Samling
20120913 09:27:12
FM 2003/84
2. April 2003
Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets Strukturpolitiske handlingsplan.
Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag til forespørgselsdebat, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Vi lægger i Siumut vægt på, med udgangspunkt i samfundsstrukturen, på befolkningens deltagelse, ikke mindst i spørgsmålet om hvad det er for et samfund, man ønsker at skabe og hvilken vej vi skal tage sammen med befolkningen.
I dag kører der flere spændende sager, som skal udrede og pege på hvilken måde strukturen skal ændres.
Eksempelvis som det første:
Selvstyrekommissionen skal komme med sin betænkning.
Som det andet:
Det er aftalt mellem den danske statsminister og landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har formål med at undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres.
Som det tredje:
Der pågår midtvejsevaluering af aftalen mellem EU og Grønland, som løber frem til udgangen af 2006, og fra EU's side er der ønske om og budskab om en anden form.
Disse overskrifter skal alle danne grundlag for den strukturpolitiske handlingsplan og vil være meget væsentlige for det næste skridt.
Efter disse bemærkninger vil vi fremkomme med følgende.
Den strukturpolitiske handlingsplan som blev fremlagt i september 2000, indeholder ikke færdigarbejdede 10-15 års handlingsplaner. Dertil sker udviklingsændringen i Grønland om i omverdenen alt for hurtigt. I og med vi bliver mere fremtidssynede, bliver det for os mere og mere vanskelligt helt eksakt at sige hvad og hvilke tiltag, vi skal tage.
På den anden side bliver vores pejlemærker i vores ønskede udvikling fastsat gennem den strukturpolitiske handlingsplan.
Alligevel er det hensigten i strukturpolitikken at erhvervslivet i Grønland skal have det bedste vilkår, således den økonomiske udvikling, beskæftigelsen og udkommet kan højnes.
Heri er nogen af skridtene blandt andet færre og gennemskuelige tilskud, ophævelse af ensfragstprisen, privatisering, organisering af udstyrene i infrastrukturen og så videre.
Med disse visioner på strukturpolitikken som udgangspunkt er mange af handlingsplanerne nu realiseret og taget som det næste skridt, og vi er på vej til flere, som er udfordrende og spændende.
I den kommende tid er vi i Landstinget på vej til anstrengende og alvorlige politiske opgaver, en af anstrengelserne vil være, at vi formentligt i de nærmeste år er på vej til en økonomisk afmatning. Det økonomiske påvirkninger, er det områder, som vi ikke er herre over og der er de områder, som vi selv kan råde over.
I forbindelse med behandlingen af punktet om den politisk-økonomiske beretning 2003, er vi i Siumut tilfredse med den gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer Landsstyret vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode.
I dette videreudvikling vil vi fra Siumut benytte dette lejlighed og opfordre til at en landsdækkende planlægning skal videreføres, med kommunerne og bygdernes planer, og planer for andre ressortområder, såsom uddannelsesplanlægning, erhvervs-, anlægs- og trafikplanlægning, herunder også den regionale planlægning.
Da vi lægger vægt på disse, skal vi til sidst fra Siumut meddele at vi i fuld omfang er enige med Landstyret med deres afsætning af tid til det videre arbejde, drøftelser med EU og den danske regering, og ikke mindst debatten af Selvstyrekommissionens betænkning.
Med disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i debatten.
Jens NapãtôK
Siumut
3. April 2003
Siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen,Siumut)
Inatsisartunut ilaasortap hr. Jørgen Wæver Johansen, Siumut apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitaa pillugu Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.
Siumumiit pingaartipparput inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat aallaavigalugu, inuiaqatigiit peqataatinneqarnissaat minnerunngitsumillu inuiaqatigiit qanoq ittut pilersinniarnerigut sumullu ingerlanersugut inuiaqatigiit peqataatissallugit.
Maannakkullu suliat pissanganartut arlaqartut ingerlareerput qulaajaasussat inuiaqatigiit aaqqissuussaneratigut allannguutaasinnaasunik tikkuussisussat.
Soorlu siullertut:
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissummik saqqummiussisussaapput.
Aappaattut:
Qallunaat Ministeriunerata Naalakkersuisullu Siulittaasuata isumaqatigiissutigaat ataatsimiititaliortoqassasoq pissutsinik nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerani suut ajornartorsiutigineqartarnersut ilanngullugit misissuisussanik, tamakkulu qanoq allanngortinneqarsinnaaneranik kaammattuuteqartussamik.
Pingajuattullu:
EU-p nunattalu isumaqatigiissutaat 2006-ip naanissaata tungaanut atuuttussaasoq piffissap qiteqqunnerani, EU-p kissaateqarneratigut ullumikkornit allaanerusumik iluseqartariaqartoq oqariartuuteqartoqarpoq.
Taakkulu qulequttat tamarmik annertuumik inuiaqatigiit aaqqissussaanerat pillugu iliuuseqarnissamik toqqammaviliisuusussaapput alloriaqqinnissamilu pingaruteqarluinnartuusussaallutik.
Taamatut oqareeraluarluta makku ilanngullugit oqaatigerusuppagut.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut Naalakkersuinikkut
Saqqummiunneqartoq septemberi qaammat ukioq 2000
aaqqiissutissanik - tassa ukiunut tulliuttunut qulinut -15-inut atuuttussanik- ineriikkanik imaqanngilaq. Tassami inuiaqatigiit kalaallit silarsuarmioqatigiillu allanngoriartornerat taamaaliornissamut sukkavallaaqaaq. Siunissamut ungasinnerusumut isigiartuinnartilluta suliniutissat suunissaat tulleriaarinerillu qanoq pinissaat eqqoqqissaartumik oqaatigisinnaajunnaariartortarpavut.
Akerlianilli ineriartornermi kissaatigisatsitut ittumi nalerassagut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutikkut aalajangiunneqarput.
Taamaakkaluartorli inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu ingerlatsinermi siunertarineqarpoq nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlataqartut pitsaanerpaamik atugassaqartinneqalissasut taamalu aningaasarsiornikkut siuariartorneq, suliffissaqartitsineq inerisitaqassuserlu suli qaffikkiartuinnartissallugit.
Tamannalu ilaatigut tapiissutit ikinnerusut takulertoruminarnerusut, assigiimmik akeqartitsineq
atorunnaarsinneqarnera, Namminersortunut ingerlatassanngortitsiortorneq, Attaveqaatitigut pilersuinikkullu atortorissaaruteqarneq pillugu aaqqissuussineq ilaallu ilanngullugit alloriarfissat ilaagaat.
Taamatut inuaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu takorluukkat aallaavigalugit iliuusissatut siunnerfiit arlallit maannakkut ilarpassui piviusunngortiterneqarlutik alloriarfigereersimalerput aammalu unamminartut pissanganartullu arlallit ornillugit.
Piffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngeqisunik Naalakkersuinikkut ornigaqarpugut, ilungersuutissat tamakkua ilagaat ukiuni qaninnerpaani ataatsimut isigalugu aningaasatigut qaffakkiartorpiarunnaarnissaq ilimanarmat. Aningaasaqarnermi sunniutaasarput pissutsit uagut qanoq sunniuteqarfigisinnaanngisagut/pisinnaanngisagut aammalu pissutsit nammineq iliuuseqarfigisinnaasagut.
2003-mut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut saqqummiunneqarnerani oqallissigineqarneranut atatillugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut suliassaqarfiit misissorneqarneranik takussutissat kiisalu suliassat Naalakkersuisut qinigaaffimmi maannakkut ingerlasumi suliassamittut pingaartinniagaat Naalakkersuisut ersarissagai oqaatigisaalu Siumumiit naammagisimaarpagut.
Taamatut ineriartoqqinnermi kommunit pilersaarutai nunaqarfiit ilanngullugit taavalu Akisussaaffiit assigiinngitsut pilersaarusiornerat, soorlu ilinniartitaanikkut pilersarutit, inuussutissarsiornikkut, sanaartornikkut angallannikkullu pilersaarutit ilanngullugit maannakkut Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut ingerlateqqilernissaat Siumumiit manna iluatillugu kaammattuutiginiarpagut, Taamatut pilersaarusiornermi Regionikkaartumik pilersaarusiorneq ilanngullugu.
Tamakku pingaartikkatsigit Naalakkersuisut naggataatigut suliap matuma ingerlaqqinnissaanut piffissaliinerat, oqaloqatigiinnerit suliallu EU-mi danskit naalakkersuisuini minnerunngitsumillu Namminersorneq pillugu isumaliutissiisut oqallisaareerpata ingerlaqqissasugut tamakkiisumik Siumumiit isumaqatigaarput.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta oqallinnissamut peqataanissarput qilanaaraarput.
Jens NapãtôK`
Siumut
Ordførerindlæg(Siumut)
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN FM 2003/84
2. April 2003
Forslag til forespørgselsdebat om revision og opdatering af landsstyrets Strukturpolitiske handlingsplan.
Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansens forslag til forespørgselsdebat, har vi fra Siumut følgende bemærkninger.
Vi lægger i Siumut vægt på, med udgangspunkt i samfundsstrukturen, på befolkningens deltagelse, ikke mindst i spørgsmålet om hvad det er for et samfund, man ønsker at skabe og hvilken vej vi skal tage sammen med befolkningen.
I dag kører der flere spændende sager, som skal udrede og pege på hvilken måde strukturen skal ændres.
Eksempelvis som det første:
Selvstyrekommissionen skal komme med sin betænkning.
Som det andet:
Det er aftalt mellem den danske statsminister og landsstyreformanden, at der nedsættes et udvalg, som har formål med at undersøge de forhold, som virker begrænsende på udviklingen af det grønlandske erhvervsliv samt komme med anbefalinger til, hvordan dette kan ændres.
Som det tredje:
Der pågår midtvejsevaluering af aftalen mellem EU og Grønland, som løber frem til udgangen af 2006, og fra EU's side er der ønske om og budskab om en anden form.
Disse overskrifter skal alle danne grundlag for den strukturpolitiske handlingsplan og vil være meget væsentlige for det næste skridt.
Efter disse bemærkninger vil vi fremkomme med følgende.
Den strukturpolitiske handlingsplan som blev fremlagt i september 2000, indeholder ikke færdigarbejdede 10-15 års handlingsplaner. Dertil sker udviklingsændringen i Grønland om i omverdenen alt for hurtigt. I og med vi bliver mere fremtidssynede, bliver det for os mere og mere vanskelligt helt eksakt at sige hvad og hvilke tiltag, vi skal tage.
På den anden side bliver vores pejlemærker i vores ønskede udvikling fastsat gennem den strukturpolitiske handlingsplan.
Alligevel er det hensigten i strukturpolitikken at erhvervslivet i Grønland skal have det bedste vilkår, således den økonomiske udvikling, beskæftigelsen og udkommet kan højnes.
Heri er nogen af skridtene blandt andet færre og gennemskuelige tilskud, ophævelse af ensfragstprisen, privatisering, organisering af udstyrene i infrastrukturen og så videre.
Med disse visioner på strukturpolitikken som udgangspunkt er mange af handlingsplanerne nu realiseret og taget som det næste skridt, og vi er på vej til flere, som er udfordrende og spændende.
I den kommende tid er vi i Landstinget på vej til anstrengende og alvorlige politiske opgaver, en af anstrengelserne vil være, at vi formentligt i de nærmeste år er på vej til en økonomisk afmatning. Det økonomiske påvirkninger, er det områder, som vi ikke er herre over og der er de områder, som vi selv kan råde over.
I forbindelse med behandlingen af punktet om den politisk-økonomiske beretning 2003, er vi i Siumut tilfredse med den gennemgang af de områder, hvor der allerede er taget strukturpolitiske initiativer samt en oversigt over de initiativer Landsstyret vil prioritere i sit arbejde i denne valgperiode.
I dette videreudvikling vil vi fra Siumut benytte dette lejlighed og opfordre til at en landsdækkende planlægning skal videreføres, med kommunerne og bygdernes planer, og planer for andre ressortområder, såsom uddannelsesplanlægning, erhvervs-, anlægs- og trafikplanlægning, herunder også den regionale planlægning.
Da vi lægger vægt på disse, skal vi til sidst fra Siumut meddele at vi i fuld omfang er enige med Landstyret med deres afsætning af tid til det videre arbejde, drøftelser med EU og den danske regering, og ikke mindst debatten af Selvstyrekommissionens betænkning.
Med disse bemærkninger glæder vi os til at deltage i debatten.
Jens NapãtôK
Siumut
Partiit oqaaseqaataat(Siumut)
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN 3. April 2003
Siunnersuutaata misissorneqarnissaata nutarterneqarnissaatalu apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserineqarnissaanik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen,Siumut)
Inatsisartunut ilaasortap hr. Jørgen Wæver Johansen, Siumut apeqquteqaat aallaavigalugu oqaluuserisassanngortitaa pillugu Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.
Siumumiit pingaartipparput inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat aallaavigalugu, inuiaqatigiit peqataatinneqarnissaat minnerunngitsumillu inuiaqatigiit qanoq ittut pilersinniarnerigut sumullu ingerlanersugut inuiaqatigiit peqataatissallugit.
Maannakkullu suliat pissanganartut arlaqartut ingerlareerput qulaajaasussat inuiaqatigiit aaqqissuussaneratigut allannguutaasinnaasunik tikkuussisussat.
Soorlu siullertut:
Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat isumaliutissiissummik saqqummiussisussaapput.
Aappaattut:
Qallunaat Ministeriunerata Naalakkersuisullu Siulittaasuata isumaqatigiissutigaat ataatsimiititaliortoqassasoq pissutsinik nunatsinni inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerani suut ajornartorsiutigineqartarnersut ilanngullugit misissuisussanik, tamakkulu qanoq allanngortinneqarsinnaaneranik kaammattuuteqartussamik.
Pingajuattullu:
EU-p nunattalu isumaqatigiissutaat 2006-ip naanissaata tungaanut atuuttussaasoq piffissap qiteqqunnerani, EU-p kissaateqarneratigut ullumikkornit allaanerusumik iluseqartariaqartoq oqariartuuteqartoqarpoq.
Taakkulu qulequttat tamarmik annertuumik inuiaqatigiit aaqqissussaanerat pillugu iliuuseqarnissamik toqqammaviliisuusussaapput alloriaqqinnissamilu pingaruteqarluinnartuusussaallutik.
Taamatut oqareeraluarluta makku ilanngullugit oqaatigerusuppagut.
Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarut Naalakkersuinikkut
Saqqummiunneqartoq septemberi qaammat ukioq 2000
aaqqiissutissanik - tassa ukiunut tulliuttunut qulinut -15-inut atuuttussanik- ineriikkanik imaqanngilaq. Tassami inuiaqatigiit kalaallit silarsuarmioqatigiillu allanngoriartornerat taamaaliornissamut sukkavallaaqaaq. Siunissamut ungasinnerusumut isigiartuinnartilluta suliniutissat suunissaat tulleriaarinerillu qanoq pinissaat eqqoqqissaartumik oqaatigisinnaajunnaariartortarpavut.
Akerlianilli ineriartornermi kissaatigisatsitut ittumi nalerassagut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu iliuusissatut pilersaarutikkut aalajangiunneqarput.
Taamaakkaluartorli inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu ingerlatsinermi siunertarineqarpoq nunatsinni inuussutissarsiutinik ingerlataqartut pitsaanerpaamik atugassaqartinneqalissasut taamalu aningaasarsiornikkut siuariartorneq, suliffissaqartitsineq inerisitaqassuserlu suli qaffikkiartuinnartissallugit.
Tamannalu ilaatigut tapiissutit ikinnerusut takulertoruminarnerusut, assigiimmik akeqartitsineq
atorunnaarsinneqarnera, Namminersortunut ingerlatassanngortitsiortorneq, Attaveqaatitigut pilersuinikkullu atortorissaaruteqarneq pillugu aaqqissuussineq ilaallu ilanngullugit alloriarfissat ilaagaat.
Taamatut inuaqatigiit aaqqissuussaanerat pillugu takorluukkat aallaavigalugit iliuusissatut siunnerfiit arlallit maannakkut ilarpassui piviusunngortiterneqarlutik alloriarfigereersimalerput aammalu unamminartut pissanganartullu arlallit ornillugit.
Piffissami aggersumi Inatsisartut ilungersuutissanik imaannaanngeqisunik Naalakkersuinikkut ornigaqarpugut, ilungersuutissat tamakkua ilagaat ukiuni qaninnerpaani ataatsimut isigalugu aningaasatigut qaffakkiartorpiarunnaarnissaq ilimanarmat. Aningaasaqarnermi sunniutaasarput pissutsit uagut qanoq sunniuteqarfigisinnaanngisagut/pisinnaanngisagut aammalu pissutsit nammineq iliuuseqarfigisinnaasagut.
2003-mut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut saqqummiunneqarnerani oqallissigineqarneranut atatillugu inuiaqatigiit aaqqissugaanerat pillugu iliuusissatut suliassaqarfiit misissorneqarneranik takussutissat kiisalu suliassat Naalakkersuisut qinigaaffimmi maannakkut ingerlasumi suliassamittut pingaartinniagaat Naalakkersuisut ersarissagai oqaatigisaalu Siumumiit naammagisimaarpagut.
Taamatut ineriartoqqinnermi kommunit pilersaarutai nunaqarfiit ilanngullugit taavalu Akisussaaffiit assigiinngitsut pilersaarusiornerat, soorlu ilinniartitaanikkut pilersarutit, inuussutissarsiornikkut, sanaartornikkut angallannikkullu pilersaarutit ilanngullugit maannakkut Nuna tamakkerlugu pilersaarusiornermut ingerlateqqilernissaat Siumumiit manna iluatillugu kaammattuutiginiarpagut, Taamatut pilersaarusiornermi Regionikkaartumik pilersaarusiorneq ilanngullugu.
Tamakku pingaartikkatsigit Naalakkersuisut naggataatigut suliap matuma ingerlaqqinnissaanut piffissaliinerat, oqaloqatigiinnerit suliallu EU-mi danskit naalakkersuisuini minnerunngitsumillu Namminersorneq pillugu isumaliutissiisut oqallisaareerpata ingerlaqqissasugut tamakkiisumik Siumumiit isumaqatigaarput.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta oqallinnissamut peqataanissarput qilanaaraarput.
Jens NapãtôK`
Siumut