Samling
Forslag til forespørgselsdebat om behovet for gennem bloktilskuddene til kommunerne at foretage en regulering, såfremt en given lovgivning medfører øgede udgifter. (Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)
Svarnotat
(Landsstyremedlem for Finanser)
Først vil jeg understrege at i forbindelse med fremsættelse af lov- og forordningsforslag bør de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget både for kommunerne og for Hjemmestyret fremgå af bemærkningerne til forslaget.
Landsstyreområdet for Finanser og KANUKOKA har en samarbejdsaftale som blandt andet omhandler de årlige bloktilskudsforhandlinger. Af denne aftale fremgår det, at budgetsamarbejdet baseres på budgetneutralitet ved ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret og kommunerne. Det vil sige, at det ved ændringer i byrde- og opgavefordelingen sikres, at de økonomiske ressourcer, der hidtil har været anvendt til løsning af opgaveområdet, flyttes med opgaven. Ved udarbejdelse af lovforslag og anden central regulering fremlægger fagdirektoraterne forslagene for Økonomidirektoratet, der vurderer forslagenes økonomiske konsekvenser for den kommunale sektor med henblik på drøftelser og forhandlinger i Budgetsamarbejdet.
Både KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er meget opmærksomme på, at når de enkelte landsstyreområder fremkommer med forslag til ny lovgivning, så skal det vurderes om det medfører øgede udgifter for kommunerne, og at der skal ske en vurdering af størrelsen af disse merudgifter.
Der er eksempler på lovforslag, hvor man ikke har kunne foretage endelige beregninger af de økonomiske konsekvenser på grund af manglede data eller fordi det kan tage nogle år før virkningerne af lovgivning er slået fuldt igennem. I disse tilfælde bliver der ofte aftalt et foreløbigt kompensationsbeløb som senere bliver reguleret, når data eller erfaringerne med lovgivning er indsamlet. Dette gælder for eksempel for ændringer i lovgivningen omkring takstmæssig hjælp,
huslejereformen og forhøjelsen af alderen for modtagelse af alderspension. På andre områder er der faste aftaler om kompensationsbeløb eventuelt flere år frem i tiden. Det er der for eksempel i forbindelse med indføringen af Atuarfitsialak, hvor det helt konkret er aftalt, at kommunerne kompenseres med 2.823.000 kr. i 2003 som konsekvens af et øget timetal i grundskolen.
Med hensyn til de to eksempler som Landstingsmedlem Anthon Frederiksen nævner kan jeg oplyse at bloktilskuddet årligt pris- og lønreguleres i forhold til udviklingen i priser og lønninger. Gennem tider har der været anvendt forskellige beregningsmetoder, men også her er der sket en forbedring. Med virkning fra bloktilskudsperioden 2001 blev der aftalt en fast metode til beregning af prisreguleringen, og med virkning fra bloktilskudsperioden 2003 er der ligeledes på lønreguleringen aftalt en fast metode til beregning af lønregulering. Dette sikrer, at kommunerne bliver kompenseret for de stigninger i priser og løn der har været i det forløbende år.
Med hensyn til omlægningen af finansieringen af førtidspension er det korrekt at kommunerne med virkning fra 1. januar 2002 skulle betale 50 procent af førtidspensionen mod det tidligere gældende 10 procent. Det skal dog understreges at omlægningen kun gælder for førtidspensionister der får tilkendt pension efter 1. januar 2002. For de personer der allerede var på førtidspension før 1. januar 2002 finansierer Hjemmestyret forsat 90 procent af pensionen. I bloktilskudsaftalen skete der i forbindelse med omlægningen en forhøjelse af kommunernes bloktilskud, der betyder, at kommunerne under et får fuld kompensation ved omlægningen både på kort og langt sigt. Hvert år beregnes antallet af nye førtidspensionister i Familiedirektoratet på baggrund af data fra kommunerne. I bloktilskudsaftalen for 2003 blev bloktilskuddet forhøjet med 4 mio. kr. som kompensation af omlægningen. Samtidig med omlægningen af førtidspension blev der indført en refusionsordning, der betyder at hjemmestyret betaler 50 % af udgifterne til revalidering, en udgift som kommunerne tidligere finansierede 100 procent. Kommunerne har dermed under et fået en økonomisk gevinst af den samlede omlægning.
Det ligger således allerede i de gældende regler, at kommunerne skal kompenseres for de merudgifter som de bliver påført via ændringer i lovgivningen. Omvendt må det også gælde at ændringer i lovgivning som medfører øgede indtægter i kommunerne og skal indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet, som for eksempel ændring i selskabsskatten fra januar 2002. Tingene kan dog altid gøres bedre, og KANUKOKA og Landsstyreområdet for Finanser er i færd med at revidere budgetsamarbejdsaftalen. Den nye aftale forventes at kunne indgås samtidig med bloktilskudsaftalen for 2004. Derudover er Landsstyrets Sekretariat i færd med at udarbejde nogle retningslinjer som udbygger blandt andet vejledningen om udarbejdelse af landstingslove, forordninger og bekendtgørelser.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til debatten i Landstinget.
17. marts 2003 UPA 2003/116
Nunatsinni inatsisiliornikkut kommuninut aningaasartuutaanerulersartut ataatsimoortumik kommuninut tapiissuteqartarnermi aningaasartuutaasartunut naapertuuttunngorlugit malinnaatinneqartalerneqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)
Akissuteqaat
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
Aallaqqaasiullugu erseqqissassavara inatsisissatut peqqussutissatullu siunnersuutit saqqummiunneqarnerinut atatillugu siunnersuut itisileraluni nassuiaatinik ilaqartinneqartussaammat. Nassuiaatit nalinginnaasut sapinngisamik imariniartussaavaat siunnersuutip Namminersornerullutik Oqartussanut kommuninullu aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassaattut naatsorsuutigisat. Naatsorsuutigisani pineqassapput ukiumi atuutilerfimmi ukiunilu tulliuttuni kingunerisassat.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik aamma KANUKOKA suleqatigiinnissaminnik isu-maqatigiissuteqarput, tassani ilaatigut pineqarluni ataatsimoortumik tapiissutissat ukiumoortumik isumaqatigiinniutigineqartarneri. Isumaqatigiissummi tassani takuneqarsinnaavoq missi-ngersuusiortarneq pillugu suleqatigiinermi Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni nammagassat suliassallu agguataarneqarnerini allannguinerit missingersuutinut sunniuteqannginnissaat tunngaviussasoq. Tassa imaappoq nammagassat suliassallu agguataarneqarnerini allannguinerni suliassaqarfiup naammassineqarnissaanut aningaasat atugassiissutaasarsimasut suliassap nuunneqarneranut ilanngullugit nuunneqartarnissaat qularnaarneqartassasoq. Inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani allatullu qitiusumiit maleruagassiornermi pisortaqarfiit susassaqartut siunnersuutit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut saqqummiuttarpaat, tassani siunnersuutit kommuninut aningaasatigut kingunerisassaat nalilersorneqartarlutik Missingersuusiortarneq pillugu suleqatigiinnermi oqaluuserineqarnissaat isumaqatigiinniutigineqarnissaallu siunertaralugit.
Naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat inatsisissanut nutaanut siunnersuutinik saqqummiussigaangata taakku kommuninut amerlanerusunik aningaasartuutaalersinnaanerisa naliliivigineqarnissaat aningaasartuutaanerusussallu taakku amerlassusissaasa naliliivigineqarnissaat KANUKOKA-p aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup sianigeqqissaartarpaat.
Taamaakkalluartoq inatsiseqarpoq suli atuuttunik kommuninut aningaasaatigut kinguniusussat naatsorsorneqartarneri eqqarsaatigivallaarnagit suliarineqarsimasunik. Aammattaaq nunat tamalaat isumaqatigiissutaasa aalajangersagaasalu ilannguffiginerini taakku kommuninut kingunerisassaat nalilersuiffigiuminaakkajuppoq. Tamanna pingaartumik avatangiisunut tunngassuteqartunut atuuppoq.
Aammattaaq inatsisissatut siunnersuutinik assersuutissaqarpoq paasissutissat amigaataanerat pissutigalugu imaluunniit ukiut arlallit qaangiunnerisigut inatsisip sunniutaasa tamakkiisumik malunniunnissaat pissutigalugu aningaasatigut kingunerisassai tamakkiisumik naatsorsuiffigineqarsinnaasanngitsunik. Taamatulli pisoqartillugu aningaasat nalimmassaataagallartussat isumaqatigiissutigineqartarput kingusinnerusukkut paasissutissat imaluunniit inatsisikkut paasisimalikkat katersorneqareeraangaata iluarsiissuteqarfigineqartussat. Matumani assersuutigineqarsinnaapput annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit inatsit, ineqarnermut akiliutit iluarsaanneqarnerat aamma utoqqalineq pissutigalugu pisortanit soraarnerussutisianik tigusartagaqalernissamut ukiussarititaasut qaffaavigineqarnerat. Suliassaqarfinni allani ukiunut arlalinnut aningaasat nalimmassaataagallartussat pillugit aalajangersimasumik isumaqatigiissuteqartoqartarpoq. Tassani assersuutigineqarsinnaavoq Atuarfitsialammut atatillugu isumaqatigiissutigineqarsimammat tunngaviusumik atuarfimmi tiimit amerlinerisa kingunerisaannik 2003-mi kommuninut nalimmassaatigineqassasut 2.823.000 kr.-it.
Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip assersuutit marluk taasai eqqarsaatigalugit nalunaarutigisinnaavara ataatsimoortumik tapiissutit akit akissarsiallu qaffakkiartornerannut naleqqiullugu ukiumoortumik akinut akissarsianullu iluarsiissutinik iluarsiivigineqartartut. Naatsorsueriaatsit assigiinngitsut piffissap ingerlanerani atorneqartarsimapput, matumanittaarli pitsaanerulersitsisoqarsimavoq. 2001-imiit piffissaq ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi atuutilersumik akinut iluarsiissutip naatsorsorneqarnissaanut periusissaq aalajangersimasoq isumaqatigiissutigineqarpoq, 2003-miillu piffissaq ataatsimoortumik tapiissuteqarfiusumi atuutilersumik akissarsianut iluarsiissutip naatsorsorneqarnissaanut periusissaq aalajangersimasoq isumaqatigiissutigineqarluni. Taamaaliornikkut ukiuni qaangiuttuni akit akissarsiallu qaffariaataannut kommunit nalimmassaavigineqarnissaat qularnaarneqarpoq.
Siusinaartumik pisortanit soraarnerussutisiat aningaasalersorneqarnerisa allanngortinneqarnera eqqarsaatigalugu ilumoorpoq 2002-mi januaarip aallaqqaataaniit atuutilersumik siusinaartumik soraarnerussutisianut kommunit 50 %-imik akileeqataasalermata siusinnerusukkut 10 %-it akileeqataassutaasaraluartut. Erseqqissarneqassaarli inuit 2002-mi januaarip aallaqqaataa sioqqullugu siusinaartumik soraarnerussutisiaqareersut soraarnerussutisiaasa 90 %-ii suli Namminersornerullutik Oqartussanit aningaasalersorneqarmata. Allangortitsinermut atatillugu ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissuteqarnermi kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit qaffaavigineqarput, tamatuma kinguneraa piffissaq qaninneq ungasinnerlu eqqarsaatigalugit ataatsimut isigalugu kommunit tamakkiisumik nalimmassaavigineqarnerat. Siusinaartumik soraarnerussutisiallit nutaat amerlassusii paasissutissat kommunineersut tunuliaqutaralugit ukiut tamaasa Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit naatsorsorneqartarput. 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutissat pillugit isumaqatigiissummi allanngortitsinermut nalimmassaatitut ataatsimoortumik tapiissutit 4 mio. kr.-inik qaffanneqarput. Siusinaartumik pisortanit soroaarnerussutisiat allanngortinneqarnerisa peqatigisaanik akiliutaaqqaartunut taarsiisarnissamik aaqqissuussineq atorneqalerpoq, taassuma kingunerisaanik piginnaanngorsaaqqinnermut aningaasartuutit 50 %-ii namminersornerullutik oqartussat akilertalerpaat, aningaasartuutit taakku siusinnerusukkut kommuninit 100 %-imik akilerneqartaraluarput. Tamatumuuna ataatsimut isigalugu kommunit allanngortitsineq tamarmiusoq aningaasatigut pissarsissutigaat.
Taamaattumik maleruagassani atuuttuni aalajangersarneqareerpoq inatsisini allannguinertigut kommunit amerlanerusunik aningaasartuuteqalersinneqarneri nalimmassaavigineqartassasut. Aammattaaq inatsisini allannguinerit kommuninut amerlanerusunik isertitaqartalernermik kinguneqartussat aamma ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersaavigineqarneranni ilaatinneqartariaqarput, soorlu assersuutigalugu 2002-mi januaarimiit ingerlatseqatigiiffiit akileraaruteqartarnerisa allanngortitsivigineqarnera.
Taamaattorli suulluunniit pitsaanerulersinneqarsinnaapput, taamaattumik missingersuusiortarneq pillugu isumaqatigiissut KANUKOKA-p aamma Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup iluarsaallugu aallartereerpaat. Naatsorsuutigineqarpoq isumaqatigiissut nutaaq 2004-mut ataatsimoortumik tapiissutissat isumaqatigiissutigineqarnerannut peqatigitillugu isumaqatigiissutigineqarsinnaassasoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissamut qilanaarpunga.