Samling

Svarnotat

28. februar 2003             FM 2003/82

Forslag til forespørgselsdebat om de fremtidige regler og visioner for pensionsordninger i Grønland.

(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Finanser)

Landsstyret deler landstingsmedlem Jørgen Wæwer Johansens principielle be­tragt­ninger om, at der kun bør gives fradrag for indbetalinger til grønlandske pensions- og livs­for­sik­rings­selskaber samt grønlandske pensionskasser, og at alle udbetalinger fra disse bør be­skattes i Grønland, så­fremt de har opnået grønlandsk skattebegunstigelse.

Da Landstinget på efterårssamlingen 2000 for at styrke pensionsopsparingen vedtog, at den ind­be­­­talte præmie til en rateforsikring i pensionsøjemed skulle kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, blev det stillet som en betingelse,­­­­ at de omhandlede rateforsikringer i pensionsøjemed skulle tegnes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der havde hjemsted i Grønland. Dette var muligt, fordi PFA Soraarneq, Forsikringsaktieselskab, var blevet stiftet med virkning fra 1. juli 2000.

For rateforsikringer gælder således allerede det princip, at der kun er fradrag for præmier ind­be­talt til et grønlandsk livs- og pensionsforsikringsselskab.

­­­­­­­­­­

At der ikke gælder det samme for pensionsordninger med løbende udbetalinger og for tje­ne­ste­mands­­­pensioner er historisk betinget.

Fra skattens indførelse i Grønland og frem til stiftelsen af SISA og PFA Soraarneq eksisterede der ikke pensionskasser eller livs- og pensionsforsikringsselskaber i Grønland. Dette var bag­grun­­den for, at man bestemte, at der kun skulle være fradragsret for præmieindbetalinger til dan­ske pensionskasser og livs- og pensionsforsikringsselskaber. I 1979 indgik landsstyret en dob­belt­beskatningsaftale med Danmark om, at pensionsudbetalinger fra danske pensionskasser og livs- og forsikringsselskaber til personer i Grønland, alene kunne beskattes i Grønland, mens Dan­mark

­omvendt kunne beskatte pensionsudbetalingerne til personer i Danmark, uanset at disse per­soner

havde fratrukket deres pensionsindbetalinger i deres grønlandske indkomst.

En ændring af de skattemæssige regler for fradrag og beskatning pensionsbidrag, som foreslået af for­slagsstilleren, er ikke anbefalelsesværdig, før tjenestemandspensionerne er hjemtaget, og de ind­gå­e­de overenskomster på arbejdsmarkedet er ændret vedrørende pensionsindbetalinger.

I dag er det sådan at Hjemmestyret og kommunerne afdækker pensionsforpligtelserne over for tje­nestemænd ved at indbetale et månedligt beløb til Finansministeriet, som så udbetaler de løbende tjenestemandspensioner, når de bliver aktuelle.

For mange grupper af overenskomstansatte gælder, at Hjemmestyret og kommunerne er overens­komst­mæs­sig forpligtet til at indbetale pensionsbeløbene til danske pensionskasser.

Såfremt tjenestemandspensionerne ikke er hjemtaget, vil det foreslåede principskifte medføre, at Danmark også vil kunne beskatte de tjenestemandspensioner, som udbetales til personer bosat i Grønland.

Såfremt overenskomsterne ikke ændres, vil det for de overenskomstansatte medføre, at de ikke vil kunne fratrække de indbetalte pensionsbeløb, og tillige må tåle en beskatning af de udbetalte pen­sions­beløb, når de bliver aktuelle.

Endelig vil det foreslåede principskifte medføre, at en væsentlig del af det årlige “kom­pen­sa­tions­be­løb” fra Danmark på ca. 20 mio. kr. vil bortfalde, fordi det ydes netop på grund af pen­sions­ord­nin­ger tegnet i Danmark.

Èt er således principielle betragtninger. Èt andet er praktisk virkelighed.

Som tilkendegivet indledningsvis deler Landsstyret landstingsmedlemmets principielle be­tragt­nin­­ger. Landsstyret følger således nøje udviklingen på området med henblik på relevante tiltag, når de bagvedliggende begrundelser er tilstede. Adgangen til afgiftsfrit at hjemtage danske pen­sions­ordninger, senest ved ændring af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale i juni 2002, er et sådant tiltag. Men et totalt principskifte vil for indeværende få ganske alvorlige negative øko­no­mis­ke og arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser. På det “rigtige” tidspunkt agter Landsstyret således at nå det prin­cipielle mål, som tilkendegivet af landstingsmedlemmet.

  

Akissuteqaat

28. februar 2003             UPA 2003/82

Soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu Kalaallit Nunaanni aaqqissuussinernut tun­ngatillugu siunissami maleruagassaajumaartussat takorluukkallu pillugit  apeqquteqaam­mik oqaluuserinninnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)

Akissuteqaat

(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)

Soraarnerussutisiaqarnissamut inuunermullu sillimmasiisarfinnut Kalaallit Nunaanniittunut kiisa­lu soraarnerussutisiaqartitsinermi aningaasaateqarfinnut Kalaallit Nunaanniittunut akiliutaasar­tut kisimik ilanngaatigitinneqarsinnaasariaqarnerannik, aammalu Kalaallit Nunaanni akileraarutiti­gut oqilisaassiffigisaasimappata aningaasat taakkunannga tunniunneqartut tamarmik Kalaallit Nu­naanni akileraaruserneqartari­aqarnerannik Inatsisartunut ilaasortap Jørgen Wæver Johansenip tun­ngaviusumik isumai Naalak­kersuisut isumaqatigaat.

Soraarnerussutisiaqalernissaq siunertaralugu naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naaffe­rartumik tunniunneqartussanut akilersuutit akilerneqarsimasut aningaasarsiat akileraaruteqaataa­sussat naatsorsorneqarneranni ilan­ngaatigineqarsinnaanissaat Inatsisartut, soraarnerussutisiaqar­nissaq siunertaralugu ileqqaarnerup annertusarneqarnissaanik siunertaqarlutik, 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni aalajangiiffigimmassuk piumasaqaatigineqarpoq, soraarnerussutisiaqalernis­saq siunertaralugu naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkat naafferartumik tunniunneqartussat taakku inuunermut imaluunniit soraarnerussutisiaqarnissamut sillimmasii­sarfimmi Kalaallit Nu­naanni angerlarsimaffeqartumi pilersinneqarsimasuunissaat. Tamanna periarfis­saasimavoq, aktie­selskabi sillimmasiisarfik  PFA Soraarneq 1. juli 2000 aallarnerfigalu­gu pilersinneqarnikuummat.

Tassa imaappoq inuunermut soraarnerussutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfimmut Ka­laallit Nu­naanniittumut akilersuutit akilerneqarsimasut kisimik ilanngaatigineqarsinnaanerat pillugu periu­seq taanna naafferartumik akilersuilluni ileqqaakkanut naafferartumik tunniunneqartussanut atuu­tereerpoq.

Periutsip taassuma soraarnerussutisiaqarnissaq siunertaralugu aaqqissuussinernut ingerlaavartu­mik tunniussiviusartunut aamma tjenestemandit soraarnerussutisiaannut  atuutinnginnera qangali pissusiusunik tunngaveqarpoq.

Soraarnerussutisiaqartitsinermi aningaasaateqarfiit imaluunniit inuunermut soraarnerussutisia­qar­nissamullu sillimmasiisarfiit, akileraarutip Kalaallit Nunaanni atuutilersinneqarneraniit SISA-p aamma PFA Soraarnerup pilersinneqar­nissaat tikillugu Kalaallit Nunaanni pigineqanngillat. Ta­manna danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinut aamma inuunermut soraar­nerus­sutisiaqarnissamullu sillimmasiisarfiinut akilersuutit akilerneqarsimasut kisimik ilanngaa­ti­gineqar­sinnaanissaannik aalajangernermut tunngaviusimavoq. Soraarnerussutisiat danskit so­raar­nerussutisiaqartitsinermut aningaasaateqarfiinit aamma inuunermut soraarnerussutisiaqar­nissa­mullu sillimmasiisarfiinit inunnut Kalaallit Nunaanniittunut tunniunneqartartut Kalaallit Nu­naan­ni taamaallaat akileraaruserneqarsinnaanissaat, akerlianillu Danmarkip soraarnerussutisianik inun­nut Danmarkimiittunut tunniunneqartunik, inuit taakku soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutitik Kalaallit Nunaanni aningaasarsiaminnit ilanngaatigisimagaluarpatigilluunniit, akileraaru­siisin­naa­nera pillugit imaqartumik Naalakkersuisut, marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu 1979-imi Danmarkimik isumaqatigiissuteqarput.

Tjenestemandit soraarnerussutisiaat nunatsinnut nuunneqartinnagit, aammalu sulisartut kattuffii­nik isumaqatigiissutaareersut soraarne­russutisiaqarnissamut akiliutit pillugit allannguivigineqar­tinnagit soraarnerussutisiaqarnissamut akilersuutit ilanngaatigineqarsinnaanerannik akileraaruser­neqarsin­naanerannillu akileraartarnikkut maleruagassanik, siunnersuuteqartup siunnersuutaatuulli allanngor­titsinissaq ilalernartuunngilaq.

Maannakkut periuseq imaappoq Namminersornerullu­tik Oqartussat kommunillu tjenestemandit soraarnerussutisiaannut pisussaaffitik qaammammoortumik Finansministeriamut akiliuteqartar­nermikkut isumagisarlugit, piffissarlu ingerlaavartumik tunniussiffissaq nalleraangat taassuma atorfillit soraarnerussutisiaat tunniuttarlugit.

Isumaqatigiissutit naapertorlugit atorfinitsitaasimasunut assigiinngitsunut amerlasuunut tunngatil­lugu imaappoq, soraarnerussutisiaqarnissamut akiliutit danskit soraarnerussutisiaqartitsinermut ani­ngaasaateqarfiinut akilerneqarnissaat isumaqatigiissutit naapertorlugit Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninillu pisus­saaffigineqarluni.

Tjenestemandit soraarnerussutisiaat nunatsinnut nuunneqarsimanngippata periutsimik allan­ngu­i­nissap siunnersuutigineqartup kingunerissavaa, tjenestemandit soraarnerussutisiaasa inunnut Ka­laallit Nunaanni najugaqartunut tunniunneqartut aammattaaq Danmarkimit akileraaru­serne­qar­sin­naanissaat.

Isumaqatigiissutit allanngortinneqanngippata tamatuma isumaqatigiissutit naapertorlugit ator­fi­nit­sitaasimasunut kingunerissavaa, soraarnerussutisiaqarnissamut akilersuutinut akilersimasaminnik ilanngaateqarsinnaannginnissaat, aammattaarlu piffissaq soraarnerussutisiaasa tunniun­neqar­fis­saat nallerpat tunniunne­qartut akileraarusiiffigineqarnerannik eqqorneqarnissaat.

Kiisalu aamma periutsimik allannguinissap siunnersuutigineqartup kingunerissavaa, soraarnerus­sutisiaqarnissamut aaqqis­suussinerit Danmarkimi pilersinneqarsimasut taakkorpiaat pillugit Dan­markip ukiumoortumik “taartitut tunniuttagaasa” 20 mio. kr.-nit missaanniittut ilarpassuisa peer­neqartussan­ngornissaat.

Tassa imaappoq tunngaviusumik isummersortoqarsinnaavoq, pissutsilli piviusut allarluinnaapput.

Inatsisartunut ilaasortap tunngaviusumik isumai aallaqqaasiinermi oqaatigineqareersutuut Naalak­kersuisunit isumaqatigineqarput. Taamaammat soraarnerussutisianut tunngasut ineriartornerat Naalakkersuisut malinnaaffigilluinnarniarpaat, tunngavilersuutit eqqartorneqartut isumannaarne­qariarpata suliniuteqavinnissaq siunertaralugu. Soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussinerit Danmarkimi pilersinneqarsimasut, danskit-kalaallillu marloriaammik akileraannginnissaq siu­ner­taralugu isumaqatigiissutaata kingullermik 2002-mi juunip qaammataani allanngortinneqar­ne­ra­ti­gut akit­suummik akiliinertaqanngitsumik nunatsinnut nuunneqarsinnaalernerat suliniutaa­voq taa­maat­toq. Periutsimilli maannangaaq allanngortitsilluinnarnissaq aningaasarsiornermut aammalu sulisoqarneq pillugu anguniagaasunut ajorluinnartunik kinguneqassaaq. Piffissaq “eqqortoq” nal­leriarpat Inatsisartunut ilaasortap tunngaviusumik anguniagassatut oqaatigisaata anguneqarnissaa Naa­­lakkersuisut taamaalillutik sulissutigiumavaat.