Samling

Svarnotat

Forslag til forespørgselsdebat om fordelene ved at flytte nogle af de hjemmestyredrevne virksomheder fra Nuuk til mindre byer med faldende indbyggertal, hvor der ikke er boligmangel.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

Anthon Frederiksen ønsker at modvirke et faldende befolkningstal i visse byer ved at flytte selskaber og deres ansatte fra Nuuk. Det er Landsstyrets generelle holdning at hjemmestyrets selskaber skal placeres i de byer hvor samfundet og selskaberne har størst økonomisk fordel af det.

I forbindelse med dannelsen af aktieselskaberne i 1990´erne var det naturligt at placere de fleste af selskabernes hovedkontorer her i Nuuk. Selskabernes placering har været drøftet med mellemrum siden dengang.

I denne forbindelse vil jeg nævne Tele Greenland som et eksempel på et selskab der – selvom de har hovedkontor i Nuuk –  får udført væsentlige funktioner i andre byer. TELE/POST Greenlands har således placeret opgaver i Qasigiannguit og Tasiilaq.

Man kunne også nævne KNI Pilersuisoq Energidivision, der som bekendt har hovedlager i Kangerluarsoruseq i Nuuk Kommune, men hvor hovedkontoret er placeret i Maniitsoq, Resten af KNI Pilersuisoq har hovedkontor i Sisimiut, men har en vigtig afdeling i Aasiaat. Royal Greenland har som led i sine effektiviseringer reduceret sin administration betydeligt. Dette er primært gået ud over hovedkontoret i Nuuk, hvor der nu er så få ansatte at de må udleje det meste af deres bygning til andre virksomheder.

Hver især har selskaberne deres grunde til den nuværende placering. Det vil føre for vidt at komme ind på hvert enkelt selskabs særlige begrundelser. Der kan aldrig komme noget godt ud af at flytte et selskabs hovedkontor uden forinden at have ført en tæt dialog selskabets ledelse om de positive og negative konsekvenser herved.

Om boligproblemet har Anthon Frederiksen ret i at det er meget ærgerligt at måtte konstatere at

nogle byer har overskud af boliger mens andre lider alvorligt af boligmangel.

For så vidt angår boligmanglen - ikke blot i Nuuk, men også i andre byer der rummer hjemmestyreejede selskaber – har Landsstyret siden 2000 haft den klare holdning at selskaberne skal overtage pligten til at forsyne sine ansatte med boliger i det omfang det er nødvendigt, og selskaberne er begyndt.

Allerede i dag betaler selskaberne for deres adgang til offentlige personaleboliger. For yderligere at motivere selskaberne til at bygge boliger, og dermed afgive offentlige boliger til borgere på boligventelisten foreslår Landsstyret i finanslovsforslaget for 2003 at selskabernes betaling til Landskassen for adgang til offentlige boliger skal stige, og at denne stigning skal være størst i Nuuk. Det er endvidere blevet meddelt selskaberne at de senest i 2010 skal være helt ude af den offentlige boligmasse.

Afslutningsvis vil jeg sige at der ikke kan skabes vækst ved bare at flytte rundt på virksomhederne. Vækst skabes gennem udvikling af et økonomisk bæredygtigt erhvervsliv, og der er også potentiale for erhvervsudvikling i de små kommuner.

Fordelingen af de offentlige anlægs- og renoveringsmidler sker gennem Landstingets prioritering på finansloven. En solidarisk fordeling af skatteindtægterne sikres gennem bloktilskuddet til kommunerne og gennem den kommunale skatteudligningsordning. Jeg mener derfor ikke man kan tale om at nogen kommuner bliver forfordelt.

Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.

Akissuteqaat

31. marts 2003                                                                            UPA 2003/111

Illoqarfiit mikinerit inuerukkiartortut inissaaleqiffiunngitsullu Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiveqarfiisa ilaasa iluaqutissartalimmik Nuummiit nutserfigineqarnis­saat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

Akissuteqaat

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

Illoqarfiit ilaasa inuerukkiartornerat ingerlatseqatigiiffiit sulisuisalu Nuummiit nutserfigitinneri­sigut illuatungilerneqarnissaa Anthon Frederiksenip kissaatigaa. Namminersornerullutik Oqar­tussat ingerlatseqatigiiffiutaat illoqarfinni inuiaqatigiinnut ingerlatseqatigiiffinnullu aningaasar­siornikkut iluaqutaanerpaamik inissisimasariaqartut tamanut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit 1990-ikkunni pilersiortorneqarnerinut atatillugu ingerlatse­qatigiiffit amerlanersaasa qullersaqarfiisa maani Nuummi inissinneqarnissaat pissussamisoorsi­mavoq. Ingerlatseqatigiiffiit inissisimaffii taamanikkumiilli akuttunngitsumik oqallisigineqar­tarpoq.

Tassunga atillugu assersuutitut taassavara Tele Greenland ingerlatseqatigiiffiummat maani Nuummi qullersaqarfeqaraluarluni illoqarfinni allani aamma pingaarutilinnik ingerlataqartoq. Taamaalilluni TELE/POST Greenland Qasigiannguani Tasiilamilu ingerlatami ilaanik inissiisi­mavoq.

Aamma taaneqarsinnaavoq KNI Pilersuisup ikummatissanut immikkoortortaa, taanna nalune­qanngitsutut Nuup Kommuniani Kangerluarsorutsimi pingaarnertut peqqumaasiveqarpoq, qullersaqarfiali Maniitsumiilluni. KNI Pilersuisup sinnera Sisimiuni qullersaqarfeqarpoq Aasi­annili pingaarutilimmik immikkoortortaqarluni. Royal Greenland pisariillisaanerminut ilaatillu­gu allaffissornerminik annikillisaarujussuarsimavoq. Tamatumuuna pingaartumik Nuummi qullersaqarfik eqqorneqarsimavoq, tassani sulisut ima ikilisimatigillutik qullersaqarfiup ilaru­jussua suliffeqarfinnut allanut attartugaritilertariaqarsimalluni.

Ingerlatseqatigiiffiit tamarmik immikkuutaarlutik pissutissaqartumik maannakkut sumiiffigisa­minniipput. Ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat immikkut pissutigisaasa eqqartornissaat ingasap­pallaassaq. Kingunerusussat pitsaasut pitsaanngitsullu pillugit ingerlatseqatigiiffinni aqutsisut qanimut oqaloqatigisaqqaartinnagit ingerlatseqatigiiffiup qullersaqarfianik nuutsitsineq pitsaa­sumik kinguneqarnavianngilaq.

Ineqarnermut tunngasuni ajornartorsiutit eqqarsaatigalugit illoqarfiit ilaanni annertuumik inissaaleqineqaraluartoq illoqarfiit ilaanni illunik inissianillu atorneeruttunik peqarnera ajuu­saarnartuummat Anthon Frederiksen ilumoorpoq.

Inissaaleqineq eqqarsaatigalugu - Nuumiinnaanngitsoq aammali illoqarfinni allani namminer­sornerullutik oqartussat ingerlatseqatigiiffeqarfigisaanni - 2000-mili Naalakkersuisut erseqqis­sumik isummiussimavaat ingerlatseqatigiiffiit sulisuminnut pisariaqartitsineq malillugu inissa­qartitsinissamut pisussaaffik ingerlatseqatigiiffiit tigussagaat, ingerlatseqatigiiffiillu taamaaliu­lereerput.

Ingerlatseqatigiiffiit pisortat inissiaataannik atuisinnaanerminnut ullumikkut akiliuteqartareer­put. Ingerlatseqatigiiffiit inissialiornissaminnut suli kajuminnerulersinniarlugit, tamatumuunalu pisortat inissiaataannik inissarsiorlutik utaqqisutut allatsissimasunut atuisinnaalersitsillutik, 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi Naalakkersuisut siunnersuutigaat pisortat inissiaataannik atuinissamut ingerlatseqatigiiffiit Nunatta Karsianut akiliutigisartagaat qaffassa­sut qaffaatillu amerlanersaat maani Nuummi pissasut. Kiisalu ingerlatseqatigiiffiit nalunaarfigi­neqarsimapput kingusinnerpaamik 2010-mi pisortat inissiaataannik atuiunnaarluinnarsimassa­sut.

Naggasiullugu oqaatigerusuppara suliffeqarfinnik nutsertitsinerinnakkut siuariartortitsinermik pilersitsisoqarsinnaanngitsoq. Siuariartortitsineq pilersinneqarsinnaavoq aningaasarsiornikkut nammineerfiusumik inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineratigut, kommuninimi mikinerni inuussutissarsiornerup ineriartortitsivigineqarnissaa aamma periarfissaqarpoq.

Sanaartornermut iluarsaassinnissanullu pisortat aningaasaliissutaasa agguaanneqartarnerat pisarpoq aningaasanut inatsimmi Inatsisartut pingaarnersiuillutik tulleriiaarinerisigut. Aki­leraarutitigut isertitat nammaqatigiiffiusumik agguaanneqarnissaat qularnaarneqartarpoq kom­muninut ataatsimoortumik tapiissutitigut aamma kommunini akileraarutinik nalimmassaanik­kut. Taamaattumik kommunit arlaannaataluunniit missukutarineqarneranik oqartoqarsinnaan-ngitsoq isumaqarpunga.

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut oqallinnissaat qilanaaraara.