Samling
Vedr.: Forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administrationtc "Vedr.\: Forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration"
(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotattc "Svarnotat"
(Landsstyreformanden)
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, har stillet forslag til en forespørgselsdebat om modernisering og tilpasning af Hjemmestyrets administration.
Spørgsmålene er relevante og berører os alle, hvad enten vi er politikere, offentlig ansatte eller borgere. Dette tema er desuden med jævne mellemrum genstand for drøftelse i medierne og blandt politikere.
Jeg vil derfor med udgangspunkt i de konkrete spørgsmål søge at afdække de stillede spørgsmål.
Hvad forstår vi ved grønlandisering i forhold til modernisering af Hjemmestyreadministrationen og den kommunale administration ?
Landsstyret mener at der er mange vinkler på begrebet grønlandisering, og vel lige så mange svarmuligheder, som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup også selv er inde på.
Grønland har siden indførelsen af Hjemmestyreordningen i 1979 arbejdet for tilpasning af administrationens arbejdsform til grønlandske forhold. Det er ingen hemmelighed at hjemtagelse af ansvarsområder i tidens løb har afstedkommet en tung arv i form af direkte eller indirekte overtagelse af den medfølgende arbejdsgang.
Forenkling af administrative arbejdsgange handler ikke bare om en proces der igangsættes, men også i høj grad om omstillingsparathed.
Forskellige administrative områder har i tidens løb selvstændigt arbejdet med forenkling af egne arbejdsgange. Disse initiativer har ikke nødvendigvis været kendt af andre end dem der konkret har arbejdet med bestræbelserne for at skabe forenkling. Tiltag som disse har derfor ikke altid virket synlige for omgivelserne.
Landsstyret er bekendt med at De grønlandske kommuner i tidens løb også har arbejdet for at rationalisere eller modernisere deres administrationer, og at nogle kommuner har indgået fælleskommunale aftaler hvor eksempelvis mindre kommuner henter faglig ekspertise fra større kommuner, i stedet for selv at opbygge en administration til varetagelse af bestemte opgaver.
Opkvalificering gennem uddannelse af den fastboende arbejdskraft er en ufravigelig målsætning som Landsstyret arbejder målrettet med. Og det er da også Landsstyrets holdning, at det er det vi gør gennem målrettede uddannelsesindsatser.
Men vi må også samtidig erkende at antallet af personer der gennemfører en uddannelse indtil dato ikke har kunnet erstatte alle faglige grene af tilkaldt arbejdskraft. Grønland har i dag kun på ganske få fagområder næsten fjernet behovet for tilkaldt arbejdskraft, mens Grønland omvendt ved andre fag, og især specialiserede fag, endnu i mange år fremover bliver nødt til at tilkalde arbejdskraft udefra.
Grønlands Hjemmestyre har som arbejdsplads flere tilbud til sine ansatte, lige fra obligatoriske til personlig udviklende kurser til lederkurser. Dette kursus og efteruddannelsesprogram er tilvejebragt med det formål at fasthold og opkvalificere medarbejdere i centraladministrationen.
Der er i dag omkring 125 AC-fuldmægtige i Centraladministrationen og ud af dem er der omkring 20 som enten er grønlændere eller som er personer vokset op i Grønland
Grønlands Hjemmestyre har desuden igangsat en dialog med studerende i Grønland (KIK) samt de studerende i Danmark (DKIK) for i højere grad at give de studerende informationer om Grønlands Hjemmestyre som mulig kommende arbejdsplads. Det er hensigten, at der igennem information og dialog, skabes øget interesse for et job i Grønlands Hjemmestyre efter endt uddannelse.
Endelig kan nævnes at SUKAQ i fremtiden vil kortlægge udvalgte dele af centraladministrationens kompetence med henblik på at kunne foreslå en mere rationel anvendelse af de kvalifikationer som nuværende medarbejderne er i besiddelse af, og ikke mindst hvilke kompetencer organisationen har behov for, for at kunne varetage de opgaver den er underlagt. Ved denne kortlægning af kompetencer søges også afdækket om løn- og stillingsstrukturer eventuelt medvirker til at fastlåse og vanskeliggøre flytning af opgaver fra en faggruppe til en anden faggruppe.
Som nævnt tidligere har begrebet grønlandisering mange facetter og Landsstyret mener det er vanskelligt at komme med ét og kun ét entydigt svar der dækker over hele begrebet.
Grønlands Hjemmestyres centraladministration har ved opstarten af organisationsudviklings-projektet erkendt et behov for modernisering af administrationens arbejdsgange, og målsætningen for dette initiativ indgår i det næste spørgsmål som Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup stiller.
Hvad er de konkrete mål/delmål for implementering og hvordan sikres det, at målene implementeres i praksis ?
Landsstyret vedtog ved igangsættelsen af organisationsudviklingsprojektet i 2000, at udvikle en administration der i sin helhed:
Er mere effektiv i sin opgaveløsning,
Er mere rationel i sin opbygning af arbejdsgange,
Er kvalitetsmæssig optimeret,
Og i højere grad tager udgangspunkt i grønlandske forhold.
SUKAQ¿s gennemgang af de fire direktorater har givet anledning til en lang række af anbefalinger, der går i retning af forenkling, rationalisering og effektivisering indenfor en række områder, hvor følgende problemstillinger har været gennemgående:
Ressourcekrævende arbejdsgange
Komplicerede budgetprocedurer
Mangelfuld dokumentation
Digitalisering af visse opgaver som følge af utidssvarende ressourcekrævende edb-systemer
Forslag til regelforenkling generelt og i forhold til kommuner og borgere
Kompetenceudvikling
Koordineret indsats på indkøbsområdet
Anbefalingerne retter sig mod alt lige fra simple tiltag, der på kort sigt kan implementeres og til anbefalinger der kræver implementering over et længere tids perspektiv, ligesom nogle anbefalinger retter sig konkret mod den måde det gennemgåede direktorat har valgt at organisere sig på.
Det er hér vigtigt at fremhæve at medarbejdere i de berørte direktorater direkte har været inddraget både i forbindelse med gennemgangen af deres organisation og arbejdsgange, men at medarbejderne også har medvirket til udarbejdelse af forslag til anbefalinger.
Direktørkollegiet er den instans, som godkender SUKAQ¿s anbefalinger. Og er tilsvarende den instans som har til opgave at sikre implementering af godkendte anbefalinger.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup påpeger at der er meget lidt synlighed omkring implementering af SUKAQ¿s forslag til forenklinger i centraladministrationen. Dette er rigtigt, idet det har vist sig at være overordentligt vanskeligt for nogle af de involverede direktorater at gennemføre de foreslåede tiltag. Årsagerne hertil er mange, men primært handler det om at organisationen fortsat befinder sig i en situation, hvor selv små forslag til forbedring af arbejdsgange kan forekomme uoverskuelig i den hektiske hverdag.
Det er Landsstyrets vurdering at en organisation på størrelse med Grønlands Hjemmestyres centraladministration bør være beredt på konstant udvikling af sine arbejdsgange og rutiner. Det må også erkendes, at de enkelte forvaltningsenheder kun i et ganske lille omfang har overskud af kapacitet til selv at gennemføre analyser af forenklingsmuligheder i egen organisation, hvorfor en enhed som SUKAQ, der kan gennemgå en forvaltning uden afbrydelse af de daglige opgaver, synes at være en anvendelig løsningsmulighed i et udviklingsperspektiv.
Landsstyret har ved ansættelsen af den administrerende direktør valgt at opprioritere organisationsudviklingsprojektet, og der er derfor taget initiativ til at få udarbejdet et katalog over SUKAQ¿s anbefalinger som bliver præsenteret for Landsstyrets i april i forbindelse med strategifastsættelse for FFL04.
Det er hensigten at dette materiale også skal bidrage til at danne grundlag for prioriteringer af anbefalinger der rækker ind i såvel det finanspolitiske som det politiske og administrative niveau.
Hvad skal tidsperspektivet være for moderniseringen ?
Ved etableringen af Projektsekretariatet SUKAQ var intensionen at dette skulle forløbe over en periode på 3 år. Men som nævnt ovenfor er det Landsstyrets vurdering at en organisation på størrelse med Grønlands Hjemmestyres centraladministration har behov for et sekretariat for organisationsudvikling.
Landsstyret er naturligvis interesseret i få synlige resultater på såvel kort som på langt sigt, men det er også et faktum at en organisation og dets arbejdsgange konstant er under udvikling, hvorfor man ikke kan sige at udviklingen er gennemført på et bestemt tidspunkt. Landsstyret ønsker derfor at dette bliver en vedvarende på lige fod med andre opgaver som centralforvaltningen også er ansvarlig for. Samtidig ønsker Landsstyret også at bidrage til at få prioriteret nogle af de anbefalinger som der allerede nu foreligger, så der for centraladministrationen ikke hersker tvivl om at implementering af anbefalinger også har Landsstyrets opbakning.
Hvordan sikres ressourcerne til at gennemføre målsætningerne ?
I forbindelse med etableringen af organisationsudviklingsprojektet i 2000 anlagde man dengang den synsvinkel at dette kunne gennemføres med en driftsbevilling på 2 mio. kr. pr. år frem til maj 2003, og der blev samtidig i finansloven udarbejdet mål for rationaliseringsgevinst ved indførelse af organisationsudviklingsprojektet. Det har dog siden vist sig vanskeligt at udmønte rationaliseringsgevinsten for administrationen direkte i finansloven, da implementeringen af de anbefalingerne som SUKAQ har udarbejdet endnu ikke er tilendebragt.
Landsstyret vil i forbindelse med strategifastsættelse for FFL04 tage stilling til en prioritering af SUKAQ¿s anbefalinger, og vil på denne måde søge at bidrage til at nogle af SUKAQ¿s anbefalinger bliver synlige i organisationen, og også helst at de direkte kan aflæses i finansloven.
Med disse ord ser jeg frem til debatten i Landstinget.
28. marts 2003 UPA 2003/76
Namminersornerullutik Oqartussat allaffissornikkut ingerlatsinerata nutaanngorsarnissaa naleqqussarnissaalu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsinerata nutaanngorsarnissaa naleqqussarnissaalu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuuteqarpoq.
Apeqqutit pissutsinut atukkatsinnut attuumassuteqarput tamatsinnillu attuillutik, naalakkersuinermik suliaqartuugutta, pisortani suliffeqartuugutta innuttaagaluaruttaluunniit. Tamakkununnga tun-ngasut aammattaaq akuttunngitsunik tusagassiorfinni naalakkersuinermillu suliaqartut akornanni oqaluuserineqartarput.
Taamaammat apeqqutit aalajangersimasut aallaavigalugit apeqqutigineqartut qulaajaaviginiarfigini-assavakka.
Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu allaffissornikkut ingerlatsinermi nutaanngo-rsaanissamut tunngatillugu kalaalinngorsaaneq qanoq paasissavarput?
Naalakkersuisut isumaqarput oqariartaaseq kalaalinngorsaaneq amerlasoorpassuarnik sammiveqartoq taamatullu aamma taamatut amerlatigisunik akineqarsinnaassalluni, tamannami aamma Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narupip oqaatigereermagu.
Nunatsinni namminersornerunermik aaqqissuussinerup 1979-imi eqqunneqarneraniilli allaffissornikkut aqutsinermi suleriaatsit nunatsinni pissutsinut naleqqussarneqarnerat sulissutigineqalerpoq. Isertorneqassanngilaq akisussaaffeqarfinnik tigooraaneq ukiut ingerlaneranni toqqaannartumik toqqaannanngikkaluamillu suleriaatsinik tigooraasoqarneratigut oqimaatsunik kingornussaqarfigi-simagatsigu.
Allaffissornermi suleriaatsinik pisariillisaassagaanni ingerlaatsinik aallartitsisoqaannarsinnaanngilaq kisiannili aammattaaq annertuumik allanngortitererusussuseqartoqartariaqarluni.
Allaffissornikkut suliassaqarfiit assigiinngitsut ukiut ingerlaneranni nammineq suleriaatsiminnik pisariillisaaniartarsimapput. Iliuuserineqartartut tamakku pisariillisaaniarnermik ilungersuuteqarlutik suliaqartartut saniatigut allanit tamatigut ilisimaneqartanngillat. Taamaammat aamma suliniutigineqartartut tamakku tamatigut allanut takussaasarsimanngillat.
Naalakkersuisunit ilisimaneqarpoq nunatsinni kommunit ukiut ingerlaneranni allaffeqarfimminni pisariillisaaniarlutik nutarteriniarlutillu aammattaaq sulissuteqartarsimammata kommunillu ilaat ataatsimoorussassaminnik isumaqatigiissuteqartarsimammata soorlu assersuutigalugu kommunit mikinerusut kommuninit anginerusunit immikkut sulianik ilisimasalinnik ikiortissarsiortarlutik suliassat aalajangersimasut suliarineqarnissaannut nammineerlutik allaffissornikkut annertusaanngikkaluarlutik.
Sulisunik nunaqavissunik ilinniartitsinikkut piginnaanngorsaaneq Naalakkersuisut saneqqutas-saanngitsumik siunnerfigalugu sulissutigittuinnarpaat. Taamaammallumiuna Naalakkersuisuni isuma-qartugut siunnerfilinnik ilinniartitsisoqarnissaanik suliniuteqarnitsigut taamaaliorluta.
Kisiannili aammattaaq tamatumunnga peqatigitillugu nassuerutigisariaqarparput ullumikkumut inuit ilinniagaqarnerminnik naammassinnittartut sulisartut tikisitat assigiinngitsunik suliallit taarsersin-naanngikkallarmatigit. Maani nunatsinni ullumikkut aalajangersimasumik suliassaqarfinni ikittuinnarni sulisartunik tikisitanik pisariaqartitsineq pisariaarutingajavissimavoq paarlattuanik suliani allani pingaar-tumik immikkut ilisimasaqarfigisariaqartuni suli ukiorpanni sulisunik nunanit allaneersunik tikisitsisariaqar-tarallassalluta.
Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfittut sulisuminnut arlalissuarnik neqerooruteqarput, pinngitsoornagit ilinniagassaniit inuttut ineriartornissamut pikkorissartitsinernut pisortatullu pikko-rissartitsinernut. Taamatut pikkorissartitsisoqartarpoq ilinniartitseqqittoqartarlunilu qitiusumik allaffissor-nikkut aqutsisoqarfimmi sulisut sulisoriinnarneqarnissaat pikkorissiartornissaallu siunertaralugit.
Ullumikkut Qitiusumik allaffissornikkut aqutsisoqarfimmi ilinniagartuut 125-t missaanniipput taakkunannga 20-t missaat kalaaliullutik imaluunniit nunatsinni peroriartorsimasuullutik.
Taamatuttaaq Namminersornerullutik Oqartussat nunatsinni ilinniagaqartut (KIK) taamatullu Danmarkimi ilinniagaqartut (DKIK) oqaloqatigisalerpaat ilinniagaqartut suli annertunerusumik paasissutissiniarlugit Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfigilersinnaagaat. Siunertaavoq paasissutissiisarnikkut oqalo-qatigiittarnikkullu ilinniartut naammassigaangata Namminersornerullutik Oqartussani suliffeqalernis-saannut soqutiginninnerulersinneqarsinnaanissaat.
Kiisalu oqaatigisinnaavara SUKAp siunissami qitiusumik allaffissornikkut aqutsisoqarfiup ilai immikkut toqqarneqartut paasiniaaviginiarmagit maannakkut sulisuusut piginnaasaasa pitsaanerusumik atorneqarnissaat minnerunngitsumillu suliakkiissutaasut suliarineqartarsinnaassappata piginnaasat suut aaqqissuussaanermi pisariaqartinneqarnersut siunnersuutigisinnaajumallugu. Piginnaasanik paasiniaanermi tassani aningaasarsiat atorfiillu qanoq ittuuneri aalajangersimasumik sulialinnit aalajangersimasumik sulialinnut allanut suliassanik nuussisinnaannginnermut pissutaaqataasinnaanersut paasiniarneqassaartaaq.
Oqareernittut oqaaseq kalaalinngorsaaneq amerlaqisunik paasineqarsinnaavoq Naalakkersuisunilu isumaqarpugut oqaatsip paasineqarnissaanut ataasiinnarmik ataasiinnarmillu paasineqarsinnaasumik akissuteqarnissaq ajornakusuussasoq.
Namminersornerullutik Oqartussani qitiusumik allaffissornikkut aqutsisoqarfiup aaqqissuussaaneq ineriartortinniarlugu suliassat aallartinneqarneranni allaffissornikkut aqutsisoqarfiup suleriaasiinik nutarterisoqartariaqartoq nassuerutigaa, taamatullu suliniuteqarnermi anguniagaqarneq Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narupip apeqqutaata tullianiippoq.
Atuuttunngortitsinissamut tigussaasumik anguniakkat suuppat. Anguniakkallu pissusiviusutigut atortussanngortinneqarnissaat qanoq ililluni qulakkeerneqassava?
2000-imi aaqqissuussaanerup ineriartortinneqarneranut suliniutip aallartinneqarnerani Naalakkersuisut isumaqatigiissutigaat allaffissornikkut aqutsisoqarfik ineriartortinneqassasoq tamarmiulluni:
Suliassanik naammassinnittarnermini naammassisaqarfiunerusoq,
Suleriaatsitigut sanarfisaanermini pisariinnerusoq,
Piginnaasaqarfinnut tunngatillugu pitsaanerpaaffissaaniititaq,
Annertunerusumik nunatsinni pissutsinik aallaaveqartoq.
SUKAp pisortaqarfinnik sisamanik misissuinera arlalippassuarnik kaammattuuteqarnissamut pissu-tissaqalersitsivoq makkuusinnaasunik suliassaqarfippaalussuarni makkuninnga ajornartorsiuteqarfiune-rusimasuni annikillisaaneq, pitsaanerusumik pilertornerusumillu periaaseqalernissamut aaqqissuussineq aamma naammassisaqarnarnerulersitsineq:
Suleriaatsit nukissartornartut
Missingersuusioriaatsit paasiuminaatsut
Amigaatilinnik uppernarsaasiisarneq
Ullutsinnut naleqqutinngitsumik nukissanik atuivallaarluni qarasaasialerisarnerup kingunerisaanik suliarineqartartut ilaannik digitaliseeriineq
Ataatsimut isigalugu aamma kommuninut innuttaasunullu tunngatillugu maleruagassat paasiuminarsarneqarnissaannut siunnersuut
Piginnaasanik ineriartortitsineq
Pisiortortarnermut tunngassuteqartuni ataqatigiissaakkamik suleriaaseqarnissaq
Kaammattuutit ajornanngitsunnguamik suliassaniit piffissap sivikitsup ingerlanerani piviusunngor-tinneqarsinnaasuniit kaammattuutinut piffissaq sivisunerusoq atorlugu piviusunngortinneqarsinnaasunut sammisitaapput soorluttaaq kaammattuutit ilaat pisortaqarfiup tamarmiulluni nammineq qanoq aaqqissuussisimaneranut tunngatitaasut.
Tassani pingaaruteqarpoq erseqqissassallugu pisortaqarfinni misissuiffigineqartuni sulisut aaqqissuus-saanernik suleriaatsinillu misissuinermut atatillugu toqqaannartumik peqataatinneqarmata, taamatullu aamma kaammattuutissanut siunnersuusiornermi peqataasimallutik.
Pisortaqatigiit tassaapput SUKAp kaammattuutaanik akuersissutiginnittartut. Taakkuullutillu kaammat-tuutit akuersissutigineqartut piviusunngortinneqarnissaannik qulakkeerinnittussat.
Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narupip tikkuarpaa SUKAp qitiusumik allaffissornikkut aqutsisoqarfimmi annikillisaanissamik siunnersuutaasa piviusunngortinneqarnissaat takussaarpianngitsoq. Tamanna ilumoorpoq tassami paasinarsimmat pisortaqarfiit peqataasut ilaannut suliarineqartussatut siunnersuutigineqartut naammassiniarnissaat assorujussuaq ajornartorsiutitaqartoq. Tamatumunnga pissutaasut amerlaqaat pingaartumillu pineqarlutik aaqqissuussaanermi pissutsit suli imaannerat suleriaatsinik pitsanngoriaatissanut siunnersuutit annikitsunnguugaluilluunniit ulluinnarni ulappunnersuarmi paasiuminaassinnaasarlutik.
Naalakkersuisut naliliipput aaqqissuussaaneq Namminersornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffis-sornikkut aqutsisoqarfiattut angissusilik suleriaatsiminik pikkoriffigisarilersimasaminillu ineriartortitsiuar-nissaminut piareersimasariaqartoq. Nassuerutigineqartariaqarportaaq pisortat ingerlatsivii ataasiak-kaat annikitsuinnarmik saniatigut nukissaqarmata nammineerlutik nammineq aaqqissuussaanerminnik pisariillisaanissanut periarfissanik nalilersuillutik misissuinissaminnut, taamaammallu immikkoortoq SUKAtut ittoq ulluinnarni suliassanik unitsitseqqaanngikkarluarluni pisortat ingerlatsiviannik misissui-sinnaasoq ineriartortitsinissaq isigalugu atorneqarsinnaasumik aaqqiissutaasinnaalluni.
Naalakkersuisut pisortaanermik atorfinitsitsinerminni aaqqissuussaanerup ineriartortinneqarneranut suliniummik pingaartitsinerulerniarput taamaammallu sulissutigineqalerpoq SUKAp kaammattuutaanut qinerlerfissialiortoqarnissaa 2004-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut suleriaasissat aalajangersarneqarnerannut atatillugu Naalakkersuisunut apriilimi saqqummiunneqartussamik.
Siunertaavoq atortussat tamakku aammattaaq kaammattuutit aningaasanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermik taamatullu naalakkersuinikkut allaffissornikkullu ingerlatsinernik attuisut pingaarnersiorlugit tulleriiaarneqarnissaannut tunngavilersuutinut ilaassasut.
Nutaanngorsaanermut piffissalersuineq qanoq issava?
Suliniummut allattoqarfik SUKAQ pilersinneqarmat eqqarsaataavoq taanna ukiuni pingasuni ingerlassasoq. Siulianili oqaatigeriikkattut Naalakkersuisut naliliipput aaqqissuussaaneq Namminer-sornerullutik Oqartussat qitiusumik allaffissornikkut aqutsisoqarfiattut angissusilik aaqqissuussaanerup ineriartortinneqarneranut allattoqarfeqartariaqartoq.
Soorunalimi Naalakkersuisut qanittukkut ungasinnerusumilu takussaasunik angusaqartoqarnissaa soqutigisaraat, kisiannili aammattaaq pissutsit imaapput aaqqissuussaaneq tassanilu suleriaatsit allanngoriartortuartuullutik taamaammallu oqartoqarsinnaanani ineriartortitsineq piffissami aalaja-ngersimasumi naammassineqartartoq. Taamaammat Naalakkersuisut kissaatigaat tamanna ingerlaa-vartunngortinneqassasoq suliassat allat qitiusumik ingerlatsiviup akisussaaffigisaattaaq assigalugit. Peqatigitillugu Naalakkersuisut kissaatigaattaaq kaammattuutit ilaasa maannakkut saqqumilereersut pingaarnersiorneqarnissaat taamaalilluni qitiusumik allaffissornikkut aqutsisoqarfimmut nalornina-runnaarlugu kaammattuutit piviusunngortinneqarnissaat aammattaaq Naalakkersuisunit tapersersor-neqartoq.
Anguniakkat piviusunngortinnissaannut atugassarititat qanoq qulakkeerneqassappat?
Aaqqissuussaanerup ineriartortinneqarneranut suliniutip 2000-imi pilersinneqarneranut atatillugu taamanikkut isiginnittaaseq imaappoq taanna ukiumut 2 mio. kr.-inik ingerlatsinermut tapiiffigisarlugu 2003-mi maajimi naammassineqarsinnaasoq, peqatigitillugulu aningaasanut inatsimmi aaqqissuussaanerup ineriartortinneqarneranut suliniutip atuutilersinneqarneratigut pisariillisaanikkut ajunngitsorsiassanut anguniakkat suliarineqarput. Kingusinnerusukkulli paasineqarpoq allaffissornikkut aqutsisoqarfimmut pisariillisaanikkut ajunngitsorsiassat toqqaannartumik aningaasanut inatsimmi pissarsiaralugit atorne-qalernissaat ajornakusuussasoq, tassami kaammattuutit SUKAp suliarisimasaasa sulissutigineqalernissaat suli naammassineqanngimmat.
Naalakkersuisut 2004-mut Aningaasanut inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarnerani periaasissat aalajangersarneqarnerannut atatillugu SUKAp kaammattuutaasa pingaarnersiorlugit tulleriaarneqarnerat isummerfiginiarpaat taamaalillutillu SUKAp kaammattuutaasa ilaasa aaqqissuussaanermi takussaasunngor-tinnissaat suleqataaffiginiarlugu aammattaaq ajornanngippat aningaasanut inatsimmi toqqaannartumik atuarneqarsinnaanngorlugit.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni oqallinnissamut piareersimavunga.