Samling
Almindelige bemærkninger
For at lette beskatningen af de udbytter, som grønlandske moderselskaber modtager fra danske datterselskaber, indgik det daværende landsstyre den 12. juni 2002 en tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.
Aftalen går ud på, at udbytter, som et grønlandsk moderselskab modtager fra sit datterselskab i Danmark fra 1. januar 2003, kun kan beskattes i Grønland i modsætning til tidligere, hvor et sådant udbytte blev pålagt en dansk udbytteskat på 28 pct. Det er dog en betingelse, at det pågældende udbytte ikke undergives beskatning hos moderselskabet i Grønland, og at der ved udlodning af udbytte fra moderselskabet ikke gives fradrag for den del af moderselskabets udbytteudlodning, der kan henføres til udbytte modtaget fra et datterselskab i Danmark.
Et grønlandsk moderselskab vil herefter kunne hjemtage sit udbytte fra det danske datterselskab uden at skulle betale udbytteskat i Danmark eller selskabsskat i Grønland, og dermed have hele udbyttebeløbet til rådighed for eksempelvis investeringer i Grønland. I det omfang, at moderselskabet efterfølgende udlodder udbytte til dets aktionærer eller anpartshavere, vil selskabet skulle reducere dette fradragsberettigede udbyttebeløb med det fra datterselskabet modtagne skattefrie udbytte, således at selskabet kommer til at betale selskabsskat af det modtagne skattefrie udbytte, når dette udloddes.
Den indgåede tillægsaftale er gensidig, men det er aftalt, at så længe det efter grønlandsk lovgivning er muligt for selskaber fuldt ud at fradrage udbetalte udbytter i den skattepligtige indkomst, kan Grønland beskatte udbytter, som udbetales fra datterselskaber, som er bosat eller registreret i Grønland, til moderselskaber, som er bosat i Danmark.
Landsstyret foreslår denne for Grønland meget tilfredsstillende tillægsaftale implementeret i landstingslov om indkomstskat samtidig med ændringer om fradragstidspunktet for udloddet udbytte, successionsregler samt indførelse af skattepligt for foreninger m.m., som driver hotel- eller restaurationsdrift.
Således foreslås, at et moderselskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne udbytte fra det udenlandske datterselskab. Det er dog en ufravigelig betingelse, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udenlandske datterselskab i mindst 1 år.
_________________
FM 2003/19
SDI j.nr. 24.01.01-27
Da et moderselskab efter de gældende regler kan fratrække udloddet udbytte til dets aktionærer,
og dermed få fradrag for det udenlandske datterselskabsudbytte, som det har modtaget skattefrit, foreslås det, at moderselskabets fradragsberettigede udbytte for et givet indkomstår skal reduceres med det modtagne skattefrie udbyttebeløb fra det udenlandske datterselskab. Endvidere foreslås der regler, som sikrer, at der sker beskatning af det skattefrie udenlandske datterselskabsudbytte, såfremt dette ikke er reduceret fuldt ud i moderselskabets udloddede udbytte, inden moderselskabet endeligt er likvideret, eller inden moderselskabets fulde skattepligt ophører, eller inden moderselskabet overgår til skattefri virksomhed.
Da et moderselskab efter de gældende regler fuldt ud kan fratrække et tab ved afståelse af aktierne i det udenlandske datterselskab, foreslås det, at reglen ændres, således at der kun gives fradrag for den del af tabet, der overstiger det modtagne skattefrie udbytte, der ikke er anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb, idet moderselskabet ellers ville få fradrag for et tab, som det i realiteten ikke har lidt.
Selskaber har efter gældende regler fradrag for det udbytte, de udbetaler til aktionærerne i udbetalingsåret. Det udbetalte udbytte er imidlertid optjent i året før udbetalingsåret, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udbetalingsåret, vil selskabet ikke i udbetalingsåret opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.
Det foreslås derfor, at selskaber kan søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække det udbetalte udbytte i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til, dog således at Skatterådet kan fastsætte betingelser for en sådan tilladelse, såfremt rådet finder, at selskabet spekulerer i en sådan tilladelse, eksempelvis fordi selskabet i nær fremtid agter at likvidere.
Det er Landsstyrets opfattelse, at spørgsmålet om ændring af den skattemæssige behandling af indenlandske datterselskabsudbytter bør sammenkædes med spørgsmålet om en eventuel generel sambeskatning af moder- og datterselskaber, som bør afvente den tidligere annoncerede internationale benchmarking analyse.
For at lette omstruktureringen i det kystnære rejefiskeri foreslås det endeligt, at der indføres adgang for succession, når enkeltpersoner ønsker at indtræde i et aktie- eller anpartsselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen af kvote og fiskeskib. Kvote og fiskeskib vil efterfølgende blive beskattet i selskabet, som om disse aktiver var anskaffet af selskabet på de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af indskyderen. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som er foretaget af indskyderen, skal anses som foretaget af selskabet.
Selvejende institutioner som sømandshjem og højskoler, der har været undtaget for skattepligt efter § 3, stk. 2, har i mange år drevet hotel- og restaurationsvirksomhed i konkurrence med hotel- og restaurationsvirksomheder, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform eller som enkeltmandsvirksomheder. Det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen skal foregå på lige vilkår, hvorfor det foreslås, at selvejende institutioner, der driver hotel- eller restaurationsvirksomhed skal beskattes på linie med aktie- og anpartsselskaber. Der er i overgangsreglerne fastsat regler om skattemæssige indgangsværdier.
Lovforslaget har været sendt til høring i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Sekretariatets Erhvervsafdeling, Råstofdirektoratet, Økonomidirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Erhvervsråd, GrønlandsBanken A/S, Sparbank Vest A/S, Advokat Henrik Hey, Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co., NUNA Advokater, Deloitte & Touche, PricewaterhouseCoopers, SIK, KNAPK, Grønlands Arbejdsgiverforening, HST og APK. Høringssvarene, som generelt støtter op om forslaget, har ikke givet anledning til ændringer i det fremlagte forslag.
Lovforslaget forventes på kort sigt kun at få uvæsentlige og marginale provenumæssige virkninger i forhold til de bestående forhold. På længere sigt vil lovforslaget styrke indkomstdannelsen både i selskaberne og i samfundet, og dermed beskatningsgrundlaget.
Adgangen til “fremrykket” fradrag for udloddet udbytte forventes at medføre en engangs nettoforskydning i selskabsskatten på maksimalt 10 mio. kr. for landskassen og kommunerne under eet i 2003.
Lovforslaget vil kun få uvæsentlige administrative konsekvenser.
Kalaallit Nunaanni selskabit piginnittuusut, selskabinit Danmarkimi pigisaminnit iluanaarutisiarisartagaasa akileraaruserneqartarnerat oqilisaassiffiginiarlugu, aningaasarsianit pigisanillu marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu kiisalu akileraartarnermi suliassani ikioqatigiinnissaq pillugu danskit naalakkersuisuisa Kalaallillu Nunaata naalakkersuisuisa isumaqatigiissutaannut 18. oktober 1979-imeersumut ilassutitut isumaqatigiissut Naalakkersuisuusimasut 12. juni 2002-mi atsioqataaffigaat.
Isumaqatigiissutip imaraa Kalaallit Nunaanni selskabip piginnittuusup, Danmarkimi selskabimit pigisaminit iluanaarutisiatut pissarsiaasa 1. januar 2003 aallarnerfigalugu Kalaallit Nunaanniinnaq akileraaruserneqarsinnaalernissaat, tassa siusinnerusukkut iluanaarutisiat taamaattut danskit iluanaarutisianit akileraarutaannik 28 pct.-iusumik akileraaruserneqartaraluarnerannut taarsiullugu. Tamatumunngali piumasaqaataavoq iluanaarutisiat pineqartut selskabip piginnittuusup Kalaallit Nunaanni akileraaruteqaatigissanngikkai, aammalu selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassitillugu iluanaarutisiarititat ilaasa, Danmarkimi selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pissarsianeersut selskabimit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsinnaannginnissaat.
Matuma kingorna Kalaallit Nunaanni selskabi piginnittuusoq Danmarkimi selskabimit pigisaminit iluanaarutisianik pissarsigaangami Danmarkimi iluanaarutisianit akileraarutinik imaluunniit Kalaallit Nunaanni selskabit akileraarutaannik akiliisussaajunnaassaaq, taamaalillunilu iluanaarutisiat aningaasartaat tamaasa atorsinnaalissallugit, soorlu Kalaallit Nunaanni aningaasaliinernut. Selskabi piginnittuusoq aktiatigut anpartitigulluunniit piginnitsiminut iluanaarutisianik kingusinnerusukkut agguaassiguni iluanaarutisiarititami aningaasartaat ilanngaatigineqarsinnaasut, selskabimit pigisaminit akileraaruteqaataanngitsumik iluanaarutisiatut pissarsiarisimasaminik millilissavai, tassa selskabip akileraaruteqaataanngitsumik iluanaarutisiatut pissarsiaasa agguaanneqarneranni selskabit akileraarutaannik akiliisillugu.
Ilassutitut isumaqatigiissutaasoq illua´tungeriinnut tamanut atuuppoq, Kalaallilli Nunaanni inatsisit malillugit selskabit iluanaarutisiatut tunniussaminnik aningaasarsianit akileraaruteqaataasussanit tamakkiisumik ilanngaateqarsinnaatitaajuartillugit iluanaarutisiat, selskabinit pigineqartunit Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffeqartunit nalunaarsorneqarsimasunilluunniit selskabinut piginnittuusunut Danmarkimi angerlarsimaffeqartunut tunniunneqartut Kalaallit Nunaanni akileraaruserneqartarnissaat isumaqatigiissutigineqarpoq.
Ilassutitut isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannit ajorisassaanngilluinnartup, piffissap iluanaarutisiatut agguaassat ilanngaatigineqarsinnaaffiata allanngortinneqarneranut, kingoraarsinermi maleruagassanut kiisalu peqatigiiffiit il.il. akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermilluunniit ingerlassaqartut akileraartussaatitaalernerannut ilutigitillugu aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni timitalerneqarnissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat.
Tassa siunnersuutigineqarpoq aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabip piginnittuusup nunami allami selskabimit pigisaminit iluanaarutisiat ilanngutissanngikkai. Piumasaqaalli avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq selskabip piginnittuusup nunami allami selskabip pigisami aktiatigut aningaasaataasa minnerpaamik 25 pct.-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassagai.
Aktiatigut piginneqataassutilinnut iluanaarutisiatut agguaanneqartut maleruagassat atuuttut naapertorlugit selskabip piginnittuusup ilanngaatigisinnaammagit, taamaalillunilu nunami allami selskabimit pigisaminit iluanaarutisiat akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarisimasani ilanngaatigisinnaammagit siunnersuutigineqarpoq, selskabip piginnittuusup ukiumi aningaasarsiorfimmi iluanaarutisiarititaasa ilanngaatigineqarsinnaasut, nunami allami selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsianik millilerneqartarnissaat. Nunami allami selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraaruteqaataanngitsut, selskabip piginnittuusup atorunnaarsivinneqarnissaa sioqqullugu, imaluunniit selskabip piginnittuusup tamakkiisumik akileraartussaatitaanera kipitinnagu, imaluunniit selskabip piginnittuusup suliffeqarfittut akileraartussaatitaanngitsutut inissisimalernissaa sioqqullugu selskabip piginnittuusup iluanaarutisiatut agguaassaanit tamakkiisumik milliliissutigineqarsimanngippata, taakkuninnga akileraarusiinissamut qulakkeerisunik maleruagassiortoqarnissaa aammattaaq siunnersuutaavoq.
Selskabip piginnittuusup, nunami allami selskabimi pigisamini aktiatigut piginneqataassutinik tunisaqarnermi annaasani maleruagassat atuuttut naapertorlugit tamakkiisumik ilanngaatigisinnaammagit maleruagassap allanngortinneqarnissaa siunnersuutaavoq, tassa annaasat ilaat, iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqartunit aammalu iluanaarutisiarititanut ilanngaatigineqarsinnaasunut milliliissutitut atorneqanngitsunit sippuutaasut kisiisa ilanngaatigineqarsinnaasunngorlugit, taamaanngippammi selskabip piginnittuusup annaasat ilumut annaasimanngisani ilanngaatigissagaluarmagit.
Selskabit aktiatigut piginnitsiminnut iluanaarutisiatut tunniussatik, maleruagassat atuuttut naapertorlugit ukiumi tunniunneqarfianni ilanngaatigisarpaat. Iluanaarutisialli tunniunneqartartut ukiup tunniunneqarfimmik siulianeersuusarput, taamaattumik ukioq isertinneqarfiat ukiorlu ilanngaatigineqarfiat assigiinneq ajorput, selskabillu ukiumi tunniussaqarfimmi aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutaasimappata, selskabip ukiumi tunniussaqarfimmini akileraarutitigut sipaarutit aningaasanngorlugit maluginavianngilai, akerlianilli selskabip amigartoorutaasa amerlanerulernerat kisiat malugissallugu.
Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabit iluanaarutisiatut tunniussat, ukiumi aningaasarsiorfimmi iluanaarutisiat attuumassuteqarfigisaanni ilanngaatiginissaannut Skatterådimit akuersissuteqarfigineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaanissaat, taamaattorli rådip isumaa malillugu selskabip akuersissut taamaattoq atornerlunniarpagu, soorlu piffissami ungasinngitsumi selskabip atorunnaarsinnissaanik siunertaqarluni, Skatterådi taamatut akuersissuteqarnissamini piumasaqaatinik aalajangersaasinnaatillugu.
Naalakkersuisut isumaqarput nunami maani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat akileraartarnikkut suliarineqartarnerisa allanngortinneqarnissaannik apeqqut, selskabit piginnittuusut aamma selskabit pigisat nalinginnaasumik ataatsimoortillugit akileraartinneqartalersinnaanerannik apeqqummut, nunat tamat akornanni pissutsinik misissueqqissaarnissamik siusinnerusukkut eqqaaneqarnikuusumik utaqqimaartariaqartumut ilanngunneqartariaqartoq.
Sinerissamut qanittumi raajarniarnerup nutarterneqarnera oqilisaassiffiginiarlugu naggataatigut siunnersuutigineqarpoq, inuit ataasiakkaat aktie- imaluunniit anpartsselskabini peqataalerumatillugit kingoraarsinissamut periarfissiisoqarnissaa, tassuunakkut inuk peqataalersoq pisassaminik aalisariumminillu tunniussaqarnermini iluanaarutiminit akileraartussaajunnaarlugu. Pisassat aalisariullu piffissami peqataalersumit pissarsiarineqarfimminni, pissarsiarineqaramillu akiminnik akeqartutuut selskabimit pigineqalersutut isigineqarlutik kingusinnerusukkut selskabimi akileraaruserneqarumaarput. Peqataalersoq akileraarutitigut nalikilliliissuteqarsimappat taakku selskabimit nalikilliliissutigineqarsimasutut isigineqassapput.
Suliffeqarfiit imminnut pigisut, soorlu umiartortut angerlarsimaffii højskolillu, § 3, imm. 2 malillugu akileraartussaatitaasimanngitsut suliffeqarfinnut, aktie- imaluunniit anpartsselskabitut imaluunniit inummit pigineqartutut ingerlanneqarlutik akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermillu ingerlataqartunut unammillertaallutik ukiorpassuarni akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermillu ingerlatsisimapput. Unammillernerup naligiissumik atugassaqarfiusumik ingerlanneqalernissaa Naalakkersuisut piffissanngorsoraat, taamaattumillu siunnersuutigineqarpoq suliffeqarfiit imminnut pigisut akunnittarfeqarnermik imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlataqartut aktie- aamma anpartsselskabit assigalugit akileraarusiiffigineqartalernissaat. Akileraarutitigut naliliunneqartussat pillugit maleruagassat ikaarsaarnermi maleruagassiani aalajangersarneqarput.
Inatsisissatut siunnersuut tusarniaassutigineqarsimavoq Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfimmut, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfimmut, Allattoqarfiup inuussutissarsiornermut Immikkoortortaqarfianut, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfimmut, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut, KANUKOKA-mut, Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut, GrønlandsBanken A/S-imut, Sparbank Vest A/S-imut, Advokat Henrik Hey-imut, Advokatfirmaet Wilhelm Malling & Co.-mut, NUNA Advokater-mut, Deloitte & Touche-imut, PricewaterhouseCoopers-imut, SIK-mut, KNAPK-mut, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut, HST-mut aamma APK-mut. Tusarniaanermi akissutisiarineqartut tamarmik siunnersuummik tapersiisut, siunnersuutip saqqummiunneqartup allanngortinnissaanik nassataqarsimanngillat.
Inatsisissatut siunnersuut piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu pissutsinut atuutereersunut sanilliullugu annikitsuinnarnik aammalu isertitassatigut malunnanngingajattunik kinguneqassangatinneqarpoq. Inatsisissatut siunnersuut piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu selskabit aammalu inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut, taamatuttaarlu akileraarusigassat tunngaviannut nukittuallaataassaaq.
Ukiup iluanaarutisiat agguaanneqartut ilanngaatigineqarsinnaaffiata ¿siuartinneqarneratigut¿ selskabit akileraarutaasigut landskarsip kommunillu 2003-mi isertitassaat, ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit katillugit annerpaamik 10 mio. kr.-inik ataasiartumik nikiallannissaat naatsorsuutigineqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuut allaffissornermut annikitsuinnarnik sunniuteqassaaq.