Svarnotat

18. marts 2003                                                                                FM 2003/89

Forslag til landstingsbeslutning, om at Landsstyret pålægges at fremme en lovgivning om almene medejer-boliger. Forslaget sigter på at skabe hjemmel til et bredere udbud af boliger i det grønlandske boligmarked, som kan være mere attraktive for lavind­komstfamilier som ikke har råd til hverken en ejerbolig eller andelsbolig.

(Landstingsmedlem Johan Lund Olsen)

                                          

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger)

1. behandling

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen fremsætter her et yderst interessant beslutningsforslag, der fuldt ud er i tråd med den politik, Landsstyret fører, hvilket bl.a. klart fremgår af de Almindelige bemærkninger til Landstingsfinanslov 2003 under afsnit 5.2 Reformer på Boligområdet.

Det er Landsstyrets vurdering, at der er et udækket »hul« i den ellers brede vifte af boligtilbud på markedet. Tilværelsen som lejer giver tryghed og økonomisk sikkerhed, idet en lejer ved indkomstnedgang vil kunne søge om boligsikring. Det økonomiske spring fra en tilværelse i en lejerbolig til ejerbolig eller andelsbolig er simpelthen for stort.

Landsstyret har derfor besluttet, at der skal udarbejdes udkast til et boligtilbud, der på en og samme tid rummer den sikkerhed, som lejertilværelsen giver, men samtidig også giver de fordele en ejerbolig har, f.eks. i form af opsparing, følelsen af ansvar over for egne ting.

Forslaget, der fortsat er på tegnebrættet, vil i sin enkelthed bygge på kombination af offentlig- og privat finansiering. Således forslås det, at

                      Hjemmestyret yder rente- og afdragsfrit indskud på 40%,

                      kommunerne yder indskud på 40% mod et årligt kapitalafkast på 1,5%, og

                      de sidste 20% finansieres af lejeren som et medejerindskud.

Boligen bliver således 80% offentligt ejet og 20% privat ejet. Der skal beregnes og opkræves husleje efter de almindelige regler for den offentligt ejede del af boligen.

Det 20% medejerindskud vil kunne finansieres f.eks. ved bank eller realkreditfinansiering. Ligeledes vil f.eks. unge mennesker kunne opspare en del af indskuddet via en skattebegunstiget opsparingskonto.

Landsstyret finder det dog fortsat vigtigt at fremhæve, at en ny ordning med medejerboliger ikke vil løse det grundlæggende problem med, at der i ethvert samfund altid vil være personer, hvis indkomstmæssige eller sociale forhold gør, at de har behov for lejerboliger med husle­jer, der tager hensyn til deres økonomiske situation.

Derfor er det vigtigt at erkende,

   at ikke alle har den økonomiske kompetence til at eje en bolig,

   at der hverken skal føres social-, eller beskæftigelsespolitik over boligområdet, og

   at lån skal ydes på baggrund af professionel kreditvurdering.

Landsstyret kan således på baggrund af, at arbejdet allerede er i gang, ikke anbefale at beslutningsforslaget nyder fremme men ønsker en grundig debat af forslagets indhold, med henblik på at Landsstyret kan fremsætte et gennemrevideret og bearbejdet forslag til ny Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri på FM 2004.

Akissuteqaat

18. marts 2003               UPA 2003/89

Najugallit piginneqataassutitalinnik inissiartaarsinnaanerannik aqqutissiuussisussamik Naalakkersuisut inatsisiliornissamik siuarsaaqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut. Akissaatikinnerit namminerisamik illutaarnissamut imaluunniit piginneqatigiilluni illutaarnissamut akissaqanngitsut, piginneqatigeeriaatsit allat aqqutigalugit initaarsinnaaqqullugit siunnersuut manna suliaavoq inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa anguniarlugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund Olsen)

Akissuteqaat

(Attaveqaqatigiinnermut, Avatangiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

Inatsisartunut ilaasortaq Johan Lund Olsen aalajangiiffigisassatut siunnersuummik soqutiginartorujussuarmik Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinerannut ilaatigut 2003-mut Inatsisartut Aningaasanut inatsisissaannut siunnersuummi nalinginnaasumik nassuiaatini immikkoortumi 5.2-mi, Ineqarnermut tunngasuni nutarterinerit, erseqqissumik takuneqarsinnaasumut naapertuulluinnartumik saqqummiussaqarpoq.

Naalakkersuisut isumaqarput inissarsiortarnermi neqerooruterpassuaqarfiugaluartumi amigaateqartoqartoq. Attartortuuneq toqqissisimanermik pilersitsiitigaluni aningaasaqarnikkut isumannaarisarpoq, attartortoq isertitakillinermini ineqarnermut tapiiffigineqarnissaminut qinnuteqarsinnaasarmat. Inissiamik attartortuunermit pigisatut inigisaqalernermut imaluunniit piginneqatigiilluni inissiaateqalernermut ikaarsaariarneq angivallaarujussuaqaaq.

Taamaattumik naalakkersuisut aalajangerput ineqarnissamut neqeroorusiortoqassasoq attartornermisuulli isumannaatsigisumik peqatigitilluguli aamma pigisatut inissiaateqarnermi pitsaaquteqartitsisumik, illumi sipaaruteqarsinnaanermik, nammineq pigisanik akisussaasutut misigisimanermik assigisaannillu.

Siunnersuut suli naammassineqanngitsoq ajornaatsuunermigut pisortanit namminersortunillu aningaasalersuinermik tunngaveqassaaq. Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq

          Namminersornerullutik Oqartussat erniaqanngitsunik akilersugassaanngitsunillu 40 %-imik akileeqqaaruteqassasut

          kommunit 40 %-imik akileeqqaaruteqassasut ukiumut 1,5 %-imik aningaasaliissutit utertittarlugit

          20 %-it sinneruttut attartortumit piginneqataasutut akileeqqaarutitut aningaasalerneqassasut.

Taamaalilluni inigisaq pisortanit 80 %-imik namminersortumillu 20 %-imik pigineqalissaaq. Malittarisassat nalinginnaasut naapertorlugit inissiap pisortanit pigineqartortaanut ineqarnermut akiliut naatsorsorneqarlunilu akileeqqusissutigineqartassaaq.

Piginneqataasup 20 %-imik akileeqqaaruteqarnera ass. aningaaserivikkut qularnaveeqqusiilluniluunniit taarsigassarsinikkut aningaasalerneqarsinnaassaaq. Taamatuttaaq ass. inuusuttut akileraarutitigut oqilisaassinertalimmik akileeqataassutissap ilaanut ileqqaagaqarsinnaassapput.

Naalakkersuisulli suli pingaartutut erseqqissaatigisariaqarsoraat piginneqataaffiusumik inissianik aaqqiinermi nutaami inuiaqatigiinni tamani isertitamikkut inuttulluunniit atukkamikkut inoqartuassammat aningaasaqarnermikkut inissisimanertik eqqarsaatigalugu ineqarnermut akiliuteqartinneqarlutik inissiamik attartortariaqartunik ajornartorsiuteqarnermi tunngaviusoq aaqqinneqarnavianngimmat.

Taamaattumik pingaaruteqarpoq paasissallugu

          kikkut tamarmik inissiamik piginnittuunissaminnut aningaasaqarnikkut piginnaassuseqanngimmata

          ineqarneq aqqutigalugu isumaginninnermut suliffeqarnermullu tunngasunik ingerlatsisoqassanngimmat, aamma

          taarsigassarsisinnaanermik suliamut ilisimannittunit naliliineq tunuliaqutaralugu taarsigassarsisitsisoqartassammat.

Taamaalilluni suliap aallartereernera tunuliaqutaralugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siuarsarneqarnissaa Naalakkersuisut kaammattuutigisi­naanngilaat inissialiortiternermulli tapersiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaannik nutaamik misissoqqinneqarsimasumik piareersarneqarsimasumillu Naalakkersuisut UPA 2004-mi siunnersuuteqarnissaat siunertaralugu siunnersuutip imarisaasa sukumiisumik oqallisigineqarnissaat kissaatigalugu.