Samling
Atassut UPA 2003/81
Jensine Berthelsen 24.03.03
Forslag til forespørgselsdebat om genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Landstingsmedlem Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit´s, forslag til forespørgselsdebat, som berører samfundsstrukturen og er interessant, går på genfordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning, og til det har vi fra ATASSUT følgende bemærkninger:
Først gennem finanslovsforslaget for i år og dernæst gennem fremlæggelsen af den politisk økonomiske redegørelse anbefaler Landsstyret tiltag til ændring af samfundsstrukturen, idet det ikke alene er vigtigt at føre en forsvarlig økonomisk politik, men at vi også i vore bestræbelser for på alle områder at få og bane vejen for større selvbestemmelse, hele tiden må genvurdere de processer vi gennemgår og de veje vi har valgt, for at sikre fremtiden, og ligeså meget for at sikre de næste generationers videre drift af vort land. Foranlediget af nævnte grunde må vi være indstillet på at finde fælles fodslag.
Kulegravning af og udarbejdelse af reguleringer indenfor fordeling af byrde- og opgavefordelingen mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelsernes er en del af meget tunge områder. Vi finder det yderst vigtigt i ATASSUT, at Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne, og ikke mindst samtlige borgere i fællesskab bestræber sig på at finde fælles løsninger.
At Landsstyret til Landstinget vil fremsætte lovforslag på grundlag af de målsætninger der er nået i samarbejdet mellem KANUKOKA, KANUNUPE og Grønlands Hjemmestyre, og at man på sigt også vil arbejde for fremlæggelse af nødvendige lovreguleringer af eksisterende love, er vi i ATASSUT indstillet på at være med i og støtte. Der skal således heller ikke herske nogen tvivl om, at ATASSUT´s repræsentanter i byer og bygder ansvarsfuldt vil involvere sig og arbejde med.
Kuupik Kleist efterlyser realisering af tidligere debatter om, at den offentlige forvaltning bør ske på en mere fleksibel, billigere og i bedre tilpasset måde for samfundet, til det skal vi fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til de enkelte punkter:
Kuupik Kleist udtaler, at der fra alle sider er ønske om at medansvaret skal decentraliseres igen. Vi vil helst fra ATASSUT udtale, at vi ønsker at medansvaret skal forøges.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at demokrati af mange bliver betragtet som påtagelse af medansvar. Så sent som for nylig blev det af Ungdomslandstinget understreget, hvor vigtig det er at realisere tanken om demokrati, og vi er i ATASSUT fortrøstningsfulde ved at konstatere, at de unges målsætning er at tage medansvar i lovgivningsarbejdet.
At det bør synliggøres, hvem der har kompetence til hvilke arbejdsområder udtaler forslagsstilleren, og det er fuldstændig korrekt. Vi må nøje vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt omkring placering af kompetenceområderne.
Når vi i ATASSUT har sagt det, skal vi videre sige, at vi fastholder at vi ikke skal decentralisere bare for at decentralisere, eller centralisere bare for at centralisere.
De områder der kan decentraliseres skal decentraliseret, hvis det kan betale sig, og nødvendige centraliseringer må foretages. Det må med omhu undersøges, hvordan kompetence kan decentraliseres til gavn for alle.
Byggeri
Med hensyn til byggeri sker der det, at afventning af hinandens initiativer resulterer i at anlægsarbejdet ikke kan færdiggøres til planlagt tid. Men Kuupik Kleists forslag om, at anlægsmidlerne til kommunerne i sin helhed fremover bliver bevilget til kommunerne, kan vi umiddelbart ikke tilslutte os i ATASSUT.
I stedet for at man fortsætter med at fjerne eller overføre de midler der er sat af i budgetoverslagsårene, må anlægs- og renoveringsfonden stå for, at midlerne bliver brugt efter hensigten.
Vi mener i ATASSUT, at vi må arbejde for at give anlægs- og renoveringsfonden større kompetence. Dette kan blandt andet ske ved, at der bliver etableret et koordineringsudvalg besat af personer udpeget af kommunerne og Grønlands Hjemmestyre.
Fordi vi foretrækker denne løsning betyder det ikke at vi er for forsinkelserne. Der bliver hvert år overført midler til fonden, og midlerne er som regel øremærkede, og der vil jo altid være midler i fonden, og med udgangspunkt i størrelsen af midlerne i fonden er det sikker, at midlerne kan få en større positiv effekt for samfundet, hvis der bliver oprettet effektiv styring.
Skatteområdet
Med hensyn til skatteområdet forslår Kuupik Kleist, at skatteområdet bliver placeret i eet direktorat og at dette direktorat skal stå for fordeling af skattemidlerne til kommunerne. Samtidig foreslår Kuupik Kleist blandt andet, at der bliver indført samme skat over hele landet, som vist nok har til formål, at man derved kan afhjælpe kommuner med økonomiske vanskeligheder. Vi mener i ATASSUT, at dette ikke er vejen.
Det er korrekt, at den store administration indenfor skatteområdet kan reduceres til gavn for alle, men vi kan i ATASSUT ikke tilslutte os tanken om samme skattegrundlag i hele landet. Når vi taler om decentralisering kan vi jo ikke i samme åndedrag fratage andre kompetencer.
VI må ikke fratage kommunerne deres selvstændighed i styring af økonomi. Vi må til gengæld hjælpe de økonomisk svagere stillede kommuner, der på ansvarlig vis arbejder for at rette op på deres økonomi, ved at de bedre stillede at kommuner og Grønlands Hjemmestyre sammen finder de mest hensigtsmæssige foranstaltninger.
Det kan jo på ingen måde være vejen at straffe de kommuner, der ved eget initiativ konstruktivt har rettet op på deres økonomi ved at fratage dem kompentencer. Vi er i ATASSUT overbevidst om, at det må være muligt at, man med omhu kan finde afbalancerede metoder til gavn for alle.
Kompetenceforholdene for bygdebestyrelserne
Forslagsstillerens efterlysninger om mindstekrav for bygdebestyrelsernes ansvarsområder støtter vi i ATASSUT. Men da forholdene i vort vidtstrakte land kan variere meget, er vi dog i ATASSUT ikke indstillet på, og ser ingen grund til at amputere kommunerne muligheder for selv at tilpasse fordeling af kompetenceområder mellem kommune og bygder.
VI er i ATASSUT ikke i tvivl om, at kommuner til enhver tid er indstillet og arbejder for at opnå det bedste for deres bygder, og vi er heller ikke i tvivl om, at kommunerne og bygderne indbyrdes er i stand til at fordele kompetenceområder med henblik på fortsat udvikling og bedst mulig servicering af borgerne.
Når forslagsstilleren siger, at ansvar og pligt til bygdebestyrelser bør gøres mere ensartede, uden at lade kommunalbestyrelserne være afgørende, kan vi i ATASSUT derfor ikke tilslutte os dette.
Med disse enkeltvise bemærkninger til Kuupik Kleist´s forslag, skal vi med hensyn til Landsstyrets planer om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes koordinering af kompetenceområder for at undgå dobbeltadministration udtale, at ATASSUT tilslutter sig dette tiltag fuldt ud.
Til sidst skal vi fra Atassut udtale, at vi ser frem til Landsstyrets forestående fremlæggelse af forslag til regulering af byrdefordelingerne mellem kommuner og bygdebestyrelser og sidder klar til at arbejde med.
ATASSUT UPA 2003/81
Jensine Berthelsen 19.03.03
Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnilu Namminersornerullutik Oqartussat, Kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguasseqqinnissamik pisariinerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Inatsisartuni ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Kuupik Kleistip oqallisissiaa inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut kalluaallunilu soqutiginarluinnartoq, tassalu nunatsinni pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunet nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut ATASSUT-mit imatut oqaaseqarfigissavarput:
Ukioq mannamut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisissaattut siunnersuut aammalu kingusinnerusukkut nunatta aningaasaqarnera pillugu Naalakkersuisut saqqummiussinerminni Inatsisartunut oqariartuutigaat inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat allanngortinneqartariaqartoq, tassani aningaasatigut ilersorneqarsinnaasumik ingerlatsisoqarnissaa pineqaannarani aammali sutigut tamatigut inuiaqatigiittut annerusumik nammineernerulernissatsinnik ujartuinitsinni aqqutissiuussinitsinnilu aqqutit atukkavut nalilersoqqeriarlugit siunissarput, kingulissattalu nunatsinnik ingerlatitseqqinnissaat isumannaatsuutinniarlugu ataatsimoorussamik siunnerfigisinnaasatsinnik nassaarniaqatigiittariaqartugut.
Namminersornerullutik Oqartussat, kommunet nunaqarfiillu nammagassanik suliassanillu avitseqatigiittarnerannut tunngasut qulaajarneqarnissaat inuiaqatigiinnullu naleqqussarneqartariaqartortaasa naleqqussarneqarnissaat suliassanut imaannaanngitsunut ilaavoq.
ATASSUT-miillu pingaartipparput Namminersornerullutik Oqartussat kommunet aammalu nunaqarfinni aqutsisut, minnerunngitsumillu innuttaasut ataasiakkaat peqataalluinnarnerisigut suleqatigiinnikkut ataatsimoorluta aqqutissiuusissasugut.
KANUKOKA, KANUNUPE aammalu Namminersornerullutik Oqartussat suleqatigiinnerisigut siunniussat inatsisinngortariaqartut aammalumi siunniussanut tunngatilugu inatsisit allanngortariaqartut Inatsisartunut aalajangigassanngorlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik suleqataaffigalugulu tapersersussavarput. Qularutigineqassangilarlu kommuneni nunaqarfinnilu ATASSUT-ip sinniisai tunniusimallutik suleqataassasut.
Kuupik Kleistip siunnersuutimini pisortat pisariinnerusumik, akikinnerusumik inuiaqatigiinnullu naleqqunnerusumik aaqqissuussinissaannik anguniagaqarluni oqallittarnerit timitalersorneqarnissaannut tikkuagai ataasiakkaat ATASSUT-mit imatut isumaqarfigaavut:
Oqartussaaqataanerup siammaqqinneqarnissaa tamaginnit kissaataanerarlugu Kuupik Kleist oqarpoq, ATASSUT-milli oqarusunneruvugut oqartussaaqataanerup siammarsarneqarnissaa kissaatigalutigu.
Qularutigineqassanngilarmi oqartussaaqataaneq amerlasuunit akisussaaffittut isigalugu ingerlanneqarmat, issatsiaannarmi Inuusuttut Inatsisartui ataatsimiimmata oqartussaaqataanerup timitalerusunneqassusia naqissuserneqarpoq, assullu ATASSUT-mit isumalluarpugut inuusuttut inatsisiliornerup tungaatigut oqartussaaqataalerumaarnissaminnik siunertaqartut malunnarmat.
Aalajangigassanut sorlernut kikkut akisussaassanersut erseqqinnerusumik aalajangersaasoqartariaqarnerarlugu siunnersuuteqartoq oqarpoq. Tamanna ilumoorpoq, nalilersueqqittariaqarpugut suliassaqarfiit suut sumiikkunik pitsaanerunersoq.
Taamatulli oqareerluta ATASSUT-mit aalajangiusimavarput siammarteriniaannarluni siammarterisoqassangitsoq, eqiteriniaannarlunilu eqiterisoqassanngitsoq.
Siammarneqartariaqartut imminullu akilersinnaasumik siammarterneqarsinnaasut siammarterneqassapput, eqiterunneqartariaqartut eqiterunneqassapput, peqqisaarluinnarlunimi misissugassaavoq oqartussaaffiit suut sumiikkunik tamanut pitsaanerussanersoq.
Sanaartorneq
Sanaartornermut tunngatillugu ajornartorsiutaagajuttoq, tassalu utaqqeqattaattarnerup kingunerisaanik suliassat piffissarititaasut naapertorlugit naammassineqanngitsoortarnerat kommuneni sanaartugassanut aningaasaliissutissat tamakkiisumik kommunenut imaluunniit nunap immikkoortuinut tunniunneqartalernissaannik Kuupik Kleistip siunnersuutaa ATASSUT-mit aqqutissaasorinngilarput.
Aningaasaliussalli ukiunut missingersorfiusunut tulliuttunut illuartinneqareersut peeqattaarnagit piviusunngortinneqarnissaat sanaartornermut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmit isumagineqartariaqarput.
ATASSUT-mit aqqutissaasoraarput aningaasaateqarfiup nukittorsarneqarnissaa, tamannalu pisinnaavoq kommunenit Namminersornerullutillu Oqartussanit inuttalersukkamik ataqatigiissaarisuliinikkut.
Imaanngilaq tamanna aqqutissaasorigatsigu kinguaattoortarnerit akuersaaginnarigut. Naamik, ukiut tamaasa aningaasaateqarfik aningaasalersorneqartarpoq, taakkulu sumut atorneqarnissaat qilersorsimalluinnarpoq, allaqqunneqarsinnaanngitsumillu aningaasaateqarfik imaqartuassaaq, qanorlu aningaasaateqarfiup uninngasuutaasa isumagineqarnerat apeqqutaalluni qularutissaanngilaq inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut aningaasaateqarfik ullumikkumit pitsaanerusumik iluaqutaalersinnaasoq.
Akileraartarneq
Akileraartarneq pillugu Kuupik Kleist siunnersuuteqarpoq qitiusumit ingerlatsisoqartariaqartoq, taassumalu isumagissagaa akileraarutit kommunenut agguaateqqinneqartarnissaat, ilangullugulu Kuupik Kleistip siunnersuutigaa nunarput tamakkerlugu assigiimmik akileraartoqartassasoq, kommunet aningaasaqarnikkut ingerlatsinerminni artorsarnerusut innuttaasunik sullissinerminnik pitsanngoriartitsisinnaanissaat siunertaanerannguatsiarlugu. Tamanna ATASSUT-mit aqqutissaasorinngilarput.
Ilumoorpoq akileraartarnermut allaffissornerujussuaq annikillisarneqarsinnaavoq tamanut iluaqutaasumik. Tassanngaaniilli assigiimmik akileraaruteqalernissamut alloriarnissamik siunnersuuteqarneq ATASSUT-mit ilalersinnaanngilarput, illuatungaanimi oqartussaaffiit siammarneqarnissaannik oqaluutigaluta oqartussaaffinnik arsaartuiniassanngilagut.
Kommunet namminersortutut ingerlanerminni aningaasaqarnermikkut aqutsisinnaassusaannik arsaartussanngilagut, illuatungaanili kommunet aningaasaqarnikkut artorsarnerusut akisussaassusilimmik periarfissarsiorneranni kommunenit aningaasatigut inissisimalluarnerusunit Namminersornerullutillu Oqartussanit oqilisaaqataaneq annertusarneqartariaqarpoq.
Imaalissanngilarli kommunet aningaasatigut toqqammavissarsiullaqqinnermikkut ingerlalluartut pillartutut ilillugit arsaartorneqassasut. Naamik, peqqissaartumik oqimaaqatigiissaarisoqarneratigut tamanut naapertuuttumik ullumikkumit pitsaanerusumik nassaarniartoqarsinnaasoq ATASSUT-mit qularinngilarput.
Nunaqarfinni aqutsisut Kommunillu
Nunaqarfinni aqutsisut assigiissaarnerusumik minnerpaaffilimmillu oqartussaaffinnik tigumminnittariaqartut siunnersuuteqartoq ujartuimmat ATASSUT-mit ilalerparput. Taamaattorli nunatta isorartunerujussuata kingunerisaanik sumiiffimmiit sumiiffimmut pissutsit assigiinngisitaartarnerisa kingunerisaanik kommunet nunaqarfiillu kommunenut attuumasut akunnerminni naleqqussaasariaqartarnerat akimmisaassallugu ATASSUT-mit pissutissaqarsorinngilagut.
ATASSUT-mittaaq qularutigingilarput kommunet tamaviaarlutik nunaqarfittaminnut isumaginninniarluartuusut. Taamatuttaaq qularutiginngilarput kommunet nunaqarfiillu akunnerminni tamanut naapertuuttumik oqartussaassusermik akisussaassusermillu nassaarniaqatigiittarnermikkut innuttaasunik kiffartuussinerup pitsaassusaata qaffassarniartuarnissaa isumagisinnaagaat.
Taamaammat siunnersuuteqartup oqarnera ”Nunaqarfiit aqutsisuisa akisussaaffii pisussaaffiilu nunarput tamakkerlugu assigiissaartariaqarput kommunalbestyrelsit ataasiakkaat apeqqutaatinnagit” ATASSUT-mit ilalersinnaanngilarput.
Kuupik Kleistip oqallisissiamini siunnersuutai ataasiakkaat taamatut oqaaseqafigereerlugit Namminersornerullutik Oqartussat kommunellu kiffartuussinerisa ataqatigiinnerusunngortinniarneqarnissaannik, taamaaliornikkullu marloqiusamik kiffartuussisarnerit pinngitsoortinniarlugit Naalakkersuisut suliniuteqarnerat ATASSUT-mit tamakkiisumik taperserparput.
Naggataatigullu ATASSUT-mit oqaatigissavarput kommunet aaqqissuussaanerisa nutaamik ilusilersorneqarnissaanut suleriaasissamut pilersaarummik Naalakkersuisut saqqummiussinissaat qilanaarigatsigu suleqataanissatsinnullu piareersimagatta.