Samling
20120913 09:27:12
FM 2003/ 84 3. april 2003 Kuupik Kleist
Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan
Debatten om samfundsstrukturen og en stadig fornyelse af de fælles mål er et af de centrale elementer i udviklingen af Inuit Ataqatigiit's politik. Vi hilser derfor forslagsstillerens ønske om en debat af den strukturpolitiske handlingsplan af 2000, velkommen - emnet ligger da også fint i forlængelse af en række andre sager vi har drøftet på denne samling.
Vi har således tidligere drøftet et forslag om en revurdering af ansvars- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne og mulighederne for en mere effektiv og billigere drift af den offentlige administration - ligesom vi har diskuteret bygge- og anlægsområdet samt spørgsmålet om lokal, regional eller central udvikling af landet.
Det eneste ærgerlige ved disse debatter har været, at Landstinget ikke er nået til enighed om konkrete anbefalinger - men vi har diskuteret meget - det er der i sig selv ikke noget i vejen med, men det ville i sandhed have været "sjovere" om vi også havde opnået konkrete resultater ved disse debatter.
Vi er enige med forslagsstilleren i at det er godt at have visioner og at man har planer for, hvordan disse visioner implementeres. Men når det er sagt, så må man tage det næste og vigtigste skridt, som er at beslutte, hvem der har ansvaret for at udføre planerne og hvad skal der ske hvornår. Det er desværre kendetegnende for grønlandsk politik, at især det sidste og væsentlige skridt ikke bliver taget. Det er den direkte årsag til at gode visioner og planer tit ikke føres ud i virkeligheden.
Netop disse år stiller os overfor krav om at tage væsentlige skridt. Som Landsstyreformand sagde i går, så venter samfundet faktisk på at vi tager os sammen og realiserer de politiske mål.
Jeg skal her komme ind på nogle få konkrete eksempler:
- vi ønsker alle at vi udvikler en højere grad af økonomisk selvforsyning og det er uomtvisteligt at ønsket om større politisk frihed også medfører behov for større økonomisk selvstændighed. Mere effektiv udnyttelse af resurserne og ikke mindst en større selvforsyningsgrad af madvarer ligger lige for - i mange år har lovprist vore fisk, kødresurserne, landdyrene og fuglene - vi har kun lovord tilovers for hvor sunde disse madvarer er, hvor godt de smager og hvor meget der er af dem. På trods af alt det, har vi aldrig haft så stor en import af madvarer. Vi udvikler os i modsat retning af de erklærede mål - og vi må spørge, hvad er de strukturelle problemer - hvorfor nærmer vi os ikke målet?
- med få års mellemrum bliver der varslet snarlige prisreduktioner i trafikken. Men alle priser bliver ved med at stige. Og selv da et flyselskab med hjemsted i Grønland fik et faktisk monopol, da faldt priserne ikke - de steg igen. Vi har fået udarbejdet et hav af rapporter der alle havde til hensigt af afdække mere fleksible og billigere måder at drive trafikken på - men hvad har vi brugt dem til? Vi omtaler Air Greenland som et grønlandsk selskab, men i virkeligheden ejer vi kun 37,5% af selskabet mens de resterende 67,5% ejes af staten og SAS - er det det der er problemet eller ligger hunden begravet et helt andet sted?
- Vi holder mange taler om demokratisering og decentralisering af magten. Vi tror også på at processen mod selvstændighed kun kan gå via demokratiet og i solidaritet med hinanden. Alligevel oplever flertallet af magten bliver mere og mere centraliseret og centralstyringen bliver stærkere og stærkere. Har vi for svag en vilje til forandring eller er vi bare for svage til at føre vore ønsker ud i livet? Har vi lovgivet os selv ind i en blindgyde?
- Der er ingen fornuftige argumenter imod ønsket om mere lige levevilkår for befolkningen. Tilstanden i dag viser at der er meget lidt bevægelse i de meget ulige vilkår vi lever under. Alene under dette forårs samling har vi konstateret at forslag om yderligere omfordeling af samfundets rigdomme ikke nyder fremme hos flertallet i Landstinget, til gengæld er der opbakning til småjusteringer til fordel for små grupper, uden sikkerhed for at der er disse grupper der har størst behov. Spørgsmålet om omfordeling er i høj grad knyttet til organiseringen af vores samfund - vi ved at de bedst stillede har de bedste muligheder - det kræver megen omtanke, hvis ikke vi skal risikere at forrykke den skæve balance yderligere.
- Vi har et stort uddannelsesmæssigt efterslæb, vi har ikke tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft, alt for mange afbryder deres uddannelse i utide og vi har stor mangel på grønlandsk-sproget personale. Uddannelsessystemet er ikke i tilstrækkelig grad tilpasset udvikling fra fanger- og fiskersamfund til industrisamfund og videre til servicesamfundet. Nye tider, nye strukturer medfører også nye opgaver og krav om nye uddannelser - de krav må vi tilpasse os.
- Sådan forholder det sig også m.h.t. opførelsen af et stort vandkraftværk, hvor der skabt forventninger om billigere elforsyning. Her ca. 10 år efter er der ikke sket væsentlige ændringer i elpriserne og der er endda "visioner" om at enssprissystemet på elpriserne afskaffes og differentieres alt efter bosted - det vil nok ikke være et meget forkert gæt at priserne (de fleste steder) herefter vil stige.
Det grundliggende strukturelle problem og den største barriere, hvad angår den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling, hænger nøje sammen med den enstrengede erhvervsstruktur, hvor alt bygges op omkring fiskerierhvervet. Det stiller uafviselige krav om der banes vej for en mere varieret erhvervsstruktur.
Set under et synes det som, at samfundsstrukturen er stivnet i en form, som nærmest er blevet uforanderlig - ændringer kræver stor og stærk politisk vilje.
Med disse få eksempler skal jeg meddele at Inuit Ataqatigiit fortsat deltager i strukturdebatten. Det bliver selvfølgelig meget interessant at høre, hvilke visioner forslagsstilleren selv har, hvilke anbefalinger han vil give og ikke mindst, hvordan han forestiller sig sine visioner blive realiseret.
UPA 2003/84
3. april 2003
Kuupik Kleist
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tunngasut ataatsimoorussamillu siunnerfiit nutarterneqartuarnissaat Inuit Ataqatigiit naalakkersuinikkut isummersornerminni toqqammaviisa pingaarnerit ilagaat. Taamaattumik siunnersuuteqartup kingullermik ukioq 2000-imi taamatut saqqummiunneqartup oqaluuserineqarnissaanik piumasaqarnera qujarupparput aammami Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinneranni oqaluuserisanut allanut arlalinnut tamanna naleqquppoq.
Siusinnerusukkut Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu agguataarinerup pisariinerusumillu ingerlatsinissamut tunngasut oqaluuseraagut aamma taamatut matumunnga attuumassuteqartut pisortat ingerlatseriaasiannut, sanaartornerup aaqqissuuteqqinneqarnissanut nunarpullu ataatsimut isigalugu ineriartortitseqqinnissamut tunngasut oqaluuserineqareerput.
Taamaallaat ajuusaarnarpoq oqaluuserisat tamakku ataatsimiinnermi matumani annerusumik angusaqarfiunngimmata tassami Inatsisartut ataatsimoorlutik iliuusissatut inassuteqaatigisassaannik oqaluuserisat inernilerneqanngillat - kisianni oqalliserujussuartarpugut - tamanna immini ajoriinnagassaanngikkaluarluni nuannernerpaajussagaluarpoq oqallinnerit aamma naammassisaqarfiusartuuppata.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput allassimammat siunissamut takorluukkanik tunngaveqarluni aammalu takorluukkat qanoq piviusunngortinnissaannik pilersaaruteqarluni periuseqartoqartariaqartoq. Taamatulli oqareerluni taava pingaaruteqarnerpaaq tikittariaqarpoq tassaasoq kia imaluunniit kikkut piviusunngortitassat akisussaaffigissavaat sunalu qaqugukkut suliarineqassava. Nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsinermi pingaartumik kingulleq mininneqaqqajaasartoq ilisarnaataalersarpoq takorluukkat pilersaarutillu pitsaasut piviusunngortinneqanngitsoornerannut pissutaasartoq pingaarnerpaaq.
Ukiut makku alloriaqqinnisatsinnik annertuumik piumasaqarput Naalakkersuisut siulittaasuata ippassaq oqarneratuut inuiaqatigiinnit utaqqineqarpugut iliuuseqarnissaq tullinnguuppoq.
Assersuutinik ataasiakkaannguanik taasaqalaassaanga:
- Aningaasarsiornikkut immitsinnut pilersornitta annertusarnissaa tamatta kissaatigaarput tamannalu Naalakkersuinikkut kiffaanngissuseqalerniaraanni saneqqunneqarsinnaanngilaq. Atuilluarnerunikkut minnerunngitsumillu nerisassanik immitsinnut pilersornerusinnaanerput qanittuaraavoq - ukiuni qassinngulersuni neqaatitta, aalisangaatitta, nersutaatitta timmiaatittalu mamarnersui peqqinnarnersui amerlanersuilu eqqartorpavut. Taamakkaluartoq ukiuni kingullerni aatsaat taama annertutigisumik avataaniit nerisassanik eqqussuivugut. Kissaatigisavut akimorlugit ingerlatsivugut - aperisariaqarpugullu aaqqissuussinikkut suunuku ajoqutaasut - sooruna siunertarput qanilliartunngikkipput?
- Angallanikkut akit apparsarnissaat ukiualunnguit allortarlugit ilimasaarutigineqartarpoq. Akilli tamarmik qaffakkaluttuinnarput. Timmisartuussisartut nunatsinni angerlarsimaffillit kisermaasileraluarmataluunniit akit appariaratik killormut suli qaffariaqqipput. Nalunaarusiarpassuit tamarmik pisariinnerusumik akikinnersumillu ingerlatsilernissamut periarfissanik qulaajaanissamik siunertallit naammassineqareerput - sumulli atorneqarpat? Air Greenland nunatsinni pigisutut oqaatiginiartagarput 37,5%-iinnarmik piginneqataaffigaarput sinneri 62,5%-it Naalagaaffimmit SAS-imillu pigineqarput - tamannaana ajoqutaasoq, imaluunniit allarluinnarnik ajornartorsiuteqarpugut?
- Kikkut tamat oqartussaaqataanerisa timitalerneqarnissaa pissaanerullu siammartinneqarnissaa oqalugiaatigisaqaarput. Aamma upperaarput inuiaat namminersuleriartortut aqqutissatuarigaat oqartussaaqatigiinneq nammaqatigiinnerlu - amerlanerilli misigisimasaat tassaavoq pissanerup eqiterukkiartuinnarnera qitiusumiillu aqutsinerup sakkortusiartuinnarnera. Tamatumani naalakkersuinikkut allannguinissamut piumassuserput sakkukippallaarnerpoq imaluunniit imaannerluni kissatigisatta piviusunngortinnissaannut nukilaappallaartugut? Inatsisiliarisimasagut immitsinnut siunertatsinnullu naalleraataaginnarnerpat ?
- Innuttaasut naligiinnerusunik atugaqalernissaannik siunertaq qanorluunniit isumaqaraluaraanni akerlilersorneqarsinnaanngilaq. Ullumikkulli pissutsit takutippaat atukkatsivut naligiinngissuserput annerusumik allanngoriartunngitsoq. Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinnerinnaanni paasisinnaalereerparput inuiaqatigiinni pisuussutinik agguaaseqqinnissamik siunnersuutit Inatsisartuni amerlanerusunit timitalimmik tapersersorneqanngitsut illuatungaanili aaqqiissutissamerngit inunnut ikittuinnarnut ilaatigut immaqa pisariaqartitsivinngittunut sunniuttussat ornigineqarnerusut. Akornatsinni agguaaseqqittarnikkut periutsivut inuiaqatigiit aqqissuussaanerannut attuumalluinnarput - peqareersut periarfissarissaarnerunerat tamatta nalunngilarput - siunissamilu suli naligiinnginnerusumik atugaqalersitsisinnaanerput mianerisassat annertuut ilagaat.
- Ilinniartitaanikkut sorpassuartigut kinguaattoqqavugut, naammattunik ilinniarsimasunik sulisussaqanngilagut, ilinniartut maanaannaq taamaatittartut amerlavallaaqaat kalaallisullu oqaasilinnik amigaateqaqaagut. Ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq piniartuunermiit aalisartuunermut, suliffissuaqarnermiillu inuiaqatigiinnut nutartikkanut ikaarsaarsimanitsinnut malinnaatsinneqarnerat naammassimanngilaq. Piffiit nutaat, pissutsit nutaat aamma suliassanik nutaanik ilinniagassanillu nutaanik nassataqarput tamakkualu naleqqussarfigisariaqarpagut.
- Aamma taamatut ippoq erngup nukinganik nukissiorfissualiornerup kingorna innaallagiamik akikinnerusumik pilersorneqalersinnanermut neriuleraluarneq. Ukiut qulit qaangiunneranni akit nikeriarsimanngillat allaallu takorloorneqalerluni sumi najugaqarneq naapertorlugu innaallagiap assigiinngitsumik akeqartinneqalernissaa tulliinnguutissasoq - tamannalu akitsuinermik kinguneqassasoq saneqqunneqarsinnagunanngilaq.
Inuussutissarsiornerup aningaasarsiornerullu ineriartortinniarneqarnerani aporfiit annersaat tassaavoq aningaasarsiornitta ataasiinnangaviammik, tassalu aalisarnermik, tunngaveqarnera. Inuiaqatigiinni aaqqissuussinerup eqaatsumik naleqqussarsinnaaneranut tamanna annertuumik killiliivoq, tamannalu qanngerniassagutsigu inuussutissarsiutinik allanik ingerlatsisoqalersinnaanissaa nukiit tamaasa atorlugit aqqutissiuunneqartariaqarpoq.
Ataatsimut isigalugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat qerattarsimasutut nikisikkuminaatsorujussuartutullu isikkoqarpoq, allanngortitsissagaanni piumassuseq sakkortooq takutittariaqarluni.
Taamatut assersuuteqalaarluta Inuit Ataqatigiit-niit inuiaqatigiit aaqqissuunneqarnerisa oqallisigineqarneranut nangittumik peqataassaagut. Soorunami soqutiginarluinnassaaq siunnersuuteqartoq nammineq qanoq ittunik takorluugaqarnersoq siunnerfissanillu qanoq ittunik tikkuussiniarnersoq - minnerunngitsumik siunnerfiit qanoq ililluni piviusunngortinneqarnissaannik sunik takorluugaqarnersoq.
Ordførerindlæg(IA)
FM 2003/ 84 3. april 2003 Kuupik Kleist
Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan
Debatten om samfundsstrukturen og en stadig fornyelse af de fælles mål er et af de centrale elementer i udviklingen af Inuit Ataqatigiit's politik. Vi hilser derfor forslagsstillerens ønske om en debat af den strukturpolitiske handlingsplan af 2000, velkommen - emnet ligger da også fint i forlængelse af en række andre sager vi har drøftet på denne samling.
Vi har således tidligere drøftet et forslag om en revurdering af ansvars- og opgavefordelingen mellem Hjemmestyret, kommunerne og bygdebestyrelserne og mulighederne for en mere effektiv og billigere drift af den offentlige administration - ligesom vi har diskuteret bygge- og anlægsområdet samt spørgsmålet om lokal, regional eller central udvikling af landet.
Det eneste ærgerlige ved disse debatter har været, at Landstinget ikke er nået til enighed om konkrete anbefalinger - men vi har diskuteret meget - det er der i sig selv ikke noget i vejen med, men det ville i sandhed have været "sjovere" om vi også havde opnået konkrete resultater ved disse debatter.
Vi er enige med forslagsstilleren i at det er godt at have visioner og at man har planer for, hvordan disse visioner implementeres. Men når det er sagt, så må man tage det næste og vigtigste skridt, som er at beslutte, hvem der har ansvaret for at udføre planerne og hvad skal der ske hvornår. Det er desværre kendetegnende for grønlandsk politik, at især det sidste og væsentlige skridt ikke bliver taget. Det er den direkte årsag til at gode visioner og planer tit ikke føres ud i virkeligheden.
Netop disse år stiller os overfor krav om at tage væsentlige skridt. Som Landsstyreformand sagde i går, så venter samfundet faktisk på at vi tager os sammen og realiserer de politiske mål.
Jeg skal her komme ind på nogle få konkrete eksempler:
- vi ønsker alle at vi udvikler en højere grad af økonomisk selvforsyning og det er uomtvisteligt at ønsket om større politisk frihed også medfører behov for større økonomisk selvstændighed. Mere effektiv udnyttelse af resurserne og ikke mindst en større selvforsyningsgrad af madvarer ligger lige for - i mange år har lovprist vore fisk, kødresurserne, landdyrene og fuglene - vi har kun lovord tilovers for hvor sunde disse madvarer er, hvor godt de smager og hvor meget der er af dem. På trods af alt det, har vi aldrig haft så stor en import af madvarer. Vi udvikler os i modsat retning af de erklærede mål - og vi må spørge, hvad er de strukturelle problemer - hvorfor nærmer vi os ikke målet?
- med få års mellemrum bliver der varslet snarlige prisreduktioner i trafikken. Men alle priser bliver ved med at stige. Og selv da et flyselskab med hjemsted i Grønland fik et faktisk monopol, da faldt priserne ikke - de steg igen. Vi har fået udarbejdet et hav af rapporter der alle havde til hensigt af afdække mere fleksible og billigere måder at drive trafikken på - men hvad har vi brugt dem til? Vi omtaler Air Greenland som et grønlandsk selskab, men i virkeligheden ejer vi kun 37,5% af selskabet mens de resterende 67,5% ejes af staten og SAS - er det det der er problemet eller ligger hunden begravet et helt andet sted?
- Vi holder mange taler om demokratisering og decentralisering af magten. Vi tror også på at processen mod selvstændighed kun kan gå via demokratiet og i solidaritet med hinanden. Alligevel oplever flertallet af magten bliver mere og mere centraliseret og centralstyringen bliver stærkere og stærkere. Har vi for svag en vilje til forandring eller er vi bare for svage til at føre vore ønsker ud i livet? Har vi lovgivet os selv ind i en blindgyde?
- Der er ingen fornuftige argumenter imod ønsket om mere lige levevilkår for befolkningen. Tilstanden i dag viser at der er meget lidt bevægelse i de meget ulige vilkår vi lever under. Alene under dette forårs samling har vi konstateret at forslag om yderligere omfordeling af samfundets rigdomme ikke nyder fremme hos flertallet i Landstinget, til gengæld er der opbakning til småjusteringer til fordel for små grupper, uden sikkerhed for at der er disse grupper der har størst behov. Spørgsmålet om omfordeling er i høj grad knyttet til organiseringen af vores samfund - vi ved at de bedst stillede har de bedste muligheder - det kræver megen omtanke, hvis ikke vi skal risikere at forrykke den skæve balance yderligere.
- Vi har et stort uddannelsesmæssigt efterslæb, vi har ikke tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft, alt for mange afbryder deres uddannelse i utide og vi har stor mangel på grønlandsk-sproget personale. Uddannelsessystemet er ikke i tilstrækkelig grad tilpasset udvikling fra fanger- og fiskersamfund til industrisamfund og videre til servicesamfundet. Nye tider, nye strukturer medfører også nye opgaver og krav om nye uddannelser - de krav må vi tilpasse os.
- Sådan forholder det sig også m.h.t. opførelsen af et stort vandkraftværk, hvor der skabt forventninger om billigere elforsyning. Her ca. 10 år efter er der ikke sket væsentlige ændringer i elpriserne og der er endda "visioner" om at enssprissystemet på elpriserne afskaffes og differentieres alt efter bosted - det vil nok ikke være et meget forkert gæt at priserne (de fleste steder) herefter vil stige.
Det grundliggende strukturelle problem og den største barriere, hvad angår den erhvervsmæssige og økonomiske udvikling, hænger nøje sammen med den enstrengede erhvervsstruktur, hvor alt bygges op omkring fiskerierhvervet. Det stiller uafviselige krav om der banes vej for en mere varieret erhvervsstruktur.
Set under et synes det som, at samfundsstrukturen er stivnet i en form, som nærmest er blevet uforanderlig - ændringer kræver stor og stærk politisk vilje.
Med disse få eksempler skal jeg meddele at Inuit Ataqatigiit fortsat deltager i strukturdebatten. Det bliver selvfølgelig meget interessant at høre, hvilke visioner forslagsstilleren selv har, hvilke anbefalinger han vil give og ikke mindst, hvordan han forestiller sig sine visioner blive realiseret.
Partiit oqaaseqaataat(IA)
UPA 2003/84
3. april 2003
Kuupik Kleist
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutissatut Naalakkersuisut siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerannut tunngasut ataatsimoorussamillu siunnerfiit nutarterneqartuarnissaat Inuit Ataqatigiit naalakkersuinikkut isummersornerminni toqqammaviisa pingaarnerit ilagaat. Taamaattumik siunnersuuteqartup kingullermik ukioq 2000-imi taamatut saqqummiunneqartup oqaluuserineqarnissaanik piumasaqarnera qujarupparput aammami Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinneranni oqaluuserisanut allanut arlalinnut tamanna naleqquppoq.
Siusinnerusukkut Namminersornerullutik Oqartussat, kommunit Nunaqarfinnilu aqutsisut akornanni pisussaaffinnik akisussaaffinnillu agguataarinerup pisariinerusumillu ingerlatsinissamut tunngasut oqaluuseraagut aamma taamatut matumunnga attuumassuteqartut pisortat ingerlatseriaasiannut, sanaartornerup aaqqissuuteqqinneqarnissanut nunarpullu ataatsimut isigalugu ineriartortitseqqinnissamut tunngasut oqaluuserineqareerput.
Taamaallaat ajuusaarnarpoq oqaluuserisat tamakku ataatsimiinnermi matumani annerusumik angusaqarfiunngimmata tassami Inatsisartut ataatsimoorlutik iliuusissatut inassuteqaatigisassaannik oqaluuserisat inernilerneqanngillat - kisianni oqalliserujussuartarpugut - tamanna immini ajoriinnagassaanngikkaluarluni nuannernerpaajussagaluarpoq oqallinnerit aamma naammassisaqarfiusartuuppata.
Siunnersuuteqartoq isumaqatigaarput allassimammat siunissamut takorluukkanik tunngaveqarluni aammalu takorluukkat qanoq piviusunngortinnissaannik pilersaaruteqarluni periuseqartoqartariaqartoq. Taamatulli oqareerluni taava pingaaruteqarnerpaaq tikittariaqarpoq tassaasoq kia imaluunniit kikkut piviusunngortitassat akisussaaffigissavaat sunalu qaqugukkut suliarineqassava. Nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatsinermi pingaartumik kingulleq mininneqaqqajaasartoq ilisarnaataalersarpoq takorluukkat pilersaarutillu pitsaasut piviusunngortinneqanngitsoornerannut pissutaasartoq pingaarnerpaaq.
Ukiut makku alloriaqqinnisatsinnik annertuumik piumasaqarput Naalakkersuisut siulittaasuata ippassaq oqarneratuut inuiaqatigiinnit utaqqineqarpugut iliuuseqarnissaq tullinnguuppoq.
Assersuutinik ataasiakkaannguanik taasaqalaassaanga:
- Aningaasarsiornikkut immitsinnut pilersornitta annertusarnissaa tamatta kissaatigaarput tamannalu Naalakkersuinikkut kiffaanngissuseqalerniaraanni saneqqunneqarsinnaanngilaq. Atuilluarnerunikkut minnerunngitsumillu nerisassanik immitsinnut pilersornerusinnaanerput qanittuaraavoq - ukiuni qassinngulersuni neqaatitta, aalisangaatitta, nersutaatitta timmiaatittalu mamarnersui peqqinnarnersui amerlanersuilu eqqartorpavut. Taamakkaluartoq ukiuni kingullerni aatsaat taama annertutigisumik avataaniit nerisassanik eqqussuivugut. Kissaatigisavut akimorlugit ingerlatsivugut - aperisariaqarpugullu aaqqissuussinikkut suunuku ajoqutaasut - sooruna siunertarput qanilliartunngikkipput?
- Angallanikkut akit apparsarnissaat ukiualunnguit allortarlugit ilimasaarutigineqartarpoq. Akilli tamarmik qaffakkaluttuinnarput. Timmisartuussisartut nunatsinni angerlarsimaffillit kisermaasileraluarmataluunniit akit appariaratik killormut suli qaffariaqqipput. Nalunaarusiarpassuit tamarmik pisariinnerusumik akikinnersumillu ingerlatsilernissamut periarfissanik qulaajaanissamik siunertallit naammassineqareerput - sumulli atorneqarpat? Air Greenland nunatsinni pigisutut oqaatiginiartagarput 37,5%-iinnarmik piginneqataaffigaarput sinneri 62,5%-it Naalagaaffimmit SAS-imillu pigineqarput - tamannaana ajoqutaasoq, imaluunniit allarluinnarnik ajornartorsiuteqarpugut?
- Kikkut tamat oqartussaaqataanerisa timitalerneqarnissaa pissaanerullu siammartinneqarnissaa oqalugiaatigisaqaarput. Aamma upperaarput inuiaat namminersuleriartortut aqqutissatuarigaat oqartussaaqatigiinneq nammaqatigiinnerlu - amerlanerilli misigisimasaat tassaavoq pissanerup eqiterukkiartuinnarnera qitiusumiillu aqutsinerup sakkortusiartuinnarnera. Tamatumani naalakkersuinikkut allannguinissamut piumassuserput sakkukippallaarnerpoq imaluunniit imaannerluni kissatigisatta piviusunngortinnissaannut nukilaappallaartugut? Inatsisiliarisimasagut immitsinnut siunertatsinnullu naalleraataaginnarnerpat ?
- Innuttaasut naligiinnerusunik atugaqalernissaannik siunertaq qanorluunniit isumaqaraluaraanni akerlilersorneqarsinnaanngilaq. Ullumikkulli pissutsit takutippaat atukkatsivut naligiinngissuserput annerusumik allanngoriartunngitsoq. Inatsisartut upernaaq manna ataatsimiinnerinnaanni paasisinnaalereerparput inuiaqatigiinni pisuussutinik agguaaseqqinnissamik siunnersuutit Inatsisartuni amerlanerusunit timitalimmik tapersersorneqanngitsut illuatungaanili aaqqiissutissamerngit inunnut ikittuinnarnut ilaatigut immaqa pisariaqartitsivinngittunut sunniuttussat ornigineqarnerusut. Akornatsinni agguaaseqqittarnikkut periutsivut inuiaqatigiit aqqissuussaanerannut attuumalluinnarput - peqareersut periarfissarissaarnerunerat tamatta nalunngilarput - siunissamilu suli naligiinnginnerusumik atugaqalersitsisinnaanerput mianerisassat annertuut ilagaat.
- Ilinniartitaanikkut sorpassuartigut kinguaattoqqavugut, naammattunik ilinniarsimasunik sulisussaqanngilagut, ilinniartut maanaannaq taamaatittartut amerlavallaaqaat kalaallisullu oqaasilinnik amigaateqaqaagut. Ilinniartitaanikkut aaqqissuussineq piniartuunermiit aalisartuunermut, suliffissuaqarnermiillu inuiaqatigiinnut nutartikkanut ikaarsaarsimanitsinnut malinnaatsinneqarnerat naammassimanngilaq. Piffiit nutaat, pissutsit nutaat aamma suliassanik nutaanik ilinniagassanillu nutaanik nassataqarput tamakkualu naleqqussarfigisariaqarpagut.
- Aamma taamatut ippoq erngup nukinganik nukissiorfissualiornerup kingorna innaallagiamik akikinnerusumik pilersorneqalersinnanermut neriuleraluarneq. Ukiut qulit qaangiunneranni akit nikeriarsimanngillat allaallu takorloorneqalerluni sumi najugaqarneq naapertorlugu innaallagiap assigiinngitsumik akeqartinneqalernissaa tulliinnguutissasoq - tamannalu akitsuinermik kinguneqassasoq saneqqunneqarsinnagunanngilaq.
Inuussutissarsiornerup aningaasarsiornerullu ineriartortinniarneqarnerani aporfiit annersaat tassaavoq aningaasarsiornitta ataasiinnangaviammik, tassalu aalisarnermik, tunngaveqarnera. Inuiaqatigiinni aaqqissuussinerup eqaatsumik naleqqussarsinnaaneranut tamanna annertuumik killiliivoq, tamannalu qanngerniassagutsigu inuussutissarsiutinik allanik ingerlatsisoqalersinnaanissaa nukiit tamaasa atorlugit aqqutissiuunneqartariaqarpoq.
Ataatsimut isigalugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat qerattarsimasutut nikisikkuminaatsorujussuartutullu isikkoqarpoq, allanngortitsissagaanni piumassuseq sakkortooq takutittariaqarluni.
Taamatut assersuuteqalaarluta Inuit Ataqatigiit-niit inuiaqatigiit aaqqissuunneqarnerisa oqallisigineqarneranut nangittumik peqataassaagut. Soorunami soqutiginarluinnassaaq siunnersuuteqartoq nammineq qanoq ittunik takorluugaqarnersoq siunnerfissanillu qanoq ittunik tikkuussiniarnersoq - minnerunngitsumik siunnerfiit qanoq ililluni piviusunngortinneqarnissaannik sunik takorluugaqarnersoq.