Samling
20120913 09:27:12
FM 2003/111
03.04. 2003
Johan Lund Olsen
Forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke er boligmangel.
Den med vore øjne interessante forespørgselsdebat som landstingsmedlem Anthon Frederiksen rejser hér er ikke ubekendt for Inuit Ataqatigiit, da vi de senere år i takt med at boligproblemerne i Nuuk er vokset har fremsat lignende forslag med de samme intentioner som forslagsstilleren hér er inde på.
Det er jo ingen hemmelighed, at Nuuk siden hjemmestyrets indførelse for snart 24 år siden på snart sagt alle områder er blevet en metropol, hvor centraliseringen er størst og hvor virksomheder og arbejdspladser er koncentreret.
Nuuk er således nu blevet hjemstedet for landets lovgivende forsamling og den udøvende magt, hvor statens tidligere ansvars- og myndighedsområder også er flyttet hen i takt med overførslerne og hvor disse arbejdspladser nu også har hjemme.
Til eksempel har således følgende forvaltningsenheder og virksomheder hjemme i Nuuk: Hjemme-styrets centraladministration, Bispeembedet, Grønlands Landsret, Dronning Ingrids landshospital, landsbiblioteket, landsmuseet med dets arkiv, Naturinsituttet, kulturhuset Katuaq, forskellige hjemmestyreejede aktieselskaber, såsom: RAL A/S, RAB A/S, Arctic Umiaq Line A/S, turismeselskabet GT A/S samt mange andre - for blot at nævne nogle få at disse vigtige arbejdspladser for det grønlandske samfund.
Nuuk er samtidig en stor og central uddannelsesby med undervisningsinstitutionerne: Ilisi-matusarfik (Universitetet), Lærerseminariet, Handelsskolen, Center for sundhedsuddannelserne samt andre uddannelsesinstitutioner, som hvert eneste år søges af unge uddannelsessøgende.
På trafik- og forsyningsområdet, handelen, nyhedsformidlingen og på telekommunikationsområdet er Nuuk ligeledes centrum, hvor byen med andre ord så at sige er landets centrale informations- og videnscentrum.
Nuuk har sagt med andre ord derfor oplevet en kolossal vækst hvad investeringer angår og hvor befolkningen er flyttet hen og koncentreret. Nuuk tæller i dag med sine ca. 15.000 indbyggere således også ca. ¼ del af hele landets samlede befolkning.
Med alle disse arbejdspladser med mange høje indkomstgrupper ansat, er der ikke noget at sige til at Nuuk har et stort skattegrundlag og det hører derfor også til sjældenhederne at vi sidst hørte noget om, at Nuuk kommune havde ondt i kommunekassen.
Men det er almen viden, at byen Nuuk har kolossale boligproblemer og det er børnelærdom, at en boligsøgende i dag har udsigt til 13 års ventetid før end der kan skaffes en bolig til vedkommende selvom om, at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger under gårsdagens debat under dagsordenspunkt 31 prøvede at bilde folk ind, at der faktisk står mange tomme boliger i Nuuk. Det er ganske enkelt usandt og der er derfor al mulig grund til at rette kritik imod Landsstyremedlemmet for denne påstand.
Inuit Ataqatigiit udtalte bl.a. som meget vigtigt tidligere i dag under dagsordenspunkt 84, at processen mod selvstændighed kun kan gå via en demokratisering og via en større grad af soli-daritet i samfundet. Alligevel oplever flertallet, at magten bliver stedse mere centraliseret og hvor centralstyringen bliver stærkere og stærkere.
Centralisering og centralstyring som Inuit Ataqatigiit er helt bevidste om, var også på dagsordenen i 1994 i forbindelse med omstruktureringen af det daværende KNI. Allerede dengang fremsatte vi derfor forslag i Landstinget om en decentralisering af nogle af Hjemmestyrets forvaltningsenheder og arbejdspladser og som fik Tingets opbakning. Derved blev det muligt at udflytte bl.a. Pædagoguddannelsen til Ilulissat, KNI's hovedkontor blev udflyttet til Maniitsoq og Sisimiut, samtidig med at andre af KNI's daværende afdelinger udflyttedes først til Ilulissat og Qasigiannguit. Dengang blev det også erkendt, at A/S Boligselskabet INI's hovedkontor ikke nødvendigvis burde have hjemsted i Nuuk.
Et andet initiativ som Inuit Ataqatigiit især har været optaget af de seneste år er, at der nu arbejdes på at åbne en handicapinstitution for udviklingshæmmede i Paamiut. Arbejdet er i gang, men disse initiativer fortæller noget om at de forskellige arbejdspladser og institutioner ikke nødvendigvis bør have hjemme i Nuuk og at vi derfor fortsat bør følge dette spor.
Set i det lys er forslagsstillerens forespørgselsdebat derfor - ikke bare interessant. Den indeholder også gode elementer som man med fordel kan drage nytte af med henblik på konkrete skridt i de kommende år.
Svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Finanserne er derfor både skuffende og mangelfuld, da der heri udelukkende fokuseres på de Hjemmestyreejede aktieselskaber som om der ikke eksisterer andre arbejdspladser og virksomheder i hjemmestyre regi.
Naturligvis bør vi bestræbe os for at placere hjemmestyrets selskaber i de byer hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det. Det bestrider vi ikke, men der er dog fortilfælde for at det godt kan lade sig gøre - også uden for Nuuk. Og som nævnt - så driver og ejer hjemmestyret ikke kun disse selskaber alene, der er andre muligheder som man med fordel vil kunne decentralisere.
Det er jo en kendt sag, at det offentliges muligheder og Landstingets råderum ligger i økonomiske tilskud og centralisering eller decentralisering af forvaltningen. Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal bruge alle for hånden værende midler - og i første omgang muligheden for yderligere decen-tralisering, for bl.a. derigennem at gøre det muligt for de svage og befolkningsfattige kommuner at få sig et bedre skattegrundlag med henblik at disse kan skabe en erhvervsudvikling.
Vi er derfor ikke enige med Landsstyremedlemmet, når denne i sit svarnotat afslutningsvis udtaler, at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne og når denne også mener, at nogle kommuner ikke bliver forfordelt på grund af den i dag eksisterende skatteudligningsordning.
Vi skal derfor fortsat se på og være opmærksom de små kommuners særlige problemer. Spørgsmålet handler hér om politisk vilje, og vi er derfor nu blevet beriget med at dette besidder Landsstyret ikke og man savner fuldstændig nogle visioner fra den kant.
Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele at vi i princippet bakker op om forslagsstillerens intentioner med sin forespørgselsdebat.
UPA 2003/111
03.04. 2003
Illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmik Nuummiit nutserfigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-ip oqallisaarusiaa soqutiginartoq Inuit Ataqatigiinnut takornartaanngilaq, ukiunimi kingullerni inissaaleqinerujussuaq Nuummi annertusiartuinnartoq ilutigalugu oqallissaarisup kissaatigisaanut naapertuuttumik aamma siunnersuuteqartarsimavugut.
Miserratigineqarsinnaanngilarmi Nuuk illoqarfittut sutigut tamatigut eqiteriffiuvallaalersimammat namminersornerulerneq ukiut 24-it siornatigut eqqunneqarmalli ingerlatsiviillu assigiinngitsorpassuit maanga Nuummut eqiterutilermata.
Nuuk tassaalersimavormi Nunatta Inatsisartuisa Naalakkersuisuisalu angerlarsimaffiat, danskit naalagaaffiata siornatigut akisussaaffigisimasaasa Nunatsinnut nussorneqarnerat ilutigalugu aamma suliffeqarfiit assigiinngitsut angerlarsimaffigilersimasaat.
Assersuutigiinnarlugumi ullumikkut Nuummiipput ingerlatsiviit assigiinngitsorpassuit: Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuat, biskop-eqarfik, Nunatta eqqartuussivia, Dr. Ingrid-ip napparsimavissua, Nunatta atuagaasivia, Katersugaasivissuarput toqqorsivittalik, Pinngortitaleriffik, kultur-ip illorsua Katuaq, Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatsiveqarfii assigiinngitsut: RAL A/S, RAB A/S, Arctic Umiaq Line A/S, takornariartitseqatigiiffik GT A/S allallu - suliffiit Nunatsinnut pingaarutillit taakku ilai eqqaaginnarlugit.
Ilinniartitaanikkut Nuuk qitiusumik aamma inissisimavoq, maaniillutik Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, Niuernermik ilinniarfik, Peqqissaasut ilinniarfiat, allarpassuillu ilinniagaqarniartunit sinerissamit ukiut tamaviisa ornigarneqartuartut.
Angallannikkut/assartuinikkut, niuernikkut, tusagassiutitigut, nalunaarasuartaatitigut, tassa allatut oqaatigalugu attaveqarnermi Nuuk aamma qitiulluni illoqarfiit pingaarnersaattut maanna inissisimalersimavoq.
Allatut oqaatigeqqiinnarlugu tassa Nuuk piorsaaffigineqarsimaqaaq nutserfigineqarsimaqaarlu, maannalu Nuuk 15.000-it pallillugit inoqalersimavoq Nunatsinni innuttaasut 25 %-t missaat maaniilersimallutik.
Suliffeqarfippassuit akissarsiarissaarfiusut iluaqutigalugit Nuuk taamaattumik akileraarfiulluaqaaq kommunellu karsianit isigalugu qanganngoreerunarpoq kommune aningaasatigut amikkisaartoq kingullermik aamma tusaratsigu.
Illussaqartitsiniarnerulli tungaatigut illoqarfik Nuuk ajornartorsiorfioqisoq kikkunnit tamanit ilisimaneqarpoq, naluneqanngilarlu initaarniarnissamut utaqqisorpassuit ukiut 13-it angullugit allaat maannakkut utaqqisinneqartariaqartariaqartarnerat, naak ippassaq oqaluuserisassani immikkoortup 31-p eqqartorneqarnerani Attaveqaqatiginnermut Ineqarnermullu ima nipeqartinnia-raluaraa maani Nuummi inissiarpassuaqartorooq maannakkut najugaqarfigineqanngitsunik. Tamanna eqqunngilluinnarpoq pissutissaqarluarpugullu periarfissaq manna iluatsillugu tamanna pillugu aamma Naalakkersuisumut taamak oqaluttumut avoqqaarliutigissallugu.
Oqaluuserisatta uumap siuliani, tassa immikkoortoq 84-imi Inuit Ataqatigiit pingaaruteqartutut oqaatigisatta ilagivaat - inuiaat namminersuleriartortut aqqutissatuarigaat oqartussaaqatigiinneq nammaqatigiinnerlu - amerlanerilli misigisimasaat tassaasoq pissaanerup eqiterukkiartuinnarnera qitiusumiillu aqutsinerup sakkortusiartuinnarnera.
1994-imi Inuit Ataqatigiit pissutsit taamaalereernerat ilisimaarilluarlugu KNI-p allanngortiterneqarnissaa iluatsillugu taamaattumik taamanili Inatsisartunit ilalersorneqarluta Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi suliffeqarfiutaasa ilaat sineriatsinnut siammartiterneqarnissaat akuersissutigitipparput. Taamaalilluni ilaatigut Perorsaasunngorniat Ilinniarfiat Ilulissanut nuutsin-neqarpoq, KNI-p qitiusumik qullersaqarfii Maniitsumut Sisimiunullu nuuttussanngortinneqarlutik, KNI-p immikkoortortai allat siullermik Ilulissanut Qasigiannguanullu nuutinneqarlutik INI A/S-illu taamani qullersaqarfissaa pinngitsoorani aamma Nuummiittariaqarunnaarsinneqarluni.
Ukiuni kingullerpaani Inuit Ataqatigiit ilungersuutigalugu aqqutissiusseqataaffigisarput alla tassaavoq Paamiuni eqqarsartaatsimikkut innarluutilinnut angerlarsimaffeqalernissaq. Suliaq taanna ingerlavoq, eqqaarsaatilli taamaattut suliffeqarfiillu assigiinngitsut pinngitsooratik Nuummi angerlarsimaffeqartariaqarnerannik siunnerfeqartut suli aalluttariaqarpavut.
Taamaattumik siunnersuuteqartup oqallisissiaa manna soqutiginarlunilu iluatinnartortaqarpoq ukiuni aggersuni timitalersuiffigissallugu suli alloriaqqiffissaqarsinnaasoq.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqaataa taamaattumik aamma pakatsinarlunilu sullunarpoq, sammineqarnerusummi tassaapput Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii soorlumi namminersornerusut allanik suliffeqarfiuteqanngitsut.
Soorunami Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii illoqarfinni inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffinnullu aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaamik inissisimasariaqarput. Tamanna assortorumanngilarput kisiannili takussutissaqareerpoq tamanna aamma ajornarneq ajortoq ingerlatseqatifiiffiit Nuup avataanut aamma inissikkaluaraanniluuniit. Kisiannili oqaatigeriikkattut Namminersornerullutik Oqartussat taakku kisimik suliffeqarfiutiginngilai, periarfissaqarsorinarporlu suli siammartiterisinnaanermut.
Pisortammi aqutsineranni periarfissat Inatsisartullu aalajangiiffigisinnaasaat tassaapput ingerlatanik aningaasalersuineq oqartussaaffinnillu eqiterineq imaluunniit siammarterineq. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut periarfissat tamakku tamarmik atorneqartariaqartut - siullermilli siammarteriniartariaqarpugut kommunit inukilliartorfiusut akileraarutitigut isertitaqarnerulerlutik inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissaminnut aamma taama iliornikkut tunngavissinneqarsinnaammata.
Taamaattumik Naalakkersuisoq isumaqatiginngilarput naggasiilluni ima aamma oqaaseqarmat: suliffeqarfinnik nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq aammalu isumaqarmat kommunit arlaannaalluunnit ataaseq ullumikkutut akileraarutitigut nalimmassaariffigineqartarnerisigut missukutarineqanngitsut.
Illoqarfiit mikinerit taamaattumik immikkut aamma isiginiartariaqarpavut. Naalakkersuinikkut piumassuseq tamatumani apeqqutaaginnarpoq, paasivarpulli tamatumani Naalakkersuisut piumassuseqarnerat takorluugaqarnerallu amigaataalluinnartoq.
Taamatullu oqaaseqarluta siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigigipput nalunaarutigivarput.
Ordførerindlæg(IA)-1
FM 2003/111
03.04. 2003
Johan Lund Olsen
Forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke er boligmangel.
Den med vore øjne interessante forespørgselsdebat som landstingsmedlem Anthon Frederiksen rejser hér er ikke ubekendt for Inuit Ataqatigiit, da vi de senere år i takt med at boligproblemerne i Nuuk er vokset har fremsat lignende forslag med de samme intentioner som forslagsstilleren hér er inde på.
Det er jo ingen hemmelighed, at Nuuk siden hjemmestyrets indførelse for snart 24 år siden på snart sagt alle områder er blevet en metropol, hvor centraliseringen er størst og hvor virksomheder og arbejdspladser er koncentreret.
Nuuk er således nu blevet hjemstedet for landets lovgivende forsamling og den udøvende magt, hvor statens tidligere ansvars- og myndighedsområder også er flyttet hen i takt med overførslerne og hvor disse arbejdspladser nu også har hjemme.
Til eksempel har således følgende forvaltningsenheder og virksomheder hjemme i Nuuk: Hjemme-styrets centraladministration, Bispeembedet, Grønlands Landsret, Dronning Ingrids landshospital, landsbiblioteket, landsmuseet med dets arkiv, Naturinsituttet, kulturhuset Katuaq, forskellige hjemmestyreejede aktieselskaber, såsom: RAL A/S, RAB A/S, Arctic Umiaq Line A/S, turismeselskabet GT A/S samt mange andre - for blot at nævne nogle få at disse vigtige arbejdspladser for det grønlandske samfund.
Nuuk er samtidig en stor og central uddannelsesby med undervisningsinstitutionerne: Ilisi-matusarfik (Universitetet), Lærerseminariet, Handelsskolen, Center for sundhedsuddannelserne samt andre uddannelsesinstitutioner, som hvert eneste år søges af unge uddannelsessøgende.
På trafik- og forsyningsområdet, handelen, nyhedsformidlingen og på telekommunikationsområdet er Nuuk ligeledes centrum, hvor byen med andre ord så at sige er landets centrale informations- og videnscentrum.
Nuuk har sagt med andre ord derfor oplevet en kolossal vækst hvad investeringer angår og hvor befolkningen er flyttet hen og koncentreret. Nuuk tæller i dag med sine ca. 15.000 indbyggere således også ca. ¼ del af hele landets samlede befolkning.
Med alle disse arbejdspladser med mange høje indkomstgrupper ansat, er der ikke noget at sige til at Nuuk har et stort skattegrundlag og det hører derfor også til sjældenhederne at vi sidst hørte noget om, at Nuuk kommune havde ondt i kommunekassen.
Men det er almen viden, at byen Nuuk har kolossale boligproblemer og det er børnelærdom, at en boligsøgende i dag har udsigt til 13 års ventetid før end der kan skaffes en bolig til vedkommende selvom om, at Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og Boliger under gårsdagens debat under dagsordenspunkt 31 prøvede at bilde folk ind, at der faktisk står mange tomme boliger i Nuuk. Det er ganske enkelt usandt og der er derfor al mulig grund til at rette kritik imod Landsstyremedlemmet for denne påstand.
Inuit Ataqatigiit udtalte bl.a. som meget vigtigt tidligere i dag under dagsordenspunkt 84, at processen mod selvstændighed kun kan gå via en demokratisering og via en større grad af soli-daritet i samfundet. Alligevel oplever flertallet, at magten bliver stedse mere centraliseret og hvor centralstyringen bliver stærkere og stærkere.
Centralisering og centralstyring som Inuit Ataqatigiit er helt bevidste om, var også på dagsordenen i 1994 i forbindelse med omstruktureringen af det daværende KNI. Allerede dengang fremsatte vi derfor forslag i Landstinget om en decentralisering af nogle af Hjemmestyrets forvaltningsenheder og arbejdspladser og som fik Tingets opbakning. Derved blev det muligt at udflytte bl.a. Pædagoguddannelsen til Ilulissat, KNI's hovedkontor blev udflyttet til Maniitsoq og Sisimiut, samtidig med at andre af KNI's daværende afdelinger udflyttedes først til Ilulissat og Qasigiannguit. Dengang blev det også erkendt, at A/S Boligselskabet INI's hovedkontor ikke nødvendigvis burde have hjemsted i Nuuk.
Et andet initiativ som Inuit Ataqatigiit især har været optaget af de seneste år er, at der nu arbejdes på at åbne en handicapinstitution for udviklingshæmmede i Paamiut. Arbejdet er i gang, men disse initiativer fortæller noget om at de forskellige arbejdspladser og institutioner ikke nødvendigvis bør have hjemme i Nuuk og at vi derfor fortsat bør følge dette spor.
Set i det lys er forslagsstillerens forespørgselsdebat derfor - ikke bare interessant. Den indeholder også gode elementer som man med fordel kan drage nytte af med henblik på konkrete skridt i de kommende år.
Svarnotatet fra Landsstyremedlemmet for Finanserne er derfor både skuffende og mangelfuld, da der heri udelukkende fokuseres på de Hjemmestyreejede aktieselskaber som om der ikke eksisterer andre arbejdspladser og virksomheder i hjemmestyre regi.
Naturligvis bør vi bestræbe os for at placere hjemmestyrets selskaber i de byer hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det. Det bestrider vi ikke, men der er dog fortilfælde for at det godt kan lade sig gøre - også uden for Nuuk. Og som nævnt - så driver og ejer hjemmestyret ikke kun disse selskaber alene, der er andre muligheder som man med fordel vil kunne decentralisere.
Det er jo en kendt sag, at det offentliges muligheder og Landstingets råderum ligger i økonomiske tilskud og centralisering eller decentralisering af forvaltningen. Inuit Ataqatigiit mener, at vi skal bruge alle for hånden værende midler - og i første omgang muligheden for yderligere decen-tralisering, for bl.a. derigennem at gøre det muligt for de svage og befolkningsfattige kommuner at få sig et bedre skattegrundlag med henblik at disse kan skabe en erhvervsudvikling.
Vi er derfor ikke enige med Landsstyremedlemmet, når denne i sit svarnotat afslutningsvis udtaler, at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne og når denne også mener, at nogle kommuner ikke bliver forfordelt på grund af den i dag eksisterende skatteudligningsordning.
Vi skal derfor fortsat se på og være opmærksom de små kommuners særlige problemer. Spørgsmålet handler hér om politisk vilje, og vi er derfor nu blevet beriget med at dette besidder Landsstyret ikke og man savner fuldstændig nogle visioner fra den kant.
Med disse bemærkninger skal jeg derfor meddele at vi i princippet bakker op om forslagsstillerens intentioner med sin forespørgselsdebat.
Partiit oqaaseqaataat(IA)-1
UPA 2003/111
03.04. 2003
Illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmik Nuummiit nutserfigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksen-ip oqallisaarusiaa soqutiginartoq Inuit Ataqatigiinnut takornartaanngilaq, ukiunimi kingullerni inissaaleqinerujussuaq Nuummi annertusiartuinnartoq ilutigalugu oqallissaarisup kissaatigisaanut naapertuuttumik aamma siunnersuuteqartarsimavugut.
Miserratigineqarsinnaanngilarmi Nuuk illoqarfittut sutigut tamatigut eqiteriffiuvallaalersimammat namminersornerulerneq ukiut 24-it siornatigut eqqunneqarmalli ingerlatsiviillu assigiinngitsorpassuit maanga Nuummut eqiterutilermata.
Nuuk tassaalersimavormi Nunatta Inatsisartuisa Naalakkersuisuisalu angerlarsimaffiat, danskit naalagaaffiata siornatigut akisussaaffigisimasaasa Nunatsinnut nussorneqarnerat ilutigalugu aamma suliffeqarfiit assigiinngitsut angerlarsimaffigilersimasaat.
Assersuutigiinnarlugumi ullumikkut Nuummiipput ingerlatsiviit assigiinngitsorpassuit: Namminersornerullutik Oqartussat allaffeqarfissuat, biskop-eqarfik, Nunatta eqqartuussivia, Dr. Ingrid-ip napparsimavissua, Nunatta atuagaasivia, Katersugaasivissuarput toqqorsivittalik, Pinngortitaleriffik, kultur-ip illorsua Katuaq, Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatsiveqarfii assigiinngitsut: RAL A/S, RAB A/S, Arctic Umiaq Line A/S, takornariartitseqatigiiffik GT A/S allallu - suliffiit Nunatsinnut pingaarutillit taakku ilai eqqaaginnarlugit.
Ilinniartitaanikkut Nuuk qitiusumik aamma inissisimavoq, maaniillutik Ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, Niuernermik ilinniarfik, Peqqissaasut ilinniarfiat, allarpassuillu ilinniagaqarniartunit sinerissamit ukiut tamaviisa ornigarneqartuartut.
Angallannikkut/assartuinikkut, niuernikkut, tusagassiutitigut, nalunaarasuartaatitigut, tassa allatut oqaatigalugu attaveqarnermi Nuuk aamma qitiulluni illoqarfiit pingaarnersaattut maanna inissisimalersimavoq.
Allatut oqaatigeqqiinnarlugu tassa Nuuk piorsaaffigineqarsimaqaaq nutserfigineqarsimaqaarlu, maannalu Nuuk 15.000-it pallillugit inoqalersimavoq Nunatsinni innuttaasut 25 %-t missaat maaniilersimallutik.
Suliffeqarfippassuit akissarsiarissaarfiusut iluaqutigalugit Nuuk taamaattumik akileraarfiulluaqaaq kommunellu karsianit isigalugu qanganngoreerunarpoq kommune aningaasatigut amikkisaartoq kingullermik aamma tusaratsigu.
Illussaqartitsiniarnerulli tungaatigut illoqarfik Nuuk ajornartorsiorfioqisoq kikkunnit tamanit ilisimaneqarpoq, naluneqanngilarlu initaarniarnissamut utaqqisorpassuit ukiut 13-it angullugit allaat maannakkut utaqqisinneqartariaqartariaqartarnerat, naak ippassaq oqaluuserisassani immikkoortup 31-p eqqartorneqarnerani Attaveqaqatiginnermut Ineqarnermullu ima nipeqartinnia-raluaraa maani Nuummi inissiarpassuaqartorooq maannakkut najugaqarfigineqanngitsunik. Tamanna eqqunngilluinnarpoq pissutissaqarluarpugullu periarfissaq manna iluatsillugu tamanna pillugu aamma Naalakkersuisumut taamak oqaluttumut avoqqaarliutigissallugu.
Oqaluuserisatta uumap siuliani, tassa immikkoortoq 84-imi Inuit Ataqatigiit pingaaruteqartutut oqaatigisatta ilagivaat - inuiaat namminersuleriartortut aqqutissatuarigaat oqartussaaqatigiinneq nammaqatigiinnerlu - amerlanerilli misigisimasaat tassaasoq pissaanerup eqiterukkiartuinnarnera qitiusumiillu aqutsinerup sakkortusiartuinnarnera.
1994-imi Inuit Ataqatigiit pissutsit taamaalereernerat ilisimaarilluarlugu KNI-p allanngortiterneqarnissaa iluatsillugu taamaattumik taamanili Inatsisartunit ilalersorneqarluta Namminersornerullutik Oqartussat Nuummi suliffeqarfiutaasa ilaat sineriatsinnut siammartiterneqarnissaat akuersissutigitipparput. Taamaalilluni ilaatigut Perorsaasunngorniat Ilinniarfiat Ilulissanut nuutsin-neqarpoq, KNI-p qitiusumik qullersaqarfii Maniitsumut Sisimiunullu nuuttussanngortinneqarlutik, KNI-p immikkoortortai allat siullermik Ilulissanut Qasigiannguanullu nuutinneqarlutik INI A/S-illu taamani qullersaqarfissaa pinngitsoorani aamma Nuummiittariaqarunnaarsinneqarluni.
Ukiuni kingullerpaani Inuit Ataqatigiit ilungersuutigalugu aqqutissiusseqataaffigisarput alla tassaavoq Paamiuni eqqarsartaatsimikkut innarluutilinnut angerlarsimaffeqalernissaq. Suliaq taanna ingerlavoq, eqqaarsaatilli taamaattut suliffeqarfiillu assigiinngitsut pinngitsooratik Nuummi angerlarsimaffeqartariaqarnerannik siunnerfeqartut suli aalluttariaqarpavut.
Taamaattumik siunnersuuteqartup oqallisissiaa manna soqutiginarlunilu iluatinnartortaqarpoq ukiuni aggersuni timitalersuiffigissallugu suli alloriaqqiffissaqarsinnaasoq.
Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissuteqaataa taamaattumik aamma pakatsinarlunilu sullunarpoq, sammineqarnerusummi tassaapput Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii soorlumi namminersornerusut allanik suliffeqarfiuteqanngitsut.
Soorunami Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii illoqarfinni inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffinnullu aningaasarsiornikkut iluaqutaanerpaamik inissisimasariaqarput. Tamanna assortorumanngilarput kisiannili takussutissaqareerpoq tamanna aamma ajornarneq ajortoq ingerlatseqatifiiffiit Nuup avataanut aamma inissikkaluaraanniluuniit. Kisiannili oqaatigeriikkattut Namminersornerullutik Oqartussat taakku kisimik suliffeqarfiutiginngilai, periarfissaqarsorinarporlu suli siammartiterisinnaanermut.
Pisortammi aqutsineranni periarfissat Inatsisartullu aalajangiiffigisinnaasaat tassaapput ingerlatanik aningaasalersuineq oqartussaaffinnillu eqiterineq imaluunniit siammarterineq. Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut periarfissat tamakku tamarmik atorneqartariaqartut - siullermilli siammarteriniartariaqarpugut kommunit inukilliartorfiusut akileraarutitigut isertitaqarnerulerlutik inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissaminnut aamma taama iliornikkut tunngavissinneqarsinnaammata.
Taamaattumik Naalakkersuisoq isumaqatiginngilarput naggasiilluni ima aamma oqaaseqarmat: suliffeqarfinnik nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq aammalu isumaqarmat kommunit arlaannaalluunnit ataaseq ullumikkutut akileraarutitigut nalimmassaariffigineqartarnerisigut missukutarineqanngitsut.
Illoqarfiit mikinerit taamaattumik immikkut aamma isiginiartariaqarpavut. Naalakkersuinikkut piumassuseq tamatumani apeqqutaaginnarpoq, paasivarpulli tamatumani Naalakkersuisut piumassuseqarnerat takorluugaqarnerallu amigaataalluinnartoq.
Taamatullu oqaaseqarluta siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigigipput nalunaarutigivarput.