Samling
31. marts 2003 FM 2003/96
Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes man kan benytte den arbejdskraft, som er fyldt 63 år.
(Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
Landsstyremedlem for Erhverv
Det er rigtigt, at der bliver flere og flere personer på 63 år og derover.
Landsstyret kan oplyse, at man i Grønlands Statistik har beregnet, at der om 10 år vil være over 4900 over pensionsalderen, om 20 år over 6800 og om 30 år over 9300 , mod ca. 3660 i år.
Dertil kommer, at arbejdsstyrken generelt bliver ældre og forsørgerbyrden er stigende i de kommende år.
Derfor vil der i stigende grad være brug for alle arbejdsdygtige, også de mennesker, som har nået den pensionsberettigede alder.
Den fysiske nedslidning er dog samtidig blevet mindre i de senere år, hvilket betyder at de ældre i længere tid er i stand til at leve et aktivt liv.
På den anden side betyder udviklingen, at vi vil se flere raske ældre, som stadig har erhvervs- og arbejdsevnen og forhåbentlig også arbejdslysten i behold ved pensionstidspunktet.
Dette forhold må inddrages i planlægningen indenfor såvel den private som den offentlige sektor.
De ældre vil ofte besidde efterspurgt erfaring og kompetence, som med fordel for både de ældre selv og for samfundet som helhed, bør udnyttes .
__________________
FM2003/96
DFE 48.10
En del af de veluddannede på 63år eller derover vil forhåbentlig have ønske om at fortsætte med at arbejde på fuld- eller deltid mange år..
Et aktivt seniorliv kan medvirke til at bedre livskvalitet for den enkelte, hvilket forhåbentligt også vil afspejle sig i nedsatte sundhedsomkostninger.
Alle, også de ældre og pensionister, bør kunne opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet så længe de kan, for at bidrage til samfundets husholdning.
For de ældre, som er i stand til at varetage fuldtidsarbejde ud over den formelle pensionsalder, må arbejdsmarkedets parter være medvirkende til at fastholde disse i et aktivt arbejdsliv, så længe det er muligt.
Dette ville betyde en udskydelse af pensionisttilværelsen og dermed en lettelse for det offentliges pensionsomkostninger.
For de ældre, som vælger at lade sig pensionere, men stadig har en del af erhvervsevnen og viljen i behold, bør der være mulighed for at engagere sig i deltidsarbejde. En fornuftig ordning for reduktion af den offentlige pension i relation til biindtægter, vil være formålstjenlig, således at incitamentet til at fortsætte delvist på arbejdsmarkedet opretholdes.
Også her må arbejdsmarkedets parter være åbne overfor etablering af sådanne jobs, som samlet set vil være positivt rent samfundsøkonomisk
Man må også regne med at fremtidens pensionister i højere grad har egne pensionsopsparinger, således at pensionsudbetalingerne kan reduceres alt efter biindtægtens størrelse.
Dette forhold vil også være med til at lette presset på de offentlige pensioner.
En arbejdsstyrke, som gennem arbejdslivet i samarbejde med offentlige og private arbejdsgivere har udnyttet muligheden for en stadig udvikling af kompetencer, vil som ældre kunne indgå i forskellige former for lettere arbejde, afpasset efter alder og evne.
Kompetenceopbygning indtil pensionisttilværelsen kan ske ved fortsat opdatering samt udviklingen af viden. Grønlands Hjemmestyre har gennem flere år deltaget i det Nordiske samarbejde omkring emnet @Livslang læring@ som observatør.
Deltagerne fra Hjemmestyret mener, at man derfra kan hente megen inspiration når det gælder voksnes adgang til uddannelse indtil pensionsalderen. I de seneste år har det overordnede tema i det nordiske samarbejde været kortlægning af realkompetence og voksnes adgang til IT. Noget lignende kan evt. gøres her i landet således man får afklaret hvor stor behovet er for fortsat kompetenceudvikling af de ældre i Grønland.
I forhold til de nordiske lande er der på en række områder forskel i forholdene. Mens man i de nordiske lande varetager voksenundervisningen via folkeoplysningsforbundene, varetages undervisningen her i Grønland af kommunerne i forhold til Kultur- og Fritidsforordningen.
Arbejdsmarkedets parter må i de kommende år være mere åbne overfor etablering af arbejdstilbud til ældre som kan og vil arbejde, til gavn for dem selv og til gavn for hele samfundet.
Det økonomiske incitament ved at kombinere en pensionsordning med erhvervsarbejde, er dog en problematik, som må behandles i en arbejdsgruppe der er nedsat for at se nærmere indretning på de fremtidens pensionsordninger.
Med disse bemærkninger ser jeg frem til en spændende debat i Landstinget
31. marts 2003 UPA 2003/96
Sulisinnaasut 63-ileereersimasut qanoq atorneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Henriette Rasmussen, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)
Ilumoorpoq inuit 63-inik taakkualu qaangerlugit ukioqalereersimasut amerliartuinnarmata.
Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat Naatsorsueqqissaartarfimmi naatsorsorneqarsimammat ukiut qulit qaangiuppata utoqqalinermi soraarnerussutisiaqalerfissamissut ukioqalersussat 4900-t sinneqarumaartut, ukiut 20-t qanngiuppata 6800-llutik ukiullu 30-t qaangiuppata 9300-llutik, ukiormanna 3660-it missaanniillutik. Tamatumunnga ilanngunneqassapput sulisinnaasut nalinginnaasumik utoqqaanerulernissaat aammalu pilersuisussaanerup ukiuni aggersuni annertusiartornissaa.
Taamaattumik sulisinnaasut tamarmik atorfissaqartinneqaleriartuaassapput, aammattaaq inuit soraarnerussutisiaqalerfissamissut ukioqalersimasut.
Timikkulli nungullartarneq peqatigitillugu ukiuni kingullerni annikilliartorpoq, tamannalu kinguneqassalluni utoqqaat sivisunerusumik arlaannik ingerlataqarsinnaanissaannik.
Aappaatigut taamatut pisoqariartuaarnerata kingunerissavaa utoqqaat peqqissut suli inuussutissarsiorsinnaassuseqartut sulisinnaassuseqartullu amerliartuinnartut takusalissagatsigik aammattaq soraarnerussutisiaqalerfimmik nalaani suli sulerusussuseqartut.
Pissutsit tamakkua suliffeqarfinni namminersortuni pisortallu suliffeqarfiini pilersaarusiornermut ilanngunneqartariaqarput.
Utoqqaanerusut amerlanertigut misilittakkanik piginnaassuseqarnermillu atorfissaqartinneqartunik pigisaqartarput, utoqqaat inuiaqatigiillu ataatsimut isigalugit atorluarniartariaqartunik.
Neriunarpoq ilinniarluarsimasut 63-inik taakkualuunniit sinnerlugit ukiullit ukiorpassuarni ulloq naallugu ullulluunniit affaani qularnanngitsumik sulisarnertik ingerlatiinnarumassagaat.
Arlaannik sammisassaqarluni utoqqalineq inunnut ataasiakkaanut inuunerissisitsisinnaavoq, peqqinnissaqarfimmut aningaasartuutit ikilinerisigut takuneqarsinnaasartussamik.
Kikkut tamarmik, aammattaaq utoqqaat soraarnerussutisiallillu, pisinnaagallarnerminni suliffeqarnermut attuumassuteqartariaqarput inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut ikiuussinnaajumallutik.
Utoqqarnut, soraarnerussutisiaqalerfiup nalinginnaasup saniatigut ulloq naallugu sulisinnaasunut, suliffeqarnermi illuatungeriit taakkua ajornatinnagu suliinnarsinnaanissaannut peqataasariaqarput.
Tamanna soraarnerussutisiaqarluni inuunissap kinguartinneqarneranik kinguneqassaaq taamaalillunilu pisortat soraarnerussutisianut aningaasartuutaannut oqilisaataassalluni.
Utoqqaat, soraarninngornissaminnik toqqaasimasut, taamaattorli suli inuussutissarsiorsinnaassuseqarlutillu sulerusussuseqartut, ilaannakuusumik sulinissaminnut periarfissaqartariaqarput. Saniatigut isertitanut tunngatillugu pisortanit soraarnerussutisiat annikillisinneqarnissaannut isumatuumik aaqqissuussisoqarnissaa siunertamut naapertuutissaaq, taamaalilluni ilaannakuugaluartumik suliffeqaannarnissamut kajumissaarineq pigiinnarneqarluni.
Tamatumanissaaq suliffeqarnermi illuatungeriit suliffinnik taamaattunik pilersitsinissaminnut, ataatsimut isigalugu inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut iluaqutaasumik, ammasariaqarput.
Naatsorsuutigineqartariaqarportaaq siunissami soraarnerussutisiallit namminneq soraarnerussutisiassaminnik annertunerusumik ileqqaartalernissaat, taamaalillutik soraarnerussutisiatut tunniunneqartartut saniatigut isertitat naapertorlugit ikilisinneqarsinnaalerlutik.
Pissutsit tamakkua pisortanit soraarnerussutisiaqartitsinermut oqilisaasseqataassapput.
Sulisinnaasut, pisortani namminersortunilu sulisitsisut suleqatigalugit sulinerminni piginnaassutsiminnik suli ineriartortitsisinnaanerminnut periarfissaminnik atorluaasimasut, utoqqalilerunik suliassanik oqinnerusunik suliaqalersinneqarsinnaapput, qanoq ukioqassusiat piginnaasaallu naapertorlugit.
Soraarnerussutisialittut inuulernissap tungaanut piginnaassanik ineriartortitsineq pisinnaavoq ilisimasat ullutsinnut naleqqussarnerisigut ineriartortinnerisigullu. Namminersornerullutik Oqartussat ukiut arlaqartut ingerlaneranni Nunat avannarliit suleqatigiiffianni "Inuuneq naallugu ilinniarnerup" sammineqarnerani alaatsinaatsutut peqataapput.
Namminersornerullutik Oqartussaniit peqataasut isumaqarput tassanngaanniit inersimasut soraarnerussutisiaqalerfissatut ukioqalernissap tungaanut ilinniartitaanissaq pineqartillugu isumassarsiortoqarsinnaasoq. Ukiuni kingullerni Nunat avannarliit suleqatigiinneranni sammisaq pingaarnerpaaq tassaasimavoq piginnaasat inersimasullu IT-mik atuisinnaanissaata nalunaarsornissaat. Tamatuma assipalua nunami maani ingerlanneqarsinnaavoq, taamaalilluni nunatsinni utoqqaat piginnaasaasa suli ineriartortinneqarnissaannut qanoq pisariaqartitsisoqartigisoq paasinarsissammat.
Nunanut avannarlernut naleqqiullugu pissutsit arlalitsigut allaassuteqarput. Nunani avannarlerni inersimasunik atuartitsineq qaammarsaaniaqatigiiffinnit isumagineqartarpoq, maanili nunatsinni atuartitsineq Sunnngiffimmi sammisassaqartitsineq pillugu peqqussut naapertorlugu kommuninit isumagineqarluni.
Suliffeqarnermi illuatungeriit ukiuni aggersuni utoqqarnut sulisinnaasunut sulerusussuseqartunullu suliffissanik neqerooruteqarnissaminnut ammanerusariaqarput, imminerminnut inuiaqatigiinnullu tamarmiusunut iluaqutaasumik
Soraarnerussutisiaqarnermik aaqqissuussinerup inuussutissarsiutigalugu sulinermik ilaqartinnissaannut aningaasatigut kajumissaarinissaq taamaattoq ajornartorsiutitaqarsinnaavoq, siunissami soraarnerussutisiaqarnissamut aaqqissuussinissat qanoq aaqqissorneqarsinnaaneri pillugit suleqatigiissitaliamit pilersinneqarsimasumit suliarineqartariaqartoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni pissanganartumik oqallinnissamut qilanaarpunga.