Samling

20120913 09:27:08
Ordførerindlæg(Demokrater)-1

UPA 2003/19




Mandag d. 10 marts 2003




Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat.



1.behandling




Fra Demokraternes side skal vi ikke undlade at bemærke, at forslaget til landstingslov indeholder 4 væsentlige punkter, til hvilken vi gerne vil knytte følgende kommentarer:



Med hensyn til skattefrihed for grønlandske selskabers udbytte fra udenlandske datterselskaber, ser vi dette som et positivt tiltag i det henseende, at udbyttet alene anvendes til nyinvesteringer på hjemmemarkedet.



Vedr. lovens tekst om sammenlægninger af selskaber indenfor fiskeriet, må vi desværre endnu en gang konstatere, at fiskerierhvervet igen får en positiv særbehandling, men da lovforslaget er fremsat med udgangspunkt i en mulighed for at fremme strukturtilpasningen i fiskeriet, hilser vi alligevel dette velkommen.



Vi noterer os, at lovforslaget i sin nuværende form har været til høring hos relevante selskaber og institutioner uden at dette har givet anledning til kommentarer.



Med disse bemærkninger, vil vi fra Demokraterne tilslutte os lovforslaget i sin nuværende form, og henviser herefter lovforslaget til videre behandling i skatte- og afgiftsudvalget



Per Skaaning


Demokraterne