Samling
Til § 1, nr. 1
Det foreslås, at foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der driver hotel- og/eller restaurationsvirksomhed skal betale skat på lige fod med, hvad der allerede gælder for personer og selskaber, der driver tilsvarende erhverv.
De omhandlede foreninger m.m., der hidtil har været skattefri af erhvervsmæssige indtægter ved at drive hotel- og/eller restaurationsvirksomhed i medfør af § 3, stk. 2, vil fra 1. januar 2004 være skattepligtig af disse indtægter.
Skattepligten omfatter alene indtægten ved hotel- og/eller restaurationsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til disse aktiviteter.
I det omfang en forening m.v. er skattepligtig af indtægter fra hotel- og/eller restaurationsvirksomhed, men samtidig driver andet erhverv, hvor den fortsat er skattefri i medfør af § 3, stk. 2, hvilket eksempelvis vil være tilfældet med højskoler, skal foreningen alene beskattes af indtægterne ved hotel- og/eller restaurationsvirksomheden, idet andre indtægter ikke omfattes af skattepligten. Renteindtægt af obligationer, pantebreve og lignende samt renter af bankindestående henregnes ikke til indtægter fra hotel- og/eller restaurationsvirksomheden, medmindre disse har en direkte tilknytning til eller anvendes som driftskapital til hotel- og/eller restaurationsvirksomheden.
Sådanne foreninger kan vælge at fordele de samlede fradragsberettigede fællesudgifter, herunder ordinære afskrivninger efter forholdet mellem bruttoindtægter fra hotel- og restaurationsvirksomhed og foreningens samlede bruttoindtægter.
Der er i overgangsreglerne til lovforslaget fastsat regler om de skattemæssige indgangsværdier, når foreninger m.v. overgår fra skattefri erhvervsvirksomhed til skattepligtig erhvervsvirksomhed.
Til § 1, nr. 2
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at foreninger m.v., der driver restaurationsvirksomhed, fremover skal beskattes af foreningens m.v. overskud, idet det ikke findes rimeligt at pålægge foreninger m.v., der driver et cafeteria i en idrætshal, at skulle betale skat af overskuddet heraf, idet et sådant cafeteria ikke drives i konkurrence med private restaurationer.
Det skal bemærkes, at såfremt foreningen m.v. har bortforpagtet cafeteriaet i en idrætshal, omfatter skattefriheden ikke forpagterens overskud ved forpagtningen af et sådant cafeteria, ligesom der fortsat skal indeholdes A-skat i udbetalte lønninger til ansatte.
Til § 1, nr. 3
For at undgå, at et moderselskab m.v. skal kunne opnå fradrag for et tab på aktier eller anparter i et udenlandsk, herunder dansk eller færøsk, datterselskab, som moderselskabet i realiteten ikke har lidt, fordi det modsvares af et skattefrit udbytte, foreslås det, at et moderselskab m.v. kun kan fradrage et tab ved salg af aktier eller anparter i et udenlandsk datterselskab omfattet af § 24, nr. 11a i det omfang, tabet overstiger udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende udenlandske datterselskab.
I det omfang det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte er anvendt til at reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb efter § 19, stk. 1 og 2, skal udbyttet dog ikke tillige fragå ved opgørelsen af tabet ved afståelse af aktier eller anparter i datterselskabet.
Til § 1, nr. 4
Det foreslås, at selskaber m.v. får adgang til at søge Skatterådet om tilladelse til, at det udbetalte udbytte kan fratrækkes i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til. På denne måde sikres der identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret samt, at selskabet opnår et skattemæssigt fradrag, der svarer til det udbetalte udbyttebeløb, selv om selskabets skattepligtige indkomst udviser et underskud i det indkomstår, hvor udbyttet udloddes og udbetales til aktionærer, anpartshavere, andelshavere eller medlemmer.
Reglen omfatter såvel udbytte, der er indtjent i det sidste indkomstår som udbytte, der er indtjent i tidligere indkomstår.
Reglen kan første gang anvendes for det udbytte selskabet udlodder i indkomståret 2003, således at Skatterådet kan tillade, at det udloddede udbytte i indkomståret 2003 fratrækkes i selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002, dog kun i det omfang selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 forbliver positiv eller 0.
Den del af det udloddede udbytte, der i så fald ikke kan tillades fratrukket i indkomståret 2002, vil dog altid kunne fratrækkes fuldt ud i indkomståret 2003, og dette gælder uanset at selskabets indkomst for dette indkomstår er negativ.
For at undgå at selskaber m.v. opnår utilsigtede fordele ved en sådan tilladelse, foreslås det, at Skatterådet skal kunne fastsætte særlige vilkår, der kan neutralisere utilsigtede skattemæssige fordele, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene er spekulation i reglen.
Som spekulation i reglen kan eksempelvis nævnes, at selskabets indkomst er negativ, hvorved selskabet vil øge underskuddet for dette indkomstår, at selskabet i nær fremtid agter at flytte hjemsted til udlandet, herunder Danmark og Færøerne, at selskabet i nær fremtid agter at likvidere, at selskabet i nær fremtid agter at overgå til skattefri virksomhed, at selskabet i nær fremtid agter at fusionere med et andet selskab, eller at selskabet i nær fremtid agter at skifte ejerkreds eller aktivitet. De nævnte eksempler er ikke udtømmende.
Selskabet skal indgive skriftlig ansøgning til Skatterådet samtidig med indgivelse af selvangivelsen. Skatterådet kan give en sådan tilladelse for et enkelt år ad gangen eller som en stående tilladelse med vilkår.
For selskaber, der ikke ønsker at benytte sig af adgangen til at søge om tilladelse til at kunne fratrække udbyttet i det indkomstår, som udbyttet relaterer sig til, opretholdes de bestående regler, om at udbyttet kan fratrækkes fuldt ud i den skattepligtige indkomst, i det indkomstår udbyttet udloddes, uanset om selskabet herved opnår en negativ skattepligtig indkomst.
Det foreslås endvidere, at et moderselskab, der har modtaget udbytte fra et udenlandsk datterselskab, herunder et dansk og færøsk datterselskab, som er skattefrit efter § 24, nr. 11a, skal reducere det fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 med det modtagne skattefrie udbyttebeløb, således at moderselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke får fradrag for et udbytte, som moderselskabet har modtaget skattefrit.
Der skal foretages reduktion, uanset om det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte udloddes eller ej. Det er således uden betydning, at moderselskabet kan dokumentere, at det modtagne datterselskabsudbytte er anvendt til andre formål end udbytte.
Moderselskabet skal foretage reduktionen i det indkomstår, hvor datterselskabets udbytte modtages, og reduktionen skal foretages i det udbytte, som moderselskabet udbetaler i dette indkomstår. Der skal foretages reduktion i moderselskabets udbytte for dette indkomstår, selv om moderselskabet måtte opnå Skatterådets tilladelse til at fratrække dette udbytte, jf. stk. 2, i moderselskabets skattepligtige indkomst for det forrige indkomstår.
Er det af moderselskabet fra datterselskabet modtagne udbyttebeløb større end det udbyttebeløb, som moderselskabet udbetaler i det indkomstår, reduceres det fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 til 0 kr. Det overskydende datterselskabsudbytte overføres herefter til reduktion i moderselskabets udbyttebeløb i efterfølgende indkomstår. Det overskydende datterselskabsudbytte kan kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere indkomstårs udbetalte moderselskabsudbytte. Der er ikke nogen åremålsbegrænsning i overførselsadgangen.
Endvidere foreslås det, at moderselskaber, der har modtaget datterselskabsudbytte, der er skattefrit efter § 24, nr. 11a, skal vedlægge selvangivelsen en opgørelse, som udviser størrelsen af det modtagne datterselskabsudbytte, samt hvor stor en del af udbyttet, der er anvendt til reduktion af moderselskabets fradragsberettigede udbetalte udbytte til aktionærerne eller anvendt til begrænsning af tab på aktier, jf. § 14, stk. 3 litra a.
Endelig foreslås det, at modtaget skattefrit datterselskabsudbytte, som ikke er blevet anvendt til at reducere moderselskabets fradragsberettigede udbyttebeløb efter stk. 1 eller til begrænsning af tab på aktier, jf. § 14, stk. 3 litra a., skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabet endeligt likvideres.
For selskaber finder likvidationens afslutning og selskabets endelige opløsning normalt sted ved aktionærernes eller anpartshavernes godkendelse af et endeligt likvidationsregnskab på en afsluttende generalforsamling. Foreninger m.m. anses i almindelighed for opløst, når beslutningen herom er truffet af den kompetente forsamling, ligesom der normalt til brug for beslutningen herom vil foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af foreningens midler.
Det foreslås endvidere, at overført skattefrit datterselskabsudbytte også skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor moderselskabets fulde skattepligt ophører eller i det indkomstår, hvor foreningen overgår til skattefri virksomhed.
Til § 1, nr. 5
Det foreslås, at udbytte fra et udenlandsk datterselskab, herunder et dansk eller færøsk datterselskab, til et moderselskab skal være skattefrit, når moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge. Udbyttet skal derfor ikke medregnes til moderselskabets skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet opfylder ovennævnte betingelser.
Kravet om ejerskab af mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i det udenlandske datterselskab og en ejerperiode på mindst 12 måneder er identisk med kravet i den dansk-grønlandske tillægsaftale af 12. juni 2002 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager og i EU¿s moder-/datterselskabsdirektiv.
Ved opgørelsen af datterselskabets aktie- eller anpartskapital og moderselskabets aktie- eller anpartspost i datterselskabet bortses fra eventuelle konvertible obligationer, udstedt af datterselskabet, så længe obligationerne ikke er ombyttet med aktier eller anparter i selskabet, idet obligationerne indtil dette tidspunkt alene indgår i datterselskabets fremmedkapital.
Kravet om 25 pct. ejerskab af aktie- eller anpartskapitalen vedrører alene direkte det datterselskab, der rent faktisk udlodder udbytte til moderselskabet. Det er derfor uden betydning for skattefriheden, at datterselskabet videreudlodder udbyttet fra et datter-datterselskab, hvori datterselskabet ejer mindre end 25 pct. af aktierne.
Moderselskabet skal have ejet mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Herved forstås ikke et indkomstår eller et kalenderår, men en fortløbende periode på 12 måneder.
Det er ikke en betingelse for skattefriheden, at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne i datterselskabet i 1 år på det tidspunkt, hvor udbyttet udloddes. Skattefriheden gælder således også for udbytter, der udloddes på et hvilket som helst tidspunkt efter aktie- eller anpartserhvervelsen, under forudsætning af at moderselskabet beholder aktierne eller anparterne i mindst 12 måneder. Udbyttet skal udloddes, dvs. vedtages på datterselskabets generalforsamling, inden for den periode, hvor moderselskabet har ejet aktierne.
Ved udbytte forstås her det almindelige udbyttebegreb, således som det er bestemt i § 70, stk. 2, dvs. at også udlodning af provenu fra en kapitalnedsættelse samt ved salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab er omfattet af udbyttebegrebet.
Til § 1, nr. 6
For at lette omstruktureringen i det kystnære rejefiskeri foreslås det, at Skatterådet kan tillade, at reglerne om succession i kapitel 3 A anvendes for personer, når disse indskyder deres rejekvote og fiskeskib samt eventuelle lån, der har sikkerhed i disse aktiver i et eksisterende eller nyoprettet aktie- eller anpartsselskab, der har flere aktionærer eller anpartshavere.
Det er en ufravigelig betingelse, at både indskyderen og selskabet er fuld skattepligtig til Grønland, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det modtagende selskab.
Rejekvoten og fiskeskibet, der indskydes i det modtagende selskab, behandles ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om de var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af den hidtidige ejer, og for de anskaffelsessummer, som den hidtidige ejer har erhvervet dem til. Eventuelle skattemæssige afskrivninger, som den hidtidige ejer har foretaget, anses for foretaget af selskabet i de pågældende indkomstår.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 22. april 2003 og at § 1, nr. 1 og 2 skal have virkning fra og med indkomståret 2004, mens § 1, nr. 3 til 5 skal have virkning fra og med indkomståret 2003.
Endelig foreslås det at bestemmelsen i § 1, nr. 6 skal have virkning fra og med indkomståret 2002. Dette har sammenhæng med, at det daværende landsstyre den 7. marts 2002 bestemte, at rederier, der ville foretage en sammenlægning, kunne opnå produktionstilladelse i det kystnære rejefiskeri. I tillid til, at forslaget blev vedtaget på efterårssamlingen 2002, fandt der sammenslutning sted i 2002, og for ikke at sætte personer, der er gået med i en sådan sammenslutning i en økonomisk uholdbar situation foreslås det, at bestemmelsen, som er begunstigende for de omhandlede personer, skal have virkning fra og med indkomståret 2002. Personer, der er gået med i sammenlægninger i det kystnære rejefiskeri uden at have søgt om produktionstilladelse, vil være i samme uholdbare økonomiske situation, hvorfor også disse personer vil være omfattet af den begunstigende ikrafttrædelsesbestemmelse.
Til § 3
For de selvejende institutioner m.v., der ikke tidligere har været undergivet skattepligt af deres hotel- og restaurationsvirksomhed, er det nødvendigt at fastsætte indgangsværdier, der skal anvendes ved opgørelsen af institutionens m.v. afskrivningsgrundlag og opgørelsen af eventuelle fortjenester og tab.
Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for bygninger, installationer og driftsmidler, som institutionen ejer forud for overgang til skattepligt, skal opgøres til værdien i handel og vandel pr. 1. januar 2004. Værdiansættelsen heraf foretages af den enkelte institution m.m., og vil blive undergivet ligningsmæssig kontrol.
De omhandlede indgangsværdier anvendes også til brug for avanceopgørelse af aktiver, der er erhvervet før overgangen til skattepligt. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab på aktier, fordringer og gæld træder kursværdien pr. 1. januar 2004 i stedet for den faktiske anskaffelsessum.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit
§ 1, nr. 1-imut
Peqatigiiffiit, suleqatigiiffiit, iluaqutissiuiffiit, aningaasaatit aalajangersimasunut atugassanngortitat aamma suliffeqarfiit imminnut pigisut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlataqarnermik suliallit, inuit selskabillu inuussutissarsiutinik taamaattunik ingerlataqartut akileraarutinut akiliisussaareernerisuulli akiliisarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
Peqatigiiffiit il.il. pineqartut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatsinermikkut isertitaminnit, § 3, imm. 2 naapertorlugu manna tikillugu akileraartussaatitaasimanngitsut ulloq 1. januar 2004 aallarnerfigalugu isertitanit taakkunannga akileraartussaatitaalissapput.
Akileraartussaatitaanermi taamaallaat pineqarput akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatsinermi isertitat kiisalu pigisanik nalilinnik, taama ingerlataqarnermi atorneqartunik atorneqarsimasunilluunniit tunisaqarnermi, tunniussinermi imaluunniit piginnikkunnaarnermi iluanaarutit annaasalluunniit.
Peqatigiiffik il.il. akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlataqarnermigut isertitaminit akileraartussaatitaappat, tamatumali saniatigut inuussutissarsiummik allamik, § 3, imm. 2 naapertorlugu suli akileraartussaatitaaffiunngitsumik ingerlataqarpat, soorlu højskolit taamaattuusut, peqatigiiffik akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatsinermigut isertitaminit taamaallaat akileraarusiiffigineqassaaq, isertitammi allat akileraartussaatitaanermi pineqanngimmata. Obligationinit, pantebrevinit assigisaannillu erniatigut isertitat kiisalu aningaaserivinni uninngasuutit erniaat akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatamit isertitatut isigineqassanngillat, aatsaalli taama isigineqassallutik akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatamut toqqaannartumik attuumassuteqarunik taakkunaniluunniit ingerlatsinermut aningaasaatitut atorneqarunik.
Peqatigiiffiit taamaattut akunnittarfeqarnermik aamma/imaluunniit neriniartarfeqarnermik ingerlatamikkut isertitaminnut tamarmiusunut aamma peqatigiiffiup isertitaanut tamarmiusunut aningaasartuutitik ilanngaatigineqarsinnaasut tamarmiusut, matumani aamma nalikilliliinerit nalinginnaasut, qanoq annertutigineri naapertorlugit agguataarumallugit aalajangersinnaavaat.
Peqatigiiffiit il.il. inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfittut akileraartussaatitaannginnermiit inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfittut akileraartussaatitaalerpata akileraarutitigut naliliunneqartussat, inatsisissatut siunnersuutip ikaarsaariarnissamut maleruagassiartaani aalajangersagaliuunneqarsimapput.
§ 1, nr. 2-mut
Siunnersuut, siunnersuummi § 1, nr. 1-imut, tassa peqatigiiffiit il.il. neriniartarfeqarnermik ingerlassaqartut peqatigiiffiup il.il. sinneqartoorutaanit akileraarusiiffigineqartalernissaannik siunnersuummut attuumassuteqarpoq, peqatigiiffiimmi il.il. timersortarfimmi sutorniartarfimmik ingerlassaqartut sinneqartoorutiminnit akileraartussanngortinneqarnissaat eqqortuusorineqanngimmat, sutorniartarfimmi taamaattoq namminersorlutik neriniartarfiutilinnut unammillerluni ingerlanneqartanngimmat.
Oqaatigineqassaaq, peqatigiiffiup il.il. timersortarfimmi sutorniartarfik allamit ingerlatassanngorlugu atukkiussimappagu akileraartussaatitaannginneq sutorniartarfimmik taamaattumik attartortup sinneqartoorutaanut atuutissanngimmat, soorluttaaq sulisorisat aningaasarsisinneqartillugit akileraarutinik A-nik unerartitsisussaaneq ingerlaannassasoq.
§ 1, nr. 3-mut
Selskabip piginnittuusup il.il., nunami allami selskabimi pigisami, matumani aamma Danmarkimi Savalimmiuniluunniit, aktiatigut anpartitigulluunniit annaasaminik, iluanaarutisianilli akileraaruteqaataanngitsunik illua´tungilerneqarnerisigut ilumut annaasarinngisaminik ilanngaateqarnissaa pinngitsoorniarlugu siunnersuutigineqarpoq, selskabip piginnittuusup il.il. nunami allami selskabimi pigisami, § 24, nr. 11a-mi pineqartumi aktiaatinik anpartiutinilluunniit tunisaqarnermi annaasat taamaallaat ilanngaatigisinnaassagai, annaasat selskabip piginnittuusup nunami allami selskabimit pigisamit pineqartumit iluanaarutisiatut pissarsiarisimasaanit amerlaneruppata.
Selskabimilli pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqarsimasut, iluanaarutisiat aningaasartaannut § 19, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit ilanngaatigineqarsinnaasunut milliliissutigineqarsimappata, iluanaarutisiat selskabimi pigisami aktiaatinik anpartiutinilluunniit tunisaqarnermi annaasat naatsorsorneqarneranni aammaarlugit milliliissutigineqassanngillat.
§ 1, nr. 4-mut
Siunnersuutaavoq selskabit il.il. iluanaarutisiatut tunniussatik ukiumi aningaasarsiorfiusumi attuumassuteqarfigisaanni ilanngaatigiumallugit Skatterådimit akuerineqarnissaminnik qinnuteqarsinnaanissaat. Tassuunakkut ukiup isertinneqarfiisa aamma ukiup ilanngaatigineqarfiisa assigiilernissaat qulakkeerneqassaaq, kiisalu aamma selskabi aningaasat iluanaarutisiatut tunniussami annertoqqataannik akileraarutitigut ilanngaateqassalluni, aamma selskabip ukiumi aningaasarsiorfiusumi iluanaarutisianik agguaassiffimmini, agguaassaasalu aktiaatilinnut, anpartiutilinnut, piginneqataassutilinnut imaluunniit ilaasortanut tunniunneqarfianni, aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutaagaluarpataluunniit.
Maleruagassami pineqarput iluanaarutisiat ukiumi aningaasarsiorfiusumi kingullermi isertinneqartut aamma iluanaarutisiat ukiumi aningaasarsiorfiusumi siusinnerusumi isertinneqartut.
Maleruagassaq siullerpaamik atorneqarsinnaavoq iluanaarutisianut ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2003-mi selskabip agguaassaanut, tassuunakkut Skatterådip akuersissutigisinnaassammagu selskabip iluanaarutisiat ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2003-mi agguaassaasa selskabip ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2002-mi aningaasarsiaanit akileraaruteqaatassussanit ilanngaatigineqarsinnaanissaat, aatsaalli selskabip ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2002-mi aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutinngoratilluunniit 0-iuinnassappata.
Iluanaarutisiatulli agguaassat ilaat, ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2002-mi ilanngaatigineqarnissamut akuersissutigineqanngitsut ukiumi aningaasarsiorfiusumi 2003-mi tamakkiisumik tamatigut ilanngaatigineqarsinnaassapput, tamannalu atuutissaaq ukiumi aningaasarsiorfiusumi tassani selskabip aningaasarsiaasa amigartoorutaanerat apeqqutaatinnagu.
Akuersissutip taamaattup selskabinut il.il. siunertaanngitsumik iluaqutissiinissaa pinngitsoorniarlugu siunnersuutaavoq, maleruagassamik atornerluiniarneq siunertat pingaarnersarippassuk siunertalluunniit pingaarnerit ilaagippassuk, taava siunertaanngitsumik akileraarutitigut iluaqutaasinnaasut atorneqarsinnaajunnaarlugit Skatterådip piumasaqaatit immikkut ittut aalajangersarsinnaassagai.
Maleruagassamik atornerluisinnaanermut assersuutitut taaneqarsinnaapput selskabip aningaasarsiai amigartoorutaappata selskabip ukiumi aningaasarsiorfiusumi tassani amigartoorutit annertusarniarai, selskabi siunissami qaninnermi nunami allami, matumani aamma Danmarkimi aamma Savalimmiuni, angerlarsimaffeqalerniarluni pilersaartoq, selskabi siunissami qaninnermi atorunnaarnissamik pilersaartoq, selskabi siunissami qaninnermi suliffeqarfittut akileraartussaanngitsutut inissisimalerniarluni pilersaartoq, selskabi siunissami qaninnermi selskabimut allamut kattunnissamik pilersaartoq, imaluunniit selskabi siunissami qaninnermi piginnitsiminik imaluunniit ingerlataminik allannguiniarluni pilersaartoq. Assersuutit taagorneqartut tamakkiisuunngillat.
Selskabip nammineerluni nalunaarsuiffimminik tunniussinerminut atatillugu allakkatigut qinnuteqaat Skatterådimut tunniutissavaa. Taama akuersissuteqarnerup ukioq ataasiakkaartumik atuunnissaa imaluunniit piumasaqaatitaqartumik atuuttuarnissaa Skatterådip aalajangersinnaavaa.
Selskabinut, ukiumi aningaasarsiorfiusumi iluanaarutit attuumassuteqarfigisaanni iluanaarutinik ilanngaateqarnissamut akuerineqarnissamik qinnuteqarsinnaanermik atuiumanngitsunut maleruagassat pioreersut, tassa ukiumi aningaasarsiorfiusumi iluanaarutisianik agguaassiffiusumi aningaasarsianit akileraaruteqaataasussanit tamakkiisumik ilanngaateqarsinnaanermik imaqartut atuutiinnassapput, selskabip aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat tassuunakkut amigartoorutinngussagaluarpataluunniit.
Aammattaaq siunnersuutaavoq selskabip piginnittuusup nunami allami selskabimit pigisamit, matumani aamma Danmarkimi Savalimmiunilu selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pissarsiani, § 24, nr. 11a naapertorlugu akileraaruteqaataasussaanngitsut, imm. 1 naapertorlugu iluanaarutisiarititami aningaasartaannut ilanngaatigineqarsinnaasunut milliliissutigissagai, aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneranni selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik selskabip piginnittuusup akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarisimasaanik ilanngaateqaqqunagu.
Selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqarsimasut agguaanneqarnerat agguaanneqannginneralluunniit apeqqutaatinnagu milliliisoqartassaaq. Matumani apeqqutaanngilaq selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pissarsiarineqarsimasut iluanaarutisiaritinneqaratik siunertanut allanut atorneqarsimanerisa selskabimit piginnittuusumit uppernarsarneqarsinnaanerat.
Selskabi piginnittuusoq ukiumi aningaasarsiorfiusumi selskabimit pigisamit iluanaarutisianik pissarsiffiusumi milliliissaaq, ukiumilu aningaasarsiorfiusumi tassani selskabip piginnittuusup iluanaarutisianik tunniussiffiani iluanaarutisianut milliliissutaassalluni. Ukiumi aningaasarsiorfiusumi tassani selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit milliliisoqassaaq, apeqqutaatinnagu selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititami taakku ukiup aningaasarsiorfiusup siuliani aningaasarsiaminit akileraaruteqaataasussanit ilanngaatiginissaannut Skatterådimit akuerineqarsimanera, tak. imm. 2.
Selskabip piginnittuusup, ukiumi aningaasarsiorfiusumi selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pissarsiaasa aningaasartaat, selskabip piginnittuusup iluanaarutisiatut tunniussaasa aningaasartaannit annertuneruppata, iluanaarutisiat ilanngaatigineqarsinnaasut aningaasartaat imm. 1 malillugu 0 kr.-imik angissusilerlugit millilerneqassapput. Taava selskabimit pigisamit iluanaarutisiat sippuutaat ukiuni aningaasarsiorfiusuni tulliuttuni selskabip piginnittuusup iluanaarutisiatut tunniutassaasa aningaasartaannut millilerutissatut nuunneqassapput. Selskabimit pigisamit iluanaarutisiat sippuutaat aatsaat ukiunut aningaasarsiorfiusunut kingusinnerusunut nuunneqarsinnaapput selskabip piginnittuusup ukiuni siusinnerusuni iluanaarutisiatut tunniussaanit ilanngaatigineqarsinnaanngippata. Nuussisinnaaneq ukiunut aalajangersimasumik amerlassusilinnut killiligaanngilaq.
Aammattaaq siunnersuutaavoq, selskabit piginnittuusut selskabinit pigisanit iluanaarutisianik, § 24, nr. 11a naapertorlugu akileraaruteqaataasussaanngitsunik pissarsisimasut, selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut pissarsiarineqarsimasut qanoq annertutiginerannik, kiisalu aamma iluanaarutisiat ilaat qanoq annertutigisut, selskabip piginnittup aktiaatilinnut iluanaarutisiatut tunniussaanit ilanngaatigineqarsinnaasunit millilerutigineqarsimanerannik imaluunniit aktiatigut annaasanut ikilisaatitut atorneqarsimanerannik, tak. § 14, imm. 3 litra a. naatsorsukkamik nammineerluni nalunaarsuiffimmut ilanngussisassasut.
Kiisalu siunnersuutaavoq selskabimit pigisamit iluanaarutisiatut akileraaruteqaataanngitsumik pissarsiarineqarsimasut, imm. 1 naapertorlugu selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaasa aningaasartaannut ilanngaatigineqarsinnaasunut milliliissutaasimanngitsut imaluunniit aktiatigut annaasanik, tak. § 14, imm. 3 litra a., ikilisaassutigineqarsimanngitsut, ukiumi aningaasarsiorfiusumi selskabip piginnittuusup atorunnaarsivinneqarfiani aningaasarsiaasa akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngunneqarnissaat.
Selskabit atorunnaarsinneqarnerisa naammassinerini aammalu selskabip atorunnaarsivinneqarnera nalinginnaasumik pisarpoq aktiaatillit imaluunniit anpartiutillit atorunnaarsitsissutaasumik ataatsimeersuarnermi atorunnaarsitsivinnermi naatsorsuutinik akuersissuteqarnerisigut. Peqatigiiffiit il.il. atorunnaartutut isigineqartarput tamanna pillugu aalajangiineq peqataasunit piginnaatitaasunit ingerlanneqaraangat, soorluttaaq tamanna pillugu aalajangernissamut atatillugu naatsorsuutit suliarineqarsimasut peqatigiiffiullu aningaasaataasa qanoq agguataarneqarnissaannik siunnersuutitaqartut saqqummiunneqartussaasut.
Aammattaaq siunnersuutaavoq selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraaruteqaataanngitsut nuunneqarsimasut selskabip piginnittuusup ukiumi aningaasarsiorfiusumi, selskabip piginnittuusup tamakkiisumik akileraartussaajunnaarfiani imaluunniit ukiumi aningaasarsiorfiusumi peqatigiiffiup suliffeqarfittuut akileraartussaatitaanngitsutut inissisimalerfiani, selskabip piginnittuusup aningaasarsiaanut akileraaruteqaataasussanut aammattaaq ilanngunneqarnissaat.
§ 1, nr. 5-imut
Siunnersuutigineqarpoq selskabip piginnittuusup nunami allami selskabimit pigisamit, matumani aamma Danmarkimi Savalimmiuniluunniit selskabimit pigisamit, iluanaarutisiai akileraaruteqaataassanngitsut, aktiatigut anpartitigulluunniit aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii, piffissami ataannartumi sivikinnerpaamik ukiumik ataatsimik sivisussuseqartumi aammalu piffissap taassuma iluani agguaassiffiusimasussami, selskabip piginnittuusup pigisimappagit. Taamaammat selskabip piginnittuusup piumasaqaatit qulaaniittut naammassisimappagit iluanaarutisiat selskabip piginnittuusup aningaasarsiaanut akileraaruteqaataasussanut ilanngunneqassanngillat.
Nunami allami selskabimi pigisami aktiaatit anpartiutilluunniit minnerpaamik 25 pct.-iinik pigisaqarnissamik, sivikinnerpaamillu qaammatini 12-ini piginnissimanissamik piumasaqaatip assigai, aningaasarsianit pigisanillu marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu kiisalu akileraartarnermi suliassani ikioqatigiinnissaq pillugu danskit naalakkersuisuisa Kalaallillu Nunaata naalakkersuisuisa isumaqatigiissutaannut ilassutitut isumaqatigiissummi 12. juni 2002-meersumi piumasaqaat aammalu EU-p selskabit piginnittuusut/pigisat pillugit peqqussutaa.
Selskabip pigisap aktiatigut anpartitigulluunniit aningaasaataasa aamma selskabip piginnittuusup selskabimi pigisami aktiatigut anpartitigulluunniit piginneqataassutaasa naatsorsorneqarneranni ilanngunneqassanngillat obligationit allanngortillugit niuerutigineqarsinnaasut selskabimit pigisamit sananeqarsimasut, obligationit selskabimi aktianik anpartinilluunniit taarserneqarsimatinnagit, tassami piffissaq taanna tikillugu obligationit taamaallaat selskabip pigisap aningaasaataanut allaneersunut ilaammata.
Aktiaatit anpartiutilluunniit 25 pct.-iinik pigisaqarnissamik piumasaqaat taamaallaat selskabimut pigisamut tassunga, selskabimut piginnittumut iluanaarutisisitsisumut, toqqaannartumik tunngassuteqarpoq. Taamaattumik selskabip pigisap, selskabimi nammineq pigisamini aktiaatit 25 pct.-iinit minnerusunik aktiaateqarluni iluanaarutisiatut pissarsiaminik agguaasseqqinnera akileraartussaannginnermut aalajangiisuunngilaq.
Selskabip piginnittuusup aktiatigut anpartitigulluunniit aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii piffissami ataannartumi sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassavai. Tamanna ima paasisariaqanngilaq ukioq aningaasarsiorfik imaluunniit qaammatisiutit malillugit ukioq, piffissarli ataannartoq qaammatinik 12-inik sivisussusilik.
Piffissami iluanaarutisianik agguaassiffiusumi selskabip piginnittuusup, selskabimi pigisami aktiaatit anpartiutilluunniit minnerpaamik 25 pct.-iinik sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi piginnittooreersimanissaa akileraartussaatitaannginnermi piumasaqaataanngilaq. Tassa imaappoq akileraartussaannginneq aammattaaq atuuppoq iluanaarutisianut, piffissami sumiluunniit aktianik anpartinilluunniit pissarsinerup kingorna agguaanneqartunut, aatsaalli selskabip piginnittuusup aktiat anpartilluunniit sivikinnerpaamik qaammatini 12-ini pigiinnarpagit. Iluanaarutisiat agguaanneqassapput, tassa imaappoq piffissap selskabip piginnittuusup aktianik piginniffiata iluani selskabip pigisap ataatsimeersuarnerani aalajangerneqassapput.
Matumani iluanaarutisiat tassaapput § 70, imm. 2-mi aalajangersarneqarsimasutuut iluanaarutisiat nalinginnaasut, tassa imaappoq aammattaaq aningaasaatinik appartitsinermit ugguagarsiat kiisalu selskabimut sanasimasumut aktianik anpartinilluunniit tunisineq iluanaarutisianik oqartarnermi ilaatinneqarput.
§ 1, nr. 6-imut
Sinerissamut qanittumi raajarniarnerup nutarterneqarnera oqilisaassiffiginiarlugu siunnersuutigineqarpoq kingoraarsisinnaaneq pillugu maleruagassat kapitali 3 A-miittut inunnut atorneqarnissaat Skatterådip akuersissutigisinnaassagaa, inuit taakku raajartassamik aalisariutaatimillu kiisalu taarsigassarsiarisimasinnaasaminnik, pigisanik taakkunannga qularnaveeqquserneqarsimasunik, aktie- imaluunniit anpartsselskabimut pioreersumut nutaamilluunniit pilersinneqartumut, aktiaatilinnit anpartiutilinnilluunniit arlaqartunit pigineqartumut tunniunnerisigut ilannguppata.
Piumasaqaat avaqqunneqarsinnaanngitsoq tassaavoq inuup peqataalersup selskabillu tamarmik Kalaallit Nunaannut tamakkiisumik akileraartussaatitaanissaat, aammalu selskabimi tunniussiffimmi akiliut tamakkerluni aktiatigut anpartitigulluunniit pissasoq.
Raajartassat aamma aalisariut selskabimut peqataalernermi tunniuneqartut selskabip aningaasarsiaasa akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni, piffissani maannamut piginnitsiminnit pissarsiarineqarfiini aammalu pissarsiarineqaramik akiminnik akeqarlutik selskabimit pissarsiarineqartutut isigineqassapput. Maannamut piginnittuusup akileraarutitigut nalikilliliissutigisimasinnaasai ukiuni aningaasarsiorfiusuni taakkunani selskabimit nalikilliliissutigineqarsimasutut isigineqassapput.
§ 2-mut
Siunnersuutigineqarpoq inatsisip ullormi 22. april 2003-mi atuutilernissaa, aammalu § 1, nr. 1 aamma 2 ukioq aningaasarsiorfik 2004 aallarnerfigalugu atortuulersillugit, § 1, nr. 3-miit 5-imut ukioq aningaasarsiorfik 2003 aallarnerfigalugu atortuulersinneqassasut.
Kiisalu siunnersuutaavoq § 1, nr. 6-imi aalajangersagaq ukioq aningaasarsiorfik 2002 aallarnerfigalugu atortuulersinneqassasoq. Tassunga pissutaavoq Naalakkersuisuusimasut 7. marts 2002-mi aalajangiimmata, umiarsuaatileqatigiiffiit kattukkumasut sinerissamut qanittumi raajarniarnermi nioqqutissiornissamut akuersissummik tunineqarsinnaanissaat. Siunnersuutip 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi aalajangiiffigineqarnissaa qularutiginagu 2002-mi kattuttoqarpoq, inuillu taamatut kattussinnaanermut periarfissamik atuisimasut aningaasaqarnikkut ajortumik inissisimalersikkumanagit siunnersuutigineqarpoq aalajangersakkap, inunnut pineqartunut oqilisaassinermik kinguneqartussap ukioq aningaasarsiorfik 2002 aallarnerfigalugu atortuulersinneqarnissaa. Inuit sinerissamut qanittumi raajarniarnermi, nioqqutissiorsinnaanermik akuersissummik qinnuteqaqqaaratik kattunnernut peqataasimasut taamatulli aningaasaqarnikkut ajortumik inissisimassapput, taamaattumillu inuit taakkuttaaq atuutilersitsinissamut aalajangersakkamut oqilisaassinermik kinguneqartussamut ilaatinneqassapput.
§ 3-mut
Suliffeqarfiit imminnut pigisut il.il. akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermillu ingerlatsinerminnit siusinnerusukkut akileraartussaatitaasimanngitsut pigisaasa ikaarsaarnermi nalilerneqarnissaat pisariaqarpoq, nalingimi suliffeqarfiup il.il. nalikillilersinnaasaasa naatsorsorneranni aammalu iluanaarutaasimasinnaasut annaasaasimasinnaasullu naatsorsorneqarneranni atorneqartussaapput.
Illuutit, atortut ikkussorneqarsimasut ingerlatsinermullu atortut, ingerlatsiviup akileraartussaatitaalerneq sioqqullugu pigeriigaasa akileraarutitigut nalingi nalikillilerneqarsinnaasut ullormi 1. januar 2004-mi nalinginnaasumik niuernermi nalingisut naatsorsorneqassapput. Taakkuninnga naliliineq ingerlatsiviit il.il. ataasiakkaat isumagissavaat, akileraarusiinermilu misissuiffigineqarumaarput.
Ikaarsaarnermi naliliunneqartussat pineqartut aammattaaq pigisat akileraartussaatitaalerneq sioqqullugu pissarsiarineqarsimasut iluanaarutaanerisa naatsorsorneqarneranni atorneqassapput. Aktiaatitigut, pisassarisatigut akiitsutigullu iluanaarutit annaasalluunniit naatsorsorneqarneranni pissarsiarineqarneranni akiviusumut taarsiullugu ullormi 1. januar 2004-mi nalingat atuutissaaq.