Samling

Forelæggelsesnotat

3. marts 2003                                                                                  FM 2003 / 20

Forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd

(Landstyremedlemmet for Erhverv)

Forelæggelsesnotat

1. Behandling

Landsstyret fremsætter herved forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd. Lovforslaget er det første samlede lovforslag om ligestilling af kvinder og mænd, som fremsættes i Grønlands Landsting. Der er i den danske lovgivning bestemmelser om ligestilling, gældende for Grønland. Disse bestemmelser foreslås som konsekvens ophævet ved eventuel vedtagelse af  dette lovforslag, hvilket indebærer en regelforenkling på området

Forslagets overordnede formål er at fremme ligestilling af kvinder og mænd samt at modvirke forskelsbehandling på grund af køn.

Det har været vigtigt for Landsstyret, at oplægget til lov om ligestilling mellem kvinder og mænd er kommet fra Ligestillingsrådet, og Landsstyret vil i den anledning benytte denne lejlighed til at takke Rådet for et inspirerende oplæg og samarbejde.

Lovforslaget er samtidig et led i det af Landstinget godkendte arbejde for ligestilling, med afsæt i nye værdier og temaer. I de senere år er fokus blevet ændret til ikke alene at omhandle kvinders vilkår og rettigheder, men også kvinders og mænds rettigheder og mulighe­der, herunder lige indflydelse på samfundets videre udvikling.

Udgangspunktet for ligestillingsarbejdet er nu i højere grad kvinders og mænds lige værd med henblik på at fremme lige indflydelse, lige vilkår og lige muligheder for begge køn. Der kan derfor være behov for at iværksætte særlige tiltag for at forebygge forskelsbehandling på grund  af køn.

Det må erkendes, at der fortsat på nogle punkter ikke eksisterer ligestilling i Grønland, hvilket bl.a. er påvist i undersøgelsen ”Ligestilling i Grønland - En undersøgelse af ligestillingen i hjemmet, på arbejdspladsen og i det offentlige liv” udarbejdet af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd.

___________________

FM 2003/ 20

INUUPI J.nr. 48.02

I følge analysen er der fortsat ikke ligestilling på følgende områder: repræsentation af kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordelingen af opgaver i hjemmet.

Med henblik på at vurdere om lovgivningen efterleves, er der foreslået bestemmelser om årlige indberetninger om ligestilling. Det er hensigten, at disse indberetninger skal afgives i en form til statistisk brug. I lovforslaget er medtaget offentlige forvaltninger, institutioner og private virksomheder med over 10 ansatte som indberetningspligtige.

 

I lovforslaget fastsættes, at det offentlige skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Dette er dog i sig selv ikke nyt, for det offentlige har altid været forpligtet til ikke at gøre forskel på borgere, ud fra et princip om  ligebehandling. For at der ikke skal herske tvivl om det offentliges forpligtelser, er der imidlertid udarbejdet en særlig bestemmelse herom.

Det foreslås som noget nyt, at der i udvalg og bestyrelser i offentligt regi, så vidt muligt skal være en sammensætning med halvdelen af hvert køn. Mange høringsparter har givet udtryk for bekymring over, at det bliver kønnet snarere end kvalifikationer, som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer af udvalg og bestyrelser i offentligt regi. Dette er der imidlertid taget højde for i lovforslaget, da den myndighed eller organisation, som indstiller, kan fravige bestemmelsen om at indstille både en mand og en kvinde, hvis der foreligger særlige grunde. Dette skal i givet fald særligt begrundes.

 

Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser om beskæftigelse og løn, som i det store og hele er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende danske lovgivning. Der er dog foretaget omformuleringer og sammenskrivninger, så bestemmelserne bliver lettere at administrere.

I lovforslaget er der taget hensyn til de forpligtelser, Grønland har i forhold til hjemmestyrelovens § 10, således at forslaget ikke er i strid med de internationale konventioner, som er gældende for Grønland. Specielt skal nævnes FN’s konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som Danmark tiltrådte i 1983 også med gyldighed for Grønland.

Forslaget har været i høring hos KANUKOKA, arbejdsmarkedets parter, kvindeorganisationer samt internt i centraladministrationen og de indkomne høringssvar er indarbejdet i relevant omfang.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse fra EM 2002, hvor forslaget efter en positiv modtagelse ved 1. behandlingen bortfaldt ved udskrivelse af landstingsvalg.

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Saqqummiussissut

3. marts 2003                UPA 2003/20

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

(Inuussutissarsiornermut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeernera

Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut saqqummiuppaat. Inatsisissatut siunnersuut arnat angutillu naligiissitaanerat pillugu inatsisissatut siunnersuutit Inatsisartunut saqqummiunneqartut siullersaraat. Danskit inatsisaanni naligiissitaaneq pillugu aalajangersagaqarpoq nunatsinnut atuuttunik. Inatsisissatut siunnersuutip matuma akuersissutigineqarneratigut aalajangersakkat taakkua atorunnaarsinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.

Siunnersuutip pingaarnertut siunertara arnat angutillu naligiinnerisa siuarsarnissaa kiisalu arnaaneq angutaanerluunniit pissutigalugit assigiinngisitsisarnerup akiorniarneqarnissaa.

Naalakkersuisunut pingaartuusimavoq arnat angutillu naligiissitaanerat pillugu inatsisissamut tunngavissiaq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinneermat, periarfissarlu manna atorlugu Siunnersuisoqatigiit tunngavissiaannut pitsaasumut Naalakkersuisut qutsavigerusuppaat.

Inatsisissatut siunnersuut Inatsisartut naligiissitaanissaq pillugu suliaasa aamma ilagaat, tassani pingaartitat sammisallu nutaat aallaavigineqarlutik. Ukiuni kingullerni arnat atugaat pisinnaatitaaffiilu kisimik sammineqarunnaarlutik, aamma arnat angutillu pisinnaatitaaffii periarfissaallu sammineqaleriartorput, matumani inuiaqatigiit atugarissaartut innuttaasut tamat oqartussaaqataanerannik tunngavillit ineriartorneranni naligiimmik sunniuteqaqataasinnaaneq ilanngullugu.

Naligiissitaanissaq pillugu sulinermi aallaavik ullumikkut tassaanerulersimavoq arnat angutillu naligiimmik naleqarnerat, suiaassuseq apeqqutaatinnagu naligiimmik sunniuteqarsinnaanerup, atugassaqartinneqarnissap periarfissaqarnissallu siuarsarneqarnissaat siunertaralugit. Taamaattumik arnaaneq angutaanerluunniit pissutigalugu assigiinngisitsineq pinaveersimatinniarlugu suliniutinik immikkut ittunik aallartitsinissaq pisariaqartinneqartarsinnaavoq.

Nassuerutigisariaqarpoq nunatsinni assigiinngisitsisarneq suli atuummat, ilaatigut HS Analysemit suliarineqartumi Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit suleqatigalugit nalunaarusiami “Kalaallit Nunaanni naligiissitaaneq - Angerlarsimaffimmi, suliffimmi qinikkatullu sulinermi naligiissitaanerup misissuiffigineqarnera”-ni takutinneqartumik. Pingaartumik makkunani naligiinngittoqartarpoq: Arnat naalakkersuinikkut ingerlatsinermik suliaqarneranni, arnat pisortatut atorfeqarneranni aamma angerlarsimaffinni suliassat agguataartarneranni.

Inatsisip malinneqarnerata naliliiffigineqarnissaa siunertaralugu naligiissitaaneq pillugu ukiumoortumik nalunaaruteqartoqartassasoq siunnersuutigineqarpoq. Siunertaavoq nalunaarutit taakku kisitsisitigut paasissutissanut atugassatut iluseqartillugit tunniunneqartassasut. Inatsisissatut siunnersuummi pisortat ingerlatsivii suliffeqarfiilu namminersortullu suliffeqarfii qulit sinnerlugit sulisullit nalunaaruteqartartussaasutut ilanngunneqarput.

Inatsisissatut siunnersuummi matumani aalajangersarneqarpoq pisortat naligiissitaaneq sulissutigissagaat aammalu naligiissitaaneq pilersaarusiornermi aqutsinernilu tamani ilanngunneqartassasoq. Tamanna nutaaliornerunngilaq, tassami pisortat pisussaaffigiuaannarsimavaat naligiimmik pineqarnissaq tunngavigalugu innuttaasut assigiinngitsumik pineqannginnissaat.  Pisortalli pisussaaffii nalornissutigeqqunagit tamanna pillugu aalajangersagaq ilanngunneqarpoq.

Nutaatut siunnersuutigineqarpoq pisortat ataanni ataatsimiititaliani siulersuisunilu assigiinngitsuni arnat angutillu sapinngisamik amerlaqatigiittassasut. Tusarniaavigineqartut amerlaqisut oqaatigaat ernummatigalugu pisortat ataanni ataatsimiititaliani siulersuisunilu ilaasortassanik toqqaasarnermi pikkoriffigisaninngarnit arnaaneq angutaanerluunniit aalajangiisunngussasoq. Tamanna inatsisissatut siunnersuummi eqqarsaatigineqareerpoq, tassami oqartussat suliniaqatigiiffilluunniit inassuteqartoq angutip arnallu siunnersuutigineqartarnissaat pillugu aalajangersakkamik saneqqutsisinnaammat, tamanna immikkut pissutissaqarpat, taamatullu pisoqarpat tamanna tunngavilersorneqassalluni.

Inatsisissatut siunnersuummi ilaapputtaaq suliffeqarneq akissarsiallu pillugit aalajangersakkat ataatsimut isigalugu danskit inatsisaanni aalajangersakkanik ingerlatitseqqinnerusut. Taamaattorli oqaasertalerneqarnerini allanngortitsisoqartarlunilu ataatsimoortitsisoqartarpoq, aalajangersakkat paasiuminarnerulersillugit atoruminarnerulersinniarlugit.

Inatsisissatut siunnersuummi Namminersorneruneq pillugu inatsimmi § 10 tunngavigalugu nunatta pisussaaffii isiginiarneqarsimapput, siunnersuut nunat tamat akornanni isumaqatigiissutinut nunatsinnut atuuttunut naapertuuttooqqullugu. Immikkut taaneqassaaq arnanut assigiinngisitsinerit suugarluartulluunniit atorunnaarsinneqarnissaat pillugu Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat 18. december 1979-imeersoq, Danmarkip aamma nunatsinnut atuuttussanngorlugu 1983-imi akuerisaa.

Siunnersuut KANUKOKA-mut, suliffeqarnermi illuatungeriinnut, arnat suliniaqatigiiffiinut, kiisalu qitiusumi allaffissornerup iluani tusarniaassutigineqarpoq tusarniaanermilu oqaaseqaatit tiguneqartut pisariaqarnerat naapertorlugu ilanngunneqarlutik.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut UKA 2002-mit saqqummiuteqqitaasoq taamanikkut siullermeerneqarnerami ilassilluarneqartoq Inatsisartunut qinersinissap nalunaarutigineqarnerani atorunnaarpoq.

Taamatut oqaaseqarlutik siunnersuut Naalakkersuisut Inatsisartunit akuersortumik oqaluuserisassanngortippaat.