukimmik pilersorneqarnerup allatut tunngaveqarluni ingerlaaseqalernissaa taamaattumik Naalakkersuisut taassuma tungaatigut nutaanik periuseqarlutik nutarterinialernerat Siumumiit ilassilluarparput. Sutigut tamatigut imminut akilersinnaanerusumik ingerlatsisoqassappat, taava aamma nukimmik pilersorneqarnermik ingerlatsineq aamma taamatorpiaq anersaaqarluni ingerlanneqartariaqarpoq. Taamaattumik Nukissiorfiit ingerlanneqarnerata imminut akilersinnaasunngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat isumaqatigilluinnarparput tamannami pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnarmat.
Tassunga ilangullugu oqaatigissavarput isumaqartuaratta pingaartittuarlugulu nukimmik pilersorneqarnermi uuliamut pituttorsimanerujussuup qimakkiartuaarnissaa pisariaqarluinartoq.
Taamaattumik erngup nukingata nunatsini naammattorsuarmik periarfissarisatta atorluarneqarnissaa siumumiit ilungersuutigiuassavarput periarfisallu siullerpaat atorlugit piviusunngortitsivigerusullutigu. Kujataani Qorlortorsuarmi, Sisimiut eqqaani Tasersuarmi, Ilulissat eqqaani Paakitsumi erngup nukiliorfissat tulleriissaarlugit sananeqarnissaat nipangiussimaannarnagit matumuuna kaammattuutigeqqippavut tamatta nalunnginnatsigu taamaaliorutta inuiaqatigiinnut aningaasarsiornikkut ineriartoqqinnissamut atugarissaarnerulernissamullu periarfissarissaarnerpaassalluta. Soorlu nunat taamaaliornissamut periarfissallit tamarmik taamaaliortut, aatsaammi tassa atorluaaneq isiginngitsuusaarneqarsinnaanngitsoq.
Nukissamik pilersorneqarnermi nunanit allanit isumalluuteqarnerujussuatta anikkillisarneqartuarnissaa Siumup pingaartitaraa. Taamaattumik nukissiuutit allat soorlu anorip, seqernullu qinngornerinik iluaquteqarluni nukissiorsinnaaneq aammalu teknologi nutaarluinnaat atorlugit nukissiorsinnaanerit nunarsuup sinnerani ineriartortinneqartut malinnaafigineqartuarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq, teknikikkullu aamma aningaasaqarnikkut periarfissaqarfiisigut nunatsinni atulerlugit.
Nuummi Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukissiorfiup nukimmik pilersitsisinnaanerata aningaasartuutikillisaataanera paasereersimalerparput, taamaattumik aamma taassuma ilanngullugu eqqumaffigineqarnissaa inassutigissavarput. Tasiilami erngup nukissiorfeerassaq piviusunngortussanngoreerpoq, taassumalu takutissavaa annikinnerusunik nukissiorfeeraliorsinnaanerit aamma allani periarfissalinni ingerlanneqarsinnaanissaat, soorlu illoqarfinni mikinerusuni.
Erngup nukiliorfiliornissamut anguniakkat pilersinnissaanni aningaasalersuisarnissamik siuliani Siumumiit oqaaserisagut innersuussutigissavagut.
Nunatta iluani, Nunatsinniit Nunatsinnullu ilaasunik usinillu angallassineq inoqarfiit sumiikkaluartulluunniit inuussutissarsiornikkut aningaasarsiornikkullu ineriartorsinnaassuseqarnissaannik qulakkeerinnittuusariaqarpoq. Nunatsinni namminermi nunanullu allanut angallanneq pingaaruteqarluinnarpoq inuiaat kalaallit inuusaatsikkut, niuernikkut isumagineqarnikkullu inooqatigiinnerannut inuiannillu allanik inooqateqarnitsinnut attaveqarnitsinnullu. Nunatta isorartunerujussua aammalu angallannikkut atoruminaassinnaasarnera pissutigalugit angallannikkut aaqqissuussinerit qanoq ittulluunniit pilersinneqaraluarpata pisortat aningaasalersueqataajuarnissaat pisariaqartinneqartuarallassasoq Siumumiit isumaqarpugut. Taamaakkaluartoq Siumumi isumaqarpugut ukiuni makkunani angallannermut tunngatitat ukiumut tapiissutaasartut annertoreeqisut angallassinerit akikinnerulersinneqarnerannut sunniuteqartinneqarnerusariaqartut.
Sumiluunniit allangoriartorneq ineriartornerlu ilaatigut malinnaaffigiuminaalluni ingerlarsortarpoq. Aamma taamaappoq ilaasunik timmisartuussilluni angallassineq eqqarsaatigalugu, massakkummi oqartariaqarpugut, timmisartunut mittarfiit arfineq-marluk 1990-ikkut qiteqqunneranniit aamma 2000-ikkut aallartinneranni pilersinneqartut massakkut ineriartornermik narsunneqalersimasut allaat qaangerneqalerlutik.
Taamaattumik Siumumiit kissaatigissavarput ukiup matuma naannginnerani timmisartuussilluni angallassinermi aaqqiiniutissanik Naalakkersuisut saqqummiusseqqullugit, pingaartumik Qeqertarsuup tunuani, nunatta qeqqani kujataani tunumilu timmisartuussilluni angallassinerup siunissami ilusissaa eqqarsaatigalugu, tamannalu pillugu Siumut isumaqarpoq ukiaru Inatsisartuni aalajangersaasoqareertariaqartoq.
Ineqarnermut akiliutit aningaasartuutinik toqqammaveqarnerusut angujumallugit nutarterisoqarpoq, ineqarnermut akiliutinut meeqqanut tapiissutit aamma ineqarnermut akiliutinut isumannaarsaatitut tapiissutit kattunneqarlutik nutarteriffigineqarnerat peqatigalugu.
Nutaamik aaqqissuussineq Inatsisartuni ataatsimiinnermi isumaqatigiissutigineqarnera naapertorlugu ukiamut Inatsisartut ataatsimiinneranni nalilersuiffigineqaqqittussaavoq, taamaattumik Naalakkersuisut kaammattussavagut taamatut nalilersueqqissaarnissami tunngavissat erseqqissut suliarineqarnissaat isumageqqullugu
Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata allanngortiteriffigineqarnerani alloriarnerup tulliani suliniutissat ilaatigut suliaralugit aallartinneqareerput.
Aalisarnermik inuutissarsiuteqarneq qitiutillugu aaqqissugaanikkut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aaqqiiniutissat, aalisartumut, aalisakkerinermi suliffissuarnut aamma inuiaqatigiinnut siunissamut ungasissumut attanneqarluarsinnaasut, aalisarnerup iluani aningaasarsiornermut aamma nungusaataanngitsumik iluaquteqarnermut nukittorsaataasut pilersinniarneqarnerat Siumumiit tamakkiisumik tapersersorparput.
Siumumi isumaqarpugut siunissaq qanittuinnaq isigalugu pipallattutut isikkulinnik aaqqiissuteqartarnerit inuiaqatigiinni nukissaqarfigineqaratillu akissaqartinneqanngitsut, kisiannili tamatta nassuerutigisariaqarparput siorna pisimasut avaqqunneqarsinnaanngitsut.
EU-mit aalisarneq pillugu isumaqatigiissummit isertitat nunatta karsianut pingaaruteqarput. Taamaatumik Naalakkersuisut EU-mut tunngatillugu aalisarneq pillugu aaqqissuussinerat nutaamillu OLT pillugu aaqqissuussiniarnerat pissanganartutut isigaarput suliniutaasullu tapersersorlugit.
Amerlanerusut ilinniartunngortalernissaannik misissuineq, ilinniartuunersiuteqartitsinerup misissoqqissaarneqarnera, ilinniartuunersiutinik pisariillisaanissaq atuisunullu atoruminartumik paasiuminartumillu ilinniartuunersiuteqartitsilernissaq siunertaralugu iliuuseqalersaarnerit Siumumiit anguniagassatut pingaaruteqartutut, nunatta siunissami ilinniarsimasunik imminut pilersulernissaanut aqqutissatut isigaarput.
Siunissami inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortiterneqarnerani suliassat assigiinngitsut ingerlanneqarnissaanut Siumumiit pisarnitsitut akisussaassuseqartumik makkunani peqataanissarput naatsorsuutigineqassooq:
Isumaginninnermut suliffeqarnermullu tunngasunik allanngortiterineq, ilaatigut suliffissaarunnermi pisartagaqartarnissamut sillimmasiisarfimmik pilersitsineq aammalu sulisorineqartut sulisorineqarsinnaasullu piginnaasaqarnerulersinniarlugit suliniutini.
Siumumi nuannaarutigaarput 1998-imiit suliffissaaruttut ikiliartornerat massakkut erseqqissumik nalunaarummi takussutissiorlugu takuneqarsinnaammat, agguaqatigiissillugu ukioq 2000-imi suliffissaaruttut 6 pct.-iullutik. 2001-imi sulisinnaasut amerleriaraluartut, kvartalini pingasuni siullerni naatsorsuussiorallarnerit takutippaat suliffissaaruttut amerlassusiat allanngunngitsoq qaffakkiartunngitsorlu.
Aningaasat suliffissaqartitsinernermut atukkat, minnerunngitsumillu suliffissaaleqisunut ikiorsiisarnerit allanngortinneqarnissaat Siumumiit piffissanngorsoraarput, aningaasat tunniunneqartartut nutaamik nalilersoqqillugit. Taamak saqqummiussaqarnitsinnut pissutigaarput aningaasat suliffissaaleqisunut tunniussuunneqartartut sulininngorlugit aaqqinneqarnissaat anguneqartariaqalermat.
Taamatuttaaq illoqarfinni imminnut qanittuni suliffissaarusimasut amerlasinnaasarput, illoqarfimmi qanigisami sulisussaaleqisoqartoq. Siumumi isumaqarluinnarpugut sulisinnaassuseqartut nuttaratarsinnaannerat pillugu aaqqissuussisoqartariaqartoq, taamaattumillu illoqarfigisamiit illoqarfimmut allamut suliffissaqarfiusumukartarnissamut aaqqissuussinernik pilersitsisoqartariaqartoq.
Taamatut aaqqiiniarnissami qanittumik KANUKOKA peqatigalugu suleqatigilluarneqarnissaa kissaatigalugu oqaatigissavarput.
Nunanut allanut niueqateqarnermi oqimaaqatigiissitsinermi amigartoorut 1998-imiit 2000 ilanngullugu 25 pct.-imik pitsanngoriaateqarsimavoq. Pitsanngoriaateqarnermi saattuanik avammut tunisaqarnerup siuariarsimanera pissutaanerpaavoq. 1999-imi 2000-imilu uuliap eqqussorneqartup nalinga marloriaatinngorsimasagaluartoq, ilaatigut uuliap akiata qaffanneranik pissuteqartumik, nioqqutissanik annermik sanaartornermi atorneqartartut eqqussuunneqartut nalingisa allannguuteqarnerannik illuatungilerneqarpoq, taamaakkaluartorli uliap akiata qaffariaateqarneranik pissuteqartumik nioqqutissat sullissinerillu akii pisisartunut qaffariaateqarsimapput, tamatumanissaaq tapiissutit allangortiterneqarneri pissutaaqataallutik.
Inuussutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugu nassuiaatip Inatsisartuni suliarineqarnerani Siumut sinnerlugu saqqummiussat matumani innersuussutigalugit, erseqqissaatigissavarput nunatsinni namminermi tunisassianik nammineq pilersornerunissarput pingaaruteqarmat nunanut allanut niueqateqarnermi oqimaaqatigiissitsinermi amigartoorut annikillisarneqassappat.
Taamaattumik nunatsinni pinngortitap tunniussinnaasaanit nioqqutissiat aallaaveqartut annertunerusumik atorneqartariaqarput. Matumanilu Siumumi inuussutissat kisiisa pinngilagut aammali sanaartornermi atortussiat, soorlu Siku Block, pineqarput.
Ilimagineqarpoq utoqqaat siunissami ullumikkornit suli amerliartornerunissaat, soorlu aamma tamanna pisoq nunani killerni allani.
Utoqqalisartut amerliartuinnanngillat aammali qujanartumik utoqqaat inuunerat sivisunerusalerpoq, taamaammallu ammasumik eqqartorneqartariaqarpoq eqqumaffigineqartariaqarlunilu utoqqaat utoqqalerujussuarnertik pissutaalluni immikkut annertuumik paarisariaqartut siunissami aamma amerlanerulernissaat.
Taamaattumik Siumumiit tamanna isigimallugu aaqqissuussisoqarnissaa sulisussanillu peqareernissaq siunertaralugu Naalakkersuisut sillimmartaaruteqarnissaq pillugu nassuiaateqarnissaat kissaatigissavarput.
Immikkoortunik amerlanerusut Siumumiit oqaaseqarfigissallugit pilerinaraluartut, taamatut Siumumiit pingaarnersutigut oqariartuuteqarluta, aningaasaqarnermik ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisut nalunaarutaat tusaatissatut tiguarput.
Simon Olsen
Siumut