Samling

Bemærkninger

23. januar 2003    FM 2003/11

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Indtil 31. marts 1991 var landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979 gældende for ansættelse af grønlandske tjenestemænd. Loven var en tilslut­ningslov til den dengang gældende lov om statens tjenestemænd i Grønland. Den gældende lov, landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990, var således den første selvstændige lov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grøn­land.

Der er igennem årene foretaget ændringer af loven for at tilpasse den til den øvrige lovgivning. Som følge af vedtagelse af landstingslov om Landstinget og Landsstyret blev der i 1998 udarbejdet en landstingslov for tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner. Disse blev ved en samtidig lovændring undtaget fra landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990. Som følge af vedtagel­sen af Budgetloven blev der i 2000 indført ændringer i bestemmelserne om normering af tjenestemandsstillinger under Grønlands Hjemmestyre, som tidligere skete ved Landstingets finanslov, men som nu sker ved normativ. Disse ændringer har indebåret, at det for brugerne af loven er nødvendigt at søge informationer om retsstillingen for Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i forskellige love, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt.

Derudover har der gennem de 12 år, loven har været i brug, udviklet sig en praksis, der fra lov­givers synspunkt gør det påkrævet at indskrive denne praksis direkte i loven. Desuden har man ved benyttelsen af loven kunnet konstatere, særligt i lovens kapitel 5, at nogle  bestemmelser ikke har været tilstrækkeligt tydelige. Derfor er ordlyden specielt i dette kapitel ænd­ret, uden at det er hensigten at ændre indholdet af bestemmelserne. I visse tilfælde har ændringer dog ikke været mulige, da nogle udtryk er så fast forankret i tjenestemandssystemet som sådan, at disse udtryk ikke har kunnet tilpasses sprogets udvikling.

Der har endvidere vist sig at være behov for, i forbindelse med de mere komplicerede  be­stem­melser, at få udarbejdet detaljerede bemærkninger. Ved de mindre komplicerede bestemmelser er bemærkningerne som hovedregel kortfattede, da det er hensigten, at loven skal kunne stå alene og være forståelig uden benyttelse af bemærkninger.

Det kan sammenfattende anføres, at det er hensigten med den nye lov, at lovens ord generelt er mere forståelig, både i lovteksten og i bemærkningerne, lettere læselig, og tilpasset den udviklede praksis.

2. Lovforslagets indhold

Som ovenfor beskrevet, er en del af de rent indholdsmæssige ændringer af loven begrundet i behovet for forenkling og indskrivning af praksis.

Af forenklinger kan nævnes, at det i alle bestemmelser, hvor det har været muligt, er skrevet ind, at det er ansættelsesmyndigheden, dvs. enten den enkelte kommune eller Grønlands Hjemme­styre, der træffer beslutning i de enkelte sager.

Bortset fra, at en del af teksten i kapitel 5 omkring suspension og discipli­nærforfølgning er om­skre­vet, så den er nemmere at forstå, kan det som et eksempel på forenkling nævnes, at det nu er den enkelte ansættelsesmyndighed, der fremsender sager om disciplinær undersøgelser til lands­dommeren i Grønland, i stedet for som tidligere, hvor sagen skulle fremsendes via Landsstyret.

Siden vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 har det været forudsat, at man skulle ha­ve dansk indfødsret for at blive ansat som tjenestemand under Grønlands Hjemmestyre eller i en grønlandsk kommune, jf. Grundlovens § 27. I den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemænd i Grønland er der indføjet en bestemmelse, som åbner mulighed for at tilbyde personer, som ikke har dansk indfødsret, ansættelse på vilkår, der giver samme pensionsrettigheder, som tjenestemænd oppebærer. På Grønlands Hjemmestyres forespørgsel om muligheden for at indføje den samme bestemmelse i den grønlandske tjenestemandslov har Finansministeriet oplyst, at man er af den opfattelse, at det ikke er en betingelse for at blive ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, at en ansat har dansk indfødsret. Da landstingslov nr. 9 af 25. oktober 1979, som var gældende før 1. april 1991, var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland, og det fremgår af de dertil udstedte retningslinier, at det er et krav, at tjenestemanden har dansk indfødsret, må Finansministeriets tilkendegivelse forstås på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991. Denne opfattelse er dog først kommet til Grønlands Hjemmestyres kendskab i forbindelse med forarbejdet til nærværende forslag til landstingslov.

Landstingets Ombudsmand har overfor Landsstyret påpeget, at man er af den opfattelse at den nye lovs § 13 er uforenelig med grundlovens § 27, stk.3. Landstingets Ombudsmand har i den forbindelse udtalt følgende:

“Jeg har dernæst fundet det tvivlsomt, om det er foreneligt med Grundlovens § 27, at det ansættelsesområde inden for hvilket, en tjenestemand har pligt til at lade sig forflytte, fastsættes til såvel hele lovens geografiske anvendelsesområde som hele Landsstyrets myndighedsområde.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at Grundlovens § 27, stk. 2, hvorefter det er forbeholdt lovgivningsmagten at fastsætte regler om forflyttelse, ikke samtidig giver lovgivningsmagten ret til at fastsætte regler, som reelt afskærer tjenestemænd fra den retsbeskyttelse som Grundlovens § 27, stk. 3, giver tjenestemænd mod ensidige stillingsændringer besluttet af arbejdsgiver”.

Landsstyret har på baggrund af Landstingets Ombudsmands henvendelse været inde og se på  problemstillingen. Den bestemmelse Landstingets Ombudsmand stiller sig tvivlende overfor er den nye lovs § 13. Bestemmelsens tekst lyder således:

  “§ 13. Ansættelsesområdet for tjenestemænd, der ansættes i henhold til denne landstingslov, fastsættes i geografisk henseende til tjenestemandsstillinger i Grønland.”

Landstingets Ombudsmand stiller spørgsmålstegn ved om bestemmelsen er forenelig med Grundlovens § 27, stk. 3. Grundlovens § 27, stk. 3 sikrer tjenestemænd en retsbeskyttelse hvorefter tjenestemænd kun, uden samtykke kan forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der samtidig gives dem valget mellem sådan forflyttelse eller afsked med pension. Efter grundlovens § 27, stk. 3's ordlyd omfatter bestemmelsen kun kongeligt udnævnte tjenestemænd. Det antages dog, at den også gælder for andre end kongeligt udnævnte tjenestemænd. Kongeligt udnævnte tjenestemænd er hovedsageligt tjenestemænd i stillinger i staten, folkeskolen og folkekirken, klassificeret i lønramme 36 og derover. Opfattelsen blev dog tidligt den, at grundlovens forflyttelsesgrænse skulle indfortolkes i tjenestemandslovgivningen. Når begrebet forflyttelse bruges som grænse for de ændringer i en tjenestestillings omfang og beskaffenhed, som en tjenestemand skal finde sig i, har det karakter af en retlig standard. En retlig standard betegner det forhold, at der skal foreligge et element af skøn i afgørelsen. Ved en konkret vurdering af, hvornår der foreligger forflyttelse må udgangspunktet tages i en række momenter, der i den konkrete situation skal afvejes mod hinanden. De faktorer der skal afvejes, er blandt andet sammenligning mellem stillingen før og efter den foretagne ændring, stillingsbeskrivelse og om ændringerne har været forudseelige for tjenestemanden. Udfra ovenstående og efter den nye lovs § 15 vil en stillingsændring ikke have karakter af forflyttelse, hvis stillingsændringen ikke ændrer tjenestens karakter, og hvis stillingsændringen ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for tjenestemanden.

“§ 15.  En tjenestemand har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenestefor­retningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfø­rer, at stillingen ikke længere kan anses for passende for tjenestemanden. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

  Stk. 2.  Såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødven­digt, kan det pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for det hidtidige saglige ansættelsesområde efter aftale med den pågældende centralorganisation.

  Stk. 3.  Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver ueg­net til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges tjenestemanden at overtage en stil­ling, som må anses for passende for tjenestemanden”.

Landsstyret har forholdt sig til Landstingets Ombudsmands henvendelse, og anser ikke at bestemmelsen i § 13 skaber problemer i forhold til Grundlovens § 27, stk. 3.

Landsstyret stiller sig tvivlende over for den påstand, at tjenestemænd ansat i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner skulle være omfattet af Grundlovens § 27, herunder § 27, stk. 3. Denne opfattelse deler Landsstyret med Finansministeriet. Idet Landsstyret formentlig ikke uden en domstolsafgørelse kan få opklaret tvivlen, ligger Landsstyret indtil videre til grund, at tjenestemænd ansat i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner er omfattet af grundlovens § 27, stk. 3.

Landsstyret antager imidlertid ikke, at den nye lovs § 13 skaber problemer i forhold til grundlovens § 27, stk. 3. Begrundelsen herfor er, at det skøn grundlovens § 27, stk. 3 ligger til grund skal anvendes ved stillingsændring, ikke udelukkes som følge af, at ansættelsesområdet i § 13 geografisk fastsættes til Grønland. Skønnet udelukkes ikke, idet ansættelsesmyndigheden som følge af den indfortolkede forflyttelsesgrænse hver gang der sker stillingsændringer i den konkrete sag skal ind og vurdere, om der er tale om stillingsændring eller forflyttelse, herunder om stillingsændringen medfører, at tjenestens karakter ændres og om stillingen ikke længere kan anses som passende for tjenestemanden. Herunder vil en geografisk ændring også indgå som et element i vurderingen.

Der er foretaget en forenkling og modernisering af bestemmelserne om offentliggørelse af oplysninger om ansøgere til tjenestemandsstillinger i § 7, og en lempelse af bestemmelserne om udtalelser fra hidtidig arbejdsgiver i forbindelse med, at tjenestemanden søger anden stilling i § 10, ligesom særbestemmelsen i tilknytning til § 10 om kirkens tjenestemænd i den gældende lovs § 45 er ophævet.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 40, der bestemte, at tjenestemænd på åremål kun kunne afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden var begrundet enten i helbredsmæssige årsager, eller i, at tjenestemanden måtte anses som uskikket til at forblive i stilingen som følge af forhold, der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed. Det var altså ikke muligt at afskedige en åremålsansat tjenestemand diskretionært, f.eks. på grund af samarbejdsvanskeligheder eller andre forhold, som ikke indebærer tjenesteforseelser. Det kan nævnes, at den tilsvarende bestemmelse både i den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemænd i Grønland er ophævet.

Som følge af ophævelse af denne paragraf er åremålsansatte tjenestemænd nu omfattet af samme regler for afskedigelse som alle andre tjenestemænd. For at tydeliggøre, at ansættelsesforholdet i øvrigt udløber med åremålsansættelsens ophør er der i stedet indføjet nye bestemmelser i § 30, stk. 2, og i § 33, stk. 3.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 48, som omhandler muligheden for at henvise disciplinærsager mod præster til afgørelse ved Provsteretten. Ophævelsen er tildels begrundet i, at der ikke er etableret en provsteret for præster ansat i Grønland siden vedtagelse af 1990-loven. En sådan ret skulle i givet fald på samme måde som tjenestemandsretten etableres ved en rigslov. Hverken Kirkeministeriet eller Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har anset det for nødvendigt at etablere en provsteret i Grønland. Disciplinærsager mod præster vil herefter skulle behandles efter samme regler, som gælder for alle andre tjenestemænd.

Bestemmelserne i Kapitel 13 om Lønningsrådet er dels efter ønske fra De Grønlandske Kommu­ners Landsforening ændret med hensyn til udpegning af de medlemmer, der repræsenterer lands­foreningen, dels er der indskrevet bestemmelser om nedsættelse af et forretningsudvalg. Løn­ningsrådet har i sin forretningsorden fastlagt bestemmelser om et forretningsudvalg, som herved er indarbejdet i loven.

Ved denne landstingslov ophæves den gældende lovs § 58, som åbnede mulighed for, at en tjenestemand under ganske særlige og påtrængende omstændigheder kunne opnå et lønforskud uden sikkerhedsstillelse, dvs. at den enkelte tjenestemand kunne opnå et lån i kommune- eller landskassen uden at stille sikkerhed herfor. Det har under arbejdet med revision af loven vist sig, at bestemmelsen ikke blev udnyttet i kommunerne, og kun i særdeles begrænset omfang inden for Hjemmestyret. Set i forhold til tidens lønninger er det lån, der kan ydes i henhold til den gældende bekendtgørelse, af en særdeles beskeden størrelse, som ikke står mål med den administration, ydelsen af og indeholdelse af afdrag på lånet indebærer. Derudover findes det urimeligt og ude af takt med tiden, at tjenestemænd skal have adgang til lån uden sikkerhedsstillelse hos arbejdsgiver, når denne mulighed ikke gælder for andre ansatte.

Øvrige ændringer er alene af teknisk karakter, f.eks. begrundet i ændringer i andre love.

3. Afsked

Det kan være vanskeligt at adskille de to former for uansøgt afsked inden for tjenestemandsretten - disciplinær og diskretionær afsked.

Tjenestemænd afskediges med hjemmel i lovens kapitel 6.

Diskretionær afsked

Forvaltningen har en almindelig adgang til at afskedige sine ansatte uansøgt efter et frit skøn, og­så kaldet diskretionær afsked. I denne lov findes hjemlen til at afskedige en tjenestemand efter et frit skøn i § 30, 1. pkt. Denne bestemmelse hviler på en lang tradition for den diskretionære af­skedigelsesadgang i tjenestemandsretten. Der er ikke i tjenestemandsloven fastsat nærmere bestemmelser om, af hvilke grunde afskedigelse kan ske. Forvaltningsmyndighedens afskedi­gelser er undergivet de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger for udøvelse af administra­tivt skøn, herunder kravet om forholdsmæssighed og kravet om, at forvaltningen udelukkende må varetage saglige hensyn.

De hensyn, der lovligt kan tillægges betydning ved ansættelse, vil ofte også lovligt kunne til­lægges betydning ved afskedigelse. Det gælder således f.eks. de almindelige egnethedskrav, den ansattes helbredsforhold, men også uegnethed på grund af andet end helbredsforhold vil lovligt kunne tillægges betydning. Det kan være manglende evne til samarbejde, hyppigt sygdomsfravær og stillingsnedlæggelse.

Hvis det kan dokumenteres, at tjenestemanden udviser manglende vilje til at samarbejde, er der tale om en tjeneste­forseelse, og sagen behandles efter reglerne om disciplinær afsked.

Hensyn, der som hovedregel ikke lovligt kan tillægges betydning, er den ansattes køn, race, tro, hudfarve, seksualitet, partipolitiske tilhørsforhold eller ytringer, som den ansatte har fremsat som privatperson inden for rammerne af den offentligt ansattes ytringsfrihed.

Blandt de vigtigste begrænsninger i afskedigelsesskønnet er lighedsgrundsætningen, proportio­nali­tetsprincippet, ”skøn under regel”, og at der ikke må inddrages ulovlige hensyn i den skøns­mæssige afvejning, jf. bemærkningerne under afsnittet om sagsbehandlingsloven.

Det er et krav for en afgørelse om afsked, at den inden for de retlige grænser træffes på grundlag af en afvejning af en lang række lovlige hensyn, og forvaltningen har pligt til at inddrage alle rele­vante hensyn i den skønsmæssige afvejning.

 

Bestemmelsen omfatter også tjenestemænd ansat på åremål. Dette følger af ophævelsen af den gældende lovs § 40. Efter ophævelsen af denne bestemmelse gælder de almindelige afskedigel­sesregler også for tjenestemænd ansat på åremål.

Diskretionær afsked medfører, at tjenestemanden er berettiget til pension fra afskedstidspunktet, såfremt tjenestemandspensionslovens betingelser for udbetaling af egenpension er opfyldt.

Disciplinær afsked

Tjenestemænd kan ved tilsidesættelse af de pligter, der påhviler dem, pådrage sig strafansvar og/eller tjenstligt ansvar, som kan få ansættelsesretlig konsekvens i form af disciplinærstraf. Reg­lerne om individuel disciplinærforfølgning findes i lovens kapitel 5.

De disciplinære straffe, der kan anvendes som straf for tjenesteforseelse er: advarsel eller iret­te­sættelse, bøde, der dog ikke kan overstige ½ måneds løn, overførsel til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling, degradering eller afsked, jfr. § 27, stk. 1.

Der er herudover i § 20, stk. 1, hjemmel til, at en tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde. Det er sanktioner, der betegnes som foreløbige indgreb. Betingelsen for at ikende en tjenestemand disciplinærstraf er, at han har gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse, jfr. § 27. Det vil sige, at der objektivt set skal foreligge en tjenesteforseelse, og tjenesteforseelsen skal kunne tilregnes tjenestemanden (som forsætlig eller uagtsom). Hvis disse to betingelser ikke begge er opfyldt, kan der ikke ikendes disciplinærstraf. Kernen i tjenesteforseelsen er et pligt­stridig forhold, og pligtforsømmelsen kan bestå i såvel tilsidesættelse af udtrykkelige retsfor­skrifter som tilsidesættelse af uskrevne retsgrundsætninger med hensyn til tjenstlige handle- og undladelsespligter, hvis indholdet heraf kan fastlægges med rimelig sikkerhed.

Hvis forvaltningen som straf for en tjenesteforseelse ønsker at afskedige tjenestemanden uden sædvanligt varsel, gælder det yderligere krav, at tjenestemanden som følge af forhold, som kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed ”er uskikket til at forblive i stillingen” jfr. § 30, stk. 1, 2. pkt.

Hvis betingelserne er opfyldt vælger forvaltningen principielt frit, om den vil anvende discipli­nærstraf, og i bekræftende fald hvilken disciplinærstraf den vil ikende. Dog skal det huskes, at de forvaltningsretlige grundsætninger skal følges, herunder proportionalitetsprincippet, og at der ikke må inddrages ulovlige hensyn i grundlaget for sanktionsvalget.

Inden der kan ikendes en disciplinærstraf, skal der være afholdt tjenstlig forhør. Det gælder dog ikke, hvis tjenestemanden har aflagt fuld tilståelse, jfr. § 27, stk. 2, eller der er tale om en af de mildere disciplinærstraffe i § 27, stk. 3, eller forholdet er fastslået ved dom, jfr. § 27, stk. 4.

Der gælder et forbud mod procedurefordrejning. Forbuddet indebærer, at forvaltningen ikke må vælge diskretionær afskedigelse eller stillingsændring, der i det højeste kræver partshøring, for at undgå den besværligere domstolslignende proces, der er knyttet til disciplinære afgørelser om afsked og stillingsændring.

Sagsbehandlingsloven

Man skal i forvaltningen være opmærksom på, at det ved afsked af tjenestemænd ikke kun er reg­lerne i tjenestemandsloven, der skal overholdes, men at reglerne i sagsbehandlingsloven og almindelige retsgrundsætninger ligeledes skal overholdes, for at der kan blive truffet en korrekt og rigtig afgørelse. Overholdes reglerne ikke, kan det føre til, at afgørelsen bliver kendt ugyldig, med de konsekvenser, der følger heraf.

Desuden kan der være indgået særaftaler om orientering og høring af tillidsrepræsentanter, som forvaltningen skal følge.

De vigtigste regler i sagsbehandlingsloven, der skal overholdes, er reglerne om partshøring og begrundelse. Reglerne om partshøring findes i SL §§ 19 og 20. Partshøringsreglerne gælder ved siden af reglerne om høring i tjenestemandsloven. Reglerne skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutnings grundlag, inden der træffes afgørelse. Partshøring skal ske, når parten ikke kan antages at være be­kendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden bør dog gå ud fra, at parten ikke er bekendt med, at en oplysning indgår i grundlaget for sagen, medmindre andet klart fremgår.

I ombudsmandspraksis er det fast antaget, at der i visse sager gælder en ulovbestemt grundsætning om partshøring - videregående pligt til partshøring. De sager, det drejer sig om, er sager om uansøgt afsked af disciplinære grunde, bortvisning og disciplinære sanktioner som advarsler samt sager, hvor samarbejdsvanskeligheder, uegnethed mv. indgår i grundlaget for den påtænkte afsked. Den videregående partshøringspligt medfører, at der ikke alene skal høres på de faktiske omstændigheder, men også på myndighedens egen vurdering af sagens bevismæssige og retlige spørgsmål.

Reglerne om begrundelse findes i SL § 22. En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal være ledsa­get af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler, en sagsfremstilling, en redegørelse for hovedhensynene i skønsmæssige afgørelser og en stillingtagen til partsanbringender, jfr. SL § 24.

De almindelige retsgrundsætninger, der specielt skal gøres opmærksom på her, er officialmaksimen, lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet.

Officialmaksimen vedrører det faktum, at det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag er til­strækkeligt oplyst. Det er af væsentlig betydning for afgørelsers lovlighed og rigtighed, at en sag er tilstrækkeligt oplyst. Er sagen ikke tilstrækkeligt oplyst, vil den afgørelse, der er truffet, kunne tilsidesættes som ugyldig.

Lighedsgrundsætningen vedrører det forhold, at der ikke må ske direkte eller indirekte forskels­behandling af borgerne, heller ikke ved afskedigelse af de ansatte.

Proportionalitetsprincippet indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem det passerede og sagens udfald, f.eks. skal en sanktion overfor en tjenestemand stå i rimeligt forhold til forseelsen.

"Skøn under regel". Ved skønsmæssige afgørelser må der ikke opstilles regler, der udelukker skønnet. Det er således ikke tilladt udelukkende at lægge vægt på eet kriterium med den konsekvens, at andre saglige kriterier udelukkes.

4. Økonomiske konsekvenser

Bortset fra den ovenfor beskrevne ophævelse af tjenestemænds adgang til lønforskud (lån uden sikkerhedsstillelse) hos arbejdsgiver, er der ingen økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Administrationsdirektoratet afholder udgifter til afholdelse af møder i Lønningsrådet. Indskriv­ning i landstingsloven af den hidtil gældende praksis om Lønningsrådets forretningsudvalg vil ikke medføre yderligere udgifter.

Det forventes, at den aftale om vilkårene for afskedigelse af åremålsansatte tjenestemænd, som Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling er anmodet om at indgå med centralorganisationer i forbindelse med ophævelse af den hidtil gældende lovs § 40 ikke vil medføre større udgifter end den udgift, der ville være forbundet med, at ansættelsesmyndigheden ellers ville være bundet til at udbetale løn i hele åremålsperioden.

5. Administrative konsekvenser

Som det fremgår ovenfor, er hensigten med den nye lov blandt andet, at loven skal være mere overskuelig, lettere læselig og på visse områder moderniseret. Det overordnede mål med loven er dermed, at den administrativt bliver nemmere at anvende.

Sideløbende med arbejdet med udarbejdelse af lovforslaget er der på­begyndt en fornyelse af de bekendtgørelser, der ­har hjemmel i loven. Der er ikke udarbejdet nye be­kendtgørelser siden ved­ta­gelse af den gældende lov, og de fleste af de eksisterende ­­er udarbejdet af staten før vedtagelse af 1979-loven.

Derudover er der visse steder i loven hjemlet adgang til, at Landsstyret udsteder bekendtgørelser til udfyldelse af bestemmelserne, men hvor der ikke har været udarbejdet bekendtgørelser. Arbejdet med fornyelse af bekendtgørelser omfatter således også udarbejdelse af bekendtgørelser på områder, hvor der hidtil ikke har været sådanne.

Også fornyelse af de gældende og udarbejdelse af nye bekendtgørelser skulle medvirke til en nem­mere anvendelse af loven.

6. Høring

Nærværende forslag til landstingslov om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjene­stemænd i Grønland har været i høring i samtlige direktorater, De Grønlandske Kommuners Landsforening, Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G), Atorfillit Kattuffiat(AK), Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/Sundhedskartellet (PPK), Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK), Finansministeriet, Personalestyrelsen og hos Landsdommeren i Grønland.

De af direktoraterne i Grønlands Hjemmestyre, som har afgivet høringssvar, har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

De Grønlandske Kommuners Landsforening har modtaget høringssvar fra seks kommuner. Kommunerne udtrykker generelt tilfredshed med, at loven er forsøgt moderniseret og gjort mere brugervenlig. Høringssvarene har derudover ikke givet KANUKOKA anledning til at fremsætte bemærkninger til lovforslaget.

Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling har meddelt, at man efter indstilling fra Administrationsdirektoratet vil optage forhandling med de forhandlingsberettigede centralorganisationer om indgåelse af aftale om vilkårene for afsked af åremålsansatte tjenestemænd som følge af ophæ­velse af den gældende lovs § 40, jf. ovenfor.

I forbindelse med revison af tjenestemandsloven har der været nedsat en arbejdsgruppe, hvor centralorganisationerne var repræsenteret ved Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK) og Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/Sundhedskartellet (PPK) på vegne af Atorfillit Kattuffiat(AK) og Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G).

Der er ikke modtaget høringssvar fra Ilinniagartuut Kattuffiat/Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G), men da PPK repræsenterede organisationen i arbejdsgruppen, må PPK’s høringssvar også tages til indtægt for AS-G.

Atorfillit Kattuffiat(AK) har i sit høringssvar i det hele tilsluttet sig det af PPK afgivne hørings­svar.

Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/Sundhedskartellet (PPK) har i sit høringssvar fremført, at det ikke kan accepteres, at den gældende lovs § 40 på det foreliggende grundlag udgår, da det vil medføre, at også åremålsansatte tjenestemænd kan afskediges diskretionært. Organisationerne har i arbejdsgruppen forlangt, at en ophævelse af § 40 forudsætter en aftale mellem Grønlands Landsstyre og centralorganisationerne om vilkårene ved sådan afsked. Så længe der ikke er indgået en sådan aftale, vil der efter PPK’s opfattelse for disse tjenestemænd være tale om en væsentlig forringelse af deres ansættelsesvilkår. PPK anfører, at selv om Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling også har været repræsenteret i arbejdsgruppen, og derfor kender dette krav, har Forhandlingsafdelingen endnu ikke taget skridt til indgåelse af en sådan aftale, og således ikke forpligtet sig til at indgå en aftale eller tilkendegivet, hvilke vilkår man vil foreslå. PPK kan ikke, før der foreligger et reelt forslag til en sådan aftale, gå med til, at § 40 udgår.

Landsstyret fastholder dog, at § 40 udgår, idet det forudsættes, at der indgås aftale, jf. bemærk­ningerne ovenfor. Den af PPK omtalte forringelse af åremålsansatte tjenestemænds ansættelsesvilkår kommer ikke til at gælde for de tjenestemænd, der er ansat på tidspunktet for landstingslovens ikrafttræden, men alene for nyansættelser efter lovens ikrafttræden.

PPK anfører desuden, at det ikke kan accepteres, at den gældende lovs § 58 udgår, og foreslår med henvisning til den ovenfor anførte argumentation om, at det lån, der kan ydes i henhold til den gældende bekendtgørelse, set i forhold til tidens lønninger er af en særdeles beskeden størrelse, som ikke står mål med den administration, ydelsen af og indeholdelse af afdrag på lånet indebærer, at lånebeløbet i stedet forhøjes. Der er efter PPK’s opfattelse tale om en forringelse for de tjenestemænd, der fremover får behov for at optage et sådant fordelagtigt lån, hvorfor PPK henstiller, at bestemmelsen bibeholdes.

Landsstyret fastholder dog, at § 58 udgår, jf. bemærkningerne ovenfor, herunder også ud fra oplysningerne om den meget begrænsede anvendelse af bestemmelsen.

PPK foreslår desuden, at bestemmelsen i lovforslagets § 45, stk. 2 udgår, idet det ikke er rimeligt, at en præst, der søger og får et andet embede, kan tilpligtes at forblive i sin hidtidige stilling begrundet i forhold hos arbejdsgiveren. PPK anfører, at der er tale om stavnsbinding af en be­stemt personalekategori, som ikke hører hjemme i et moderne samfund.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er i sin egenskab af ressortdirektorat for Kirken i Grønland anmodet om særligt at forholde sig til denne bestemmelse. KIIIP har ønsket bestemmelsen opretholdt, hvorfor Landsstyret ønsker at fastholde bestemmelsen.

Derudover har PPK haft forskellige bemærkninger til formuleringer i og ønske om tilføjelser til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets enkelte paragraffer. Disse er efterkommet i vid udstrækning.

Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK) har tilkendegivet, at man ikke kan tilslutte sig ophævelse af den gældende lovs § 40 uden kompensation herfor i form af en væsent­ligt forbedret aftale om ansættelse på åremålsvilkår.

IMAK kan ligesom PPK ikke tilslutte sig ophævelse af den gældende lovs § 58, da der er tale om forringelse for såvel nuværende som fremtidigt ansatte tjenestemænd.

Landsstyret fastholder, som begrundet under PPK’s høringssvar, at begge paragraffer udgår.

Derudover har IMAK foreslået en del tilføjelser, præciseringer og ændrede formuleringer i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets enkelte paragraffer. Disse er efterkommet i vid udstrækning.

Både PPK og IMAK har udtrykt tilfredshed med, at organisationerne har været inddraget i arbej­det i den af Administrationsdirektoratet nedsatte arbejdsgruppe til revision af loven. Ud over PPK og IMAK var Økonomidirektoratets Forhandlingsafdeling og KANUKOKA repræsenteret i arbejdsgruppen, ligesom en tidligere kontorchef i Direktoratet for Sociale Anliggender og Ar­bejdsmarked med stor viden inden for tjenestemandsområdet deltog i gruppen.

Finansministeriet, Personalestyrelsen har uddybet de ovenfor anførte oplysninger om, at det efter Finansministeriets opfattelse ikke er en betingelse for ansættelse som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner, at den ansatte har dansk indfødsret.

Da lovforslaget ikke indeholder et sådant krav, agter Landsstyret efter vedtagelse af forslaget ikke længere at gøre denne betingelse gældende. Derefter kan Grønlands Hjemmestyre og den enkelte kommune som ansættelsesmyndighed beslutte også at ansætte personer, der ikke har dansk indføds­ret, som tjenestemænd.

Landsdommeren i Grønland har ikke afgivet høringssvar.

Forslaget har endvidere været til lovteknisk gennemgang i Landsstyrets Sekretariat, Lovkontoret.

Den lovtekniske gennemgang medførte bemærkninger omkring lovens terminologi, som er ind­arbejdet i lovforslaget, og forslag om indarbejdelse af bemærkninger om økonomi som følge af  indskrivning af bestemmelserne om Lønningsrådets Forretningsudvalg, hvilket er sket.

Derudover har lovkontoret foreslået, at den personkreds, der er omtalt i lovforslagets § 23, om muligt præciseres. Det er Administrationsdirektoratets opfattelse, at § 23 definerer, at den person­kreds, der er tale om, er samtlige ansatte hos den ansættelsesmyndighed, hvor tjenestemanden er ansat, og at det ikke er muligt eller nødvendigt at præcisere det yderligere. Hvis forhørslederen ønsker at indkalde vidner derudover, må det ske med hjemmel i kriminalloven.

Lovkontoret har desuden ønsket, at det i bemærkninger til § 23 beskrives, hvorfor den enkelte tjenestemand ikke kan fremsætte ønske om, at forhørslederen ved afslutningen af et tjenstligt for­hør afgiver en indstilling om sagens afgørelse, hvilket er sket.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Som det fremgår af bestemmelsen, regulerer loven ansættelse af tjenestemænd i Grønland, for så vidt angår hjemmestyreansatte og kommunalt ansatte.

Ved lovændring i 1998 blev definitionen ændret, således at ansatte under Landstinget ikke er omfattet af nærværende lov.

Til § 2

Formulering af stk. 1 er en konsekvens af vedtagelse af  budgetloven, landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999 om Grønlands Hjemmestyres budget. Det fremgår af bemærkningerne til denne, at normeringer af tjenestemandsstillinger ikke som indtil 31. december 2000 skal fremgå af finanslovens bilag 3.

Der vil for Grønlands Hjemmestyres vedkommende blive udarbejdet et normativ svarende til Finanslovens bilag 3. Dette normativ vil udover lønrammeangivelse og tillæg angive den forhand­lingsberettigede organisation.

Opdateringer af dette normativ vil blive udsendt til centralorganisationerne og relevante insti­tu­tioner i forbindelse med vedtagelse af nye finanslove og derudover efter behov.

Som det fremgår af stk. 2, fastsættes tjenestemandsstillingers klassificering, dvs. aftale om ind­placering i lønramme, eventuelle tillæg i tilknytning hertil og betingelser for ydelse af sådanne tillæg, efter reglerne i kapital 12, altså gennem forhandling mellem Landsstyret og den forhand­lingsberettigede organisation.

Til § 3

Ved ændring af bestemmelsen i forhold til den hidtidige lov tilsigtes ingen ændringer i bestem­melsens indhold. Der er udelukkende tale om, at det anses for mere naturligt, at opliste ansættelse på prøve forud for varig ansættelse, da varig ansættelse som hovedregel er betinget af forudgående ansættelse på prøve. Ansættelse på åremål er en særskilt ansættelsesform, jf. kapitel 8.

Til § 4

Hvem der er ansættelsesmyndighed for den enkelte tjenestemand eller tjenestemandsgruppe er ikke reguleret i denne lov. Bestemmelsen anfører alene, hvem der indenfor henholdsvis Grøn­lands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner har udnævnelseskompetencen, henholdsvis Grønlands Landsstyre og kommunalbestyrelsen.

Til § 5

For at kunne opnå ansættelse som tjenestemand skal man være myndig. Det har desuden siden vedtagelsen af landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 været forudsat, at man skulle have dansk indfødsret, jf. Grundlovens § 27. I den danske tjenestemandslov og i lov om statens tjenestemænd i Grønland er der indført en bestemmelse, som åbner mulighed for at tilbyde personer, som ikke har dansk indfødsret, ansættelse på vilkår, der giver samme pensionsrettigheder, som tjenestemænd oppebærer. På Grønlands Hjemmestyres forespørgsel om muligheden for at indføre den samme bestemmelse i den grønlandske tjenestemandslov har Finansministeriet oplyst, at man er af den opfattelse, at det ikke er en betingelse for at blive ansat som tjenestemand i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner. Da den grønlandske tjenestemandslov, som var gældende før 1. april 1991, var en tilslutningslov til lov om statens tjenestemænd i Grønland, og det fremgår af de dertil udstedte retningslinier, at det er et krav, at tjenestemanden har dansk indfødsret, må Finansministeriets tilkendegivelse forstås på den måde, at dette krav ikke har været gældende efter 1. april 1991. Denne opfattelse er dog først kommet til Grønlands Hjemmestyres kendskab i forbindelse med forarbejdet til nærværende lov.

Til § 6

Indholdet af bestemmelsens stk. 1 er begrundet i hensynet til en mulighed for at opnå det bredest mulige ansøgerfelt. Det er hensigten, at offentligheden får kendskab til opslag, således at det sikres, at tjenestemandsstillingerne kan besættes med den bedst kvalificerede. Dette ville ikke kunne sikres med internt opslag. Det er endvidere i tilknytning til dette, at der er krav om, at an­søgningsfristen almindeligvis i et opslag skal være 3 uger.

Undtagelsen fra at benytte offentligt opslag efter ansættelse på prøve, er begrundet i, at den på prøve ansatte tjenestemand har søgt stillingen efter offentligt opslag.

Til § 7

Stk. 1 svarer til den tidligere bestemmelse. Det er dog af betydning, at de nødvendige oplysninger begrænses så meget som muligt. Oplysninger om ansøgernes navn, uddannelse og stilling vil kunne udleveres. Ansøgernes cpr.numre og personlige forhold vil ikke kunne udleveres på trods af, at disse oplysninger klarere vil kunne identificere de enkelte ansøgere.

Stk. 2 er ændret i forhold til den tidligere bestemmelse. Den tidligere bestemmelse forudsatte, at alle, der ansøgte om tjenestemandsstillinger havde kendskab til bestemmelsen, for at kunne undgå, at oplysninger blev gengivet offentligt.

Ved den ændrede formulering er der stadig adgang til offentlig gengivelse, men dette kan ikke ske uden alle ansøgeres positive stillingtagen til offentliggørelsen.

Konsekvensen ved ændringen er, at den eventuelle offentlige gengivelse af oplysningerne bliver på et lidt senere tidspunkt. Samtykke kan først gives efter ansøgningsfristens udløb, og udfaldet af for­søgene på at indhente samtykke kan først derefter meddeles videre til den ansøger eller orga­nisation, der vil gengive oplysningerne offentligt. 

Offentliggørelse uden samtykke efter stk. 2 vil medføre bødestraf, jf. stk. 3.

Til § 8

Det er ansættelsesmyndigheden, der vurderer, om de indkomne ansøgninger er tilstrækkeligt grundlag for besættelse af tjenestemandsstillingen. Genopslag skal ske, hvis ansættelsesmyndigheden vurderer, at for sent fremkomne ansøgninger bør tages i betragtning ved bedømmelsen af ansøgerne.   

Til § 9

Som det fremgår af § 3, sker ansættelsen af tjenestemænd først på prøve, hvortil er knyttet særbestemmelser omkring afsked m.v., jf. § 34. Det forudsættes, at prøvetiden afløses af en varig ansættelse, eller at ansættelsen bringes til ophør, hvis prøvetiden ikke er forløbet tilfredsstillende.  Stk. 2 åbner mulighed for, at der kan fastsættes regler om varig ansættelse uden forudgående an­sæt­telse på prøve.

Til § 10

Af ordlyden af den tidligere bestemmelse fremgår det, at en tjenestemand, der søger en ledig stilling, skal indhente en udtalelse fra deres chef. Det anses for at være uhensigtsmæssigt, at der er et sådant krav i loven. Med den ændrede formulering er det op til tjenestemanden, om denne vil anmode sin chef om en udtalelse. Som følge heraf bortfalder de tidligere stk. 2 og 3.

Til § 11

Ved varig ansættelse udfærdiges der et særligt ansættelsesbrev til tjenestemanden. Varig ansæt­telse sker ved prøvetidens ud­løb eller i tilfælde, hvor der ikke kræves prøvetid. I et følgebrev til ansættelsesbre­vet tilskrives tjenestemanden om stillingens klassificering på ansættelsestidspunktet og det ak­tu­elle tjenestested.

Det er muligt for en varigt ansat tjenestemand at overgå til ansættelse på åremål eller i en tjenestefrihedsperiode at være ansat på prøve ved en anden ansættelsesmyndighed i Grønland.

Bestemmelsen i stk. 4 betyder, at en varigt ansat tjenestemand fra Danmark, som kan opnå tidsubegrænset tjenestefrihed uden løn til ansættelse i Grønland, også kan varigt ansættes efter denne lov. I henhold til aftale mellem staten og de danske kommuner og amtskommuner, som Grønlands Hjemmestyre har tilsluttet sig, overføres optjent pensionsalder mellem ansættelses/pensionsmyndighederne, og det er således den sidste ansættelse, tjenestemanden har før eller på pensioneringstidspunktet, der er afgørende for, efter hvilken pensionslov, pensionen beregnes og udbetales.

Til § 12

Bestemmelsen om den agtelse og tillid, som stillingen kræver, bliver ofte betegnet dekorumkravet. Dette krav afhænger af tjenestemandens stilling, og hvilke normer, der på et givent tidspunkt er i samfundet. Hvorvidt tjenestemanden opfylder disse krav beror på en konkret vurdering.

Grunden til, at der er behov for at pålægge tjenestemanden at vise sig værdig også uden for arbejdstiden, hænger sammen med et behov for at borgerne generelt har tillid til de beslutninger, der træffes i administrationen. Kravet sætter grænser både for tjenestemandens opførsel og for udførelse af bibeskæftigelse, jf. § 18.

Indholdet af bestemmelsens stk. 2 svarer principielt til Sagsbehandlingslovens og Kriminallovens regler om tavshedspligt.

Ordlyden er blevet ændret en smule og ordene “eller bliver foreskrevet”, som fremgår af den tidligere lov, er slettet af teksten. Det er ikke hensigten at ændre det konkrete indhold, men at undgå, at bestemmelsen virker udvidende i forhold til Sagsbehandlingsloven.

Til § 13

Det geografiske ansættelsesområde er Grønland. Det geografiske ansættelsesområde er dog begrænset af ansættelsesmyndigheden. Dette betyder, at tjenestemænd ansat i en kommune har et geografisk ansættelsesområde, der svarer til kommunens geografiske udstrækning. Hjemmestyrets tjenestemænd har hele Grønland som det geografiske ansættelsesområde. På baggrund af en konkret vurdering kan ændringer i tjenestestedets fysiske placering, selv om det ligger inden for det geografiske ansættelsesområde for tjenestemænd, have karakter af forflyttelse. Hver gang der sker stillingsændring, skal man ind konkret og vurdere, om der er tale om en stillingsændring, som tjenestemanden skal finde sig i, eller om stillingsændringen har karakter af forflyttelse. Ved den konkrete vurdering skal der tages udgangspunkt i en række momenter, der skal afvejes mod hinanden. De momenter der skal afvejes, er blandt andet sammenligning mellem stillingen før, og efter den foretagne ændring, stillingsbeskrivelse og om ændringerne har været forudseelige for tjenestemanden. Herunder vil en geografisk ændring også indgå som et element i vurderingen.­

Til § 14

Midlertidig tjeneste i en anden stilling finder sted i tilfælde, hvor der er ubesatte stillinger på et ansættelsessted, eller hvor en tjenestemand i en periode er fraværende fra sin stilling. Det er ansæt­telsesstedet, der vurderer nødvendigheden af at besætte stillinger ved funktion/konstitution. Konstitution af længere varighed end 3 måneder bør ske efter opslag.

Til § 15

Tjenestemænd skal acceptere forandringer i stillingens omfang og indhold, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som anses for passende. Hvilke ændringer en tjenestemand skal acceptere, må vurderes konkret. Afgørende for, hvad der kan anses for passende, er tjenestemandens  saglige ansættelsesområde. Med sagligt ansættelsesområde forstås: stillingens betegnelse i tilknytning til stillingens indhold, som forudsat ved stillingens oprettelse og efterfølgende lønfastsættelse.

Hvis det vurderes, at stillingsændringen ikke kan anses for passende, er det muligt for tje­nestemanden at kræve sig afskediget med pension. Ved stillingsnedlæggelse kan tjenestemænd afskediges med rådighedsløn, jf. § 33.

Som det fremgår af stk. 2, er det muligt ved aftale mellem de forhandlingsberettigede parter at på­lægge tjenestemænd at overtage en stilling med en anden stillingsbetegnelse, uden at tjenestemanden kan gøre indsigelse over for dette.

Hvis tjenestemanden af helbredsmæssige grunde ikke længere kan varetage tjenesten i den stilling, som ansættelsesmyndigheden på ansættelsestidspunktet vurderede, at han kunne varetage tilfredsstillende, men ikke er så svækket, at han kan afskediges på grund af sygdom, kan det pålægges ham at overtage en stilling, der er passende i forhold til helbredstilstanden.

Til § 16

Tjenesteboliger benyttes i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt af hensyn til varetagelsen af stillingen. Det er et krav, at tjenestemanden bebor tjenesteboligen i hele ansættelsesperioden.  Dette kan gøre sig gældende, hvor det f.eks. er nødvendigt for tjenestemanden at holde opsyn el.lign. med virksomheden udenfor arbejdstiden.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at det endvidere er muligt at anvise en bolig. Der indgås af­tale med centralorganisationerne om betingelserne for anvisning af bolig. Det skal ved stil­lingsopslag fremgå, hvorvidt der kan anvises bolig, ikke anvises bolig, eller om der er knyttet en tjenestebolig til stillingen.

Til § 17

En tjenestemand har pligt til at påtage sig et borgerligt ombud, og optjener efter reglerne herom lønanciennitet og pensionsalder under varetagelse af ombuddet. Afhængig af omfanget af det bor­gerlige ombud kan ansættelsesmyndigheden dog på foranledning af tjenestemanden ansøge Landsstyret om, at tjenestemanden bliver fritaget for at varetage det borgerlige ombud, hvis ansættelsesmyndigheden finder, at det er til hinder for tjenestens forsvarlige udførelse.

Til § 18

Det er muligt for en tjenestemand at have bibeskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling. Bibeskæftigelsen skal dog være forenelig med de tjenestepligter, der er knyttet til tjenestemandsstillingen. Bestemmelsen skal dermed ses i sammenhæng med lovens § 12, stk. 1, dekorumkravet, omkring tjenestemandens agtelse og tillid. For så vidt angår bibeskæftigelse skal denne harmonere med tjenestemandsstillingen, både i forbindelse med selve indholdet af stillingerne, men også omfanget af bibeskæftigelsen. Ved indholdet af stillingerne skal man være opmærksom på både eventuelle interessekonflikter mellem stillingerne, men også om bibeskæftigelsen konkret kan fratage tjenestemanden agtelsen i tjenestemandsstillingen.

Til § 19

Bestemmelsen er udtryk for, at tjenestemandslønnen er den fulde betaling for arbejdskraften, og at lønnen alene kan fastsættes efter forhandling med de forhandlingsberettigede organisationer eller, hvis det ikke er muligt at opnå enighed herom, ved lovgivning som fastsat i nærværende lov. Eneste undtagelse er bestemmelsen i § 56 om, at der ydes tjenestemænd, som uden egen skyld er overgået til ansættelse i en lavere lønnet stilling, et pensionsgivende udligningstillæg op til lønnen i den tidligere stilling. Et sådan tillæg udlignes ved aftale- og anciennitetsmæssige lønstigninger i den lavere lønnede stilling.­

Til § 20

Bestemmelsens stk. 1 gør det muligt for ansættelsesmyndigheden at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at suspendere tjenestemanden, eller om det under hensyntagen til forholdets karakter skønnes at være tilstrækkeligt at overføre tjenestemanden midlertidigt til andet arbejde.

Suspension er en selvstændig afgørelse, og reglerne om partshøring og begrundelse i sagsbehandlingsloven skal overholdes.

Forhold, der begrunder suspension, men ikke forfølges kriminalretligt, undersøges efter reglerne om disciplinær undersøgelse i §§ 21-27.

Til § 21

Stk. 1 fastsætter, at ansættelsesmyndigheden, forinden der iværksættes disciplinær undersøgelse eller tjenstligt forhør, skal høre tjenestemanden om de forhold, der begrunder undersøgelsen, så tjenestemanden får mulighed for at fremkomme med en udtalelse.

I stk. 2 fastsættes det, at Landsdommeren i Grønland udpeger en forhørsleder. Det forudsættes, at Landsdommeren har mulighed for at udpege sig selv som forhørsleder.

Til § 22

Tjenestemanden er ikke afskåret fra at benytte andre personer end de nævnte som bisidder under de forhør, der foretages som et led i den disciplinære undersøgelse.

Foruden de mundtlige forklaringer, tjenestemanden skal afgive under forhørene, har han mulighed for at fremkomme med skriftlige indlæg, både under forhørene og efter forhørenes afslutning.

Til § 23

Forhørslederen er  ansvarlig for sagens oplysning og kan pålægge tjenestemanden, dennes cen­tralorganisation eller administrationen at fremskaffe yderligere beviser, samt afgøre, hvorvidt det er påkrævet at føre yderligere vidner.

Alle ansatte både tjenestemænd og andre  har pligt til at vidne. De har endvidere sandhedspligt.

Forhørslederens beretning er udelukkende en sammenfattende redegørelse for det passerede. Hvis forhørslederen efter anmodning fra ansættelsesmyndigheden eller centralorganisationen afgiver en indstilling om sagens afgørelse, skal der ske partshøring af tjenestemanden efter de alminde­lige regler.

Da tjenstligt forhør afholdes på ansættelsesmyndighedens foranledning, eventuelt efter krav fra tjenestemanden, anbefalet af centralorganisationen, er det alene ansættelsesmyndigheden eller centralorganisationen, der kan anmode om, at forhørslederen afgiver en indstilling om sagens afgørelse.

Til § 24

Hovedreglen er, at tjenestemandsforhør og retsmøder ikke er offentlige. I særlige tilfælde kan det ved enighed besluttes, at tjenestemandsforhør og retsmøder er offentlige.

Bestemmelsen om bødestraf ved offentlig gengivelse af ikke offentlige forhør er tilsvarende gæl­dende for vidneafhøring ved kredsretten, jf. § 23, stk. 2.

Til § 25

Hvis et tjenstligt forhør forventes at munde ud i, at tjenestemanden overføres til en anden stilling, at han degraderes eller afskediges, skal centralorganisationen have meddelelse om dette, så den har lejlighed til at udtale sig i sagen, inden den afgøres. Foruden tjenestemandslovens regler skal ansættelsesmyndigheden også overholde reglerne i sagsbehandlingsloven. Dette medfører, at tje­nestemanden skal have lejlighed til at udtale sig samtidig med centralorganisationen.

Når der på grundlag af det materiale, der er tilvejebragt under det tjenstlige forhør, er truffet afgørelse om, hvilken disciplinær foranstaltning, der skal bringes i anvendelse overfor tjene­stemanden, har centralorganisationen på begæring krav på at blive orienteret om den.

Som det fremgår af bestemmelsen i stk. 3, kan tjenestemanden forlange, at et forhold, der kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, først behandles som en kriminalsag. Efter en eventuel kriminalsags afslutning er der mulighed for tjenstligt forhør mod tjenestemanden. Dette er begrundet i, at der i visse tilfælde er forhold, der udelukkende angår tjenestemandens pligter som tjenestemand, og som derfor ikke er behandlet i retten. Et eksempel på dette kan være, at tjene­stemanden bliver frifundet i en kriminalsag, men at forholdet er så indgribende i forhold til tjenestemandens stilling, at grænsen for denne anses for overskredet. Det må antages, at der skal mere til for at begå et strafbart for hold i kriminallovens forstand, end for at forholdet berettiger ansættelsesmyndigheden til at forfølge tjenestemanden disciplinært.

Hvis tjenestemanden er straffet disciplinært i h.t. bestemmelserne i § 27, stk.1-3, har tjenestemanden mulighed for at begære en tjenstlig undersøgelse af det forhold, der er straffet for. Ansættelsesmyndigheden har dog kun pligt til at efterkomme en sådan begæring, hvis centralorganisationen anbefaler den.

Til § 26

Hvis en disciplinærundersøgelse afsluttes uden disciplinær straf, har tjenestemanden krav på godtgørelse af udgifter til bisidder og tolk.

I andre tilfælde afgør ansættelsesmyndigheden, om sådanne udgifter skal godtgøres helt eller del­vis. I forbindelse med refusion af bisidderudgifter er det af afgørende betydning, om sagen efter sin beskaffenhed har gjort det rimeligt at benytte den valgte bisidder, f.eks. en advokat. Derud­over er det af betydning, at udgiften står i forhold til sagen som sådan og det arbejde, det har været nødvendigt for bisidderen at udføre.

Har tjenestemanden fremskaffet relevante beviser, godtgøres udgifterne til disse helt eller delvist.

Til § 27

I denne lov er det forsøgt at gøre bestemmelserne om,  hvilke disciplinære straffe, der kan anven­des, og i hvilke tilfælde, der er mulighed for ikendelse af disciplinær straf uden skriftlig tilståelse eller forhør, mere tydelige.

Stk. 1 oplister samtlige de disciplinære foranstaltninger, der kan tages i brug. Degradering kan omfatte nedrykning til ansættelse i en stilling i en lavere lønramme end den hidtidige stilling, men kan også bestå i, at tjenestemanden fratages optjent lønanciennitet, og dermed rykkes ned på et lavere skalatrin (løntrin) inden for samme lønramme.

Stk. 2 omhandler de disciplinære foranstaltninger, der kan tages i brug, hvis tjenestemanden har aflagt fuld skriftlig tilståelse om og erkendt sig skyldig i et forhold, som kan medføre et tjenstligt forhør. Hvis en sådan tilståelse foreligger, kan ansættelsesmyndigheden undlade at foretage tjenstligt forhør.

Stk. 3 omhandler de disciplinære foranstaltninger, som kan tages i brug, hvis der foreligger en  disciplinær forseelse, som ikke er af en sådan karakter, at der foranstaltes tjenstligt forhør, og uden, at tjenestemanden har tilstået en sådan forseelse.

Stk. 4 omhandler de disciplinære foranstaltninger, der kan tages i brug, hvis tjenestemanden er idømt en kriminalretlig foranstaltning, eller hvis der har været afholdt tjenstligt forhør om forholdet.

Bøder, der ikendes efter stk. 2 eller 3 kan indeholdes i tjenestemandens løn.

              Til § 28

Bestemmelsen fastslår, at den udnævnende myndighed også er afskedigende myndighed. Bestem­melsen skal læses i sammenhæng med lovens § 4.

Til § 29

Varigt ansatte tjenestemænd samt åremålsansatte tjenestemænd kan søge sig afskediget med 3 måneders varsel til fratræden med udgangen af en måned. Ansættelsesmyndigheden kan imøde­komme ønske fra tjenestemandens side om kortere varsel end tre måneder.

For tjenestemænd ansat på prøve er der særlige regler vedrørende afskedigelse, jf. § 34.

Til § 30

Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel afskediges uansøgt, hvis afskedigelsen er sagligt be­grundet. Saglige grunde kan for eksempel være: sygdom, tjenesteforseelse, stillingsnedlæggelse og uegnethed. Inden ansættelsesmyndigheden skrider til afskedigelse af tjenestemanden, skal de forvaltningsretlige grundregler dog opfyldes. Her tænkes særlig på proportionalitetsgrundsætningen, hvorefter ansættelsesmyndigheden skal vurdere, om der kan benyttes mildere foranstaltninger end afsked.  Som det fremgår af bestemmelsen, er det muligt at afskedige en tjenestemand med kortere varsel end 3 måneder. Afsked med kortere varsel skal dog følge af forhold, som kan medføre en kriminalretlig foranstaltning, tjenesteforseelse eller mislighed. For så vidt angår kri­minalretlig foranstaltning tænkes både på kriminelle forhold begået i ansættelsesforholdet/indenfor arbejdstiden, og udenfor arbejdstiden. Ved vurderingen af forholdet er det afgørende, om tjenestemanden kan betegnes som uskikket til at forblive i stillingen.

Disse regler gælder ikke ved uansøgt afsked på grund af alder ved det fyldte 65. år, jf. § 31.

Stk. 2 er indsat for at præcisere, at tjenestemænd på åremål følger de almindelige afskedigelses­regler for tjenestemænd, hvis de søger sig afskediget inden åremålets ophør. Ellers ophører ansættelsen automatisk ved åremålets udløb.

Til § 31

Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel søge sig afskediget til fratræden på grund af alder og med pension fra udgangen af den måned, hvori de fylder 60 år. En tjenestemand skal senest afskediges på grund af alder og med pension  til fratræden med udgangen af den måned, hvori han fylder 65 år. Henvisningen til kapitel 12 indeholder muligheden for ved aftale mellem Landsstyret og en centralorganisation at fastsætte en anden (lavere) pligtig afgangsalder for bestemte stillinger eller grupper af ansatte.

Til § 32

Hvis en tjenestemand afskediges uden ansøgning, og afskedigelsen ikke er begrundet i tjene­stemandens alder, skal både tjenestemanden og dennes centralorganisation høres omkring afske­digelsen. De generelle bestemmelser om høring i tjenestemandsloven og sagsbehandlingsloven  indeholder udelukkende krav om høring vedrørende sagens faktum. I afskedigelsessager er dette krav udvidet til også at omfatte en pligt til at høre omkring sagens retlige grundlag. Dette indebærer, at myndigheden i sager om afsked, bortset fra afsked på grund af sygdom, i høringen skal gøre rede for myndighedens opfattelse af de retlige omstændigheder.

Høring af pensionsmyndigheden i henhold til stk. 2 sker i alle sager om uansøgt afsked og ved ansøgt afsked begrundet i svagelighed. Høringen sker til sikring af, at der sker en ensartet behandling af, om de nævnte afskedigelser berettiger til pension, og efter hvilke regler pension vil kunne gives.

Til § 33

Hvis en tjenestemandsstilling nedlægges som følge af ændringer i forvaltningens organisation, forvaltningens arbejdsform eller generel arbejdsmangel, har tjenestemanden krav på rådighedsløn i 3 år, dog maximalt indtil udgangen af den måned, hvori tjenestemanden fylder 65 år. Dette er dog under forudsætning af, at det ikke har været muligt at tilbyde tjenestemanden en anden passende stilling, se § 15. Tjenestemanden har ikke ret til rådighedsløn, hvis det er forhold, der kan tillægges tjenestemanden, der umuliggør overflytning til anden passende stilling.

Som det fremgår af stk. 2, bortfalder tjenestemandens ret til rådighedsløn hvis vedkommende i rådighedslønperioden ansættes i en anden tjenestemandsstilling, hvori der optjenes pensionsalder efter tjenestemandspensionslovens bestemmelser. Da det ikke har været muligt at fastlægge, om der stadig er tjenestemænd ansat inden for Grønlands Hjemmestyre eller i kommunerne, som er omfattet af bestemmelser i den forud for 9. juni 1971 gældende tjenestemandslovgivning, har man valgt at opretholde bestemmelsen i stk. 2, 2.pkt.

I stk. 3 fastlægges det, at rådighedsløn til åremålsansatte tjenestemænd længst ydes til det tidspunkt, hvor åremålsansættelsen i forvejen var aftalt at ophøre. Bestemmelsen har betydning, hvor åremålsstillingen nedlægges, uden at der kan anvises den ansatte en i forhold til åremålsstillingen passende stilling, og den ansatte ikke har tilbagegangsret til en anden stilling.

Det er i øvrigt i overensstemmelse med de almindelige regler om tidsbegrænset ansættelse, at alle gensidige forpligtelser bortfalder ved periodens udløb, hvis andet ikke er aftalt.

Til § 34

For prøveansatte tjenestemænd gælder særlige, kortere opsigelsesvarsler for ansøgt afsked. Disse regler fremgår af stk. 1.

Ved uansøgt afsked følges stk. 2. Tjenestemanden kan afskediges med 14 dages varsel i de første 6 måneder. Dette varsel skal kunne indeholdes i de 6 måneder. Ved uansøgt afsked i den reste­rende del af prøvetjenesten gælder § 30. Bestemmelserne om høring i § 32, stk. 1 og 2, skal overholdes i forbindelse med uansøgt afsked af prøveansatte tjenstemænd.

I stk. 3 fastsættes det, at de generelle bestemmelser i § 32, stk. 3, og § 33 om at indhente pensionsmyndighedens udtalelse før uansøgt afsked ikke gælder for prøveansatte tjenestemænd. Det kan dog være påkrævet at indhente en udtalelse fra den pensionsgivende myndighed, hvis tje­nestemanden tidligere har optjent pensionsalder.

Til § 35

Ansættelse som tjenestemand på åremål er ikke begrænset til allerede ansatte eller tidligere ansatte tjenestemænd.

I stk. 3 fastlægges det, at personer, som ikke i forvejen er eller tidligere har været ansat som tjenestemænd, ikke er omfattet af tjenestemandspensionsloven, jf. § 41. Disse personer kan i øvrigt ansættes på samme vilkår som personer omfattet af stk. 2.

Til § 36

Ansættelse på åremål kan ske, hvis det vurderes, at stillingens karakter og indhold som sådan for en tidsbegrænset periode er særligt belastende, kræver særlig kreativitet, fornyelse, fleksibilitet eller lignende. Det er således i helt særlige tilfælde, det er muligt at ansætte på åremål.

Beslutning om ansættelse på åremål træffes af Landsstyret eller kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Lønningsrådet udtaler sig om, hvorvidt det er rimeligt at besætte en bestemt stilling på åremål, men udtaler sig ikke om åremålets længde.

Til § 37

Sammenlagt er der mulighed for at være åremålsansat i en periode af 9 år, før der er krav om fornyet opslag.

Til § 38

Løn og eventuelle andre særlige vilkår for åremålsansatte aftales mellem Landsstyret og central­organisationerne.

Til § 39

Tjenestemanden har krav på at genindtræde i den lønramme, han var varigt ansat i før åremåls­ansættelsen, hvis ikke der er aftalt tilbagegangsret i en anden stilling. Andre genindtrædelsesvilkår forudsætter aftale.

Til § 40

Grundlaget for beregning af pension til åremålsansatte tjenestemænd er den lønramme, pågælden­de var varigt  ansat i ved den sidste ansættelse inden pensioneringstidspunktet. Denne ansættelse kan ligge før eller efter åremålsansættelsen. Åremålsansættelsen medregnes i pensionsalderen. I åremålsansættelsen opnås et pensionstillæg på 2,7 % af højeste pension fra åremålsstillingens lønramme. Dette tillæg tillægges pensionen på pensionstidspunktet, dog således, at den samlede pension ikke kan overstige den pension, der kunne være opnået ved pensionering fra samme lønramme som åremålsstillingen.

Til § 41

Stk.1 omhandler åremålsansatte tjenestemænd, som ikke på ansættelsestidspunktet er eller tidligere har været ansat som tjenestemænd,jf. § 35, stk. 3. Der skal ved ansættelse af sådanne  personer tilbydes en anden pensionsordning.

Stk. 2 åbner mulighed for, at ansættelsesmyndigheden i ganske særlige tilfælde kan bestemme, at en tjenestemand eller en tidligere ansat tjenestemand, der ansættes på åremålsvilkår, kan undtages fra bestemmelsen i § 40, og i stedet henføres til § 41, stk.1. Afgørelsen beror på en konkret vurdering i hvert tilfælde.

Stk. 3 er analog med bestemmelserne i tjenestemandspensionsloven, hvor en opsat pension kan komme til udbetaling før det fyldte 60. år ved erhvervsudygtighed på grund af sygdom.Den pensionsbevilgende myndighed for personer omfattet af § 41 er ansættelsesmyndigheden, mens den pensionsbevilgende myndighed for alle andre tjenestemænd er staten.

Til § 42

Uanset bestemmelsen i § 15, stk.1, forudsættes der opnået enighed med såvel centralorganisationen som mellem to ansættende myndigheder, inden en tjenestemand overflyttes til anden ansættende myndighed end den, hvorunder han er udnævnt.

Til § 43

Denne bestemmelse åbner mulighed for, at også andre end ansatte kan indkaldes med pligt til at give møde og afgive forklaring under forhørene. På alle andre områder i loven, kan man kun indkalde ansatte til at møde og give forklaring under forhørene. Med denne bestemmelse kan forhørslederen indkalde såvel ansatte ved folkeskolen, den relevante kommunale forvaltning og res­sortdirektoratet i Grønlands Hjemmestyre, som medlemmer af kommunalbestyrelser, relevante kom­munale udvalg og skolebestyrelser.

Til § 44

Bestemmelsen indeholder angivelser af, hvilke generelle bestemmelser for tjenestemænd, der ikke er gældende for kirkens tjenestemænd. Der er for kirkens tjenestemænd fastsat særbestemmelser p.g.a.  det særlige indhold i disse stillinger.

Den tidligere bestemmelses stk. 2 bortfalder, da indholdet af § 10, stk. 1 er ændret betydeligt. Der ses derfor ikke nogen begrundelse for mulighed for fastsættelse af særregler for kirkens tjenestemænd.

Til  § 45

Bestemmelsens indhold svarer overordnet til indholdet af lovens § 14. For så vidt angår kirkens tjenestemænd er denne bestemmelse dog udvidet. Landsstyret kan ved stillingsskift pålægge præ­ster at forblive i deres oprindelige stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog højest op til 6 måneder. Dette under forudsætning af, at den hidtidige stilling ikke kan bestrides af nabopræsten.

Til § 46

Bestemmelsens indhold svarer overordnet til indholdet af lovens § 15, stk.1. Tjenestemænd i kirken kan dermed ikke pålægges at overtage en anden stilling som andre tjenestemænd. Bemærk, at § 15, stk. 2 og 3 er gældende for kirkens tjenestemænd.

Til § 47

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes mellem de forhandlingsberettigede parter, d.v.s. Landsstyret og de centralorganisationer, der er nævnt  i § 51. Det er dermed Landsstyret, der er forhandlingsberettiget part på arbejdsgiverside, både for så vidt angår tjenestemænd ansat i Grønlands Hjem­mestyre og i kommunerne.

Iflg. stk. 2 kan der ikke med hjemmel i stk. 1 indgås aftaler om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov, eller som angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov.

Bestemmelsen i stk. 3 er for så vidt angår tjenestemænd af samme indhold som § 65 i Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv. og tager desuden højde for eventuel lovgivning om samme forhold. Bestemmelsen erstatter § 49, stk. 3 og 4 i den hidtidige lov. Ændringen er en følge af ændringen i loven om kommunalbestyrelser m.v.

Til § 48

Stk. 1. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem de forhandlingsberettigede parter  vedrørende spørgsmålet om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og ansættelsesvilkår, fremsæt­ter Landsstyret særligt lovforslag herom.

Stk. 2. Er det spørgsmålet vedrørende anvendelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og an­sættelsesvilkår, de forhandlingsberettigede parter ikke kan nå til enighed om, fremsætter Lands­styret særligt lovforslag herom efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

De mellem centralorganisationerne og Grønlands Landsstyre indgåede hovedaftaler indeholder procedureregler og tidsfrister til fastlæggelse af, hvornår forhandlingerne må anses for at være  afsluttet, uden at der er opnået enighed om de ovenfor nævnte spørgsmål, og dermed det tidspunkt, hvor Landsstyret skal fremsætte lovforslag.

Til § 49

Såfremt det ikke er muligt for de forhandlingsberettigede parter at indgå aftale om andre forhold end løn- og ansættelsesvilkår, træffer Landsstyret afgørelse herom efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.  Andre forhold  end løn- og ansættelsesvilkår kan være forhold som fastsættelse af bestemmelser om boligbidrag for tjenesteboliger eller bestemmelser om særlige ydelser, der har til formål at holde tjenestemanden skadesløs for udgifter, som tjenesten påfører ham, herunder befordringsgodtgørelse, dagpenge samt flyttegodtgørelse.

Til § 50

Denne bestemmelse vedrører forhandlinger om ansættelsesvilkår, der ligger uden for aftale­området. Efter bestemmelsen fastsætter Landsstyret efter forudgående forhandling med de i § 51 nævnte centralorganisationer bestemmelser om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af sådanne bestemmelser.

De i § 51 nævnte centralorganisationer kan forhandle med Landsstyret om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.

Til § 51

De grønlandske centralorganisationer har ikke forhandlingsret vedrørende størrelsen af den pension, der udbetales til pensionerede bestillingsmænd og tjenestemandspensionister. Denne er fastsat i lov om pension til statens tjenestemænd i Grønland og reguleres i henhold til de lønjuste­ringsaftaler, der indgås vedrørende statens tjenestemænd i Grønland. Der er dog mulighed for at indgå aftaler om andre forhold for disse grupper .

Til § 52

Lønningsrådet sammensættes af repræsentanter for Hjemmestyret, De Grønlandske Kommuners Landsforening, centralorganisationerne og Landstinget, således at repræsentanterne for organi­sationerne er i overtal i forhold til administrationsrepræsentanterne samt at antallet af politisk valgte medlemmer svarer til antallet af øvrige, stemmeberettigede medlemmer.

Medlemmer indstillet af Grønlands Hjemmestyre, De Grønlandske Kommuners Landsforening og centralorganisationerne skal udpeges af Landsstyret.

I den tidligere lov fremgik det af stk. 2, at Landsstyret udpeger to medlemmer af De Grønlandske Kommuners Landsforenings bestyrelse efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening. Dette har vist sig uhensigtsmæssigt. Derfor er bestemmelsen ændret, således at Landsstyret udpeger to medlemmer af De Grønlandske Kommuners Landsforenings bestyrelse eller en kommunalbestyrelse efter indstilling fra De Grønlandske Kommuners Landsforening. Dermed er der skabt videre rammer for udpegning for De Grønlandske Kommuners Landsforening.

Udpegnings- eller valgperioden er 4 år. For Landstingets medlemmer afgår disse dog, hvis de udtræder af Landstinget. Det er muligt for centralorganisationerne og for De Grønlandske Kommuners Landsforening at indstille nye medlemmer. For De Grønlandske Kommuners Landsforenings vedkommende sigtes særligt på de politisk udpegede medlemmer, da det har vist sig umuligt at tilpasse udpegningen til bestyrelsesvalget.

Næstformanden kan kun deltage i afstemninger i rådet, såfremt formanden er forhindret i at deltage.

Til § 53

Som indarbejdelse af praksis i forbindelse med Lønningsrådet, nedsættes der et forretningsudvalg til varetagelse af de daglige opgaver i Lønningsrådets regi, her tænkes som eksempel på vurdering af anmodning om åremålsansættelser. Forretningsudvalgets består af et mindre antal af Lønnings­rådets faste medlemmer. De nærmere regler omkring forretningsudvalgets bemyndigelse fastsæt­tes af Lønningsrådet.

Til § 54

Lønningsrådets kompetence er alene rådgivende.

I bestemmelsens stk. 2 tænkes på forhandlinger jf. § 48. Det er forudsat, at centralorganisationerne ikke har mulighed for at rette henvendelse til Lønningsrådet, når der forligger en aftale.

Stk. 3 er ændret på grund af, at der er etableret en tjenestemandsret. Ved vedtagelsen af 1990-loven var der endnu ikke etableret en tjenestemandsret vedrørende tjenestemænd under Grønlands Hjemmestyre og i de grønlandske kommuner. Området henhører fortsat under staten, idet tjene­stemandsretten har en domstolslignende sammensætning. Loven blev vedtaget i 1991 og er revi­deret i december måned 2000. Tjenestemandsretten behandler overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår samt om brud på eller fortolkning af hovedaftaler indgået mellem Landsstyret og de forhandlingsberettigede centralorganisationer.

              Til § 55

Pensionsbestemmelsen i denne lov knyttes op på lov om pension til statens tjenestemænd i Grønland.

Landsstyret og De grønlandske Kommuners Landsforening har indgået aftale med staten om be­regning og udbetaling af pension til tidligere tjenestemænd  i Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner. Tjenestemænd ved Landstinget og Landstingets institutioner er også om­fattet af lov om pension til statens tjenestemænd i Grønland. Finansministeriet har tilkendegivet, at det forudsættes, at Landstingets tjenestemænd er omfattet af denne aftale.

Til § 56

Såfremt en tjenestemand overgår til ansættelse i en lavere lønnet stilling på grund af ændringer i organisationen, f.eks. nedlæggelse af stilling, eller af anden årsag, som ikke kan tilregnes tjeneste­manden, bevarer tjenestemanden sin hidtidige løn. Det sker ved ydelse af et pensionsgivende tillæg, beregnet som forskellen mellem lønnen i den hidtidige stilling og lønnen i den nye, lavere lønnede stilling.

Ifølge stk. 2 reduceres eller bortfalder et sådant tillæg, hvis den nye stilling omklassificeres til en højere lønramme eller ved anciennitetsmæssig indplacering på højere løntrin i den nye lønramme.

Til § 57

Centralorganisationerne kan oprette låneforeninger eller indgå aftale med andre låneinstitutter, hvori medlemmer af organisationerne kan optage lån. Låneinstituttet fastsætter regler for lånets optagelse. Når en låneforening eller et låneinstitut er anerkendt ved aftale mellem centralorganisationen og Landsstyret, kan tjenestemanden give transport i sin løn, således at ansættelses­myndigheden foretager indeholdelse og afregning til låneinstituttet af afdrag på det lån, tjenestemanden har optaget i låneinstituttet. Landsstyret kan fastsætte regler om afdragenes stør­relse i forhold til den udbetalte løn, om lånets længde og begrænsninger i tjenestemandens adgang til at optage nye lån.

Derudover kan tjenestemænd ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde disponere over løn, som endnu ikke er udbetalt.

Til § 58

I stk. 1 fastsættes det, at ansættelsesmyndigheden kan bevilge tjenestemanden tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed. Der optjenes ikke lønanciennitet og pensionsalder under tjenestefrihed uden løn, med mindre tjenestefriheden er omfattet af reglerne om borgerligt ombud.

Stk. 2 åbner mulighed for, at Landsstyret fastsætter retningslinier også for tjenestefrihed med løn.

Ansættelsesmyndigheden kan jf. stk. 3 efter anmodning fra tjenestemanden i en afgrænset periode eller indtil videre bevilge nedsat tjenestetid mod tilsvarende nedsættelse af lønnen. Optjening af pensionsalder reduceres svarende til den nedsatte tjenestetid.

I henhold til stk. 4 kan Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte be­stemmelser om, at tjenestemanden helt eller delvis kan bevare løn og lønanciennitet under tjenestefrihed i h.t. stk. 2.

Ud over den i stk. 1 hjemlede adgang for den enkelte ansættelsesmyndighed til at bevilge tjene­stemanden tjenestefrihed uden løn, kan Landsstyret efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

Til § 59

I henhold til stk. 1 kan Landsstyret fastsætte regler omkring tjenestefrihed med løn til supplerende uddannelse for tjenestemænd, uden tab af lønanciennitet og pensionsalderoptjening.

I stk. 2 er der hjemmel til, efter forhandling med centralorganisationerne, at gøre tjenestestedets afholdelse af uddannelsesomkostninger betinget af tjenestemandens forbliven i tjenesten i en vis periode, alternativt fastsætte regler om tilbagebetaling.

Til § 60

Denne lov træder i kraft den 1. januar 2004.

Til § 61

Bestemmelsen ophæver landstingslov nr. 5 af 14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyre og kommunernes tjenestemænd i Grønland. Ændringslovene, landstingslov nr.3 af 20. maj 1998 og landstingslov nr. 8 af 11. november 2000, ophæves ligeledes.

Til § 62

Bestemmelsen er en minimumsregel, således at den ikke udelukker, at aftaler, der indgås efter ikrafttrædelsestidspunktet, og som eventuelt måtte forbedre et eller flere løn- og ansættelsesvilkår, kan omfatte tjenestemænd, der er udnævnt inden den 1. januar 2004.

Tjenestemænd ansat før den 31. marts 1991, og som har været i uafbrudt ansættelse siden, bevarer rettigheder efter bestemmelserne i den hidtil gældende lovs § 56, stk. 3, og § 64. Bestemmelsen gælder også for sådanne ansatte, der skifter stilling i et ubrudt og for den pågældende tjenestemandsgruppe naturligt forløb, herunder avancement, men ikke brancheskift.

Bestemmelserne i § 24 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 23. december 1988 om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland blev sat ud af kraft i forbindelse med vedtagelse af 1990-tjenestemandsloven, dog således at den fortsat er gældende for de tjenestemænd, som pr. 31. marts 1991 var ansat på ikke-hjemmehørende vilkår, så længe disse forbliver i ansættelse og i øvrigt er omfattet af § 62 i denne lov.

Tjenestemænd, som er ansat på åremål før den 31. december 2003, bevarer rettigheder og pligter efter den hidtil gældende lov indtil åremålets udløb eller udløbet af en eventuel forlængelse.

For tjenestemænd, som før den 31. december 2003 har fået bevilget lønforskud efter den hidtil gældende lovs § 58, og hvor afdragsperioden strækker sig ud over den 1. januar 2004, vil ­den indgåede aftale fortsat være gældende.

Til § 63

Bekendtgørelser eller aftaler, der knytter sig til tidligere gældende tjenestemandslove forbliver i kraft, indtil der udsendes nye bekendtgørelser eller indgås nye aftaler.

Nassuiaatit

23. januar 2003    UBA 2003/11

Nalinginnaasumik nassuiaatit

1. Inatsisissatut siunnersuutip tunuliaqutaa

31. marts 1991 tikillugu Kalaallit Nunaanni tjenestemandinik atorfinitsitsisarnermut inatsisartut inatsisaat nr. 9, 25. oktober 1979-imeersoq atuuppoq. Inatsit Kalaallit Nunaanni naalagaaffimmi tjenestemandit pillugit taamanikkut inatsimmut atuuttumut ilanngussaalluni inatsisaavoq. Inatsit maannakkut atuuttoq, inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit siulliulluni immikkuullarilluni inatsisaavoq.

Ukiut ingerlanerini inatsit taanna inatsisinut allanut naleqqussarniarlugu allanngortinneqartarsimavoq. Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisaata akuerineqarnerata nassatarisaanik Inatsisartut suliffeqarfiini tjenestemandinut tjenestemandit pillugit inatsisartut inatsisaat 1998-imi suliarineqarpoq. Taakku tamatumunnga peqatigitillugu inatsimmik allanngortitsisoqarneratigut inatsisartut inatsisaannut nr. 5, 14. maj 1990-imeersumut ilaajunnaarsinneqarput. Missinngersuutit pillugit inatsisip akuerineqarnerata kingunerisaanik 2000-imi Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemanditut atorfiit amerlassusissaat pillugit aalajangersakkat allanngortinneqarput, tamannalu siusinnerusukkutut Inatsisartut Aningaasanut Inatsisaatigut pisarsimagaluartoq massakkut atorfiit qassiussusissaannik najoqqutassiaq aqqutigalugu pisalerpoq. Allannguutit taakku nassataraat inatsimmik atuisut inatsisini assigiinngitsuni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit inatsisitigut inissisimanerat pillugu paasissutissarsiniartariaqartalernerat, tamannalu pissusissamisuunngitsutut isigineqarpoq.

Tamakku saniatigut ukiut 12-it ingerlaneranni inatsisip atuunnerani periaaseq aalajangersimasoq pileriartorsimavoq, taassumalu inatsimmi toqqaannartumik allassimanissaa inatsisiliortut pisariaqartutut isigimavaat. Aammattaaq inatsisip atorneqarnerani paasineqarpoq, pingaartumik kapitali 5 eqqarsaatigalugu, aalajangersakkat ilaat erseqqarluttuusut. Taamaattumik pingaartumik kapitalimi tassani oqaasertaliussat allanngortinneqarsimapput, aalajangersakkat imarisaasa allanngortinneqarnissaat siunertarinngikkaluarlugu. Taamaattorli pisut ilaanni allanngortitsisoqarsinnaasarsimanngilaq, tassami tjenestemandeqarnermik ingerlatsinermi oqariaatsit ilaat ima ikkusimatigilersimapput, oqariaatsit taakku oqaatsit ineriartornerannut naleqqussarneqarsinnaasimanatik.

Aammattaaq aalajangersakkanut ajornakusoornerusunut atatillugu sukumiinerusumik nassuiaasiornissaq pisariaqartinneqartoq paasinarsisimavoq. Aalajangersakkat ajornannginnerusut eqqarsaatigalugit nassuiaatit malittarisassatut pingaarnertut naatsukullaasarput, inatsisimmi kisimiilluni saqqumisinnaanissaat siunertarineqarmat, nassuiaatillu atunngikkaluarlugit paasineqarsinnaasussaalluni.

Eqqikkaalluni oqaatigineqarsinnaavoq inatsimmi nutaami matumani siunertaasoq tassaammat inatsisip oqaasertaasa ataatsimut isigalugit paasiuminarnerunissaat, inatsisip oqaasertaani nassuiaatinilu, atuaruminarnerullutik periaatsimullu ineriartortinneqarsimasumut naleqqussagaallutik.

2. Inatsisissatut siunnersuutip imai

Qulaani allaaserineqartutut inatsisip imarisamigut allannguutaasa ilarpaalui periaatsimik pisariillisaanissamik periaatsillu inatsimmi allassimalernissaanik pisariaqartitsinermik pissuteqarput.

Pisariillisaatitut taaneqarsinnaapput aalajangersakkani tamani periarfissaqarfiatigut allanneqartarsimammat atorfinitsitsinermi oqartussaasut, tassalu kommuni imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussat, tassaasut suliani ataasiakkaani aalajangiisartut.

Kapitali 5-imi suliunnaarsitsigallartarneq naalasseriilliornerlu pissutigalugu suliassanngortitsisarneq pillugu oqaasertaliussat ilarpaaluisa paasiuminarnerulersillugit allanngortinneqarnerat eqqaassanngikkaanni pisariillisaataasutut assersuutigalugu oqaatigineqarsinnaavoq atorfinitsitsinermi oqartussaasut ataasiakkaat tassaammata naalasseriilliornerit pillugit sulianik Kalaallit Nunaanni eqqartuussisuunermut nassiussisartut, siusinnerusukkut Naalakkersuisut aqqutigalugit nassiussisarnermut taarsiullugu.

Inatsisartut inatsisaata nr. 5, 14. maj 1990-imeersup akuersissutigineqarneraniilli naatsorsuutigineqarsimavoq Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit Kalaallit Nunaanni kommunimi tjenestemanditut atorfinitsinneqassagaanni danskisut innuttaassuseqartoqassasoq, tak. Tunngaviusumik Inatsimmi § 27. Tjenestemandit pillugit danskit inatsisaanni aamma naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandii pillugit inatsimmi aalajangersagaqarpoq inunnik danskisut innuttaassuseqanngitsunut tjenestemandinut atugassarititaasut soraarnerussutisiaqarnissamullu pisinnaatitaaffeqalersitsisut assinginik atugassaqartitsilluni atorfinitsitsinissamik neqerooruteqarnissamut ammaassisunik. Kalaallit Nunaanni tjenestemandit pillugit inatsimmi aalajangersakkamik taamaattumik ilanngussinissamut periarfissaqarneranik Namminersornerullutik Oqartussat apeqquteqaateqarmata Aningaasaqarnermut Ministereqarfik oqarsimavoq isumaqartoqartoq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani imaluunniit Kalaallit Nunaanni kommunini atorfinitsitsinissami danskisut innuttaassuseqarneq piumasaqaataanngitsoq. Inatsisartut inatsisaat nr. 9, 25. oktober 1979-imeersoq, 1. april 1991 sioqqullugu atuuttoq naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandii pillugit inatsimmut ikaarsaariaatitut inatsisaammat, tassungalu atatillugu tunaartarisassalianit ersermat tjenestemandip danskisut innuttaassuseqarnissaa piumasaqataasoq, Aningaasaqarnermut Ministereqarfiup oqaaseqaataa imatut paasisariaqarpoq, piumasaqaat taanna 1. april 1991-ip kingorna atuuttuusimanngitsoq. Taamaattorli taamatut paasinninneq inatsisartut inatsisaattut siunnersuutip matuma piareersarlugu suliarineqarneranut aatsaat atatillugu Namminersornerullutik Oqartussanit ilisimaneqalersimavoq.

Inatsisartut Ombudsmandiata Naalakkersuisunut tikkuarpaa isumaqartoqartoq inatsimmi nutaami § 13 tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-mut naapertuutinngitsoq. Inatsisartut Ombudsmandiat tassunga atatillugu imatut oqaaseqaateqarpoq:

“Tulliullugu isumaqarpunga atorfinitsitsiffiusartup tjenestemandip nuutsitaalluni pisussaaffigisaata iluaniittup inatsisip atuuffianit tamarmik kiisalu Naalakkersuisut oqartussaaffeqarfiannut tamanut aalajangersarneqarnerata Tunngaviusumik inatsimmi § 27-mut ataqatigiissinneqarsinnaanera nalorninartoqartoq.

Tamanna tunngavigalugu isumaqarpunga Tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 2-mi nuutsitsisarneq pillugu malittarisassanik aalajangersaanissap inatsisiliortunut suliassanngortinneqarneranut peqatigitillugu malittarisassanik, Tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-mi tjenestemandit inatsisitigut illersugaanerannik, tassalu tjenestemandit sulisitsisup aalajangiineratigut atorfinnik illuinnaasiortumik allanngortitsivigineqarsinnaanerannut illersugaanerannik, mattussivissunik inatsisiliortut aalajangersaasinnaatitaanngitsut.”

Naalakkersuisut Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutaa tunngavigalugu ajornartorsiutinik misissuipput. Aalajangersagaq Inatsisartut Ombudsmandiata nalorninartoqartitaa inatsimmi nutaami § 13-iuvoq. Aalajangersakkap oqaasertai imaapput:

  “§ 13.  Tjenestemandinut atorfeqarfik inatsit manna tunngavigalugu atorfinitsitsiviusoq sumiinneq eqqarsaatigalugu Kalaallit Nunaanni tjenestemandit atorfiinut aalajangersarneqarpoq.”

Inatsisartut Ombudsmandiata aalajangersagaq Tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-mut tjenestemandit inatsisitigut illersugaanerannik qulaakkerisumut ataqatigiissinneqarsinnaanersoq apeqquserpaa taamaalilluni tjenestemandit taamaallaat akuerseqqaaratik nuutsinneqarsinnaallutik tjenestemanditut atorfeqarnerminnut atatillugu isertitamikkut annaasaqassanngikkunik peqatigitillugulu taamatut nuutsitsinissap imaluunniit soraarnerussutisiaqarluni soraarnissap akornanni qinigassinneqarunik. Tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-p oqaasertai malillugit taamaallaat aalajangersagaq tjenestemandinut kunngimit toqqarneqartunut atuuppoq. Isumaqartoqarporli aammattaaq taanna tjenestemandinut kunngimit toqqagaanngitsunut atuuttoq. Tjenestemandit kunngimit toqqakkat tassaanerupput tjenestemandit naalagaaffimmi, meeqqat atuarfianni, ilagiinni, atorfillit akissarsiat killeqarfianni 36-mi qaffasinnerusunilu qaffasissusiligaasut. Siusissukkulli isumaqartoqalerpoq tunngaviusumik inatsimmi nuutsitsisarnermut killiliussaq tjenestemandit pillugit inatsimmut ilanngullugu nassuiarneqassasoq. Oqaaseq nuutsitsineq atorfiup annertussusiani qanoq ittuussusianilu allanngortitsinermut, tjenestemandip akueriinnagassaanut, killiliussatut atorneqaraangat tamanna eqqartuussivikkoortitassatut pissuseqalersarpoq. Eqqartuussivikkoortitsinermi pissutsit aalajangiinerup missiliuinertaqartussaaneranut taaguutaapput. Qaqugukkut nuutsitsisoqarnera toqqarlugu nalilerniarneqaleraangat pissutsit arlallit aallaavigineqartariaqarput, pissutsini pineqartuni imminnut oqimaalutarneqartussat. Toqqammavissat oqimaalutarneqartussat ilaatigut tassaapput allanngortitsinerup siornatigut kingornatigullu atorfiit akornanni sanilliussineq, atorfiup allaaserineqarnera aamma allanngortitsinerit tjenestemandimut siumut naatsorsuutigineqarsinnaasimanersut. Siuliani allassimasut aallaavigissagaanni inatsimmilu nutaami § 15 malillugu atorfiup allanngortinneqarnera nuutsitsinertut pissuseqassanngilaq atorfimmik allanngortitsinikkut sulinerup pissusaa allanngortinneqanngippat aamma atorfimmik allanngortitsinerup atorfiup tjenestemandimut naleqqukkunnaarnera kingunerissanngippagu.

  “§ 15.  Tjenestemandi suliami annertussusiisigut suussusiisigullu allanngortiterivigineqarnerminik, sulinerup pisussaanik allanngortitsinngitsunik, atorfiullu tjenestemandimut tulluanngitsutut isigineqarsinnaajunnaarneranik kinguneqanngitsunik akuerinninnissaminut pisussaaffeqarpoq.

  Imm. 2.  Ingerlatsiviup aaqqissuussaanerata suleriaasiataluunniit tamanna pisariaqalersippagu kattuffissuaq pineqartoq isumaqatigiissuteqarfigereerlugu tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq atorfik manna tikillugu atorfinitsitsiviusup avataaniittoq tigussagaa.

  Imm. 3.  Tjenestemandi 60-it inorlugit ukiulik peqqiilliornini pissutigalugu atorfimmini sulianik isumaginninnissaminut naleqqukkunnaarpat, atorfik tjenestemandimut tassunga naleqquttutut isigineqartariaqartoq tigoqqullugu tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq.”

Naalakkersuisut Inatsisartut Ombudsmandiata saaffiginnissutaa malippaat § 13-imilu aalajangersagaq Tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-mut tunngatillugu ajornartorsiutaassasutut isumaqarfiginagu.

Naalakkersuisut qularutigaat isumaqartoqarmat tjenestemandit Namminersornerullutik Oqartussani nunatsinnilu kommunini atorfeqartut Tunngaviusumik inatsimmi § 27-imi, taamatuttaaq § 27, imm. 3-mi ilanngullugit pineqartut. Naalakkersuisut Finansministeriaqarfittullu taamatut isumaqarput. Tassami Naalakkersuisut eqqartuussiviit aalajangiiteqqaarnagit nalornineq paasinavianngimmassuk Naalakkersuisut tunngaviginiarallarpaat tjenestemandit Namminersornerullutik Oqartussani nunatsinnilu kommunini atorfeqartut tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-mi aamma pineqartut.

Naalakkersuisulli isumaqanngillat inatsimmi nutaami § 13 tunngaviusumik inatsimmi § 27, imm. 3-mut tunngatillugu ajornartorsiutaassasoq. Tamatumunnga tunngavilersuutigineqarpoq naliliineq tunngaviusumi inatsimmi § 27, imm. 3-mi tunngavigineqartoq atorfiup allanngortinneqarnerani atorneqartussaammat § 13-imi atorfeqarfiup nunami Kalaallit Nunaannut aalajangersarneqarnerata taamaallaat kingunerinngisaanik. Naliliinissaq pinngitsoorneqartussatut isigineqanngilaq, tassami oqartussaalluni atorfeqartitsisup nuutsitsinermut killiliussap ilanngullugu nassuiarneqartup kingunerisaanik suliani aalajangersimasuni atorfinnik allanngortitsisoqartillugu tamatigut nalilersortassammagu atorfimmik allanngortitsisoqarnersoq nuutsitsisoqarnersorluunniit, taamatuttaaq atorfimmik allanngortitsinerup sulinerup pissusiata allanngornera kingunerineraa aamma atorfik tjenestemandimut naleqquttutut isigineqarsinnaajunnaarnersoq. Taamatuttaaq nunamit sumiinnermik allanngortitsineq aammattaaq nalilersuinermut ilanngunneqartassaaq.

§ 7-imi tjenestemanditut atorfinnut qinnuteqaateqartut pillugit paasissutissanik tamanut saqqummiussisarneq pillugu aalajangersakkat pisariillisarneqarsimallutillu nutarterneqarsimapput, tjenestemandillu atorfimmut allamut qinnuteqarneranut atatillugu manna tikillugu sulisitsisuusimasumit oqaaseqaateqartoqartarnera pillugu aalaajangersakkat § 10-mi sakkukillineqarsimapput, taamatuttaarlu § 10-mut atatillugu ilagiinni tjenestemandit pillugit immikkut aalajangersagaq inatsimmi atuuttumi § 45-miittoq atorunnaarsinneqarluni.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumi § 40 atorunnaarsinneqarpoq, tassanilu aalajangersarneqarpoq tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsitat qinnuteqaqqaarnatik aatsaat soraarsinneqarsinnaasut soraarsitsinissaq peqqiilliuuteqarnermik pissuteqarpat imaluunniit pissutsit pinerluttulerinermik inatsit malillugu iliuuseqarfigineqarsinnaasut pissutigalugit, atorfimmik unioqqutitsinerit paarsinnginnerilluunniit pissutigalugit atorfimmiiginnarnissamut naleqqukkunnaarnermik pissuteqartumik. Tassa tjenestemandit ukiuni killilini sivisussusilimmik atorfinitsitaasut atorfimmut atatillugu naalasseriilliornerit pissutigalugit soraarsinneqarsinnaasarsimanngillat, assersuutigalugu suleqatiginniarnikkut ajornartorsiutit pissutsilluunniit allat sulifimmik unioqqutitsinermik kinguneqartut pissutigalugit. Oqaatigineqarsinnaavoq danskit tjenestemandit pillugit inatsisaanni aamma naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandii pillugit inatsimmi aalajangersagaq taamaattoq atorunnaarsinneqarsimammat. Paragraffip taassuma atorunnaarsinneqarnerata kingunerisaanik tjenestemandit ukiuni killilinnik sivisussusilimmi atorfinitsitaasut tjenestemandit allat soraarsinneqartarnerat pillugu malittarisassani pineqartunut massakkut ilaatinneqalerput. Atorfeqartitaanerup ukiut killilimmik sivisussusillit naaneranni aamma atorunnaartarnera erseqqissarniarlugu aalajangersakkat nutaat § 30, imm. 2-mi aamma § 33, imm. 3-mi ilanngunneqarsimapput.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi manna tikillugu atuuttumi § 48 atorunnaarsinneqarpoq, tassanilu palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut ilagiinni sulisut eqqartuussiviannut (Provsteretten) aalajangiiffigisassanngorlugit innersuunneqarsinnaapput. Atorunnaarsitsineq inatsisip 1990-imeersup atulersinneqarneranilli palasit Kalaallit Nunaanni atorfeqartitaasut pillugit ilagiit eqqartuussiviannik pilersitsisoqarsimannginnera ilaatigut tunngavilersuutigineqarpoq, Eqqartuussivik taamaattoq pilersinneqassaguni tjenestemandit pillugit eqqartuussiviup pilersinneqarneratulli naalagaaffiup inatsisaatigut pilersinneqartussaassagaluarpoq. Kalaallit Nunaanni ilagiit eqqartuussiviannik pilersitsineq Ilageeqarnermut Ministereqarfimmit aamma Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfimmit pisariaqanngitsutut isigineqarsimavoq. Palasit naalasseriilliorneq pissutigalugu suliassanngortinneqartut tjenestemandit allat pineqartarnerannut malittarisassat assingi malillugit suliarineqartartussaasimapput.

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit pillugit Kapitali 13-imi aalajangersakkat Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiata ilaasortat kattuffiup ilaasortaatitarisaasa toqqarneqartarnerat eqqarsaatigalugu kissaatigisai malillugit allanngortinneqarput taamatuttaaq ulluinnarni ingerlatsisut pilersinneqarnissaat pillugu aalajangersakkanik ilanngussisoqarluni. Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit suleriaasissaminni ulluinnarni ingerlatsisut pillugit aalajangersaasimapput, matumuuna inatsimmut ilanngunneqartunik.

Inatsisartut inatsisaatigut matumuuna inatsimmi atuuttumi § 58 atorunnaarsinneqarpoq, tassuuna periarfissiisoqarmat tjenestemandi pissutsit immikkut illuinnartillugit pissutsillu nukinginnarluinnartillugit qularnaveeqqusiinertaqanngitsumik akissarsiassaminik siumoorsinnaassasoq, tassa imaappoq tjenestemandit ataasiakkaat kommunip nunalluunniit karsianit taasigassarsisinnaapput taamaaliorneq qularnaveeqqusiiffiginagu. Inatsisip iluarsaateqqinnerani paasineqarsimavoq aalajangersagaq kommunini atorneqartanngitsoq, Namminersornerullutik Oqartussanilu annikitsuinnarmik atorneqartarluni. Ullutsinni aningaasarsianut naleqqiullugu nalunaarut atuuttoq naapertorlugu taarsigassarsiaritinneqarsinnaasut annikitsuinnaapput, taarsigassarsisitsinermi akilersuutinillu akilersuisitsinermi allaffissornermik kingunerisaasartunut nallersuunneqarsinnaanngitsumik. Tamakku saniatigut pissusissamisoortuutinneqanngilaq ullutsinnullu naleqqunnani tjenestemandit qulanaveeqqusiisoqartinnagu sulisitsisumit taarsigassarsisinnaatitaanissaat, periarfissaq taanna sulisunut allanut atuutinngimmat.

Allannguutit sinneri teknikkimut tunngasuinnaapput, assersuutigalugu inatsisit allat allannguutaannik pissuteqartut.

3. Soraarsitsisarneq

Tjenestemandit pillugit inatsiseqartitsinermi soraarsitseriaatsit marluusut immikkoortikkuminaassinnaapput - naalasseriilliorneq tunngavigalugu soraarsitsineq aamma naliliineq tunngavigalugu soraarsitsineq.

Tjenestemandit inatsimmi kapitali 6 tunngavigalugu soraarsinneqartarput.

Naliliineq tunngavigalugu soraarsitsineq

Ingerlatsivik atorfeqartitaminik qinnuteqaataanngitsumik naliliineq malillugu soraarsitsinissamut nalinginnaasumik periarfissaqarpoq, aamma naliliineq tunngavigalugu soraarsitsinermik taaneqartartumik. Inatsimmi matumani tjenestemandimik naliliineq malillugu soraarsitsinissamut tunngavissaq § 30-mi oqaaseqaatigiinni siullerniippoq. Aalajangersagaq taanna tjenestemandit pillugit eqqartuussivimmi naliliineq malillugu ukiorpassuarni periaasiusumik tunngaveqarpoq. Pissutsit suut pissutigalugit soraarsitsisoqarsinnaanera pillugu malittarisassanik erseqqinnerusunik inatsimmi matumani aalajangersaasoqarsimanngilaq. Ingerlatsinermi oqartussaasup soraarsitsisarneri aqutsinikkut allaffissornermik ingerlatsinermi inatsisini nalinginnaasumik tunngaviit ataanniipput, matumani oqimaaqatigiinneqarnermik tunngaveqarnissamik piumasaqaat aamma ingerlatsiviup suliamut tunngasuinnarnik isigininniannginnissaanik tunngaveqarnissamik piumasaqaatit ilanngullugit eqqarsaatigalugit.

Pissutsit atorfinitsitsinermi pingaartillugit isiginiarneqarsinnaasut aamma soraarsitsinermi inatsisinik unioqqutitsinani pingaartillugit isiginiarneqarsinnaasussaapput. Tamatumani assersuutigalugu atuupput naleqquttuunissamik nalinginnaasunik piumasaqaat, atorfeqartitaasup peqqissutsimigut atugai, kisianni aamma pissutsit peqqissutsimuinnaanngitsoq tunngasut pissutigalugit naleqqutinngissuseq inatsisinik unioqqutitsinani pingaartillugit isiginiarneqarsinnaasussaapput. Tamakku tassaasinnaapput suleqatiginnissinnaassuseqannginneq, napparsimalluni sulinngitsuukulavallaarneq atorfimmilluunniit atorun­naarsitsineq.

Uppernarsarneqarsinnaassappat tjenestemandi suleqatigiinnissamut piumassuseqannginnerminik takutitsisoq, tamanna sulinermik sumiginnaaneruvoq suliarlu naalasseriilliorneq tunngavigalugu soraarsitsisarneq pillugu malittarisassat malillugit suliarineqassaaq.

Pissutsit malittarisassatut pingaarnertut inatsisinik unioqqutitsinani pingaartillugit isiginiarneqarsinnaanngitsut tassaapput atorfeqartitaasup suiaassusia, amimigut qalipaataa, upperisaa, kinguaassiuutitigut sumut sammisuunera, partiimut sumut attuumassuteqarnera imaluunniit oqaaserisimasai, assersuutigalugu atorfeqartitaasup inuttut nammineerluni kiffaanngissuseqarluni oqalussinnaatitaanermini sinaakkutassarititaasut iluanni saqqummiussimasai.

Soraarsitsiniarnermut atatillugu naliliinermi killilersuutit pingaarnersaat tassaapput naligiimmik pinninnissamik tunngavik, oqimaaqatigiinneqarnisamik tunngavik, “ileqquliutiinnakkat malillugit naliliineq”, kiisalu naliliineq tunngavigalugu oqimaalutaanermi pissutsit inatsisinik unioqqutitsinani isiginiarneqarsinnaanngitsut pingaartillugit isiginiarneqannginnissaat, sulianik ingerlatsisarneq pillugu inatsit pillugit immikkoortumi nassuiaatit takukkit.

Soraarsitsineq pillugu aalajangiinermi piumasaqaataavoq tamanna inatsiseqartitsinermi killissarititaasut iluanni pissutsit inatsisinik unioqqutitsinani isiginiagassat arlallippassuit oqimaalutarneqarnerat tunngavigalugu pissasoq, ingerlatsivillu pissutsit naliliilluni oqimaalutaanermi ilanngutissallugit pissutissaqartut tamaasa ilanngutissallugit pisussaaffeqartoq.

Aalajangersakkami tassani tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atornitsitaasut aamma ilaatinneqarput. Tamanna § 40-p atuuttup atorunnaarsinneqarnerata nassataraa. Aalajangersakkap taassuma atorunnaarsinneqarnerata kingorna soaarsitsisarnermi malittarisassat nalinginnaasut tjenestemandinut ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitaasunut aamma atuutilerput.

Naalasseriilliorneq tunngavigalugu soraarsitsinerup kingunerissavaa tjenestemandip piffissamit soraarsitsiviusumiit soraarnerussutisisqartitaasinnaanera, tassa tjenestemandit soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi nammineerluni soraarnerussutisiassat akiliutigineqarnissaannut piumasaqaataasut naammassineqarsimappata.

Naalasseriilliorneq tunngavigalugu soraarsitsineq

Pisussaaffiit isumagisassat sumiginnarneqarneranni tjenestemandit pillaatisisinnaapput aamma/imaluunniit suliamut atatillugu akisussaatinneqarsinnaapput, tamannalu atorfeqartitaanikkut kinguneqarsinnaavoq, naalasseriilliorneq pissutigalugu soraarsitaanermik. Pisuni ataasiakkaani naalasseriilliorneq pissutigalugu malersuisarneq pillugu malittarisassat inatsimmi kapitali 5-mi aalajangersarneqarsimapput.

Naalasseriilliorneq pissutigalugu pineqaatissiinerit suliamik unioqqutitsinerni atorneqarsinnaasut tassaapput: Mianersoqqusineq assuarlernerluunniit, akiliisitsineq, taamaattorli qaammatip affaani akissarsianit amerlanerusinnaanngitsunik, suliamut allamut, suliffimmut allamut atorfimmulluunniit allamut nuutsitsineq, atorfimmi appartitsineq soraarsitsinerluunniit, tak. § 27, imm.1.

Tamatuma saniatigut § 20, imm. 1 tjenestemandip suliunnaarsikkallarnissaanut imaluunniit suliamut allamut nuutsikkallarnissaanut inatsisitigut tunngavissaavoq. Taakku iliuusaapput utaqqiisaagallartumik akuliunnertut taaneqartut. Tjenestemandi naalasseriilliorneq tunngavigalugu pineqaatissinneqassappat taassuma sulinermini unioqqutitsisimanissaa piumasaqaataavoq, tak. § 27. Tassa imaappoq kinaassusersiunngitsumik isiginninnermi suliamik unioqqutitsisoqarsimassasoq, unioqqutitsinerlu taanna tjenestemandimut tutsinneqarsinnaasuussaaq (piaaralunneernertut mianersuaalliornertulluunniit). Tungaviit marluk taakku eqqortinneqarsimanngippata naalasseriilliorneq tunngavigalugu pineqaatissiisoqarsinnaanngilaq. Suliamik unioqqutitsinermi qitiusoq tassaavoq pisussaaffimmut assortuuttumik iliuuseqarneq, pisussaaffimmillu sumiginnaaneq tassaasinnaalluni suliamut atatillugu iliuuseqartussaatitaaneq aamma iliuuseqarnaveersaartussaatitaaneq (taakku imarisaat erseqqissumik aalajangersarneqarsinnaappata) eqqarsaatigalugit inatsisitigut malittarisassanik erseqqissunik aamma inatsisitigut malittarisassanik allassimanngitsunik sumiginnaanikkut saneqqutsineq,

Ingerlatsiveqarfiup suliamik unioqqutitsinermut pineqaatissiissutitut tjenestemandip ileqquusutut mianersoqquneqaqqaarnani soraarsinneqarnissaa kissaatigippagu tjenestemandip suliami unioqqutitsinerup, pinerluttulerinermi inatsit tunngavigalugu pineqaatissiinermik kunguneqarsinnaasumik sulinermi naalasseriinnermik eqqortitsinnginnermillu  kingunerisaanik "atorfimmiiginninnarnissaminut naleqqutinngitsutut" isigineqarnissaa aamma piumasaqaataavoq, tak. § 30, imm. 1 uniffiit aappaat.

Piumasaqaatit eqqortinneqarpata ingerlatsiviup naalasseriilliorneq tunngavigalugu pineqaatissiineq atorusunnerlugu nammineq aalajangersinnaavaa, taamaaliortoqassappallu naalasseriilliorneq tunngavigalugu pineqaatissiissut suna atorneqassanersoq aamma nammineq aalajangersinnaallugu. Taamaattorli eqqaamaneqassaaq ingerlatsinermik inatsiseqartitsinermi tunngaviit malinneqassammata, matumani oqimaaqatigiittoqarnissamik tunngavik ilanngullugu eqqarsaatigalugu, kiisalu pineqaatissiissutigineqartussamik toqqaanermi pissutsit inatsisinik unioqqutitsinani isiginiarneqarsinnaanngitsut ilanngunneqassanngimmata.

Naalasseriilliorneq tunngavigalugu pineqaatissiinnginnermi suliamut atatillugu killisiuisoqareersimassaaq. Tamaattorli tamanna attuutinngilaq, tjenetstemandi tamakkiisumik nassuersimappat, tak. § 27, imm. 2, imaluunniit naalasseriilliorneq tunngavigalugu § 27, imm. 3-mi pineqaatissiissutit sakkukinnerit ilaat pineqarpat imaluunniit pisoq eqqartuussinikkut inaarsarneqarsimappat, tak. § 27, imm. 4.

Inatsiseqartitsinermi periaatsinik sangutitsisoqannginnissaa tamatumani pineqarpoq. Taamaalioqqusinnginnerup kinguerissavaa ingerlatsiviup naalasseriilliorneq tunngavigalugu soraar­sitsineq imaluunniit atorfimmut allamut nuutsitsineq annertunerpaaffimmigut suliami illuatungiusup isumaanik tusarniaanissamik piumasaqaateqarfiusoq toqqassanngikkaa, taamaaliornikkut periaaseq eqqartuussivikkoortitsinermut assingusoq pisariusorlu, naalasseriilliorneq tunngavigalugu soraarsitsinernut aamma atorfimmut allanut nuutsitsinernut attuumassuteqartoq pinngitsoorniaannarlugu.

Suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit

Tjenestemandinik soraarsitsinermi tjenestemandit pillugit inatsimmi malittarisassat kisimik malinneqartussaannginnerat, aammali suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi malittarisassat aalajangersimasut inatsiseqartitsinermilu nalinginnaasumik tunngaviusut malinneqartussaanerat ingerlatsivimmit eqqumaffigineqassaaq, taamaaliornikkut torersumik eqqortumillu aalajangiisoqartarsinnaaqqullugu. Malittarisassat malinneqanngippata soraarsitsinerup atuusinnaassuseqannginneranik aalajangiineq kingunerlussinnaasoq tamatuma nassatarisinnaavaa.

Tamakku saniatigut tatigisaallutik sinniisut ilisimatinneqartarnissaat tusarniarneqartarnissaallu pillugit immikkut ittunik isumaqatigiissuteqartoqarsimasinnaavoq ingerlatsiviup malittariaqagaanik.

Suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi malittarisassat pingaarnerpaat malinneqartussat tassaapput suliami illuatungiusup isumaanik tusarniaasarneq pillugu malittarisassat aamma tunngavilersuineq pillugu malittarisassat. Suliami illuatungiusup isumaanik tusarniaasarneq pillugu malittarisassat suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi §§-ni 19-imiipput 20-miillutillu. Suliami illuatungiusup isumaanik tusarniaasarneq pillugu malittarisassat tjenestemandit pillugit inatsimmi tusarniaasarneq pillugu malittarisassat saniatigut atuupput. Inatsisitigut taakkunatigut suliami aalajangiisoqannginnerani suliami illuatungiusup oqartussaasut aalajangiinerminni tunngavigisaannik ilisimaqalernissaminnut taakkulu pillugit oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissaqartinneqarnissaa qulakkiissavaat. Suliami illuatungiusup isumaanik tusarniaasoqartassaaq suliami illuatungiusoq suliami pisimasuiit pillugit paasissutissanik aalajangersimasunik oqartussaasup pigisaqarneranik ilisimaqannginnissaa naatsorsuutigineqarpat. Tamannali taamaallaat atuuppoq paasissutissat taakku pineqartumut ajoqutaasussaappata, suliallu qanoq aalajangiivigineqarnissaanut annertuumik pingaaruteqarpata. Taamaattorli paasissutissap suliami tunngaviusunut ilaanera illuatungiusup ilisimanngikkaa oqartussaasup aallaavigisariaqarpaa, allamik erseqqissumik taasaqartoqarsimanngippat.

Ombudsmandip periaasiani aalajangersimasumik ilimagineqarpoq suliat aalajangersimasut ilaanni inatsisini allassimanngitsumik tunngavik atuuttuusartoq - tassalu tuarniaanissamut annertusisamik pisussaaffeqarneq. Suliat tassani eqqarsaatigineqartut tassaapput naalasseriilliorneq tunngavigalugu qinnuteqataanngitsumik soraarsitsinerit, peersitsinerit naalasseriilliornerlu tunngavigalugu pineqaatissiinerit, soorlu mianersoqqusinerit pillugit suliat, kiisalu suliat suleqatigiinnnikkut ajortorsiuteqarfiusut, naleqqutinngissuseq il. il. soraarsitsinermut tunngavilersuutitut atorneqarfii. Suliami pisimasuiit kisiisa tusarniaassutiginagit, aammali suliap inatsisitigut apeqqutitaani uppernarsaasersuinermut tunngasut pillugit oqartussaasup nammineq naliliinerata tusarniaassutigineqarnissaa annertusisamik tusarniaanissamut pisussaaffeqarnerup nassataraa.

Tunngavilersuineq pillugu malittarisassat suliassat suliarineqatarnerat pillugu inatsimmi § 22-miipput. Aalajangiineq allakkatigoortumik nalunaarutigineqartoq tunngavilersuummik ilaqartinneqassaaq, pineqartumut tapersiisuulluinnanngikkuni. Tunngavilersuut aalajangiinerup sooq taamatorpiaq imaqarneranut nassuiaatitut isikkoqassaaq. Inatsisini malittarisassanut tunngavineqartunut innersuussut, suliap ingerlasimaneranik nassuiaat, naliliinikkut aalajangiinerni pissutsit pingaartillugit isiginiarneqartut pillugit nassuiaat kiisalu illuatungiusup isummaminik saqqummiussineranut isummerneq nassuiaatip imarissavai, tak. suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi § 24.

Inatsiseqartitsinermi tunngaviusut nalinginnaat, matumani malugeqqullugit oqaatineqartussat tassaapput pisortat suliap paasissutissartalersornissaanut pisussaaffeqarnerat, naligiissitsinissamik tunngaviusoq kiisalu oqimaaqatigiineqarnissamik tunngaviusoq.

Paasissutissartalersuinissaq imaappoq suliap naammattumik paasissutissartalersorneqarsimanissaa pisortat akisussaaffigigaat. Aalajangiinerup inatsisinik unioqqutitsisuunnginneranut eqqortuuneranullu suliap naammattumik paasissutissartalersorneqarsimanera pingaarutilerujussuuvoq. Suliaq naammattumik paassissutissartalersorneqarsimanngippat tassani aalajangiineq atuussinnaassuseqanngitsutut tunuartinneqarsinnaavoq.

Naligiitsitsinissamik tunngaviusoq innuttaasut toqqaannartumik toqqaannanngikkaluartumilluunniit assigiinngitsumik pineqannginnissaannut tunngassuuvoq, aamma atorfeqartitaasunik soraarsitsineq pineqartillugu.

Oqimaaqatigiinneqarnissamik tunngaviusup nassatarisaanik pisup suliallu suliarineqarnerani inerniliunneqartup akornanni naapertuuttumik oqimaaqatigiinneqartussaavoq, assersuutigalugulu tjenestemandip pineqaatissinneqarnera unioqqutitsinermut naapertuuttumik annertussuseqassalluni.

“Malittarisassat ataanni missingiineq”. Missingersuineq   malillugu aalajangiinerni maleruagassaliortoqassanngilaq missingiisinnaajunnaartitsisunik. Taamaalilluni ajornartitaavoq tunngavissaq ataasiinnavik pingaartissallugu imatut kinguneqartumik tunngavissat piviusorsiortut allat atorsinnaajunnaarsillugit.

4. Aningaasatigut kingunerisassai

Inatsisissatut siunnersuut tjenestemandit akissarsiassaminnik siumoortumik tigusisinnaatitaarnerata (qularnaveeqqusigaanngitsunik sulisitsisumit taarsigassarsisinnaataanerata) atorunnaarsinneqarnerata qulaani allaaserineqartup saniatigut aningaasaqarnikkut malugineqartussamik kinguneqarnavianngilaq.

Aqutsinermut Pisortaqarfiup Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit ataatsimiittarnerinut aningaasartuutit akilertassavai. Aningaasarsiaqartitsineq Pillugu Siunnersuisoqatigiit ingerlatsinermut ataatsimiititaliaat pillugu periaatsimik maannamut atuuttumik inatsisattut inatsisaanni allassimatitsilerneq aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqartussaanngilaq.

Naatsorsuutigineqarpoq tjenestemandinik ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartitaasunik soraarsitsisarnermut atugassarititaasut pillugit isumaqatigiissut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfianut maannamut inatsimmi atuuttumi § 40-p atorunnaarsinneqarneranut atatillugu kattuffinnut isumaqatigiissutigeqqullugu piumasarineqartoq, aningaasartuutinit atorfeqartitsillutik oqartussaasut ukiuni aalajangersimasuni tamani aningaasarsisitsisariaqartarnissaannut tunngassuteqarsimagaluartoq aningaasartuuteqarnerussutaassanngitsoq.

5. Allaffissornikkut kingunerisassai

Qulaani taaneqartutut inatsisip nutaap paasiuminarnerunissaa, atuaruminarnerunissaa immikkoortullu ilaanni nutarterisoqarnissaa ilaatigut siunertaraa. Taamaalilluni inatsisikkut tassuuna inatsip allaffissornermi aqutsinikkut atorneqarnerata oqinnerulernissaa pingaarnertut siunertarineqarpoq.

Inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarneranut peqatigitillugu nalunaarutit inatsimmik tunngaveqarluni aalajangersarneqarsimasut nutarteqarneqarnerat aallartinneqarpoq. Inatsisip atuuttup akuerineqarneratali kingorna nalunaarutit nutaat suliarineqarsimanngillat, nalunaarutillu pioreersut amerlanersaat inatsisip 1979-imeersup akuerineqarnissaa sioqqulluguli suliarineqarsimallutik.

Taakku saniatigut inatsisip ilaani aalajangersimasuni Naalakkersuisut aalajangersakkanut itisilerutaasunik nalunarutinik aalajangersaanissaminnut periarfissaqartitaapput, taamaaliortoqarsimananili. Taamaattumik nalunaarutinik nutarterinermik suliaqarnermi suliassaqarfiit manna tikillugu nalunaarutitigut aalajangersaavigineqarsimanngitsut pillugit nalunaarutinik aalajangersaaneq aamma ilaatinneqassaaq.

Aammattaq nalunaarutinik atuuttunik nutarterineq nutaanillu aalajangersaaneq inatsisip atorneqarneranik oqinnerulersitseqataaniartussaassapput.

6. Tusarniaaneq

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut manna pisortaqarfinnut tamanut, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiannut, Akademikernes Sammenslutning i Grønlandimut (AS-G-mut) Atorfillit Kattuffiannut (AK-mut), Peqqinnissaq pillugu Katuffinnut (PPK-mut), Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiannut (IMAK-mut), Aningaasaqarnermut Ministereqarfimmut, Sulisoqarnermik Aqutsisoqarfimmut (Personalestyrelsen) aamma Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuunermut tusarniaatigineqarsimavoq.

Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit tusarniaanermut akissuteqartut inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatissaqarsimanngillat.

Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat kommuninit arfinilinnit tusarniaanermut akissutinik tigusaqarsimavoq.

Kommunit ataatsimut isigalugu naammagisimaarpaat inatsit nutarterniarneqarsimammat atuisunullu atoruminarnerulersinniarneqarsimalluni. Tamakku saniatigut tusarniaanermut akissutit KANUKOKA inatsisissamut siunnersuummut oqaaseqaateqarnissaanut pissutissaqalersissimanngilaat.

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfia nalunaaruteqarpoq Aqutsinermut Pisortaqarfimmit inassuteqaateqartoqarneratigut inatsimmi atuuttumi § 40-p atuukkunnaarsinneqarnerata, siuliiniittut takukkit, kingunerisaanik tjenestemandit ukini aalajangersimasuni atorfeqartitat soraarsinneqartarnerannut atugassarititaasut pillugit isumaqatigiissuteqartoqarnissaa pillugu kattuffiit isumaqatigiinniarsinnaatitaasut isumaqatiginiarneqarniartut.

Tjenestemandit pillugit inatsisip iluarsaateqqinneqarneranut atatillugu suleqatigiissitamik sulisitsisoqarsimavoq kattuffiit ukuusut: Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianeersut Kattuffiat (IMAK) aamma Atorfillit Kattuffiat (AK) sinnerlugu Peqqinnissaq Pillugu Kattuf­fiit (PPK) aam­ma Ilinniagartuut Kattuffiat (AS-G) ilaasortaatitaqarlutik.

Ilinniagartuut Kattuffiannit (AS-G) tusarniaanermut akissutinik tigusaqartoqanngilaq, kisiannili PPK-p kattuffik suleqatigiissitami sinniisuuffigimmagu PPK-p tusarniaanermut akissutai AS-G-meersutulli isigisariaqarput.

Atorfillit Kattuffiat (AK) tusarniaanermut akissummini PPK-p tusarniaanermut akissutaanut tamakkiisumik isumaqataavoq.

Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) tusarniaanermut akissummini allappoq akuerineqarsinnaanngitsoq inatsimmi atuuttumi § 40-p taamatut tunngavilersuilluni peerneqarnissaa, tamatumami kingunerissammagu aammattaaq ukiuni aalajangersimasunik sivisussusilikkamik tjenestemandit naliliineq tunngavigalugu soraarsinneqarsinnaalissasut. Kattuffiit suleqatigiissitami piumasaraat § 40 peerneqassappat taamatut soraarsitsisarnermi atugassarititaasut pillugit Naalakkersuisut kattuffiillu isumaqatigiissuteqassasut. Isumaqatigiissuteqartoqarsimatinnagu PPK-p isumaa malillugu tjenestemandit ilaannut atorfeqartitaanermi atugassarititaasut annertuumik ajorseriaateqassapput. PPK-mit oqaatigineqarpoq naak Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut immikkoortortaqarfia suleqatigiissitami ilaasortaatitaqaraluartortaaq taamaammallu piumasaqaammik taassuminnga ilisimannilluni suli Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfik taamatut isumaqatigiissuteqartoqarnissaanik sulissuteqalersimanngitsoq taamaalillunilu isumaqatigiissuteqarnissaminut pisussaaffilerneqarsimanani imaluunniit oqaatigisimanagu atugassarititaasut qanoq ittut siunnersuutigineqassamaarnersut. Taamatut isumaqatigiissutissamut siunnersuummik takkuttoqartinnagu PPK-p § 40-p atorunnaarsinneqarnissaa peqataaffiginianngilaa.

Naalakkersuisulli aalajangiusimavaat § 40 atorunnaassasoq tassami naatsorsuutigineqarmat isumaqatigiissuteqartoqassasoq, siuliini nassuiaatit takukkit. Ukiuni aalajangersimasuni atorfeqartussanngorlugit tjenestemandit atorfeqartitaaneranni atugassarititaasut PPK-mit oqaatigineqartutut ajorseriarnissaat tjenestemandinut inatsisartut inatsisaata atuutilersinneqarnerani sulisooreersunut atuutissanngilaq, taamaallaalli inatsisip atuutilernerata kingornatigut nutaamik atorfinitsitsinernut atuutissalluni.

PPK-mittaaq oqaatigineqarpoq akuersaarneqarsinnaanngitsoq inatsimmi atuuttumi § 58-ip peerneqarnissaa siunnersuutigalugulu siuliini allassimasutut nalunaarut atuuttoq naapertorlugu taarsigassarsiaritinneqarsinnaasut, maannakkut aningaasarsiarineqartartunut naleqqiullugit annikitsuinnaasunik, allaffissornermut taarsigassarsisitsinermut taarsigassarsianillu akilersuutinik akilersuisitsinermut naapertuutinngitsunik tunngavilersuutit innersuussutigalugit, taarsiullugulu aningaasat taarsigassarsiaritinneqartartut amerlineqassasut. PPK-p isumaa malillugu tamanna tjenestemandinut siunissamit taamatut taarsigassarsinissamik pisariaqartitsisalersussanut ajorseriaataavoq, taamaammallu PPK-p kaammattuutigaa aalajangersagaq atuutiinnassasoq.

Naalakkersuisulli aalajangiusimaannarpaat § 58 peerneqassasoq, siuliini nassuiaatit takukkit, aammattaarmi paasissutissiissutigineqarmat aalajangersagaq annikitsuinnarmik atorneqartartoq.

PPK-p siunnersuutigaattaaq inatsisissatut siunnersuummi § 45, imm. 2 peerneqassasoq, tassami naammaginanngimmat palasi allamik atorfissarsiortoq atorfittaartorlu sulisitsisumi pissutsit tunngavilersuutigalugit atorfimminiiginnartitaasussaatitaassasoq. PPK-mit oqaatigineqarpoq sulisunut aalajangersimasunut nunagisamit aallaqqusinnginneq tamatumani pineqartoq, inuiaqatigiinni nutaaliaasuni atorsinnaanngitsoq.

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik Kalaallit Nunaanni Ilagiinnut pisortaqarfittut susassaqartutut qinnuigineqarpoq aalajangersakkamut tassunga immikkut isummeqqullugu. KIIIP-ip kissaatigaa aalajangersagaq atuutiinnassasoq, taamaammallu Naalakkersuisut aalajangersakkap ataannarnissaa kissaatigisimavaat.

Tamakku saniatigut PPK nalinginnaasumik nassuiaatinut aamma inatsisissatut siunnersuummi paragrafinut ataasiakkaanut nassuiaatinut oqaasertaliussanut assigiinngitsunik oqaaseqaatissaqarlunilu ilanngussassaqarsimavoq. Tamakku annertunerusutigut malinneqarput.

Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat (IMAK) oqaaseqarpoq inatsimmi atuuttumi § 40-p atorunnaarsinneqarnissaa isumaqatigisinnaanagu ukiuni aalajangersimasuni atorfinitsitsisarneq pillugu isumaqatigiissut annertuumik pitsanngoriaateqartillugu taamaaliornermut illuatungiliisoqartinnagu.

IMAK PPK-tulli inatsimmi atuuttumi § 58-p atorunnaarsinneqarnissaanut isumaqataasinnaanngilaq, tamannami maannakkut siunissamilu tjenestemandinut ajorseriaataasussaammat.

Naalakkersuisut aalajangiusimavaat PPK-p tusarniaanermut akissutaani tunngavilersuinertulli paragrafit marluutillugit atorunnaarsinneqarnissaat.

Tamakku saniatigut IMAK nalinginnaasumik nassuiaatini aamma inatsisissatut siunnersuummi paragrafinut ataasiakkaanut nassuiaatini ilanngussassanik, erseqqissaanissanik allatut oqaasertaliinissanik siunnersuuteqarpoq. Taakku annertunerusutigut malinneqarput.

PPK IMAK-ilu naammagisimaarinnipput inatsisip iluarsaateqqinnissaanut Aqutsinermut Pisortaqarfiup ataatsimiititaliaata sulineranut ilaatinneqarsimagamik. PPK-p IMAk-illu saniatigut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaqarfia aamma KANUKOKA suleqatigiissitami ilaasortaatitaqarput soorluttaaq Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmi siusinnerusukkut allaffiup pisortarisimasaa tjenestemandinut tunngassuteqartunik ilisimasaqarluartoq suleqatigiissitami suleqataasimavoq.

Aningaasaqarnermut Ministeriaqarfiup Sulisoqarnermut Aqutsisoqarfiata siusinnerusukkut paasissutissat oqaatigineqartut itisileriffigai Namminersornerullutik Oqartussani aamma Kalaallit Nunaanni kommunini tjenestemanditut atorfinitsinneqassagaanni sulilersup danskisut innuttaassuseqarnissaa Aningaasaqarnermut Ministeriaqarfiup isumaa malillugu piumasaqaataanngitsoq.

Inatsisissatut siunnersuut piumasaqaammik taamaattumik imaqanngimmat Naalakkersuisut siunnersuut akuersissutigineqareeriarpat piumasaqaat taanna atuutsikkunnaarniarpaat. Taamaalippat Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu ataasiakkaat atorfinitsitsisarnermut oqartussaasutut aammattaaq inuit danskisut innuttaassuseqanngitsut tjenestemanditut atorfinitsissinnaalissavaat.

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneq tusarniaanermut akissuteqanngilaq.

Aammattaaq siunnersuut Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisileriffimmut inatsisiliornermi teknikikkut misissugassanngorlugu nassiunneqarsimavoq.

Inatsisiliornermi teknikikkut misissuineq inatsimmi pineqartunut tunngatillugu oqaatsinik atuineq pillugu nassuiaatinik kinguneqarpoq, inatsisissatut siunnersuummut ilanngunneqartunik aamma Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit ulluinnarni aqutsisui pillugit aalajangersakkat ilanngunneqarnerisa kingunerisaannik aningaasaqarneq pillugu nassuiaatit ilanngunneqarnissaannik siunnersuummik, tamannalu malinneqarpoq.

Tamakku saniatigut Inatsisileriffiup siunnersuutigaa inuit inatsisissatut siunnersuummi § 23-mi pineqartut periarfissaqarpat erseqqissarneqassasut. Aqutsinermut Pisortaqarfik isumaqarpoq § 23-mi nassuiarneqartoq inuit pineqartut tassaasut atorfinitsitsisartutut oqartussaasumi sulisut tamarmik tjenestemandip atorfeqarfigisaaniittut aamma erseqqissaaqqinnissaq periarfissaqanngitsoq pisariaqaraniluunniit. Tamakku saniatigut killiliuinermik aqutsisuusup uppernarsaasussat aggersarusussappagit pinerluttulerinermi inatsit tunngavigalugu taamaaliortoqartariaqassaaq.

Inatsisileriffiuttaaq kissaatigaa § 23-mut nassuiaatini allaaserineqassasoq sooq tjenestemandit ataasiakkaat kissaatigisinnaannginneraat killisiuinermut aqutsisoq sulinermut tunngatillugu killisiuinerup naammassineqarnerani suliap aalajangiiffigineqarnissaanik inassuteqarnissaa, tamannalu pisimavoq.

              Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

§ 1-imut

Aalajangersakkami takuneqarsinnaasutut inatsisikkut Kalaallit Nunaanni tjenestemandinik atorfinitsitsisarneq aalajangersaaffigineqarpoq, tjenestemandit Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu atorfeqartitaasut eqqarsaatigalugit.

Inatsisip 1998-imi allanngortinneqarnerani nassuiaat allanngortinneqarpoq, taamaalillutik Inatsisartut ataanni atorfeqartitaasut inatsimmi matumani pineqartunut ilaajunnaarsinneqarlutik.

§ 2-mut

Imm. 1-ip oqaasertalersugaanera tassaavoq missingersuutit pillugit inatsisip, tassalu Namminersornerullutik Oqartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaata nr. 8-p 29. oktober 1999-imeersup akuerineqarnerata kingunerisaa. Tassunga nassuiaatini takuneqarsinnaavoq tjenestemanditut atorfinnik amerlassusiliineq 31. december 2000-ip tungaanut pisarsimasutut aningaasanut inatsimmut ilanngussami 3-mi allassimasarunnaassaasoq.

Namminersornerullutik Oqartussat eqqarsaatigalugit atorfiit qassiussusissaannik najoqqutassiaq aningaasanut inatsimmut ilanngussap 3-p assinga suliarineqassaaq. Najoqqutassiami tassani akissaatit agguataarsimanerinik (lønramme) paasissutissat saniatigut kattuffik isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaasoq ilanngullugu allanneqartalissaaq.

Inatsisit nutaat akuerineqarnerinut atatillugu tamatumalu saniatigut pisariaqartitsineq naapertorlugu najoqqutassiap taassuma nutarterneqarnera kattuffissuarnut suliffeqarfinnullu susassaqartunut nassiunneqartarumaarpoq.

Imm. 2-mit takuneqarsinnaasutut tjenestemandit atorfiisa qaffasissusiligaanerat, tassa imaappoq isumaqatigiissutit malillugit akissaatit agguataarsimaneranni inissisimanerat, taakkununngalu tapeqartitsisoqarpat taakku tapiisa amerlassusissaat, kiisalu kapitali 12-imi malittarisassat malillugit taamaattunik tapeqartitaanissamut aalajangersakkat, Naalakkersuisut kattuffiullu isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaasup isumaqatigiinniarnerisigut aalajangersarneqartarput.

§ 3-mut

Inatsimmut manna tikillugu atuuttumut sanilliullugu allannguutitigut aalajangersakkap imaata allanngortinneqarnissaa siunertarineqanngilaq. Pineqartoq taamaallaat tassaavoq misiligutaasumik atorfinitsitsinerup ataavartumik atorfinitsitsinermit siullugu taaneqarnissaata pissusissamisoortuunera, tassami ataavartumik atorfinitsitsineq malittarisassatut pingaarnertut misiligutaasumik atorfeqartitaareernerup kingorna pinissaa piumasaqaataammat. Ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsisarnerit immikkuullarissuupput, tak. kapitali 8.

              § 4-mut

Tjenestemandinut ataasiakkaanut arlalinnulluunniit atorfinitsitsinermi kina oqartussaasuunersoq inatsimmi matumani aalajangersarneqanngilaq. Aalajangersakkami tulleriinneri malillugit Namminersornerullutik Oqartussani aamma Kalaallit Nunaanni kommunini ivertitsinermut kikkut oqartussaassuseqarnerat taamaallaat oqaatigineqarpoq, tassalu tulleriinneri malillugit Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma kommunalbestyrelsit.

              § 5-imut

Tjenestemanditut atorfinissinnaassagaanni imminut oqartussaaffigilersimasariaqarpoq. Aammattaaq inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersup akuersissutigineqarnerata kingorna danskisut innuttaassuseqarnissaq naatsorsuutigineqarsimavoq, tak. Tunngaviusumik Inatsimmi § 27. Tjenestemandit pillugit danskit inatsisaanni aamma naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandii pillugit inatsimmi inuit danskisut innuttaassuuseqartuunngitsut tjenestemandit pensionisiaqarsinnaatitaanerattut pisinnaatitaaffeqarlutik atorfinitsinneqarnissaannik neqerooruteqarnissamut periarfissamik ammaassisumik ilanngussisoqarsimavoq. Kalaallit Nunaanni tjenestemandit pillugit inatsimmi aalajangersakkamik taamaattumik ikkussinissamut periarfissaqarnersoq Namminersornerullutik Oqartussat apeqquteqaateqarnerannut akissummini Aningaasaqarnermut Ministereqarfik oqarpoq isumaqartoqartoq tamanna Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemanditut atorfinitsitsinermi piumasaqaataanngitsoq. Kalaallit Nunaanni tjenestemandit pillugit inatsit 1. april 1991 sioqqullugu atuuttoq Kalaallit Nunaanni tjenestemandit pillugit inatsimmut ikaarsaariarnertut inatsisaammat, taannalu pillugu tunaartarisassanit takuneqarsinnaammat tjenestemandit danskisut innuttaassuseqarnissaat piumasaqaataasoq, Aningaasaqarnermut Ministereqarfiup akissutaa imatut paasineqartariaqarpoq piumasaqaat taanna 1. april 1991-ip kingorna atuussimanngitsoq. Taamaattorli paasinninneq taanna inatsisip matuma piareersarlugu suliarineqarneranut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussanit aatsaat ilisimaneqalersimavoq.

§ 6-imut

Aalajangersakkami imm. 1-ip taamatut imaqarneranut tunngaviuvoq qinnuteqaatinik sapinngisamik amerlanerpaanik pissarsinissaq. Allagarsiunneqartup tamanit ilisimaneqalernissaa siunertarineqarpoq, taamaaliornikkut tjenestemanditut atorfiup piukkuunnaateqarnerpaamik inuttalerneqarnissaa qulakkeerneqarsinnaaqqullugu. Tamanna atorfeqarfiup iluinnaani allagarsiinikkut qulakkeerneqarsinnaanngilaq. Aammattaaq tamatumunnga atatillugu piumasaqaataavoq allagarsiussami qinnuteqarnermut piffissaliunneqartoq nalinginnaasumik sapaatit akunnerinik pingasunik sivisussuseqartassasoq.

Misiligummik atorfinitsitsinerup kingorna tamanut allagarsiussinngitsoorsinnaaneq tjenestemandip misiligummik atorfinitsitaasup atorfimmut pineqartunut tamanit takuneqarsinnaasumik allagarsiussaasimasumut qinnuteqarsimaneranik tunngavilersorneqarpoq.

§ 7-imut

Imm. 1-ip siusinnerusukkut aalajangersagaq assigaa. Taamaattorli paasissutissat pisariaqartut sapinngisamik killilersimaarneqarnissaat pingaaruteqarpoq. Qinnuteqartut aqqi, ilinniagaat atorfiilu pillugit paasissutissat tunniunneqarsinnaasussaapput. Qinnuteqartut inuttut normui pissutsillu taakkununnga namminernut tunngasut tunniunneqarsinnaasussaanngillat, naak paasissutissat taakku aqqutigalugit qinnuteqartut ataasiakkaat kikkuuneri paasiuminarnerussagaluartut.

Imm. 2 siusinnerusukkut aalajangersakkamut sanilliulluni allanngortinneqarsimavoq. Siusinnerusukkut aalajangersakkami tjenestemanditut atorfimmut qinnuteqartut aalajangersagaq taanna nalunngikkaat naatsorsuutigineqarsimavoq, paasissutissat taakku tamanut ammasumik issuarneqarnissaat pinngitsoortinniarlugu.

Oqaasertaanik allanngortitsinikkut tamanut ammasumik suli issuaasoqarsinnaavoq, tamannali pisinnaanani qinnuteqartut tamarmik tamanut issuaanissaq akuersaanngippassuk.

Allannguutit takku kinguneraat tamanut ammasumik issuaasoqassappat tamatuma kingusinnerulaartukkut pisarnissaa. Akuersineq qinnuteqarnissamut piffissaritaasup naareernerani aatsaat pisinnaavoq, akuersinerullu pissarsiariniarneqarnerani angusaq tamatuma kingorna tamanut ammasumik issuaanissamik qinnuteqartumut kattuffimmulluunniit nalunaarutigineqassalluni.

Akuerineqarnani imm.2 malillugu tamanut ammasumik issuaaneq akiliisitsinermik pineqaatissiissutigineqassaaq, tak. imm. 3.

§ 8-mut

Qinnuteqaatit takkuttut tjenestemanditut atorfiup inuttalerneqarnissanut tunngavigissallugit naammannersut atorfinitsitsinermi oqartussaasoq naliliissaaq. Atorfinitsitsinermi oqartussaasoq naliliinermini isumaqarpat qinnuteqaatit kingusinaarlutik takkuttut ilaatinneqartariaqartut, taava suliffik inuttassarsiuullugu allagarsiuteqqinneqassaaq.

§ 9-mut

§ 3-mi takuneqarsinnaasutut tjenestemandtitut atorfinitsitsineq misiligummik atorfinitsitsinertut peqqaartarpoq, tassanilu soraarsitsisarneq il.il. pillugit immikkut aalajangersakkat ilaapput, tak. § 34. Tassani tunngaviuvoq misiligummik atorfeqartitaaneq naappat tamanna ataavartumik atorfeqartitaanermik taarserneqassasoq, imaluunniit atorfeqartitsineq unitsinneqassasoq, misiligummik atorfeqartitaaneq naammaginanngitsumik ingerlasimappat. Misiligummik atorfinitsitsisoqariinngikkaluartoq ataavartumik atorfinitsitsinermi malittarisassanik aalajangersaasoqarsinnaanera imm. 2-kkut ammaanneqarpoq.

§ 10-mut

Siusinnerusukkut aalajangersakkap oqaasertaanit takuneqarsinnaavoq tjenestemandit atorfimmut inuttaqanngitsumut qinnuteqartut pisortarisaminnit oqaseqaammik pissarsiniartassasut. Piumasaqaatip taamaattup inatsimmi allassimanera naleqqutinngitsutut isigineqarpoq. Oqaasertaliussat allanngortinneqarnerisigut tjenestemandip pisortarisani oqaaseqaammik taamaattumik qinnuigissanerlugu nammineq aalajangissavaa. Tamatuma kingunerisaanik imm. 2 aamma 3 peerneqarput.

§ 11-mut

Ataavartumik atorfinitsitsinermi tjenestemandip atorfinitsinneqarnerani allakkiaq suliarineqassaq. Ataavartumik atorfinitsitsineq misiligummik atorfeqartitaanerup naanerani pissaaq, imalulunniit misiligummik atorfeqartitaanissaq piumasaqaataatinnagu pisassalluni. Atorfinitsitsinermi allakkiamut ilanngullugu tjenestemandip atorfiata atorfinitsitsinerup nalaani atorfeqarfimmilu pineqartumi qaffasissusilerneqarnera allanneqartassaaq.

Tjenestemandi ataavartumik atorfeqartitaasoq ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfeqartitaalersinnaavoq, imaluunniit sulinngiffeqarnermi nalaani Kalaallit Nunaanni atorfinitsitsinermi oqartussaasumi allami misiligummik atorfeqartitaasinnaalluni. Imm. 4-mi aalajangersakkakkut oqaatigineqarpoq tjenestemandi Danmarkimi ataavartumik atorfeqartitaasoq Kalaallit Nunaanni atorfeqalerniaruni piffissami killiligaanngitsumi sulinngiffeqarsinnaatitaasoq, inatsit manna malilugu aamma atorfinitsinneqarsinnaasoq. Naalagaaffiup danskillu kommuniisa amtkommunillu isumaqatigiissutaat aamma Namminersornerulutik Oqartussat akuerisimasaat tunngavigalugu soraarnerussutisiaqalernissamut ukiut katersat atorfinitsitsinermi/soraarnerussutisiaqartit-sinermi oqartussanut nuunneqassapput, taamaalillunilu atorfigisaq kingulleq, tjenestemandip soraarninngornissani sioqqullugu soraarninngornermiluunniit nalaani atorfigisaa soraarnerussusitisiaqartitsineq pillugu inatsit suna malillugu soraarnerussutisiassat naatsorsorneqarnissaannut tunniunneqartarnissaannullu aalajangiisuussaaq.

§ 12-imut

Ataqqineqarneq tatigineqarnerlu atorfeqarnermi piumasaqaataasut taamatut piumasaqaatitut (dekorum) taaneqartarput. Taakku qanoq annertutiginissaanni tjenestemandip sumik atorfeqarnera, piffissamilu pineqartumi pissutsit inuiaqatigiinni atuuttut aalajangiisuusarput. Piumasaqaatinik taakkuninnga tjenestemandip eqqortitsinera erseqqissumik naliliinikkut pisarpoq.

Tjenestemandip sulinermi avataatigut taamatut piumaffigineqarnissaanik pisariaqartitsinermut pissutaavoq aalajangiinerit aqutsinikkut allaffissornermi aalajangiinerusut innuttaasunit tatigineqartarnissaannik pisariaqartitsineq. Piumasaqaatikkut tassuuna tjenestemandip pissusilersornera saniatigullu ingerlataminik suliaqarnera killilersuiffigineqarpoq, tak. § 18..

Aalajangersakkami imm. 2-p imarisaata suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi aamma pinerluttulerineq pillugu inatsimmi nipangiussisussaatitaaneq pillugu malittarisassat tunngaviatigut assigai.

Oqaasertalersorneqarnera allannguallatsinneqarsimavoq, oqaatsillu "taamatulluunniit inassutigineqartunik" siusinnerusukkut inatsimmi allassimasut oqaasertaliussanit peerneqarsimallutik. Imarisarpiaata allanngortinneqarnissaa siunertarineqanngilaq, aalajangersakkalli suliassat suliarineqartarnerat pilllugu inatsimmut sanilliulluni annertunerusutut paasineqarnissaa pinngitsoortinneqarniaannarluni.

§ 13-imut

Nuna atorfeqarfigisaq tassaavoq Kalaallit Nunaat. Taamaattorli atorfeqarfigisaq atorfinitsitsinermi oqartussaasumit killiligaavoq. Tassa imaappoq tjenestemandit kommunimi atorfeqartitaasut atorfeqarfimmi kommunip angissusianit killiligaasumi atorfinitsitaasut. Namminersornerullutik Oqartussani tjenestemandit Kalaallit Nunaat tamaat ataatsimut isigalugu atorfeqarfigaat. Aalajangersimasumut tunngatillugu naliliinikkut atorfeqarfiup sumi inissisimanerani allanngortitsinerit, naak tjenestemandinut nunami sumi atorfeqarfigisap iluaniikkaluarunilluunniit, nuutsitsinertut pissuseqarsinnaapput. Atorfimmik allanngortitsisoqarneri tamaasa pisumut tunngatillugu naliliisoqartassaaq atorfimmik allanngortitsineq tamatumani pineqarnersoq tjenestemandip naammagiinnarsinnaasaanik imaluunniit atorfimmik allanngortitsineq nuutsitsinertut pissuseqarnersoq. Pisumut tunngatillugu naliliinermi pissutsit assigiinngitsut imminnut naleqqiuttarlugit oqimaalutarneqartussat aallaavigineqassapput. Pissutsit oqimaalutarneqartussat ilaatigut tassaapput allanngortitsinerup siornatigut kingornatigullu atorfiit akornanni sanilliussineq, atorfiup allaaserineqarnera aamma allanngortitsinerit tjenestemandimut sioqqutsilluni ilimagineqareersinnaanersut. Taamatuttaaq sumiiffimmik allanngortitsineq aammattaaq naliliinermut ilanngunneqassaaq.

§ 14-imut

Atorfimmi allami suligallarneq pisarpoq atorfeqarfimmi atorfinnik inuttaqanngitsoqartillugu, imaluunniit tjenetstemandi atorfimminit piffissami aalajangersimasumi peqanngikkallartillugu. Atorfeqarfigisap atorfiit taartaagallartunik inuttalerneqarnissaannik pisariaqartitsineq naliliiffigisassavaa. Qaammatit pingasut sinnerlugit sivisussusilimmik taartaagallartitsineq allagarsiussilluni inuttassarsiuussinikkut pisariaqarpoq.

§ 15-imut

Atorfiup annertussusiani imarisaanilu allannguutit sulinermik allanngortitsinngitsut naapertuuttutullu isigineqartut tjenestemandiip akuerisussaavai. Allannguutit suut tjenestemandip akuerissanerai erseqqissumik naliliiffigineqartariaqarput. Atorfinitsitsivik tassaatinneqarpoq: Atorfiup imarisaanut atatillugu atorfiup taaguutaa, atorfiup pilersinneqarnerani tamatumalu kingorna akissarsiat aalajangersarneqarneranni tunngavigineqartutut. Atorfiup allanngortinneqarnera naleqqutinngitsutut isigineqarpat tjenestemandip soraarnerussutisiaqarluni soraarsinneqarnissani piumasarisinnaavaa. Tjenestemandit atorfiup atorunnaarsinneqarnerani suliartoqquneqariataarsinnaanerminnut akissarsiaqartinneqarlutik soraarsinneqarsinnaapput, tak. § 33.

Imm. 2-mi takuneqarsinnaasutut illuatungeriit isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaasut isumaqatigiissuteqarnerisigut tjenestemandi atorfimmik allatut taaguutilimmik tiguseqqullugu peqquneqarsinnaavoq, tjenestemandi tamatumunnga akerliliinissaanut periarfissaqartinnagu.

Tjenestemandip atorfik atorfinitsitsinerup nalaani tassanga naammaginartumik ingerlanneqarsinnaasutut atorfinitsitsinermi oqartussaasumik naliliiffigineqartoq peqqiilliornini pissutigalugu ingerlassinnaajunnaarpagu, imali nukillaarsimatiginani napparsimanini pissutigalugu soraarsinneqarsinnaanani, tjenestemandi peqquneqarsinnaavoq atorfik peqqissutsimigut atugaanut naapertuuttoq tigoqqullugu.

§ 16-imut

Sulisunut inissat suliap ingerlanneqarnissaa eqqarsaatigalugu pisariaqartinneqartutut naliliiffigineqarunik atorneqassapput. Tjenestemandip atorfeqartitaanermi nalaani tamarmi sulisunut inissiami najugaqarnissaa piumasaqaatigineqarpoq. Tamanna atuussinnaavoq assersuutigalugu tjenestemandip suliffiup avataatigut suliffeqarfimmik nakkutilliinissaa pisariaqarpat.

Aalajangersakkami imm. 3-mi takuneqarsinnaavoq inissiamik innerssuussisoqarnissaanut aammattaaq periarfissaqartoq. Inissiamik innersuussinermi piumasaqaatit kattuffissuarnut isumaqatigiissutigineqartarput. Atorfimmik inuttassarsiuilluni allagarsiinermi inissiamik innersuussisoqarsinnaanersoq, innersuussisoqarsinnaannginnersoq imaluunnnit sulisunut inissiamik atugassaqartitsisoqarnersoq takuneqarsinnaassaaq.

§ 17-imut

Tjenestemandi pisussaaffeqarpoq inuiaqatigiinni kommuniniluunniit pisussaaffigisamik tigusissalluni, pisussaaffimmillu taassuminnga ingerlatsinermini ukiut akissarsiaqarfigalugit suliffiusut ukiullu soraarnerussusiaqarfiusussat naatsorsorneqartarnerat pillugu malittarisassat malilugit taakkuninnga katersisarluni. Taamaattorli pisussaaffiup taassuma annertussusia apeqqutaatillugu tjenestemandip suliniuteqarneratigut atorfinitsitsinermi oqartussaasup Naalakkersuisut qinnuigisinnaavai tjenestemandi pisussaaffimmit tassannga kaanngartinneqassasoq, atorfinitsitsinermi oqartussaasoq isumaqarpat tamanna sulinerup illersorneqarsinnaasumik ingerlanneqarneranut akornutaasoq.

§ 18-imut

Tjenestemandi tjenestemanditut atorfimmi saniatigut ingerlataqarnissaminut periarfissaqarpoq. Taamaattorli saniatigooralugu ingerlataq taanna sulinermi pisussaaffinnut tjenestemanditut atorfimmut atasunut naleqquttuutinneqarsinnaasussaavoq. Taamaalilluni aalajangersagaq taanna inatsimmi § 12, imm. 1-imi ataqqinassuseqarnissamik tatiginassuseqarnissamillu tjenestemandimut piumasaqaammut (dekorumkrav) naleqquttutut isigineqassaaq. Saniatigooralugu ingerlataq eqqarsaatigalugu taanna tjenestemanditut atorfimmut tulluartuussaaq, atorfiit imarisaat eqqarsaatigalugit, aammali saniatigooralugu ingerlatap annertussusia eqqarsaatigalugu. Atorfiit imarisaat eqqarsaatigalugit atorfiit akornanni soqutigisat assortuuttuusinnaanerat eqqumaffigineqassaaq, aammali saniatigooralugu ingerlatap tjenestemandip tjenestemanditut atorfeqarnermini tatigineqarunnaarsinnaanerattaaq eqqumaffigineqassalluni.

§ 19-imut

Aalajangersagaq taanna tjenestemandip akissarsiaasa sulisumut tamakkiisumik akiuliutaanerannut kiisalu akissarsiat kattuffiit isumatigiinniuteqarsinnaatitaasut isumaqatigiissuteqarfigineqarnerisigut, imaluunniit tamanna isumaqatigiissutigineqarsinnaanngippat inatsisikkut taamaallaat aalajangersaavigineqarsinnaanerannut ersiutaavoq. Saneqqutsissutaasinnaasutuaq tassaavoq § 56-imi tjenestemandit nammineq pisuussutiginagu atorfimmut akissarsiakiffiunerusumut nuussimasut siusinnerusukkut atorfimmi akissarsianut nalimmassaataasunik soraarnerussutisiaqaataasussanik tapisiaqartitsinissamik aalajangersagaq. Tapisiat taamaattut atorfimmi akissarsiakiffiunerusumi akissarsiat isumaqatigiissutitigut ukiullu suliffiusut sivitsoriartornerisigut akissarsiat qaffaataasigut nalimmassaavigineqassapput.

§ 20-mut

Aalajangersakkami imm. 1-ikkut atorfinitsitsinermi oqartussaasup naliliiffigisinnaalerpaa tjenestemandip suliunnaarsitaagallarnissaa pisariaqarnersoq, imaluunniit pissutsit qanoq issusiat isiginiarlugu tjenetemandip suliamut allamut nuutsikkallarneqarnissaa naammannersoq.

Suliunnaarsitsigallarneq immini aalajangiineruvoq, taamaattumillu suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi suliami illuatungiusup isumaanik tusarniaasarneq pillugu malittarisassat malinneqassallutik.

Pissutsit suliunnaarallartitsinissamut tunngaviusut pinerluttulerineq pillugu inatsit tunngavigalugu malersorneqassanngillat, naalasseriilliornernilli misissuisarnermi malittarisassat malillugit misissuiffigineqassallutik, tak. §§ 21-27.

§ 21-mut

Imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup, naalasseriilliornermik misissuinerup suliamulluunniit atatillugu killisiuinerup aallartinnginnerani, tjenestemandi pissutsit misissuinermut tunngaviusut pillugit isumaanik tusarniaavigissagaa, taamaaliornikkut tjenestemandi oqaaseqaateqarnissaanut periarfissillugu.

Imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq killisiuinermik ingerlatsisoq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuunerup toqqassagaa. Eqqartuussisuunerup killisiuinermi ingerlatsisutut imminut toqqarnissaminut periarfissaqarnera tunngavigineqarpoq.

§ 22-mut

Tjenestemandi naalasseriilliornermik misissuinermut ilaatillugu killisiuinermi inunnik taaneqartunit allaanerusunik illersuisoqarnissaminut mattunneqanngilaq.

Killisiuinermi oqaasiinnartigut nassuiaatit saqqummiussassami saniatigut allakkatigut saqqummiussinissaminut tjenestemandi periarfissaqarpoq, killisiuinerup nalaani killisiuinerullu naanerata kingornatigut.

§ 23-mut

Suliap paasissutissartalersorneqarnissaa killisiuinermik ingerlatsisup akisussaaffigaa, paasissutissanillu amerlanerusunik tunniusseqqullugu tjenestemandi, taassuma kattuffia imaluunniit allaffissornermi aqutsisoqarfik peqqusinnaallugu, kiisalu ilisimannittumik amerlanerusunik sassartitsisoqassanersoq aalajangiissalluni.

Atorfeqartitaasut tamarmik - tjenestemandit allallu - ilisimannittutut sassarnissaminnut pisussaatitaapput. Aammattaaq ilumoortumik oqalunnissaminnut pisussaatitaapput. Killisiuinermik ingerlatsisup nalunaarutai tamarmik taamaallaat tassaassapput pisimasunik eqqikkaalluni nassuiaatit. Killisiuinermik ingerlatsisoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup imaluunniit kattuffissuup qinnuteqarneratigut suliap qanoq aalajangiivigineqarnissa pillugu inassuteqaateqassappat tjenestemandi malittarisassat nalinginnaasut malillugit suliami illuatungiusutut isummaanik tusarniaavigineqassaaq.

Atorfeqartitsinermi oqartussaasup sulissutiginninneratigut immaqalu kattuffiup kaammattuuteqarneratigut tjenestemandip piumasaqaateqarneratigut tulinermut tunngatillugu killisiuisoqartarmat taamaallaat atorfeqartitsinermi oqartussaasoq kattuffilluunniit kissaateqarsinnaapput suliap aalajangiivigineqarnera pillugu killisiuinermik ingerlatsisoq inassuteqaateqassasoq.

§ 24-mut

Tjenestemandimik killisiuinerit eqqartuussinerillu tamanut ammasuunnginnerat malittarisassatut pingaarnertut atuuppoq. Pisuni immikkut ittuni tjenestemandimik killisiuinerit eqqartuussinerillu ammasuunissaat isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq.

Killisiuinernik matoqqasunik tamanut ammasunik issuaasup akiliisitsinikkut pineqaatissinneqarnissaa pillugu aalajangersagaq ilisimannittut eqqartuussivimmi killisiorneqarnerannik issuaanernut aamma atuuppoq, tak. § 23, imm. 2.

§ 25-mut

Suliamut atatillugu killisiuineq tjenestemandip atorfimmut allamut nuutsinneqarneranik, atorfimmut appasinnerusumut nuutsinneqarneranik imaluunniit soraarsinneqarneranik inerneqassasoq naatsorsuutigineqarpat kattuffissuaq tamanna pillugu nalunaarfigineqassaaq, taanna suliap aalajangiivigineqannginnerani oqaaseqaateqarnissaminut periarfissaqarsinnaaqqullugu. Atorfinitsitsinermi oqartussaasup tjenestemandit pillugit inatsimmi malittarisassat saniatigut suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi malittarisassat aamma malissavai. Tamatuma nassatarisaanik kattuffissuup oqaaseqaateqarneranut peqatigillugu tjenestemandi oqaaseqaateqarnissaminut periarfissaqartinneqassaaq.

Paasissutissat suliamut atatillugu killisiuinermi pissarsiarineqartut tunngavigalugit naalasseriilliornermi pineqaatissiissut suna tjenestemandimut atorneqassanersoq aalajangiisoqareerpat kattuffissuaq piumasaqaateqarnermigut tamanna pillugu ilisimatinneqartussaavoq.

Imm. 3-mi aalajangersakkami takuneqarsinnaasutut pissutsit pinerluttulerineq pillugu inatsit malillugu pineqaatissinneqarnermik nassataqarsinnaasut pinerluttulerinermi suliatut suliarineqaqqaarnissaat tjenestemandip piumasarisinnaavaa. Pinerluttulerinermi suliatut ingerlatsisoqarsimappat tamatuma inaarlugu suliarineqarnerata kingorna tjenestemandip suliamut atatillugu killisiorneqarnissaanut periarfissaqarpoq. Tamatumunnga pissutaatinneqarpoq pisut ilaanni pisimasoqartarmat tjenestemandip tjenestemanditut pisussaaffiinuinnaq tunngassuteqartunik, taamaattumillu eqqartuussivimmi suliarineqarsimanngitsunik. Tassani assersuutitut taaneqarsinnaavoq tjenestemandip pinerluttulerineq pillugu suliami pinngitsuutinneqarnera, pissutsilli tjenestemandip atorfia eqqarsaatigalugu ima sakortutigisinnaallutik tamatumunnga killissarititaasut qaangerneqarsimasutut isigineqarlutik. Ilimagisariaqarpoq pinerluttulerineq pillugu inatsit eqqarsaatigalugu pineqaatissiissutaasinnaasunik annertunerusunik iliuuseqartoqartariaqartoq, atorfinitsitsinermi oqartussaasup tjenestemandimik taassuma naalasseriilliornera pissutigalugu malersuinissaanut pissutissaqalersitsisartunut sanilliullugu.

Tjenestemandi naalasseriilliornini pissutigalugu § 27, imm. 3-mi aalajangersagaq tunngavigalugu pillarneqarsimaguni, pissutsit pillarneqaatigisami suliamut atatillugu misissuiffigineqarnissaannik qinnuteqarnissaminut periarfissaqarpoq. Taamaattorli atorfinitsitsinermi oqartussaasoq qinnutigisap taassuma malinnissaanut taamaallaat pisussaaffeqassaaq, tamanna kattuffiissuup kaammattuutigippagu.

§ 26-mut

Naalasserilliorneq pissutigalugu misissuineq naalasseriilliorneq pissutigalugu pillaanermik inaarneqanngippat tjenestemandi illersuisumut oqalutsimullu aningaasartuutiminik taarsiivigineqartussaavoq.

Pisuni allani aningaasartuutit taamaattut tamakkiisumik ilaannakortumiluunniit taarsiissutigineqassanersut atorfinitsitsinermi oqartussaasup aalajangissavaa. Illersuisumut aningaasartuutinik utertitsilluni akiliinermut atatillugu suliap qanoq issusia tunngavigalugu illersuisussatut toqqarneqartumik, assersuutigalugu eqqartuussissuserisumik atuineq naapertuuttuunersoq aalajangiisuusorujussuussaaq. Tamatuma saniatigut aningaasartuutit suliamut suliassanullu illersuisup suliarisariaqarsimassaanut sanilliullugit naapertuuttuunerat aamma pingaaruteqarpoq.

Tjenestemandip uppernarsaatit pisariaqartut pissarsiarisimappagit taakkununnga aningaasartuutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit taarsiissutigineqassapput.

§ 27-mut

Inatsimmi matumani naalasserilliorneq pissutigalugu pineqaatississutit suut atorneqarsinnaanerat aamma pisuni suni allakkatigut nassuertoqanngikkaluartoq killisiuisoqanngikkaluartorluunniit naalasserilliorneq pissutigalugu pineqaatissiinissamut periarfissaqarnera pillugu aalajangersakkat erseqqinnerusunngortinniarneqarsimapput.

Imm. 1-mi naalasseriilliorneq pissutigalugu pineqaatissiissutit atorneqarsinnaasut tamakkerlugit taaneqarsimapput Atorfimmi appartitaanermi atorfimmut manna tikillugu atorfigisamit akissarsiakiffiunerusumut appartitsineq ilaatinneqarsinnaavoq, kisianni aamma tassaasinnaalluni tjenestemandip ukiunik akissarsiami qaffannissaanut katersukkaminik arsaarneqarnera, taamalu akissaateqarfiup taannaasup (lønramme) iluani akissaateqarfiit tulleriinnilersugaaneranni (skalatrin) appartitaanera.

Imm. 2-mi naalasserilliorneq pissutigalugu pineqaatississutit tjenestemandi allakkatigut tamakkiisumik nassuersimappat pissutsinilu suliamut atatillugu killisiuinernik atuiffiusinnaasuni pisuusutut nassuersimappat atorneqarsinnaasut pineqarput. Taamatut nassuertoqarsimappat suliamut atatillugu killisiuisoqassanngitsoq atorfinitsitsinermi oqartussaasoq aalajangiisinnaavoq.

Imm. 3-mi naalasseriilliorneq pissutigalugu pineqaatissiissutit naalasseriilliornerit suliami killisiuinermik atuiffiusinnaanngitsut pineqartillugit, tjenestemandilu taamatut iliuuseqarsimanerminik nassueruteqarsimatinnagu atorneqarsinnaasut pineqarput.

Imm. 4-mi naalasserilliorneq pissutigalugu pineqaatissiissutit tjenestemandi pinerluttulerineq pillugu inatsit malillugu pineqaatissinneqarsimappat, imaluunniit pissutsit taakku pillugit suliami killisiuisoqarsimappat atorneqarsinnaasut pineqarput.

Akiliisitsissutit imm. 2 imaluunniit 3 malillugit pineqaatississutigineqartut tjenestemandip akissarsiaanit unerartinneqarsinnaapput.

§ 28-mut

Aalajangersakkami tassani massakkut oqartussaasup soraarsitsinermi aamma oqartussaassuunera erseqqissarneqarpoq. Aalajangersagaq taanna inatsimmi matumani § 4-mut atatillugu isigineqassaaq.

§ 29-mut

Tjenestemandit ataavartumik atorfeqartitaasut kiisalu tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfeqartitaasut qaammatinik pingasunik periarfissaqartitsillutik qaammatip naaneranut soaarniuteqarsinnaapput. Qaammatinit pingasunit sivikinnerusumik periarfissaqartitaanissamik tjenestemandip kissaatigisaa atorfinitsitsinermi oqartussaasumit akuersaarneqarsinnaavoq.

Tjenestemandit misiligummik atorfeqartitaasut eqqarsaatigalugit soraarsitsisarneq pillugu malittarisassat immikkut ittut attuupput, tak. § 34.

§ 30-mut

Tjenestemandit qaammatinik pingasunik periarfissaqartitaallutik qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqarsinnaapput, soraarsitsineq piviusorsiortunik tunngavilersugaappat. Tunngavilersuutit taakku tassaasinnaapput: Napparsimaneq, sulinermut atatillugu unioqqutitsineq, atorfimmik atorunnaarsitsineq aamma suliamut naleqqutinngissuseq. Taamaattorli atorfinitsitsinermi oqartussaasup tjenestemandimik soraarsitsinnginnerani ingerlatsinermik inatsiseqartitsinermi tunngaviusumik malittarisassat eqqortinneqarsimassapput. Matumani pingaartumik oqimaatigiittoqarnissaanik tunngavigisaq eqqarsaatigineqarpoq, taannami malillugu atorfinitsitsinermi oqartussaasup pineqaatissiineq soraarsitsinermit sakkukinnerusoq atorneqassanersoq nalilertussammagu. Aalajangersakkami takuneqarsinnaasutut tjenestemandi qammatinit pingasunit sivikinnerusumik piffissaqartitsilluni soraarsinneqarsinnaavoq. Taamaattorli sivikinnerusumik piffissaqartitsilluni soraarsitsinermi pissutsit pinerluttulerineq pillugu inatsit malillugu pineqaatissiissutaasinnaasut, suliamut atatillugu unioqqutitsinerit atornerluinerilluunniit isiginiarneqassapput. Pinerluttulerineq pillugu inatsit malillugu pineqaatissiinermi eqqarsaatigineqartut tassapput pissutsit atorfeqartitaanermi/piffissap suliffiusup iluani pisimasut, aamma piffissap suliffiusup avataani pisimasut. Pissutsit tamakku naliliiffigineqarneranni tjenestemandip atorfimmiiginnarnissaminut naleqqunnera naleqqutinnginneraluunniit aalajangiisuussaaq.

Malittarisassat taakku 65-nik ukioqalerneq tunngavigalugu soraarsitsinerni/soraarnerni atuutinngillat, tak. § 31.

Imm. 2 ikkunneqarpoq tjenestemandit ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfinitsitaasut tjenestemandinik soraarsitsisarnermi malittarisassat nalinginnaasut malillujgit soraarsinneqartarnerat erseqqissarniarlugu, ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfeqartitaanerup naannginnerani soraarniuteqarpata. Taamatut atorfeqartitaaneq tamatuma saniatigut ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfeqartitaanerup naanerani atorunnaartarpoq.

§ 31-mut

Tjenestemandip utoqqalineq aamma soraarninngorneq pissutigalugu soraarniuteqartut qaammatinik pingasunik piffissaqartitsilluni qaammatip 60-inik ukioqalerfimmik naanerani soraarsinneqarsinnaapput. Tjenestemandi utoqqalineq pissutigalugu soraarnerussutisiaqarluni kingusinnerpaamik qaammatip 65-inik ukioqalerfimmi naanerani soraarsinneqassaaq. Kapitali 12-imut innersuussineq atorfinni aalajangersimasuni atorfeqatigiikkuutaaniluunniit soraarnissamut ukioqqortussutsikkut killissarititaasup (appasinnerusup) Naalakkersuisut kattuffissuulluni isumaqatigiissuteqarnerisigut aalajangersarnissaannut periarfissamik imaqarpoq.

§ 32-mut

Tjenestemandi qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqarpat, soraarsitsinerlu tjenestemandip utoqqalineranik tunngavilersorneqanngippat tjenestemandi aamma kattuffissuaq taassuma ilaasortaaffigisaa soraarsitsineq pillugu tusarniaavigineqassapput. Tjenestemandit pillugit inatsimmi aamma suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi tusarniaasarneq pillugu ataatsimoortumik aalajangersakkat suliami pissusiviusut pillugit tusarniaasoqarnissaanik piumasaqaammik taamaallaat imaqarput. Soraarsitsineq pillugu suliani piumasaqaat taanna suliani inatsisitigut tunngaviusut pillugit tusarniaanissaq ilanngullugu annertusineqarsimavoq. Tamatuma nassataraa soraarsitsinerit pillugit suliani, napparsimaneq pissutigalugu soraarsitsinerit eqqassanngikkaanni, oqartussaasup tusarniaanermini pissutsit inatsiseqartitsinermut tunngasut pillugit paasinninnerminik nassuiaanissaa.

Soraarnerussutisiaqartitsinermi oqartussaasup imm. 2 tunngavigalugu tusarniaanera qinnuteqaataanngitsumik soraarsitsinerit pillugit suliani tamani pisartussaavoq, aamma peqqiilliorneq pissutigalugu qinnuteqaataasumik soraarsitsinerni. Tusarniaanikkut tassuuna soraarsitsinerit qulaani taaneqartut soraarnerussutisiaqaataasinnaanerisa malittarisassallu suut malillugit soraarnerussutisiaqartitsisoqarsinnaasussaaneranik apeqqutit assigiissaartunik suliarineqartarnissaat qulakkeerneqarpoq.

§ 33-mut

Tjenestemanditut atorfik ingerlatsiviup aaqqissuussaaneranik, ingerlatsiviup suliariaasianik allanngortiterinerit imaluunniit ataatsimut isigalugu suliassaaleqinerup kingunerisaannik atorunnaarsinneqarpat tjenestemandip ukiuni pingasuni akissarsiaqarnissani piumasarissavaa, taamaattorli sivisunerpaamik qaammatip tjenestemandip 65-nik ukioqalerfiata naaneranut. Taamaattorli tamatumani piumasaqaataavoq tjenestemandi atorfimmik allamik naleqquttumik neqeroorfigineqarsinnaasimassanngitsoq, tak. § 15. Pissutsit tjenestemandimut tutsinneqarsinnaasut atorfimmut allamut naleqquttumut nuutsitsineq ajornarsisivippassuk tjenestemandi suliartoqquneqariataarsinnaanerminut akissarsiaqartinneqassanngilaq.

Imm. 2-mit takuneqarsinnaasutut tjenestemandip suliartoqquneqariataarsinnaaneramut akissarsiaqarsinnaatitaanera atorunnaassaaq, pineqartoq suliartoqquneqariataarsinnaanermut akissarsiaqarfimmi nalaani tjenestemanditut atorfimmi allami atorfinitsinneqarpat, tassanilu tjenestemandit pillugit inatsimmi aalajangersakkat malillugit soraarnerussutisiaqalernissamut ukiussanik katersisoqassappat. Tjenestemandit pillugit inatsimmi 9. juni 1971 sioqqullugu atuuttumi aalajangersakkani pineqartunut ilaatinneqartunik Namminersornerullutik Oqartussani kommuniluunniit tjenestemanditut atorfeqartoqarnerata paasiniarnissaanut periarfissaqarsimanngimmat aalajangersakkap taassuma imm. 2-mi oqaaseqaatigiit aappaani ataannartinneqarnissaa toqqarneqarsimavoq.

Imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq tjenestemandinut ukiuni killilinni sivisussulimmik atorfeqartitaasunut suliartoqquneqariataarsinnaanermut akissarsiat sivisunerpaamik piffissamut ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfeqartitaanerup naaffissaatut isumaqatigiissutaareersup tungaanut tunniunneqartassasut. Aalajangersagaq taanna ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfiusup atorfimmut tassunga naapertuuttumik atorfeqareersumut innersuussisoqarsinnaannginnerata nalaani, atorfeqartitaasullu atorfimmut allamut utersinnaatitaannginnerani atorunnaarsinneqarnerani pingaaruteqarpoq. Tamannattaaq piffissami killigisaasumi atorfeqartitsisarneq pillugu malittarisassanut nalinginnaasunut naapertuuttuuvoq, tassalu illuatungeriit imminnut pisussaaffigeqatigiinerisa piffisap pineqartup naanerani atorunnaartarnerannut, allamik isumaqatigiissuteqartoqarsimanngippat.

§ 34-mut

Tjenestemandit misiligummik atorfeqartitaasut eqqarsaatigalugit qinnuteqaataasumik soraarsitsinermi sivikinnerusumik immikkut ittunik piffissaqartitsinerit atuupput. Malittarisassat taakku imm. 1-imi takuneqarsinnaapput.

Qinnuteqaataanngitsumik soraarsitsinermi imm. 2 malinneqassaaq. Qaammatini siullerni arfinilinni tjenestemandi ullunik 14-inik piffissaqartitsilluni soraarsinneqarsinnaavoq. Piffissaliunneqartoq taanna qaammatini arfiniliusuni taakkunani ilaatinneqarsinnaassaaq. Misiligummik atorfeqartitaanermi piffissami sinneruttumi qinnuteqaataanngitsumik soraarsitsinermi § 30 atuutissaaq. § 32, imm. 1-imi 2-milu tusarniaasarnissamik aalajangersakkat tjenestemandit misiligummik atorfeqartitaasut qinnuteqaataanngitsumik soraarsinneqarnerannut atatillugu malinneqassapput.

Imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq § 32, imm. 3-mi aamma § 33-mi soraarnerussutisiaqartitsinermi oqartussaasut qinnuteqaataanngitsumik soraarsitsinissaq sioqqullugu oqaaseqaateqartinneqartarnerat pillugu ataatsimoortumik aalajangersakkat tjenestemandinut misiligummik atorfeqartitaasunut atuutinngitsut. Taamaattorli oqartussaasup soraarnerussutisiaqartitsisussap oqaaseqaateqartinneqarnissaa pisariaqarsinnaavoq, tjenestemandi siusinnerusukkut soraarnerussutisiaqalernissamut ukiunik katersisimappat.

§ 35-mut

Ukiuni killilinni sivisussuteqartumik tjenestemanditut atorfinitsitsineq tjenestemanditut atorfeqareersunut siusinnerusukkulluunniit tjenestemanditut atorfeqarsimasunut killilerneqanngilaq.

Imm. 3-mi aalajangersarneqarpoq inuit tjenestemanditut atorfeqariinngitsut siusinnerusukkulluunniit tjenestemanditut atorfeqarsimasut tjenestemandit soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi pineqartunut ilaatinneqanngitsut, tak. § 41. Inuit taakku inuttut imm. 2.mi pineqartunut ilaatinneqartutut atugassaqartitaallutik aamma atorfinitsinneqarsinnaapput.

§ 36-mut

Ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsineq pisinnaavoq, naliliisoqarpat atorfiup sussusia imarisaalu taamatut isigalugit piffissami killilimmi atorfiutilluni immikkut nanertuutaasoq, eqqarsariataallaqqissuunissamik, nutartersinnaasuseqarnermik, eqaatsuunermik taakkuluunniit assigisaannik piumasaqaateqarfiusoq. Taamaalilluni pisuni immikkut illuinnartuni ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfinititsinissamut periarfissaqarpoq.

Ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsisoqarnissaa Naalakkersuisut imaluunniit kommunalbestyrelsip aalajangissavaa, Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit. Atorfiup aalajangersimasup ukiuni killilinni sivisussusilimmik inuttalerneqarnissaanut periarfissaqarnersoq Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaatigissavaat, ukiunili killilinni sivisussusilimmik atorfeqartsitsinerup qanoq sivisussuseqartinneqarnissaa pillugu oqaaseqaateqassanani.

§ 37-mut

Ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfeqartsitsinerup katillugit ukiunik qulingiluanik sivisussuseqartinnissaanut periarfissaqarpoq, inuttassarsiuussilluni nutaamik allagarseeqqinnginnermi.

§ 38-mut

Ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfeqartitaasut akissarsiaat immikkullu ittunik atugassaqartitsisoqassappat taakku Naalakkersuisut kattuffiusuillu isumaqatigiissutigissavaat.

              § 39-mut

Akissaateqarfimmut (lønrammemut) ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsinneqarnini sioqqullugu ataavartumik atorfeqarfigisimasamini pigisimasaminut uteqqinnissani tjenestemandip piumasarisussaavaa, atorfimmut allamut utersinnaatitaaneq isumaqatigiissutigineqarsimanngippat. Uteqqinnissamut atugassarititaasut allat isumaqatigiissutigineqarsimanissaat tunngaviuvoq.

§ 40-mut

Ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfeqartitaasut soraarnerussutisiassaannik naatsorsuinermi tunngaviusoq tassaavoq akissaateqarfik, pineqartup soraarnerussutisiaqalernissani sioqqullugu ataavartumik atorfeqarfigisimasaa. Aalajangersaaneq taanna ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfinitsinneqarneq sioqqullugu kingoqqulluguluunniit inissisimasinnaavoq. Ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfeqartitaaneq ukiunik soraarnerussutisiaqaataasussanik naatsorsuinermi ilaatinneqassaaq. Ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfeqartitaanermi atorfiup ukiuni killilinni sivisusussusilimmik atorfigisami soraarnerussutisiassat amerlanerpaaffiisa 2,7 %-inik tapeqartinneqarneq anguneqartarpoq. Tapisiat taakku soraarnerussutisiaqalernerup nalaani soraarnerussutisianut ilanngunneqassapput, taamaattorli soraarnerussutisiat taakku akissaateqarfimmit tassannga ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfigisami soraarnerussutisianit pissarsiarineqarsinnaasunit amerlanerusinnaanatik.

§ 41-mut

Imm. 1-mi tjenestemandit ukiuni killilimmi sivisussuseqartumik atorfeqartitaasut, atorfinitsitsinerup nalaani tjenestemandiunngitsut imaluunniit siusinnerusukkut tjenestemandiusimanngitsut pineqarput, tak. § 35, imm. 3. Inunnik taamaattunik atorfinitsitsinermi soraarnerussutisiaqartitsinermik aaqqissuussineq alla neqeroorutigineqassaaq.

Imm. 2-mi atorfinitsitsinermi oqartussaasup pisuni immikkut illuinnartuni tjenestemandip imaluunniit tjenestemanditut siusinnerusukkut atorfeqartitaasimasup ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfinitsitaasup § 40-mi aalajangersakkami pineqartunut ilaatinneqarnani § 41, imm. 1-imi pineqartunut nuutsinneqarnissaanik aalajangiisinnaaneranut periarfissaq ammarpaa.

Imm. 3-p tjenestemandit pillugit inatsimmi aalajangersakkat assigai, tassalu soraarnerussutisiassat kinguartitat 60-inik ukioqalernermi tunniunneqarsinnaallutik, tjenestemandi napparsimaneq pissutigalugu sulisinnaajunaarsimappat. Inuit § 41-im pineqartunut ilaatinneqartut eqqarsaatigalugit soraarnerussutisiaqalersitsinissami oqartussaasoq tassaavoq atorfinitsitsinermi oqartussaasoq, tjenestemandilli allat eqqarsaatigalugit soraarnerussutisiaqalersitsinissami oqartussaasoq tassaalluni naalagaaffik.

§ 42-mut

§ 15, imm. 1-imi aalajangersakkat apeqqutaatinnagit tjenestemandip atorfinitsitsinermi oqartussaasumut allamut ivertitsiserisaminit allaanerusumut nuutsinneqannginnerani kattuffissuup atorfinitsitsinermilu oqartussaasut marluusut isumaqatigiissimanissaat tunngavigineqarpoq.

§ 43-mut

Aalajangersakkakkut tassuuna atorfeqartitaannaanngitsut allalli killisisuinermi killisiuinermut aggersarnissaannut taakkulu killisiuinermi nassuiaanissaminnut pisussaaffeqarnerat ammaanneqarpoq. Inatsimmi suliassaqarfinni allani tamani taamaallaat atorfeqartitaasut killisiuinermut aggersarneqarsinnaapput nassuiaateqarsinnaallutillu. Aalajangersakkakkut tassuuna killisiuinermik ingerlatsisup meeqqat atuarfianni, kommunip ingerlatsiviani susassaqartumi Namminersornerullutillu Oqartussani pisortaqarfimmi susassaqartumi atorfeqartitaasunik, kiisalu kommunalbestyrelsimi ilaasortanik, kommunit ataatsimiititaliaannik susassaqartunik aamma atuarfiit siulersuisuinik aggersaasinnaalerpoq.

§ 44-mut

Tjenestemandit pillugit ataatsimoortumik aalajangersakkat suut ilagiinni tjenestemandinut atuutinnginerat aalajangersakkami oqaatigineqarpoq. Atorfiit taakku immikkut ittunik imaqarnerat pissutigalugu aalajangersakkat immikkut ittut ilagiit tjenestemandii pillugit aalajangersarneqarsimapput.

Siusinnerusukkut imm. 2-usoq peerneqarpoq, tassami § 10, imm. 1-ip imarisaa annertuumik allanngortinneqarmat. Taamaattumik ilagiinni tjenestemandit pillugit malittarisassanik immikkut ittunik aalajangersaanissamut tunngavissaqanngilaq.

§ 45-mut

Aalajangersakkap imaa inatsimmi § 14-ip imaata assigaa. Taamattorli ilagiinni tjenestemandit eqqarsaatigalugit aalajangersagaq taanna annertusineqarsimavoq. Atorfimmi nikinnermut atatillugu Naalakkersuisut palasi peqqusinnaavaat atorfigisami inuttalerneqarnissaataa tungaanut tassaniiginnassasoq, taamaattorli sivisunerpaamik qaammatit arfinillit tikillugit. Taamaaliortoqarsinnaavoq manna tikillugu atorfigisaq palaseqarfiup sanilerisap palasianit isumagineqarsinnaanngippat.

§ 46-mut

Aalajangersakkap imaata inatsimmi § 15, imm. 1-ip imaa assigaa. Ilagiinni tjenestemandit tjenestemanditut allatut atorfimmik tiguseqqullugit peqquneqarsinnaanngillat. Malugalugu § 15, imm. 2-mi aamma 3-mi aalajangersakkat ilagiinni tjenestemandinut atuuttuummata.

§ 47-mut

Akissarsiat atorfinitsitaanermilu atugassarititaasut illuatungeriit isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaasut akornanni aalajangersarneqartassapput, tassalu Naalakkersuisunit aamma katuffissuarnit § 51-imi taaneqarsimasunit. Taamaalillutik Naalakkersuisut tassaapput sulisitsisut sinnerlugit isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaasut, Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit eqqarsaatigalugit.

Imm. 2 malillugu imm. 1-imi inatsisit tunngavigalugit pissutsit inatsisikkut inatsilluunniit manna tunngavigalugu aalajangersaavigineqartut, imaluunniit ingerlatsiviup suliassaanut, aaqqissuussaaneranut sulisunilluunniit pisariaqartitsinermut attuumasut tunngavigalugit isumaqatigiissutigineqarsinnaanngillat.

Imm. 3-mi aalajangersakkap imaata tjenestemandit eqqarsaatigalugit kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 20-mi 3. november 1994-imeersumi § 65-ip imaa assigaa, aammattaarlu pissutsit taakku assingi pillugit inatsisiliortoqarsinnaanera sillimmaallugu. Aalajangersakkap taassuma manna tikillugu inatsisaasumi § 49, imm. 3 aamma 4 taarserpai. Allannguut taanna kommunalbestyrelsit il.il. pillugit inatsisip allanngortinneqarnerata nassataraa.

§ 48-mut

Imm. 1. Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassaritaasut allannguutaannut aningaasartaliussat tamarmiusut amerlassusiat pillugit apeqqut illuatungeriinnit isumatigiinniuteqarsinnaatitaasunit isumaqatigiissutigineqarsinnaanngippat Naalakkersuisut tamanna pillugu inatsisissatut siunnersuummik immikkut ittumik saqqummiussissapput.

Imm. 2. Akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassaritaasut allannguutaanut aningaasartaliunneqartut qanoq atorneqarnissaat pillugu apeqqut illuatungeriit isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaasut isumaqatigiissutigisinnaanngippassuk Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuummik immikkut ittumik saqqummiussissapput, Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit.

Kattuffissuit aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut akunnerminni tunngaviusumik isumaqatigiissutaat periaatsit pillugit malittarisassanik aamma isumaqatigiinniarnerit apeqqutit qulaani pineqartut pillugit isumaqatigiittoqanngitsoq qaqugukkut unitsinneqartutut isigisariaqarnerannik aalajangersaanissamut piffisaliunneqartunik, taamalu Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuummik qaqugukkut saqqummiussinissaannut piffissangorneranik aalajangersakkanik imaqarput.

§ 49-mut

Pissutsit akissarsianit atorfinitsitsinermilu atugassarititaasunit allaasut illuatungeriit isumatigiinniuteqarsinnaatitaasut isumaqatigiissutigisinnaanngippatigit Naalakkersuisut taakku pillugit aalajangiissapput, Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit. Pissutsit allat akissarsianut aamma atorfinitsitsinermut atugassartitaasunut tunnganngitsut tassaasinnaapput sulisunut inissiami ineqarnermut akiliutit pillugit aalajangersakkanik aalajangersaaneq, imaluunniit immikkut tunniunneqartartut, tjenestemandip suliami kingunerisaanik aningaasartuutaanut matusissatut siunertarineqartut, matumani angallanneqarnermut aningaasartuutit, ullormusiat nuunnermilu ajunngitsorsiassat ilanngullugit eqqarsaatigalugit, aalajangersaavigineqarnerat.

§ 50-imut

Aalajangersagaq taanna atorfinitsitsinermi atugassarititaasut isumatigiinniutigineqartartut avataanniittut pillugit isumaqatigiinniartarnermut tunngasuuvoq. Aalajangersarneqarpoq kattuffissuarnik § 51-imi taaneqartunik isumaqatiginninniareerlutik atorfinitsitsinermi atugassarititaasut isumaqatigiissutigineqarsinnaanngitsut kiisalu aalajangersakkat taamaattut allannguutaat Naalakkersuisut aalajangersartassagaat.

Kattuffissuit § 51-imi taaneqartut apeqqutit sulianut tjenetemandinut tunngassuteqartut suugaluartulluunniit Naalakkersuisunut isumaqatigiinniutigisinnaavaat.

              § 51-imut

Kalaallit Nunaanni kattuffissuit soraarnerussutisiat atorfilinnut mikinerusunut soraarninngorsimasunut tjenestemandinullu soraarninngorsimasunut tunniunneqartartut amerlassusii pillugit isumaqatigiinniuteqarsinnaatitaanngillat. Tammanna naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandiisa soraarnerussutisiaqartitaanerat pillugu inatsimmi aalajangersarneqarsimavoq, akissarsiallu aaqqiivigineqartarnerat pillugu isumaqatigiissutitigut naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandii pillugit isumaqatigiissutigineqartutigut aalajangersarneqartarlutik. Taamaattorli ataatsimoortut taakku pillugit pissutsit allat isumaqatigiissutigineqarnissaannut periarfissaqarpoq.

§ 52-imut

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit Namminersornerullutik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata, kattuffissuit Inatsisartullu sinniisaannik inuttalersorneqartarput, taamaalillutik kattuffiit ilaasortaatitaat allaffissornikkut aqutsisoqarfiup ilaasortaatitaanit amerlanerupput, kiisalu naalakkersuinikkut qinikkatut ilaasortaatitat ilaasortat taaseqataasinnaatitaasut sinnerisa amerlaqatigalugit.

Namminersornerullutiik Oqartussat, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata kattuffissuillu ilaasortaatitaat Naalakkersuisunit toqqarneqartussaapput.

Siusinnerusukkut inatsisaasumi imm. 2-mit takuneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata siulersuisuini ilaasortat marluk Naalakkersuisut toqqartassagaat, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata inassuteqaateqarnera malillugu. Tamanna naleqquttuunngitsoq paasinarsisimavoq. Taamaattumik aalajangersagaq allanngortinneqarsimavoq, taamaalillutik ilaasortat marluk Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata siulersuisuineersut kommunalbestyrelsimeersulluunniit Naalakkersuisut toqqartassallugit, Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata inassuteqaateqarnera malillugu. Taamaaliornikkut Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiannit ilaasortaatitassanik toqqaaniarnermi sinaakkutassat neruttunerulersinneqarsimapput.

Toqqaaneq qinersinerluunniit ukiunut sisamanut atuuttassaaq. Taamaattorli Inatsisartut ilaasortaatitaat Inatsisartunut ilaasortaanerminnit tunuarunik aamma Siunnersuisoqatigiinnit tunuartassapput. Kattuffissuit aamma Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata ilaasortassanik nutaanik inassuteqqaateqarnissaminnut periarfissaqarput. Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat eqqarsaatigalugu naalakkersuinikkut toqqakkanik ilaasortaatitaqarnissaq immikkut siunertarineqarpoq, tassami siulersuinut qinersisarnermut naleqqussaaniarneq ajornartoq paasinarsisimammat.

Siulittaasup tullia siulittaasoq aatsaat peqataasinnaanngippat taasinerni taaseqaataasinnaatitaalluni taamaallaat peqataasinnaavoq.

§ 53-imut

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut atatillugu periaatsip suliarineqarneratut ulluinnarni ingerlatsisussatut ataatsimiititaliaq pilersinneqassaaq, Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinni ulluinnarni suliassat suliarineqarnissaannut, matumanilu assersuutigalugu ukiuni killilinni sivisussusilimmik atorfinitsitsisoqarnissaanik qinnuteqaatit eqqarsaatigineqarput. Ulluinnarni aqutsisutut ataatsimiititalimi ilaasortat tassapput Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinni aalajangersimasumik ilaasortaasut ikinnerusut. Ulluinnarni aqutsisutut ataatsimiititaliap piginnaatitaanera pillugu malittarisassat erseqqinnerusut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit aalajangersarneqartassapput.

§ 54-imut

Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit taamaallaat siunnersuineq pisinnaatitaaffigaat.

Aalajangersakkami imm. 2-mi isumaqatigiinniarnerit eqqarsaatigineqarput, tak. § 48. Isumatigiissuteqartoqarsimatillugu kattuffissuit Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut saaffigiinninnissaminnut periarfissaqannginnissaat tunngavineqarpoq.

Imm. 3 tjenestemandit pillugit eqqartuussivimmik pilersitsisoqarsimanera pissutigalugu allanngortinneqarpoq. Inatsisip 1990-imeersup akuerineqarnerata nalaani Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit eqqartuussivimmik suli pilersitsisoqarsimanngilaq. Suliassaqarfik taanna suli naalagaaffiup ataaniippoq, tassami tjenestemandit pillugit eqqartuussivik eqqartuussiviit inuttalersorneqartarnerannut assigingusumik inuttalersorneqartarmat. Inatsit taanna 1991-imi akuerineqarpoq, 2000-imilu decembarip qaammataani allanngortinneqarluni. Tjenestemandit pillugit eqqartuussiviup akissarsiat atorfinitsitsinermilu atugassarititaasut allat pillugit isumaqatigiissutigineqarsimasunik unioqqutitsinerit isumasiuineriluunniit kiisalu tunngaviusumik isumaqatigiissutinik Naalakkersuisut kattuffiillu isumaqatigiinniarsinnaatitaasut akornanni isumaqatigiissutigineqarsimasunik unioqqutitsinerit taakkuluunniit isumasiorneqarneri suliarisarpai.

§ 55-imut

Inatsimmi matumani soraarnerussutisiat pillugit aalajangersakkat naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandiinik soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu inatsimmut atatinneqarput.

Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu siusinnerusukkut tjenestemandiusimasut soraarnerussutisiaannik naatsorsuisarneq tunniussisarnerlu Naalakkersuisut aamma Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiata naalagaaffimmut isumaqatigiissutigisimavaat. Inatsisartut tjenestemandii Inatsisartullu suliffeqarfiini tjenestemandit naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandiisa soraarnerussutisiaqaritaanerat pillugu inatsimmi pineqartunut ilaatinneqarput. Aningaasaqarnermut Ministereqarfiup oqaatigaa Inatsisartut tjenestemandiisa isumaqatigiissummi tassani pineqartunut ilaatinneqarnerat tunngavigineqartoq.

§ 56-imut

Tjenestemandi aaqqiissuussinerup allanngortiterneqarnera pissutigalugu, soorlu atorfiup atorunnaarsinneqarnera pissutsilluunniit allat atorfilimmut tutsinneqarsinnaanngitsut pissutigalugit atorfimmut akissarsiakiffiunerusumut nuukkuni manna tikillugu akissarsiarisimasani akissarsiariinnassavai. Tamanna soraarnerussutisiaqataasunik tapisiaqartitsinikkut pisarpoq, manna tikillugu atorfigisami akissarsiat atorfimmilu nutaami akissarsiakiffiunerusumi akissarsiat nikingassutaasa naatsorsorneqarnerisigut.

Tapiissutit taamaattut imm. 2 malillugu atorunnaassapput, atorfik nutaaq akissaateqarfimmut qaffasinnersumut qaffatsinneqarpat, imaluunniit ukiut suliffigisimasat amerlassusiat naapertorlugu akissaateqarfimmi nutaami tassani akissaatit killiffiannut qaffasinnerusumut inissiisoqarpat.

§ 57-imut

Katuffissuit taarsigassarsisitsisarnermi peqatigiiffinnik pilersitsisinnaapput, taarsigaarsisitsisarfinnulluunniit kattuffiit ilaasortaasa taarsigassarsiniarfigisinnaasaannut allanut isumaqatigiissuteqarsinnaallutik. Taarsigassarsitsitsisarneq pillugu malittarisassat taarsigassarsisitsisarfiup aalajangersartassavai. Taarsigassarsisitsisarnermi peqatigiiffik pilersinneqarpat taarsigassarsisitsisarfilluunniit kattuffissuup Naalakkersuisullu isumaqatigiissuteqarnerisigut taamaattutut akuerineqarpat tjenestemandi akissarsiassani qularnaveeqqusiullugit taarsigassarsisinnaavoq, taamaalilluni atorfinitsitsinermi oqartussaasoq akissarsianit unerartitsissalluni, taarsigassarsiallu taarsigassarsisitsisarfimmit taarsigassarsiarineqartut akilersorlugit. Naafferartumik akilersuutit akissarsianut tunniunneqartunut sanilliullugit amerlassusissaat, akilersuinerup sivisussusissaa tjenestemandillu nutaanik taarsigassarsisinnaanera pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

Tamakku saniatigut tjenestemandit akissarsiassatik suli tunniunneqanngitsut allanut tunniussinnaanngilaat, qularnaveeqqusiussinnaanagit allatulluunniit iliorlutik atorsinnaanagit.

§ 58-imut

Imm. 1-imi aalajangersarneqarpoq atorfinitsitsinermi oqartussaasup tjenestemandi akissarsiaqarnani piffissami sivikinnerpaamik qaammammik ataatsimik sivisussuseqartussatut aalajangersagaareersumi sulinngiffeqarsinnaasoq akuersissutigisinnaagaa. Akissarsiaqarnani sulinngiffeqarnerup nalaa akissarsiat qaffannissaannut soraarnerussutisiaqalernissamullu ukiussanik naatsorsuinermi ilanngunneqassanngilaq, sulinngiffeqarneq inuiaqatigiinnit suliassaqartitaasarneq pillugu malittarisassani pineqartunut ilaatinneqanngippat.

Imm. 2-p aamma akissarsiaqarnani sulinngiffeqartarneq pillugu tunaartarisassanik aalajangersaanissamut Naalakkersuisut periarfissaqalersippai. Atorfinitsitsinermi oqartussaasup, tak. imm. 3, tjenestemandip tamanna pillugu qinnuteqarnera malillugu piffissami killiligaasumi killiligaanngikkallartumiluunniit piffissami sivikinnerusumik sulisarnissaa, tassungalu naapertuuttumik akissarsiat ikilineqarnissaat akuersissutigisinnaavaa. Soraarnerussutisiaqalernissamut ukiussarititaasunik katersineq sivikinnerusumik sulisalernermut naapertuuttumik aamma annikillineqassaaq.

Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit tjenestemandip imm. 2 malillugu sulinngiffeqarnerani akissarsiaqaannarnissaa ukiunillu katersiinnaarnissaa pillugu aalajangersakkat imm. 4 tunngavigalugu aalajangersarsinnaavaat.

Imm. 1 tunngavigalugu tjenestemandip akissarsiaqarnani sulinngiffeqarnissaanik atorfinitsitsinermi oqartussaasut ataasiakkaat akuersinissaannut periarfissamut tunngavissiissutip saniatigut Naalakkersuisut Aningaasarsiaqartitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit oqaaseqaateqartereerlugit siunertanut erseqqinnerusumik killiligaasunut akissarsiaqarnani sulinngiffeqartarneq pillugu malittarisassat aalajangersarsinnaavaat.

§ 59-imut

Imm. 1 malillugu tjenestemandit ilassutaasumik ilinniagaqarnerannut akissarsiaqarluni, akissarsiat qaffannissaannut ukiunik soraarnerussutisiaqalernissamullu ukiussarititaasunik katersinermi aannaasaqaataanngitsumik sulinngiffeqartarneq pillugu malittarisassat Naalakkersuisut aalajangersarsinnaavaat.

Imm. 2-mi tunngavissiisoqarpoq, kattuffissuit isumaqatiginiareerlugit, atorfeqarfiup ilinniarnermut aningaasartuutinik akiliisarnissaanut, tjenestemandip piffissami aalajangersimasumi suliffimminiiginnarnissaata piumasaqaatinngortinneqarnissaanut, imaluunniit tassunga taarsiullugu utertitsilluni akilersuisarneq pillugu malittarisassanik aalajangersaanissamut.

§ 60-imut

Inatsit manna 1. januar 2004-mi atuutilissaaq.

§ 61-imut

Aalajangersakkakkut tassuuna Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu tjenestemandit pillugit inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj 1990-imeersoq atorunnaarsinneqarpoq. Taamatuttaaq allannguutitut inatsisit, tassalu Inatsisartut inatsisaat nr. 3, 20. maj 1998-imeersoq aamma Inatsisartut inatsisaat nr. 8, 11. november 2000-imeersoq, atorunnaarsinneqarput.

§ 62-imut

Aalajangersagaq taanna annikinnerpaaffiliinertut malittarisassaavoq, taamaalillunilu isumaqatigissutinik piffissap atortuulersitsiviup kingorna isumaqatigiissutigineqartunik, kiisalu akissarsianik atorfinitsitsinermilu atugassarititaasunik pitsaanerulersitsisinnaasunik, tjenestemandininillu 1. januar 2004 sioqqullugu ivertinneqarsimasunik ilaatitsisinnaasunik mattussisuunani.

Tjenestemandit 31. marts 1991 sioqqullugu atorfinitsinneqarsimasut, taamanimiillu ataannartumik atorfeqartitaasimasut inatsimmi atuuttumi § 56, imm. 3-mi aamma § 64-imi aalajangersakkat malillugit pisinnaatitaaffitik pigiinnassavaat. Aalajangersagaq taanna atorfeqartitaasunut tjenestemandeqatigiinni taakkunani pissusissamisoortumik ingerlasuni ataannartumillu atorfimmi nuuttunut aamma atuuppoq, matumani atorfimmi qaffattut ilanngullugit eqqarsaatigalugit, kisianni suliamut inuussutissarsiummut allamut nuuttut pinnagit.

Naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni tjenestemandiinut il.il. soraarnerussutisiaqartitsineq pillugu inatsimmik nalunaarummi nr. 879-imi 23. december 1988-imeersumi § 24-mi aalajangersakkat tjenestemandit pillugit inatsisip 1990-imeersup akuerineqarneranut atillugu atorunnaarsinneqarput, taamaattorli tjenestemandinut 31. marts 1991-imi najugaqavissuunngitsutut atugassaqartitaallutik atorfeqartitaasunut taakku atorfeqartitaagallartillugit inatsimmilu matumani § 62-imi pineqartunut ilaatinneqartunut suli atuulluni.

Tjenestemandit 31. december 2003 sioqqullugu ukiuni killilinni sivisussuseqartumik atorfinitsitaasimasut pisinnaatitaaffitik pisussaaffitillu ukiut killillit atorfeqarfigisamik naanissaasa tungaanut sivitsuisoqassappallu sivitsuineq ilanngullugu pigiinnassavaat.

Tjenestemandit 31. december 2003 sioqqullugu inatsimmi manna tikillugu atuuttumi § 58 malillugu akissarsiassaminnik siumoornissaminnut akuerineqarsimasut, naafferartumillu 1. januar 2004 qaangerlugu akilersuisussat eqqaarsaatigalugit isumatigiissutaasimasoq atuutiinnartussaavoq.

§ 63-imut

Nalunaarutit isumaqatigiissutilluunniit tjenestemandit pillugit inatsisinut siusinnerusumeersunut atasut atuutiinnassapput, nalunaarutinit nutaanit taarserneqarnissamik tungaanut, imaluunniit nutaanik isumaqatigiissuteqartoqarnissaata tungaanut.