Samling
Torsdag den 6. marts 2003 FM03/64
Forslag til forespørgselsdebat om etablering af et lukket fængsel i Grønland
Forespørgselsdebat
Fra Demokraternes side har vi følgende kommentarer til nærværende forespørgselsdebat:
Indledningsvis vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved din sammenligning af de grønlandske personer, der er indsat i et dansk fængsel, og så de danskere, der er fængslet i lande, hvor menneskerettighederne stort set er ikke-eksisterende. Mange af de danskere, der sidder i fængsel i ovennævnte lande, er ofte blevet udsat for en rettergang, der ligger langt fra de normer, som vi kender til. Derudover er der i de lande slet ikke overensstemmelse mellem forbrydelsen og straffens størrelse. Endvidere er deres fængsler umenneskelige at opholde sig i. Det er derfor Danmark gør en indsats for at få hjemtaget deres fanger i udenlandske fængsler, og ikke så meget på grund af, at de har svært ved at blive integreret i fængslet, fordi de oplever nogle sproglige og kulturelle barrierer i forhold til deres medfangere og fængselspersonalet.
Når grønlændere blive sendt til Danmark, er det sket med udgangspunkt i nogle klare regler, som bliver overholdt. Jeg nævner det bare, så nærværende debat ikke kommer til at handle om, at Danmark er ligeglad med det grønlandske retsvæsen, og kun er interesseret i deres egne medborgere. Men at debatten kommer til at dreje sig om det væsentligste: De grønlandske indsatte i Danmark.
Når det er sagt, er det korrekt, at forslagsstilleren peger på en væsentlig problemstilling, at det ikke er særligt humant at blive fængslet langt væk fra sit eget land og sine nærmeste pårørende. Hvis der er en mulighed for at ændre på det, bør det som udgangspunkt undersøges.
Inden jeg fortsætter, vil jeg gerne bede forslagsstilleren om at præcisere,
1) om det lukket fængsel skal etableres af den danske stat, eller
2) om retsvæsenet først skal hjemtages, inden det lukket fængsel skal etableres.
Baggrunden for mit spørgsmål er, at det står lidt uklart hvilken af de to muligheder, du ønsker. Men jeg vil tage udgangspunkt i den nuværende situation, hvilket vil sige punkt 1, selvom koalitionsregeringen i deres regeringsgrundlag ønsker at hjemtage retsvæsenet til Grønland.
Som udgangspunkt er Demokraterne på linie med Landsstyret, når I udtrykker tilfredshed med Retsvæsenskommissionen ønske om at stille forslag om etablering af et lukket fængsel i Grønland. Men vi er også bekymret for, om vi har det rette personalet til at passe på de stærkt-kriminelle og farlige personer. Der er jo en grund til, at de sidder i et lukket fængsel i Danmark. I Landsstyreformandens svarnotat står der angivet, hvilke nye faggrupper, der skal tilknyttes det lukket fængsel. Det er psykologer, psykiatere, socialpædagoger m.v. Når man tænker på, hvor svært Grønland i forvejen har med at tiltrække netop disse faggrupper, kan jeg godt blive betænkeligt ved, hvad der vil ske med de indsatte, hvis vi ikke har mulighed for at tiltrække disse.
Jeg vil gerne bede Landsstyreformanden om at kommentere denne problemstilling.
Endvidere fremkommer forslagsstilleren med et ønske om, at varigheden af et detentionsophold på en politistation skal reduceres. Den nuværende praksis hvor indsatte åbenbart sidder i flere dage, strider imod den gældende lovgivning. Det er kritisabelt, at gældende lovgivning ikke bliver overholdt. Det bør rettes.
Ydermere vil jeg i den sammenhæng gerne fremhæve et andet kritisabelt forhold: Forholdene i detentionerne. Mange af vores detentioner efterlever efter sigende ikke gældende regler, hvad angår eksempelvis rummets størrelse og lysforhold. Det kunne være interessant at få oplysninger om problemets omfang. Hvis problemet reelt er til stede, bør det tages op overfor Danmark.
Jeg vil gerne bede Landsstyreformanden om at kommentere denne problemstilling.
Det var Demokraternes bemærkninger til nærværende forespørgselsdebat.
Af Astrid Fleischer Rex
Demokraterne
Sisamanngorneq 6.marts 2003 FM03/64
Paarnaarussiviup matoqqasup pilersinneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut
Demokraatit tungaanninngaanniit imaattumik apeqquteqaammut oqaaseqaateqassaagut:
Aallarniutigalugu apeqquserusuppara kalaallinut qallunaat-nunaanni parnaarussanut qallunaanullu nunani inuit oqartussaaffiinik soqanngingajattuni parnaarussanut assersuutigisat. Qallunaarpassuimmi nunani taaneqartuni parnaarussaasut eqqartuunneqartarmata uagut eqqartuussisarnitsinnut naleqqiullugit najoqqutalunnerujussuarnik. Saniatigullu nunani taakkunani pillaasarnerit pinerlussimanernut naapertuuttuusarnatik, parnaarussiviillu inuuffigiuminaatsuusarlutik.
Taamaattuminguna Danmarkip pillakkat nunani allaniittut angerlartinniartarai, parnaarussiviup iluani oqaatsitigut inuusaatsikkullu allaanerunertik pillugu pillangaqatiminnut sulisunullu akuliunnissaminnut ajornartorsiornerat pivallaanngikkaluarlugu.
Kalaallit Danmarkimukartinneqartarput malittarisassat aallaavigalugit, taakkulu atuutsinneqartarput.
Taanna taavara oqaluuserisaq ima nipeqaleqqunagu, Danmarkip kalaallit nunaanni eqqartuussisarneq soqutiginngikkaa innuttaannanilu soqutigigai.
Oqaluuserisarli pineqartuinnut tunngaqqullugu tassa: Kalaallit Danmarkimi isertitsivinniittut.
Taama oqareerlunga siunnersuuteqartoq taperserusuppara oqarmat, peqqarneeqimmat nunagisaq ilaquttallu ungaseqalugit parnaarussaasarneq.
Taassuma allanngortinneqarsinnaanera aallaavigalugu misissortariaqarsoraara.
Ingerlaqqinnginnanni siunnersuuteqartumut erseqqissaqquara,
1) Isertitsiviit matoqqasut qallunaat naalagaaffianniit pilersinneqassanersut, imaluunniit
2) eqqartuussiveqarneq nunatsinniilerpat aatsaat, isertitsiviit matoqqasut sananeqassanersut.
Uanga paasiuminaatsikkakku arlaat illit piumasarinerit. Kisianni maannakkut pissutsit uanga aallaaviginiarpakka, nalunngikkaluarlugu naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissumminni eqqartuussiveqarnerup nunatsinnit tiguneqarnissaa ttunngavigigaat.
Aallaavittut Naalakkersuisut Demokraatiniit malilluarsinnaavagut oqarmata, isertitsivimmik matoqqasumik nunatsinni pilersitsinissamik Eqqartuussiveqarnermi Ataatsimiititaliarsuup siunnersuutigerusullugu kissaataa iluarinartimmassuk. Kisiannili tassani ernumagalutigu sulisussaqarniarnikkut tulluuttunik peqarnersugut, sakkortuumik pinerluuteqarsimasut inuillu navianartorujussuit paarinissaannut
Tassa tarnip pisusaanik nappaataanillu ilisimasallit, inulerisut allarpassuillu, taakkorpiaammatami
nunatsinni sulisussatut amingaatigiuakkagut, toqqissisimanartinngilarpummi isertitsivimmiittut qanoq pineqarnissaat sulisussanik tulluuttunik peqanngikkutta.
Naalakkersuisut siulittaasuat qinnuigerusuppara ajornartorsiut taanna oqaaseqarfigeqqullugu.
Siunnersuuteqartup aamma uparuarpaa politeeqarfinni ullut arlerlugit parnaarusimaneqartarneq
sivikillineqassasoq inatsisinut unioqqutitsinerummat. Taamaattoqarsimappat pissusissamisuunngittoqarpoq, pinngitsooratami inatsisit tassani atuuttut eqqortumik atuutsittussaassagatsigit.
Tassunga erseqqissarlungu ilannguterusuppara isornartoqartillugu una:
Parnaarussivinni pissutsit atugassarititaasut. Parnaarussivippassuit oqaatigineqartartut malillugit malittarisassanik atuuttunik maleruaanngillat, taaginnarsinnaavagut, init isertitsisarfiup mikissusaat
qaamanikinnerilu. Paaserusunnaraluarpoq ajornartorsiutit taasakka qanoq annertutiginersut, annertussusaallu paasineqarpat Qallunaat nunaannut saqqummiunneqartariaqaraluarlutik.
Naalakkersuisut siulittaasuat qinnuigerusuppara ajornartorsiut taanna nassuiaateqarfigeqqullugu.
Tassalu Demokraatit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuummut oqaatigerusutaat.
Astrid Fleischer Rex Demokraatit