Samling
20120913 09:27:08
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
(Landsstyremedlemmet for finanser)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat.
Forslaget svarer, med en enkelt materiel ændring om idrætshaller, til tilsvarende forslag, som blev fremlagt og førstebehandlet under Landstingets efterårssamling 2002, EM 2002/65, med generel politisk opbakning.
Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter nemlig, skattefrihed for udbytter fra udenlandske datterselskaber, ændring af fradragstidspunktet for udbytter, successionsregler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger, der driver hotel- eller restaurationsvirksomhed.
Som bekendt har det daværende Landsstyre og den danske regering i juni måned 2002 indgået en tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter, som de hjemtager fra deres danske datterselskaber, under forudsætning af de har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.
For at implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske, når moderselskabet udlodder udbytte, og beskatningen vil ske indirekte ved, at det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte, som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst.
På denne måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne skattefrie udbytte først vil
_________________
FM 2003/19
SDI j.nr. 24.01.01-27
ske, når der sker udlodning til aktionærerne, og ikke som nu hvor beskatningen finder sted, allerede når selskaberne modtager udbyttet.
I forbindelse med ligningen af moderselskaber, der har udenlandske datterselskaber, forventer Landsstyret, at skattemyndighederne sikrer, at samhandlen foregår til markedspriser.
Som bekendt er det en af hjørnestenene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække det udbytte, som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udlodningsåret, vil selskabet ikke opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.
Det foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret. For at forhindre at der kan spekuleres i en sådan regel, foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.
Det er Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske ved sammenlægninger, og ved at der gives tilladelse til egenproduktion. Landsstyret har givet tilladelse til, at der allokeres 10.000 tons i det kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at fem rederier kan opnå en sådan produktionstilladelse.
For rederier, der drives i selskabsform, vil sammenlægninger med andre selskaber ikke udløse avancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om skatteneutral fusion. For rederier, der drives som personligt ejede, vil en sammenlægning med eet eller flere selskaber udløse avancebeskatning, der kan være af en sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en sådan sammenslutning.
For også at give denne persongruppe mulighed for at kunne deltage i sammenlægninger, foreslås det, at der indføres adgang for succession ved overdragelse af kvote og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted, når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib.
På denne måde sikres det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger inden for det kystnære rejefiskeri.
Det foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har hidtil generelt været fritaget for skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår, uanset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger eller institutioner.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatte- og afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.
Timersortarfinnut tunngatillugu allannguut ataaseq eqqaassanngikkaanni siunnersuutip, siunnersuut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq siullermeerlugulu suliarineqartoq, UKA 2002/65 politikkikkullu tamanit tapersersorneqartoq assigaa.
Siunnersuut saqqummiunneqartoq immikkoortunik pingaarnernik sisamanik imaqarpoq, tassalu nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat akileraaruteqannginnissaat, piffissamik iluanaarutisiat ilanngaatigineqarsinnaaffiannik allannguineq, sinerissamut qanittumi aalisarnerup iluani nutarterinermut atatillugu kingoraarsinermi maleruagassat kiisalu peqatigiiffiit akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermilluunniit ingerlassaqartut akileraartinneqartalernissaat.
Naluneqanngitsutuut Naalakkersuisuusimasut danskillu naalakkersuisui, danskit-kalaallit marloriaammik akileraannginnissaq pillugu isumaqatigiissutaannut ilassutitut isumaqatigiissuteqarput 2002-mi junip qaammataani, taassumalu kingunerisaanik selskabit Kalaallit Nunaanniittut Danmarkimi selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatut pissarsiaat siunissami Danmarkimi akileraaruserneqartussaajunnaarput, tassanili piumasaqaataalluni selskabimi pigisaminni aktiatigut aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassagaat.
Ilassutitut isumaqatigiissut timitalerniarlugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat, nunanit allaniit iluanaarutisiat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuutilersinneqarnissaat, tassa nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabinit ilanngunneqartussaajunnaarlugit. Iluanaarutisiat taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissaaq selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassippat, akileraarusiinissarlu toqqaannanngitsumik pissaaq selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraarusernagit pissarsiarineqartut selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit, aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabimit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsinnaasunit milliliissutiginerisigut.
Tassuunakkut selskabit, nunani allani selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatik tamakkiisumik iluaqutigalugit Kalaallit Nunaanni nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut atorsinnaassavaat, iluanaarutisiammi akileraarusernagit pissarsiarineqartut akileraaruserneqassammata aatsaat aktianik piginnittunut iluanaarutisianik agguaassisoqartillugu, tassa maanna periuserineqartoq, tassalu selskabip iluanaarutisianik pissarsinerani akileraarusiineq atornagu.
Naalakkersuisut naatsorsuutigaat, akileraartarnermi oqartussaasut selskabinik piginnittuusunik, nunani allani selskabinik pigisaqartunik akileraarusiinerminni qulakkiissagaat, niueqatigiinnerup niuernermi akiusut atorlugit ingerlanneqarsimanissaa.
Aningaasarsiat arlaleriarlugit akileraaruserneqarnissaannik kissaateqannginnerput ilisimaneqartutuut selskabinik akileraarusiisarnermi tunngaviusut ilagaat, taamaattumillu akileraartarnerup eqqunneqarneraniilli selskabit, selskabimi aktiatigut piginneqataasunut iluanaarutisiatut agguaassatik aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigisinnaasimavaat. Iluanaarutisialli ukiup agguaanneqarfimmik siulianeersuusarput, taamaattumik ukioq isertinneqarfiat ukiorlu ilanngaatigineqarfiat assigiinneq ajorput, selskabillu ukiumi agguaassiffiusumi aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutaappata, selskabip akileraarutitigut sipaarutit aningaasanngorlugit maluginavianngilai, akerlianilli selskabip amigartoorutaasa amerlanerulernerat malugissallugu.
Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabip iluanaarutisiarititani ukiumi isertinneqarfianni ilanngaatigisinnaassagai. Maleruagassap taamaattup atornerlunniarneqarsinnaanera pinngitsoorniarlugu siunnersuutigineqarpoq, selskabip iluanaarutisianik ukiumi isertinneqarfianni ilanngaateqarsinnaanerminik Skatterådimut akuerineqarnissani qinnuteqaatigisassagaa.
Sinerissamut qanittumi raajarniarluni inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut nammineernerulernissaat anguniarlugu nutarterisoqarnissaa Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamanna pisinnaavoq kattunnertigut, aammalu angallatini nammineq nioqqutissiorsinnaanermut akuersissuteqartoqarneratigut. Sinerissamut qanittumi raajarniartut 10.000 tonsinik angallatini nammineerlutik nioqqutissiorsinnaanissaat Naalakkersuisut akuersissutigereerpaat, tassuunakkut umiarsuaatileqatigiiffiit tallimat taamatut nioqqutissiornissamut akuersissuteqarfigineqarsinnaanngorlugit.
Umiarsuaatileqatigiiffiit selskabitut ingerlasut selskabinik allanik kattuteqateqarneri iluanaarutinik akileraarusiinermik kinguneqassanngillat, tassa kattunnerit akileraarutitigut sunniuteqanngitsut pillugit maleruagassat atorsinnaagamikkik. Umiarsuaatileqatigiiffiit inummit ingerlanneqartut selskabimik ataatsimik arlaqartunilluunniit kattuteqateqarneri iluanaarutinik ima annertutigisunik akileraarusiinermik kinguneqarsinnaapput, allaat inuk pineqartoq taamatut kattuteqateqarnissaminut aningaasatigut periarfissaqassanani.
Inuit taakkuttaaq kattunnernut periarfissikkumallugit siunnersuutigineqarpoq, inuk umiarsuaatimi selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut kattunnissaanik kissaateqarpat, pisarisinnaasanik aalisariummillu tunniussinermi kingoraarsisoqarsinnaanissaanik periarfissiisoqassasoq, taamaaliornikkummi inuk taanna peqataalersoq pisarisinnaasaminik aalisariutaatiminillu selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut tunniussinermini iluanaaruteqassaguni akileraaruserneqartussaassanngilaq. Pisarineqarsinnaasut aalisariullu tunniunneqartut aatsaat akileraaruserneqartussanngussapput, selskabip umiarsuaatileqatigiiffiup pisarineqarsinnaasut aalisariullu kattunnermi ilanngunneqartut tunippagit.
Sinerissamut qanittumi raajarniartut kattunnissaannik kissaateqarnermut inuup peqataasinnaanissaata, iluanaarutinik akileraarusiisarneq pillugu akileraartarnermi maleruagassanit akimmisaartinneqannginnissaa taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq.
Naggasiullugulu suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu, akileraartussaatitaalernissaat siunnersuutigineqarpoq, taamaattorli taamaallaat akunnittarfittut neriniartarfittullu ingerlatsinermikkut sinneqartoorutiminnit. Suliffeqarfiit tamakku manna tikillugu nalinginnaasumik akileraartussaatitaanngillat, Naalakkersuisulli isumaqarput akunnittarfinnik neriniartarfinnillu ingerlataqarluni suliffeqarfiuteqarnermi unammillernerup naligiissumik atugassaqarfiulluni ingerlanneqalernissaa piffissanngortoq, inuussutissarsiutip pineqartup inunnit, selskabinit, peqatigiiffinnit ingerlatsivinnilluunniit ingerlanneqarnera apeqqutaatinnagu.
Taamatut oqaaseqarlunga aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaanigassanngortillugu.
Forelæggelsesnotat
22. januar 2003 FM 2003/19 Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.
(Landsstyremedlemmet for finanser)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag om ændring af landstingslov om indkomstskat.
Forslaget svarer, med en enkelt materiel ændring om idrætshaller, til tilsvarende forslag, som blev fremlagt og førstebehandlet under Landstingets efterårssamling 2002, EM 2002/65, med generel politisk opbakning.
Det fremlagte forslag omfatter 4 hovedpunkter nemlig, skattefrihed for udbytter fra udenlandske datterselskaber, ændring af fradragstidspunktet for udbytter, successionsregler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri samt beskatning af foreninger, der driver hotel- eller restaurationsvirksomhed.
Som bekendt har det daværende Landsstyre og den danske regering i juni måned 2002 indgået en tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, der betyder, at grønlandske selskaber fremover ikke skal betale dansk skat af udbytter, som de hjemtager fra deres danske datterselskaber, under forudsætning af de har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i mindst 1 år.
For at implementere tillægsaftalen foreslår Landsstyret, at der indføres særlige beskatningsregler for udenlandske udbytter i landstingslov om indkomstskat, således at selskaber ikke skal medregne de udenlandske datterselskabsudbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beskatningen af disse udbytter vil først ske, når moderselskabet udlodder udbytte, og beskatningen vil ske indirekte ved, at det modtagne skattefrie datterselskabsudbytte skal fragå i det moderselskabsudbytte, som moderselskabet kan fratrække ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst.
På denne måde vil selskaberne have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland, idet beskatningen af det modtagne skattefrie udbytte først vil
_________________
FM 2003/19
SDI j.nr. 24.01.01-27
ske, når der sker udlodning til aktionærerne, og ikke som nu hvor beskatningen finder sted, allerede når selskaberne modtager udbyttet.
I forbindelse med ligningen af moderselskaber, der har udenlandske datterselskaber, forventer Landsstyret, at skattemyndighederne sikrer, at samhandlen foregår til markedspriser.
Som bekendt er det en af hjørnestenene i selskabsbeskatningen, at vi ikke ønsker at beskatte den samme indkomst flere gange, hvorfor det siden skattens indførelse har været sådan, at selskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrække det udbytte, som de udlodder til selskabets aktionærer. Udbyttet er imidlertid optjent i året før det udloddes, hvorfor der ikke er identitet mellem optjeningsåret og fradragsåret, og har selskabet en negativ skattepligtig indkomst i udlodningsåret, vil selskabet ikke opleve en kontant skattebesparelse, men alene en forøgelse af selskabets underskud.
Det foreslås derfor, at selskabet skal kunne fratrække udbyttet i optjeningsåret. For at forhindre at der kan spekuleres i en sådan regel, foreslås det, at selskabet skal søge Skatterådet om tilladelse til at fratrække udbyttet i optjeningsåret.
Det er Landsstyrets mål, at der skal ske en omstrukturering af det kystnære rejefiskeri, således at erhvervet bliver økonomisk selvhjulpet. Dette kan ske ved sammenlægninger, og ved at der gives tilladelse til egenproduktion. Landsstyret har givet tilladelse til, at der allokeres 10.000 tons i det kystnære rejefiskeri til egenproduktion, således at fem rederier kan opnå en sådan produktionstilladelse.
For rederier, der drives i selskabsform, vil sammenlægninger med andre selskaber ikke udløse avancebeskatning, idet disse vil kunne benytte sig af reglerne om skatteneutral fusion. For rederier, der drives som personligt ejede, vil en sammenlægning med eet eller flere selskaber udløse avancebeskatning, der kan være af en sådan størrelse, at den pågældende ikke har økonomi til at være med i en sådan sammenslutning.
For også at give denne persongruppe mulighed for at kunne deltage i sammenlægninger, foreslås det, at der indføres adgang for succession ved overdragelse af kvote og fiskeskib, såfremt en person ønsker at sammenlægge sit rederi med et rederiselskab, således at den indtrædende person ikke beskattes af en eventuel fortjeneste ved overdragelse af kvote og fiskeskibet til rederiselskabet. Beskatningen af den overdragne kvote og fiskeskib vil herefter først finde sted, når rederiselskabet sælger den indskudte kvote og fiskeskib.
På denne måde sikres det, at det ikke er de skattemæssige regler om avancebeskatning, der forhindrer en person i at gå med i de ønskede sammenlægninger inden for det kystnære rejefiskeri.
Det foreslås endeligt, at selvejende institutioner og foreninger som sømandshjem og højskoler gøres skattepligtige, men kun af deres overskud ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed. Disse institutioner har hidtil generelt været fritaget for skattepligt, men det er Landsstyrets opfattelse, at tiden er inde til, at konkurrencen ved at drive hotel- og restaurationsvirksomhed skal foregå på lige vilkår, uanset om dette erhverv drives af personer, selskaber, foreninger eller institutioner.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatte- og afgiftsudvalget, dets overgang til 2. behandling.
Saqqummiussissut
22. januar 2003 UPA 2003/19Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaannut siunnersuut.
(Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Siullermeerneqarnera
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit matumuuna saqqummiutissavara.
Timersortarfinnut tunngatillugu allannguut ataaseq eqqaassanngikkaanni siunnersuutip, siunnersuut Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq siullermeerlugulu suliarineqartoq, UKA 2002/65 politikkikkullu tamanit tapersersorneqartoq assigaa.
Siunnersuut saqqummiunneqartoq immikkoortunik pingaarnernik sisamanik imaqarpoq, tassalu nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat akileraaruteqannginnissaat, piffissamik iluanaarutisiat ilanngaatigineqarsinnaaffiannik allannguineq, sinerissamut qanittumi aalisarnerup iluani nutarterinermut atatillugu kingoraarsinermi maleruagassat kiisalu peqatigiiffiit akunnittarfeqarnermik neriniartarfeqarnermilluunniit ingerlassaqartut akileraartinneqartalernissaat.
Naluneqanngitsutuut Naalakkersuisuusimasut danskillu naalakkersuisui, danskit-kalaallit marloriaammik akileraannginnissaq pillugu isumaqatigiissutaannut ilassutitut isumaqatigiissuteqarput 2002-mi junip qaammataani, taassumalu kingunerisaanik selskabit Kalaallit Nunaanniittut Danmarkimi selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatut pissarsiaat siunissami Danmarkimi akileraaruserneqartussaajunnaarput, tassanili piumasaqaataalluni selskabimi pigisaminni aktiatigut aningaasaatit minnerpaamik 25 pct.-ii sivikinnerpaamik ukiumi ataatsimi pigisimassagaat.
Ilassutitut isumaqatigiissut timitalerniarlugu Naalakkersuisut siunnersuutigaat, nunanit allaniit iluanaarutisiat akileraaruserneqartarnerinut maleruagassat immikkut ittut aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni atuutilersinneqarnissaat, tassa nunani allani selskabinit pigisanit iluanaarutisiat aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabinit ilanngunneqartussaajunnaarlugit. Iluanaarutisiat taakku akileraaruserneqarnissaat aatsaat pissaaq selskabi piginnittuusoq iluanaarutisianik agguaassippat, akileraarusiinissarlu toqqaannanngitsumik pissaaq selskabimit pigisamit iluanaarutisiat akileraarusernagit pissarsiarineqartut selskabip piginnittuusup iluanaarutisiarititaanit, aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni selskabimit piginnittuusumit ilanngaatigineqarsinnaasunit milliliissutiginerisigut.
Tassuunakkut selskabit, nunani allani selskabinit pigisaminnit iluanaarutisiatik tamakkiisumik iluaqutigalugit Kalaallit Nunaanni nutaanik aningaasaliissuteqarnissamut atorsinnaassavaat, iluanaarutisiammi akileraarusernagit pissarsiarineqartut akileraaruserneqassammata aatsaat aktianik piginnittunut iluanaarutisianik agguaassisoqartillugu, tassa maanna periuserineqartoq, tassalu selskabip iluanaarutisianik pissarsinerani akileraarusiineq atornagu.
Naalakkersuisut naatsorsuutigaat, akileraartarnermi oqartussaasut selskabinik piginnittuusunik, nunani allani selskabinik pigisaqartunik akileraarusiinerminni qulakkiissagaat, niueqatigiinnerup niuernermi akiusut atorlugit ingerlanneqarsimanissaa.
Aningaasarsiat arlaleriarlugit akileraaruserneqarnissaannik kissaateqannginnerput ilisimaneqartutuut selskabinik akileraarusiisarnermi tunngaviusut ilagaat, taamaattumillu akileraartarnerup eqqunneqarneraniilli selskabit, selskabimi aktiatigut piginneqataasunut iluanaarutisiatut agguaassatik aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat naatsorsorneqarneranni ilanngaatigisinnaasimavaat. Iluanaarutisialli ukiup agguaanneqarfimmik siulianeersuusarput, taamaattumik ukioq isertinneqarfiat ukiorlu ilanngaatigineqarfiat assigiinneq ajorput, selskabillu ukiumi agguaassiffiusumi aningaasarsiai akileraaruteqaataasussat amigartoorutaappata, selskabip akileraarutitigut sipaarutit aningaasanngorlugit maluginavianngilai, akerlianilli selskabip amigartoorutaasa amerlanerulernerat malugissallugu.
Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq selskabip iluanaarutisiarititani ukiumi isertinneqarfianni ilanngaatigisinnaassagai. Maleruagassap taamaattup atornerlunniarneqarsinnaanera pinngitsoorniarlugu siunnersuutigineqarpoq, selskabip iluanaarutisianik ukiumi isertinneqarfianni ilanngaateqarsinnaanerminik Skatterådimut akuerineqarnissani qinnuteqaatigisassagaa.
Sinerissamut qanittumi raajarniarluni inuussutissarsiuteqartut aningaasatigut nammineernerulernissaat anguniarlugu nutarterisoqarnissaa Naalakkersuisut anguniagaraat. Tamanna pisinnaavoq kattunnertigut, aammalu angallatini nammineq nioqqutissiorsinnaanermut akuersissuteqartoqarneratigut. Sinerissamut qanittumi raajarniartut 10.000 tonsinik angallatini nammineerlutik nioqqutissiorsinnaanissaat Naalakkersuisut akuersissutigereerpaat, tassuunakkut umiarsuaatileqatigiiffiit tallimat taamatut nioqqutissiornissamut akuersissuteqarfigineqarsinnaanngorlugit.
Umiarsuaatileqatigiiffiit selskabitut ingerlasut selskabinik allanik kattuteqateqarneri iluanaarutinik akileraarusiinermik kinguneqassanngillat, tassa kattunnerit akileraarutitigut sunniuteqanngitsut pillugit maleruagassat atorsinnaagamikkik. Umiarsuaatileqatigiiffiit inummit ingerlanneqartut selskabimik ataatsimik arlaqartunilluunniit kattuteqateqarneri iluanaarutinik ima annertutigisunik akileraarusiinermik kinguneqarsinnaapput, allaat inuk pineqartoq taamatut kattuteqateqarnissaminut aningaasatigut periarfissaqassanani.
Inuit taakkuttaaq kattunnernut periarfissikkumallugit siunnersuutigineqarpoq, inuk umiarsuaatimi selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut kattunnissaanik kissaateqarpat, pisarisinnaasanik aalisariummillu tunniussinermi kingoraarsisoqarsinnaanissaanik periarfissiisoqassasoq, taamaaliornikkummi inuk taanna peqataalersoq pisarisinnaasaminik aalisariutaatiminillu selskabimut umiarsuaatileqatigiiffimmut tunniussinermini iluanaaruteqassaguni akileraaruserneqartussaassanngilaq. Pisarineqarsinnaasut aalisariullu tunniunneqartut aatsaat akileraaruserneqartussanngussapput, selskabip umiarsuaatileqatigiiffiup pisarineqarsinnaasut aalisariullu kattunnermi ilanngunneqartut tunippagit.
Sinerissamut qanittumi raajarniartut kattunnissaannik kissaateqarnermut inuup peqataasinnaanissaata, iluanaarutinik akileraarusiisarneq pillugu akileraartarnermi maleruagassanit akimmisaartinneqannginnissaa taamaaliornikkut qulakkeerneqassaaq.
Naggasiullugulu suliffeqarfiit imminnut pigisut peqatigiiffiillu, soorlu umiartortut angerlarsimaffiisa højskolillu, akileraartussaatitaalernissaat siunnersuutigineqarpoq, taamaattorli taamaallaat akunnittarfittut neriniartarfittullu ingerlatsinermikkut sinneqartoorutiminnit. Suliffeqarfiit tamakku manna tikillugu nalinginnaasumik akileraartussaatitaanngillat, Naalakkersuisulli isumaqarput akunnittarfinnik neriniartarfinnillu ingerlataqarluni suliffeqarfiuteqarnermi unammillernerup naligiissumik atugassaqarfiulluni ingerlanneqalernissaa piffissanngortoq, inuussutissarsiutip pineqartup inunnit, selskabinit, peqatigiiffinnit ingerlatsivinnilluunniit ingerlanneqarnera apeqqutaatinnagu.
Taamatut oqaaseqarlunga aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut suliassanngortippara, aammalu akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamit suliarineqareerpat aappassaanigassanngortillugu.