Samling
UPA 2003/81
20.marts 2003
Josef Motzfeldt
Forslag til forespørgelsesdebat om genfordeling af byrde- og opgavefordeling mellem Grønlands Hjemmestyre, kommunerne og bygdebestyrelserne med henblik på en mere fleksibel og billigere ordning.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist)
I betragtning af at de kommunale udgifter i årene 1998 – 2003 er steget med 105 mio. kr. , fra 390 – 495 mio. kr., ville det være af interesse at få belyst årsagerne til den voldsomme stigning. Stigningen er på 26 – 27 %. Dertil ville det være retfærdigt at konstatere, at en så stor stigning i driftsudgifterne er en gennemsnitlig beregning blandt de 18 kommuner. Ifølge KANUKOKA’s oplysninger skyldes så stor en stigning hovedsagelig Nuup Kommunea’s forøgelse af sine udgifter med op til 60 %.
Er dette mon et bevis på, at de enkelte kommuners gode økonomiske muligheder ved en tilfældighed er blevet en afgørende faktor i disse forhold ?
Derfor er landstingsmedlem Kuupik Kleist’s forslag et bevis på, at det er overordentligt nødvendigt med en reform af fordelingsproceduren.
Skyldes dette udelukkende de gunstige konjunkturforhold ? Eller hvor stor en betydning har Hjemmestyrets overdragelse af byrder gennem en landstingslov til kommunerne haft ved så en stor stigning? Ifølge Kommunernes Landsorganisations oplysninger skal alene huslejereguleringen udregnes på ny for tredje gang i år før marts måned i samtlige kommuner med administrative byrder til følge. Det er således, at de store byrder kommunerne belemres med bl.a. skyldes Hjemmestyrets ikke altid velovervejede beslutninger. Hjemmestyret forhandler hvert år med Kommunernes Landsorganisation om de kommunale bloktilskud. Dette har været kutymen i adskillige år.
Inuit Ataqatigiit mener, at det nu er tiden til en fastlæggelse af retningslinier på lang sigt med hensyn til de mål, der er sat til samfundsstrukturen, i forbindelse med hvilke ansvar kommunerne og Hjemmestyret skal varetage.
Som det også fremgår i Landsstyrets eget svarnotat til vort forslag, er det ikke vores forventning eller formål, at Landsstyret på nuværende tidspunkt fremlægger sine planer omkring de kommunale reformer.
Det er af større vigtighed, at landstingspartierne får mulighed for bl.a. at tydeliggøre deres mærkesager fra sidste valgkamp.
Det er af overordentlig betydning, at parterne er beredte ved ændringer af procedurerne omkring kompetence- og ansvarsfordelingerne mellem Hjemmestyret og kommunerne.
Såfremt de tiltag til forenklinger, billigere drift samt bedre servicering af forbrugerne, ikke er velforberedte, kan det have en modsat effekt end formålet, som forsøgsordningen sidste år med kommunernes overtagelse af bevillingskompetencen til handicapforsorgen har vist.
Ifølge det foreløbige regnskab for 2002, hvor bevillingerne til ordningen var på 68 mio. kr., har udgifterne beløbet sig til 92 mio. kr., en forøgelse på 36 % end forventet.
Ved sådan en overskridelse af udgifterne til sådan et godt formål, nemlig realisering af nærdemokratiet, kan man konstatere, at det hovedsagelig skyldes, at Direktoratet ikke har udarbejdet tilfredsstillende retningslinier til kommunerne for overtagelse af ansvaret, og ved en reform af byrde- og ansvarsfordeling bør man drage lære af dette.
Det er glædeligt at få oplyst fra Kommunernes Landsorganisation, at bestræbelserne for kommunernes indbyrdes større samarbejde samt centralisering af andre opgaver allerede er med i deres overvejelser.
KANUKOKA erkender, at kommunernes muligheder for at færdiggøre alle opgaverne på tilfredsstillende vis er begrænsede. Derfor har vi fra starten konstateret, at en projekt om centralisering i Skattedirektoratet af erhvervsvirksomhedsligning allerede er med i Kommunernes Landsforenings overvejelser. Landsforeningen regner med, at det alene ikke vil være en forenkling for kommunerne, men en årlig indtægtsforøgelse på op til 10 mio. kr.
Dette er formodentligt et bevis på fornuften i vor meninger om at centralisere hele skatteområdet.
Af andre vigtige ansvarsområder, som kan uddelegeres til regionerne – første omgang nabokommunerne imellem – kan eksempelvis være byggeri og anlæg samt erhvervsudvikling. Dette harmonerer med Inuit Ataqatigiit’s forslag i midten af 1990-erne om regional udvikling, som blev tiltrådt af Landstinget.
Deri ligger ventelig en større samarbejdsvilje kommunerne imellem, som sandsynligvis kan munde ud i ønske om kommunesammenlægninger. Dermed kan der banes vej for fælles planlægning nabo kommuner imellem.
Uddelegering af større ansvar til bygdebestyrelserne, som blev fastlagt allerede i midten af 1990-erne, og som føres ud i livet ude i kommunerne med store forskelle, harmonerer ikke med målet om uddelegering af ansvar og forpligtelser.
Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre Landsstyret i samarbejde med Foreningen for bygdestyrelserne til, at der med det første udarbejdes ensartede retningslinier for kommunerne med henblik på uddelegering af ansvar og forpligtelser.
Kontakter med de bygdebestyrelser som har fået større beføjelser, taler deres tydelige sprog om glæden og lettelsen over endelig at blive fri for de mange telefoniske og skriftlige henvendelser til kommunalbestyrelsen eller dennes forvaltninger, hvor de fleste normalt aldrig bliver besvaret. Glæden over endelig at blive fri for denne skyggeboksning bør haster det med at få ikraftsat også for alle de andre bygdebestyrelse.
Det burde være en selvfølge, at bygdebestyrelser i mange bygder får deres lovhjemlede beføjelser i lighed med andre folkevalgte. Følelsen af ingen beføjelser at have for anliggender vedr. den bygd og befolkning for hvilken, man er valgt til at forvalte, får mange til blot at opgive deres kamp for efter nærhedsprincippet at rette op på mange forhold, som alt for mange kommunalforvaltninger ingen forudsætninger eller meget begrænsede forudsætninger for at forstå. Herudover er denne sendrægtighed i alt for mange kommunalbestyrelser også en tilsidesættelse af loven om kommunal- og bygdebestyrelser.
Inuit Ataqatigiit fremfører med disse bemærkninger sine vurderinger med henblik på at føre Kuupik Kleist’s forslag ud i livet.
Rationaliseringen af administrationen bør fastholdes, derved kan pengene, der bliver sparet, benyttes til mange andre gode formål.
UPA 2003/81
20. marts ’03
Josef Motzfeldt
Pisortat ingerlatsineranni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu Aqutsisut akornanni agguaasseqqinnissamik pisariinnerusumillu akikinnerusumillu ingerlatsilernissamik anguniagaqarnissaq siunertaralugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinissamik siunnersuut.
(Landstingsmedlem Kuupik Kleist)
Ukiut 1998-imit 2003-mi kommunit aningaasartuutaasa 105 mio kr-nik amerleriarsimanerat, 390 – 495 mio kr, sunik patsiseqarluni taamannarujussuaq qaffariarsimanersoq paasiniassallugu soqutiginaateqarpoq. Qaffariaat 26-27 %. Matumani unneqqarissaarnerussaaq taama annertutigisumik ingerlatsinermut aningaasartuutit qaffariarnerat kommunit 18-iusut akornanni agguaqatigiissitsinerummat. KANUKOKA-mit paasitinneqarnerput najoqqutaralugu qaffariarnerup taama annertutigineranut Nuup Kommuniani 60 % angullugu aningaasartuutitigut annertusaasimaneq pissutaanerpaavoq. Tamanna kommunit ataasiakkaat aningaasaqarnikkut periarfissarissaarnerisa nalaatsornerinnakkut pissutsinut aalajangiisunngoriartornerannut takussutissaanerpa?
Taamaattumik tamakku Inatsisartuni ilaasortap Kuupik Kleistip Inuit Ataqatigiit sinnerlugit oqaluuserisassanngortitaata agguataarinerup nutarterneqarnissaata pisariaqarluinnalersimaneranut takussutissaapput.
Ukiut aningaasarsiornikkut siuariartorfiunerinnaat patsisaasimanerpa? Imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat susassaqarfigisimasaasa Inatsisartut inatsisiliornerisigut kommuninut nammatassanngortinneqarsimanerannit taama annertuseriarsimaneq qanoq sunnersimaneqartigaa? Kommunit kattuffiannit ilisimatinneqarnerput najoqqutaralugu ineqarnermut akiliutinik naleqqusaaniarnerinnaq ukioq manna marsiuliinnartoq pingajussaa kommunini tamani naatsorsorneqaqqittussanngorpoq, allaffissornikkut nukinnik annertuumik atuiffiusussaq. Imaappoq Namminersornerullutik Oqartussat tamatigut eqqarsaatigilluagaanngitsunik aalajangersaasarnerat kommuninut annertuumik pisarissersuisarnerat pisooqataanngitsuunngilaq. Ukiut tamaasa Namminersornerullutik Oqartussat kommunit kattuffiannik kommuninut aningaasaliissutissat pillugit isumaqatiginninniartarput. Tamanna ukiorpanngortuni ileqqutut atorneqarpoq.
Inuit Ataqatigiit periarfissanngorsoraat Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu periuserineqartussatut anguniakkanut, susassaqarfiit suut kommuninit suullu Namminersornerullutik Oqartussanit isumagineqassanersut ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aalajangersaavigineqarnissaannut.
Oqaluuserisassanngortitsinitsinni naalakkersuisut namminneq akissuteqaamminni oqarnerattut, ilimaginagulu angunianngilarput ullumikkorpiaq kommunini iluarsartuusseqqinnissamut pilersaarumminnik saqqummiinissaat.
Pingaarneruvoq Inatsisartuni partit, ilaatigut qineqqusaarnermi kingullermi isummamittut nittarsaassimasaminnik ersarissaanissaasa periarfissinnissaat.
Pisussaaffinnik akisussaaffinnillu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni periutsinik allannguinissani illuatungeriit piareersimanissaat pingaarutilerujussuuvoq.
Pisariillisaanertummi, akikinnerusumik ingerlatsilernissamik atuisunullu pitsaanerusumik kiffartuussilernissamik suliniutit piareersarluagaanngikkunik siunnerfimmut akerliusumik kinguneqarsinnaanerannut innarluutillit isumagineqarnerannut oqartussaaffiup kommuninit isumagineqalernissaanut ukioq kingulleq misiliisimaneq takussutissaavoq.
Ukioq 2002-mut naatsorsuutaagallartut naapertorlugit aaqqissuussineq 68 mio kr-nik akeqartussatut aningaasaliiffigisaq 92 mio kr-nik aningaasartuutaasimavoq, tassa ilimagisamit 24 mio kr-nik imaluunniit 36 %-nik akisunerulerluni.
Taama siunertap kusanartup, tassalu qanimut oqartussaanerup timitaliiviginiarnerani, ilimagisamit aningaasartuutaanerusimaneranut akisussaaffiup tunniunneqarnerani kommuninut naammattunik naalakkersuisoqarfimmit najoqqutassiorsimannginneq pissutaanerpaasimassasoq paasinarpoq, pisussaaffinnik akisussaaffinnillu aaqqissuusseqqinnissami ilinniutaalluinnartariaqartoq.
Kommunit kattuffiata kommunit akornanni suleqatigiinnerup annertusarnissaanut kommuninilu suliarineqartut ilaasa Namminersornerullutik Oqartussat immikkoortortaqarfiinit isumagineqarsinnaanerinik isumaliuteqareerneranik kattuffimmit ilisimatinneqarnerput nuannaajallannarlunilu qujanaqaaq.
Suliassanut tamavinnut kommunit naammaginartumik naammassinnissinnaanerat killeqarmat KANUKOKA-mit nassuerutigineqarpoq. Taamaattumik aallaqqaammut suliffeqarfiit inuussutissarsiutinik ingerlataqartut akileraarutissaasigut suliarineqartartup qitiusumit, Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit, isumagineqalersinnaanera kattuffiup isummersorfigereeraa paasivarput. Kommuninut pisariillisaataaginnarani aningaasatigut isertitassatigut 10 mio kr angullugit ukiumut tamatuma isertitsissutaanerulernissaa kattuffimmit naatsorsuutigineqarpoq.
Tassuuna uppernarsineqarsorinarpoq, Inuit Ataqatigiit akileraartarnerup tamarmiusumik qitiusumit ingerlanneqalernissaannik isumaqarnitta isumatusaarneruneranut.
Pingaarutillit allat soorlu sanaartornermut inuussutissarsiutitigullu ingerlatsinermut tunngasut nunap immikkoortuini aallaqqaammut kommunit qanitariit ataatsimoorlutik akisussaafiginnilersinnaaneranniippoq. Tamanna nunap immikkoortuini ineriartortitsinissamik Inuit Ataqatigiit 1990-ikkut qiteqqukkiartulerneranni Inatsisartuni akuerineqartumik siunnersuuteqarfigereerparput.
Imaappoq kommunit suleqatigiinnerulernissaannut kingorna kommunit kattukkusunnerulernerannik kinguneqarsinnaasoq ilaatigut tassaniissorinarpoq. Imminnut qanitariit pilersaarusioqatigiittalernissaannik aqqutissiuussinermi.
Nunaqarfinni aqutsisut pisinnaatitaaffiisa annertunerulernissaannik 1990-ikkut qiteqqunnerannili Inatsisartuni aaliangiivigineqareersup assigiinngitsorujussuarmik kommunini ingerlanneqarnera pisussaaffinnik akisussaaffinnillu siammaaniarluni siunertamut eqquutsitsinerunngilaq.
Taamaattumik nunaqarfinni aqutsisut peqatigiiffiat peqatigalugu tamatuma assigiimmik kommuninut najoqqutassiuussivigineqarnissaa naalakkersuisut naammassiniagassaannut siullernut ilaasariaqartoq Inuit Ataqatigiit kaammattuutigaat.
Nunaqarfimmi aqutsisut annertunerusunik akisussaaffeqalersimasut oqaloqatigalugit unnersiutigisagaat, sunannguarluunniit piniaraanni illoqarfimmi kommunip allaffianut oqaloqateqartaraluarnerpassuit allagaqaateqartarnerpassuugaluillu, amerlanertigut akineqaratik nukillaarsaataaginnartut atuutsinneqarunnaarnerat, nunaqarfippassuarnutn allanut atuutsinneqalertariaqartoq nukinginnarpoq.
Aqutsisut nunaqarfinni amerlanerpaani suli qinikkatut allatulli oqartussaaffeqarusunnerat piaartumik timitaliivigineqartariaqarpoq, nunaqarfigisamut aqutsisuuffigisamut oqartussaaffeqanngitsutut misigisimanerup, sulerusukkaluarnermut nukillaarsaataanera aalajangersarneqareersunut naapertuutsinngitsup suli atuutsinneqarnera tamaanga killeqartariaqarpoq, pingaartumik qanimut oqartussaaqataanermut akerliunerinnaaluunniit eqqarsaatigalugu.
Taama Kuupik Kleistip siunnersuutaata piviusunngortiteriffiginissaanut Inuit Ataqatigiit isumaliutaat saqqummiuppavut.
Allaffissorneq annikillilertariaqartoq aalajangiusimaneqaratriaqarpoq aningaasat tamatumuuna sipaarneqarsinnaasut naammattumik allanut atorfissaqartinneqarput.