Samling
Anthon Frederiksen Den 10. marts 2003
UPA – 2003/19-01
Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat
Til forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit komme med følgende bemærkninger:
For at gøre det mere fordelagtigt for grønlandske selskabers datterselskaber i Danmark med hensyn til selskabsudbytter og for at undgå dobbeltbeskatning samt for at realisere tillægsaftalen mellem den danske regering og det tidligere landsstyre om samarbejde omkring den skattemæssige administration og ikke mindst for at gøre det mere skattemæssigt fordelagtigt vil man indføre successionsregler i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri endvidere vil Landsstyret i forbindelse med nærværende forslag gøre sømændshjem og højskoler skattepligtige som anden restaurationsvirksomhed i den konkurrencens navn, til det skal Kattusseqatigiit udtale, at vi på baggrund af de udleverede materialer må sætte spørgsmålstegn ved forslaget.
Allerførst lyder det umiddelbart som en god tanke, at dobbeltbeskatning for datterselskaber hjemmehørende i Danmark, færøerne og andre lande skal elimineres, således at selskaberne kun fremover betaler til den grønlandske landskasse, men at datterselskaber til grønlandske selskaber fremover ikke længere skal kunne betale skat af deres overskud til den grønlandske landskasse finder vi betænkeligt ikke mindst på baggrund af at dette kan base vejen for spekulation hos hjemmehørende moderselskaber, endvidere kan vi risikere, at herværende selskaber vælger at flytte hovedkontor til Danmark, færøerne eller til andre lande som følge af lovens ændring og det til trods for at Landsstyret i deres forslag ellers udtrykker; at selskaberne på denne måde vil have det fulde udbytte fra det udenlandske datterselskab til rådighed til nyinvesteringer i Grønland men jeg skal på vegne af Kattusseqatigiit erindre om, at det i enhver selskabs målsætning, at finde den mest fordelagtige drift.
Det er klart, at undgåelse af dobbeltbeskatning vil være en fordel for udenlandske datterselskaber men i bemærkningerne til forslaget står der jo blandt andet; at tillægsaftalen skal gælde for begge parter, som jo kan forstås således, at datterselskaber hjemmehørende i Danmark kan blive fritaget for betaling af skat til Grønland og det er selv om, at denne formulering strider imod tillægsaftalen fra 18. oktober 1979.
Jeg skal derfor på baggrund af det indstille, at disse mangelfuldt underbyggede oplysninger bliver genstand for nøje undersøger i udvalget for skatter og afgifter.
Jeg skal på vegne af Kattusseqatigiit udtrykke min tilslutning til forslaget om successionsreglerne i forbindelse med omstruktureringen af det kystnære fiskeri, jeg mener, at det også bør være muligt at høste lignende fordele for det landbaserede erhverv.
Jeg skal dog erindre om de faktuelle forhold i forbindelse med bestræbelserne på sammenlægninger i det kystnære fiskeri, ikke mindst i relation til beskæftigelsen på land og specielt i realtion til behovet for investeringer på rundt regnet 200 millioner kroner i moderniseringen af jollefiskerflåden, jeg kræver derfor på vegne af Kattusseqatigiit, at vi i denne forbindelse bliver fritaget for halve løsninger, det er jo en kendsgerning at alle tiltag nødvendigt må afspejles de faktuelle forhold.
Med hensyn til sømændshjem, højskoler og andre overnatningsfaciliteter vil jeg vide hvorfor turismeaktørerne ikke er blevet hørt – på baggrund af de sidste oplysninger om turismen er realiteten jo det, at antallet af turister er nedangående i hele grønland, jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit kraftigt indstille, at vi ikke foretager os tiltag til skade for vort fremtidige indtægtssøjle, forskellige tiltag har jo hver sin konsekvens i den samlede billede, nye tiltag kræver derfor nøje vurdering og ikke mindst kræver det at vi lærer af tidligere fejl, det er nemlig yderst vigtigt for vort land at vi tager et skridt ad gangen.
Til slut vil jeg i behandlingen af nærværende punkt om indkomstskat på vegne af Kattusseqatigiit understrege følgende vigtige punkter; det bør være en målsætning, at enhver sund arbejdsdygtig medborger så vidt muligt beskattes fleksibelt på baggrund af aktuel indkomst for på denne måde så vidt muligt at undgå restskatter og overskydende skat i for stor udstrækning, på denne måde vil man på mange måder undgå uhensigtsmæssige byrdedannelser for private næringsdrivende, fiskere fangere og andre.
Jeg skal ligeledes på vegne af Kattusseqatigiit stille følgende spørgsmål til Landsstyret; Hvornår har Landstyret til hensigt at fremlægge et samlet forslag til skatteomlægningen ? dette er nemlig lovet tidligere.
Kattusseqatigiit sidder klar til at være med til at sætte fingeraftryk på reguleringen af indkomstskatten samt selskabsskatten.
Det er nemlig nødvendigt med en skatteomlægning, ikke kun af hensyn til eventuelle ekstra indtægter for landskassen men lige så meget for at finde frem til en for samfundet balanceret skattepolitik, vi er derfor at den opfattelse, at tiden er inde til, at der sættes en debat i gang med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige skattereform.
Følgende emner kan eksempelvis blive lagt frem; virksomheder og selskaber skal forpligtes til at betale en %-del af overskuddet efter skat, eksempelvis kan der indføres en loft på 5 eller 10 % ? Hvorfor skal nogle fiskere slippe med maksimum 20 procent i skat for derefter at blive opkrævet en betydelig restskat, hvorfor skal nogle personer, der ikke gider at arbejde fuldtids have overskydelse skat tilbage? og hvorfor skal flittige medborgere straffes med betydelige restskatter ?
Jeg skal ikke her på vegne af Kattusseqatigiit fremkomme med forslag til hvilke skattemæssige principper vi bør indføre, da jeg mener, at samfundet bør involveres i forskellige spørgsmål om at finde frem til den mest hensigtsmæssige skattereform.
Der vil sandsynligvis blive fremlagt en masse spørgsmål, jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit anbefale både Landsstyret og Udvalget for skatter og afgifter at fremlægge princippielle holdninger til dette.
Og til aller sidst; pensionister, handicappede og førtidspensionister har lov til at tjene en minimal skattefri indtægt og selvom hensigten er at gavne disse pensionister, handicappede og eller førtidspensionister, har denne mulighed afstedkommet en masse bekymringer for disse gruppen og det til for at denne tiltag er tænkt som et tilbud til endnu aktive pensionister, handicappede og førtidspensionister, så det også kan være gavn for deres evne til at tjene ekstra til livets ophold og til huslejen, jeg skal derfor på vegne af Kattusseqatigiit indstille både til Landsstyret og udvalget for skatter og afgifter at drage omsorg for at, at der bliver rettet op på dette.
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Anthon Frederiksen Upa – 2003/19-01 |
ulloq, 10. marts 2003 |
|
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaannut siunnersuut.
Aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanut siunnersuut Kattusseqatigiit sinnerlugit imaattumik oqaaseqarfigissuara:
Kalaallit Nunatsinni ingerlatseqatigiiffiit piginnittuusut, ingerlatseqatigiiffinnit Danmark-imi pigisaminnit iluanaarutisiarisartagaasa akileraaruserneqartarnerat oqilisaaffiginiarlugu aammalu aningaasarsianit pigisanillu marloriaammik akileraannginnissaq siunertaralugu, kiisalu akileraartarnermi suliassni ikioqatigiinnissaq pillugu danskit naalakkersuisuisa aammalu Nunatsinni naalakkersuisuusimasut siorna juni qaammat isumaqatigiissutigisimasaasa piviusunngortinneqarnissaat anguniarlugu, minnerunngitsumillu aamma sinerissamut qanittumi rejer-niarnerup nutarterneqarnerani kingoraarsinissamut periarfissiisoqarnissaanut oqilisaassinissaq siunertaralugu, kiisalu umiartortut angerlarsimaffiisa højskole-llu akileraartussaatitaasimanngikkaluartut unammillernerup naligiissumik atugassaqarfiusumillu ingerlanneqalernissaa siunertaralugu Naalakkersuisut aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsimmik allanngortitsinikkut iluarsiiniarnerat Kattusseqatigiit sinnerlugit imaaliallaannarlugu paasissutissat maannakkut tunniunneqartut tunngavigalugit akuersaarneqarsinnaanera arlalitsigut apeqqusertariaqarsoraara.
Siullermik ingerlatseqatigiiffiit Danmark-imi Savalimmiuni nunanilu allani ingerlataqartut marloqiusamik akileraartussaajunnaartussaanerat, Nunatsinnuinnarlu akileraartussaatitaalernissaat tusaannarlugu ajunngikkaluaqisoq, taamaattoq ingerlatseqatigiiffiit pineqartut Danmark-imi pigisaminnit iluanaarutisianik pissarsigaangamik Nunatsinnut ingerlatseqatigiiffiit akileraarutaannik akiliisussaajunnaartussaammata, tamanna oqareernittut eqqarsarnartoqartippara, tassa ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit ilaannit atornerlunniarneqarsinnaanera aamma eqqarsaatigalugu, taamaaliornikkummi aamma eqqarsaatigineqarsinnaammat, ingerlatseqatigiiffiit ilaasa Nunatsinniik Danmark-imut, Savalimmiunut nunanullu allanut nutsilersinnaanerat, akileraarutitigut suliffeqarfinnut taamaattunut oqilisaassineq pissutigalugu, naak Naalakkersuisut imaluunniit inatsimmi allannguutissatut siunnersuummi ilaatigut oqaatigineqaraluartoq; taamatut allanngortitsiniarneq ingerlatseqatigiiffiit iluanaarutaasa akileraarutaasussaanngitsut Nunatsinnut pitsaanerusumik aammalu immaqa suliffissanik amerlanerusunik pilersitsisinnaanermut annerusumik periarfissiissasut, taamaalluarsinnaavoq, kisianni Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutigerusuppara; suliffeqarfiit kikkulluunniit soorunami ingerlatsinermi aningaasarsiornermilu tamatigut oqinnerusumik ingerlatsisinnaanertik tupinnanngitsumik ujartarmassuk.
Aap marloqiusamik akileraartitsiunnaarneq soorunami ingerlatseqatigiiffinnut Nunatta avataani ingerlataqartunut iluaqusiissooq, kisianni inatsisip allannguutissaani siunnersuutip oqaaseqaatitaasa ilaanni aamma allaqqavoq; ilassutitut isumaqatigiissutaasoq illua`tungeriinnut tamanut atuuttoq, tassa imatut paasisariaqarsimassooq; Ingerlatseqatigiiffinnut Danmark-imi angerlarsimaffeqartunut Nunatsinnut akileraartussaatitaannginneq aamma atuutissasoq, naak isumaqatigiissummut 18. oktober 1979-imeersumut ilassummut tamanna naapertuutinngikkaluartoq.
Taamaammat paasissutissat ersarluttut paasiuminaassinnaasullu taamaattut Kat-tusseqatigiit sinnerlugit akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliami sukumiisumik suliarineqarnissaat qaqilerneqarnissaallu inassutingaakka.
Sinerissamut qanittumi kinguaariit nikinnerannut atatillugu oqilisaassiniarneq Kattusseqatigiit sinnerlugit tapersersornartippara. Isumaqarpunga akileraartarnikkut periarfissat taamaattut assigiinngisitsinani aamma nunami suliffiutilinnut atuutsinneqartariaqartut.
Kisiannili sinerissamut qanittumi aalisariutinik kattussuutsitsiniarnermi pissutsit piviusut isigineqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit eqqaasitsissutiginiarpara, tassa ilaatigut nunami suliffissuarni suliffissaqartitsiniarnermut attuumassuteqartut, minerunngitsumillu sinerissami qanittumik aalisariutinik taarsersuinissamut aamma qaleralinniarnermut tunngatillugu umiattaamik aalisarnermi nutarterinissamut aningaasat minnerpaamik 200 mio-it amingaatigineqartut eqqarsaatigalugit, suliat assigiinngitsut ikerinnaasiunngitsumik ingerlanneqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit piumasaqaatingaara, tassami suulluunniit suliat pissutsinut piviusunut naapertuuttariaqarmata.
Umiartortut angerlarsimaffiinut, højskole-nut aammalu unnuisarfinnut allanut tunngatillugu paaserusuppara sooq takornariartitsinermik suliaqartut tusarniaaffigineqarsimannginnersut ? - tassami pissutsit piviusut qiviassangutsigit ajoraluartumik takornarissat Nunatsinnut tikittartut paasisat oqaatigineqartut kingulliit tunngavigalugit oqaatigineqarmat; takornarissat Nunarput tamaat isigalugu ikileriarsimasut, taamaattumik aningaasarsiornikkut isumalluutiginiakkatta ilaannut aamma suli kinguneqarnerlussinnaasumik iliuuseqannginnissarput isumatuumik eqqarsaatigilluartariaqartoq Kattusseqatigiit sinnerlugit mianersoqqussutigissuara, tassami alloriarnerit tamarmik assigiinngitsunik naleqartarput, taamaammat isumatusaartumik aammalu kukkussutaasartut ilinniarfigalugit alloriarnerit ataasiakkaarlugit tigusarnissaat Nunatsinnut annertuumik pingaaruteqarpoq.
Naggataatigut manna iluatsillugu aningaasarsianik akileraarutit eqqartorneqartillugit Kattusseqatigiit sinnerlugit pingaartut ilaat erseqqissaatigerussuppakka makkuusut; inuit peqqissut sulisinnaasullu tamarmik sapinngisamik isertitat tunngaviusumik akileraaruteqaataasussallu soorunami naapertorlugit akileraartinneqartarnissaat iserinnerusumik siunnerfiusariaqartoq, taamaaliornikkut akileraarutitigut utertoorutissanik imaluunniit tapiissutissanik akileeqqittariaqartarnerit sapinngisamik ingalassimaniartariaqassammata, tassami taamaaliornikkut ilaatigut namminersortunut, aalisartunut piniartunut allanullu artukkiisarnerit sapinngisamik pinaveersaartinneqarsinnaassammata.
Aamma Kattusseqatigiit sinnerlugit Naalakkersuisunut apeqqutiginiarpara; Naalak-kersuisut qaqugu akileraartarneq pillugu iluarsartuussinissaq tamakkiisoq inatsisartunut saqqummiutilersaarneraat ? tassami tamanna siusinnerusukkulli neriorsuutigineqarnikuummat.
Aningaasarsianit akileraarutit aammalu ingerlatseqatigiiffiit akileraartitaasarnerat pillugu Kattusseqatigiinniit isummersueqataanissatsinnut suleqataanissatsinnullu arlalitsigut piareersimavugut.
Tassami akileraartarneq pillugu tamakkiisumik iluarsaasseqqinnissaq pisariaqar-poq; Nunatta kasse-ata isertitsinerunissaat kisiat pinngikkaluarlugu, kisiannili inu-iaqatigiinnut naapertuunnerusumik aaqqissuussinissaq anguniarlugu periarfissat assigiinngitsut tamanut ammasumik oqallissutigineqarnissaat pisariaqarluinnartutut isumaqarfingaarput.
Sooq assersuutigalugu makku eqqartorneqarsinnaapput: suliffeqarfiit ingerlatseqa-tigiiffiillu iluanaarutiminnik ilanngaatissat ilanngaatingareernagit %-imik aalajangersimasumik, assersuutigalugu 5 imaluunniit 10 %-imik akiliuteqartinneqarsinnaatitaalersinnaanerat ? sooq aalisartut ilaat annerpaamik 20 %-iinnarmik akiliisinneqartassappat, kingornatigullu ilaatigut akiligasseqqin-neqaqerujussuarneqartarlutik, sooq inuit ilaat sulerusuppianngitsut akileraa-rutinik utertoorujussuartassappat ? inuillu ilaat ilungersorlutik sulisut ilaatigut suli annerusumik akileraarutitigut akileeqqinnissaminnik piumaffigineqartarlutik ?
Uanga massakkut Kattusseqatigiit sinnerlugit qulaaniik aalajangiuteriivillugu oqaatigissanngilara akileraartarnermi periutsit suut atorneqassasut, isumaqarama innuttaasut peqatigigalugit oqallisiqatigalugillu apeqqutit assigiinngitsut oqallisi-gineqartariaqartut inuiaqatigiinnut pitsaanerusumik aaqqissuussinissaq nutar-terinerlu eqqarsaatigalugit.
Soorunami apeqquterpassuusinnaapput eqqartorneqarlutik oqaluuserineqarsinnaa-sut, taamaammat Naalakkersuisut akileraartarnermullu ataatsimiititaliaq tamakku pillugu saqqummiussaqarnissaat Kattusseqatigiit sinnerlugit kaammattuu-tingaara.
Naggaterpiaatigut; utoqqaat innarluutillit sulisinnaajunnaarnersiutillillu aningaasannguamik saniatigut immikkut akileraarutaasussaanngikkaluartunik isertitsisinnaatitaapput, kisianni saniatigut isertitat taakku utoqqarnut innarluutilinnut siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiutilinnut iluaqutaaniaraluartussat, naggataatigut ajoraluartumik utoqqarnut, innarluutilinnut siusinaartumillu sulisinnaajunaarnersiutillit ilaannut suli pisinnaalaartunut unittoorusunngitsunullu ilaatigut annertuumik aningaasaqarniarnikkut aammalu ineqarniarnikkut iluaqusiiniartussaangaluit arlalitsigut utoqqarnut, innarlu-utilinnut sulisinnaajunnaarnersiutillillu ilaannut periarfissanik taamaattunik atuisunut atuisimasunulluunniit annertuumik ernumanermik pilersitsisarneri Kattusseqatigiit sinnerlugit matumuuna ilungersortumik iluarsiivegineqaqqullugu Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliamut Naalakkersuisunullu inassutingaara.